Industrialisering af modificeret træ Fase II Teknisk ... - Naturstyrelsen

5.3 Termiske egenskaber
De fundne varmeledningsevner er vist i figur 10 som middelværdier af seks målinger på
to prøveemner af hvert materiale. Det komplette datasæt findes i appendiks B. Resultaterne
indikerer, at Accoya har en meget lav varmeledningsevne (0.115 W/m °K), Celloc
ligger også lavt (0.132 W/m °K), mens Kebony SYP (furfuryleret) ligger på 0.154 W/m
°K. Den anvendte skovfyr-reference ligger meget højt, hvilket skyldes en usædvanlig
høj densitet og et meget højt harpiksindhold. Den lave varmeledningsevne for Accoya
kan sandsynligvis relateres primært til det reducerede ligevægtsfugtniveau.
Varmeledningsevne (W/m °K)
0,20
0,19
0,18
0,17
0,16
0,15
0,14
0,13
0,12
0,11
0,10
Figur 10. Varmeledningsevne for de undersøgte træarter. Den indlagte røde linje beskriver en empirisk udledt sammenhæng
som gælder for træfugt < 25 % (fra Wood Handbook, 1999).
Resultaterne indikerer, at anvendelse af Accoya kunne have en positiv indflydelse på en
konstruktions isoleringsevne. For de øvrige modificeringstyper ligger varmeledningsevnen
stort set på niveau med ubehandlet træ med tilsvarende densitet.
5.4 Indeklima
Radiata pine
Southern Yellow pine
Skovfyr (varmebehandlet)
Radiata pine (Acetyleret)
0,40 0,45 0,50 0,55 0,60 0,65 0,70 0,75 0,80 0,85
Densitet (g/cm 3 )
Southern Yellow pine (Furfuryleret)
Resultaterne for den sensoriske vurdering er givet i tabel 2.
λ = Densitet (0.1941 + 0.004064 x MC%) + 0.01864
Skovfyr, tung
Tabel 2. Resultat af sensorisk vurdering
Materiale Henstand 1 time Henstand 1 døgn
Skovfyr 1 1
Eg 2 2
Celloc (skovfyr) 3 3-4
Accoya 1 1
Kebony Furu (skovfyr) 4 4
0: Ingen lugt; 1: Svag lugt; 2: Moderat lugt; 3: Stærk lugt; 4: Meget stærk lugt; 5: Overvældende lugt
\\dmwclus\dmw_docs\1352814-01\1315007_IMT2 rapport_final.docx 16