Årsberetning 2004 - Gigtforeningen

Gigtforeningens Årsrapport 2004 

År 3: Et skridt nærmere visionen ................................................................. 5 

Videncentrum ......................................................................................... 6 

Medlemmer............................................................................................ 8 

Medlemsfremgang ................................................................................. 8 

Indsamlingsaktiviteter ............................................................................ 8 

Motionskampagne.................................................................................. 9 

Medlemsfordele..................................................................................... 9 

Lobbyarbejde for medlemmerne...............................................................11 

Rådgivning .........................................................................................13 

Skriftlig og elektronisk information............................................................13 

Behandlingsaktiviteter..............................................................................16 

Behandlingsstederne .............................................................................16 

Skælskør: Gigtsanatoriet i Skælskør..........................................................16 

Århus: Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem...................................................17 

Middelfart: Dr. Alexandrines Gigtsanatorium................................................18 

Gråsten: Kong Chr. X’s Gigthospital ..........................................................18 

Forskning..............................................................................................20 

Forebyggelse .........................................................................................22 

Økonomi...............................................................................................24 

På vej videre mod visionen - mål 2005 .........................................................25 

Årsregnskab 2004 ...................................................................................26 

Bidrag fra fonde og legater 2004 ..............................................................26 

Hoved- og nøgletal 2000-2004.................................................................27 

Resultatopgørelse.................................................................................30 

Aktiver ..............................................................................................31 

Passiver.............................................................................................32 

Pengestrømsopgørelse...........................................................................33 

Noter til årsregnskab 2004......................................................................34 

Regnskabs- og revisionspåtegning ............................................................40 

Repræsentantskabet................................................................................42 

Medaljer og æresmedlemmer.....................................................................46 

Vedtægter.............................................................................................47 

Bilag: 

Bilag 1: Oversigt over kredsforeningers og diagnosegruppers regnskaber..............52 

Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne ........................................53 

Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter ..........62 

Bilag 4: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoudgifter........................74 

Under protektion af Hendes Majestæt Dronning Margrethe

År 3: Et skridt nærmere visionen 

2004 var år 3 på vej mod Gigtforeningens vision for 2007, som er fastlagt i 

Gigtforeningens strategiplan 2002-2007: At halvdelen af den danske befolkning kender 

Gigtforeningen som en relevant, nyttig og holdningspræget forening, der skaber 

muligheder for den enkelte til at have en god og aktiv hverdag. 

Derfor vil Gigtforeningen være et videncentrum, der på baggrund af medlemmernes 

aktive deltagelse, behandlings- og rådgivningsaktiviteter samt forskning arbejder for at 

forebygge indskrænkninger i menneskers fysiske bevægelse. 

Fokusområder: branding, slidgigt og alternativ behandling. 

Gigtforeningen har i 2004 fokuseret sin indsats på tre udvalgte om råder, nem lig at 

forbedre foreningens brand sam t slidgigt og alternativ behandling. Disse går igennem i 

målom råde rne i de t fø lge nde. 

I henhold til strategiplanen har vi også generelt sigtet mod at øge foreningens synlighed, 

relevans og tiltrækningskraft for nye medlemmer og bidragydere. 

Justering af Gigtforeningens logo 

Som led i denne proces frem mod visionen har vi undersøgt vores profil via en lang 

række aktiviteter herunder analyser og fokusgruppeinterviews. Dette har vist, at vi i dag 

har et image hos den brede befolkning, der giver et billede af en forening, der kun er for 

ældre, svage og meget syge mennesker med gigt. Et billede som vi ved ikke passer og 

som vi i 2004 har arbejdet på at lave om på, således at vi også fremstår som synlige og 

relevante for mennesker på 40+ med slidgigt. Som led heri blev det i begyndelsen af 

2004 besluttet at justere foreningens logo. 

Knoglen, som har været Gigtforeningens logo igennem mange år, er derfor erstattet af 

en menneskekrop i bevægelse i en kunstnerisk streg. Underteksten ”Centrum for ryg-, 

led- og muskellidelser” e r samtidig e rsta tte t a f ”for alle med ondt i led, ryg og muskler”. 

Beslutningen blev således truffet som et led i Gigtforeningens bestræbelser på at nå ud 

til flere. Vi ønsker at henvende os til de mange danskere, som har tilbagevendende 

problemer i bevægeapparatet, men som ikke forbinder det med ordet gigt, og som derfor 

heller ikke tænker på Gigtforeningen som en del af løsningen på deres problem . 

Det nye logo blev lanceret i oktober og fulgt op af en TV- og annoncekampagne i TV2, 

DK4 og TV Charlie samt en række uge- og månedsmagasiner. Formålet med kampagnen, 

som e r fortsa t i 2005, e r a t skabe øge t og positiv opmærksomhed om Gigtforeningen og 

det, vi står for - til glæde for de mange mennesker, der endnu ikke kender os som en 

bre d organisa tion for a lle med ondt i led, ryg og musk le r. 

Kendskabet til Gigtforeningen 

I stil med de foregående år foretog AIM medio 2004 en imageundersøgelse, der spørger 

til kendskab til og vurdering af Gigtforeningen blandt danskerne og blandt medlemmer. 

Unde rsøgelsen vise r, a t kendskabe t kun e r svagt forbedre t i forhold til sidste å r, hvor 

25% a f be folkningen kende r Gigtforeningen rimeligt godt e lle r virke lig godt. Vi ha r fortsa t 

et stykke vej mod vores vision. I forlængelse heraf forventer vi imidlertid, at kendskabet 

til gigtsagen og Gigtforeningen forbedres i takt med, at vi gennemfører vores planlagte 

kampagner. 

Gigtforeningen Årsrapport 2004 Side 5

Videncentrum 

M 

Å 

L 

Mål for Videncentrum 2004 fra Strategiplan 2002-2007: 

At lægge organiseringen af videncentrum fast med henblik på lancering. 

Organisering af videncentrum 

Videncentrum er i 2004 kommet godt i gang og er siden midten af året drevet frem af to 

medarbejdere. Vi skal sikre, at Gigtforeningen bruger sin viden, så vi kan udvikle og 

fo rbed re vo res service o ve rfo r med lemme rne , s yn ligg ø re o rgan isationen i med ie rne og 

fremme dagsordenen i det politiske system . 

På denne baggrund blev der i 2004 tilrettelagt en strategi for videncentrum, der lægger 

re tningslinie rne for e table ringe n a f videncentrum frem til 2007. Vi ska l opnå en bedre 

vidensdeling. I første omgang arbejder vi med en bedre opsam ling af viden og 

håndtering af viden fra Gigtforeningens rådgivning og forskningsom rådet. 

Også behandlingsstederne blev i 2004 inddraget i den overordnede diskussion om 

udformningen af et samlet videncentrum. Ved at etablere faste kontaktpersoner er 

videncentrumaktiviteterne på vej mod et tættere samarbejde og mere informations- og 

idéudveksling, der skal sikre Gigtforeningen som videncentrum. 

Videncentrum på den politiske scene 

Gigtforeningen har i 2004 markeret sig som videncentrum på flere områder. F.eks. 

deltager Gigtforeningen nu aktivt i mange forskellige samarbejder, der viser, at vi er en 

troværdig og gennemslagskraftig aktør, der leverer viden og løsningsforslag til gavn for 

mennesker med gigt. 

Sundhedstegnet 

Gigtforeningen deltog i 2004 i udarbejdelsen af Sundhedsministeriets m ærkeordning 

"Sundhedstegnet" for skoler, institutioner m v. Sundhedstegnet skal være med til at 

sætte fokus på en sund børnekultur med leg og bevægelse, sund mad, indeklima, trivsel 

m v. i daginstitutioner, dagplejen, skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og idrætslivet. 

Gigtforeningen lagde i arbejdet med ”Sundhedstegnet” afgørende vægt på fysisk 

aktivitet. 

Nyt undervisningsprogram til patienter med slidgigt 

Som led i Regeringens folkesundhedsprogram Sund Hele Livet tog Sundhedsstyrelsen i 

2004 initiativ til afprøvning af et amerikansk patientuddannelsesprogram , som er tænkt 

som et supplement til be handling og mere sygdomsspe cifik unde rvisning af pa tiente r 

med kronisk sygdom. I dette projekt, som gennemføres i et samarbejde mellem 

Sundhedsstyrelsen, Gigtforeningen, Ribe Amt og Københavns Amt – afprøves 

undervisningsprogrammet på patienter med slidgigt. Patienterne får blandt andet viden 

om kommunikation, fysisk aktivitet, mestring af træthed, medicinforbrug, problem løsning 

og valg af behandlingsmetoder. Undervisningskonceptet oversættes, afprøves og 

e va lue res i fo rå re t 20 05 . 


Øget viden om og fokus på alternativ behandling 

Vi har i 2004 udbygget vores viden om alternativ behandling og form idlet denne til 

medlemmer og andre . Vi ha r gennemført ana lyse r om menneske r med gigts a nvende lse 

af alternative m idler og behandlinger sam t de problemer, som de oplever omkring 

bivirkninger, manglende dialog med lægen etc. Resultaterne blev fremlagt på en 

temadag om alternativ behandling i november. Endvidere har vi i 2004 oprettet en 

database på hjemmesiden, hvor medlemmer og andre kan søge information om, hvilken 

dokumentation der er for alternative behandlinger og præparater i forhold til forskellige 

typer af gigt. Databasen skal gøre brugen af alternativ behandling i relation til gigt mere 

sikker og oplyst. 


Medlemmer 

M 

Å 

L 

Mål for medlemmer 2004 fra Strategiplan 2002-2007: 

Medlemstallet skal fortsat øges, så vi i 2005 har 75.000 medlemmer. 

Medlemsfremgang 

Gigtfo re ningen ha r også i 2004 o ple ve t en medlemstilgang – fra ca . 69.700 medlemmer i 

2003 til 72.600 ved udgangen af 2004. Det svarer til en fremgang på ca. 4%. 

Hvervning 

Vi ha r i å re ts løb afprøve t og ge nnemført en række ak tivite te r med de t formå l a t ska ffe 

flere medlemmer og øge bidragene til foreningens arbejde. Blandt de mest bæredygtige 

e r vo res in-house telemarke tingpro jek t, som 4 menneske r i flek sjob gennemfø re r i 

efterm iddags- og aftentimerne, og som sikrer en jævn medlemstilgang. En anden effektiv 

metode er de løbende member-get–member initiativer, som ligeledes er medvirkende til 

fremgangen. 

Indsamlingsaktiviteter 

En betydelig del af Gigtforeningens indtægter kommer fra de årlige 

medlemskontingente r. Prisen for e t medlemskab e r 125 k r. – og 190 k r. for e t 

husstandsmedlemskab. De samlede kontingentindtægter var i 2004 på 8,5 mio. kr. 

Gigtforeningen gennemførte desuden i 2004 en række indsam lingsaktiviteter blandt 

medlemmer og støtte r med de t formå l a t skaffe m idle r til højt priorite re de projek te r jf. 

nedenfor. 

Solskinslotteriet 

Solsk insLo tte riet, som løb af stabe len i begyndelsen a f å re t, indsam lede omkring 1,2 m io. 

k r. til bla ndt a nde t forsk ning i slidgigt. De r e r brug for større viden om, hvorfor 

sygdommen opstår og hvordan man undgår, at den udvikler sig til en invaliderende 

lidelse med kroniske smerter og et kolossalt tab af livskvalitet. 

Sommerkort og juleindsamling 

Sommerindsam lingen indsam lede i alt 0,4 mio. kr., og overskuddet gik til et 

forskningsprojekt, der skal undersøge nye metoder til diagnosticering, opfølgning og 

prognosticering af en række inflammatoriske gigtsygdomme. 

Juleindsam lingen indsam lede 0,8 m io. kr., som går til projekter, der skal yde støtte til 

nydiagnosticerede gigtpatienter. Vi afprøver bl.a. virkningen af intensive ophold af få 

dages varighed på vores behandlingssteder. Sammen med andre i samme situation bliver 

man som nydiagnosticeret gigtpatient rustet til at møde de store udfordringer, som et liv 

med gigt rummer. På længere sigt vil vi gerne arbejde for, at sådanne tilbud bliver 

landsdækkende indenfor det offentlige sundhedsvæsen. Gigtforeningen har ud over de 

indsamlede midle r fåe t tilsa gn om 196.500 k r. i stø tte fra TrygFonden til pro jek te t. 

Vi har endvidere gennemført en Direct Mail kampagne, der i efteråret indsamlede 0,5 

mio. kr. til indsatsen mod slidgigt. 


Fonde 

Gigtfore ningen modtog i 2004 i a lt 4,7 m io. k r. fra så vel priva te som offentlige fonde. 

Motionskampagne 

Den å rlige motionskampagne, Rør dig… det smør’ dig, løb i år af stabelen i uge 35. Forud 

fo r ak tivitete rne i k redse ne, som i å r ha vde s ærligt fokus på s ta vgang, afholdt vi tre 

arrangementer i Københavns-om rådet, nemlig 

• Dans i Politigården den 14. august - en workshop om dans og ”de gode 

bevægelser” i samarbejde med Nyt Dansk Danseteater. Arrangementet fandt sted 

i den åbne gård midt i Københavns Politigård. Workshoppen var tilrettelagt af en 

af Gigtforeningens fysioterapeuter og en danser og koreograf fra Nyt Dansk 

Danseteater. 

• Gang i Fælledparken den 15. august – en sponsored walk/walkathon i 

Fælledparken i samarbejde med Radio 100FM. Radiostationen annoncerede 

eventen og bidrog med redaktionel om tale af begivenheden i ugerne op til selve 

afviklingen. Arrangementet bød på gratis morgenmad og underholdning, og med 

på ruterne gik bl.a. cykelrytteren Jesper Skibby, kokken Claus Meyer, 

kulturminister Brian Mikkelsen og værterne fra Radio 100FM’s program 

Morgenhyrderne. Endelig havde man mulighed for at låne et par stave og få 

instruktion i, hvordan man går stavgang. 

• Sundhed på Hjul den 22. august. Motionscykelløb i samarbejde med 

Hjerteforeningen, Danmarks Cykle Union og Dansk Bicycle Club ved Siemens 

Arena i Ballerup. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede 

løbet, hvis formål var at sætte fokus på cykling som en god, forebyggende 

motionsform i forhold til folkesygdomme som gigt samt at skabe et motionsløb 

med distancer, hvor alle kan være med – både de seriøse cykelentusiaster og 

”søndags-cyklisterne”. 

Aktiviteterne i kredsene havde i år særligt fokus på stavgang. Medlemmerne havde 

mange steder i landet mulighed for at prøve stavgang. Ligeledes var der i kampagneugen 

åbent hus i forskellige varmtvands bassiner, fysioterapiklinikker og motionscentre, 

ligesom der bl.a. blev arrangeret vandreture og cykelture. Kredsene afholdt i gennemsnit 

hve r 4 ak tivite te r i løbe t a f kampa gneuge n. 

Medlemsfordele 

Gigtforeningen arbejder til stadighed på at udvikle de særlige medlemsfordele og løbende 

tilbud. Gigtforeningens medlemmer skal have adgang til relevante tilbud, som på 

forskellig vis letter hverdagen og forebygger gigtgener. Blandt de løbende medlemstilbud 

e r spe cia lprise r på Gigtfo re ningens info rmatio nsmate riale og andre re le vante 

publikationer, træningsredskaber, ergonom iske produkter, særlige fitness-tilbud sam t en 

aftale med Gouda Rejseforsikring om gunstige vilkår for kronisk syge medlemmer af 

Gigtforeningen. Nye medlemstilbud i 2004 var bl.a. rabat på stavgangsstave og en 

udbygning af rabatordningerne på fitness. 

Legater 

Gigtforeningen har i mange år udbetalt legater til medlemmer med særlige behov for 

støtte. Der udbetales legater af hhv. 1.000 k r., 5.000 k r. og 10.000 k r. Gigtforeningen 

uddelte i 2004 1.443.000 k r. til omk ring 1.000 medlemmer. 


Lokale aktiviteter 

Det frivillige arbejde er organiseret i de 25 kredsforeninger og ca. 50 lokale gigtgrupper, 

som når ud i alle dele af Danmark . I 2004 har k redsforeningerne afholdt en lang række 

ak tivite te r - primært fo redra g, og være t synlige i fo rbinde lse med lokale a rra ngemente r 

og i loka le medie r. Gigtgruppe rne mødes med faste inte rva lle r enten med re le vante 

temaer, erfaringsudveksling eller socialt sam vær på programmet. Desuden tilbydes en 

række aktiviteter, primært varmtvandsundervisning i de 39 oplysningskredse. 

Undervisning i varm t vand er en væsentlig hjælp i dagligdagen for mange mennesker 

med gigt. Undervisningen baseres på folkeoplysningslovens regler om tilskud sam t en 

brugerbetaling. I Gigtforeningen holder vi øje med, at kommunerne yder det tilskud, som 

loven giver mulighed for, men der er desværre fortsat kommuner, som ikke yder fuld 

støtte. I 2004 har der i alt været 17.000 undervisningstimer i Gigtforeningens 

oplysningskredse. 

I 2004 har der endvidere været særlig fokus på stavgang som en ny motionsform. 35 af 

Gigtforeningens frivillige har været på instruktørkursus i stavgang og har efterfølgende 

oprettet lokale gågrupper og kurser i stavgang. 

I forbindelse med den kommende strukturreform er der igangsat debatter overalt i 

foreningerne. Det vil også ske i Gigtforeningen, fordi det er væsentligt, at vi tilpasser 

vo res s truk tu r og ikke min ds t vo re s a rbejde i fo rhold til vo res sama rbejdspartne re både i 

det offentlige system og i forhold til andre organisationer. Vi har så småt taget hul på 

debatten, og den vil være et væsentligt tema igen i 2005. 

Frivillige projekter 

Et tilbud om va rm tvandsunde rvisning særligt fo r a ra biske k vinde r i Købe nha vn e r e fte r et 

par års ihærdig indsats nu forankret og selvkørende. 

Gigtforeningens Ulandsgruppe har været i Nepal på monitoreringsbesøg dels i februar og 

de ls i no vembe r repræse nte re t med to pe rsone r ved hve rt besøg. P ro jek te t e r finans ie re t 

af Danida. Projektet handler om at bistå nepaleserne med at opbygge en 

handicaporganisation. Besøgene har haft til formål at understøtte og vurdere indsatsen 

lokalt set i forhold til de hensigter og retningslinier, som midlerne er bevilget ud fra. Vi 

søger aktuelt om midler til at videreføre projektet. 

Udvikling af det frivillige arbejde 

2004 har været et år, hvor der i samarbejde med 8 forsøgskredse blev videreudviklet på 

et nyt tilskudssystem til fordeling af midler til det frivillige arbejde. Vi ønsker at sætte 

fokus på at gøre vores arrangementer synlige, og samtidig skal aktiviteterne afspejle 

Gigtforeningens samlede strategier, målsætninger og prioriterede indsatsområder. 

Medlemmerne skal have gode tilbud lokalt i form af oplysning og information, 

motionstilbud og oplevelser, der skal være et netværk af mennesker i samme situation 

og meget mere. Desuden arbejder de frivillige i lokalom rådet for, at om verdenen får 

mere kendskab til det at leve med gigt, ved at skabe indflydelse i forhold til det lokale 

sundhedssystem og i lokale medier. Alt dette skal der skabes plads til, ved at midlerne til 

det frivillige arbejde fordeles derhen, hvor der er mest brug for det. 

Nye kræfter til kredsarbejdet 

Til at hjælpe med det frivillige arbejde ansatte Gigtforeningen i 2004 to nye 

kredskonsulenter. Anne Refsgaard betjener det frivillige arbejde øst for Storebælt, mens 

Lisbeth Spanggaard dækker det frivillige arbejde vest for Storebælt. Lotte Enghusen 

fortsætter i kredsarbejdet som kredssekretær. 


I bilag 1 er der en detaljeret oversigt over kredsforeningers og diagnosegruppers 

regnskaber. 

Helsemesse i Skagen 

Gigtforeningen arrangerede i oktober måned en helsemesse i samarbejde med 

DR/Lægens Bord, Helse Læserrejser og Skagen Helse. I fire dage hørte godt 60 

deltagerne om forebyggelse af slidgigt, den nyeste udvikling inden for dansk 

leddegigtbehandling, og om , hvordan man ved fornuftig levevis kan leve bedre med gigt. 

Deltagerne mødte nogle af Danmarks førende reumatologer, sam t fysioterapeuter og 

andre professionelle - og de fik masser af muligheder for at prøve stavgang, fitness, 

pilates (særlig muskeltræning), spinning, etc., ligesom der naturligvis også var tid til at 

nyde de mange forskellige aktiviteter i og omkring Skagen. 

Lobbyarbejde for medlemmerne 

Gigtfo re ningen ska l være en synlig og tro værdig aktø r, som le ve re r løsningsfo rslag til 

gavn for mennesker med gigt. 

Således arbejder Gigtforeningen til stadighed for at sætte fokus på politiske om råder, 

hvor vi mener, der bør ske forbedringer for, at mennesker med gigt får det bedst mulige 

liv. Dette sker ved enten direkte at rejse en problemstilling overfor relevante politikere 

eller ved at skabe opmærksomhed omkring emnet via pressen. 

Ny reumatologisk handlingsplan 

Igen i år har Gigtforeningen udarbejdet en reumatologisk handlingsplan, der bl.a. er 

blevet præsenteret for Folketingets sundhedsudvalg, Am tsrådsforeningen og 

Kommunernes Landsforening. 

Handlingsplanen fokuserer på 5 problemstillinger i forbindelse med gigtbehandlingen i 

Danmark og fo reslå r løsninge r på disse . De t dre je r sig om tidlig indsa ts og ve ntetide r på 

udredning og forundersøgelser, biologiske lægemidler, genoptræning, sammenhængende 

pa tientfo rløb samt fo rskning i slidgigt. De t e r vo res mål, a t handlingsplanen ska l inspire re 

politikerne til at gøre en samlet national indsats for at bedre forebyggelsen og 

behandlingen af gigtsygdomme i Danmark . Dette arbejde fortsætter også i 2005. Der 

synes dog allerede indenfor væsentlige om råder at være vundet gehør for 

Gigtforeningens påpegning af problemer og løsninger. Der har bl.a. været god dialog 

med mange politikere med flere, ligesom handlingsplanen har givet god om tale i 

medierne, bl.a. i form af indslag i TV-avisen og artikel i både JyllandsPosten og Politiken. 

Patientforum 

Pa tientforum ble v danne t i e fte rå re t 2003 og bestå r af 10 pa tient- og handicapforeninge r. 

Formålet med Patientforum er at øge og styrke samarbejdet om patientinteresser og 

etablere et centralt forum, der fremadrettet og styrket tegner patientinteresserne i 

Danmark. Dannelsen af Patientforum markerer således, at patienternes ønsker og behov 

altid bør være i fokus i sundhedspolitikken i Danmark. 

Pa tientfo rums medlemso rganisa tione r e r Astma-Alle rgi Fo rbunde t, Kræfte ns 

Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Scleroseforeningen, 

Diabetesforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kontaktudvalget for mindre 

sygdoms- og handicapforeninger, Nyreforeningen og Gigtforeningen. 


Gigtforeningen har i 2004 varetaget formandskabet for Patientforum, og arbejdet har i 

årets løb bl.a. bestået i nedsættelsen af to arbejdsgrupper vedrørende henholdsvis det 

sammenhængende patientforløb og medicinom rådet med fokus på medicin på patientens 

vilkår. Begge arbejdsgrupper har udarbejdet politikpapirer, der udtrykker foreningernes 

fælles holdninger til de to områder. 

Problemer på medicinområdet 

Gigtfore ningen ha r i løbe t af å re t være t meget ak tive på medicinom råde t for a t sik re 

mennesker med gigt de bedste og mest sikre forhold. 

I efteråret blev den populære CO X-2 hæmmer Vioxx trukket tilbage fra 

verdensmarkedet, fordi præparatet giver øget risiko for blodpropper. Gigtforeningen 

påpegede bl.a. i den forbindelse overfor Lægem iddelstyrelsen, politikere og m inister, at 

det bør undersøges, hvor mange der har været udsat for fare, sam t om der er samme 

risiko ved beslægtede midler. Ligeledes opfordrede Gigtforeningen til en opstramning af 

kontrollen med bivirkninger. 

I efte rå re t bo rtfa ldt de t ge ne re lle tilsk ud til CO X-2 hæmmere endvide re . Ændringe n 

betyder, at patienter nu skal betale fuld pris, hvis de går på apoteket med en recept på 

COX-2 hæmmere, med m indre de får bevilget enkelttilskud af Lægem iddelstyrelsen. 

Gigtforeningen har opponeret mod denne ændring, idet vi frygter, at den kan medføre, at 

ikke alle patienter får den rigtige og bedste behandling. Sam tidigt har Gigtforeningen 

kæmpet for, at ingen patienter kommer i klemme ved omlægningen. 

I efteråret 2004 kom det også frem, at der måske er alvorlige bivirkninger ved 

glukosamin. Således havde Lægem iddelstyrelsen modtaget indberetning om forhøjet 

kolesterol som følge af glukosam in. Gigtforeningen havde på den baggrund et møde med 

Lægem iddelstyrelsen, hvori vi påpegede, at de nye oplysninger om bivirkninger netop 

viste, hvorfor det var vigtigt at få glukosam in registreret som lægem iddel og solgt under 

behørig overvågning. Vi påpegede endvidere behovet for undersøgelser, der kan vise 

langtidseffekterne og bivirkningerne ved glukosamin. 

Endelig har Gigtforeningen gennemført en undersøgelse af den biologiske behandling i 

Danmark. Undersøgelsen viste, at der fortsat er alt for få mennesker i behandling med 

biologisk medicin, samt at der synes at være forskel i adgang til medicinen på tværs af 

landet, således at borgere i Østdanmark i højere grad behandles med biologiske 

lægemidler end borgere i Vestdanmark. Vi har påpeget problemstillingen i medier og 

overfor folketingspolitikere og amter. 

Det er dyrt at have gigt 

Gigtforeningen offentliggjorde i begyndelsen af 2004 en undersøgelse af gigtpatienters 

egenbetaling som følge af gigt, der viste, at det i gennemsnit koster den enkelte patient 

16.000 kr. årligt af egen lomme at have en gigtsygdom . Undersøgelsen fik god om tale i 

pressen, og senere på året kunne vi følge historien op ved at dokumentere, at 

kommunerne ikke bruger de midler Folketinget har sat af til netop at kompensere 

merudgifter i forbindelse med sygdom. 

For lidt og utilstrækkelig genoptræning af mennesker med gigt 

Gigtfore ningen ha r igen i 2004 - ligesom de foregående å r - kæmpe t for a t forbedre 

forholdene på genoptræningsom rådet, i det alt for mange får for lidt og utilstrækkelig 

genoptræning. Vi har bl.a. deltaget i et netværk bestående af Ergoterapeutforeningen, 

Danske Fysioterapeuter og Gigtforeningen, hvilket resulterede i rapporten Genoptræning 

- fra problem til princip, udarbejdet af Huset Mandag Morgen. Rapporten viser bl.a., at 


der er store menneskelige og økonomiske gevinster at hente ved at opgradere 

genoptræningsom rådet. Vores fokus på om rådet har i løbet af året givet god 

pressedækning af, at alt for få mennesker med gigt får den genoptræning, som de har 

k ra v på og brug for. 

Gigtforeningen og strukturreformen 

Det var ligeledes glædeligt at notere, at genoptræningsproblemerne har fået en central 

placering i udspillet til en ny kommunal struktur, da regeringen kort før jul præsenterede 

sit fo rslag til en kommuna l struk turrefo rm . Ændringsfo rslage ne a fspe jle r i vid 

udstrækning Gigtforeningens synspunkter og argumenter. Efter år med 

uigennemskuelighed på om rådet, har regeringen proklameret, at der skal være klarhed 

og entydighed i, hvem der skal gøre hvad. Det synes Gigtforeningen er en god ide. Men 

det bliver en af vores store opgaver i de kommende år at sikre, at der kommer handling 

bag ordene, så mennesker med gigt rent faktisk får den træning, som de har ret til. 

Gigtforeningen vil holde sundhedsm inisteren og politikerne i kommunerne fast på, at der 

bliver investeret i flere og mere tidssvarende kommunale genoptræningssteder og ansat 

mere kvalificeret personale, så samfundet kan løse den vigtige opgave ordentligt. 

Rådgivning 

Telefon- og netrådgivning: Gigtlinien 

Der er igen i år mange, der har fået gratis rådgivning hos Gigtforeningen. Således har 

der i alt været 7.300 henvendelser til Gigtforeningens rådgivning, fordelt på henholdsvis 

telefon- og netrådgivning. 

Gigtforeningens telefonrådgivning Gigtlinien er åben mandag til torsdag k l. 9.00 – 16.00 

og fredag kl. 10.00-15.00. De r e r i forhold til sidste å r ske t e n stigning i anta llet af 

he nvende lse r, sålede s a t de r i 2004 i a lt ha r være t ca. 6.500 henvendelse r til Gigtlinie n. 

Sygdomsspørgsmål udgør de fleste henvendelser, efterfulgt af henvendelser vedrørende 

sociale spørgsmål og rehabilitering. Mange har også spørgsmål om kost og alternativ 

behandling. 

Gigtforeningens netrådgivning er også godt besøgt. Interessen for at få elektronisk 

rådgivning fra fysioterapeut, ergoterapeut, kostvejleder, socialrådgiver, læge og advokat 

har været stigende fra 2003 til 2004. Især omkring de lægelige spørgsmål er der sket en 

stor stigning. Samlet set er antallet af netrådgivninger steget med 41% fra 2003 til 2004 

til i a lt k nap 800 he nvende lse r. 

Foruden te le fon- og ne trå dgivning tage r Gigtforeningens rådgive re også på opfordring 

rundt i Gigtforeningens kredse og holder foredrag om gigtrelaterede emner. Eks. har 

rådgiverne i 2004 afholdt en række foredrag om sociale spørgsmål sam t om arveretlige 

spørgsmål. 

Skriftlig og elektronisk information 

Medlemsbladet LedSager 

LedSager udkommer 6 gange om året og har i 2004 haft følgende temaer: De løfter 

gigtsagen (februar), Tristhed – bag om tabuet (april), Fødder (juni), Motion (august), 

Smerter (oktober) og Samliv (december). 


På trods af faldende portostøtte besluttede vi i 2004, at bladet som hidtil skal udkomme 

seks gan ge om å ret. Vi har end videre i e fte rå re t 20 04 b ru g t re ssou rcer på a t fo rn y b ladet 

i det grafiske udtryk. Det vil fra første nummer i 2005 fremstå mere magasinagtigt med 

e t lyse re og mere luftigt la yout og være sprogligt le tte re. Artikle rne tilstræbes a t være 

konk re te og han dlin gso rien te re de, så de d irek te un ders tø tte r Gig tfo ren in gens bud skaber 

og sam tidig skaber glæde og optim isme hos læserne. Medlemsbladet skal fortsat være 

de t tro værdige medie , hvo r a lle med beho v fo r info rmatio n om lide lse r i 

bevægeapparatet kan hente seriøs information. 

Flere læser LedSager 

Den seneste måling fra Index Danmark Gallup (2. og 3. kvartal 2004) viser, at der i 2004 

var 132.000 læsere til hvert blad mod 108.000 i første halvår 2003. Samtidig voksede 

oplaget fra ca. 73.000 til godt 75.000 i 2004. 

www.gigtforeningen.dk - nu endnu bedre 

Vores hjemmeside www.gigtforeninge n.dk e r en vigtig k ilde til informa tion og viden 

blandt vores medlemmer, hvorfor vi til stadighed arbejder med at forbedre og udvide 

indholdet og funktionaliteten. 

I 2004 blev hjemmesiden relanceret med et nyt design, der sikrer bedre brugervenlighed 

og overblik, ligesom indholdet på hjemmesiden blev udvidet markant. Blandt andet 

lancerede vi – som tidligere nævnt under Videncentrum - i marts en database om 

alternativ behandling, og i oktober gik vi i luften med en ny forskningsportal. Dertil 

kommer en række opdateringer og udvidelser af eksisterende materiale – bl.a. leddegigt, 

slidgigt, de små sygdomme og Gigtforeningens politiske arbejde. 

Navigationsstrukturen blev også optimeret og den nye designlinie og det nye logo blev 

indarbejdet på websitet og lanceret sam tidig med forskningsportalen. 

Igen i år har endnu flere benyttet hjemmesiden, således at vi i 2004 havde mere end 

56.000 hits pr. dag og over 51.000 sidevisninger pr. dag, hvilket er en stigning på hhv. 

102% og 120% i forhold til 2003. Det svarer til, at ca. 3.500 mennesker er inde på 

hjemmesiden hver dag. 

I 2003 startede Gigtforeningens nyhedsservice, hvor de tilmeldte modtager mails med 

aktuelle nyheder indenfor det reumatologiske om råde. Antallet af tilmeldte er næsten 

blevet fordoblet i 2004 - fra 1300 tilmeldte i 2003 til mere end 2.100 tilmeldte ved 

udgangen af 2004. 

Informationsmateriale 

Hjemmesiden har på nogle om råder erstattet trykte informationsmaterialer. Vi har 

således valgt, at lægge flere af vores faktahæfter tilgængeligt på hjemmesiden i stedet 

for at lave trykte hæfter. På denne måde sikrer vi, at det altid er den nyeste opdaterede 

informa tion, som vi udle ve re r. De meste solgte fak tahæfte r la ve r vi dog fortsa t i tryk t 

form. Det drejer sig om faktahæfterne leddegigt, slidgigt, urinsyregigt, ondt i ryggen 

samt hybermobilitet. Alle hæfter samt en ny hvervefolder udkommer i revideret udgave i 

løbe t a f fo rå re t 2005. 

Presse 

Det intensive arbejde med pressen fortsatte i 2004. I alt blev der sendt 45 

pressemeddelelser ud om alt fra sagen om den dårlige tilgængelighed til de nye 


dankortterminaler til markedsføring af snekæder ved juletid, politiske budskaber og 

uddeling af priser. 

Vi kom i årets løb rundt om mange emner, men især sagerne om mulige bivirkninger ved 

glukosamin, gigtpatienters merudgifter, dankortterminalers utilgængelighed og 

tilbagetrækningen af Vioxx har givet megen omtale. 

Sideløbende med pressemeddelelser har vi brugt den personlig kontakt til journalisterne 

for a t få sa t fokus på de om råde r vi a rbe jde r med, eksempelvis a lte rna tiv be handling, 

genoptræning og tilgængelighed. 

Gigtforeningen samarbejder også fortsat med DR i udsendelsen Lægens Bord, hvilket til 

stadighed giver god om tale og mange besøg på vores hjemmeside. 

Nye ansigter i Gigtforeningen 

Journalist Birgitte Lyhne tiltrådte i efteråret 2004 som ny kommunikationschef, ligesom 

vi i begyndelsen af 2005 har ansat cand. merc. Lone Willumsen som ny marketingschef. 


Behandlingsaktiviteter 

M 

Å 

L 

Mål for behandlingsak tiviteter 2004 i Strategiplan 2002-2007: 

Behandlingsstederne skal systematisk indrapportere vedrørende 

gennemførte og igangværende dokumentations- og udviklingsprojekter. 

Kontraktstyring på behandlingsstederne igangsættes, der skal fremme en 

systematisk og bevidst fremdrift i behandlingsstedernes aktiviteter. 

Behandlingsstederne 

Gigthospitalet i Gråsten og de tre sanatorier i Århus, Middelfart og Skælskør er 

hjørnesten i produktionen af den viden, der skal bidrage til at virkeliggøre Gigtforeningen 

som videncentrum. Derfor prioriterer vi dokumentations-, forsknings- og 

udviklingsaktiviteter højt for, at vi løbende kan præsentere relevant viden om ryg-, led- 

og muskelsygdomme. 

De rfor ha r vi i 2004 ha ft fokus på a t drive a rbe jde t frem med a t dokumente re og udvik le 

aktiviteterne på behandlingsstederne. 

Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne, for hver enkelt behandlingssted samt 

fordelingen af hvilke diagnoser, patienterne har haft, og hvor de er blevet henvist fra, 

findes i bila g 2. 

Kvalitetsudvikling 

Gigtforeningens centrale kvalitetsudvalg med repræsentanter fra hvert behandlingssted 

og sek re ta ria te t ha r til opga ve a t k valite tssik re og -udvik le aktivite te rne på 

behandlingsstederne. 

Dette arbejde har været i god fremdrift i 2004, idet der blev udarbejdet en fælles politik 

og skabelon for patientforløb på Gigtforeningens behandlingssteder, ligesom 

patientforløbsbeskrivelser indenfor leddegigt, slidgigt og kroniske rygsmerter er under 

udarbejdelse. 

Udva lge t ha r også a rbe jde t på a t uda rbe jde e t fælles spørgeskema til a t må le og opgøre 

patienttilfredsheden. Vi begynder at bruge skemaet i løbet af foråret 2005. 

Endvidere indførte vi i 2004 registrering af patienternes forbrug af kosttilskud og 

na turmedicin på tværs a f alle sana to rie rne. De tte vil give e t stadigt be dre indblik i 

forbrugsmønstrene på dette vigtige om råde. 

Endelig blev der påbegyndt et arbejde med at finde frem til fælles effektmål for 

sanatorierne, der skal dokumentere effekten af behandlingerne på tværs af sanatorierne. 

Indførelsen a f de fælles e ffek tmå l forventes a t ske i 1. ha lvå r a f 2005. 

Skælskør: Gigtsanatoriet i Skælskør 

Der blev på Gigtsanatoriet i Sk ælskør gennem ført 9.606 sengedage og 3.460 ambulante 

behandlinger i 2004. 


Kurser og kurophold 

Gigtsana to rie t ha r i løbe t a f 2004 lagt rammer til e n række kurse r og kurophold. Bla ndt 

andet har der været afholdt kursusdage i stavgang for frivillige fra foreningens kredse. 

Endvide re ha r Gigtfo reningen – som i 2003 - i samarbe jde med FNUG (Foreninge N a f 

U nge med Gigt) og GBF (Gig tramte Bø rn s Fo ræld refo ren ing ) a fhold t somme rku rset ” Et 

løft for livet” i sanatoriets ferielejligheder. Endelig har sanatoriet i samarbejde med 

Dansk Parkinsonforening afholdt kurophold i sanatoriets ferielejligheder for personer med 

parkinsons sygdom og deres ægtefæller. 

Sommerfuglehave og motionssti 

Sanatoriet anlagde i 2004 en motionssti i sanatoriets park med forbindelse til bestående 

stisystem. Sam tidig e table redes en ”sommerfugleha ve ” med 1000 stauder, buske og et 

enkelt paradisæbletræ. Haven er en gave fra Friluftsrådet. 

Private ophold og øvrige tilbud 

Sana to rie t ople vede i 2004 e n stigning i anta lle t af priva te gæste r, så ledes a t 

belægningen i sanatoriets 15 ferielejligheder for betalende gæster i 2004 var på 53% 

sva re nde til e n stigning på 15% i fo rhold til 2003. 

Gigtsanatoriet udvidede endvidere i 2004 de forebyggende træningstilbud til borgere i 

lokalom rådet med tilbud om træning på store motionsbolde sam t stavgang. Træningen 

kan kombineres med bassin- og fitnesstræning. 

Hermed arbejder sanatoriet bredt med genoptræning og smertebehandling sam t 

forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter for mennesker med muskel- og 

skeletproblemer. 

Århus: Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem 

Der blev på Hans Jansens Hjem gennemført 8.844 sengedage og 1.330 ambulante 

behandlinger i 2004. 

Udvikling af behandlingstilbuddet 

I 2004 skærpede og præciserede gigtsanatoriet det reumatologiske tilbud. Dette indebar 

bl.a., at de tværfaglige målsætninger for den enkelte patient blev opkvalificeret, således 

at patienten føler sig medinddraget i hvilke mål/resultater, der skal nås under 

indlægge lse , og hvo rdan disse værdie r ska l integre res med he nblik på fremove r a t o pnå 

og bevare bedst mulig funktion. 

Lokalt kvalitets- og dokumentationsarbejde 

Gigtsanatoriet arbejdede i 2004 bredt med at udvikle kvaliteten og dokumentationen. 

Bl.a. har sanatoriet udarbejdet præcise henvisningskriterier/skemaer, opstartet en 

database til brug for bl.a. venteliste sam t udviklet det tværfaglige samarbejde internt. 

Samarbejde med ergo- og fysioterapeutskolen i Århus 

Gigtsanatoriet har i 2004 igangsat og justeret samarbejdet med ergoterapeut- og 

fysioterapeutskolen i Århus om afvikling af praktikperioder for studerende. Sanatoriet er 

nu fast praktiksted for ergoterapeutstuderende i 24 uger om året. Sanatoriet er 

endvidere praktiksted for fysioterapeutstuderende. 


Middelfart: Dr. Alexandrines Gigtsanatorium 

Der blev på Dr. Alexandrines Gigtsanatorium gennem ført 8.747 sengedage i 2004. 

Renovering 

Renoveringen af patientværelserne er slut, og sanatoriet råder i dag over 25 eneværelser 

og et enkelt dobbeltværelse. Alle værelser er udstyret med el-senge, TV og håndvaske 

m.v. Renoveringen har givet mange positive tilbagemeldinger fra de indlagte patienter. 

Nye tiltag 

Gigtsanatoriets samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling på Middelfart sygehus 

ophørte medio 2004 på grund af besparelser på Middelfart sygehus. 

De rfo r ha r sana to rie t udbygget s ine andre indtægtsgivende ak tivite te r. Så lede s opre tte de 

sanatoriet 3 senge til selvbetalende gæster, og påbegyndte annoncering herfor. Der har 

været god succes med at tiltrække selvbetalende gæster. 

Forskning og kvalitetsudvikling 

Gigtsanatoriet arbejder på en række projekter, der skal udvikle kvaliteten og 

dokumentationen af behandlingen. Således har sanatoriet i 2004 afsluttet et 

forskningsprojekt, der belyser, om bassintræning i kombination med træning på land kan 

ha ve en nega tiv e ffek t. Resulta te rne vise r bl.a ., a t særligt yngre pa tiente r (i a lde rsgruppen 

21-49 år) bør træne lavintensivt i vand, når der sam tidigt trænes på land. 

Sanatoriet registrerer også fortsat systematisk de behandlinger, der gives til patienterne, 

ligesom et nyt videnskabeligt projekt er under opstart, der skal belyse langtidseffekten af 

sanatorietræning. 

Endelig har sanatoriet videreudviklet kostpolitikken for de indlagte patienter med fokus 

på ”Sund mad”. 

Gråsten: Kong Chr. X’s Gigthospital 

Der var i 2004 i alt 1.659 indlæggelser på gigthospitalet. Disse fordeler sig på 

indenamtslig ak tivitet, svarende til 7.435 sengedage og 9.844 ambulante besøg og 

udenam tslig ak tivite t s va rende til 568 DR G fo rløb (Diagno se Rela te re t Gruppe ring, hvilket 

er prisen for et samlet behandlingsforløb). Der har fra 2003 til 2004 været et fald i 

sengedagsforbruget mod en stigning i den ambulante aktivitet. Patientantallet er steget 

med 20 % siden 2003, en stigning der fordeler sig ligeligt på sønderjyske og på patienter 

fra andre amter. 

Aktiviteten i ambulatoriet afspejler den fortsatte omlægning fra stationær til ambulant 

behandling. Herved udgør de ambulante patienter nu ca. 85% af patienterne. Den 

fortsatte om lægning fra stationær til ambulant behandling har endvidere bevirket, at det 

i 2004 til fulde er lykkedes at tilbyde behandling inden for behandlingsgarantien på 2 

måneder. 

Akkreditering og fortsat udvikling 

Kong Chr. X's Gigthospital blev i 2004 akkrediteret af det engelske kvalitetsinstitut, 

Health Quality Service. Den opnåede akkreditering er en international kvalitetsgodkendelse. 

Ved akkrediteringen er kvaliteten på hospitalet blevet gennemgået, og på 


den baggrund har kvalitetsinstituttet vurderet, at hver eneste funktion på hospitalet – 

lige fra rengøring og mad til behandling – har et niveau, der ligger helt i top. 

Dette forpligtiger til en fortsat udvikling af en kvalitets- og risikostyringskultur i 

o rganisa tionen. De r e r de rfo r o pre tte t en k va lite tso rganisa tion, de r ta ge r initia tive r til a t 

sikre en fortsat udvikling på dette om råde. 

Initia tive r til invo lve ring a f pa tiente rne e r ble ve t fo rtsa t i 2004. Så ledes e r de r bl.a . 

indenfor patientsikkerhed gennemført et projekt med ”10 gode råd”. Projektets formål er 

gennem skriftlige anbefalinger til patienterne at opfordre patienterne til aktivt at 

medvirke i sikring af egen sikkerhed under indlæggelse. Resultaterne foreligger ikke 

endnu. 

Der er endvidere indført fuld ernæringsscreening, idet ernæring og ernæringsstatus er 

meget vigtige elementer i behandling af patienter. 

Nye tiltag 

Der ble v i 2004 indfø rt en ny lede lsesstruk tur på gigthospita le t med en trede lt lede lse 

bestående af en hospitalschef, en ledende overlæge og en ledende sygeplejerske. Pr. 1. 

oktober tiltrådte Flemming Hartmann-Andersen jobbet som ny hospitalschef. Der er i 

forbindelse med den nye struktur taget initiativ til en større grad af medarbejderinvo 

lve ring i ansva re t fo r drifte n. 

På de t faglige niveau ha r 2004 konsolide re t de nye tiltag, de r ble v sta rte t i 2003, bl.a. 

artritklinik til hurtig opsporing af nye gigttilfælde. 

Forskning 

I 2004 forhandledes en samarbejdsaftale (DUO-aftale) mellem Kong Chr. X’s Gigthospital 

og reumatologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Dette samarbejde vil blive 

udbygget i 2005. Desuden blev der i 2004 opslået et professorat ved Kong Chr. X’s 

Gigthospital. Dette forventes besat i første halvår af 2005. Denne stilling vil yderligere 

løfte hospitalets forskningsprofil. 

Gigthospitalet prioriterer forskning højt, hvilket bl.a. betyder, at to forskningsstuderende 

nu arbejder fuldtids med forskning i forekomst af og mål for sygdomsaktivitet ved 

leddegigt. Forskningen omfatter også nye muligheder for hurtig afklaring af patienter 

med uafklaret ledsygdom ved hjælp af vores MR skanner og ultralydsskanner. Endvidere 

har Gigthospitalet på den amerikanske kongres for gigtsygdomme præsenteret resultater 

fra det igangværende CIMESTRA-projekt. Endelig deltager patienter på Gigthospitalet i 

undersøgelser, der vil føre til en bedre forståelse af gigtsygdomme og dermed være med 

til at udvikle nye og bedre behandlingstilbud. 


Forskning 

M 

Å 

L 

Mål for forskning 2004 fra Strategiplan 2002-2007: 

I 2004 ska l de r ske en me re systema tisk formidling a f 

forskningsresultaterne for at øge anvendelsen heraf. 

Fra 2004 skal der mindst to gange månedligt udsendes pressemeddelelser 

vedrørende støttede projekter, ligesom forskningsrådets satsningsom råder 

vedrørende slidgigt, leddegigt og muskelfunktion skal synliggøres. 

Gigtforeningens forskningsråd 

Viden om gigtsygdommenes udbredelse, deres sygdomsmekanismer og forløb er en 

væsentlig forudsætning for effektiv forebyggelse og behandling af gigtsygdommene. Det 

er derfor glædeligt at der også i 2004 har været stor søgning på Gigtforeningens 

forskningsmidler som udtryk for en stor interesse i udforskningen af bevægeapparatets 

sygdomme. 

Gigtfore ningens forskningsråd ha r i 2004 bevilge t i a lt 6,6 mio. k r. til udforsk ning af 

gigtsygdommenes årsager, behandling og forebyggelse. En deltaljeret oversigt over de 

mange forskningsprojekter, stipendier og rejsetilskud kan ses i bilag 3. 

Blandt de mange forskningsprojekter kan nævnes, at Gigtforeningen har støttet en 

undersøgelse af, om udvikling af slidgigt efter overgangsalderen kan hæmmes ved hjælp 

af m idler mod osteoporose. Det kan også nævnes, at Gigtforeningen har støttet et 

projekt, der skal undersøge sammenhængen mellem knæbelastende arbejde og udvikling 

af knælidelser, herunder slidgigt blandt gulvlæggere samt et projekt, der skal undersøge 

en ny operationsmetode til patienter med bruskskader i knæene efter fald- og 

spo rtsulykke r. På la ng sigt vil metoden kunne bruges på alle skadede le d. 

Forskningsrådets sammensætning 

Forsk ningsrå det stile r mod en faglig bred sammensætning på e t højt akadem isk nivea u 

for at sikre en kompetent videnskabelig vurdering af de indkomne ansøgninger. I 2004 

indtrådte professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen som nyt medlem i forskningsrådet. 

Bente Klarlund Pedersen har særligt kendskab til immunsystemets funktion og hvorledes 

dette påvirkes af fysisk aktivitet. Se endvidre side 42 for øvrige medlemmer af 

fo rskn in gs rådet. 

Forskningsstipendier 

Gigtforeningen har i 2004 aflønnet 14 gigtforskere, heraf syv introduk tionsstipendiater 

forde lt på 2,5 å rsværk , seks forskningsstipendia te r forde lt på ca . 3,5 å rsværk og én 

seniorstipendiat i hele 2004. 

Akademiske afhandlinger 

I 2004 fik 5 forske re en ph.d.-grad og é n en medicinsk dok torgrad på ba sis a f forskning, 

som har været støttet af Gigtforeningen. De videnskabelige emner, som afhandlingerne 

omfatter, er 

• ultralydsundersøgelse af led hos patienter med kronisk leddegigt 

• undersøgelser af kæbeleddet hos børn med kronisk leddegigt 

• befolkningsundersøgelse af den sjældne bindevævs- og gigtsygdom systemisk 

lupus erythematosus 

• indvirkningen af forhøjet kropstemperatur på immunsystemets funktion 


• metodeundersøgelser af kirurgisk stivgøring af ryggen 

• overfladebehandling af kirurgiske knogleprotesematerialer med henblik på bedre 

indheling af disse 

Slidgigt 

Et af forskningsråde ts sa tsningsom råde r e r slidgigt. Ve l vidende a t forsk ningsinitia tive rne 

skabe s i de lokale fo rskningsmiljøe r, syne s Gigtfo reningens k la re udmeldinge r om 

behovet for mere slidgigtforskning og viljen til at støtte dette, at have medført en øget 

aktivitet. En jævnt stigende andel af forskningsmidlerne går til slidgigtsforskning. I 2004 

var denne andel knap 18 % i modsætning til k nap 13 % i 2003. 

Dronning Ingrids Forskerpris 

Det var med stor enighed, at forskningsrådet indstillede overlæge, dr.med. Peter Garred 

fra Rigshospitalet til Dronning Ingrids Forskerpris for hans væsentlige 

forskningsresultater om hvorledes defekter i immunsystemet kan medføre og påvirke 

fo rløbe t a f betændelse sagtige gigtsygdomme som fx k ronisk leddegigt. P risen ble v 

overrakt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe på Amalienborg på den internationale 

gigtdag d. 12. oktober. 

Forskningsseminar om kronisk leddegigt 

Kronisk leddegigt har altid været et prioriteret om råde for Gigtforeningen og dets 

forskningsråd. Om rådet har oplevet en stor udvikling på især det behandlingsmæssige 

om råde, og der blev derfor afholdt et forskningssem inar den 19. marts på Gigtsanatoriet 

i Sk ælskør med 86 inden- og udenlandske deltagere. 

Nogle de emner, som blev drøftet, var brugen af kliniske databaser, 

sygdomsmekanismer, skanning af de syge led og indenfor hvilke om råder, Danmark i 

særlig grad kan bidrage til den inte rna tiona le udvikling. De r va r sto r tilfredshed med 

mødet blandt deltagerne og enighed om, at denne type arrangement bør være en fast 

del af Forskningsrådets frem tidige aktiviteter. 

Udviklingspuljen 

I 2004 uddelte Gigtforeningen for første gang penge fra udviklingspuljen. 

Udviklingspuljen støtter udviklings- og forsøgsprojekter, der giver resultater, der er 

direkte anvendelige for mennesker med gigt. Desuden lægges vægt på, at 

projektforslagene er originale og eksperimenterende. Der uddeles årligt omkring 1 mio. 

kr. fra udviklingspuljen. I 2004 støttede puljen bl.a. et projekt, der skal undersøge, 

hvilken effekt zoneterapi og kostvejledning har i forhold til slidgigt. Herudover blev der 

bl.a. givet støtte til et projekt, der undersøger, om healing kan anvendes til behandling af 

leddegigt sam t et projekt, der undersøger hvilken behandlingsstrategi, der er mest 

effektiv ved behandling af længerevarende rygsmerte. Der blev i alt støttet 11 projekter. 

Ansøgninger til Udviklingspuljen blev i 2004 vurderet af Gigtforeningen direktør Lene 

Witte, kiropraktor, læge Keld Østergaard, overlæge Johan Hviid Andersen, 

overfysioterapeut Lis Bentzen samt professor, overlæge Tom Bendix. 

Hoved- og nøgletal samt en detaljeret oversigt over de støttede projekter fra hhv. 

forskningsrådet og udviklingspuljen er i bilag 3. 


Forebyggelse 

M 

Å 

L 

Mål for forebyggelse 2004 i Strategiplan 2002-2007: 

I 2004 er eksisterende data indsamlet og en forebyggelsesprofil for 

om rådet form uleret, herunder hvordan vi opsam ler og dokumenterer viden 

til brug for foreninge n som videncentrum. 

Fra 2004 og frem skal der på baggrund af forebyggelsesprofilen udformes 

en handlingsplan, der indeholder en oversigt over frem tidige projekter mv. 

At styrke fo rebygge lse af lidelse r i ryg, led og muskle r e r afgø rende fo r, a t 

Gigtforeningen bliver endnu mere relevant for nye målgrupper med begyndende ryg-, 

led- og muskelsygdomme. 

I 2004 har Gigtforeningen via en række aktiviteter og projekter aktivt styrket arbejdet 

med at forebygge ryg-, led- og muskelsygdomme. 

Forebyggende kampagne 

Gigtforeningens landsdækkende kampagne "Rør dig...det smø'r dig" tager fortsat afsæt i 

den eksisterende viden om forebyggelse af ryg-, led- og muskellidelser, og således 

bidrager Gigtforeningen aktivt til at udbrede viden om, at motion og styrkelse af kroppen 

e r centra l for a t fore bygge og lindre sme rte r fra gigte n. 

Motion på recept for personer med slidgigt – i Vestsjællands Amt 

Der er i de senere år kommet videnskabelig dokumentation for, at motion kan være med 

til at forebygge en række livsstilssygdomme og følgerne heraf. Det gælder også indenfor 

gigtområdet. 

De rfo r har Gig tfo ren in gen i sama rbejde med Ve s ts jælla nds Am t ta get in itia tiv til e t 

projekt om motion på recept til personer med slidgigt i Vestsjællands Amt. Gennem 

projektet bliver 60 personer med slidgigt henvist til en motionsklinik, hvor 

fysioterapeuter guider patienterne til at komme i gang med at dyrke relevant motion – 

først på klinikken og senere via lokale motionstilbud. Der indgår 3 motionsklinikker i 

projektet, hvoraf Gigtsanatoriet i Skælskør er den ene. Projektet evalueres af Syddansk 

Unive rsite t og blive r a fs lutte t i 2005. 

Gigtforeningen anser projektet som lidt af et gennembrud, idet de reumatologiske 

sygdomme ikke tidlige re ha r være t om fatte t af de øvrige am te rs forsøg med motion på 

recept. 

Forebyggelse af knæskader hos håndboldspillere 

Det har længe været kendt, at idrætsudøvere, der pådrager sig knæskader, efterfølgende 

udvikler slidgigt i en tidlig alder. En del af disse skader kunne forebygges gennem 

målrettet træning. Derfor har Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Håndboldforbund 

og Danske Fysioterapeuters faggruppe for idrætsfysioterapi, taget initiativ til en 

oplysningskampagne om, hvordan man kan forebygge disse ledskader gennem træning. 

Træningspro grammet, som inde holde r ø ve lse r til træning af ba lance og koo rdina tion 

(neuromuskulær træning), er udviklet af fysioterapeuterne Eva Riis og Niels Erichsen fra 

Roskilde med støtte fra Gigtforeningens Udviklingspulje. 

Kampagne n, de r re tte r sig både mod træne re , spille re og behandle re i a lle landets loka le 

håndboldklubber, starter i september 2005. 


Forebyggende projekter i forbindelse med Sund Hele Livet 

Gigtforeningen fik i 2003 bevilget penge fra Sundhedsministeriet til to forebyggende 

projekter, der udspringer af regeringens folkesundhedsprogram Sund Hele Livet. Begge 

projek ter afsluttes i 2005. 

Forebyggelse af bevægeapparatskader hos pædagogisk personale i daginstitutioner 

Belastninger i bevægeapparatet er den absolutte topscorer, når det gælder 

arbejdsm iljøproblemer i daginstitutioner, og på denne baggrund søgte og modtog 

Gigtforeningen i 2003 støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til gennemførelse af 

et projekt om forebyggelse af bevægeapparatskader hos personale i daginstitutioner. 

Projektet er udformet som et samarbejdsprojekt mellem Gigtforeningen, Ribe Kommune 

og BUPL og gennemføres i 2004 og 2005. I projek te t udvikle s en mode l for, hvordan en 

institution kan kortlægge og forebygge belastningsskader i bevægeapparatet. Modellen 

afprøves i praksis i 5 daginstitutioner i Ribe kommune. Det drejer sig både om 

om lægning af arbejdsgange, træning i løfte – og arbejdsteknik, indførsel af 

hjælpem idler/ergonom iske tiltag samt om motionstiltag på og udenfor arbejdspladsen. 

Modellen skal senere - efter grundig evaluering - danne basis for en vejledning, som 

kommuner kan sende ud til daginstitutioner, og som BUPLs arbejdsm iljøkonsulenter kan 

være med til at implementere. 

Den motiverende rygskole 

Den motiverende rygskole har til formål at udvikle en model for en rygskole med både 

træning og undervisning, hvor frivillige tidligere rygpatienter inddrages som undervisere 

sammen med fysioterapeuter. 

Projektet er udformet som et samarbejdsprojekt mellem Århus Amt, Gigtforeningen og 

Dansk Fysioterapeuter og gennem føres i 2004 og 2005. 

I løbet af 2004 er der udarbejdet undervisnings-, trænings- og deltagermateriale, 

ligesom rollemodeller (frivillige tidligere rygpatienter) og fysioterapiklinikker er blevet 

udvalgt til at indgå i projektet. I slutningen af året startede det første rygskolehold 

bestående af 48 deltagere. Indtil nu har der været positiv respons fra både deltagere, 

fysioterapeuter og rollemodeller. 


Økonomi 

M 

Å 

L 

Mål for økonomi i Strategiplan 2002-2007: 

I 2007 ska l de r være opnåe t e n m indre vægt på vanske ligt styrba re 

indtægtsk ilde r, og udgifte rne ska l sva re til indtægte rne. Samtidig ska l de n 

la ve adm in is tra tion sp ro ce n t fas tholdes . 

2004 var et tilfredsstillende år for Gigtforeningen. Resultatet blev et overskud på 0,4 

mio. kr. mod sidste års 0,8 mio. kr. Hermed har vi overholdt målsætningen om, at 

foreninges udgifter skal svare til vores indtægter. 

I forhold til målet om , at de vanskeligt styrbare indtægter skal have m indre vægt er vi 

im idle rtid endnu ikke fuldt ud lykkedes med rea lise ringen a f målsætningen. De t skylde s 

bl.a. det positive forhold, at vi de seneste år har været begunstiget af ekstraordinært 

sto re a rvebe løb. Vi fo rve nte r dog, a t e n række a lle rede igangsatte initia tive r vil medvirke 

til a t gene re re n ye ind tæg tskilder og dermed en min d re øko nomisk sårbarhed . De n ye 

tilta g omfa tte r bl.a. lotte ri, dire ct mail kampagne r samt e t ma rkedsføringsprojek t for 


Bruttoindtægterne 

De samlede bruttoindtægter steg med 7,8% til 157,1 mio. kr. mod 145,7 mio. kr. i 2003. 

Indtægter fra ophold på Gigthospitalet og de tre sanatorier er steget med 8,3%. 

Arveindtægterne steg i 2004. De samlede arveindtægter var 20,9 mio. kr. mod 19,5 mio. 

k r. i 2003. Vi har i 2004 arvet 43 gange mod 37 gange i 2003. 

Kontingentindtægterne steg med 1,2 mio. kr. til 8,6 mio. kr., mens bidrag i forbindelse 

med indsamlingsaktiviteter er steget med 0,3 mio. kr. 

De finansielle poster 

De finansielle indtægter er 3,6 m io. k r., mens de finansielle udgifter er på 0,6 m io. k r. 

Administrationsprocent 

Administrationsomkostningerne er fortsat lave – nemlig 5% af de samlede udgifter. 

Balancen 

Den samlede balancesum blev i 2004 146,4 m io. k r. mod 138,1 m io. k r. sidste år. 

Anlægsak tive r faldt med 2,4 m io. k r. til 56,7 mio. k r. 

Omsætningsaktiviteter steg med 10,8 m io. kr. til 89,7 mio. kr., og den kortfristede gæld 

steg med 3,2 m io. k r. til 46,6 m io. k r. 

Fordelingen af bruttoindtægter og bruttoudgifter kan ses i bilag 4. 


På vej videre mod visionen - mål 2005 

2004 har vist, at det lange seje træk giver resultater. Ikke alle aktiviteter viser resultater 

nu og her, men ved at øge vores synlighed og relevans og ved at frembringe god 

dokumentation og argumentation øges vores position som videncentrum. Vi har således 

set, at politikerne i stigende grad lytter til vores argumenter eksempelvis på 

ge noptræningsom rå de t, og vi ha r se t, a t la ng tids fokus på e t om råde føre r til øge t viden 

og bevidsthed hos vores medlemmer og omgivelser eksempelvis indenfor alternativ 

behandling. Og vi har endnu engang haft fremgang i medlemstallet. 

I 2004 har vi også nærmet os vores vision, derved at vi har igangsat en lang række 

samarbejdsprojekter, der både viser os som en seriøs medspiller, og som samtidig vil 

være til stor gavn for mennesker med gigt. Vi har i 2004 også været med til at 

igangsætte pro jekte r indenfo r nye om råde r, bl.a . ha r vi ops ta rte t fle re pro jekte r indenfo r 

fo rebygge lse , ligesom vi via vo res nyopre ttede udvik lingspulje ha r være t med til at s tø tte 

nye og meget anvendelsesorienterede projekter. På baggrund af den fortsatte udvikling i 

aktiviteter og synlighed, kan vi se frem til et godt år 2005. 

I 2004 har vi indenfor vores målområder fokuseret på branding, slidgigt og alternativ 

be handling. I 2005 ønske r vi a t fa stholde vores fokus på slidgigt og a lte rna tiv 

behandling, ligesom vi fortsætter markedsføringen af Gigtforeningen. Endvidere ønsker vi 

i 2005 at sætte fokus på tilgængelighed, særligt håndtilgængelighed, som berører rigtig 

mange mennesker med gigt. 

Mål for 2005 

Vi skal i 2005 fortsætte den positive fremgang på alle om råder og arbejde mod visionen i 

2007. I 2005 er det overordnede mål at udvik le Gigtforeningen som videncentrum, og 

derfor er der følgende delmål: 

• I 2005 kende r 25% af den danske be folkning Gigtforeningen som vidence ntrum . 

Heraf vurderer 90% Gigtforeningen som videncentrum positivt. 

• Me dlemsta lle t øge s til 75.000. 

• Behandlingsstederne skal form ulere en forskningsstrategi. 

• Behandlingsstederne sætter fokus på at understøtte Gigtforeningens 

brandingstrategi. 

• Der foreligger tilstrækkelig tilgængelig forskningsbaseret viden til at bidrage til 

kendskabet af Gigtforeningen som videncentrum, ligesom virkningerne af 

udviklingspuljen bliver tydelige. 

• Der skal igangsættes løbende projekter og kampagner for at øge 

forebyggelsesindsatsen mod gigtsygdomme. 

• Økonom isk skal vi fortsat m indske afhængigheden af vanskeligt styrbare 

indtægtskilder, holde en lav administrationsprocent og give et betydeligt bidrag til 

forskningen. 


Årsregnskab 2004 

Bidrag fra fonde og legater 2004 

Carl F.J. Carlson og Hustru Camilla Carlsons legat 1.200 

De t Arns tedtske Fam ilie fond 20.000 

Esbjerg Fonden 25.000 

Ethel og Svend Aage Jensens Fond 10.000 

Fabrikant Otto Nielsens Mindelegat 10.333 

Familien Hede Nie lsens fond 10.000 

Grosseerer Johannes O. Hansen og Hustrus legat 3.337 

Gros sere r O s ca r Jen sen o g Hus trus legat 2 0.000 

Gårdejer Ove Petersens legat 2.741 

Harald Jensens og Hustrus Fond 4.000 

Ingeniør Gustav Furrer og Hustru's Fond 20.000 

Kaptajn J.J. Bahnson og hustrus legat 50.000 

Kjærmoses Mindelegat 4.250 

Knud Højgaards Fond 5.000 

Lemvigh-Mülle r Fonde n 20.000 

Maskinmester Jørgen Christiansen og 

To ldko ntro llø r Agnes C hristia nsens lega t 201.678 

Møbelhandle r Knud Gra ffs og Hustrus lega t 20.000 

NO N NO BIS FO NDEN 50.000 

O ticon Fonden: W . Demant og hustru Ida E. Fond 10.000 

Overretssagfører Ludvig Schwensen og 

Hustru Henriette F. Binzer's Mindelegat 3.000 

490.538 

Fondsmidler – formålsbestemte 

Biblioteksstyrelsen ("LedSager") 400.231 

Borumfonden (forskning) 5.000 

Det Kongelige Grønlandsfo nd (e table ring af fo rening i Grø nla nd) 

Direktør Em il Kraft og Fru Bertha 

10.000 

Kra fts Lega t (økonomisk s tø tte til gigtpa tie nte r) 80.000 

DSI, ulandsprojekt (Nepal) 

Ekspeditionssekretær Gert Christoffersens Forskningslegat 

191.944 

(forskning) 263.761 

Friluftsrådet (sommerfuglehave, Gigtsanatoriet i Skælskør) 25.000 

Frk. Margarethe Astrid Hedvig Schaufuus legat (forskning) 

Gros sere r C h r. An dersen og 

51.719 

hustru Ingeborg Andersen f. Schmidt's legat 10.000 

Grosserer Christian Sørensen og Hustrus legat (kurophold) 547.000 

Ingeborg og Emanuel Jensens Mindelegat (forskning) 155.000 

Mermaid Fonden (Kong Christian X's Gigthospital) 50.000 

Nordea Danmark Fonden (forskningsseminar om leddegigt) 25.000 

Socialministeriet (børn og unge) 230.000 

Socialministeriet (uddannelse af frivillige) 66.000 

Sundhedsministeriet (projekt: Den Motiverende Rygskole) 

Sundhedsministeriet (projekt: Forebyggelse af 

1.484.000 

belastningsskader i daginstitutioner) 650.000 

Sundhedsm inisteriet (temadag om alternativ behandling) 90.000 

Unde rvisningsministe rie t (Udda nne lsestyre lsen) 59.188 

4.393.844 


Hoved- og nøgletal 2000-2004 

Resultatopgørelse i k r. 1.000 2004 2003 2002 2001 2000 

Bruttoindtægter 157.323 145.709 142.149 133.143 129.548 

Drift af hospital og sanatorier 104.820 96.919 96.123 90.568 83.025 

Forskningsaktiviteter 7.168 6.702 8.829 6.688 7.803 

Medlemsservice, informations- og 

indsamlingsaktiviteter 18.229 

Støtte til mennesker med gigt samt 

kredsaktiviteter 21.371 

20.546 13.440 13.078 14.314 

15.505 15.183 13.778 11.006 

Administrationsomkostninger 8.367 7.655 7.805 7.334 10.565 

Resultat af primær drift - 2.632 - 1.617 769 1.697 2.835 

Årets resultat 415 753 2.648 5.025 5.168 

Balance i kr. 1.000 2004 2003 2002 2001 2000 

Anlægsaktiver i alt 56.739 59.151 61.049 53.514 41.760 

Omsætningsaktiver i alt 89.696 79.903 81.576 91.446 89.662 

Balancesum 146.436 138.053 142.625 144.960 131.422 

Egenkapital 89.111 88.696 87.943 85.295 80.270 

Hensatte forpligtelser 9.688 4.804 4.462 4.086 - 

Gæld i alt 47.636 44.553 50.220 55.579 51.152 

Pengestrømsopgørelse i k r. 1.000 2004 2003 2002 2001 2000 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 11.340 1.307 11.541 19.228 9.027 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet - 792 - 2.761 - 13.902 - 14.830 - 644 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet - 67 - 64 - 11.409 - 215 - 200 

Ændring i likvider 10.481 - 1.517 - 13.769 4.183 8.183 

Nøgletal 2004 2003 2002 2001 2000 

Likvid formue i kr. 1.000 (egenkapital – 

anlægsaktiver) 

32.372 

De materielle anlægsaktiver’s 

anskaffelsessummer i kr. 1.000 134.517 

Behandlingsstedernes pct. andel af 

anskaffelsessummerne 85 

29.545 26.894 31.781 38.510 

133.940 131.179 117.439 102.609 

85 85 85 83 

Gennemsnitlig antal ansatte 264 268 270 250 243 

Administrationsprocent 5 5 6 6 8 

O mkostnings procent ved indsamling 7 14 8 3 


An ven d t re gnskabs p raks is 

Generelle bemærkninger 

Gigtforeningen har valgt fra og med 2004 at aflægge årsregnskabet efter reglerne om 

god regnskabsskik for fonde og visse foreninger. I tidligere år blev årsrapporten aflagt i 

overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ændringen har ingen beløbsmæssig effekt. 

Årsregnskabet omfatter Gigtforeningen, herunder behandlingsstederne Kong Christian X's 

Gigthospital i Gråsten, Gigtsanatoriet i Skælskør, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium i 

Middelfart og Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem i Århus. 

Resultatopgørelse 

Bruttoindtægter 

Brutto indtægte rne e r pe rio dise re t, så de om fa tte r re gnskabså re t. 

Arveindtægter indtægtsføres i det regnskabsår, hvori boopgørelsen er endeligt opgjort. 

Indgåede a conto arvebeløb afsættes i balancen under passivposten 

periodeafgrænsningsposter. 

Formålsbestemte midler indtægtsføres ved modtagelsen. Beløb, der endnu ikke er 

forbrugt, afsættes i balancen under periodeafgrænsningsposter. 

Omkostninger 

Omkostningerne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret. 

Hospitals- og sanatorieomkostninger om fatter omkostninger til drift af 


Forskningsomkostninger om fatter omkostninger til gigtforskning og kandidatstipendier 

mv. 

Info rmations- og indsamlingsomkostninge r omfa tte r omkostninge r til blade , publika tione r 

og øvrige informationsomkostninger sam t omkostninger til kontingentopkrævning og 

indsamlingsaktiviteter. 

Støtte til mennesker med gigt samt kredssaktiviteter omfatter omkostninger til drift af 

regionscentre, kreds- og rådgivningsaktiviteter samt økonomisk støtte til mennesker med 

gigt. 

Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til kontordrift, edb samt 

ejendommens drift mv. 

Finansielle poster 

Renteindtægterne af værdipapirer og bankbeholdninger periodiseres. 

Realiserede kursgevinster/-tab samt urealiserede kurstab på værdipapirer indgår i 

resulta to pgø re lsen. 

Urealiserede kursgevinster indgår i opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. 

Balancen 

Immaterielle anlægsaktiver 

Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af 

akkumulerede af- og nedskrivninger. 

Indre tning a f le jede lokale r a fsk rives line ært ove r le jemåle ts løbe tid, dog max . 10 å r. 

Der a fsk rives ikke på depositum . Be løbe t henstå r, indtil le jemåle t fraflyttes. 

Materielle anlægsaktiver 

Ma te rie lle a nlægsak tive r værdia nsættes til anska ffe lsesværdi med tillæg af e ventue lle 

opskrivninger og fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger samt modtagne tilskud. 


Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over aktivernes forventede levetid således: 

Bygninger 30 år 

Installa tione r, driftsmidle r og inventa r 5 å r 

Edb-hardware 3 år 

Forbe dringe r og småanska ffe lse r unde r k r. 40.000 udgiftsføres i anska ffe lseså re t. Edbsoftware 

udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret. 

Finansielle anlægsaktiver 

Andre værdipapirer og kapitalandele omfatter unoterede aktier, der er anskaffet til 

vedva re nde e je og værdiansættes til a nskaffelsesværdi med fra drag af nedsk rivning som 

følge af vedvarende værdiforringelse. 

Rea liserede k u rsavan cer/-tab sam t ne dskrivn ing med tages i res ulta to pgø re lsen un der de 

finansie lle poste r. 

Tilgodehavender 

Tilgodehavender værdiansættes til nom inel værdi med fradrag af nedskrivning til 

imødegåelse af tabsrisici opgjort på grundlag af en individuel vurdering. 

Værdipapirer 

Værdipapire r, de r e r opført som omsætningsak tive r, omfa tte r hovedsage ligt 

børsnoterede obligationer, der værdiansættes til markedsværdi på balancedagen. 

Pantebreve værdiansættes til skønnet markedsværdi. 

Hensættelser 

Hensættelser vedrører beløb, som er afsat til specifikke formål, men hvor der på 

ba lance tidspunk te t stadig e r uvished om be løbene s eksak te stø rre lse elle r tidspunk te t fo r 

anvendelsen heraf. 

Prioritetsgæld 

P rio rite tsgæld optages til nominel res tgæld. 

Skat 

Gigtforeningen er en almenvelgørende forening, og form uen kan ikke uddeles til 

medlemmerne ved en eventuel opløsning af foreningen. Gigtforeningen er efter 

Selskabsskatteloven fritaget for indsendelse af selvangivelse og skatteansættelse. 

Pengestrømsopgørelse 

Pengestrømsopgørelsen for foreningen, der opstilles efter den indirekte metode, viser 

foreningens pengestrømme fra henholdsvis drifts-, investerings og 

finansieringsaktiviteter samt foreningens likvider ved årets begyndelse og afslutning. 

Pen ges trømme fra d riftsak tivite te r op gø res som fo ren ingens resu lta t regu le re t fo r ikkekontante 

driftsposter samt ændring i driftskapital. 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg 

a f e je ndomme sam t kø b og sa lg af mate rie lle og finansie lle anlægsak tive r. 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i den rentebærende gæld. 

Lik vide r omfa tte r lik vide beho ldninge r samt værdipapire r opfø rt som omsætningsak tive r i 

balancen. Værdipapirerne består i al væsentlighed udelukkende af danske børsnoterede 

obligationer. Uanset, at der på disse obligationer hviler en risiko for kursændringer, 

medregnes disse til likvider, idet de på grund af det danske børsmarkeds særlige likvide 

karakter reelt har funktion som likvide beholdninger. 


Resultatopgørelse 

Noter 2004 2003 

1 Bruttoindtægter 157.323.264 145.708.605 

2,7,8 Drift af hospital og sanatorier 104.820.063 96.918.514 

2,3,8 Forskningsaktiviteter 7.168.313 6.701.928 

2,4,8 Medlemsservice, informations- og 

indsamlingsaktiviteter 

2,5 Støtte til mennesker med gigt samt 

kredsaktiviteter 

18.228.742 20.545.513 

21.371.127 15.504.709 

2,6,7,8 Administrationsomkostninger 8.366.963 7.654.687 

Resultat af primær drift - 2.631.944 - 1.616.746 

9 Finansielle indtægter 3.598.862 3.127.934 

9 Finansielle udgifter 552.014 758.206 

Årets resultat 414.904 752.982 

De r foreslås ove rført såle des: 

til kapitalkonto 858.758 1.288.022 

til opsk rivningshenlæggelse - 443.854 - 535.040 

414.904 752.982 


Balance pr. 31. december 

Aktiver 

Note r 2004 2003 

Grunde og bygninger 54.243.295 56.456.840 

Driftsm idler og inventar 2.390.998 2.588.284 

10 Materielle anlægsaktiver 56.634.293 59.045.124 

Andre værdipapirer og kapitalandele 105.000 105.480 

11 Finansielle anlægsaktiver 105.000 105.480 

Anlægsaktiver i alt 56.739.293 59.150.604 

Tilgodehavender vedr. betaling for ophold 

på hospital og sanatorier 12.053.147 

11.646.524 

Andre tilgodehavender 1.421.077 1.551.368 

Periodeafgrænsning 225.173 188.729 

Tilgodehavender 13.699.397 13.386.621 

9 Værdipapirer 56.343.072 54.582.498 

Likvide beholdninger 19.653.780 10.933.600 

Omsætningsaktiver i alt 89.696.249 78.902.719 

Aktiver i alt 146.435.542 138.053.323 


Balance pr. 31. december 

Passiver 

Note r 2004 2003 

Kapitalkonto 88.176.298 87.317.540 

Opsk rivningshenlæggelser 934.567 1.378.421 

12 Egenkapital 89.110.865 88.695.961 

13 Andre hensatte forpligtelser 9.688.457 4.804.393 

Hensatte forpligtelser 9.688.457 4.804.393 

14 Prioritetsgæld 1.044.934 1.111.809 

Langfristet gæld 1.044.934 1.111.809 

14 Afdrag på prioritetsgæld i det kommende år 66.875 63.652 

Leverandørgæld 12.585.836 7.401.981 

Feriepengeforpligtigelser og skatter m v. 10.662.452 10.170.703 

Anden gæld 4.339.748 2.465.843 

15 Periodeafgrænsningsposter 18.936.375 23.338.981 

Kortfristet gæld 46.591.286 43.441.160 

Gæld i alt 47.636.220 44.552.969 

Passiver i alt 146.435.542 138.053.323 

16 Eventualforpligtelser 

17 Transaktioner med nærtstående parter 


Pengestrømsopgørelse 

Noter 2004 2003 

Årets resultat 414.904 752.982 

10 Af- og nedsk rivninger 3.203.695 4.659.022 

Selvfinansiering 3.618.599 5.412.004 

Forskydninger i: 

Tilgodehavender - 312.776 1.156.512 

Kortfristet gæld 3.150.126 - 5.603.227 

Hensatte forpligtelser 4.884.064 342.148 

Forsk ydninger i alt 7.721.414 - 4.104.567 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 11.340.013 1.307.437 

10 Inve ste ringe r i mate rielle anlægsak tive r - 792.384 - 2.761.119 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet - 792.384 - 2.761.119 

Selvfinansiering netto 10.547.629 - 1.453.682 

Ændring i la ngfriste t gæld - 66.875 - 63.653 

Pengestrømme fra 

finansieringsaktivitet - 66.875 

Gigtforeningen Årsrapport 2004 Side 33 

- 63.653 

Ændring i likvider 10.480.754 - 1.517.335 

Lik vide beholdninger og værdipapirer primo 65.516.098 67.033.433 

Ændring i likvider 10.480.754 - 1.517.335 

Lik vide beho ldninge r og værdipa pire r ultimo 75.996.852 65.516.098

Noter til årsregnskab 2004 

Note 1 – Bruttoindtægter 

2004 2003 

Betaling for ophold på hospital og sanatorier 100.562.824 93.303.307 

Øvrige indtægter på hospital og sanatorier 7.920.647 6.910.376 

Kontingentindtægter 8.562.258 7.411.309 

Bidrag 3.772.038 3.091.799 

Bidrag – formålsbestemte 5.649.141 5.821.747 

Arveindtægter 20.347.627 18.664.526 

Arveindtægter – formålsbestemte 596.021 904.426 

Salg af blade og andet informationsmateriale 2.750.246 2.730.039 

Tips-/lotto midler 4.452.993 3.945.011 

Kredsforeningernes og gigtcentrenes egne 

indtægter 2.337.093 2.564.535 

Huslejeindtægter 372.376 361.530 

Bruttoindtægter i alt 157.323.264 145.708.605 

Note 2 – Drift af hospital og sanatorier, forskningsaktiviteter, 

medlemsservice, informations- og indsamlingsaktiviteter, støtte til 

mennesker med gigt samt kredsaktiviteter og 

administrationsomkostninger. 

Gager og lønninger m.v.: 

I drift af ho spital og sana to rie r, fo rskningsak tivitete r, medlemsse rvice, 

informations- og indsamlingsaktiviteter, støtte til mennesker med gigt samt 

k redsaktivite te r og adm inistra tio nsomkostninge r indgå r gage r og lø nninge r m.m ., 

der fordeler sig således: 


Gager og lønninger 73.411.110 71.158.751 

Bidrag til pensionsordninger 6.532.675 6.119.001 

Andre udgifter til social sikring 338.105 342.705 

I alt 80.281.890 77.620.457 

Medarbejderforhold: 

Gennemsnitligt antal beskæftigede personer i 

Gigtforeningen incl. hospital og sanatorier 

Gigtforeningen Årsrapport 2004 Side 34 

264 

268

Note 3 – Forskningsaktiviteter 


Kandidatstipendier og lægefaglige konsulenter m.v. 3.251.600 2.503.572 

Gigtforskning i øvrigt herunder scannerprojekt 3.916.713 4.198.356 

Forskningsaktiviteter (incl. udviklingspuljen) i alt 7.168.313 6.701.928 

Uddelinger fra båndlagte legater bestyret 

a f Gigtforeningen 536.937 539.861 

Note 4 – Medlemsservice, informations- og indsamlingsaktiviteter 


Kontingent- og indsamlingsomkostninger 8.530.706 10.162.216 

Publikationer og øvrige informationsaktiviteter 2.764.537 4.393.848 

Øvrige medlemsservice- og 

informationsomkostninger 6.933.499 5.989.449 


indsamlingsaktiviteter i alt 18.228.742 20.545.513 

Note 5 – Støtte til mennesker med gigt samt kredssaktiviteter 


Social- og sundhedspolitisk støtte til mennesker 

med gigt 14.126.867 7.672.549 

Økonomisk støtte til mennesker med gigt 

Centralt afholdte driftsudgifter vedrørende 

710.687 778.913 

kredsaktiviteter 

Kredsforeningernes og gigtcentrenes egne 

2.432.288 2.420.490 

driftsudgifter 

Støtte til mennesker med gigt samt 

4.101.285 4.632.757 

kredsaktiviteter i alt 

21.371.127 15.504.709 

Uddelinger fra båndlagte legater bestyret 

af Gigtforeningen 

608.000 1.179.768 

I posten social- og sundhedspolitisk støtte til mennesker med gigt indgår 

omkostninger til videreførelse af allerede igangsatte aktiviteter med i alt 5,3 mio. 

kr. 


Note 6 – Administrationsomkostninger 


Ejendommens drift m.v. 1.106.665 950.622 

IT 989.199 1.132.100 

Kontordrift 4.811.539 4.798.238 

Ø vrige fællesomkostninger 1.459.560 773.727 

Adm inistrationsomkostninger i alt 8.366.963 7.654.687 

Note 7 – Revisionshonorar 


Lovpligtig revision og afgivelse af erklæringer 354.581 342.091 

Andre ydelser end revision 40.000 - 

Revisionshonorar i alt 394.581 342.091 

Note 8 - A f- og nedskrivninger 

I drift af hospital og sanatorier, forskningsaktiviteter, medlemsservice, 

informations- og indsamlingsaktiviteter og administrationsomkostninger indgår 

materielle af- og nedskrivninger, der fordeler sig således: 


Drift af hospital og sanatorier 2.540.804 2.623.960 

Forskningsaktiviteter - scannerprojekt - 1.375.000 


21.225 

indsamlingsaktiviteter 51.225 

Adm inistrationsomkostninger 611.666 638.837 

Af- og nedskrivninger i alt 

Anvendelse af tidligere års hensættelse 

3.203.695 4.659.022 

af scannerprojekt - 1.375.000 

3.203.695 3.284.022 


Note 9 - Finansielle poster 


Finansielle indtægter: 

Bankrenter og renter af værdipapirer mv. 2.512.956 2.395.301 

Udlodning for investeringsbeviser 720.053 633.613 

Realiserede kursavancer, værdipapirer 365.853 99.020 

Finansielle indtægter i alt 3.598.862 3.127.934 

Finansielle udgifter: 

Bank renter og prioritetsrenter 67.984 69.882 

Urealiserede kurstab, obligationer 484.030 688.324 

Finansielle udgifter i alt 552.014 758.206 

Værdipapirer: 

Saldo 1/1 54.582.498 53.397.843 

Nettoinvestering i året 1.878.751 1.773.956 

Kursreguleringer - 118.177 - 589.301 

Saldo 31/12 56.343.072 54.582.498 

Som specificeres således: 

Bogført Nom ine l 

værdi værdi 

31/12 2004 31/12 2004 

Danske børsnoterede obligationer 46.150.554 44.176.168 

Danske investeringsbeviser, obligationer 10.187.185 9.852.210 

Pantebreve 5.333 7.617 

I alt 56.343.072 54.035.995 

Note 10 - Immaterielle og materielle anlægsaktiver 

Grunde og 

bygninger 

Drif t smidler 

og inventar 

Materielle 

anlægsaktiver 

i alt 

Anskaffelsessum: 

Primo 111.666.761 22.273.289 133.940.050 

Tilgang - 846.861 846.861 

Afgang - 269.989 269.989 

Ultimo 111.666.761 22.850.161 134.516.922 

Af- og nedskrivninger: 

Primo 55.209.921 19.685.005 74.894.926 

Tilgang 2.213.545 990.150 3.203.695 

Afgang - 215.992 215.992 

Ultimo 57.423.466 20.459.163 77.882.629 

Bogført værdi ultimo 54.243.295 2.390.998 56.634.293 

Den kontante ejendomsværdi pr. 1/1 2003 udgør k r. 101.240.000. 


Note 11 - A ndre værdipapirer og kapitalandele 


Saldo 1/1 105.000 105.480 

Saldo 31/12 105.000 105.480 

Som specificeres således: 

Bogført Nom ine l 

værdi værdi 

31/12 2004 31/12 2004 

BOPLAN, Rådgivning i By- og Boligudvikling A/S 105.000 100.000 

Unoterede aktier i alt 105.000 100.000 

Note 12 – Egenkapital 

Kapitalkonto: 


Saldo 1/1 87.317.540 86.029.518 

Årets resultat 858.758 1.288.022 

Saldo 31/12 88.176.298 87.317.540 

Opskrivningshenlæggelser: 

Saldo 1/1 1.378.421 1.913.461 

Årets kursreguleringer - værdipapirer - 443.854 535.040 

Saldo 31/12 934.567 1.378.421 

Egenkapital i alt 89.110.865 88.695.961 

Note 13 - A ndre hensatte forpligtelser 


Saldo 1/1 4.804.393 4.462.245 

Tilgang 8.656.056 2.944.210 

Afgang 3.771.992 2.602.062 

Saldo 31/12 9.688.457 4.804.393 


Note 14 - Prioritetsgæld – langfristet 

Fondskode Rentesats Restløbetid Restgæld Kontantværdi 

Pantebrev 5 Afdragsfrit 400.000 400.000 

Obligationslån 069 0171 5 9 år 711.809 711.809 

I alt 1.111.809 1.111.809 

Forfalden inden for 1 år 66.875 

Forfalden efter 1 år 1.044.934 

Af den sam lede langfristede prioritetsgæld på k r. 1.044.934 forfalder k r. 341.819 efter 5 år. 

Den bogførte værdi af pantsatte grunde og bygninger udgør kr. 18.338.000, hvoraf der er lyst 

pant for 1.111.809. 

Note 15 – Periodeafgrænsning 


A conto indgåede arvebeløb 5.313.058 8.409.172 

Forudbetalte kontingenter - 1.661.890 

Ikke anvendte formålsbestemte gaver og arv m.v. 13.623.317 13.267.919 

Periodeafgrænsning i alt 18.936.375 23.338.981 

Note 16 – Eventualforpligtelser 

Udo ve r de i ba la ncen opfø rte gældsfo rpligte lse r påhvile r de r ikke Gigtfo reninge n 

forpligtelse r i form af leasinga fta le r med særlige opsige lsesforhold. 

Note 17 - Transaktioner med nærtstående parter 

De r har ikke være t tran saktio ne r med n ærts tående parte r. 


Regnskabs- og revisionspåtegning 

Ledelsens regnskabspåtegning 

Gentofte, den 14. marts 2005 

Bestyrelsen og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet for 2004 for 

Gigtforeningen. 

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik jf. lov om fonde og 

visse foreninger. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at 

årsregnskabet giver et retvisende billede af Gigtforeningens aktiver og passiver, 

finansie lle stilling sam t resulta t. 

Årsregnskabet indstilles til repræsentantskabets godkendelse. 

PER MØLLER 

(formand) 

ESTHER BO SERUP 

JØRGEN FRANK JAKO BSEN 

JENS CHR. LORENZEN 

Direktør 

LENE WITTE 

Bestyrelsen 

MIKAEL OLUFSEN 

(næstformand) 

INGE DEGLER 

JAN SAU JO HANSEN 

ULRIK TARP 

ERIK BAHN 

SØREN JACOBSEN 

MICHAEL KJÆR 

ALLAN WIIK 


Revisionspåtegning 

Vi har re videret å rs regnska bet fo r Gig tfo ren ingen fo r regn skabsåre t 1 . januar - 31 . 

december 2004, der aflægges efter god regnskabsskik jf. lov om fonde og visse 

foreninger. 

Foreningens ledelse har ansvaret for årsregnskabet. Vort ansvar er på grundlag af vor 

revision at udtrykke en konklusion om årsregnskabet. 

Den udførte revision 

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse 

standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj 

grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. 

Re visionen omfa tte r stikprø ve vis unde rsøge lse a f info rmation, de r unde rstøtte r de i 

årsregnskabet anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen 

til den af lede lsen anvendte regnskabspraksis o g til de væse ntlige skøn, som lede lsen ha r 

udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vor 

opfa ttelse, a t de n udførte re vision give r e t tilstrække ligt grundla g for vor konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, 

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af foreningens 

ak tiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004 i 

overensstemmelse med god regnskabsskik jf. lov om fonde og visse foreninger. 

Steen Høedt Thomsen 

statsautoriseret revisor 

København, den 14. marts 2005 

Grant Thornton 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Erik Stener Jørgensen 

statsautoriseret revisor 


Repræsentantskabet 

- indtil 26. maj 2005 

Bestyrelsen 

Erik Bahn 

Arkitekt M.A.A. 

Esther Boserup 

Ergoterapeut 

Inge Degler 

Personalesekretær 

Kredsrepræsentant 

Søren Jacobsen 

Klinikchef, overlæge, dr.med. 

Formand for forskningsrådet 

Jørgen Frank Jakobsen 

Statsautoriseret revisor 

Jan Sau Johansen 

Områdechef 

Kredsrepræsentant 

Michael Kjær 

Professor, overlæge, dr.med. 

Jens Christian Lorenzen 

Adm. direktør, Otto Mønsted A/S 

Per Møller 

Adm. direktør 

Formand for bestyrelsen 

Mikael O. Olufsen 

Direktør 

Næstformand for bestyrelsen 

Ulrik Tarp 

Overlæge, klinisk lektor, dr.med. 

Alla n W iik 

Overlæge, dr. med. 

Forskningsrådet 

Henning Bliddal 

Professor, dr.med. 

Frederiksberg Hospital 

Ebbe Stender Hansen 

Overlæge, dr.med. 

Århus Kommunehospital 

Kim Hørslev-Petersen 

Adm. overlæge, dr.med. 

Kong Chr. X’s Gigthospital 

Næstformand for forskningsrådet 

Søren Jacobsen 

Klinikchef, overlæge, dr.med. 

Rigshospitalet, Reumatologisk Klinik 

Formand for forskningsrådet 

Michael Kjær 


Bispebjerg Hospital, Idrætsmedicinsk 

Forskningsenhed 

Bente Klarlund Pedersen 


Rigshospitalet 

Gisela Sjögaard 

Professor, ph.d., dr.med. 

Arbejdsmiljøinstituttet 

Kje ld Søba lle 


Århus Amtssygehus 

Ulrik Tarp 

Overlæge, klinisk lektor, dr.med. 

Århus Kommunehospital 


Kredsformænd pr. 31. december 

2004 

Inger Andersen 

Sønderborgkredsen 

Inge Degler 

Lolland-Falster kredsen 

Inger-Margrethe Habekost 

Randerskredsen 

Britta Hammer Sonne 

Bornholm Amtskreds 

Elisabeth Holm 

Vestsjællandskreds Nord 

Valbo rg Ho lst 

Vendsysselkredsen 

Karin M. Jacobsen 

Ringkøbing Amtskreds 

Ejvind Jensen 

Thy-Morsøkredsen 

Inge Jørgensen 

Vestfynskredsen 

Lene Kjellerup 

Århuskredsen 

Finn Knudsen 

Tønderkredsen 

Anne Kylling 

Aabenraakredsen 

Jane Matthiesen 

Odense & Nordøstfynskreds 

Bjarne Nielsen 

Aalborgkredsen 

Gertie Nielsen 

Sydsjælland og Mønkredsen 

Kirsten Nielsen 

Silkeborg-Skanderborgkredsen 

Margrethe Nielsen 

Hovedstadskredsen 

Kirsten Pedersen 

Viborg-Skivekredsen 

Leif T o rs te in Pedersen 

Frederiksborg Amtskreds 

Ka i Pheiffe r 

Sydøstfynskredsen 

Bodil Pickardt 

Haderslevkredsen 

Inger Sandholm 

Ribe Amtskreds 

Gudrun Svensson 

Vejle Amtskreds 

Dorthe Sørensen 

Roskilde Amtskreds 

Vacant 

Vestsjællandskreds Syd 

Foreninger, som Gigtforeningen har 

et særligt samarbejde med 

Torben Jørgensen 

Formand, MB - Gigtforeningen for 

Morbus Bechterew 

Carina Starup Mentz 

Formand, FNUG – ForeningeN af Unge 

med Gigt 

Anders T. Olesen 

Formand, GBF - Gigtramte Børns 

Forældreforening 


Repræsentanter for 

andre foreninger/organisationer 

Lene Barslund 

Næstformand, Ergoterapeutforeningen 

Bjørn Iversen 

Underdirektør, Forsikring & Pension 

Johnny Kuhr 

Formand, Danske Fysioterapeuter 

Bent Normann Olsen 

Overlærer, rep. for Amtsrådsforeningen i 

Danmark 

Kirsten Knudsen Pedersen 

Formand, Faglig Sammenslutning for 

Sygeplejersker beskæftiget med 

Reumatologi 

Jann Pristed 

Formand, Landsforeningen af Statsaut. 

Fodterapeuter 

Aage Rask-Pedersen 

Direktør, rep. for Det Danske 

Handelskammer 

Repræsentanter for 

amter og kommuner 

Ole Drost 

Borgmester, Skælskør Kommune 

Johannes Flensted-Jensen 

Amtsborgmester, Århus Amt 

Hans Jørgen Holm 

Amtsborgmester, Vestsjællands Amt 

Lægefaglige medlemmer 

Klaus Bendtzen 

Professor, overlæge, dr.med., 


Cody Bünger 

Professor, overlæge, dr.med., Århus 

Kommunehospital 

Viggo Faber 

Professor, dr.med. 

Johannes Fossgreen 

Speciallæge i reumatologi, fysiurgi & 

rehabilitering 

Thorsten Ingemann Hansen 

Professor, dr.med., Institut for Idræt, 

Aarhus Universitet 

Troels Mørk Hansen 

Overlæge, dr.med., KAS Herlev 

Pekka Oskar Helin 

Overlæge, dr.med., KAS Glostrup 

Troe ls He rlin 

Overlæge, dr.med., Skejby Sygehus 

Ivan Hvid 



Erik Martin Jensen 

Overlæge, Klinik for fysioterapi 

Peter Junker 


Lisbeth Krohn 

Overlæge 

Ib Lorenzen 


Otto Sneppen 



Kristian Stengaard-Pedersen 




Personlige medlemmer 

Frede Andersen 

Viceøkonomidirektør 

Peter Andersen 

Bagermester 

Yvonne Herløv Andersen 

Forstander, fhv. folketingsmedlem 

O le Bjerregaard 

Direktør 

Nie ls Brinkmann 

Adm. direktør, Brinkmann & Partners 

Mai Buch 

Adm. direktør 

He nning Dyremose 

Adm. direktør og koncernchef, TDC 

Maja Lisa Enge lhardt 

Billedkunstner 

Peter Gade 

Prof. Badmintonspiller 

Leif Groth 

Fhv. stiftamtmand 

Peter Højland 

Adm. direktør, Transmedica A/S 

Trier Jensen 

Kontorchef 

Lizzie Lichtenberg 

Fhv. folketingsmedlem 

André Lublin 

Direktør 

Søren Møller 

Formand, DGI – Danske Gymnastik- og 

Idrætsforeninger 

He nrik E. Nyegaard 

Formand, Danfoss 

Stig Rantsén 

Adm. direktør, NTR Holding A/S 

Mogens Munk Rasmussen 

Adm. direktør, Nykredit 

Lennart Ricard 

Advokat 

Vibeke Riemer 

Speciallæge, HD 

Me re te Rønde 

Underdirektør, Københav ns Lufthavne 

A/S - Kommunikation & Airline Relations 

Anne Marie Vessel Schlüter 

Leder af Det Kgl. Teaters Balletskole 

Vagn Støttrup 

Rådg. civilingeniør 

Elvar Vinum 

Direktør 

Knud-Erik Ziirsen 

Advokat 


Medaljer og æresmedlemmer 

Siden 1961 er Gigtforeningens medalje for frem ragende indsats i kampen mod gigten 

blevet tildelt følgende: 

1961 

Fhv. minister K. K. Steincke, København 

1962 

P ro fesso r, dr.med. Ca i Ho lte n, Århus 

1963 

Hendes Majestæt Dronning Ingrid 

1964 

Cand.jur., fru overlæge C. Just-Olesen, 

Gentofte 

1965 

Højesteretssagfører Kjeld Rørdam, 

København 

1966 

Snedkermester S. Borella-Hansen, 

Hillerød 

1968 

Professor Gunnar Edström, Sverige 

1969 

Fhv. borgmester Julius Hansen, 

København 

1971 

Overlæge, dr.med. Svend Clemmesen, 

Gentofte 

1972 

P rofessor, dr.med. Gunna r Teilum , 

København 

1976 

Direktør Frantz Harlang, København 

1977 

Overlæge, dr.med. Kaj Kalbak, Graasten 

1983 

Professor, overlæge, dr.med. Knud 

Brøchner-Mortensen, København 

1987 

Fhv. forstander, sygeplejerske Ebba 

Jansen, Århus 

1989 

Direktør Aage Reimer, København 

1995 

Overlæge, dr.med. Hans Graudal, 

Hillerød 

1996 

Professor, overlæge, dr. med Gunnar 

Bendixen, København 

1997 

Direktør Børge Munk Ebbesen, 

Charlottenlund 

1998 

Sygeplejerske Gerda Jensen, Århus 

Sygeplejerske Ester Andersen, Århus 

1999 

Professor, overlæge, dr.med. Ib 

Lorenzen 

Direktør Elvar Vinum 

2002 

Fhv. direktør Ingrid Due Pedersen 

2003 

Bestyre lsesmedlem Trie r Jensen, Aa lbo rg 

kredsen 


Vedtægter 

Gigtforeningen er stiftet den 17. november 1936 under navnet “Rigsforeningen til 

Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme”, senere kaldet bl.a. “Rigsforeningen til 

Gigtens Bekæmpelse” og “Gigtforeningen”. 

For Gigtforeningens virke gælder følgende vedtægter: 

1. Navn og hjemsted 

Foreningens navn er Gigtforeningen. 

Foreningen har hjemsted i Gentofte Kommune. 

2. Formål 

Gigtfore ningens formål e r a t støtte bekæmpe lse n a f ryg-, led- og muske llidelse r 

(reumatiske sygdomme) og deres følger. Dette søges fortrinsvis opnået ved: 

- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, følger og 

behandling, 

- at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for gigtpatienter, 

- a t yde s tø tte til gigtpa tiente r, 

- at støtte dansk og international videnskabelig forskning og samarbejde inden for 

fo ren ingens område, 

- at støtte oprettelse og drift af behandlingssteder med henblik på diagnose, 

behandling og rehabilitering. 

3. Struktur 

Gigtforeningen virker gennem 

- repræsentantskabet 

- bestyrelsen 

- direktionen 

- godkendte kredsforeninger. 

Gigtfore ningen sama rbe jde r med andre fore ninge r inden for foreningens virkeom rå de 

efter repræsentantskabets nærmere bestemmelse. 

4. Medlemmer 

Som medlem af Gigtforeningen kan optages personer, organisationer, institutioner, 

selskaber og foreninger. Medlemskab opnås ved henvendelse til foreningens 

adm inistration. 

Medlemskabet gælder, så længe der betales kontingent. 

5. Kontingent 

Kontingentet fastsættes af Gigtforeningens bestyrelse. 

6. Repræsentantskabet 

Gigtforeningens højeste myndighed er repræsentantskabet. 

Repræsentantskabet består af: 

a) medlemmerne af bestyrelsen 

b) medlemmerne af forskningsrådet 

c) kredsformændene 

d) formændene for de foreninger, som Gigtforeningen har et særligt samarbejde 

med, jf. §3, stk . 2, 


e) indtil 50 yderligere medlemmer, der vælges af repræsentantskabet for en periode 

af 4 år efter indstilling fra bestyrelsen. Valget sker enten som personligt medlem 

eller som organisationsrepræsentant. Det skal tilstræbes, at disse medlemmer 

repræsenterer alsidighed, kultur, erhverv m.v., og at de må antages at have særlig 

inte re sse for Gigtforeningens virke. 

Genvalg kan finde sted. 

7. Tegningsret 

Gigtfore ningen tegne s a f bestyrelsens formand og næstformand i forening e lle r a f én af 

disse i forening med et medlem fra direktionen. 

8. Regnskab 

Gigtforeningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af den på det 

ordinære repræsentantskabsmøde valgte statsautoriserede revisor. 

9. Repræsentantskabsmøde 

Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år inden udgangen af maj måned. 

Bestyrelsen indkalder til repræsentantskabsmøde med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen 

skal ske ved skriftlig henvendelse til medlemmerne senest 4 uger før repræsentantskabsmødet. 

Bestyrelsen fastsætter dagsordenen, der mindst skal indeholde følgende 

punkter: 

- valg af dirigent 

- beretning om Gigtforeningens virke i det forløbne år 

- forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

- orientering om bestyrelsens budget for det kommende år 

- indkomne forslag 

- va lg til repræsentantskab o g bestyrelse blandt kandida tfo rslag udsendt til 

- repræsentantskabet senest sammen med mødets dagsorden 

- valg af revisor 

- eventuelt. 

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen for repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen 

i hænde senest 14 dage før repræsentantskabsmødet. 

Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, der vælges af repræsentantskabet. Alle 

afstemninger foretages ved håndsoprækning eller elektronisk, medmindre dirigenten eller 

5 medlemmer af repræsentantskabet forlanger skriftlig afstemning, jf. dog punkt 16. Alle 

beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog punk t 16 og 17 vedrørende 

vedtægtsændringer og opløsning. På repræsentantskabsmødet kan kredsenes formænd 

lade sig repræsentere ved fuldmagt til et andet medlem af kredsens bestyrelse. 

10. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde 

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen eller 1/3 af 

repræsentantskabet ønsker dette. Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde 

skal ske skriftligt til repræsentantskabets medlemmer med mindst 14 dages varsel og 

med angivelse af dagsorden. 

11. Bestyrelsen 

Bestyrelsen har sammen med direktionen ansvaret for Gigtforeningens virksomhed. 

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, heraf 

a) 3 medlemmer indstillet af og blandt forskningsrådet, heriblandt forskningsrådets 

formand, 

b) 2 medlemmer indstillet af og blandt kredsbestyrelsernes medlemmer 

c) 7 andre medlemmer valgt af repræsentantskabet 


Det samlede antal læger i bestyrelsen må ikke overstige 4, og det samlede antal 

kredsbestyrelsesmedlemmer må ikke overstige 3. 

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode af 4 år. Genvalg kan finde sted. Et medlem 

skal udtræde af bestyrelsen ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 

70 år. 

Bestyrelsen udarbejder retningslinier for indstilling af kredsbestyrelsesrepræsentanterne 

til bestyrelsen. Retningslinierne skal godkendes af repræsentantskabet. 

Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Afgår et medlem af 

bestyrelsen i valgperioden, kan bestyrelsen udpege nye medlemmer for det løbende år. 

Valget forelægges for repræsentantskabet på dettes førstkommende møde. 

Bestyrelsen afholder møde mindst 4 gange om året. 

Bestyre lsen fa stsætte r en forre tningsorden for sit virke. 

12. Direktionen 

Bestyrelsen foretager ansættelse og afskedigelse af foreningens direktion. Direktionen 

har den daglige ledelse af foreningen. 

13. Forskningsrådet 

Bestyrelsen nedsætter et forskningsråd. Forskningsrådet har indtil 9 medlemmer, der 

ska l ha ve en a lsidig faglig baggrund inden for foreningens virkeom rå de. 

Forskningsrådet har til opgave at fordele de m idler, der bevilges til forskning, ligesom 

rådet efter anmodning fra bestyrelsen behandler sager af sundhedsfaglig karakter. 

Forskningsrådets medlemmer udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra forskningsrådet. 

Valget sker for en periode af 4 år, og genvalg kan kun ske for én periode. Et medlem skal 

udtræde af rådet ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år. 

Forskningsrådet udarbejder en forretningsorden, der skal godkendes af bestyrelsen. 

14. Kredsene 

Antal og oprettelse 

Gigtfore ningen omfa tte r k redse , mindst: 

- én i hver am tskommune 

- én i Københavns og Frederiksberg kommune. 

Der udarbejdes vedtægter for hver enkelt kreds. Vedtægterne skal indeholde Gigtforeningens 

vedtægter for kredsene. Kredsens oprettelse og vedtægter skal godkendes af 

Gigtforeningens bestyrelse. Kredsene kan, som grundlag for deres arbejde i am tet, 

oprette lokalafdelinger, arbejdsgrupper, komiteer og lignende. 

Opgaver 

Kredsens opgaver er i samarbejde med Gigtforeningens bestyrelse: 

- at repræsentere Gigtforeningen i kredsen 

- at udbrede kendskabet til og arbejde for tilgang til Gigtforeningen 

- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, 

behandling og følger ved f.eks. at afholde møder og kurser 

- at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for gigtpatienter i kredsen 

- at forvalte de pengemidler, der måtte blive stillet til rådighed for kredsens virke. 


Kredsen følger i alle forhold de retningslinier, der måtte blive givet af Gigtforeningens 

bestyrelse. I tilfælde af uenighed imellem kredsbestyrelsen og bestyrelsen afgøres sagen 

af bestyrelsen. Sagen kan derefter forelægges på førstkommende 

repræsentantskabsmøde. 

Kredsbestyrelsen 

Kredsen ledes af en bestyrelse med et ulige antal medlemmer på m indst 5 og højst 11. 

Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, næstformand og kasserer. 

Generalforsamling 

Der a fho lde s i sam rå d med Gigtfo reningen å rlig o rdinær ge ne ra lfo rsamling inde n 

udgangen af marts måned. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter: 

- beretning om kredsens virke i det forløbne år 

- fo re læggelse af re videre t reg nskab 

- redegørelse for Gigtforeningens arbejde 

- indkomne forslag 

- valg af bestyrelse 

- valg af revisor 

- eventuelt. 

Økonomi 

Hver kreds modtager årligt tilskud fra Gigtforeningen. Tilskuddets størrelse fastsættes af 

Gigtforeningens bestyrelse. Kredsen kan ansøge bestyrelsen om yderligere tilskud til 

særlige aktiviteter. 

Regnskab 

Kredsens regnskabsår er kalenderåret. Det reviderede regnskab indsendes til foreningens 

administration senest den 1. februar. 

15. A mtsudvalg 

Hvor der er mere end én kreds i et amt, skal der oprettes et amtsudvalg. Amtsudvalget 

bestå r a f 2 repræsentante r for hve r a f am te ts k redse , he ribla ndt k redsenes formænd. 

Am tsudvalgets opgave er at varetage kredsens interesser over for amtskommunen samt 

at udpege repræsentanter for Gigtforeningen til råd, udvalg og lignende inden for amtet. 

16. Vedtægtsændringer 

Vedtægtsændringer kan kun ske på et repræsentantskabsmøde. For at vedtægtsændringerne 

er gyldige, skal de ved skriftlig eller elektronisk afstemning være vedtaget af 

mindst 2/3 af de på repræsentantskabsmødet fremmødte repræsentantskabsmedlemmer. 

17. Opløsning 

Bestå r vedtægtsændringe n i e n beslutning om opløsning af Gigtfo reningen, ska l mindst 

3/4 af repræsentantskabets medlemmer stemme herfor. Såfremt det fornødne 

stemmeflertal ikke opnås, kan bestyrelsen ved skriftlig henvendelse indkalde 

medlemmerne af repræsentantskabet til ekstraordinært repræsentantskabsmøde med 

forslag om foreningens opløsning som eneste punkt på dagsordenen. Forslaget anses for 

vedtaget, når et simpelt stemmeflertal af de på det ekstraordinære 

repræsentantskabsmøde fremmødte medlemmer har stemt herfor. Vedtages det at 

opløse Gigtfore ningen, træffe r repræse ntantskabe t beslutning om anvende lse af foreningens 

midle r i a lmennyttige og med fore ningens formål beslægtede øjemed, hvilken 

beslutning kræver ministeriel godkendelse. 


18. Ikrafttrædelse 

Vedtægterne blev senest ændret og vedtaget på repræsentantskabsmødet den 25. maj 

2000. Foreningens oprindelige vedtægter blev vedtaget den 17. november 1936 og ændret 

den 

- 10. maj 1944 - 16. maj 1946 - 16. maj 1947 - 29. maj 1951 - 5. maj 1953 

- 20. maj 1955 - 21. maj 1959 - 25. maj 1962 - 21. maj 1965 - 22. maj 1970 

- 12. maj 1982 - 19. maj 1988 - 25. maj 2000 


Bilag 1: Oversigt over kredsforeningers og diagnosegruppers regnskaber 

Kredsforeninger: 

Behold- 

ning pr. 

1/1- 


Tilskud 

fra Gigt- 

foreningen 

Egne 

indtægter 

(note 1) 

Egne 

udgifter 

(note 5) 

Behold- 

ning pr. 

31/12 


Hovedstaden 133.241 186.186 70.158 188.857 200.728 

Frederiksborg 15.385 88.487 37.790 115.438 26.224 

Roskilde 74.446 73.354 46.602 131.978 62.424 

Vestsjælland Nord 40.152 54.842 93.771 134.587 54.178 

Vestsjælland Syd 25.940 51.901 70.615 96.467 51.989 

Sydsjælland og Møn 123.105 51.090 40.811 93.592 121.414 

Lolland-Falster 333.950 78.551 704.222 777.570 339.153 

Bornholm 90.142 140.688 99.618 235.693 94.755 

Vestfyn 82.157 52.170 40.715 69.094 105.948 

Sydøstfyn 23.378 47.045 55.140 80.023 45.540 

Odense og Nordøstfyn 193.042 57.945 76.540 130.424 197.103 

Sønderborg 32.331 43.045 26.265 70.081 31.560 

Aabenraa 45.752 40.455 28.467 83.455 31.219 

Tønder 42.912 33.186 23.477 71.863 27.712 

Haderslev 6.469 40.139 6.008 46.270 6.346 

Ribe 131.797 70.873 199.372 267.667 134.375 

Vejle 95.902 104.036 114.635 200.079 114.494 

Ringkøbing 64.600 64.395 66.770 122.454 73.311 

Århus 71.381 183.746 99.346 282.504 71.969 

Silkeborg/Skanderborg 36.518 111.109 9.746 125.781 31.592 

Randers 2.279 58.863 43.485 85.421 19.206 

Viborg-Skive 20.846 61.487 39.272 101.005 20.600 

Thy-Morsø 57.007 61.484 9.562 57.419 70.634 

Aalborg 39.644 97.710 61.017 165.442 32.929 

Vendsyssel 117.945 70.521 250.219 305.988 132.697 

SLE/LED, Vest 22 10.175 8.580 14.182 4.595 

Sjøgrens syndrom 

Wegeners 

501 7.500 1.052 6.781 2.272 

Granulomatose 6.827 22.500 13.278 37.248 5.357 

Hypermobilitet Sjælland 3.250 - - - 3.250 

Hypermobilitet Nord 5.793 4.500 560 3.922 6.931 

2004 i alt 1.916.714 1.967.983 2.337.093 4.101.285 2.120.505 

2003 i alt 1.941.971 2.042.965 2.564.535 4.632.757 1.916.714 

Gigtforeningen Bilag 1 - Årsrapport 2004 Side 52

Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne 

Hoved- og nøgletal for hvert enkelt behandlingssted samt fordelinger af hvilke 

diagnoser patienterne har haft og hvor de er blevet henvist fra 

Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne (kronebeløb i kr. 1.000) 

2004 2003 2002 2001 2000 

Bruttoindtægter 

Hospitals- og 

108.483 100.214 100.053 97.006 87.702 

sanatorieomkostninger 104.820 96.919 96.123 90.568 83.025 

Antal sengedage 

Anta l ambula nte 

44.788 44.688 46.875 43.531 43.453 

behandlinger 

Gennemsnitligt antal 

14.622 14.042 12.712 12.064 10.828 

beskæftigede personer 221 231 235 217 207 


Bilag 2, fortsat 

Gigtsanatoriet i Skælskør 

Nøgletal for Gigtsanatoriet i Skælskør (kronebeløb i kr. 1.000) 

2004 2003 2002 2001 2000 

Brutto indtægte r 21.663 20.196 20.980 15.200 15.747 



9.623 9.279 9.526 6.923 6.964 

behandlinger 


3.448 3.426 3.457 3.535 3.592 

beskæftigede 

40 39 39 31 32 

Diagnosefordeling - indlagte patienter 

A nden 

betæ ndelsesagt ig 

sygdom 

3% 

Leddegigt 

18% 

Slidgigt 

32% 

Ryglidelser 

28% 

Anden ledsy gdom 

og bløddelsgigt 

15% 

Gigtforeningen Bilag 2 - Årsrapport 2004 Side 54 

Andet 

4%

Gigtsanatoriet i Skælskør, fortsat 

Diagnosefordeling - ambulante patienter 

Leddegigt 

37% 

Ryglidelser 

38% 

Slidgigt 

25% 

Hvor kommer patienterne fra? 

K øbenhav ns A mt 

34% 

Vestsjællands Amt 

22% 

Øvrige 

5% 

Roskilde Amt 

6% 

Storstrøms Amt 

19% 

Frederiksborg A mt 

14% 



Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Å rhus 

Nøgletal for Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem (kronebeløb i kr. 1.000) 

2004 2003 2002 2001 2000 




8.844 9.230 10.226 9.602 9.509 

behandlinger 


1.330 1.470 1.050 

beskæftigede 

32 36 36 33 32 


Andet 

3% 

Ry glidelser 

41% 

Anden ledsygdom og 

bløddelsgigt 

17% 

Slidgigt 

20% 

Leddegigt 

16% 

Anden 

betændelsesagtig 

sy gdom 

3% 


Ryglidelser 

37% 

Andet 

18% 

Leddegigt 

9% 

Anden 


sy gdom 

13% 

Slidgigt 

11% 

Anden leds ygdom og 

bløddels gigt 

12% 


Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Å rhus, fortsat 


Århus Amt 

62% 

Øv rige 

5% 

Viborg Amt 

4% 

No rd jy llan ds A mt 

29% 



Dr. Alexandrines Gigtsanatorium, Middelfart 

Nøgletal for Dr. Alexandrines Gigtsanatorium (kronebeløb i kr. 1.000) 

2004 2003 2002 2001 2000 




8.747 8.918 9.360 8.686 8.408 

beskæftigede 

23 26 26 25 24 

A nden 

betæ ndelsesagt ig 

sygdom 

4% 

Diagnosefordeling 

Slidgigt 

24% 

Leddegigt 

21% 

Anden leds ygdom 

og bløddels gigt 

17% 

Ryglidelser 

29% 


Andet 

5% 


Vejle Amt 

6% 

Sønderjyllands Amt 

3% 

Rib e A mt 

4% 

Nordjyllands Amt 

4% 

Øvrige 

16% 

Fy ns A mt 

67%


Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten 

2004 2003 2002 2001 2000 




17.574 17.261 17.538 18.320 18.572 

behandlinger 


behandlinger – MR- 

9.844 9.146 8.205 7.484 6.479 

scanninger 

- - - 1.045 757 

MR-scanninger 


1.148 972 1.176 1.097 860 

beskæftigede 

126 130 134 128 120 


Leddegigt 

51% 

Andet 

8% 

Anden ledsygdom 


15% 

Slidgigt 

7% 


Ryg 

9% 

A nden 

betæ ndelsesagtig 

sy gdom 

10%

Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten, fortsat 


Rin gkjøb in g A mt 

8% 

Nordjyllands Amt 

5% 

Fy ns A mt 

4% 

Anden 


sy gdom 

10% 

Leddegigt 

51% 

Anden leds ygdom 


15% 

Ryglidelser 

9% 

Slidgigt 

7% 


Andet 

8% 

Hvor kommer indlagte patienter fra? 

Ribe Amt 

4% 

Øvrige 

9% 

Vejle Amt 

5% 

S øn de rjy lla nd s 

Amt 

65%

Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten, fortsat 

Hvor kommer ambulante patienter fra? 

Sønderjyllands Amt 

93% 

Vejle Amt 

2% 

Øv rige 

3% 

Ringkjøbing A mt 

2% 


Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede 

forskningsprojekter 

Kronebeløb i 1.000 kr. 2004 2003 2002 2001 2000 

Omkostninger, forskningsrådet 

Uddelinger fra båndlagte legater 

6.024 6.702 8.829 6.688 7.803 

bestyre t af Gigtfore ningen 

537 540 618 490 572 

Omkostninger, udviklingspuljen 1.144 - - - - 

Antal bevillinger, forskningsrådet 

(ekskl. kongresdeltagelse) 

19 23 22 33 30 

Stipendiater (årsværk) 8 7 7 5 5 

Antal bevillinger, udviklingspuljen 11 - - - - 

Forskningsmidler fordelt på diagnoser 

Andre leds ygdomme 


7% 

Bevæ geapparatets 

funktion og træ ning 

12% 

Osteoporose 

10% 

Ryglidelser 

1% 

Slidgigt 

17% 

Leddegigt 

28% 

Andet, bl.a. 

grundforskning i 

laboratoriet 

12% 

Andre 

betæ ndelsesagt ige 

gigtsygdomme 

13% 


Bilag 3, fortsat: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede 

forskningsprojekter 

Støtte fra forskningsrådet 

Projekt / Formål Hovedansøger/medansøgere Bevilget 

Socioøkonom isk evaluering af stivgørende 

lænderygoperation - et prospektivt, 

randomiseret, kontrolleret forsøg 

Introduktionsstipendium: 

Ultralydsscanning af fingerled og 

senestrukturer ved spondylartropatier 


Regulation af proteinsyntese i bindevæv og 

skeletmuskulatur hos knæartrose-patienter 

ved fys isk ak tivite t: Be tydning af 

antiinflammatorisk medicin 

Deltagelse i: Alberta International Forum VII 

Edmonton, Canada, 7.-9. oktober 2004 

Penge retur vedr. bevilling fra 1999: 

Vest-dansk skolioseprojekt 


The use of composite grafts of Deminerized 

Bone Matrix and porous tantalum matrix in 

anterior lumbar interbody fusion 

Ph.d.-stude re nde Rikke 

Søgaard, Ortopædkirurgisk 

Forskningsgruppe, 

Rygsektionen, Århus Sygehus, 

sam t 

- Finn Bjarke Christensen 

- Cody Bünger 

Vik a r fo r 1 . re servelæge 

Charlotte Wiell, 

Reumatologisk afdeling U, KAS 

Glostrup, samt: 

- Mikkel Østergaard 

- Jesper Nørregaard 

- Martin Szk udlarek 

Læge Susanne Germann 

Petersen, Idrætsmedicinsk 

Forskningsenhed, Bispebjerg 

Hospital, samt 

- Michael Kjær 

Forsker Hanne A lbert, 

Rygforskningscentret, Sygehus 

Fyn, Ringe 

Proessor., overlæge, dr.med. 

Cody Bünger, 

Ortopædkirurgisk afdeling E, 

Århus Kommunehospital, sam t: 

- læge, klinisk assistent Ka ren 

P. Weigert 

- BA et art. Linda M Nygaard 

P rofesso r, o ve rlæge, dr.med. 

Cody Bünger, Ortopædkirurgisk 

afdeling, Århus 

Kommunehospital, samt: 

- Xuenong Zou, MD, 

ph.d.stude rende 

- Haisheng Li, MD, 

ph.d.stude rende 

- Mathias Bünger, stud.med. 

- Martin Lind, MD DMSc. 

26.658 

69.570 

70.152 

12.044 

- 45.593 

- 14.895 




Den tidlige behandling af ryglidelser med 

vægt på procesindikatorer for patientforløb og 

p rædik to re r fo r ud viklin g a f k ro nicite t 

Klinisk assistent Dorte 

Vendelbo Jensen, 

re umato logisk Klinik , Hø rsholm 

Sygehus, sam t: 

- O ve rlæge Henrik No rdin 

- Ma g.scient.so c. e t lic.med. 

Tavs Folmer Andersen 

- Lic.med. Finn Børlum 

Kristensen 

- Professor, dr.med. Claus 

Manniche 

- Læge, ph.d.studerende Lis 

Raabæk Olsen 

- 80.000 

Ryglidelser, i alt 37.936 









Forskningsstipendium: 

Risk Factors for Rheumatoid Arthritis 

A Case Control Study 


Reumatoid arthritis, TNFα og 

proteinmetabolisme i human 

skeletmuskulatur 

Hæmning af MEK kinase 1 – en ny strategi til 

behandling af reumatoid artrit 

Sko la rstipendium til Elisabe th Hja rdem: 

TNFα-hæmmeres ro lle i behand lingen af 

reumatoid artrit og spondylartropatier. Klinisk 

anvendelse , effekt og bivirkninge r opgjort ove r 

en 3-årig periode 













Cand.scient. Merete 

Pedersen, Afde ling for 

Epidemio logisk Fo rskning, 

Statens Serum Institut, samt: 

- seniorforsker, afdelingslæge, 

ph.d. Morten Frisch 

- o ve rlæge, dr.med. Sø re n 

Jacobsen 

Læge, forskningsassistent A nne 

Marie Winther Petersen, 

Epidemik linikke n M 7641, 


Adjunkt, ph.d. Tord Labuda, 

Afd. for Medicinsk Mikrobiologi 

og Immunologi, 

Panuminstituttet, samt 

- Niels Feentved Ødum 

- Klaus Bendtzen 

Overlæge, ph.d. Merete Lund 

Hetland, Reumatologisk 

afde ling, Hvido vre Hospital, sam t 

- Elisabe th Hja rdem 

69.570 

70.152 

414.000 

85.551 

200.000 

34.500 



Betydningen af vaskulær endo the lia l 

vækstfaktor (VEGF) og den soluble receptor-1 

(VEGFR-1) som markør for hhv. 

sygdomsaktivitet, behandlingsrespons og 

prognose ved reumatoid artrit 

Magnetisk resonans billeddannelse hos 

personer med selvrapporteret leddegigt 

Tre-dimensionel mikroarkitektur, mekaniske 

egenskaber og collagen kvalitet af human 

osteoartrotisk, osteoporotisk og reumatoid 

artrit knogle 

Analyse af mandiblens vækst hos unge kaniner 

med antigen-induceret arthritis behandlet med 

intraartikulære steroid-injektioner, 

sammenlignet med en ubehandlet 

kontrolgruppe 


He le r kno glee ro sione r ved re umatoid a rtrit? 

Et klinisk bille ddiagnostisk studium af 

pa tiente r i konve ntio nel e lle r bio logisk 

behandling. 


Evalua tion o f the tissue -implant reacto n 

associated with insertion of implants with a 

micro-testure surface 

Surfak tant pro tein DS (SP -Ds) ro lle i 

inflammatoriske sygdomme 

Undersøgelse af prognostisk værdi af ultralyd 

ved reumatoid artrit 





- Hans Jørgen Nielsen 

- Julia S. Johansen 

Reservelæge Jens Kr. 

Pedersen, Kong Christian X’s 

Gigthospital, samt 


- Kim Hørslev-Petersen 

- Tove Lorenzen 

- Anders Svendsen 

Forskningslek to r Ming Ding, 

Ortopædkirurgisk afdeling O, 

Odense Universitetshospital, 

samt 

- Søren Overgaard 

- Jens Ole Laursen 

Spe cia lta ndlæge, lekto r Thomas 

Klit Pedersen, Afdeling for 

ortodonti, Århus Tandlægeskole, 

samt 

- Pete r Stous trup Kris tensen 

- Kasper Dahl Kirstensen 

- Annelise Küseler 

- Troels He rlin 

Reservelæge Uffe Møller 

Døhn, Reumatologisk Klinik, 

Hvidovre Hospital 

1. reservelæge Henrik 

Daugaard, Ortopædkirurgisk 

afdeling, Silkeborg 

Centralsygehus 

P rofesso r, ph.d., dr.med. Uff e 

Holmskov, Medicinsk 

Bioteknologisk Center, Institut 

for Medicinsk Biologi, Syddansk 

Unive rsite t, samt 

- ph.d.-studerende, cand.scient. 

Silje Vermedal Høgh 

Læge, ph.d. Marcin 

Szkudlarek, Reumatologisk 

afde ling, Hvido vre Hospital 

216.522 

78.893 

40.000 

100.000 

163.620 

79.608 

137.000 

70.000 



Nye og bedre metoder til diagnose, 

opfø lgning og pro gnostice ring a f k ro nisk 

leddegigt, Bechterews sygdom og 

psoriasisgigt 

Delta gelse i: OMER ACT 7, Asiloma r, 

Ca lifo rnie n, USA, 12.-16. maj 2004 

Delta gelse i: OMER ACT 7, Asiloma r, 

Ca lifo rnie n, USA, 12.-17. maj 2004 

Delta gelse i: XI Euro pean Pae dia tric 

Rhe umatology Congress, Kosice , Slo vak ie t, 

9.-12. september 2004 

Deltagelse i: European Paediatric 

Rheumatology Congress 2004, Kosice, 

Slovakiet, 9.-12. september 2004 

Deltagelse i: American Society for Bone and 

Mineral Research Annual Meeting, Seattle, 

Washington, 1. - 5. ok tober 2004 

Deltagelse i: ACR - American College of 

Rhe umato logy, Sa n Anto nio , Texas, USA, 17.- 

21. oktober 2004 

Penge re tu r ved r. fo rsknings stipend ium: 

Ultralydsundersøgelse af ekstremiteternes små 

led ved reumatoid artrit 

Forskningsprofessor, dr.med. 

Mikkel Østergaard, de 

reumatologiske afdelinger på 

Hvidovre og Herlev Hospital, 

samt 

- Uffe Mølle r Døhn 

- Michel Court-Payen 

- Me re te He tland 

- Marcin Szkudlarek 


- Henrik Thomsen 

- Charlotte Wiell 

- Bo Jannik Ejbjerg 

Fo rskningsp rofes so r Mikkel 

Østergaard, Reumato logisk 

afdeling Q 107, Herlev Sygehus 

Reservelæge Marcin 

Szkudlarek, Re umato logisk 

afdeling, Hvidovre Hospital 

Adjunkt, ph.d. Mikael 

Thastum, Psykologisk Institut, 

Århus Universitet 

Ergoterapeut Karen Huld, 

Ergoterapien, Skejby Sygehus 

Forskningslek to r, ph.d. Ming 

Ding, Ortopædkirurgisk afdeling 

O, Odense Universitetshospital 

Klinisk assistent Bo Ejbjerg, 

Reumato logisk Klinik, Hvido vre 

Hospital 

Forskningsstipendiat Marcin 

Szkudlarek, 

Reumatologisk afdeling 232, 

Hvidovre Hospital, samt: 

- 1. rese rve læge , ph.d., dr.med. 

Mikkel Øs te rgaa rd 

- professo r, o ve rlæge, dr.med. 

Henrik S. Thomsen 

- professor, dr.med. Ib Lorenzen 

- læge, ph.d.stude rende Me tte 

Klarlund 

- overlæge Charlotte Strandberg 

- afdelingslæge Michel Court- 

Payen 

- ove rlæge , dr.med. Tom 

Clausen 

- ove rlæge , dr.med. Sø ren 

Ja cobsen 

119.484 

8.719 

18.000 

11.865 

2.180 

3.334 

12.977 

- 31.459 



Penge retur vedr. deltagelse i: ACR Annual 

Scientific Mee ting, O rla ndo , Flo rida , 24.-28. 

ok tober 2003 

Penge retur vedr. deltagelse i: New trends in 

imm unosuppression, Salzburg, 5.-8. februar 


Reservelæge Marcin 

Szkudlarek, reumato logisk 

afdeling 232, Hvidovre Hospital 

Afdelingslæge, dr.med. Klaus 

Müller, P ædia trisk Klinik II 

4064, Rigshospitalet 

- 771 

- 2.640 

Leddegigt, i alt 1.901.105 




Sko la rstipendium til Elisabe th Hja rdem: 

TNFα-hæmmeres ro lle i behand lingen af 

reumatoid artrit og spondylartropatier. Klinisk 

anvendelse , effekt og bivirkninge r opgjort ove r 

en 3-årig periode 

Surfak tant pro tein DS (SP -Ds) ro lle i 

inflammatoriske sygdomme 

Nye og bedre metoder til diagnose, 

opfø lgning og pro gnostice ring a f k ro nisk 

leddegigt, Bechterews sygdom og 

psoriasisgigt 


Spondylartropati i en dansk og en norsk 

tvillingkohorte 

Deltagelse i: 

OMERACT 7, Asilomar, Californien, USA, 12.- 

16. maj 2004 











- Elisabe th Hja rdem 

P rofesso r, ph.d., dr.med. Uff e 

Holmskov, Medicinsk 

Bioteknologisk Center, Institut 

for Medicinsk Biologi, Syddansk 

Unive rsite t, samt 

- ph.d.-studerende, cand.scient. 

Silje Vermedal Høgh 

Forskningsprofessor, dr.med. 

Mikkel Østergaard, de 

reumatologiske afdelinger på 

Hvidovre og Herlev Hospital, 

samt 

- Uffe Mølle r Døhn 

- Michel Court-Payen 

- Me re te He tland 

- Marcin Szkudlarek 


- Henrik Thomsen 

- Charlotte Wiell 

- Bo Jannik Ejbjerg 

Læge Ole Birger Pedersen, 

Dermato-venerologisk afdeling 

I, Odense Universitetshospital, 

sam t 

- Peter Junker 

- Anders Svendsen 

- Leif Ejstrup 

Fo rskningsp rofes so r Mikkel 

Østergaard, Reumato logisk 

afdeling Q 107, Herlev Sygehus 

69.570 

34.500 

136.000 

238.967 

351.758 

8.719 

A ndre betændelsesagtige gigtsygdomme, i alt 839.514 



En k linisk ko ntro lle ret unde rsø gelse a f 

holdtræning for patienter med 

knæledsartrose (OA): Bassintræning 

sammenlignet med træning på land 




artrit knogle 

Post-menopausal osteoartrose: effekten af 

østrogenmanglen på ledbrusken 

Socioøkonom isk evaluering af stivgørende 

lænderygoperation - et prospektivt, 

randomiseret, kontrolleret forsøg 

Udvikling af artroskopisk metode ved autolog 

chondrocyt stimulation af bruskskade 

behandling - Præklinisk studie i bruskdefekt 

model på geder 

Adjunkt i fysioterapi Ulla 

Weile, Parker Instituttet, 

Frederiksberg Hospital, samt 

- Hans Lund 

- Sa lly Aspegren Ke nda ll 

- Bente Da nnesk io ld-Samsøe 

- Henning Bliddal 




samt 



Forskningschef Jean-Marie 

Delaissé, Labo ra to rie cen te ret, 

Vejle Sygehus, samt 

- Thomas L. Andersen 

- Anne-Christine Bay Jensen 

- Per Kjærsgaard-Andersen 

- Moustapha Kassem 

Ph.d.-stude re nde Rikke 

Søgaard, Ortopædkirurgisk 

Forskningsgruppe, 

Rygsektionen, Århus Sygehus, 

sam t 

- Finn Bjarke Christensen 

- Cody Bünger 

Overlæge A llan Larsen, 

Ortopædkirurgi Nordjylland, 

Klinik Aa lbo rg, Aa lbo rg Syge hus 

Syd, samt 

- Martin Carøe Lind 

Knælidelser blandt gulvlæggere Reservelæge Søren Rytter, 

Arbejdsmedicinsk Klinik, 

Sygehus Viborg 


Periacetabular osteotomi a.m. Ganz 

Et prospektivt studie med henblik på 

undersøgelse af migration, knogledensitet og 

ledbrusk 


Indflydelse af vægttab ved knæledsartrose 

En sammenligning af cementerede og 

ucemente rede prox imale inte rpha langeale 

ledp ro te ser i fing re - Et p rospek tivt 

randomiseret m igrations- og knogledensitets 

studie 

Fysioterapeut, cand.scient.san. 

Inger Mechlenburg, Århus 

Amtssygehus, samt 

- Kjeld Søballe 

- Jens Randel Nyengaard 

- Søren Kold 

Stud.scient. i human ernæring 

Robin D.K. Christensen, 

Parker Instituttet, Frederiksberg 



Læge , post.do c.stip. Ole 

Rahbek, Ortopædkirurgisk 

afdeling, Århus 

Universitetshospital, sam t: 

- Karsten Krøner 

- Maiken Mølle r-Pede rse n 

- Thomas Christiansen 

- Lone Rømer 

43.750 

40.000 

284.000 

26.658 

201.000 

126.000 

87.000 

73.795 

120.000 




Evalua tion o f the tissue -implant reacto n 

associated with insertion of implants with a 

micro-testure surface 

Deltagelse i: 

52nd Congress of Nordic O rthopedic 

Federation, Reyk javik , 16.-19. juni 2004 

De ltagelse i: 

American So ciety fo r Bone and Minera l 

Research Annual Meeting, Seattle, Washington, 

1. - 5. oktober 2004 


- Nanoscience and tissue engineering 

approaches to improved biocompatibility 

and biointegration of implants 

- Osteoarthrosis-related changes in the 

structural, mechanical, and physical / 

compositional properties of bone tissue 

- Effe ct of rhBMP-2 a nd VEGF on bone hea ling 

of rabbit tibia pseudarthrosis in the 

presence of ResolutTM resorbable 

regenerative membrane 

1. reservelæge Henrik 

Daugaard, Ortopædkirurgisk 

afdeling, Silkeborg 

Centralsygehus 

Læge , ph.d.stude re nde Alma 

Becic Pedersen, Klinisk 

epidem iolo gisk a fde ling, Århus 

Universitet 





Ivan Hvid, ortopædkirurgisk 

afdeling E, Århus 


- prof., o vl., dr.med. Cody 

Bünger 

- res., dr.med., ph.d. Martin 

Lind 

- ph.d. Ming Ding 

- res., ph.d.studerende Henrik 

Eckardt 

79.607 

11.415 

3.333 

- 1.187 

Slidgigt, i alt 1.095.371 

Iltmætning i besværsmuskler med kroniske 

smerte r i de t o ro fa ciale om råde 


Regula tion af ko lla gensyntese i inflammere t 

belastet senevæv: Betydning af 

antiinflammatorisk medikamentel behandling 

på patienter med seneoverbelastning 

½-års stipendium 

Betydning af fysisk aktivitet for 

muskelfunktion hos personer med 

muskelbesvær, muskellidelser eller muskeltab 

- en evidensbaseret redegørelse med fokus 

på frem tidige forskningsm æssige 

satsningsom råder 

Seniorstipendium 

Unde rsø gelse a f væks tfak to re rs rolle i de t 

adaptive respons i humant senevæv til 

træning, immobilisering og rehabilitering 

Deltagelse i: EULAR 2004, Berlin, 9.-12. juni 


Lektor, specialtandlæge, dr. et 

lic.o dont. Merete Bakke, 

Tandlægeskolen, København, 

sam t 

- Bente Rona Jensen 

Læge , k linisk assistent Jens 

Lykkegaard Olesen, 

Idrætsmedicinsk 


Hospital 

Forsknings- og 

undervisningsassistent Mette 

Hansen, Idrætsmedicinsk 

forskningsenhed, Bispebjerg 

Hospital 

Senio rfo rske r, ph.d., 

cand.scient. Henning 

Langberg, Idrætsmedicinsk 




Kursusreservelæge, ph.d. Lene 

Dreyer, Parker I ns titutte t, 

Frederiksberg Hospital 

20.000 

96.171 

80.709 

252.000 

12.000 



Penge retur vedr. introduktionsstipendium 

bevilget i 2003: 

Betydning af kvindelige kønshormoner for 

bindevævets proteinomsætning i senevæv og 

skeletmuskulatur i hvile og efter fysisk 

aktivitet hos postmenopausale kvinder 

Læge Simon Døssing, 


Forskningsenhed, 

Reumato logisk Klinik, Me dicinsk 

Center 

Bispebjerg Hospital, et al. 

- 8.924 

A ndre ledsygdomme og bløddelsgigt, i alt 451.956 




artrit knogle 


Regula tion af ko lla gensyntese i inflammere t 

belastet senevæv: Betydning af 

antiinflammatorisk medikamentel behandling 

på patienter med seneoverbelastning 


Cytokin-vaccination 

½-års stipendium: 

Betydning af fysisk aktivitet for 

muskelfunktion hos personer med 

muskelbesvær, muskellidelser eller muskeltab 

- en evidensbaseret redegørelse med fokus 

på frem tidige forskningsm æssige 

satsningsom råder 

Seniorstipendium: 

Unde rsø gelse a f væks tfak to re rs rolle i de t 

adaptive respons i humant senevæv til 

træning, immobilisering og rehabilitering 

Osteoporose, i alt 







Betydningen af kvindelige kønshormoner og 

kostmodifikationer for 

proteinsyntesehastigheden i bindevæv og 

skeletmuskler ved fysisk aktivitet 




samt 



Læge , k linisk assistent Jens 

Lykkegaard Olesen, 



Hospital 

Cand.scient. Pia Galle, Institut 

for Inflammationsforskning 

7541, Rigshospitalet, sam t: 

- konst. overlæge, dr.med. 

Morten Bagge Hansen 

- o ve rlæge, dr.med.To rbe n 

Barington 

- lek to r, dr.med. Allan Ra ndrup 

Thomsen 

- cand.scient. Morten Svenson 

Forsknings- og 

undervisningsassistent Mette 

Hansen, Idrætsmedicinsk 

forskningsenhed, Bispebjerg 

Hospital 

Senio rfo rske r, ph.d., 

cand.scient. Henning 

Langberg, Idrætsmedicinsk 









Forskningsassistent Mette 

Hansen, Institut for 

Idrætsmedicin, Reumatologisk 

klinik H, Bispebjerg Hospital 

40.000 

96.170 

172.137 

80.708 

252.000 

641.015 

70.151 

168.000 




Reumatoid arthritis, TNFα og 

proteinmetabolisme i human 

skeletmuskulatur 

En k linisk ko ntro lle ret unde rsø gelse a f 

holdtræning for patienter med 

knæledsartrose (OA): Bassintræning 

sammenlignet med træning på land 

Intramuskulære mekanismer ved 

arbejdsbetingede trapezius smerter – samt 

fysisk aktivitet som mulig behandlingsform 

Styrketræning og el-stimulation i den postoperative 

periode - effekt på funktionsniveau 

og indlæggelsestid hos hoftefrakturpatienter 

Læge, forskningsassistent A nne 

Marie Winther Petersen, 

Epidemik linikke n M 7641, 


Adjunkt i fysioterapi Ulla 

Weile, Parker Instituttet, 

Frederiksberg Hospital, samt 

- Hans Lund 

- Sa lly Aspegren Ke nda ll 

- Bente Da nnesk io ld-Samsøe 


P ro fesso r, lic.scie nt., dr.med. 

Gisela Sjøgaard, 

Arbe jdsm iljøinstitutte t, sam t 

- Prof. Bjørn Gerdle 

- Ph.d. Britt La rsson 

- Prof. Bengt Saltin 

- Ph.d. Ann Kryge r 

- Ph.d. Jespe r Kristianse n 

- Ph.d. Ka ren Sø gaa rd 

Koordina tor for forskning og 

udvik ling i fysio te rapi Nina 

Beyer, Institut for 

Idrætsmedicin og Fysioterapien, 

Bispebjerg Hospital, sam t 

- Charlotte Suetta 

85.551 

43.750 

300.000 

126.000 

Bevægeapparatets funktion og træning, i alt 793.452 

Iltmætning i besværsmuskler med kroniske 

smerte r i de t o ro fa ciale om råde 

Lektor, specialtandlæge, dr. et 

lic.o dont. Merete Bakke, 

Tandlægeskolen, København, 

sam t 

- Bente Rona Jensen 

Knælidelser blandt gulvlæggere Reservelæge Søren Rytter, 

Arbejdsmedicinsk Klinik, 

Sygehus Viborg 

Forskning på KAS Herlev v/ læge, dr.med. Henrik 

Nielsen 

Deltagelse i: 

Premus 2004: Fifth International Scientific 

Conference on Prevention of Workrelated 

Musuloskeletal Disorders, Zürich, 11.-15. juli 



American So ciety fo r Bone and Minera l 

Research Annual Meeting 

Seattle, Washington, 1. - 5. ok tober 2004 


Heart, rheumatism and auto immunity 

Milano, 5.-7. februar 2004 

Reservelæge Susanne Wulff 

Svendsen, Arbejdsmedicinsk 

Klinik, Århus Sygehus 




Klinik chef, ove rlæge , dr.med. 

Søren Jacobsen, 

Reumato logisk Klinik, 

Finsencentret, Rigshospitalet 

20.000 

125.000 

60.000 

1.872 

3.333 

11.410 



Forskningslegat Reservelæge Jens Kristian 

Pedersen, Ko ng C hr. X’s 

Gigthospital 

15.000 

Oversygeplejerske Kirsten 

Amsinck, Reumatologisk Klinik, 


21.719 

Læge Torkell Ellingsen, 

Reumatologisk afdeling, Århus 

Sygehus 

15.000 

Dronning Ingrids Forskerpris O verlæge, dr.med. Peter 

Garred, Klinisk Immuno logisk 

afdeling, Vævstypelaboratoriet, 


100.000 

Forskningsseminar 131.542 

Andet Administration samt 

forskningsrådets møder 

309.562 


Professor, overlæge, dr.med. - 1.188 

- Nanoscience and tissue engineering 

Ivan Hvid, ortopædkirurgisk 

approaches to improved biocompatibility afdeling E, Århus 

and biointegration of implants 


- Osteoarthrosis-related changes in the - prof., o vl., dr.med. Cody 

structural, mechanical, and physical / 

Bünger 

compositional properties of bone tissue - res., dr.med., ph.d. Martin 

- Effe ct of rhBMP-2 a nd VEGF on bone hea ling Lind 

of rabbit tibia pseudarthrosis in the 

- ph.d. Ming Ding 

presence of ResolutTM resorbable 

- res., ph.d.studerende Henrik 

regenerative membrane 

Eckardt 


Eva Natalia G. Pedersen, - 3.102 

En biomekanisk analyse af kvinder med Medicinsk Forskningsenhed, 

hoftedysplasi behandlet med periacetabular 

osteotom i 

Ringkøbing Am t. 

Penge retur vedr. introduktionsstipendium Læge Simon Døssing, 

- 8.923 

bevilget i 2003: 


Betydning af kvindelige kønshormoner for Forskningsenhed, 

bindevævets proteinomsætning i senevæv og Reumato logisk Klinik, Me dicinsk 

skeletmuskulatur i hvile og efter fysisk Center 

aktivitet hos postmenopausale kvinder Bispebjerg Hospital, et al. 

Andet, bl.a. grundforskning i laboratoriet, i alt 801.225 

Udbetalte midler fra forskningsrådet, i alt 6.561.574 

Støtte fra udviklingspuljen 


Effek t af Mekanisk Diagnostik og Te ra pi, 

information og rådgivning i sammenligning 

med manipulatio n, info rmatio n og rådgivning 

til diskusrelaterede lænderygsmerter 

Tom Petersen 162.902 

Aktivite t fo r Live t 

7. klasses idrætslinie på Hou Skole Med fokus 

på ak tivite t, sama rbe jde og livsk va lite t 

Heidi Lorentzen 10.000 



Håndtering af patienter med rygbesvær - 

udvikling af en model, der inddrager patientog 

behandlerperspektiver 

Frank Lønnberg 50.000 

Nedbringelse af bevægeapparatsbetinget 

sygefravær hos DSB Togpersonale 

Ove Gaardboe 208.500 

Implementering af neuromuskulær træning til Eva Friis 

unge idrætsaktive 

51.158 

Behandlingsstrategi ved længerevarende 

lændesmerte - information eller tilpasset 

træning 

Tom Bendix 100.000 

Hvordan træffes behandlingsmæssige 

beslutninger? En undersøgelse af 

patientinddragelse og fælles 

beslutningstagning i klinisk praksis 

Mette Nordahl Svendsen 100.000 

Fordele og hindringer, der indvirker på 

motivationen for motion 

Mette Bloch 28.000 

Unde rsøgelse a f e ffek t a f healing som 

behandling mod leddegigt 

Robin Christensen 250.000 

Randomiseret klinisk studie af kombineret 

zoneterapi og kostvejledning som supplement 

til anden lægelig behandling af patienter med 

slidgigt i hoften. 

Jan Sørensen 100.000 

Lette re re ngø rin g fo r gig tramte - e t 

formidlingsprojekt 

He le ne Inve rnizzi 75.000 

Andet Rejseudgifter i forbindelse med 

afholdelse af møder 

8.116 

Udbetalte midler fra udviklingspuljen, i alt 1.143.676 

Udbetalte midler, i alt 7.705.250 


Bilag 4: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoudgifter 

Bruttoindtægternes procentuelle fordeling 

Hospitals- og 

sanatorieindtæ gter 

70% 

Kontingenter og bidrag 

11% 


Arv 

13% 

Tips -/Lotto 

3% 

Ind sa mling sa kt iv ite ter 

3% 

Bruttoomkostningernes procentuelle fordeling 

Hospitals- og 

sanatorieomkostninger 

67% 

Informations- og 

indsamlingsaktiviteter 

11% 

A dminist rationsomkost 

ninger 

5% 

Støtte til mennesker 

med gigt samt 

kredsaktiv iteter 

13% 

Forskningsaktiv 

iteter 

4%

Årsberetning 2004 - Gigtforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?