2008 Projekt Bagland - evaluering.indd - EUKN.dk

Projekt Bagland
evaluering 2008
Københavns Kommunes Ungdomsskole

Nye Veje er et heltidstilbud under
Københavns Kommunes Ungdomsskole
Evalueringen er udarbejdet af
Johanne Hass og Marianne Evers, der er
lærer og vejleder på Nye Veje.
Nye Veje
Struenseegade 9
2200 København N
Telefon: 35365104
Fotos: Lars Nybøll og ungdomsskolen
November 2008
Forsiden:
”Jeg vil gerne i praktik som murer igen, det
er sjovere end at gå i skole!”, fortæller Abukar.
Han er 18 år og går på Nye Veje.
2 • 3 •
Nye Veje
-et undervisningsbaseret vejledningsforløb
Nye Veje er et undervisningsbaseret vejledningsforløb
for unge mellem 15 og 21 år.
Nye Veje har til formål at afklare og kvalificere
unge til uddannelse og arbejde.
Nye Veje har øget fokus på de unge, der af
faglige, sociale eller personlige årsager ikke
er i stand til at påbegynde eller gennemføre
en ungdomsuddannelse. Kurset er tilrettelagt
som to halvårlige forløb med start i august
og januar.
Der optages elever gennem hele året, hvis der
er ledige pladser.
De unge
For en del af de unge er usikkerhed omkring
valg af uddannelse og beskæftigelse blot ét
blandt flere andre vilkår, de unge skal orientere
sig i forhold til.
Af andre vilkår kan blandt andet nævnes:
• Skoletræthed
• Mange skoleskift og ufuldstændig
skolegang
• Mange er faldet fra en eller flere ungdoms-
uddannelser
• Mangel på sociale kompetencer til at
kunne begå sig i uddannelsessystemet
eller på arbejdspladsen
• Lavt selvværd og ringe gennemslagskraft
• Ung mellem forskellige kulturer
• Konfliktfyldt optræden.
Der kan være andre vilkår, der ikke er nævnt
her.
Derudover deler disse unge vilkår med resten
af den danske ungdom. De skal orientere sig
i et uddannelsessystem og på et arbejdsmarked,
der stiller stadig stigende krav til den
enkeltes evner, fleksibilitet, sociale kompetencer
og beslutningskompetencer.

Projekt Bagland
- erfaringer med forældresamarbejde
Projekt Baglands formål at udvikle og afprøve metoder til støtte
for unge med anden etnisk baggrund end dansk i at påbegynde
og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Projektet benytter hjemmebesøg som omdrejningspunkt.
Baggrund for projektet
Nye Veje har siden august 2002 arbejdet
med metodeudvikling i forbindelse med afklaring,
vejledning og kompetenceudvikling
af unge, som mangler forudsætninger for at
fortsætte og blive fastholdt i uddannelse efter
grundskolen.
Udviklingsområder har omfattet metoder til
at få de unge til at tage medansvar for deres
egen afklaring og kompetenceudvikling.
Elevgruppen ændrer sig fra år til år, og Nye
Vejes indhold har igennem tiden tilpasset sig
målgruppens forskellige behov.
For en del af eleverne hæmmes samarbejdet
af et meget ustabilt fremmøde eller direkte
frafald. Ca. 50 % af eleverne på Nye Veje
har en anden etnisk baggrund end dansk.
Det er en del af disse elever, der har været
målgruppe for projektet.
Det almindelige forældresamarbejde, som
er indeholdt i Nye Vejes program, har i
mange tilfælde vist sig utilstrækkeligt. Det
lykkedes ikke at etablere kontakt til familien
og herved etablere samarbejde til gavn
for den unge. Nye Veje fik ikke viden om
eventuelle uddannelsesmæssige barrierer og
fik heller ikke mulighed for en dialog om
forventninger og krav i det danske uddannelsessystem.
Vores overbevisning er, at forældre ønsker at
involvere sig og støtte deres børn i uddannelsesmæssige
forhold. Når de viger tilbage,
skyldes det blandt andet sprogbarrierer,
manglende viden om muligheder og krav,
forventninger om, at skolen hjælper deres
barn, og sociale og sundhedsmæssige vilkår,
der gør, at nogle forældre har brug for støtte
til at magte opgaven.
Det var vores overbevisning, at en samtale i
hjemmet kunne være starten på at ændre det
forhold. Endvidere skulle det være frivilligt
at få besøg fra Nye Veje.
Formål
Det overordnede formål med Projekt Bagland
er, at flere unge med en anden etnisk
baggrund end dansk påbegynder og gennemfører
en uddannelse. Målet var endvidere
at afprøve om en samtale i hjemmet
kunne danne baggrund for et forpligtende
samarbejde mellem elev, forældre og skole.
Vi har fokus på frivillighed og motivation
fra elev og forældres side. Fasen, når vi aftaler
besøg, er lang, fordi vi informerer grundigt
om vores intentioner og forventninger.
Forældrene skal kende grunden til at invitere
os ind i deres hjem.
Et tredje mål er at udvikle metoder til, hvordan
vi kan implementere brugen af hjemmebesøg
i det generelle afklarings- og vejledningsarbejde
på Nye Veje og finde ud af,
hvordan vi bedst udnytter de erfaringer, den
viden og den gensidige tillid, der opstår via
besøgene.

Procedure for besøg i hjemmet
Én lærer har haft ansvaret for at planlægge
og gennemføre hjemmebesøgene. Derefter
har denne lærer samarbejdet med resten af
personalet.
Før et hjemmebesøg spørger læreren eleven,
om han eller hun har lyst til og interesse i
et besøg i hjemmet. Eleven bringer herefter
budskabet til forældrene. Først herefter kontakter
læreren hjemmet for at lave aftale.
Vi har særligt fokus på motivation og positiv
tilkendegivelse både fra elev og forældres
side.
Inden besøget inddrages de øvrige ansatte,
der forpligter sig til at kende indholdet af
emner, der tales om i hjemmet, og de har
således mulighed for at bidrage med synsvinkler
på diverse forhold.
Når besøget er gennemført, refereres de
vigtigste emner og eventuelle aftaler til hele
personalegruppen. Herefter tilkendegives
endnu en gang, hvorvidt der er opbakning
og forståelse for sagens gang.
Denne procedure er vigtig, fordi læreren,
der besøger hjemmet, skal fremstå troværdig
i forhold til de eventuelle aftaler, der træffes
under besøget. Elevens vejleder profiterer
også af det opnåede tillidsforhold mellem
lærer og forældre og bygger videre på dette.
Hjemme hos familien
Et hjemmebesøg varer som regel ikke under
to timer. Samtalen indeholder emner som
elevens uddannelsesplan, faglige niveau og
sociale og personlige kompetencer. Vi lægger
vægt på, at besøget ikke fungerer som
envejskommunikation fra lærer til elev og
forældre, men som en dialog. Af samme
grund deler samtalen sig i formelle og mere
4 • 5 •
uformelle dele. Det giver bedre plads til, at
forældrene bringer emner på banen, der ligger
dem på sinde. Og læreren får herved et
bedre billede af elevens situation.
Etik og faglighed
De ansatte på Nye Veje forpligter sig overfor
den unge og familien til at arbejde professionelt
og entydigt.
Vi har blandt andet i fællesskab defineret
vores egen motivation i forhold til besøgene,
diskuteret hvorvidt det var at overskride
privatsfæren (de unge er mellem 16 og 19
år), og i det hele taget diskuteret vores etik
på området.
Gennem samarbejdet forpligter familien sig
til at erkende og bidrage ved løsningen af
evt. problemstillinger undervejs. Det har
været mærkbart lettere at arbejde med problemer
med fravær efter et hjemmebesøg.
Hjemmebesøg har også været udgangspunkt
i situationer, hvor forældrenes ønsker og
ambitioner har været svært forenelige med
deres barns evner og faglige niveau. Flere
gange har forældre udtrykt, at de har følt
sig svigtede af tidligere skoler, og at de ikke
er blevet grundigt informeret. Vi forsøger
at samarbejde med forældrene, så det ikke
gentager sig.
Mod videre uddannelse
Efter besøget samarbejder læreren, der har
været på besøg, og vejlederen, så kendskabet
til familien, den opnåede tillid og viden udnyttes
i det videre vejledningsforløb.
Når eleven forlader Nye Veje og starter nyt
uddannelsesforløb, er vejlederen og eleven
i personlig kontakt med en nøgleperson på
det nye sted. Ofte er der besøg på stedet, og
med familiens og elevens vidende overdrages
oplysninger om særlig områder, hvor uddannelsesstedet
skal være opmærksom.
Det kan fx være i forhold til fremmøde eller
fagligt niveau. Der indgås eventuelt også
aftale om, at eleven får en mentor.
I dagene umiddelbart efter eleven er startet
på den nye skole, holder vejleder kontakt til
den unge for at sikre, at den unge kommer
godt i gang.
Herefter holdes løbende kontakt med den
unge, skolen og familien, og vejlederen tilbyder
samarbejde i forhold til eventuelle
problemstillinger. Det er tydeligt, at kendskabet
til den unge og familien er medvirkende
til, at vejlederen kan tilrettelægge en
bedre støtte på den efterfølgende uddannelsesinstitution.
Det kan være bedre indblik i baggrund for
fravær, indblik i familiens tradition for uddannelse,
og om der er overensstemmelse
mellem forældrenes ambitioner og elevens
evner.

Rent praktisk...
• Relevante informationer, pjecer
og papirer fremskaffes og medbringes ved besøget.
• Værtindegaver medbringes.
• Samtlige referater og noter fra
Bagland er gemt i Nye Vejes database tilgængelige
for alle medarbejdere (se bilag 2 og 3).
• Bagland er et fast punkt på
dagsordenen ved Nye Vejes 2 ugentlige møder.
• Et besøg har i gennemsnit taget to timer i hjemmet.
Hertil kommer forberedelsen, transport og bearbejdning
af besøget.

6 • 7 •
Køreplan til
hjemmebesøg
Før et hjemmebesøg:
Hjemmebesøgslærerne kontakter tosprogede elever, der vil have gavn af et hjemmebesøg, og de spørger
ligeledes kontaktlærere og vejledere om, de har elever, de vil anbefale. Lærerne taler med kontaktlæreren
om emner, som ønskes taget op under samtalen.
Ydermere informerer vejlederen om en foreløbig uddannelsesplan og giver hjemmebesøgslæreren den
nødvendige viden om den aktuelle uddannelse. Materialer i form af brochurer, pjecer og papirer
fremskaff es og medbringes.
Under et hjemmebesøg:
Værtindegave og materialer medbringes.
Til stede i hjemmet: Der gøres rede for hvem, der deltager i besøget og hvem, der evt. fungerer som
tolk under besøget.
Samtalen består af følgende punkter:
• Information om Nye Veje
• Individuelle uddannelsesplaner
• Elevens faglige niveau
• Elevens sociale kompetencer
• Elevens personlige kompetencer
• Eventuelle aftaler
• Afsluttende spørgsmål/evalueringsspørgsmål
o Hvad synes du/I om dit/jeres barns skolegang på Nye Veje? (Evt. har du større indsigt i og viden
om dit/jeres barns skolegang, og føler du dig mere tryg ved Nye Veje?)
o Hvad synes du/I om dit/jeres barns foreløbige uddannelsesplan?
o Hvad synes du/I om at have haft hjemmebesøg?
Efter besøget:
Opfølgning og referat udarbejdes og gemmes i mappen Bagland. Punktet vedrørende hjemmebesøg/
Bagland er fast punkt på dagsordnen på Nye Vejes to ugentlige møder. Her orienteres kontaktlærere og
vejledere om gennemførte besøg, og vigtige informationer videregives. Ligeledes er der på møderne en
fælles orientering om nye besøg, der måtte være under planlægning.

Resultater og erfaringer
Hovedparten af eleverne i projektet er pr.
1. september 2008 i gang med en ungdomsuddannelse
eller fagligt kvalificerende forløb.
2 elever er i afklaringsforløb via Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen, BIF
(se oversigt på næste side).
Vi har gennemført 19 besøg fordelt på 15
elever.
Som en del af dagsorden for samtalen drøftes
forældrenes indstilling til at modtage besøg
fra Nye Veje. Alle de besøgte forældre
har været velvilligt indstillet overfor besøget.
De har set det som en imødekommende gestus,
at samtalen foregik i hjemmet. Det understøtter
vores antagelse om, at hjemmet er
det rette sted for samarbejdet.
Det har vist sig, at hjemmebesøgene er et
godt supplement til Nye Vejes andre aktiviteter,
der har til formål at inddrage forældrene.
Gennem hjemmebesøgene opnår vi den ønskede
kvalitet af samarbejdet:
1) Forældrene bliver grundigt informeret
2) Der opstår tillid til arbejdet på Nye Veje,
3) Elev og forældre drøfter fremtid og uddannelse
i fællesskab
4) Den unge støttes i at gennemføre uddannelse
5) Forældrene opnår bevidsthed om, hvor
vigtig deres støtte til den unge er.
Motivation er et nøgleord
Vi valgte fra starten at fokusere intensivt på
elevens og familiens kendskab til baggrunden
for tilbuddet og positive tilkendegivelse
af interesse. Den proces har vist sig at være
tidskrævende. For de fleste af de deltagende
elevers vedkommende foregår der parallelt
med vejledningen på Nye Veje sagsbehandling
i Socialforvaltningen eller Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen.
Blandt andet derfor lå det os meget på sinde,
at hjemmebesøgene ikke var noget, vi indkaldte
til, men et positivt tilvalg for familien.
Ønsket har været, at elev og familie skulle
tage medansvar i forhold til hjemmebesøget.
Vi forestiller os, at det fokus har medvirket
til, at mange elever efterfølgende er startet og
kommet langt i uddannelsesforløb.
Hjemmebesøgenes fremtid
Efter endt projektforløb har vi på baggrund
af de gode resultater valgt at videreføre aktiviteterne.
Vi har også valgt, at en lærer fortsat har har
hovedansvaret for besøgene, men det sker i
tæt samarbejde med en kollega - og fortsat
med inddragelse af hele personalegruppen
på Nye Veje. I fremtiden skal begge lærere
varetage besøg i hjemmene.
Vi er af den overbevisning, at også familier
med dansk baggrund vil kunne profitere af
tilbuddet.
Motivation, indsigt, samarbejde, medansvar
og handlekompetencer knytter sig ikke til
bestemte kulturer.
København, november 2008
Johanne Hass og Marianne Evers
Mere information
Projekt Bagland er omtalt i Københavns Kommunes
projektbank og i statusrapporten for
2008:
• http://www3.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/IPolitiskFokus/Integration/Projektbank.aspx
Projekt Bagland og andre integrationsprojekter
kan også findes på Integrationsministeriets
hjemmeside i erfaringsbasen:
• http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/erfaringsbasen/Erfaringsbasen.htm?searchT
ype=experiencedatabase
Projekt Bagland er omdrejningspunktet i et
tema om forældresamarbejde i ungdomsskolens
eksterne nyhedsbrev aKKUrat november
2008:
• www.ungdomsskolen.kk.dk > Om os >
Information og pressearkiv

Status over elevernes aktivitet
Status over elevernes aktivitet pr. september 2008. Opgørelsen af eleverne er anonym. Den enkelte elev er angivet ved køn og fødselsår.
8 • 9 •
Mand 1990: Teknisk Skole, grundforløb på Bygge og Anlæg
Kvinde 1986: Almen VoksenUndervisning (AVU) på VUC
Kvinde 1991: 10 klasse
Kvinde 1989: Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)
Mand 1989: Teknisk Skole, grundforløb på Teknologi og Kommunikation
Kvinde 1989: HHX
Mand 1988: Afsluttet grundforløb på Hotel- og Restaurantskolen / arbejder
Mand 1991: Produktionsskole
Mand 1987: Afbrudt hovedforløb Hg, afklaring via Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Mand 1990: Teknisk Skole, grundforløb på Transport
Kvinde 1989: Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU)
Mand 1991: Afsluttet Teknisk Skole, grundforløb på Bygge og Anlæg
Mand 1991: 10. klasse
Kvinde 1990: AVU på VUC
Kvinde 1986: Afsluttet Teknisk Skole, grundforløb på Service. Søger praktikplads via Integrations- og
Beskæftigelsesforvaltningen.

Bilag 1: Artikel fra ungdomsskolens årsberetning 2006
samtale fremmer forståelsen
En åben og tæt dialog med forældrene er et godt udgangspunkt for et vellykket skoleforløb. Men hvordan får man en gensidig og udbytterig kontakt
til forældrene? Man tager på besøg hjemme hos dem.
Læs om Nye Vejes Projekt Bagland, der i 2006 fik bevilliget 100.000 kr. af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til hjemmebesøg
hos eleverne.
Nye Veje er et af ungdomsskolens uddannelsesforløb
for unge, der ikke er kommet videre i uddannelse
eller job. Det er rettet mod unge mellem
15-21 år, og fælles for mange af de unge, der går
på Nye Veje, er, at de ofte har haft et dårligt skoleforløb,
og flere af dem er gået ud af folkeskolen
uden et eksamensbevis i hånden. Nye Veje er et
af ungdomsskolens afklaringsforløb for unge med
særlig behov for vejledning og undervisning.
Manglende kendskab
til det danske skolesystem
Det er Johanne, der er lærer på Nye Veje, der tager
på besøg i hjemmene. Når de unge starter på
Nye Veje, fortæller Johanne dem om tilbuddet
om hjemmebesøg. Tilbuddet gælder alle eleverne,
men indtil videre er det kun elever med anden
etnisk baggrund end dansk, der har slået til:
- Det fortæller mig, at der er et stort behov og et
meget varmt ønske fra disse unges forældre om
at være en del af deres børns skolegang, siger Johanne.
- Det er min oplevelse, at flere af forældrene føler
sig svigtet af det danske skolesystem. Mange af
dem har på et tidligt tidspunkt opgivet at følge
med i børnenes skolegang. Og det har haft den
konsekvens, at børnene har kunnet løbe om hjørner
med forældrene, der ikke kender det danske
skolesystem så godt. Fx fortæller flere af dem mig,
at de har undret sig over, at børnene ikke havde
bøger med hjem, eller at de ikke havde lektier for,
forklarer Johanne. Og når jeg så kommer på besøg
hos dem, så tager vi den derfra og snakker
om, hvordan det fx forholder sig med lektierne.
Nye Veje
• Der er 30 elevpladser pr. kursus
• Et kursus varer et halvt år
• Kurset er SU-berettiget (hvis man følger en
måneds brobygningsforløb)
• Der er fokus på afklaring og vejledning
– herunder er der en række brobygningsaktiviteter:
præsentationskurser og praktik på
ungdomsuddannelserne, erhvervspraktik og
uddannelsesbesøg. Læs mere om uddannelsesplanlægning
på s. 12-13.
Tillid og respekt
Rent praktisk så spørger de unge deres forældre,
om de har lyst til at få et hjemmebesøg, og hvis
de ønsker det, så ringer Johanne og aftaler et tidspunkt.
- Det har været nogle fantastiske og meget forskellige
oplevelser, siger Johanne. Fælles for alle
familierne er, at Johanne er blevet rigtig godt
modtaget, og familierne har alle været meget imødekommende.
Når man spørger Johanne om besøgene, så står
det klart, at det her handler om meget mere end
blot et kulturmøde. Det er det pædagogiske og
det faglige, der er i centrum:
- Rent pædagogisk er det virkelig frugtbart. Ved
besøgene får vi elimineret afstanden til skolen, og
en stor del af besøget er da også decideret orientering
og oplysning. Hjemmebesøget er således en
slags vejledning for forældrene. De skal vide, hvilke
uddannelsesmuligheder der er for deres barn.
Mødes du nogle gange af urealistiske forventninger
på barnets vegne?
- Nej, det har jeg faktisk til gode. Jeg oplever snarere
nogle meget realistiske forældre. Og det tror
jeg også skyldes, at vi er på deres hjemmebane.
Tingene bliver sagt, som de er. Og mange gange
er det meget befriende, at når forældrene fx fortæller,
at barnet altid har været lidt dovent, så kan
jeg sige, at ”ja, det kender vi godt oppe fra skolen”,
og så griner vi lidt af det.
- Men det er helt grundlæggende, at de skal mærke,
at vi virkelig vil deres barn noget godt. Det er
fundamentet i arbejdet, og det er det, vi mødes
om, forklarer Johanne.
Fordelene ved hjemmebesøgene er mange. Der
opbygges en tillid mellem skole og hjem, og det
baner vejen for et godt samarbejde omkring den
unge:
- Vi har flere gange oplevet, at en tilspidset situation
i skolen kan afhjælpes og afdramatiseres,
fordi vi har et godt samarbejde med forældrene,
forklarer Johanne og fortsætter:
- Det er jo, uanset hvordan man vender og drejer
det, forældrene, der kender den unge bedst. Og
den viden kan vi drage fordel af. Det kan være
godt for os at vide, hvornår den unges skolefor-
løb begyndte at gå skævt. Er der fx noget, vi skal
være særligt opmærksomme på? Når jeg har været
hjemme hos familien, så har jeg fået et fortroligt
forhold til familien. De ved, at når jeg ringer,
fordi der er problemer, så er det som et led i vores
samarbejde, og fordi jeg og mine kolleger oprigtigt
ønsker at hjælpe deres søn eller datter. Det er
Second chance
Nye Veje er et af ungdomsskolens heltidstilbud,
der rummer elever med behov for et ny
chance.
Second chance er skoletilbud til udsatte unge,
der har brug for et intensivt forløb, hvor der er
fokus på generel afklaring, styrkelse af boglige
fag og sociale kompetencer.
Ungdomsskolen samarbejder med andre europæiske
lande om at udvikle velegnede tilbud,
der kan rumme gruppen af udsatte unge, i
netværket E2C-Europe.
I 2007 etableres der endnu et nyt second
chance-forløb i ungdomsskolens regi.
ikke en kritik af deres barn, forklarer Johanne.
En ven af hjemmet
Lærerne på Nye Veje har med glæde konstateret,
at hjemmebesøgene også har en positiv afsmitning
på den unge. De har stor respekt for, at skolen
er ”krøbet” ud af sin hule og er kommet hjem
til dem. Flere familier følger også hjemmebesøget
op med at invitere Johanne på besøg igen, og de
invitationer siger hun ”ja tak” til:
- Det er jo rart at opleve, at de også har haft en
god oplevelse med hjemmebesøgene, og derfor
kommer jeg gerne forbi til fødselsdage, eller hvad
det nu kan være, siger Johanne og fortsætter:
- Man bliver en slags ven af familien, og det har
jeg det fint med, for under besøgene gør jeg det
helt klart for familien, at det også er ”min unge”,
det drejer sig om. Det er hendes eller hans interesser,
som jeg gerne vil varetage. På den måde er det
klart for alle, hvad hjemmebesøgenes formål er.
Og jeg har det fint med, at jeg sideløbende får et
venskab med familien.

Bilag 2 Skabelon til referat af hjemmebesøg
Hjemmebesøg hos _____________________ d. _______________.
Før hjemmebesøget:
Under hjemmebesøget:
• Til stede/evt. tolk:
• Individuelle uddannelsesplaner:
• Elevens faglige niveau:
• Elevens sociale kompetencer:
• Elevens personlige kompetencer:
• Eventuelle aftaler:
• Afsluttende spørgsmål/evalueringsspørgsmål:
o Hvad synes du/I om dit/jeres barns skolegang på Nye Veje?
(Evt. har du større indsigt i og viden om dit/jeres barns skolegang, og føler du dig mere tryg ved Nye Veje?)
Efter besøget:
Opfølgning:
Hjemmebesøg foretaget af:
10 • 11 •
o Hvad synes du/I om dit/jeres barns foreløbige uddannelsesplan?
o Hvad synes du/I om at have haft hjemmebesøg?

Bilag 3 Referat fra et hjemmebesøg
Hjemmebesøg hos elev A den 24. oktober 2007,
fra klokken 14:00 til 17:00.
Tilstede i hjemmet er:
As mor, en lillesøster, en lillebror og A selv. Sidste
lillebror kommer sidst på dagen, og så er freden
ganske enkelt forbi…
As mor er meget imødekommende og gæstfri.
Hun er glad for besøget, meget udadvendt, og
snakken går livligt lige med det samme.
Det store kaffebord står klar med alt, hvad hjertet
begærer… Jeg mærker tydeligt, at man kan tale
frit om de overvejelser og bekymringer, vi, som
skole, har i forbindelse med A.
Jeg får først As tidligere skolegang præsenteret.
Han skiftede skole mellem 8. og 9. klasse.
Moderen er lidt ked af, at hun ikke selv prøvede
at finde en skole til A, men lod inspektøren tage
kontakt til den nye skole. Hun mener nemlig, at
det lidt uheldige ry og rygte måske har fulgt A
fra den ene skole til den anden - eller fra den ene
inspektør til den anden.
Det forlyder, at det mest er drengestreger og ”verbal-ballade”,
A har befundet sig midt i, det spørger
jeg meget interesseret til.
Der er blandt andet en episode på lejrskole, hvor
A kommer op at skændes med en lærer og efterfølgende
bliver bedt om at flytte skole.
Jeg gør rede for vores opfattelse af A.
Han er en sød og venlig dreng, som er vellidt af
både lærere og elever her på Nye Veje, og jeg må
jo tilstå, at jeg finder det svært at genkende det
billede, som andre skolefolk har af A... Én af A’s
tidligere lærere har været meget direkte i forhold
til hash. Han ringede på et tidspunkt og konfronterede
A med ”de røde øjne,” som han var sikker
på var hash-relaterede…
Det har A været meget fortørnet over og nægter
helt og aldeles, at det har noget på sig. Fordelen
er, at man kan få en samtale i gang om emnet…
Det får mig til at gribe til lidt mere direkte metoder
og spørge, om det forholder sig således, at A
simpelthen er på de forkerte steder, på de forkerte
tidspunkter og i øvrigt med de forkerte kammerater?
Jeg understreger, at det, der tilsyneladende er As
store udfordring, jo må være at styre udenom
ovennævnte fænomen, nemlig at være på det forkerte
sted på det forkerte tidspunkt… Hvis man
vil undgå ballade, må man jo være opmærksom
på sin placering…
A’s mor er meget ked af, at han går med de forkerte
og har som følge heraf skaffet ham et job i
den lokale Netto. Hun vil gerne være med til at
påvirke, at A får en mere indholdsrig fritid med
mindre plads til lediggang.
Da talen falder på det faglige og fremtidig uddannelse,
må jeg med det samme pointere, at det
ikke er muligt for A at påbegynde uddannelsen til
elektriker, som det ser ud nu…
Han har på ingen måde det faglige niveau, heller
ikke selvom hjemmet måtte mene, at grunden,
til at han har fået en dårlig afgangsprøve, måske
skyldes skoleskift og mindre heldigt omdømme.
Vejleder Marianne Evers og jeg er enige om, at
tallene på karakterbladet trods alt har betydning
for valg af uddannelse, og at det er beskeden til
både A og mor. Elektrikeruddannelsen er den
mest krævende af de håndværksmæssige uddannelser,
og A kan ikke honorere disse krav.
Marianne og A har aftalt, at A skal i en uges prak-
tik på Teknisk Skole på Rebslagervej og få en fornemmelse
for murerfaget.
Her er A ca. en time den første dag, og det kan
vel ikke siges at være helt nok til at få et ordentligt
greb om det område…
På præsentationskurset på Rebslagervej i uge 47
på Bygge og Anlæg er det heller ikke just stort
engagement, der præsteres fra As side.
Vi må konstatere, at selvom det er bygge- og anlæg,
der har A interesse, så står noget i vejen for,
at han griber fat.
Der er altså kun én vej, og det er hjem til hans
søde mor igen. Der er således aftalt et nyt hjemmebesøg
torsdag den 22. nov. 2007, klokken
11:00.
Vi skal tale om, hvorfor A slår fra, og hvad kan
vi gøre. Marianne og jeg mangler ideer til, hvad
A skal foretage sig efter Nye Veje, vi prøver om
svaret eller dele af det findes i hjemmet.
Ref.: Johanne Hass – Nye Veje

Kontaktinfo
Nye Veje
Struenseegade 9, 1. tv.
2200 København N
Telefon 35 36 51 04
Nye Veje er et af Københavns Kommunes Ungdomsskoles heltidstilbud.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommunes Ungdomsskole
Fredericiagade 39, 4. sal
1310 København K
www.ungdomsskolen.kk.dk