Møltrup optagelseshjem, Møltrupvej 70, 7480 ... - Diakonhøjskolen

Praktikstedsbeskrivelse
for Møltrup
Optagelseshjem.
Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1.
august 2007.
Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem
sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og
pædagoguddannelserne i VIA University College.
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende
praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne
yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside.
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år.
Beskrivelse af praktikstedet:
Institutionens navn, nr.:
Adresse:
Postnr. og by:
Hoved tlf.nr.:
Lokal tlf.nr.:
Faxnummer
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Åbningstider:
Aldersgruppe for institutionens
brugere – sæt kun 1 kryds:
Skema til
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
Udfyldes af institutionen
(Klik på firkant og sæt kryds)
Møltrup Optagelseshjem
Møltrupvej 70
7480 Vildbjerg
9713 1800
9713 1880
adm@moltrup.dk
www.moltrup.dk
Ebbe Larsen
Døgnåbent
Alle aldre
Børn og unge
1

Hvilket
praktikuddannelsesområde
repræsenterer institutionen:
Foranstaltningstype:
Institutionens ejerforhold – sæt
kun 1 kryds:
Hjemkommune:
Skolebørn
Småbørn
Unge
Voksne
Ældre
0-3 årige
2-6 årige
0-6 årige
Børn og unge
Mennesker med nedsat funktions evne
Mennesker med sociale problemer.
Dagophold
Døgnophold
Klubvirksomhed
Miljøarbejde m.v.
Kultur-/udviklingsprojekt
Rådg. /støtte og behandling
Andet
Regional
Kommunal
Privat
x
X
Beliggenhedskommunen er Herning.
x
x
x
x
x
x
2

Beskrivelse af praktikstedet i
søgeord:
Møltrup Optagelseshjem er en boform efter
SEL § 110. Målgruppen er udelukkende
mænd. Beboerne kendetegnes ved at være
hjemløse, ensomme, uden netværk,
alkoholikere eller narkomaner (ikke i aktivt
misbrug). Ofte ses beboere med ADHD eller
andre psykiske forstyrrelser, som kan
vanskeliggøre en stabil hverdag.
Skema til
ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN
Institutionstype/
foranstaltning:
Antal børn / unge / voksne
Antal stuer / afdelinger
Ansatte:
(pædagogiske faggrupper, andre
faggrupper)
Praktikvejlederens
kvalifikationer:
Udfyldes af institutionen
62 pladser under SEL § 110,
45 pladser under SEL § 107,
15 pladser under SEL § 108
Personalet (ca. 32 årsværk) er alle
generalister og reflekterende praktikere.
Alle medarbejdere indgår i det pædagogiske
arbejde ”det inkluderende
arbejdsfællesskab”, der er grundstenen i
samværet på Møltrup.
Medarbejdergruppen repræsenterer flg.
uddannelser:
Tømrer, landmand, diakon, kontorassistent,
pædagog, smed, slagter, køkkenassistent,
social- og sundhedshjælper, social- og
sundhedsassistent, socialrådgiver, ingeniør,
merkonom, sygeplejerske, lærer.
Pædagoguddannelse:
Praktikvejlederuddannelse
Med eksamen på PD niveau
Praktikvejlederuddannelse
Med eksamen på kursist niveau
Praktikvejlederkursus
(3 dages kursus)
Diplomuddannelse
x
3

Vejledernes navn(e)
Kontaktperson(er) for
praktikuddannelsen
Formål:
jf. lovgrundlag.
Karakteristik af
brugergruppen:
Beskrivelse af den / de aktuelle
børne- / brugergruppe.
Andet/ andre uddannelser:
Hvilke: 2 Lærere, 1 Landmand
Navne:
Lærer Kirsten Jacobsen,
Landmand Georg Jensen,
Lærer Ebbe Larsen.
Navne:
Lærer Kirsten Jacobsen,
landmand Georg Jensen,
lærer Ebbe Larsen.
Servicelovens § 110, § 108, § 107
Fra Møltrup Optagelseshjems formål:
”Møltrup er et hjem, hvor ulykkeligt stillede
mænd kan finde optagelse for kortere eller
længere tid og under ordnede forhold og
kristen vejledning blive hjulpet til rette og
lære at tage livet op på ny. Enhver, som
kommer på livets skyggeside, bydes
velkommen så længe plads haves.”
Endvidere fokuseres på Servicelovens
formål specielt punkt 1 stk. 2 og 3:
Møltrup vil fremme den enkeltes mulighed
for at klare sig selv, lette den daglige
tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Arbejdet bygger på den enkeltes ansvar for
sig selv og sin familie. Hjælpen
tilrettelægges ud fra den enkelte beboers
behov og forudsætninger og i samarbejde
med den enkelte
Brugergruppen er udelukkende mænd.
Beboerne udfordres ved at være hjemløse,
ensomme, uden netværk, alkoholikere og
eller narkomaner (ikke i aktivt misbrug).
Ofte ses beboere med ADHD eller andre
psykiske forstyrrelser, som kan
vanskeliggøre en stabil hverdag.
x
4

Arbejdsmetoder:
Beskrivelse af institutionens
foretrukne pædagogiske
metoder og begrundelser
herfor
Tværprofessionelt:
samarbejde:
Faggrupper som institutionen
samarbejder med.
Arbejdsforhold:
Forventes den studerende at
arbejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og
hvordan?
Øvrige oplysninger:
På Møltrup er den pædagogiske metode
”Det inkluderende arbejdsfællesskab”, der
tager sit afsæt i beboerens ressourcer og
kompetencer, hjemmets opretholdelse og
de forskellige produktioner på stedet.
Da Møltrup kun optager mænd, anvendes
en ”mandepædagogik”, hvor handling og
gøren er lige så vigtigt som verbal
formulering.
Ansvarlighed og myndiggørelse fremmes
ved inddragelse og deltagelse i eget og
fælles liv på Møltrup Optagelseshjem.
Der er samarbejde med tilsvarende
boformer, sagsbehandlere fra
betalingskommuner, jobkonsulenter fra
Herning kommune, misbrugsrådgivningen
fra Herning, forskellige kommuners
forvaltninger, Socialministeriet,
Socialstyrelsen, lægelige specialister, det
lokale lægehus, den lokale sognepræst,
hjemmeplejen, etc.
På Møltrup er beboerne tilknyttet en af de
generalistorienterede mestre. En ”mester”
står for en produktion i slagteri, stald,
køkken, rengøring, savværk,
bygningsvedligeholdelse, montage,
træindustri eller andet. Mester er beboerens
arbejdsgiver, kontaktperson og mentor.
Det er beboeren, der vælger mester og ikke
omvendt.
Eleven vil efter en vis oplæringstid somme
tider være alene i en mesterfunktion.
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
5

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan
1. og 2. praktikperiode kan ikke tages på Møltrup Optagelseshjem.
Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
3. Praktikperiode ”Den pædagogiske profession” og ”Specialisering”
(6. semester)
Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af
nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver
institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en
specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF’er og have
den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen.
Specialiseringsområder:
Mennesker med sociale problemer
Linjefagsområder:
Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?:
Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt.
Sundhed, krop og bevægelse:
Udtryk, musik og drama:
Værksted, natur og teknik:
x
x
6

Faglige kompetencemål for 3.
praktikperiode jf. bilag 7:
Målet for 3. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) beherske den pædagogiske
praksis og bidrage til
udvikling og fornyelse af den
pædagogiske profession,
b) yde en målrettet indsats i
forhold til en valgt
målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan
teoretisk og praktisk viden
om en målgruppe kan
kvalificere grundlaget for
pædagogisk virksomhed
generelt,
d) skabe viden gennem
deltagelse i, analyse af og
refleksion over praksis på
baggrund af
(videnskabs)teoretiske
forudsætninger og metodiske
færdigheder og
e) redegøre for egen
professionsidentitet og
forholde sig til professionens
handlegrundlag og udvikling.
Præmisser.
Den pædagogiske tilgang til beboerne
på Møltrup er som kolleger der taler
sammen, medens der arbejdes.
Medarbejderen er mester for en række
svende. De opgaver der måtte være i
forbindelse med en beboers ophold
tilstræbes, at klares i samarbejde med
mester. Det kan godt være, at mester
beder en kollega om hjælp til en opgave
f.eks en gældsanering eller lignende,
men det er stadig mesters ansvar at
være ”tovholder” på den hjælp der ydes
hans eller hendes svende. Mestrene/de
ansatte er karakteriseret ved at være
reflekterende praktikere som ideelt set
er bevidst om:
1. At have næstens liv i sine hænder.
2. At modarbejde menneskets
værdisætning ved sin
bytteværdi/nytteværdi, - sin magt
og deraf følgende ensomhed.
Løgstrup skriver ”at Dette
menneske er besat af sine egne
triumfer hvor liv er reduceret til et
middel for hvad et menneske kan
opnå.” Med andre ord skal vi på
Møltrup fremme den enkeltes
erkendelse af sig selv som mere
end sine handlinger.
3. At livet er for fundamentalt til at
lade sig bearbejde af vores
viden og gøres til genstand for
vores egen herredømme. Livet er
os givet og derfor kan vi kun have
et modtagende forhold, vi har ikke
præsteret det og derfor skal vi
modtage det. Dette ikke forstået
som en prædiken, men som
medarbejderens arbejdsgrundlag
4. At vi er hinandens virkelighed. Vi
giver og modtager dermed
virkelighed.
5. At livet sammen med
medmennesket fordrer som flg af
7

ovenstående en bestemt måde at
være medarbejder på: At
medarbejderen ikke griber ind i,
behersker eller griber
herredømmet over medmennesket
når den anden er ædru.
Samværet karakteriseres ved at
man er åben og deltagende og
samtidig tilbageholdende.
Holdningen til livet er
taknemmelighed for noget urørligt
fundamentalt.
6. At det gode skal være til stede i
vore daglige relationer, og at det
gode smitter.
7. At vi skal tage imod hinanden ikke
erobre og dominere. Håbet ligget i
at modtage hinanden ikke i at
overvinde hinanden.
8. At beboeren er skabt og
uerstattelig og at næsten er ham
der trænger til min hjælp og ikke
ham jeg kan forvente at få noget
tilbage fra – vennen, slægtningen,
den jævnbyrdige.
9. At personalet på Møltrup skal
karakteriseres ved at være
reflekterende idealistiske
praktikere.
10. At det er min næste jeg
møder på Møltrup, i Læhegnet
eller i Lindely. I mødet har jeg
som medarbejder pligt til at
tilbagebringe beboeren
livsmuligheder (myndiggørelse –
under kristen vejledning lære at
tage livet op på ny). I den
forbindelse er opholdsplanen et
godt redskab for den reflekterende
praktiker og den oplivede beboer.
11. At fænomenologisk forskning
aldrig kan erstatte den
reflekterende praktikers empiri,
men være supplerende og måske
ansporende for ny refleksion.
8

Netop her er det at den
studerendes teori skal sættes i
relation til medarbejderens empiri.
12. At en positivistisk tilgang til
medmennesket har en iboende
lovmæssigheds og
herredømmetænkning, men er
nødvendig i nogle situationer som
afrusning, demens, afhængighed,
manglede social intelligens,
psykopati, kommunal visitation og
afregning o.l. Pas på at det ikke
får magt.
13. At den reflekterende
medarbejders viden er uvurderlig
og evnen til refleksion er
eksistentiel for medarbejdere og
beboere.
14. At omsorg og kærlighed ikke
kan forskes eller studeres frem,
det er et resultat af den
reflekterende praktikers
involvering i næsten som defineret
tidligere. Omsorg og kærlighed
opstår i den daglige andagt og
søgen efter inspiration
15. At Møltrups, Læhegnets og
Lindelys praksis egentlig
omhandler, lidelse, omsorg,
medleven og fantasi
(metafysikken), suppleret med
medarbejderens empiri og i
mindre grad med vægt på
videnskabens teorier og formelle
uddannelser. Den studerende bør
reflektere over forholdet mellem
de metafysiske elementer og
empirien og gerne sætte det i en
videnskabsteoretisk ramme.
16. At man som reflekterende
praktiker arbejder med, er optaget
af og berøres af de etiske
spørgsmål, og at disse evt.
inddrages i opholdsplanen så
denne får karakter af en
9

livssamtale/medarbejdersamtale
Ad a)
beherske den pædagogiske praksis og0
bidrage til udvikling og fornyelse af den
pædagogiske profession.
Indikatorer.
Kan den studerende reflektere og
uddrage fænomener i forhold til nogle af
præmissernes 16 punkter. pkt
2,5,11,15 er oplagte områder at være
opmærksom på og reflekterende i
forhold til.
Ad b)
yde en målrettet indsats i forhold til en
valgt målgruppes behov.
Indikatorer.
Kan den studerende formulere en
relevant indsats i samarbejde med
beboeren.
Kan den studerende finde en rimelig
balance mellem beboerens autonomi og
evt. eget ønske om noget andet end
beboerens erklærede behov.
I hvor høj grad lykkes det den
studerende at fastholde en valgt indsats
under de konkrete vilkår?
Ad c)
redegøre for, hvordan teoretisk og
praktisk viden om en målgruppe kan
kvalificere grundlaget for pædagogisk
virksomhed generelt.
Indikator.
Den studerendes redegørelse.
Ad d og e
skabe viden gennem deltagelse i,
analyse af og refleksion over praksis på
baggrund af (videnskabs)teoretiske
forudsætninger og metodiske
færdigheder og redegøre for egen
professionsidentitet og forholde sig til
10

Faglige kompetencemål for
specialiseringen jf. bilag 8:
Målet for specialiseringen er, at den
færdiguddannede kan
a) anvende viden og indsigt i
det specifikke arbejde med
brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede
pædagogiske mål ud fra en
forståelse af brugernes
perspektiver og
handlemuligheder,
c) reflektere kritisk over
pædagogiske tænkemåder og
handlemuligheder ud fra
teori, forskning og
praksisforståelser inden for
det valgte
specialiseringsområde og
d) udmønte
professionsforståelse og
professionsetik inden for det
valgte specialiseringsområde.
professionens handlegrundlag og
udvikling.
Indikatorer
Eleven bør efter gennemlæsning af
præmis 1 – 16 beskrive hvilke
videnskabsteoretiske betragtninger der
kan anlægges i forhold til det
beskrevne. Denne beskrivelse bør
foreligge før praktikstart. Igennem
praktikforløbet bør den studerende
kunne påpege kongruens og divergens i
forhold til det beskrevne.
Den studerende bør kunne se overveje
og beskrive sin teoretiske viden og
identitet i relation til den oplevede
praksis.
Ad a
anvende viden og indsigt i det specifikke
arbejde med brugergruppen.
Langt den største del af praktikperioden
vil være i praktisk samarbejde med
mester og dennes svende.
Indikatorer
Den enkelte mester vurderer: - På vej,
- har opnået, - behersker viden og
indsigt.
Ad b
opstille fagligt begrundede pædagogiske
mål ud fra en forståelse af brugernes
perspektiver og handlemuligheder.
Den studerende får til opgave at lave en
række opholdsplaner og måske senere
hjælp til § 141 planer.
Indikatorer
Den enkelte mester vurderer: - På vej, -
har opnået, - behersker viden og indsigt
Ad c og d
11

Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder for 3.
praktikperiode, jf. bilag 7:
(se også de fælles CKF’er for alle 3
praktikperioder under
praktikperiode 1)
3. praktikperiode: Den
pædagogiske profession:
a) Professionens
arbejdsområder og
opgavefelt.
F.eks. Hvilke centrale
arbejdsområder og opgavefelter
karakteriserer det pædagogiske
arbejde i institutionen?
reflektere kritisk over pædagogiske
tænkemåder og handlemuligheder ud
fra teori, forskning og praksisforståelser
inden for det valgte
specialiseringsområde og udmønte
professionsforståelse og professionsetik
inden for det valgte
specialiseringsområde.
Indikatorer.
Er den studerende i stand til
sammenholde Møltrups praksis med
forskellige teorier. Den enkelte mester
samt studievejlederne vurderer: - På
vej, - har opnået, - behersker viden og
indsigt.
Det skal bemærkes at Møltrups
personale ikke alle har en teoretisk
baggrund hvorfor den studerende bør
være velfunderet i det teoretiske stof.
Det er selvsagt også en forudsætning at
den studerende har viljen til at indgå i
det inkluderende arbejdsfællesskab.
Ad a
Professionens arbejdsområder og
opgavefelt
Den studerende har mulighed for at
arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i
praktikinstitutionen: værkstedsarbejde,
udredning, opholdsplanarbejde,
Ad b
Pædagogiske handleformer og
pædagogiske metoder
Der er ikke en valgt pædagogisk
handleform på Møltrup, men en valgt
12

) Pædagogiske handleformer
og pædagogiske metoder.
F.eks. Hvilke specifikke
pædagogiske handleformer?
Konfliktløsningsstrategier, måder at
inddrage brugergrupper,
samarbejde med
forældre/pårørende etc.
Hvilke pædagogiske metoder?
Iagttagelse, dokumentation,
supervision ,interview, livshistorie?
c) Professionens vidensformer,
faglige kernebegreber og
terminologi, herunder det
videnskabelige grundlag og
videnskabelige metoder.
F.eks. Hvilke faglige kernebegreber
er centrale for institutionens
pædagogik? Socialisering,
udvikling, opdragelse etc.
Hvad er det teoretiske og praktiske
grundlag? Viden om forskellige
diagnoser, socialpsykologi,
psykologisk, pædagogisk medicinsk
etc.
Hvilke videnskabelige metoder
anvendes? Erfaringsbaseret viden,
dokumentation, evidensbasering,
udviklingsarbejde etc.
d) Sammenhængen mellem den
samfundsmæssige
moderniseringsproces og
professionens historiske og
kulturelle udvikling.
F.eks. Hvilken betydning har
professionens historiske og
kulturelle udvikling for
mellemmenneskelig tilgang til beboerne
jævnfør præmisserne 1-16. Den
studerende bør kunne kategorisere
tilgangen i forhold til almene
pædagogiske teorier og fænomener
Ad c
Professionens vidensformer, faglige
kernebegreber og terminologi,
herunder det videnskabelige grundlag
og videnskabelige metoder.
Den studerende arbejder med at
beskrive
Hvilke faglige kernebegreber er centrale
for institutionens pædagogik?
Socialisering, udvikling, opdragelse etc.
Hvad er det teoretiske og praktiske
grundlag? Viden om forskellige
diagnoser, socialpsykologi, psykologisk,
pædagogisk medicinsk etc.
Hvilke videnskabelige metoder
anvendes? Erfaringsbaseret viden,
dokumentation, evidensbasering,
udviklingsarbejde etc.
Ad d
Sammenhængen mellem den
samfundsmæssige
moderniseringsproces og professionens
historiske og kulturelle udvikling.
Hvilken betydning har professionens
historiske og kulturelle udvikling for
institutionens arbejde med den
samfundsmæssige
moderniseringsproces?
Centralisering/ decentralisering,?
Medbestemmelse, selvforvaltning?
opholdsplaner/handleplaner?
Der er relevant viden at hente i bogen
Møltrup gennem 100 år
Ad e
Professionsbevidsthed og -identitet.
13

institutionens arbejde med den
samfundsmæssige
moderniseringsproces?
Centralisering/ decentralisering,?
Medbestemmelse, selvforvaltning?
Læreplaner/handleplaner?
e) Professionsbevidsthed og -
identitet.
F.eks.
Hvordan arbejdes der med
professionsbevidsthed og – identitet
i forhold til værdier og holdninger,
faglighed?
Hvordan kommer det til udtryk
internt og eksternt?
f) Den pædagogiske
professions faglige bidrag til
løsning af tværprofessionelle
opgaver.
F. eks. Hvad er kendetegnende for
institutionens tværprofessionelle
opgaver såvel generelt som
konkret?
Hvilke samarbejdspartnere?
Hvilken betydning har det
tværfaglige samarbejde?
Hvilke ligheder og forskelle er der
mellem den pædagogiske
profession og andre professioner?
Hvordan arbejder I med den
pædagogiske profession ind i et
tværfagligt professionsarbejde?
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forhold på
institutionen, som den studerende
skal være opmærksom på?
Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
Hvordan arbejdes der med
professionsbevidsthed og – identitet i
forhold til værdier og holdninger,
faglighed?
Hvordan kommer det til udtryk internt
og eksternt?
Ad f
Den pædagogiske professions faglige
bidrag til løsning af tværprofessionelle
opgaver.
Hvad er kendetegnende for
institutionens tværprofessionelle
opgaver såvel generelt som konkret?
Hvilke fordele/ulemper er der ved
Møltrups generalisttilgang.
Hvilke samarbejdspartnere?
Hvilken betydning har det tværfaglige
samarbejde?
Hvilke ligheder og forskelle er der
mellem den pædagogiske profession og
andre professioner?
Hvordan arbejder I med den
pædagogiske profession ind i et
tværfagligt professionsarbejde?
Den studerende skal være opmærksom
på at Møltrup er alkoholfrit.
Møltrup er ikke et sted for kristne
mennesker, men et kristent sted for alle
mennesker. Det betyder at
medarbejdernes livsholdning er kristen
og det forudsættes at den studerende er
loyal med dette.
14

studerende skal deltage i?
Andet:
Den studerendes arbejdsplan:
Angivelse af relevant litteratur:
Organisering af
praktikvejledning:
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution:
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
Den studerende vil som alle
medarbejdere få præcenteret ”etisk
Kodeks for medarbejdere ved Møltrup
Optagelseshjem”
Da den studerende ind imellem vil være
alene bør han/hun være rimeligt
selvstændig.
Det er ikke tilladt at have et forhold til
nogen beboer. Hvis det sker vil
medarbejderen/den studerende blive
bortvist.
Den studerende skal til
”ansættelsessamtale” før et
praktikforløb kan aftales
Møltrup Gennem 100 år
1 gang ugentligt ved en eller flere af de
3 vejledere.
Hvis der er er grund til bekymring for
den studerende vil rækkefølgen
sædvanligvis være: Den studerende
høres, og hvis det skønnes påkrævet,
den studerende høres og
studievejlederen orienteres. Den
studerende vil sædvanligvis blive
orienteret om studievejlederens
inddragen.
15

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:
MENNESKER MED SOCIALE
PROBLEMER:
a) Menneske-, lærings- og
udviklingssyn i relation til
konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og
trivsel i relation til kulturelle,
institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
Ad a
Menneske-, lærings- og udviklingssyn
i relation til
konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
Den pædagogiske tænkning på Møltrup baserer
sig på den antagelse at:
Fælles tro/vision
medfører
Møltrups identitet, spørgsmål med
hvorfor, selvforståelse
som medfører
husets atmosfære – ånd i huset –
pædagogik
som medfører
de daglige regler – rutiner –
dagligt sprog – praksis –
metoder - omgangsform
Hvordan kommer det til udtryk i
pædagogiske metoder og den daglige
pædagogiske praksis?
Ad b
Brugeres livsbetingelser og trivsel i
relation til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
Hvilke særlige vilkår gør sig gældende
for bruger gruppen?
Hvad betyder det for den
pædagogiske praksis?
16

c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og
relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og
interventionsformer.
f) Aktiviteter og
udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og
rettigheder.
Er der flere fælles træk for beboerne?
Medfører eventuelle fælles træk
manglende differentiering i omgangen
og regelsætningen.
Ad c
Inklusion og eksklusion.
Hvordan arbejdes der i institutionen
med inklusion og eksklusion?
Hvilke metoder og pædagogiske
overvejelser anvendes der?
Ad d
Omsorg, magt og relationsdannelse.
Hvilke muligheder og dilemmaer er
der i arbejdet med omsorg, magt og
relationsdannelse for den konkrete
brugergruppe?
Ad e
Opsøgende arbejde og
interventionsformer.
Hvordan arbejdes der med opsøgende
arbejde?
Hvilke interventionsformer anvendes?
Ad f
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder
for brugergruppen.
Hvilke aktiviteter og
udfoldelsesmuligheder er der for
brugergruppen?
Hvilke pædagogiske og metodiske
overvejelser ligger til grund til grund
for disse?
Ad g
Brugerinddragelse og rettigheder.
17

h) Love, konventioner og regler af
særlig betydning for
brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
Hvordan arbejdes der med
brugerinddragelse og rettigheder?
SAND
Hvordan kommer det til udtryk?
Hvilke pædagogiske og metodiske
overvejelser ligger til grund for dette?
Ad h.
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen.
Er der særlige indsatser og strategier
institutionen arbejder efter?
Ad i)
Misbrug og psykiske lidelser.
Hvilke former for misbrug ses hos
brugergruppen?
Hvilke former for psykiske lidelser ses
hos brugergruppen?
Hvordan arbejdes der med
brugergruppens problemstillinger?
18