Tværsnitsundersøgelse af ergoterapeutisk praksis ift. fysisk ...

7. Diskussionsafsnit
Afsnittet argumenterer for de valg der blev truffet, i tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af tværsnitsundersøgelsen.
7.1 Diskussion af studiedesign og litteratursøgning
7.1.1 Studiedesign – af Anne Otzen
Det anvendte design blev valgt, da det var undersøgernes ønske, at få så repræsentativt et
billede af ergoterapeuters praksis ift. fysisk undersøgelse af borgerens siddestillingsevne i
kørestolssager som muligt. De institutionelle rammer for denne praksis spænder så vidt, at
den dårligt havde ladet sig beskrive ved at udvælge nogle få kommuner som
repræsentanter for området. Tværsnitsundersøgelsens resultater viste, at en del
respondenter måtte udelades af de bivariate analyser, da der ikke var overensstemmelse
mellem respondenternes svar ift. hvordan den fysiske undersøgelse af siddestillingsevnen i
kørestolssager var organiseret på deres arbejdsplads, samt hvorvidt der på arbejdspladsen
var beskrevet procedurer for den fysiske undersøgelse i kørestolssager. En undersøgelse i
mindre målestok, kunne derfor have bevirket, at nogle af tværsnitsundersøgelsens punkter
ikke blev besvaret. Derfor måtte undersøgerne have haft mulighed for at udvælge
kommuner, hvor der ikke var uoverensstemmelse mellem respondenternes svar. Det betød,
at undersøgerne skulle i dialog med kommunerne, for at finde frem til egnede deltagere,
hvilket kunne få indflydelse på tværsnitsundersøgelsens objektivitet, og dermed være i
modstrid med det videnskabsteoretiske fundament for tværsnitsundersøgelsen.
Tværsnitsundersøgelsen kunne, jf. Launsø og Rieper, også have været udført som et
telefoninterview (66). Mangelfulde besvarelser, samt muligheden for at spørgsmålene ikke
blev forstået, kunne dermed undgås. Dermed havde det måske ikke været nødvendigt, at
frasortere mangelfulde svar, og som følge deraf udelukke tre kommuner fra
tværsnitsundersøgelsen. Dog kan der argumenteres for, at det kræver stor øvelse, at
forblive objektiv i rollen som interviewer (67). Derudover kræves der et stort
ressourceforbrug i organisering og gennemførelse af 358 telefoninterviews. Det ville også
have krævet mere af respondenternes tid, både før og under interviewet, hvilket ikke var
etisk forsvarligt, jf. retningslinjer for kliniske forsøg (68).
Side 36