Hærvejens tidstavle - Kunst.dk

Hærvejens
tidstavle
Ursula
Munch-Petersen

KRIDTTIDEN
KRIDTTID
Vi begynder med Kridttiden, selvom der har været mange tider før: Kambrium,
Ordovicium, Silur, Devon, Karbon, Perm, Trias, Jura og så Kridttiden
som varede fra 145 mio. til 65 mio. år fra nu.
Vi begynder her, fordi kridtet ligger under hele Danmark – det vi alle kender
som kalk og kridt. I Mønsted Kalkgruber ved Viborg ligger kridtet oppe
ved overfl aden. Kalkgruberne fi ndes knapt 25 km vest for Hærvejen.
Kalk er så holdbart og billigt, at det ikke længere betaler sig særlig godt at
sælge det – der er for lille avance på det. Men alle de hvidkalkede gårde og
kirker i Danmark lyser stadig af denne fjerne fortid.
For 70 millioner år siden var Danmark dækket af hav med blæksprutter,
krokodiller, hajer, søpindsvin – og uendelig mange forskellige mikroskopiske
kalkalger som blev til kridt.
ISTIDERNE
ISTID
Der har i de seneste omtrent 1,8 millioner år været ca. 15 kolde perioder eller
istider hver med en længde på omkring 100.000 år.
Istiderne var afbrudt af mellemistiderne på 10.000 til 15.000 års længde. I
Danmark har man spor af 4 – muligvis 5 istider med isdække.
Israndslinien under den sidste istid dannede Den Jyske Højderyg, som fra
tidernes morgen blev brugt af vejfarende op og ned gennem Jylland.
Seneste istid strakte sig fra 114.000 til 15.000 før vor tidsregning, og for
ca 15.000 år siden smeltede isen over Danmark.

1. Ved Mønsted vest for Viborg dukker
Kridttiden op til overfl aden.
Den jyske højderyg.
1.

ÆLDSTE STENALDER
FISKER-JÆGER-STENALDER
9000 – 4000
Da isen var smeltet vandrede jægerfolk ind sydfra.
Store isklumper som lå tilbage i jorden, tøede langsomt op og blev til
søer.
Ved sådan et dødishul ved Slotseng i Sønderjylland har man de tidligste
spor af menneskelige bopladser i Danmark. Her er fl interedskaber og
forarbejdede knogler af slagtede rensdyr, østersskaller, fugle- og fi skeknogler.
Disse mennesker havde gener fra Cro-Magnon, hulemalerne i Frankrig og
Spanien – og så spiste de SMELT.
Smelt er en lille 10 – 15 cm lang lakselignende fi sk – lokalt i Jylland også
kaldet Stint. Den fi ndes i Hald Sø.
Selma Lagerløf fortæller om hvordan man spiste dem i Sverige for 100
år siden. Der var så mange om foråret, at man kunne skovle dem op. Man
skar hovedet af, og trak indvoldene ud, lagde dem helt tæt på en pande og
stegte dem i smør til de hang sammen i en kage, og så blev de spist på
knækbrød. De er så små at man spiser ben og skæl med. Vikingerne spiste
også hovedet.
GUL ÅKANDE – nøkke-rose opkaldt efter nøkken eller åmanden. Man
spiste dengang både frø og rødder. I Kina serverer man stadig åkanderrødder.
Åmanden lokkede ved at spille den fi neste musik og lovede at lære det
fra sig, men tog man mod tilbudet, så var man i hans vold. Han krævede
menneskeliv.
SØDGRÆSSER BÆR
STRANDBEDE HASSELNØDDER
RAMSLØG

TRAGTBÆGER KULTUR
TRAGTBÆGERKULTUR
BONDESTENALDER
4200 – 2400
Tidlig Tragtbægerkultur – Dyssetid – Den slebne fl ints tid og sen Tragtbægerkultur/Jættestuetid.
DEN STORE MODERGUDINDE vises i relieffet som to øjne på et lerkar.
Hun er den gudinde, der også ses på Gundestrupkarret med et hjul, som
markerer den sydlige pol i Mælkevejen, hvilken man opfattede som billedet
af en kæmpestor kvinde.
Dette er den første
jordbrugskultur i
Norden og den falder
da også tidsmæssigt
næsten sammen med
Bondestenalderen.
Tegneren Claus
Deleuran foreslår i sin
„Danmarks Historie“
at de HØJE FOD-
SKÅLE var små ildsteder
og at man bagte brød på lerskeer lagt ovenpå gløderne.
Brødene blev bagt som pitabrød, tortillas eller lefser. Man spiser stadig
lefser i Norge, og i Danmark har vi også brugt ordet om uhævede brød.
JYDEPOTTERNE har jeg vist under Romersk jernalder, men allerede i
Bondestenalderen begyndte pottekulturen, hvor pottemagerne udfoldede sig
meget smukt.

4.
1. Ved Slotseng i Sønderjylland har man de tidligste
spor af menneskelige bopladser i Danmark.
2. Stint fanger man i Hald Sø.
3. Gundestrup.
4. Skarpsallingkarret regnes for en af Danmarks
fi neste lerkrukker.
2.
1.
3.

TRAGTBÆGERKULTUR
BONDESTENALDER
4000 – 2000
BONDE STENALDER
VILDE ÆBLER er fundet som halverede og tørrede, men også i form af kærner
fastbrændt i madskorpen i kogekar, og så er vilde æbler fundet i egekistegrave
fra Bronzealderen.
VEJBRED kaldte indianerne „den hvide mands fodspor“ fordi den
voksede frem i hælene på Hernán Cortés og hans spanske hær efter at de gik
i land i 1519 og begyndte erobringen af Mexico, og dermed ødelæggelsen af
deres kultur.
I begyndelsen er EMMERHVEDE den vigtigste kornsort, derefter dyrkes
byg, og i slutningen af stenalderen overtager spelt. I emmermarkerne har der
været et islæt af andre kornsorter som enkorn og dværghvede. Forskellige
sødgræsser har man samlet og spist.
NØGEN BYG
ENKORN
DVÆRGHVEDE
AGERN til mel og grød
ØSTERS
BUE og PIL
SPERGEL olieplante, som blev dyrket i Vestjylland som foderplante helt op
i 1900-tallet
SÆD-DODDER dyrkes for sine olieholdige frø

BRONZEALDER
2000 – 1000
BRONZEALDER
HELLERISTNINGER med SOLTEGN solen
var det centrale i Bronzealderens religion. Man
forestillede sig, at solen blev transporteret over
himlen om dagen. Om morgenen førte en fi sk
solen til et skib, som transporterede solen
indtil middag. Her tog solhesten over og førte
solen videre til eftermiddagsskibet. Til aften førte
en slange solen til underverdenen, der lå under den fl ade jord. Hernede var
solen mørk, mens den blev transporteret på natskibe tilbage til morgenens
udgangspunkt, hvor fi sken atter tog over. Således blev dagens cyklus opretholdt
i al evighed af solens hjælpere – fi sken, hesten, slangen og skibene.
Solvognen er et billede af hestens dagsrejse over himlen. Den er dateret
til 1350 før Kristus og blev fundet i Trundholm Mose i Nordvest-Sjælland.
FLINTHUGNING bliver perfektioneret, samtidig med at bronzen tager
over. Blandt andet blev lurene støbt i det nye dyre materiale. Først senere
fortrænger jernet fl inten helt. Flintehåndværket blev til kunsthåndværk – ligesom
mange brugsting i vores tid er blevet det, efterhånden som hverdagsting
– møbler, beklædning og tallerkener kan masseproduceres roduceres mere effek effektivt og
billigt. De fi neste stendolke og økser var prestige-genstande, e-genstande, som slet ikke
var beregnet til brug.
BRONZE-SIKKERHEDSNÅL eller FIBULA LA
RØLLIKEN er modelleret, fordi man fandt
den i Egtvedpigens grav ved Vejle. Rølliken
blomstrede den dag år 1370 før Kristus, da
begravelsen fandt sted.
Lille BRONZEGUDINDE med TORQUE om halsen – torquen er en
keltisk halsguldring, som er vist under Keltisk jernalder. Man mener at disse
små fi gurer har været brugt som betalingsmiddel i bronze.
HAVRE
HVIDMELET GÅSEFOD de grønne blade brugtes som kål
HØR til mad, olie, tøj

1.
1. Bronzealder-helleristning.
2. Egtvedpigens grav.
2.

KELTISK JERNALDER
KELTISK JERNALDER
500 – 0
Den keltiske kultur prægede Europa, selvom kelterne selv knapt nok nåede
så nordligt som til Danmark på dette tidspunkt.
Gundestrupkarret er et fi nt eksempel på denne påvirkning. Det blev fundet
under tørvegravning i Borremose, Himmerland i 1891, og er en sølvkedel,
som er 2 meter i omkreds, indeholdende 9 kg sølv. Kedlen var skildt ad i
mange stykker og lagt som offer.
Den har billedfortællinger på sine plader hele vejen rundt og en tyr i den
runde bund. Den sorte HUND på keramikrelieffet er taget derfra.
Karret opbevares på Nationalmuseet, men fi ndes i tro kopi på Himmerlands
museum i Aars.
SÆD-DODDER har olieholdige frø, som er fundet i Tollundmanden og
Grauballemandens maveindhold sammen med blandt andet byg og pileurt.
Bladene fra FARVE-VAID som er en gulblomstrende korsblomst, blev
brugt til at farve tøj og den gav en klar blå farve. Farve-vaid er blandt andet
fundet på Osebergskibet – et meget velbevaret norsk vikingeskib, og på
Lønne Hede ved Nørre Nebel fandt man en smuk blå kjole i en kvindegrav.
Planten blev dyrket i Danmark i Himmerland op i det 19. århundrede,
indtil man istedet importerede indigo som blåt farvestof.
STOR NÆLDE eller brændenælde – brugt til reb – og lærred, kaldet
netteldug, som har været produceret langt op i tiden.
HC Andersen fortæller i „De vilde svaner“ om prinsessen, som med bare
hænder og uden at måtte tale, skulle „sno og binde“ 11 panserskjorter af
brændenælder til sine brødre, som var forvandlede til svaner – for at redde
dem. „Prinserne havde skrevet med diamantgriffel på guldtavler og læste
lige så godt udenad som indeni – man kunne straks høre, at de var prinser.
Søsteren Elisa sad på en lille skammel af spejlglas og havde en billedbog,
der var købt for det halve kongerige. Oh, de børn havde det så godt, men
således skulle det ikke altid blive“.
Prinsessen nåede at „sno og binde“ 10¾ skjorte til tiden så den ene bror
måtte leve med en svanevinge istedet for sin ene arm efter at fortryllelsen
blev ophævet.

TØNDEN man fandt på at samle udbuede træstave med tøndebånd om
en rund bund. Glemte man en gammel tønde udenfor, så stod den der og
„faldt i staver“.
LEEN var en forstørrelse og en forbedring af kornseglene, hvor fl inten
blev overtaget af bronze.
Rav-vejen = Hærvejen. Grækeren Herodot fortæller 400 år før Kr. om en
handels karavane, som kommer med det kostbare rav fra landet hinsides
nordenvinden.
Die Bernsteinstrasse gik fra Jylland til Adriaterhavet gennem Thyringen
(hvis navn måske kommer af Thy). Ved Nissum Bredning har man fundet små
rav-stridsøkser i en jættestue.
En keltisk myte fortæller om lysets gud, Lug. Ravet er symbol for Lug,
som den genkommende sol, daggryet og den lyse sommer. Det har været en
betydningsfuld handelsvare. I bytte fi k man sydfra: metal, glasvarer og ikke
mindst salt.
Den frygiske kong Krøsus opfandt SØLV og GULDMØNTER ca. 700 før
Kr. Frygien lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet.
FERSKEN-PILEURT
KEN-PILEURT
HAVRE E

ROMERSK JERNALDER
ROMERSK JERNALDER
0 – 375
JESUS år 0 – født af en jomfru, korsfæstet, død og begravet. Opstanden
fra de døde, og opfaret til himmels, hvor han sidder ved Gud Fader den
almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde
– selv sagde Jesus: Jeg er verdens lys. I vore dage er der billeder og fi gurer
af Jesus i alle kirkerne langs Hærvejen.
MITRA født 100 år før år 0 – også den 25. december.
Den dag har alle solguder er fødselsdag
fordi det er på denne
tid ved vintersolhverv at
solen tager til i styrke.
De repræsenterer alle
kampen mellem lys og
mørke. Mithra/Mitras/
Mitra, navnet staves
forskelligt. Han blev født t i
en klippehule af en jomfru. fru.
Solen var hans far.
Oprindelig var han en n
persisk lysgud og frelsergud,
siden hovedpersonen i en hellenistisk mysteriereligion, men den største
udbredelse og betydning fi k denne tro i kejsertidens førkristne Romerrige.
Mitra Den uovervindelige sol.
I katakomberne i Rom fi ndes et billede af Mitras på skødet af sin jomfrumoder.
Man troede på en fremtidig dom med Mitras som dommer og indvielsesritualet
til religionen var en dåb. Mitra er også afbildet under afskedsmåltidet med
drikkehorn og brød med kors på som solsymbol – inden han for til himmels
i en solvogn. Mitra-ismen sluttede omkring år 400. Da kristendommen blev
statsreligion i Rom, blev den gamle religion forbudt og gjort strafbar – med
dødsstraf.
NISSEDRAGTEN Mitra er som voksen afbildet i en rød dragt og hue,
som ligner en dansk nisses. Det er en frygisk dragt, som har været meget
udbredt.

Under romersk jernalder ses FUTHARK = runealfabetet. De tidligste runer
er fra år 150 – det sidste ændrede og udvidede runealfabet er fra år 900.
Ved Bække er en runesten stillet op mellem kirken og Hærvejen. Den har
indskriften: Ravnunge-Tue og Funden og Gnyble – de tre gjorde Thyres høj.
H C Andersen skriver „Jylland mellem tvende have – som en runestav
er lagt.“ Jeg har læst, at ordet bogstav kom af, at man skar runer i bøgetræ,
men for mig lyder det helt simpelt og logisk, at de gamle runestaver blev til
bogstaver, når de blev brugt i bøger.
Kristendommen kom til Irland i 400-tallet, hvor man havde en fi nt udviklet
kultur. Den førkatolske kristendom smeltede sammen med den gamle
druidetro. Ordet druide eller dru-vid betyder meget vidende. Jesus dyrkedes
sammen med deres smukke, poetiske naturreligion. Denne irokeltiske
religion var udbredt i hele Norden. Vikingerne var bekendt med den fra deres
handel – nogle gange hærgen!
Keltiske stenkors med solsymbol – cirkel i midten kendes dybt inde i
Nordfjord i Norge. Jon’s Kapel på Bornholm var det sted hvor en irsk-keltisk
munk prædikede kristendom for bornholmerne. Måske var han en bornholmsk
viking, som havde været i lære på et irsk kloster. Man dyrkede Jordmoderen,
som nogen mener er det samme ord som i vores jordemor. Man fi k
barnet fra jorden og fødselshjælperen overrakte barnet fra jorden til moderen.
Kelternes store kvinde hed Brigid også kaldet Gælernes Maria, oprindelig
Brithgifu = lysende. Hendes navn har levet videre i Birgitta-ordenen.
Brigids forestilling om himmelen var som et evigt måltid, hvor hun altid
havde mad nok til sine gæster. Gik hendes kloster „køkken-tomt – hvilket ofte
skete“ – fortsatte man med at nyde musik istedet for mad. Hun kunne klart se
Kristus i ethvert menneske og kunne få alle til at spille musik, skønt de aldrig
havde spillet før.
Selvom de irske keltere havde klostre som en slags universiteter, hvor
poesi var en vigtig diciplin, så var det ikke en skriftlig kultur, så dette keltiske
digt er først senere nedskrevet i 1200-tallet:
GUD
jeg er vinden som blæser på havet jeg er bevægelserne i den svømmende laks
jeg er bølgen på havet
jeg er modet i det kæmpende vildsvin
jeg er hviskningen i raslende løv jeg er hurtigheden i den løbende kronhjort
jeg er solens lys
jeg er styrken i oksen som trækker ploven
jeg er månen og stjernernes stråler jeg er storheden i det mægtige egetræ
jeg er kraften i træet som gror
og jeg er alle de menneskers tanker
jeg er knoppen, som springer ud i blomst som priser min skønhed og storhed.
– fra bogen „Ilden fra vest“ af Harald Olsen.
TORS HAMMER „Mjølner“ med svastika. Mjølner = maler (til mel).
Støbeform i klæbersten til både kors og torshammer er fundet ved Trendgården,
Himmerland. Svastika betyder lykkebringer på sanskrit. Hagekors eller
svastika har mange steder været et lykkesymbol og man satte det derfor på
festbrødene og særlig julebrødene – indtil nazismen ødelagde dén betydning.

Mjølner er smedet af to dværge. Den kan skifte størrelse og gemmes i den
mindste lomme om nødvendigt. Den rammer altid sit mål – og vender tilbage
til sin ejermand, og så forårsager den lyn og torden. Navne som er opkaldt efter
Tor: Torben, Torbjørn, Torkil, Terkel, Torleif, Torsten, Torvald,Troels,Tora, Tove.
GULDMØNT fra 385 – 670 fundet på Skodborg Mark ved Ringkøbing
med portræt af Freyr og indskriften: Til år og fred – hjælp al ven – hjælp al
ven – hjælp al ven – godt år til alle.
HØR dyrkedes i Ægypten 2000 år før Kr. I Danmark først i Jernalderen.
HAVRE
AUNKLÆDT BYG til øl

5.
8.
4.
6.
2.
1.
7.
3.
1. Borremose.
2. Himmerlands Museum i Aars.
3. Grauballe.
4. Lønne Hede.
5. Nissum Bredning.
6. Bække.
7. Trendgården.
8. Skodborg Mark ved Ringkøbing.

VIKINGETID
700 – 1050
VIKINGETID
MALMKLOKKEN
i begyndelsen brugte de kristne nødigt klokker, fordi det lød hedensk.
Klokker var nemlig kendt længe før kristendommen. Vikingerne havde mindre
klokker.
Da kristendommen var blevet statsreligion i Danmark, lagde man kirkerne
langs Hærvejen så tæt, at hvis alle kirkernes kristnede klokker kimede samtidigt,
så var hele vejen beskyttet mod hedenskab, og nu kaldes klokkerne
simpelthen kirkeklokker.Den ældste kirkeklokke er fra Hedeby 950. Hedeby
var blevet bispesæde 948.
Den trekantede ler-LYSESTAGE med forskellige hulstørrelser i hjørnerne
er både smuk og meget funktionel.
Lysestager, kogekar, bikuber, sier, kander med meget mere blev produceret
af pottekonerne. Jydepotteriet var et kvinde-erhverv, som senere kom til at
danne grundlag for en betydelig handel. Potterne blev solgt langs Hærvejen
fra mange professionelle værksteder, hvis folk mere eller mindre levede af
dette salg. Kvinderne producerede, mens mændene handlede. En vej fra Ribe
mod Hærvejen kaldtes Pottervejen.
Ved Ladegårdsåen udenfor Københavns volde, var der engang losseplads
for københavnerne. Graver man idag i frederiksbergske haver fi nder man
blandt meget andet mange jydepotteskår og masser af østersskaller.
Rav var stadig en anden vigtig eksportvare. Rav kaldtes: stivnet lys, forstenet
honning, havets guld – eller Frejas tårer (over at blive forladt af sin mand
Od, som rejste ud i verden).
Vølvens Spådom er et berømt digt om verdens tilstand, dens skabelse og
undergang. Digtet er nedskrevet i 1200 og 1300-tallet – her er et kort uddrag:
De fi nder atter
undere dér:
gyldne brikker
i græsset til tavlspil
dem som de ejede
engang i urtid.
Nu skal markerne
usåede gro
alt ondt blir godt,
Balder kommer
bygger Ropts tofter
valguders helligdom
– vil i vide mere – eller hvad ?

KÅL munkene lærte danskerne at spise grøntsager. Bønderne anlagde
kålgårde. Men omkring Hærvejen, som blev brugt af fattige, hjemløse, pilgrimsvandrere
såvel som af oksedrivere og handlende, var det ikke altid lige
sjovt at være bonde, for ifølge danskernes kristenpligt skulle fattige hjælpes
med mad og husly. Hærvejens pilgrimsrute fortsatte ned gennem Tyskland
til Santiago de Compostela i Spanien, hvilket skabte problemer for bønderne
langs hele strækningen.
SKIBE var en vigtig del af kulturen i det danske ørige. Lidt udenfor Bække
er der en stort anlagt stensætning g i form af et skib.
LØG store gule dyrkede e løg

MIDDELALDEREN
700 – 1500
MIDDELALDER
BIBEL ordet bibel kommer fra græsk biblia og betyder lille bog. De 5 Mosebøger
er skrevet i det 5. århundrede før Kristus. Det Ny Testamente er nedskrevet
på græsk i de første århundreder efter vor tidsregnings begyndelse.
1520 rejste to munke fra Flensborg kloster ned gennem Tyskland, for at
høre nærmere om Martin Luther (1483 – 1547). Den ene prædikede efter
hjemkomsten Luthers lære i Rinkenæs Kirke i Haderslev sogn – endnu før
reformationen blev udbredt i resten af landet. Den anden var Johanittermunken
Hans Tausen, som senere blev biskop i Viborg.
Den første danske bibel menes at være fra 1488, oversat fra vulgata =
latin, og i 1550 blev biblen oversat fra tysk til dansk under Christian III.
STUDEHANDEL der blev drevet 30 – 50.000 okser om året ad Hærvejen.
Udover stude blev også heste, grise, geder, får og gæs drevet samme vej.
Beretninger om denne trafi k er først nedskrevet i 1600-tallet, men da
havde denne handel stået på længe.
HEKSEBRÆNDINGER vølven var nordens udgave af Delfi -oraklets
præstinde Phytia, som profeterede hallucineret fra sin trebenede taburet. Vølverne
brugte kanabis, alrune, opiumsvalmue, galnebær og BULMEURT. Frø
af bulmeurt er fundet i en læderpung i en vølves grav ved Fyrkat. Bulmeurt er
stærkt euforiserende og giftig.
Kong Haralds vølve blev begravet ved borgen Fyrkat længst inde i Mariager
fjord. Borgen blev opført 980. Vølven havde mange andre specielle ting
med sig i graven, heriblandt en amulet forestillende en stol. Sådanne stole
sad vølverne på, når de påvirkede af euforiserende stoffer var i kontakt med
over – og underverdenen og talte og spåede derfra. Stolen var symbolsk i
lighed med kongestolen, højsædet eller domstolen. I graven fandt man også
en vølvestav, som blev brugt ved sejd.
Da kong Harald „gjorde danerne kristne“ begyndte man at forfølge de
tidligere højt respekterede kloge mænd og koner og mange af kvinderne blev
brændt som hekse. Olav den Hellige druknede „Seidmændene på Skratteskær“
i Norge ved at lænke dem til skæret, så at de druknede langsomt

ved tidevandets komme. Seidmand er en gammel nordisk betegnelse for
troldmand, medicinmand eller hedensk præst.
Ved kristendommens indførelse i Danmark byggede man ofte kirkerne
ovenpå de gamle helligsteder og selv blomsternavne blev ændret, for at få
folk til at glemme deres gamle kultur. Således kom Frejas gyldne lokker til at
hedde Jomfru Marias sengehalm. Det er en korsblomst med masser af små
gule kors – den hedder også Gul snerre.
Jydepottehandel og jydepotter, som jeg har modelleret under Romersk
jernalder, hører nok snarere til i Middelalderen og senere, men håndværket er
en direkte udvikling fra oldtiden.
I bogen „Jydepotten“ står der, at „hvert eneste skib fra Hjærting udførte sorte
potter. Til Holland førtes for 127 rigsdaler i 1731“. I Varde og Randers, der ligger
klods på produktionsstederne, bruges i toldbøgerne udtrykket „Sortepotter“,
medens karrene i Ribe og Kolding kaldes Jydepotter, og i Vejle „Jyske Lær
Kaar“. I indberetninger fra 1735 oplyses, at der i Lundenæs og Bølling amter er
„eendeel Sogner udj Øster-Nørherred, som forarbejder og brender sorte gryder
og Lerpotter“ hvilket forøvrigt var egnens eneste industri.
ÆBLE-skivepande
RUG-brød Oliebagt brød

7.
6.
2.
5.
8.
3.
1. Hedeby.
2. Ribe.
3. Flensborg.
4. Fyrkat ved Mariager Fjord.
5. Skibssætning nord for Bække.
6. Lundenæs.
7. Bølling.
8. Koldinghus.
1.
4.

OPLYSNINGSTIDEN
1690 – 1780
OPLYSNINGS TIDEN
FORNUFTENS LYS videnskab overfor kongemagt og kirke.
Begrebet oplysningstid stammer fra Immanuel Kants værk „Beantwortung
der Frage: Was Ist Aufklärung?“ fra 1784:
„Hvis nogen spørger – lever vi i en oplyst tid? ville svaret være – nej, vi
lever i Oplysningstiden.“
Bogtrykkerkunsten gjorde, at man nu kunne sprede nye idéer bredt.
Gutenberg opfandt bogtrykket i 1500-tallet, og i slutningen af 1700-tallet
kunne man fremstille bøger så effektivt og billigt, at de kunne komme
ud til alle mennesker.
Litteraturen bliver betydningsfuld med nye udtryksformer som: essayet,
læredigtet, satiren og romanen. Man udtrykker nye fi losofi ske og politiske
forestillinger om mennesket som frihed, lighed og broderskab. Man kunne
og ville udbrede fornuft gennem skrift og undervisning.
Det var ikke længere Gud, som styrede planeternes gang, men naturlove,
og hvis der var ting som videnskaben endnu ikke forstod – skulle forklaringen
ikke søges i religionen, men gennem forståelse af naturens mekanismer.
I England udgav Jonathan Swift Gullivers Rejser i 1726. Men fl ere af hans
andre skrifter udkom under pseudonym, fordi han som samfundskritiker var
bange for repressalier.
I Danmark skrev P A Heiberg:
Ordner hænger man på idioter
stjerner og bånd man kun adelen giver.
Dog har man hjærne
kan man jo gerne
undvære orden og stjerne.

NUTIDEN
NUTID
PENGE og magt har altid fulgtes ad, men i globaliseringens tid er
pengemagten blevet mere og mere abstrakt, så at penge, varer og ydelser
langtfra altid svarer til hinanden. Den kloge snyder den dumme og det
giver globaliseringen gode muligheder for.
Rationalisme – den nærmest grænseløse tro på videnskaben som
fornuftens lys, skaber nye problemer. Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech
(1873 – 1948) skrev: Man saver livets træ op i rummeter – alt blir målt og
vejet.
Videnskabens muligheder for at udfi nde mere og mere effektiv udnyttelse
af naturen, truer nu klodens bæredygtighed. Gennem mange måneder i 2010
er olien strømmet ud i havet fra en havareret boreplatform i Den Mexikanske
Golf.
J J Dampe (1790 –1867) var videnskabsmand og politiker. Han vandt
universitetets guldmedalje for en prisopgave i æstetik og han fi k den fi losofi
ske doktorgrad i 1812 for en afhandling om koranens etik. Derefter kaldes
han Doktor Dampe.
Han fulgte intenst med i de politiske bevægelser som dukkede op i Europa
efter Napoleons fald, og han besluttede sig for at blive politiker og reformator.
25 km øst for Vejen, som Hærvejen har givet navn til, ligger Koldinghus,
der med den genopførte ruin er et tankevækkende mindesmærke over Napoleonkrigenes
ødelæggelser.
Doktor Dampe kæmpede for en folkevalgt nationalforsamling, som kunne
erstatte det enevældige styre, der herskede i kongeriget siden 1660. Hans
tanker lå i klar forlængelse af oplysningstidens idéaler, men i 1820 blev han
anklaget for højforrædderi og majestætsfornærmelse og fængslet i 20 år –
heraf tilbragte han de fl este i isolation i fængslet på Christiansø.
WWW og @ er i princippet demokratiske værktøjer og oplysningstidens
fi losoffer ville nok have glædet sig over internettet, men måske havde
de alligevel ikke været tilfredse med forvaltningen af deres forestilling om
at – alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder – alle er
udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle og udvikle idéer med
hverandre i en broderskabets ånd.

Danmark var ikke moden til oplysningstidens demokratiske emokratiske idéer før
1848, da enevælden endelig blev afskaffet.
Demokrati er ikke bare en selvfølgelighed, som
stille og roligt udviklede sig mellem mennesker i
Skandinavien. Nej, mange har, som Doktor Dampe,
betalt en høj pris for sit engagement.
Idag går man på nettet og her opgiver Wikipedia denne defi nition af
demokrati som den enkleste:
Ved demokrati forstås simpelthen, at den enkelte har størst mulig indfl ydelse
på sit eget liv og at der fi ndes institutioner, som gør det muligt for alle
interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde
med henblik på at etablere en løsning.
HÆRVEJENS TIDSTAVLE
Hærvejen er nok Danmarks ældste færdselsåre. Den ældste fundne danske bosætning
er Slotseng ved Sommersted i Sønderjylland, og mon ikke disse Cro Magnonefterkommere
gik op langs Den jyske højderyg og trådte de første stier her.
Tidstavlen er en anskuelsestavle i ler. Den fortæller om det liv, der har udfoldet
sig omkring denne ældgamle vej. Tavlen er anbragt tre steder langs Hærvejen:
• På Naturskolen Hald Hovedgård ved Viborg.
• Ved Bække som er omtrent midt mellem Viborg og den tyske grænse.
• Ved herberget Café Ellegård ved Sommersted i Sønderjylland.
Jeg har udvalgt og modelleret forskelligt, som har interesseret mig, og der
er naturligvis udeladt mange planter, dyr og ting. Alligevel blev tavlen undervejs
længere og længere.
På et tidspunkt kom jeg i tanker om Gullivers Rejser hvor landenes konger
prøver at overgå hinanden med hensyn til at lave det bedste landkort – én havde
målt alle bjerge op – en anden indtegnet alle vande osv – til sidst er der én som
slår alle andre ved at fortælle, at han var igang med et kort, hvor alt skulle være i
hel størrelse. Gulliver spørger om dette kort kan bruges – det kan det selvfølgelig
ikke, for dette kort måtte jo blive en kopi i 1:1 af hele landet.
Keramiktavlen må altså nøjes med at give et hurtigt blik på noget karakteristisk
fra hver tidsperiode.

B.
Hærvejens tidstavle er anbragt tre steder langs Hærvejen:
A. På Naturskolen Hald Hovedgård ved Viborg.
B. Ved Bække som er omtrent midt mellem
Viborg og den tyske grænse.
C. Ved herberget Café Ellegård ved Sommersted
i Sønderjylland.
A.
C.

SKARPSALLINGKARRET
Skarpsallingkarret fra Himmerland regnes for en af Danmarks
fi neste lerkrukker. Mønsteret er delvist lavet ved at bruge den rifl ede
kant af en hjærtemusling som stempel.
Spisning, seksualitet, fødsel og død har altid været ritualiseret,
og ornamenterne på de beholdere, som man brugte til mad, har
givetvis haft betydning ud over at være til pynt. Den store modergudindes
øjne på lerkrukkerne sørger for frugtbarhed og frodighed.
Skarpsallingkarret demonstrerer udsøgt orden. Brugsting er altid
en blanding af noget praktisk og noget æstetisk. Den nederste del af
Skarpsallingkarret er den der rummer noget, mens den øverste brede
tragtformede kant åbner sig imødekommende mod brugeren. Ornamenternes
fi ne orden viser at mennesket har magt over situationen.
Hærvejens tidstavle måler 3,40 x 0,75 meter. Den er modelleret i stentøjsler og
brændt på Tommerup Keramiske Værksted på Fyn med god hjælp – og med brug
af deres materialer og store ovne. De farvede glasurer er lidt forskellige fra tavle
til tavle.
Arkæologerne Eva Koch og Sabine Karg, som begge har skrevet om oldtidens
brug af planter, har rådgivet mig, og Claus Deleuran’s tegneserier Danmarks
Historie har inspireret mig.
Det økonomiske grundlag for det hele har været Statens Kunstfond’s projekt Kunst
på Hærvejen, hvor 12 forskellige kunstnere har løst opgaven på hver sin måde.
Layout: Erik Hagens og Eks-Skolens Trykkeri ApS
Grafi sk produktion: Eks-Skolens Trykkeri ApS
Fotografer: Morten Pihl og Esben Lyngså Madsen (forside)
Ursula Munch-Petersen 1. oktober 2010