Magasin 1 – 2012 - KLF – Kirke & Medier

NR. 1 · Februar 2012, 84. årgang
TEMA:
Børn og medier side 6-13
Josefine, s 8
Buket til Mikkel
Præst i tv, s 22
Beha Erichsen, s 5

Leder
AF LANDSFoRMAND LARS-PETER MELcHIoRSEN
Mangfoldighed må
ikke blive et freakshow
Det vrimler med udsendelser, hvor såkaldt
”almindelige mennesker” bliver eksponerede
i medierne. Det ene øjeblik får vi indblik
i vanskelige menneskeskæbner. Det næste
følger vi mere eller mindre talentfulde sangere,
der jagter drømmen om at blive den
næste vinder i DR’s X Factor. DR forpligter
sig via public service-aftalen til at levere
”kvalitet, alsidighed og mangfoldighed”.
En naturlig del af denne forpligtelse er at
vise tv, der afspejler den mangfoldighed,
der findes i den danske befolkning.
Men mangfoldigheden må ikke blive til et
freakshow, og det er der desværre en tendens
til. X Factor er et godt eksempel på,
koLofon MedLeMsbLad for foreningen kLf, kirke & Medier
Redaktion
Walder Hartmann
Evan Johansen
Thue Raakjær Jensen
Erling Nielsen
Zenia Larsen
Esther Schultz Nielsen (korrektur)
Hanne Baltzer (ansv. redaktør)
Tlf. 8646 4029. Mobil 2288 4496
Mail: Hanne@baltzersbureau.dk
Layout og tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Oplag
18.500 eksemplarer
ISSN0902-5146
Annoncesalg
Landskontoret, tlf. 8662 7466
at det ikke kun er de kommercielle kanaler,
der med programmer som De Unge Mødre
er med til at udstille bestemte befolkningsgrupper.
X Factor tegner et billede af de
unge, smukke og talentfulde som dem, vi
skal stræbe efter at ligne. Mens de mindre
talentfulde – dem, der måske slet ikke burde
være taget til audition – bliver udstillet
og latterliggjort.
Mangfoldighed er en god ting. Det er sundt
at se, at ikke alle mennesker opfører sig
som de skolede politikere, mediefolk og erhvervsfolk,
som spiller rollen som sendefladens
forbilleder. Det er sundt at få indblik i
mennesker, der ikke ligner dem, vi ellers
Forside
Forældre har et ansvar for børns medievaner
Artiklerne dækker ikke nødvendigvis
KLF, Kirke & Mediers synspunkter.
Deadline for blade i 2012
16. april, 23. juli,
14. september, 22. oktober
Landskontoret
Industrivej 22, 7080 Børkop
Tlf. 8662 7466, fax 8662 7498
info@klf.dk
www.klf.dk
Landsformand
Lars-Peter Melchiorsen
Tlf. 74830570
lpm@klf.dk
plejer at se. Det er med til at styrke vores
tolerance og evne til at rumme det, der er
anderledes. Hvis altså – og det er vigtigt –
de ”skæve eksistenser” får den samme respekt
som medieforbillederne.
Medierne har magt til at påvirke vores virkelighedsopfattelse
gennem det, vi ser, hører
og læser. Med den magt følger et ansvar
for at behandle alle værdigt.
Sangtalent eller ej. Det ansvar må DR tage
alvorligt!
Kommunikationskonsulent
Zenia Larsen, zl@klf.dk.
Tlf. 87263537
Generalsekretær
Mikael Arendt Laursen
Direkte tlf: 87263535
Mobil: 27146699
mail: mal@klf.dk
Har du meddelelser vedr. adresseændring
eller medlemsstatus,
er du velkommen til at kontakte
landskontoret, tlf. 8662 7466.
Kontakt 2 landskontoret, hvis du har brug for flere Kirke & Medier. Del ud til familie og venner. En gave med holdning! Kontakt også landskontoret, hvis du skal melde flytning eller lign.

Mediedag
AF ZENIA LARSEN
Kirken kan gøre
en forskel i medierne
den gode mediehistorie er bygget op omkring en konflikt. derfor kan det være svært
at komme i medierne med de historier, som oftest kendetegner kirkelivet i danmark.
det var en af de mange indsigter, deltagerne i kirkernes Mediedag fik med sig hjem.
Medieforsker Stig Hjarvard: Danskerne søger
svar på religiøse emner i medierne.
(fotos: Peter M. Madsen for
Kirkeligt Medieakademi)
Det regnede med guldkorn over de hundrede deltagere, der var
mødt op til Kirkernes Mediedag den 21. januar 2012. Journalist
Kurt Strand, medieforsker Stig Hjarvard og folketingsmedlem Mette
Bock stod for hvert sit inspirerende oplæg om mediernes forhold
til kirken – og vice versa.
Påstanden om, at en god historie kræver en konflikt, kom fra den
garvede journalist Kurt Strand. For at få kirken mere på dagsordenen,
anbefalede han, at kirkelige diskussioner blev ført via medierne.
”Der er en tendens til, at man er konfliktsky i de kirkelige kredse.
Men uenighed er ikke nødvendigvis dårlig. Måske er det en
god idé at tage diskussionerne offentligt, for så sker der måske en
udvikling,” ræsonnerede han.
Men er konflikt virkelig så nødvendig, som Kurt Strand påstår?
Biskop Niels Henrik Arendt indtog rollen som opponent og revsede
medierne for at være for selvoptagne:
”Medierne skriver mere og mere om sig selv, og de forlanger,
at vi gør os til over for dem. Men det kirkelige kan ikke være med
til at kaste glans over medierne, og derfor finder journalisterne kirkestoffet
uinteressant.”
Spørgsmålet er, om befolkningen finder kirkestoffet lige så uinteressant,
som journalisterne gør det. Ikke ifølge medieforsker Stig
Hjarvard:
”Mennesker søger svar på deres åndelige spørgsmål gennem
Journalist Kurt Strand: konflikt = omtale Biskop Niels Henrik Arendt: Medierne Folketingsmedlem Mette Bock
skriver mere og mere om sig selv.
holdt et inspirerende indlæg.
medier, film og litteratur,” lød det i medieforskerens oplæg. Medierne
er blevet et omdrejningspunkt for flere af de sociale og kulturelle
funktioner, der tidligere lå hos kirken.
Danskerne søger medierne for at få svar på spørgsmål om tro,
og i en tid, hvor – som Kurt Strand påpegede – medierne i høj
grad er præget af ligegyldige historier, er der rig mulighed for, at
kristne budskaber atter kan få plads. Forhenværende redaktør
Mette Bock, der er folketingsmedlem for Liberal Alliance og næstformand
i Folketingets kirkeudvalg, mindede ved dagens afslutning
deltagerne om, at Vorherre spillede en helt naturlig rolle i avisernes
historier indtil den bevægelse, der i 1970’erne førte til, at pressen
gjorde sig uafhængig af både politik og religion.
Selvom den enkelte avis i dag ikke bekender politisk kulør, fylder
politiske emner meget. Manglen på kirkestof skyldes næppe
en frygt for at sætte pressens uafhængighed på spil. Problemet er
snarere, som Kurt Strand indledte med at sige: ”Journalistik er
subjektiv. Stoffet udvælges ud fra, hvad de enkelte redaktører og
journalister finder interessant.”
Nu om stunder er ”konflikt” tilsyneladende nødvendig for at trænge
gennem det subjektive filter. Men konflikt behøver ikke at være interne
konflikter i kirken. Det kunne også være den konflikt, at befolkningen
søger medierne for at få svar på spørgsmål, som medierne undlader
at besvare, fordi de ikke rummer tilstrækkelig konflikt.
3

noter
4
Hvad siger de?
Rigtig mange har svært ved at høre, hvad der
bliver sagt på tv, og derfor er dårlig lyd et af
tv-kanalernes største klagepunkter. Seerne er
voldsomt generet af det, især hvis der er underlægningsmusik.
Derfor modtager DR årligt
3-400 klager om lyd eller mangel på samme,
og emnet er det klart mest diskuterede emne
på Ældre Sagens hjemmeside. Til Kristeligt
Dagblad siger DRs sprogredaktør Martin Kristiansen:
”Vi er gået fra det fortrinsvis manuskriptbårne
til flere direkte sendinger ud fra et
ønske om aktualitet og nærvær i dækningen.
Spontansprog kan virke mere vedkommende,
men det medfører også en risiko for udtalefejl,
uafsluttede sætninger og så videre. Alt
det vi kender fra daglig tale.”
DR er begyndt at undersøge, hvor stort
omfanget af lydproblemer er på tv, og i
hvilke programmer lyden har de sværeste
vilkår. Hos TV 2 er man i gang med at indføre
en ny teknisk standard for lydniveauer,
der gør det nemmere at lægge talens lydstyrke
på det rigtige niveau samtidig med,
at der er plads til baggrundsstøj.
HB
En mulighed for seeren er at slå undertekster
til på udsendelserne, og på tekst-tv
kan man læse mere om, hvordan det kan
lade sig gøre. Udover en forbedret lydkvalitet
og en forbedret billedkvalitet på DR1
kommer der nu fx også undertekster til de
dansksprogede programmer i en forbedret
- dårlig lyd spolerer budskab
Det kan frustrere ikke at kunne høre, hvad der bliver sagt på tv. (modelfoto)
Undertekster – en mulighed
kvalitet – og til gavn for flere seere. Det er
de såkaldte DVB-undertekster. Man skal
blot modtage sit signal fra en antenne eller
fra en kabel- eller satellit-distributør, som
tilbyder denne tjeneste. og så er det i øvrigt
nødvendigt, at man har en digital tvmodtager.
DVB-undertekster er undertekster i digital
kvalitet, det vil sige i en forbedret kvalitet
i forhold til de traditionelle tekst-tv-undertekster.
Hvis man for eksempel har nedsat
hørelse, eller der er megen støj, der
hvor man ser tv, vil man således fremover
få nemmere ved at læse underteksterne og
forstå, hvad man ser i sit tv. Fordelen ved
DVB-underteksterne er, at de kan slås til én
gang for alle, sådan at de automatisk kommer
på skærmen, hvis de findes.
Muligheden for at vælge de traditionelle
undertekster via tekst-tv vil dog fortsætte.
Seerne skal blot være opmærksomme på,
at nogle af tekst-tv-underteksterne er flyttet
til nye sider på tekst-tv. (foto: DR)
HB
Vidste du?
Der findes efterhånden DVB-undertekster
eller tekst- tv-undertekster til
langt de fleste programmer på DR1 og
DR2 – også til live-programmer, som
for eksempel TV-Avisen.

uketten
AF HANNE BALTZER
Ægte interesseret i mennesker
studievært Mikkel beha erichsen fra tV 2 får denne gang buketten
for, ifølge læserne, at være høflig, charmerende, dygtig og
nærværende. kirke & Medier fangede den travle vært på telefonen.
Han er på skærmen 150 gange årligt, hvor
han når at lave et par tusind interviews. Det
skal man stå tidligt op for at nå, og det gør
Mikkel Beha Erichsen også. Vækkeuret ringer
kl. 3.55, når jobbet kalder som vært på
Go’ Morgen Danmark. Han møder på Hovedbanegården
kl. 4.30, klar til at tage fat
på endnu en dag. Efter den direkte udsendelse,
holder redaktion, værter og redaktør
møde om næste dag, og så har værterne fri
fra kl. 12-18, inden de efterfølgende forbereder
den næste dags interviews, læser på
emnerne og gennemskriver teksterne. Kl. 22
er det god nat, hvis værten skal være forholdsvis
veludhvilet til næste dag.
bobler af nærvær
Hver morgen stiller han mennesker de
spørgsmål, vi alle brænder for at stille.
Hvad skete der? Hvad tænkte de? Hvad følte
de? Hvad nu? Han er ekspert i at få folk
til at føle sig trygge, som om de sad hjemme
i sofaen og talte med en god bekendt.
”Jeg har en oprigtig interesse for andre,
og den er stadig intakt. Konkret prøver jeg
at bygge en boble omkring os for at skabe
nærvær og fokus i interviewet”. Inden de
går i studiet, bruger han tid med gæsterne,
og han finder altid noget positivt ved den
enkelte og noget, de kan være fælles om,
en fælles reference, der giver et godt udgangspunkt
for interviewet.
teknik og erfaring i stemninger
Det at være nærværende og kunne fokusere
kalder morgenværten ”en speciel disciplin”,
fordi han som vært på meget kort tid
skal kunne skifte stemning fra fx at have
interviewet Afghanistan-soldaten med en
kugle i hovedet til det lette interview med
en modedesigners holdning til hatte.
”Konkret gør jeg det, at jeg bladrer til
næste kort og dermed næste indslag. Det
er både teknik og en mental øvelse; desuden
har jeg det nok i mig, men det kan da
være svært. Jeg synes, det er spændende
at interviewe mennesker, der har noget på
hjerte.”
På spørgsmålet om, hvem der er sværest
at interviewe, svarer han uden tøven:
”Sportsfolk eller skuespillere, der har fået
at vide af deres chefer, at de skal møde for
at omtale en landskamp eller film. Men de
gider ikke. Det er en udfordring som interviewer,
og jeg kan blive så rasende, når det
tydeligt skinner igennem, at de ikke gider.”
”Jeg har altid lavet tv, alt lige fra børneungdoms
tv, til alvorlige dokumentarprogrammer,
reality- og underholdningsshows,
men uanset genren så har det altid handlet
om at være med til at fortælle menneskers
historie, og den opgave tager jeg meget alvorligt...
og gerne med et godt grin! ”Tusind
tak for buketten”, tilføjer han, inden han forklarer,
at det er TV 2, der lægger de overordnede
retningslinjer for programmerne. Fx
den lette tone, den lette genre og uhøjtidelige
tilgang til det, der sker i Danmark.
bLå bog
Mikkel beha
erichsen
Født 1966 på Nørrebro.
Han er søn
af den tidligere TV2redaktør
Marianne
Kjær og forfatteren Troels Kløvedal.
Gift, far til tre sønner.
Var med fra Kanal 2’s start i midten
af 80’erne, har været børne- og
ungdomsvært på DR B&U, producer
på prisbelønnede dokumentarprogrammer,
tværtsvikar på Robinson,
redaktionschef og TV 2-redaktør på
store underholdningsshows. Desuden
har han været serieproducer
for Discovery channel
International og de sidste 2½ år vært
på Go´Aften Danmark
og nu Go’ Morgen Danmark.
”I hvert interview skal der være et øjeblik,
en nerve, som viser, at mennesket har
noget på hjerte”, siger en engageret Mikkel
Beha Erichsen. Bl.a. Gunhild Bjørk Jensen
indstillede Erichsen til buketten. (foto: TV 2)
buketten
Tak for flere forslag til buketten. Alle forslag skriver redaktøren
op på en idéliste, hvorfra vi plukker løbende. Vær med til
at foreslå en medieperson, der bør have en buket fra KLF,
Kirke & Medier. Send dit forslag senest den 10 marts til
hanne@baltzersbureau.dk eller ring på tlf. 86464029.
5

underVisning teMa
6
AF ZENIA LARSEN
NEWS Skole lærer
de unge at se nyheder
unge vil gerne følge med i, hvad der sker i samfundet. Men den traditionelle
nyhedsudsendelse kan være svær at forstå som genre. Med neWs skole
giver tV 2 de unge muligheden for at lære formatet at kende gennem indslag,
der er produceret med udgangspunkt i de unges forudsætninger.
Eleverne står og arbejder med magtpyramiden.
(foto: Lene Skov Mogensen)
NEWS Skole er et nyhedskoncept produceret
til folkeskolens ældste klassetrin. Det består
af en ugentlig nyhedsudsendelse med
tre historier, hvoraf de to tager fat i ugens
væsentligste begivenheder, mens den sidste
mere specifikt er rettet mod de unge. Desuden
er der hver uge en række opgaver,
som lærerne kan bruge i undervisningen.
TV 2’s nyhedsdirektør, Michael Dyrby,
fortæller, at det har været TV 2’s ambition at
være med til at give folkeskolen et løft ved at
tilbyde noget, som både er godt og superenkelt
at bruge. Desuden skulle man ramme
målgruppen uden at tale ned til den:
”Det er vigtigt at tage de unge alvorligt.
Det skulle ikke være ’børn laver nyheder for
Børn og medier. Tre små ord med et omfattende indhold. Forældre har ansvar for børns medievaner,
og det kan være en udfordring. Børn er meget dygtige til at bruge medierne, og de træder
hjemmevant ind i den digitale verden, hvor de har adgang til omkring en milliard hjemmesider
og uendelig meget information, underholdning og interaktiv kontakt med mennesker, der
kun er et klik væk. Med friheden følger ansvar, og med mulighederne
også begrænsninger. Læs på de næste sider om børn og medier.
børn’, men de samme nyhedsværter, som
de ser præsentere nyheder for voksne, hvor
vi så bare har givet udsendelserne et mere
pædagogisk snit med forklaringer på de
begreber, vi ikke forventer, at børn og unge
kender til endnu.”
Lene Skov Mogensen underviser i samfundsfag
på Hvinningdalskolen i Silkeborg.
Hun har brugt NEWS Skole til undervisningen
på 8. og 9. klassetrin. Hun er rigtig
glad for konceptet og bruger det som supplement
til den øvrige undervisning.
”Jeg vælger relevante nyhedsklip ud og
viser eleverne. Nogle gange bruger jeg
også det undervisningsmateriale, som er
lagt ud sammen med indslagene, men det
er ikke altid, det er lige velegnet. Men der
var en øvelse, hvor eleverne skulle tegne
en magtpyramide og placere forskellige
personer som Statsministeren, en chefredaktør
og dronningen i forhold til hinanden.
Den var relevant og vedkommende, ” fortæller
hun.
Det er Lene Skov Mogensens indtryk, at
eleverne også er rigtig glade for NEWS
Skole. Indslagene er enkle i opbygningen,
og begreberne er godt forklarede, så det
danner eleverne i forhold til at se nyheder.
TV 2s nyhedsredaktør
Michael Dyrby siger, at
ambitionen med NEWS
Skole er at være med til
at give Folkeskolen et løft.
(foto: Zenia Larsen)
Det er netop noget, som Michael Dyrby
lægger vægt på:
”Vi synes jo, at nyheder er fantastiske
og væsentlige, og vi vil gerne være med til
at lære de unge at forholde sig til dem og
bruge dem.”
Lene Skov Mogensen er ikke i tvivl om,
at hun gerne vil fortsætte med at bruge
NEWS Skole i sin undervisning. Men hun
ved ikke, om det bliver muligt efter sommerferien,
hvor konceptet holder op med at
være gratis.
”Det afhænger selvfølgelig af prisen og
om mine kolleger også kan bruge det. Der
er jo opgaver, som ikke har med samfundsfag
at gøre, så måske, hvis også matematiklærerne
tager det op i deres undervisning,”
vurderer hun.
FaKTa
NEWS Skole består af en nyhedsudsendelse
på 15 minutter målrettet undervisningen
i 7. til 10. klasse. Indslagene
præsenteres af TV 2 NEWS’
værter. Til hver udsendelse hører et opgavesæt
til hver af ugens tre historier.

hoLdning teMa
AF ERLING NIELSEN
For lidt kirkeligt
børne-tv i Danmark
kirke & Medier har talt med tove Videbæk, der har lavet tv i mange år.
Der tales ofte om mængden og kvaliteten af tv for børn. Er der efter
din mening tilstrækkeligt udbud af børne-tv i Danmark, og hvad
med kvaliteten?
Der er rigtig meget godt børne-tv i Danmark, fx Ramasjang på DR, oline
på nettet m.v. De sendes fra tidlig morgen til børnenes sengetid om
aftenen. Men når det gælder, om der er et tilstrækkeligt udbud af ”kirkeligt”
børne-tv, så må svaret blive et klart og rungende nej.
Med etableringen af Ramasjang synes jeg, at DR giver børne-tv
god plads. Børnene kan se kvalitets- tv hele dagen produceret
specielt for dem. Det er rigtig flot. Jeg kan godt forstå, at andre
kanaler overvejer at droppe børne-tv, for konkurrencen med Ramasjang
må være meget hård. Når det gælder TV 2, kan man ikke
sige, at de brillerer med børne-tv. De har tilmed forsøgt at få mulighed
for helt at udelukke børne-tv fra deres kanal. Det var måske
også bedre end at sende programmer med undervisning om okkulte
ritualer og spådom under påkaldelse af ånder eller lignende
emner. Det er bestemt ikke egnet for børn.
Hvordan ligger det, når vi taler ”kirkeligt” børne-tv?
Det er en helt anden sag. Kirkeligt børne-tv er nærmest ikke-eksisterende,
og det gælder både DR og TV 2. Selv op til højtider og helligdage
gives der ikke plads til det, og jeg mener, at man iflg. public
service forpligtelsen i det mindste op til højtider og helligdage bør
fortælle børnene om baggrunden for disse samt oplyse om, hvordan
det hænger sammen med vores kristne kultur og de værdier, som vi
har opbygget hele vort samfund på i Danmark. Ikke mindst i børnenes
møde med andre religioner er det vigtigt for dem på forhånd at
vide, hvad vi i Danmark står for, hvad vores rødder er, hvad vi tror på,
og hvordan de kristne værdier kan udfolde sig i hverdagslivet.
Kan du nævne eksempler på, hvordan det kan gøres?
Man kunne invitere nogle personer ind, som ved noget om både
kristendom og børn. Der findes folk, som til daglig er beskæftiget
med at dramatisere, visualisere og aktualisere de kristne fortællinger
for børnene på en nutidig og pædagogisk måde. Der er lokale
tv-stationer, som har taget handsken op. Fx sender KKR/TV via familiekanalen
ugentlige børneprogrammer, hvor der både fortælles
bibelhistorie og vises dukketeater og masser af festlige indslag for
Kirkeligt børne-tv er nærmest ikke-eksisterende, og det gælder både DR og TV
2. Her er børn og dukker, der medvirker i GPS- børneudsendelser på KKR. (foto:
Botond Fodor, KKR)
børn. Programmernes hovedtitel er GPS, og en række regionale tvstationer
har valgt at sende disse programmer.
Hvis vi sammenligner os med andre lande i Norden og Europa,
hvordan er så kvaliteten af de danske børne-tv udsendelser?
Mange af programmerne på Ramasjang er rigtig gode, f.eks. Store
Nørd. Et barnebarn på fem år er helt opslugt af disse programmer,
hvor der forskes og eksperimenteres helt lavpraktisk, så børn kan
forstå, hvad der sker. Som undskyldning for at få lov til at se dem
siger han ofte: ”Man bliver klog af dem”. og det skal nok være rigtigt.
Nordiske børne-tv programmer kåres ofte som de bedste i
Europa, og blandt dem får danske børne-tv programmer ofte priser
for at være de bedste, de mest innovative, osv.
Er der noget nyt og spændende på vej?
I de seneste 10 år har der været megen tale om, at der er en fælles
nordisk børne-tv kanal på vej.
Det lyder spændende, men er endnu ikke blevet til virkelighed.
Det er kostbart at producere gode børne-tv programmer, så det
kunne være fornuftigt at samle mange dygtige kræfter og kreative
hoveder fra hele Norden på en sådan kanal.
7

Med i tV
8
teMa
Josefine elsker at tegne (foto: Hanne Baltzer)
AF HANNE BALTZER
Skæg med J som Josefine
i børneprogrammet skÆg Med bogstaVer lærer børnene
at stave og bruge deres fantasi. 9-årige Josefine andersson
var med i programmet. og det var sjovt.
En jaguar, Jesus, Japan og et jordbærmonster. De fire var hovedpersoner i Josefines egen
historie om bogstavet J. Hun fik muligheden for at være med i DR-programmet SKÆG
MED BoGSTAVER, og det ville hun gerne. Rutineret viser hun hurtigt et klip fra udsendelsen
på den bærbare computer.
”Jeg snakkede med min faster, der kender en, der arbejder på DR, og så kom jeg med,
fordi de manglede børn til udsendelsen. Inden jeg tog i studiet, havde jeg lavet historien
og øvet mig, så jeg kunne huske alle ordene”, fortæller Josefine. På spørgsmålet om,
hvordan hun kom i tanke om ”det jagede jordbærmonster”, går hun straks i gang med at
tegne et. ”Se, sådan ser det ud! Jamen, jeg fandt bare på det.”
elsker at optræde
”Jeg ville ellers hellere have lavet en historie med h, fordi hus og mus rimer, og jeg havde en
idé,” griner hun. og ideer har hun mange af. Hun elsker at optræde, danse og synge, selvom
hun betror, at hun kan blive meget nervøs, men allerede har prøvet mange ting. Fx da hun
var til audition med MGP, børnemelodigrandprix sidste år. De første to udtagelsesrunder kom
hun igennem sammen med fire piger fra hendes klasse, men desværre ikke helt til finalen.
”Når jeg er på scenen, føler jeg, at jeg er ved at springe i luften, og det er dejligt.” Josefine
går i 3. klasse på Samsøgades Skole i Århus. I fritiden kan hun bl.a. lide at tegne,
se fantasyfilm som Harry Potter og spille på MovieStarPlanet, MSP på internettet. Der kan
man også chatte med sine venner.
(foto: DR)
Hr. SKÆG,spillet af Mikkel Lomborg,
går gerne på opdagelse i bogstavernes
univers. I programmet SKÆG
med BoGSTAVER får børnene appetit
på ord og bogstaver, som magiske
byggesten, der kan skabe ord. Børnene
kommer på besøg i Alfabetparken,
hvor han leder efter bogstaver,
der er stukket af, og som han vil
sætte sammen, så de danner forskellige
ord og meninger. Hr. Skæg
besøger også den ordblinde skiltemager,
som han hjælper med at arbejde.
”Jeg ville ellers hellere
have lavet en historie med
h, fordi hus og mus rimer,
og jeg havde en idé.”

tiLbud oM Viden teMa
AF MIKAEL ARENDT LAURSEN
I barnetS tjeneSte
forældre udruster deres barn til at klare sig godt i trafikken og i sociale relationer.
de lærer det at sidde pænt ved bordet og giver det på alle måder meget godt med
i livets rygsæk. Men i den digitale virkelighed har forældrene et problem!
Visionen for kidsandmedia dk er at være i
barnets tjeneste! Vi vil gerne sætte fokus på
den digitale virkelighed og hjælpe forældre
med at håndtere den, så de kan være kompetente
opdragere også på det felt.
Forældre udruster deres barn til at klare
sig godt på mange måder i livet. Det kan
de, fordi de selv har fået samme bagage
med fra deres forældre, men i den digitale
virkelighed har forældrene et problem. Deres
barn kender denne verden langt bedre,
end de selv gør, hvorfor de ikke kan give
barnet samme hjælp til navigationen, som
de kan på andre af livets områder.
Derfor skal kidsandmedia dk være med
til at udruste forældrene til at løse denne
opgave, så barnet kan lære at færdes trygt
og bevidst i den digitale verden. For selvom
barnet er på hjemmebane der, er der farer,
som det ikke kan kende til på forhånd. Den
opgave er vi klar til at løse i kidsandmedia
dk. Vi er klar til at guide forældrene, og vi
er klar til at være kompetente eksperter,
når der er bud efter os i medierne. I barnets
tjeneste!
digital mobning
For tiden er der særligt fokus på digital
mobning. Mobning er ikke noget nyt, men
måden, man i dag mobber på, adskiller sig
på et væsentligt punkt fra tidligere.
Tidligere var der steder og situationer,
hvor mobning ikke var mulig, og barnet derfor
var fredet. Hjemmet var et sådant sted,
hvor barnet kunne slappe af sammen med
forældre, søskende og de venner, som det
”kidsandmedia dk er klar til at guide forældrene,
og vi er klar til at være kompetente eksperter, når
der er bud efter os i medierne. i barnets tjeneste”!
kunne stole på og glæde sig over at være
sammen med. I frikvartererne kunne man
opholde sig i nærheden af den lærer, der
havde gårdvagt, og stort set vide sig fredet
fra andre børns mobning.
I dag findes dette fredede rum ikke længere.
Langt de fleste børn har mobiltelefon,
profiler på de sociale medier og deltager i
forskellige spil eller andre online aktiviteter
på internettet. Mobningen kan derfor finde
sted via disse nye kommunikationskanaler,
ligesom mobilen kan bruges til at optage
filmklip, hvor et barn ydmyges, hvorefter
klippet i løbet af sekunder kan ligge på nettet
- og måske aldrig forsvinder derfra igen!
Den digitale mobning er også fx tyveri af
profiler eller ekskludering fra digitale fællesskaber,
og alle former for mobning er
dybt sårende for det barn, som den er rettet
imod.
guide for forældrene
I kidsandmedia dk vil vi gerne sætte fokus
på fx digital mobning, så forældre kan lære
problemet at kende og får midler til at
håndtere det. Jeg er helt sikker på, at et
sådant fokus er til gavn for bl.a. de børn,
som desværre oplever dette i deres hverdag.
Gennem foredrag på skoler og i foreninger
kommer vi ud med vores viden om
børn og medier. Når du bestiller et foredrag
hos os til den lokale skole eller forening, så
er du med til at give forældre denne vigtige
viden. Se mere på www.kidsandmedia.dk
kidsandmedia dk arbejder ud fra
FNs børnekonvention, som understreger
børns ret til at bruge medierne
sammen med kravet om beskyttelse
mod indhold, som kan være
skadeligt. Den viden og de råd, som
organisationen formidler, er politisk
og religiøst uafhængige. Indtil udgangen
af 2012 støttes arbejdet af
Kavli-fonden, hvorefter arbejdet har
brug for anden finansiering, hvis det
skal fortsætte.
9

sociaLe Medier
10
AF WALDER HARTMANN
Så lad dog barnet!
de sociale medier er for
længst blevet en fast del af
danskeres hverdag, men
også flere og flere børn
bruger facebook og andre
sociale netværkstjenester
– uden at kende til beskyttelse
af deres privatliv. skal
forældre bare lade stå til?
tag i det mindste en snak
med børnene om det!
I 1912 spillede Nathansens borgerlige moralkomedie
Indenfor Murene for første
gang på Det Kongelige Teater. Gennem nu
100 år har den gamle jødiske patriark Levin
råbt sine frustrationer over datteren Esther
og hendes ønske om at gifte sig med
en ikke-jødisk mand tværs over scenens
hyggelige dagligstue.
”Aldrig, aldrig. Det skal blive løgn. Min
datter forlovet med en Herming. Aldrig!” og
”Så lad dog barnet!” er replikker fra dette
skuespil, som jævnligt er blevet citeret, når
børn og unge i generationer siden har bekymret
deres forældre med beslutninger og
aktiviteter, der ikke helt er faldet i tråd med
forældrenes normer og holdninger.
danskerne foran
Replikken: Så lad dog barnet! har fået ny
aktualitet i en tid, hvor de sociale medier er
blevet en fast del af hverdagen for mange
danskere. Statistikkerne viser, at danske
børns brug af sociale netværkstjenester ligger
over EU-gennemsnittet, idet 58 % af de

9-12-årige børn i Danmark har en profil på
et socialt netværk, mens det gælder for
hele 89 % af de 13-19-årige.
”Mor, må jeg gerne oprette en facebook
profil?” er derfor et kendt spørgsmål i mange
hjem.
Svaret: ”Nej, det er alt for tidligt!” er nok
mere sjældent, men det er kendt og afføder
næsten altid reaktionen: ”Jamen, det har
både du og far da! Må jeg ikke godt?”
Diskussionen ender for en tid med, at
barnet er skuffet, og forældrene føler sig
bare lidt formynderiske.
digitalt forbrug bekymrer
En amerikansk undersøgelse, der blev
foretaget af the Kaiser Family Foundation,
viser, at adgangen til internet har nået
uanede højder. Allerede fra otte års alderen
bruger børn mere end 22 minutter om dagen
på sociale websteder. Regner man You
Tube med, bliver det til 37 minutter.
Hvilken påvirkning udsættes børnene
for i al den tid, og hvilke begrænsninger
kan forældre indføre, når det gælder børnenes
adgang til sociale medier? og hvad bør
de sociale netværkstjenester gøre for at
styrke online-sikkerheden for de yngste?
Det bekymrer i alt fald Neelie Kroes, EUkommissionens
næstformand med ansvar
for den digitale dagsorden, at en fjerdedel
af børnene har offentlige profiler, som alle
har adgang til. Han siger ifl. TV 2 Nyhederne:
”Et stigende antal børn besøger de sociale
netværk, men mange træffer ikke de
fornødne foranstaltninger til at beskytte sig
selv online.”
”Alle sociale netværkstjenester bør derfor
straks sørge for, at mindreåriges profiler
automatisk kun kan besøges af deres god-
kendte lister over kontakter og uden for søgemaskinernes
rækkevidde,” lyder det fra
EU-kommissæren.
I øvrigt er de fleste sociale medier begrænset
til personer over 13 år; men dette
til trods kan man finde adskillige brugere af
facebook, der er yngre. Her må forældrene
have sagt: ”Så lad dog barnet!”
fordele
De sociale medier har naturligvis fordele.
Unges sociale verden bliver større, og en
hollandsk undersøgelse fra 2006 viser, at
unge hollænderes selvværd styrkes gennem
de positive bemærkninger og kommentarer,
som de får gennem de sociale
medier. De kan også være med til at styrke
forholdet til venner og slægtninge, der bor
langt væk. og så viser en nylig rapport fra
the American Academy of Pediatrics, at de
sociale medier er med til både at styrke
teenageres tekniske færdigheder og at udvikle
deres kreative evner.
ulemper
De fleste forældre tænker nok mere på
ulemperne ved de sociale medier og får
gåsehud ved at tænke på den anonymitet,
som internettet giver mulighed for. Den
14-årige pige, der kan ”lide hundehvalpe”,
kan let vise sig at være et ”sexfikseret uhyre”,
der er på jagt efter et nyt offer.
Mobning og hadefulde udtalelser eksisterer
også og kan medføre depression, angst
og det, der er værre. og så bør de store børn
naturligvis også gøres opmærksomme på, at
de informationer, som de deler med andre
gennem sociale medier, er tilgængelige for
mange andre. Når først de er givet, kan de
vise sig umulige at slippe af med.
5 GODE RÅD, NÅR DIT
BaRN ER PÅ FaCEBOOK:
• Børn bruger facebook til at opbygge
identitet og prøve grænser af.
Forbyd ikke dit barn adgang, hvis
det er fyldt 13 år. Vær opmærksom
på aldersgrænsen.
• Lær dit barn at tænke på konsekvenserne
ved det indhold, han/
hun lægger ud – både i forhold til
sig selv og andre.
• Sæt dig sammen med dit barn og
gennemgå funktionerne på facebook.
Hjælp med at indstille de private
indstillinger.
• Lav sammen med dit barn et klart
regelsæt for, hvem der må tilføjes,
hvor lang tid der må bruges på
facebook, osv.
• Følg med i, hvad dit barn foretager
sig på facebook – sid gerne ved siden
af.
(Kilde: www.voresbørn.dk)
hvad gør vi så?
Mange voksne kunne passende begynde
deres indsats for at hjælpe børn og unge
ved at tage et godt råd fra engelske Thomas
Bigum til indtægt. Thomas Bigum, der
var med til at undersøge engelske forhold
omkring de sociale medier, fandt ud af, at
familielivet lider under et stort forbrug af
sociale medier og e-mails. Undersøgelsen
viste, at både forældre og børn føler sig
overvældet af de enorme mængder af beskeder
og opdateringer, de modtager gennem
sociale medier. På baggrund af dette
råder han derfor: ”Vær opmærksom på, at
der ved lysten til at gå online kan være tale
om en angst for at være offline. Hvis du
mener, du selv har et overforbrug af online
tid, så bearbejd din angst. Der er masser af
tidspunkter, hvor du kan sige til dig selv:
’Tænk, at spilde sit liv på at gå og være
bange for at gå glip af noget."
11

ørn & Medier teMa
12
AF ZENIA LARSEN
Forældre lærer om børns medievaner
spørgelysten er stor, når foredragsholderne fra kidsandmedia dk holder foredrag for
forældre om børnenes liv med digitale og sociale medier. for det er udfordrende for
forældrene at vejlede deres børn i et socialt univers, de ikke selv kender særlig godt.
Forældrene kan være sikre på altid at få et kvalificeret
svar, mener Mikael Arendt Laursen, der er ny
generalsekretær for KLF, Kirke & Medier. (Fotos:
Christina Kabel, Kirkeligt Medieakademi)
Børn i dagens Danmark er ikke kun sociale,
når de er sammen i fysisk forstand. Mobiltelefoner
og forskellige spil og sociale netværk
betyder, at børnene interagerer med
hinanden, også når de er hver for sig. Det
betyder nye udfordringer for forældrene,
der ikke selv er vokset op med de digitale
medier. Men heldigvis er der hjælp af hente.
For eksempel ved at deltage i et foredrag
med kidsandmedia dk.
En af foredragsholderne er Mikael
Arendt Laursen. Han oplever, at forældrene
har mange spørgsmål og generelt er meget
interesserede i at kunne hjælpe deres børn
bedst muligt.
”Når jeg tager ud, har jeg selvfølgelig et
foredrag parat, men en aften forløber som
regel som en løbende dialog. Typisk sidder
forældrene med nogle helt konkrete problemstillinger,
som de gerne vil have svar
på, Her understreger
jeg altid, at vi
ikke har svaret på
alting, men vi kan
guide,” fortæller
Mikael Arendt
Laursen.
Privat at sende
sms
En af de svære problemstillinger, som mange
forældre kommer ud for at måtte tage
stilling til, er, om de kan tillade sig at læse
barnets sms’er, hvis de har mistanke om,
at det bliver udsat for digital mobning. Her
er forældrene som regel delt i to lejre, hvor
den ene mener, at man aldrig må gøre det
uden barnets tilladelse, fordi det er en
krænkelse af dets privatsfære. Andre mener,
at man har pligt til at gøre det, hvis det
er nødvendigt for at kunne hjælpe sit barn.
”Her er der sådan set kun to mulige løs-
ninger: Enten gør man det, eller også gør
man det ikke – men gennem dialogen med
foredragsholderen og de andre forældre får
man lettere ved at tage stilling og vurdere,
hvordan man vil forholde sig,” siger Mikael
Arendt Laursen.
digital mobning
Emnet digital mobning har langt de fleste
forældres interesse. Det er noget, som
mange desværre har inde på livet, og når
det foregår i en klasse, berører det alle.
Heldigvis oplever Mikael Arendt Laursen, at
forældrene er meget interesserede i at løse
problemerne. og det er hans oplevelse, at
interessen er lige stor, hvad enten man har
et barn, der bliver mobbet, eller et barn,
der mobber.
Men naturligvis kan det være svært at
komme helt til bunds i en svær problemstilling
i løbet af et enkelt foredrag. Derfor uddeler
foredragsholderne altid materialer, så
forældrene kan komme i kontakt med kidsandmedia
dk efterfølgende.
”Der er altid nogle, der til et foredrag
sidder og har noget på hjerte, som de ikke
rigtig har lyst til at dele offentligt,” fortæller
Mikael. ”Det er vigtigt, at disse forældre
også har mulighed for at få hjælp, og de
kan så læse vores materiale eller ringe efterfølgende
– så forsøger vi at guide dem
bedst muligt. og hvis jeg ikke selv har et
svar på hånden, sender jeg spørgsmålet videre
til en af de fire eksperter, som er tilknyttet
projektet. Så forældrene kan være
sikre på altid at få et kvalificeret svar.”

kreatiV Verden teMa
AF ZENIA LARSEN
I Shanes Verden har alting værdi
en tom juiceflaske er i manges øjne lige til at smide ud. Men med sit kreative blik er shane
brox ikke i tvivl om, at flasken kan bruges til noget. i børneprogrammet shanes Verden
bygger han juiceflasken om til en føntørrer, som frisøren frida faconklip bruger til at sætte
håret på alle de fine, lokale fruer, der skal til landsmøde i kommunen.
Frisørsalonen har Shane også bygget af ting, som for andre ser ud
som ubrugeligt skrammel. På den måde gør han førhen betydningsløse
genstande til vigtige bestanddele i de fantasiuniverser,
han bygger, fortæller og leger sig gennem i løbet af sine udsendelser.
”Jeg vil gerne inspirere børnene til at udforske deres kreativitet
endnu mere,” fortæller Shane om baggrunden for Shanes Verden.
”Min mission er at skabe et sted, hvor børn har tro på sig selv og
mod til at lytte til deres intuition.”
Mod til at være sig selv
Som barn legede Shane store, episke lege. Han kunne bruge flere
uger på at lege sig gennem fantasiuniverser, der strakte sig over
flere generationer. Legen var så stor en del af Shane, at han fortsatte
til langt ind i teen-årene. Men han følte sig forkert, og legen
blev til noget hemmeligt, som han skammede sig lidt over.
Senere uddannede han sig til designer. Arbejdsløsheden var stor,
men for Shane var det altafgørende at få et job. Så han tilpassede
sine aktiviteter til tidens trends, og det gjorde han så godt, at han
blev headhuntet af Levi’s, hvor han arbejdede i næsten ti år. Men
selvom det var et interessant job, som sendte ham verden rundt, oplevede
han, at der var noget, han lagde låg på og ikke fik brugt. Til
sidst sagde han op for at finde tilbage til det, han havde glemt.
(foto: Rolf Konow)
FaKTa
Shane Brox blev født i canada og har en
norsk mor og en dansk far. Han voksede op i
canada og Norge, men flyttede til Danmark
for at uddanne sig til designer på kunsthåndværkerskolen
i Kolding. Shane har, udover
at lave Shanes Verden, skrevet børnebøger
og lavet kreative projekter i samarbejde
med blandt andet Panduro Hobby, Royal
copenhagen og Red Barnet.
Shanes Verden er en række tv-udsendelser
for børn, der blev vist første gang i
2008. DR genudsender jævnligt udsendelserne,
der også kan ses på dr.dk/oline.
Det viste sig, at det var lettere sagt end gjort. Han havde lavet
om på sig selv så længe, at det krævede en grundig, mental oprydning
at opdage, hvad der gjorde ham glad.
”Jeg brugte nogle år i terapi, og det var en stor luksus at kunne
arbejde med mig selv og finde ud af, hvad det var, jeg havde holdt
nede og skulle have fat på igen.”
en kreativ verden er en større verden
For Shane var løsningen projekter, hvor han kunne inspirere børn
til at udvikle deres kreativitet og give dem mod til at følge deres intuition.
Ønsket om at inspirere andre i en kreativ retning gennemsyrer
alt, hvad han laver.
”Evnen til at tænke kreativt er enormt vigtig. Se for eksempel
på månelandingen. Det krævede, at nogle havde fantasi til at forestille
sig muligheden, troen på, at det kunne lade sig gøre og modet
til at gøre forsøget,” forklarer han.
Så det at være kreativ er langt fra kun noget med at tegne og
male. En kreativ verden kan mere. Den er større og har en rummelighed,
der giver grobund for at acceptere hinandens forskelligheder
og det, der er anderledes - hvad enten der er tale om ting eller
mennesker.
13

noter
14
Millioner af seere så dronningen
Takket være tv er de fire årtier med Dronning Margrethe som regent
de bedst dokumenterede 40 år i verdens- og danmarkshistorien.
Levende billeder fra de mange år spillede en central rolle i
den musikalske og historiske rejse gennem fire årtier, som DR fejrede
Dronningen med, og seerne var stærkt interesserede i at tage
med på rejsen. Der var også masser af seere hele den festlige
weekend, hvor man kunne svælge i musik, se kjoler og hatte, iagttage
udenlandske gæster, høre taler og kommentarer om de kongelige.
I januar brugte mange tid foran tv for at følge regentens 40 års jubilæum. TV 2s
direkte interview med majestæten blev set af 1.008.000 seere i gennemsnit – og
af knap 1,1 mio. danskere, da flest så med. (foto: TV 2)
Vind en dab radio
Denne rebus er kreeret af kunstner Verner Schmidt.
Tak for de mange rigtige svar på vores sidste rebus, hvor der
skulle stå ”julefred”. Vinderen er Ejner Mikkelsen fra odense.
Vi ønsker tillykke.
Du kan også vinde en DAB radio. Send din løsning på rebussen
til info@klf.dk eller KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22,
7080 Børkop senest den 2. april.
det vigtigste først
Bogen ’Det vigtigste FØRST’ giver
tips til præster og mediefolk, der
vil ud over kanten med kirkens
budskab. Præster skal ikke være
bange for konflikt, men turde involvere
sig i den offentlige debat
med korte og klare udtalelser.
Det er en af pointerne i bogen
"Det vigtigste FØRST", der udkom
på Kirkernes Mediedag den
21. januar. Bogen giver en række
tips fra dygtige kommunikationsfolk, heriblandt journalist og teolog
Iben Thranholm, institutleder Johs. Nørregaard Frandsen,
chefredaktør Jan Kristensen, kommunikationsrådgiver Lotte Hansen
og journalister som Kurt Strand, Pernille Stensgaard, Anders
Laugesen og Mikkel Hvid. Rådene omhandler alt fra pressekontakt
og skriveproces til brandslukning. Bogen er redigeret af Svend
Løbner, der er direktør for Kirkeligt Medieakademi.
dab radio i gave
Meget tyder på, at danskerne har haft travlt med at anskaffe sig
DAB-radioer og har givet hinanden digitale julegaver under træet i
2011.
En opgørelse, som DR Medieforskning har lavet, viser, at danskerne
lægger en større og større andel af deres samlede radiolytning
på de digitale platforme, og udviklingen har især taget fart i
de sidste uger af 2011. (foto: DR)

nYt
AF THUE RAAKJÆR JENSEN
Radio 24syv snakker
”De ringer – og vi snakker” – sådan blev Radio24syv
anmeldt i Kristeligt Dagblad efter
den første nats udsendelse den 1. november
sidste år. Man gik i luften kl. 24, og planen
var at plagiere den første radioudsendelse
nogensinde fra julenat 1906. Derfor blev der
spillet julemusik, og juleevangeliet blev læst
højt. Men måske for at dække bredden blev
lytterne også spurgt til, hvad de havde på –
eller måske ikke på – når de ringede ind. Og
nej – sproget er ikke det, vi kender fra P1.
Siden lærte vi så radioen at kende. Det er
tale-radio. Der er stort set ingen musik. Det er
tale – tale – tale. Eller måske nærmere snak
– snak – snak. Typisk er der mindst to radioværter,
som spiller op til hinanden i temaudsendelser.
De første dage var det tydeligt, at
radioværterne ikke var vant til at lave radio.
Der manglede også i den grad en redaktionssekretær
til at luge ud i sproget.
Man lærer vel
Ret hurtigt blev der mere styr på radioen.
Det er stadig tale-radio, men man mærker
tydeligt, at rutinen kommer radioværterne
til hjælp. De er ikke længere så ofte nødt til
at forlade en udsendelse for at stille p-skiven
på deres bil. Man annoncerer ikke
nødvendigvis alle de tekniske ting, som
man ikke kan finde ud af. På den anden
side så kan radioen aldrig blive en traditionel
radiokanal, når Mikael Bertelsen og
Mads Brügger er programchefer. Nyhederne
er dog begyndt at lyde som en radioavis
og ikke som en 7. klasse, der leger radio.
har radioen mange lyttere?
På Berlingske Media kan man læse: ”Knap
500.000 danskere stiller i gennemsnit ind
på Radio24syv i løbet af en uge - svarende
til en ugentlig dækning på 10 procent. Det
viser de allerførste officielle lyttertal fra Gallup,
der måler danskernes direkte radioforbrug.
Lyttermålingen viser også, at Radio-
24syv har erobret en share på to procent af
den samlede radiolytning i Danmark efter
blot fire uger i æteren.“Vi kan nok ikke ønske
os nogen bedre start for Radio24syv.
Der er tale om meget flotte lyttertal, og vi er
kun i begyndelsen. Vi må tage tallene som
en klar indikator på, at der er et reelt behov
for det indhold og den stil, som Radio24syv
har lagt for dagen. Nu handler det om at
kvalificere indholdet yderligere i den kommende
tid,” siger Lisbeth Knudsen formand
for bestyrelsen bag Radio24syv.”
P1’s lyttere
Den nye radiokanal er ikke gået ud over
P1’s lyttertal, oplyser DR på sin hjemmesi-
de. P1 har en fast skare af lyttere, som
åbenbart ikke lader sig rokke af Radio-
24syv. Nu er det så også et spørgsmål om
P1 og Radio24syv appellerer til den samme
lytterskare. Det kan godt være, at de
fleste lyttere af P1 kan spejle sig i Radio-
24syvs to første ambitioner:
• At skabe en ny radiooplevelse - at give
plads til folk med noget på hjerte.
• At styrke radioen som nyheds- og aktualitetsmedie.
Det kan måske være lidt sværere med de
tre sidste:
• At få tag i yngre lyttere.
• At give plads til talenter og til at eksperimentere.
• At satse på en høj grad af lytterinvolvering.
Hvilken radiokanal ønsker sig ikke yngre
lyttere, da man så har lyttere lang tid frem
– talent, eksperiment og lytterinvolvering er
også godt – men vel ikke for enhver pris.
Tale-radio er langsom radio. Langsom
radio forbindes med kvalitet. Men kvaliteten
kan let blive ødelagt af radioværter, som må
forlade studiet for at stille en p-skive, snakker
privat med medværten eller har et sprog,
hvor kammertonen ikke er helt stemt. Mon
antallet af lyttere er dalende?
15
(Foto: Colourbox)

MedLeM
16
AF WALDER HARTMANN
MEDlEMSpoRtRÆt: iværksætter,
initiativrig optimist, kristen
selv om man er født på landet og har gået i stråtækt skole, kan man godt ende som
bygningsingeniør og kristen iværksætter. Willy risbjerg har aldrig ladet sig standse af
tilsyneladende umuligheder, men har til fulde levet op til sine egne fire teser, når det
gælder et indholdsrigt liv, ikke mindst nr. 4 – bøn virker hver gang og kan åbne lukkede
døre. dette gælder også, når der skal hverves medlemmer til kLf, kirke & Medier.
Willy Risbjerg har aldrig ladet
sig standse af tilsyneladende
umuligheder.
I 1965 blev Willy Risbjerg,
der er distriktsformand
for KLF, Kirke &
Medier i Midtjysk distrikt
og lokalforeningsformand i Ikast, Bording
og Engesvang, medlem. Han var dengang
26 år og lod sig overbevise om, at KLF, Kirke
& Medier var en forening, han som kristen
burde være medlem af. For otte år siden
fandt han ud af, at hans lokale forening
kun havde en halv bestyrelse, og
denne havde i øvrigt opgivet at finde nye
bestyrelsesmedlemmer. Risbjerg lod sig
opstille som bestyrelseskandidat – og blev
valgt! To år senere blev han formand, gik i
gang med at finde nye bestyrelsesmedlemmer
– og leder nu stadig en fuldtallig
bestyrelse.
Kirke & Medier satte sig for at finde ud
af, hvad det er, der i den grad motiverer et
menneske til at gøre en indsats for at skabe
interesse for og puste nyt liv i en organisation,
der gennem en årrække har mistet
alt for mange medlemmer, og hvis aktivitetsniveau
ellers kun på landsplan lever
op til sin fornemme målsætning.
Fortæl os lidt om din baggrund. Hvad har du
i bagagen, som får dig til at bruge så megen
tid på kirkelige aktiviteter, som du gør?
”Jeg er født på en gård mellem Tarm og
Nørre Nebel. Her voksede jeg op sammen
med to søskende. Mine forældre var aktive
i Indre Mission, så vi kom meget i kirken og
gik som noget naturligt i søndagsskole. Der
blev mine tanker også rettet mod ydre mission.
Her ventede nemlig en lille indsamlingsbøsse
– udformet som en negerdreng,
der nikkede til tak, hver gang vi puttede en
mønt i hans skål.
Jeg brugte også megen tid i KFUM og i
håndboldklubben i Sdr. Vium.”
en aktiv ungdom
Skulle du ikke som ældste søn på fædrenegård
have været landmand?
”Det havde min far i hvert fald en idé om,
så jeg kom ud at tjene, - bl.a. på en gård i
Rangstrup i Sønderjylland. Det var hårdt og
fremmede ikke min interesse for landbruget.
I stedet ville jeg være håndværker.
Et halvt års skoleophold på Blåkilde
Ungdomsskole bestyrkede mig i ønsket om
at få en håndværkeruddannelse og siden
læse videre til ingeniør i Horsens. Under
min læretid i Lunde fik jeg lov til at prøve
lidt af hvert. Bl.a. solgte vi ligkister, så jeg
hjalp ofte med at lægge den døde i kisten."
Det må have været slidsomme år for dig, der
kun havde syv års skolegang?
”Vi var flere på skolerne, der havde samme
baggrund, men vores jyske sejhed og arbejdsomhed
gjorde, at mange af os klarede
os bedre end dem, der kom med både
real- og studentereksamen.”
taknemlig
Willy Risbjerg fortæller alt dette med en
passende blanding af taknemmelighed og
bevidsthed om, hvor hjælpen til alt dette
kom fra. Det samme gælder, når han fortæller
om værnepligten hos civilforsvaret i
Herning, de mange byggeprojekter, som
han samtidig var engageret i, og det efterfølgende
aktive arbejdsliv, hvor han måtte
lære at handle, være resultatorienteret og
at tage hurtige beslutninger.
Manden Willy Rishøj fik tilsyneladende
alt til at gå op i en højere enhed. Familielivet
sammen med Ebba fra Lønborg og deres
tre døtre blev godt og harmonisk. Der
kunne egentlig have været fire, men den
første døde under fødslen, hvilket naturligvis
var et chok for begge forældre. De følte
sig alligevel ikke svigtet af Gud og skrev på
den lille gravsten: ”Herren gav, Herren tog,
Herrens navn være lovet.”
det kirkelige engagement
Willy Risbjerg har altid prioriteret foreningsliv
højt. Han har siddet i flere bestyrelser –
ofte som formand. og så har han altid elsket
og beundret børn og gerne villet videregive
sine kristne værdier til dem.

Mange flere burde være medlemmer
af KLF, Kirke & Medier, mener
ildsjælen Willy Risbjerg.
(foto: modelfoto)
Hvad er drivkraften bag dit kirkelige
engagement?
”Jeg har en klippefast tro på Jesus Kristus
som Guds søn og verdens frelser og på den
treenige Gud, at han kendte mig, før jeg blev
født, vil følge mig hele livet – gennem døden
og opstandelsen til det evige liv.”
Hvordan kommer denne overbevisning så til
at præge hverdag?
”Jeg har fire læresætninger i mit liv:
1. Hvor der handles, spildes der, og hvis der
ikke spildes, er udviklingen gået i stå.
2. Jeg tror på det gode i ethvert menneske,
indtil det modsatte er bevist.
3. Jeg kan ikke elske Gud som skaber,
hvis jeg hader mennesket, som er hans
skabning.
4. Bøn virker hver gang og kan åbne lukkede
døre.
Gælder dette også i din holdning til indsatsen
for KLF, Kirke & Medier?
”Det har medvirket til, at vi gennem en bevidst
og ihærdig indsats har skaffet 100
nye medlemmer i vort område. 30 af disse
er unge familier med små børn.
Hvis vor forening skal bestå og udvikle
sig, er vi nødt til at hverve flere mennesker,
end vi mister. Når jeg tager af sted for at
hverve medlemmer, folder jeg forinden mine
hænder og beder Gud om at gå foran mig,
for hvorfor skal jeg gøre alt arbejdet selv, når
Gud er bedre til at påvirke mennesker, end
jeg selv er. Det er jo for ham, jeg virker.
Jeg mener, at KLF, Kirke & Medier er og
bør være en gren af Guds værk i Danmark.
Som en kristen lytter- og seerorganisation
må vi arbejde for at få det kristne budskab
integreret i udsendelserne. Dette gælder
ikke mindst i udsendelser for børn.”
en mængde af ideer
Willy Risbjergs mange ideer kunne fylde
hele bladet, men her til slut nævner vi bare
i flæng: KLF, Kirke & Medier skal være en
vågen og ikke lunken vagthund, hele tiden
være parat til at gå ind i en konstruktiv debat,
søge samspil med danske kirker og
menighedsråd, medvirke til udvikling af
programmer med kristent indhold, tilbyde
samarbejde med kristne skoler og efterskoler
etc.
”I alt vores arbejde” siger Risbjerg, ”er
det særdeles vigtigt at tone rent flag. Vi
skal ikke pakke kristendommen ind, men
fortælle det, Jesus har påbudt os. I øvrigt
skal vi ikke lade os vejlede og vildlede af en
masse ukyndige mennesker.”
17

egionerne rundt
18
tV SYD:
Vi inddrager seerne
– og de kan lide det
En torsdag aften på Rødding Højskoler indbyder TV SYD til temamøde,
hvor emnet er ”Rundt om os selv”. Snakken går hurtigt omkring
de hyggelige runde borde. Repræsentanterne fra de mange forskellige
organisationer og sammenhænge har tydeligt mødt hinanden
før. Stemningen er fin, spørgsmålene til TV Syd fair formuleret, og
deltagerne i temamødet får viden med hjem. I aften medvirker projektleder
på Seerne Viser, Bjørn Olsen, TV Syd. Han er optaget af at
inddrage seerne. Jo mere, jo bedre.
Eks.: seerfotos inddrages i nyhedsdækningen
AF HANNE BALTZER
Seerne, seerne, seerne. Normalt er tv-stationerne optaget af seertallene,
og det er TV Syd også, men de ser samtidig en stor mulighed i
at inddrage seerne. Billeder og videoer fra seerne sættes på stationens
facebook side og bruges i stationens udsendelser. Man kan
også online følge med i historier på vej og give sit besyv med på alt
fra events til nyhedsindslag. Der er ingen grund til at vente på dyre
seerundersøgelser; journalisterne får på facebook en række tilbagemeldinger,
kontakter, nye ideer osv. og seerne får oplevelser.
- Det handler om at inddrage seerne og se, hvad seernes egne
videoer kan bruges til. Dagligt klikker 2 mia. ind på You Tube på in-
Foto: Niels-Viktor Mølsted

ternettet, og 2,4 mio. danskere er på facebook. Det skal vi benytte
os af, siger journalist Bjørn olsen.
Vil bruge potentiale
De sociale medier rykker voldsomt ved det traditionelle mediebillede.
Der er ikke tale om massekommunikation, hvor man alene informerer/
taler til. Nærmest omvendt: Dialog og inddragelse af seerne
er det vigtigste. Der føler seeren sig taget seriøst. ”Et enormt
potentiale”, mener TV Syd.
- Nogle kolleger har sagt: ”Hvorfor skal vi vise det bras?”, men
”det bras” har seere, selv om der bestemt også er tekniske udfordringer,
indrømmer Bjørn olsen. Hans opgave på Seerne Viser er at
gøre seernes videomateriale egnet til tv-udsendelser, og han
har også hjulpet seere med at filme. Erfaringen er, at der
bestemt ikke er noget økonomisk vundet ved at lade seerne
filme. Tværtimod er der tale om meget dyre indslag.
- Men seerne får noget andet, end hvis vi sendte en journalist
ud for at lave den samme historie, mener Bjørn olsen.
seerne fik syn for sagen
I 2011 var et af målene hos TV Syd, at de skulle vise flere
seervideoer, bruge de sociale medier på internettet
bedre og komme ud på mobiltelefonerne. Det lykkedes i
stor udstrækning.
Når seerne opdager, at det giver mening at følge nyhederne
fra fx TV Syd på facebook, mobil og hjemmesiden,
så vil de meget gerne være med, og det understøtter
TV Syds vision om at være seernes station. Det nye
videokoncept tiltrækker nye målgrupper, fx de unge, som færdes
hjemmevant på nettet.
Hvor medierne tidligere havde en række antagelser om kunderne,
har de nu nærkontakten. Den direkte dialog tilbyder endda kunderne
at producere indhold til medierne med hjælp fra professionelle.
Borgernes indslag og ideer vil aldrig kunne erstatte de professionelle
journalisters arbejde. Borgerjournalistik er beskrivende og
beriger vore medier, men den arbejder ikke kritisk. Den værdifulde
opgave har de professionelle medier fortsat.
TV Syd inddrager seerne
• Ved at bruge deres billeder og videoer
• I nyhedsdækningen
• I produktionen
• Ved research og udvikling af ideer
• Se mere på www.tvsyd.dk
(foto: Hanne Baltzer) (foto: Hanne Baltzer)
erik brix Linden, med i tV syds
repræsentantskab. udpeget af
kLf, kirke & Medier
”Jeg har været med i distriktsbestyrelsen i Sønderjylland i
mindst 20 år og i TV Syds repræsentantskab i en årrække
– sidst genvalgt i foråret 2011. I TV Syds repræsentantskab
er jeg med til møder to gange årligt, hvor jeg får ajourført
min viden om, hvad der foregår på TV SYD, og det refererer
jeg så videre i distriktsbestyrelsen.
KLF, Kirke & Medier har været med fra TV SYDs start. Vi
har løbende ideer til journalisterne, og flere gange har vi
foreslået TV SYD at producere kirkelige udsendelser, men
hver gang er svaret det samme: Vi fletter det kirkelige ind i
den almindelige produktion. og det gør de nu også af og til.
Jørgen schmidt, med i tV syds
støtteforenings bestyrelse.
udpeget af kLf, kirke & Medier
”Det er interessant at være med til disse møder hos TV Syd,
fordi jeg får en oplevelse af, hvad der sker på stationen.
Desuden får jeg mulighed for at kommentere arbejdet og
journalisternes prioriteringer. Sidste møde hed ”Redaktør
for en aften”, hvor vi inddelt i grupper skulle prioritere en
nyhedsudsendelse. Det var sjovt - og svært. Man skulle argumentere
for sine valg og sad i de samme udfordringer,
som journalisterne gør hver dag: ”Det her, er det, vi vælger
at bringe.”
Lige nu følger vi også spændt bygningen af et nyt TV
SYD domicil i Kolding, der står færdigt i januar 2013.”
19

arrangeMenter eftertanker
20
Distrikt Nord
Generalforsamling og møde den 14. maj kl. 19 i Sognegården,
Bredgade 104, Brønderslev. Redaktør Hanne
Baltzer taler om ”Mennesker i medierne”.
Sydøstvendsyssel
Årsmøde den 16. april kl. 18 med middag, foredrag og
generalforsamling. Landsformand Lars-Peter Melchiorsen
medvirker. Vær med i Vodskov Sognegård, Tidselbakken 2
A, 9710 Vodskov.
Nordvestjysk distrikt
Holstebro og Omegn
Årsmøde og generalforsamling den 13. marts kl. 19.30 i
Mejdal Kirke, Prins Burisvej 29, Holstebro. Foredrag om
”Kirke & Medier i tiden” ved organisatorisk næstformand/
journalist Jens Kr. Lynderup.
Distrikt Randers-Djursland
Grenaa og omegn
80 års jubilæumsfest og generalforsamling i Grenå sognegård,
Nørregade 1, Grenå, den 12. marts kl. 19.30. Festtale
ved Bjarne Dueholm. Vera Mikkelsen synger og spiller.
Midtjysk distrikt
Forårsmøde. ”Mød TV/ Midt-Vest.” Direktør Ivar Brændgaard
vil fortælle om de nye udfordringer og muligheder på
TV/Midt-Vest. Den 27. marts kl. 19.30 i Hedeagerkirkens
samlingssal, Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning.
Ikast-Bording-Engesvang
Generalforsamling med organisatorisk næstformand, Jens
Kristian Lynderup. Hans emne er: ”Hvordan formidles kristendom
i den moderne verden gennem medierne?” Den
1. marts kl. 19.30 i Menighedshuset Ansgar, Gl. Kongevej
64, 7442 Engesvang.
Vestjysk distrikt
Vorgod
Forårsfest den 19. marts kl. 19.30, Ådalsvej 7, Vorgod.
Leder af ”Arkens Radio” i Esbjerg, Bent Larsen, fortæller
om ”Værestedet”, hvor der både er en café, boghandel og
radiostudie. Derefter generalforsamling.
Sydvestjysk distrikt
Forårsmøde med generalforsamling i Helle Hallen, Vrenderupvej
40c, 6818 Årre. Den 6. marts kl. 19.30 kommer
Janne Wibroe og fortæller om DR Kirken.
Varde og omegn
Møde og generalforsamling den 22. februar, kl. 19.30
i konfirmandlokalerne, Vestervold 1, Varde med Bjarne
Dueholm.
Blåhøj-Filskov, Sdr. Omme
Den 21.februar, kl. 19.30 er der forårsmøde / generalforsamling
i Filskov Sognegård, Sognegårdsvej 7. Jette
Seidenschnur taler om ”Et liv i frihed efter 33 år som Jehovas
Vidne”.
Sydøstjysk distrikt
Forårsmøde og generalforsamling i Gårslev Missionshus
den 13 marts kl. 19.30. Landsstyrelsesmedlem Peter
Thomasen taler.
Hedensted
Forårsmøde og generalforsamling den 7. marts kl. 19.30
i Hedensted Kirkecenter, Kirkegade 15, 8722 Hedensted.
Indlæg om ”Ældre og medier” ved landsstyrelsesmedlem
og kasserer Kim Borregaard Eriksen.
Lindved og omegn
Forårsmøde med generalforsamling den 11. april kl.
19.30 i Tørring Missionshus, Bredgade 44, 7160 Tørring.
Direktør Kurt Johansen, Sat 7, medvirker.
Give
Forårsmøde og generalforsamling den 8. marts kl. 19.30
i Give missionshus, Fredensgade 6, Give. Mediepolitisk
næstformand Henning Bjerg Mikkelsen taler om ”Mediernes
magt og afmagt”.
Vejle
Forårsmøde og generalforsamling den 3. marts kl. 14,
Bakkelyparken 51, Vejle. Walder Hartmann fortæller om
oplevelser fra KLF, Kirke & Medier.
Distrikt Sønderjylland
Årsmøde med generalforsamling den 29. marts kl. 19.30
i Herrestedgaard, Herrestedtoft 1, 6520 Toftlund. Tale
ved mediepolitisk næstformand Henning Bjerg Mikkelsen.
Toftlund Kirkes Børnekor medvirker. Kaffe: 50 kr.
Aabenraa
Forårsmøde den 5. marts kl. 19.30 i Nicolaihuset, Sct. Nicolai
Gade 21, 6200 Aabenraa. Landsformand Lars-Peter
Melchiorsen taler: ”KLF, Kirke & Medier mod nye mål.”
Sangkoret EKKo medvirker.
Haderslev
Årsmøde med generalforsamling den 18. april kl. 19.30 i
Gl. Haderslev sognehus, Storegade 93, 6100 Haderslev.
Bjarne Dueholm taler om ”Livet på den digitale motorvej”.
Alssund
Årsmøde og generalforsamling den 20. april kl. 19.30 i
christiansgården, Ringgade 102, Sønderborg.
Landsstyrelsesmedlem Thea Kvist Sørensen taler om aktuelle
udfordringer i KLF, Kirke & Medier.
Distrikt Vestsjælland
Kalundborg og Jyderup m.fl.
Årsmøde og generalforsamling den 26.03 kl.. 19.30 på radiostationen
Gisseløre, Radiovej 12, Kalundborg.. Jens chr..
Seeberg sætter ”Fokus på nye mediemuligheder på tv og
radio”.
Distrikt Øresund
Årsfest med generalforsamling den 16. april kl. 18 i Hillerød
Kirke. Morten Resen, TV 2 morgenvært, underholder.
når solidaritet
er et mirakel
AF BJARNE DUEHoLM
Vi vil tit og ofte gerne være solidariske med
dem, det går godt her i livet. Det kniber nok
mere med at være solidariske med dem, der
ikke har noget at prale med.
Det er let være solidarisk, så længe det
ikke koster noget, eller vi skal give afkald på
noget.
Der er én, der er blevet solidarisk med os,
nemlig Jesus Kristus. Han gav afkald på alt
det, han ejede i himlen hos sin far, for at blive
solidarisk med os. Vi synger i en sang om, at
Jesus forlod sin Faders lyse himmel for at
komme til os med sin uendelige kærlighed, ja
for at blive solidarisk med os i vor fortabthed.
Jesu solidaritet med os er et ufatteligt mirakel.
Det er vanskeligt for os at forstå. Det behøver
vi heller ikke. Vi må have lov til at tro det.
I solidaritetens navn blev Jesus Kristus for
os den ypperstepræst, der bragte alt det til
Gud, som vi mennesker ikke kunne. Han
bragte soning for din og min skyld. Guds kærlighed
til sine skabninger blev åbenbaret ved,
at Jesus kom til vor jord ”som barn på bare
fødder”, at Jesus blev mennesker lig i et og
alt, dog uden synd. Jesus blev ved solidaritet
lig med os, så han både kunne lide for os og
lide med os. Hans solidaritet har givet os nyt
liv og ny håb for den fremtid, der ligger foran
os. Vi har ved solidariteten fået adgang til vor
GUD i himlen, og det giver styrke og trøst ind i
den hverdag, vi alle har. God solidaritet.

kirkeLige PrograMMer
KLF, Kirke & Medier arbejder for kirke og tro i de medier, der når alle danskere.
Kirkelige programmer
dr radio
Morgenandagten
Nu kan du høre Morgenandagten på P2 DAB kl. 8.05
eller på DR2 kl. 8.05.
Efter at være flyttet væk fra FM er Morgenandagten nu
tilbage ,hvor den i sin tid begyndte for 80 år siden: på
Kalundborg langbølgesenderen, hvor den kan
modtages fra hele landet.
religionsrapport
Religionsrapport sendes tirsdag kl.11.30-12.00.
Den genudsendes tirsdag kl. 02.03, lørdag 00.30
samt søndag 07.30 og 19.03 på digital radio.
Mennesker og tro
Mennesker og Tro på P1 sendes onsdag kl.
11.33-12.00. Programmet genudsendes søndag
08.03, 19.33 og 00.30 på digital radio.
radiogudstjenester
Radiogudstjenesterne sendes på P1, søndag kl.
9.54-11.05.
før søndagen
Lørdag kl. 17.10 på DR1.
dr kirken
Søndage kl. 14 på DR1
Februar: Flemming Kloster Poulsen
Marts: Birgitte Rosager Møldrup
Påske: Niels Hviid – Gellerup Kirke i Aarhus
(Palmesøndag, Langfredag, Påskedag og 1. søndag
efter påske)
Flemming Kloster Poulsen
Birgitte Rosager Møldrup
radiogudstjenester kl. 9.54 på P1
DaTO STED PRÆDIKaNT
19. februar Brøndbyøster Kirke ove Kollerup
26. februar Gentofte Kirke Leif Ruhlmann Evald
4. marts Frisalen Salem, Frederiksværk Tomas Lindholm
11. marts Vor Frelsers Kirke, Esbjerg Trine Villumsen
18. marts Vor Frue Kirke, Roskilde Sofie Frost Bondorf
25. marts Strandby Metodistkirke charlotte Thaarup
1. april Helligåndskirken, Flensborg Viggo Jacobsen
5. april. Skærtorsdag Kastelskirken, København Kirsten Busch Nielsen
5. april. Skærtorsdag. Kl. 16.03 Nærum Adventkirke, Adventisterne Michael Bidstrup
6. april. Langfredag Kastelskirken, København Thomas H. Beck
6. april. Langfredag. Kl. 16.03 Holmens Kirke, København Liturgisk gudstjeneste
8. april. Påskedag Kastelskirken, København Gyrite Madsen
9. april. Anden påskedag Kastelskirken, København Peter Skov-Jakobsen
9. april. Anden påskedag. Kl. 16.03. Helligåndskirken, København
Grønlandsk gudstjeneste
Jens-Kristian Kleist
15. april Ganløse Kirke Kathrine Lilleør
22. april Brændkjær Kirken, Kolding Iben Munkgaard Davids
29. april Aarhus Domkirke Poul Henning Bartholin
4. maj. Bededag Sankt Stefans Kirke, København Pernille Østrem
6. maj Endeslev Kirke, Roskilde Stift camilla Diderichsen
13. maj Nr. Lyndelse Kirke, Fyns Stift Thue Gøtterup Petersen
17. maj. Kristi himmelfartsdag Østofte Kirke, Lolland Falster Stift Hans Maaløe
dagens ord
Internettet: www.folkekirken.dk/dagensord
www.dr.dk/dagensord
Tilbuddet hedder ’Dagens ord’ og retter sig mod et moderne publikum,
der gerne vil have den kristne dimension med i hverdagen på en
lettilgængelig måde. På websitet og den tilsvarende mobilapp giver en
række præster via videoklip mulighed for at tænke over store og små
aspekter af livet. Man kan få en velsignelse og give den videre til dem,
der måtte have behov for den. Folkekirkens Ungdomskor har indsunget
en række af de største danske salmer, og man kan afprøve en ny måde
at bede bønner på - i for eksempel taknemmelighed, længsel eller håb.
’Dagens ord’ er en videreudvikling af DR og Folkekirkens samarbejde om
transmissioner af kirkelige handlinger som ’Morgenandagten’ fra
Københavns Domkirke, søndagens højmesse på P1 og DR Kirken på
DR1. Med ’Dagens ord’ ønsker DR og Folkekirken at komme med nye
bud på, hvordan man kan formidle den kristne kulturarv på en levende
og personlig måde.
På denne side er de programmer, der var oplyst ved redaktionens slutning. Men se mere om kirkelige programmer på
www.klf.dk. Her kan du også tilmelde dig gratis nyhedsbreve direkte i din mailboks, fx radio/tv-guiden.
(FOTO: Sofie Agger)
21

oPLeVeLser
22
AF JENS KR. LYNDERUP
dr kirken kom forbi
I november måned gæstede DR
Kirken Videbæk kirke i Vestjylland,
der efter en udvidelse i
2010 fik væsentlig flere siddepladser.
Kirkerummet er således
noget større end normale kirkerum,
der benyttes til optagelser,
og det var da også første gang,
at DR Kirken var så langt fra normal
hjemmebane i og omkring
Århus.
KLF, Kirke & Medier blev lokalt
bedt om at supplere med
kirkegængere til de to optagedage,
og den opgave løste Vestjysk
distrikt fint. Der var mindst 150
deltagere til hver af de fire optagelser.
Sognepræst Johannes
Esmarch stod for forkyndelsen,
og for ham var det første gang,
han deltog i DR Kirken, og det
blev en stor oplevelse.
Det er klart, at tv-mediet sætter
sit præg på kirkerummet med
kameraer og lys. Men taget i betragtning,
at DR rykker ud med
teknik for millioner og 14 mand,
så fylder mediet ret lidt i selve
optagelserne, når de vises på tv.
I Videbæk sogn er man enig
om, at deltagelsen i DR Kirken
var en stor oplevelse og kommer
buddet igen, er man parat til at
medvirke.
(fotos: Gitte Volsmann)

aktueLt
AF THUE RAAKJÆR JENSEN
Morgenandagten forsvandt fra fMbåndet,
da dr efter en politisk beslutning
mistede den 4. radiokanal.
der har været en del røre om Morgenandagten
siden og det katastrofalt
faldende lyttertal. Men nu er der
ikke længere nogen ”undskyldning”
for ikke at kunne høre Morgenandagten
– med lyd som hjemme hos
farmor – eller direkte på telefonen.
Morgenandagten – ligesom hjemme
hos farmor eller på smartphone
Det var ikke uvilje fra DR’s side, som fjernede
Morgenandagten fra FM-båndet. Det var en
omprioritering pga. en politisk beslutning. DRdirektør
Inger Bach siger på DR’s hjemmeside:
”Mange beklager, at ’Morgenandagten’
flytter fra FM-båndet. Det har jeg fuld forståelse
for. Jeg har samtidig en forhåbning om,
at der vil blive skabt nye vaner og traditioner
omkring ’Morgenandagten’, når vores faste
lyttere vænner sig til at tænde for enten tv’et
eller P2 på den digitale radio. Jeg synes, det
er lykkedes at gentænke ’Morgenandagten’
på DR 2 på en god måde, så der nu indgår
kirkekunst og tekstning af salmerne. Samtidig
er jeg meget glad for det gode samarbejde, vi
har haft med Københavns Domkirke om denne
opgave, ligesom vi har mødt stor velvilje
fra de kunstnere, vi er i dialog med” siger Inger
Bach og fortsætter:
”At DR mister en frekvens er en politisk
beslutning, som desværre ikke står til at ændre.
Vi har bestræbt os på ud fra de nye vilkår
at finde en model, hvor ’Morgenandagten’
stadig er der for de mange, for hvem
andagten er en værdifuld start på dagen.”
hvordan gik det så?
Som forventet mistede Morgenandagten
mange lyttere. Ikke alle kunne finde vej fra
FM-båndet til enten DR2 eller DAB. Til en
start var Morgenandagten også nærmest
hemmelig på DR2, da det ikke fremgik af
programoversigten i avisen. Den 1. december
kunne DR så meddele, at udsendelsen
nu også blev sendt på Langbølge
(LW). Dvs. nu er det igen muligt at høre
Morgenandagten for alle med en almindelig
radio uden DAB – hjemme eller i bilen.
Kvaliteten er godt nok som i gamle dage.
For nogen vækker det måske minder om
gode gamle dage, for der er en enorm forskel
på høre orgelbrus i bedste DAB-kvalitet
og med knitrende LW-lyd. På den anden
side er Morgenandagten nu tilgængelig for
alle danske i det meste af Europa.
ny Morgenandagt – dagens ord
I et samarbejde mellem DR og folkekirken.
dk er der opstået en ”ny morgenandagt” –
kaldet: Dagens ord. ”Dagens ord” kan man
få som en app. (et lille program) til sin
smartphone, eller den kan læses på folkekirken.dk
eller DR’s hjemmeside. Dagens
ord består af fire dele: Tanke, salme, velsignelse
og mere. Se også side 21.
her findes Morgenandagten
– alle hverdage kl. 8.03 – kl. 8.21:
radio: DAB – P2 klassisk
Langbølge (LW) – frekvens 243 kHz
tV: DR2 – samme lyd som P2. Malerier
samt billeder fra Domkirken. Læsning
og salmer tekstes.
internettet: Morgenandagten kan også
høres på Morgenandagtens egen hjemmeside:
www.dr.dk/p2/morgenandagten.
Her kan den seneste andagt høres. Andagten
kan endvidere høres som podcast
eller sendes som ”mailcast”.
KLF, Kirke & Medier har allerede modtaget
en del positive tilkendegivelser
fra medlemmer på Morgenandagten
på DR 2. Dejligt..
23

24
få nyt fra foreningen på e-mail
KLF, Kirke & Medier udgiver hver anden uge et gratis nyhedsbrev med relevant nyt om kirke &
medier. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at gå ind på www.klf.dk og udfylde formularen,
som du finder nederst til højre på forsiden. Du kan også ringe til landskontoret.
find os på facebook
KLF, Kirke & Medier har fået sin helt egen Facebookside, som vi bruger til at få gode budskaber
bredere ud på internettet. Men en Facebookside bliver først rigtig effektiv, når mange bruger den
aktivt. Derfor opfordrer vi alle til at synes godt om siden, anbefale den til vennerne og være med
til at skabe liv og debat på siden.
Mikael arendt Laursen tiltrådt som generalsekretær
En enig landsstyrelse har ansat Mikael Arendt Laursen som generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.
Hermed er der for alvor lagt op til generationsskifte og tilførsel af ny energi og dynamik. Mikael
Arendt Laursen tiltrådte som generalsekretær den 15. januar og er dermed ophørt som projektleder
for kidsandmedia dk.
”Jeg var meget glad for at være projektleder for kidsandmedia dk, og jeg bakker fortsat 100
procent op om projektet. Men da jeg hørte, at KLF, Kirke & Medier søgte en generalsekretær,
kunne jeg se nogle rigtig spændende udfordringer med at udbrede kendskabet til foreningen og
sikre, at den bliver endnu mere slagkraftig og overlevelsesdygtig i fremtiden,” fortæller den nye
generalsekretær om jobskiftet.
Mikael Arendt Laursen er ny generalsekretær i KLF, Kirke & Medier
Magasinpost sMp
aL HenvendeLse tiL: KLF, KirKe & Medier, industrivej 22, 7080 BørKop