klik her - Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe

9 Steroidbehandling
Glukokortikoider (GC) reducerer hjerneødem, der er forårsaget af tumorer, hvilket er dokumenteret i
talrige undersøgelser siden slutningen 1950'erne. Patienter, som har fokale neurologiske symptomer
(Andersen 1993, Kaal 2004), oplever effekt af GC i løbet af 24‐48 timer og nogle gange allerede efter
seks timer. Effekten kan være stor, idet f.eks. svære pareser i nogle tilfælde reduceres markant; en
ændring fra paralyse til let "styringsbesvær" er ikke sjælden. Den kliniske effekt er mest udtalt over
for hovedpine, almen utilpashed og pareser og i mindre grad sensibilitets‐ og synsforstyrrelser. Pati‐
enter, som ikke oplever fokalneurologisk bedring efter GC‐behandling, har oftest tumorer, som vokser
ind i betydende ("elokvent") cerebrale områder med funktionel destruktion til følge, og ikke reversible
symptomer, der er forårsaget af hjerneødem. Der synes altså kun at være fokalneurologisk effekt af
GC på symptomer, der er forårsaget af hjerneødem. GC har derfor kun en ringe plads i den præopera‐
tive behandling af lavgradsgliomer, hvor hjerneødem kun ses i mindre grad eller slet ikke. GC‐
behandling bør dog anvendes, såfremt der er udtalte kliniske og/eller radiologiske tegn til stærkt for‐
højet intrakranielt tryk (ICP), idet GC kan reducere ICP via andre mekanismer. Pga. de mange og til
tider alvorlige bivirkninger skal indikationen for behandling overvejes. Epilepsi og hovedpine skal først
og fremmest behandles med relevant medicin mod de respektive symptomer og ikke per automatik
med steroid eller øgning af steroiddosis hos en patient, som allerede er i steroidbehandling. Den
umiddelbare kliniske effekt skyldes formentlig GC‐inducerede ændringer i den peritumorale blodgen‐
nemstrømning i kombination med metaboliske ændringer, men det er endnu ikke præcist afklaret.
Der foreligger ingen dokumentation for, at man bør foretrække et GC‐præparat frem for et andet,
hvad angår klinisk neurologisk effekt. Den mineralokortikoide effekt bør imidlertid undgås, hvorfor
metylprednisolon eller dexamethason almindeligvis foretrækkes. Med hensyn til dosering foreligger
der næsten ingen undersøgelser om emnet. I en ældre, randomiseret undersøgelse med patienter
med hjernemetastaser påviste man, at behandling med 4 mg dexamethason (svarende til ca. 25 mg
metylprednisolon) var ligeså effektivt som 16 mg dexamethason (svarende til ca. 100 mg metylpredni‐
solon) (Vecht et al 1994). Ikke desto mindre har der i Danmark været tradition for at give den høje
dosis. Der anvendes initialt doser på 75(‐125) mg metylprednisolon (100‐150 mg prednisolon) eller
ækvipotente doser af andre præparater, og efter operationen kan dosis ofte reduceres, eller behand‐
DNOG retningslinjer 2012 side 74