KORSHæRS BLADET - Kirkens Korshær Køge

More documents

Recommendations

Info

Omkring bordet I de første år efter Jesu død og opstandelse, var der ingen, der havde skrevet noget om ham. Så når folk rigtig ville vide noget om Jesus, var den bedste måde, at de opsøgte de mænd, der havde været Jesu disciple - som havde vandret med ham, siddet til bords med ham og hørt ham fortælle. Sådan skriver Ingrid Schrøder Hansen. Hun fortæller her om, hvordan en romersk soldat Rufus opsøger et af øjenvidnerne, Kleofas. Rufus bøjede sig høfligt: ”Kleo fas? Jeg bringer hilsen fra Jakob, Alfæus’ søn. Jeg spurgte ham, hvornår I begyndte at forstå det, Jesus sagde om brødet og vinen. Han sagde, at jeg skulle gå her til Emmaus og spørge dig.” ”Nå, så Jakob sagde, du skulle spørge mig.” Kleo-fas lød ikke utilfreds med at blive spurgt. ”Og Jakob var endda med ved Jesu bord den sidste aften. - Men nej, den dag, vi kalder Skærtorsdag, da forstod de ikke meget, de, der var nærmest. De tog blot imod det, Jesus gav dem, og ville nok spørge ham senere.” Kleofas løftede hovedet og så pludselig strengt på soldaten. ”Men få timer senere var Jesus taget til fange af ypperstepræsten og dømt til døden, og næste morgen, Langfredag, blev han overgivet til jer romere og dømt til at korsfæstes.” ”I hamrede ham op på korset,” fortsatte Kleofas ubønhørligt, ”og vi troede ikke, det var muligt, men dér hang Jesus og døde en pinefuld død. Én efter én søgte vi op i den sal, hvor Jesus havde spist påskemiddag med de 12 apostle. De fortalte os om det, men vi orkede ikke at høre. Min Maria og et par af de andre kvinder fortalte, hvad de havde set: En rig mand havde taget Jesu lig ned af korset og lagt det i sin familiegrav. Men vi kunne jo ingenting gøre. Den næste dag var det sabbat, så da sad vi bare. Først da det blev søndag, begyndte vi at tænke igen. Jeg ville hjem. Maria og de andre kvinder ville først ud til graven med deres begravelsessalve. Men kort efter kom de styrtende tilbage og skreg, at graven var tom, og Jesus var gået, og at en engel havde sagt dem, at han ikke var død længere!” ”Troede I på det?” mumlede Rufus. ”Nej, selvfølgelig gjorde vi ikke!” bed Kleofas ham af. ”To af os løb ud for at se, og graven var ganske rigtigt tom; men andet var der ikke at se. Vi sad nogle timer / KorsHÆrsBlADet / April 2013/ Ølstrup Kirke. Noldes alterbillede fra 1904. Foto: JHH og vendte og drejede det, så fik jeg nok. Min nabo, Stefan, ville også hjem, og så gik vi; vi kunne være i Emmaus, før solen gik ned. ”På vejen hertil kom der én og fulgtes med os. Vi kendte ham ikke, men han spurgte, og vi fortalte. Alt det, du ved. Om hvor vi havde håbet, at Jesus var Messias, der skulle frelse og befri os. Om, hvordan vores håb var knust og Jesus dræbt. Og om de tossede kvinder og den tomme grav. Men da så den fremmede underligt på os og spurgte: ”Har I glemt, hvad profeterne siger? At Herrens Tjener skulle tage skylden for sit folk. At Messias skulle lide og dø for at sejre!” Og mange flere af profeternes ord om Messias kendte han. Og mit hjerte bankede, så jeg var ved at tabe vejret, og før jeg vidste af det, var vi fremme i Emmaus. Så ville den fremmede mand gå videre, men jeg sagde: Nej, bliv hos os, det er snart mørkt. Kom med ind og få en bid brød. Men da jeg satte maden frem, rakte den fremmede ind over bordet, tog selv brødet, brækkede det midt over og gav os hver et stykke. ”Herre, Jesus!” råbte jeg, for ham var det. Både Stefan og jeg stirrede på ham. For det var da, som om vi havde været blinde indtil nu. Men dér sad Jesus, lyslevende imellem os, og vi tog glade imod brødet, han rakte os, og i det samme nu forsvandt han, men vi sad dér med hans brød i hånden. Livets brød.” Ingrid Schrøder Hansen (forkortet udgave)
når børn lider Verden er stor. Kaldes ”Moder Jord”. Der findes børn, der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig - håber jeg. ”Barndommens land” af Benny Andersen fred Den lidende Gud Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. 4. Mos. 6,26 ”Give dig fred” Nu har jeg det meste af mit liv hvilet i, at Guds fred altid lyste over mit liv. Jeg troede, at Guds fred betød harmoni og hjertefred. Men lidelsens problem - det der i mine øjne var uretfærdigt og ikke fair - fik mig til at stille det samme spørgsmål, som tusinder af andre også har stillet: hvorfor? Hvor var Gud henne, da sygdom og død ramte mit hjem? Både den store såvel som den lille historie har sine spørgsmål. Men kristentro er ikke et forsikringsfirma, hvor vi sikres mod al modgang. Kristentro er det sted midt i livets kaos, hvor Gud tager et bange og tvivlende menneske ind til sig og forsikrer det menneske om, at Han ikke ejer evnen til at svigte. Siden din dåb er du placeret under Guds milde ansigt og dets fred. Velsignelsens ord lyses over os, og under Guds velsignelse bliver ”trælle” til børn. Han, der er Herre over både tvivl og angst, har lyst sin fred over og i os. Du må leve under Guds ansigt, under Guds omsorg - også når du ikke forstår den. Vær glad for, at Guds velsignelse også betyder, at Han leder et menneske - under alle forhold og til alle tider. Det betyder også, at Gud er den, der holder mig fast, også når jeg har mest lyst til at smide det hele over bord. Han bliver, når alt andet og alle andre forsvinder. Vi skal ikke lede efter Guds fred, men blot være i Hans nærhed, så vil Hans fred lede efter os - og finde det den søger. Bedre kan det vel næppe være. Sognepræst Flemming Rishøj, Esbjerg b ø n egennytten taler alle sprog og spiller alle roller, selv rollen som den uegennyttige francois rochefoucauld Den fornemste egenskab jeg kender, har de, som evner at give andre mennesker følelsen af værd. Karsten Isachsen livet kan ikke læres. Det kan kun leves. tidl. forstander for diakonhøjskolen Jens nørgaard Jesus kom dem i møde og hilste dem med et ”God morgen”. Math. 28, 9 Kun en lidende Gud kan hjælpe lidende mennesker. I korsfæstelsen viser Gud, at Han bærer den nye verden i sin smerte. Dietrich bonhoeffer: ”At rejse sig efter en rystelse”. Kristeligt Dagblads Forlag Det brudte Gud bruger det brudte. Der kræves brudt jord for at give høst, brudte skyer for at give regn, brudte hvedekorn for at give kraft. Det er den brudte alabasterkrukke, som dufter af parfume. Det er Peter, som græder bittert, der får den største opgave. Vance Havner Gud Stands mig – så jeg ikke løber forbi Gør mig stille – så jeg lytter uden at tale Sæt mig – dér, hvor du vil bruge mig Det er rædselsfuldt at fylde for meget og råbe op og være i vejen alle steder Men det er mere rædselsfuldt ikke at fylde noget, aldrig at blive hørt og slet ikke være i vejen Lær mig, Gud, at finde det tempo, at finde de ord og den plads hvor Du er nær og helst vil have mig Amen <strong>Korshær</strong>spræst Susanne Kolby Rahbek, Silkeborg / 17 /
Page 1 and 2: Korshærs bladet stofIndtagElsEsrum
Page 3 and 4: KAmp for mennesKelivet Foto: Rune J
Page 5 and 6: Leder af varmestuen i Pantheonsgade
Page 7 and 8: Brugerne får (…) værdige og ord
Page 9 and 10: per larsen, frivillighedschef i mus
Page 11 and 12: kIrkEns korshærs drIftsovErEnskoms
Page 13 and 14: oligudsættelse i børnehøjde Hvor
Page 15: Bøn ved en skilsmisse Kære Gud. J
Page 19 and 20: vidste du .... neste hjælpeorganis

KORSHæRS BLADET - Kirkens Korshær Køge

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?