styrtede ned - det stormede - temperaturen under 10° C og på mange greens lå et centimetertykt lag klar vand. Nok om det. Søndagen blev en strålende oplevelsE: . Først til hul 1 på tribunen, hvor jeg så alle passere - inclusive Lan ny Watkins med sin hole-in-one på de næsten 190 meter. (Det er første gang, jeg har overværet andre lave hole-i n-one!!). Intensiviteten var fra starten høj og stadigt stigende, selvom søndagens runde desværre kun var næstsidste. Efterhånden som vi nærmede os de sidste, hvor især de førende Price 9g Ballesteros, men naturligvis også Lyle og Faldo tiltrak sig opmærksomhed, virkede kontrasten mellem skiftevis øredøvende klapsalven og dyb, dyb stilhed overvældende. Det samlede score på hul1 lå adskilligt under par. Watkins' hole-i n-one opvejedes desværre af en enkelt dobbeltbogey til Roger Davis, som i tro på sig selv overdoserede sit 1 %-meter put og missede returen. Han græmmedes synligt. En ting, der imponerede, var organiseringen og bemandingen, som jo ligger i gode hænder hos »The Royal and Ancient«. l <strong>Ebeltoft</strong> møder man løftede øjenbryn og udelt begejstring over matchudvalgets beslutning om, at matchledelsen nu skal besørge for-caddie på hul1 . Endvidere kan man - i hvert fald ved ordinære matcher - heller ikke være helt sikker på, at matchlederen er i besid- delse af en regelbog. Det kan man ved British Open! Hvert eneste hul er bemandet som følger: - en dommer l official - to rive-mænd - to-fire »Ouiet please« mænd - to leaderboard-førere - en walkie-talkie mand - fire-seks færdselsbetjente Desuden følges hvert hold af en skilte-bærer, som viser de pågældende aktuelle score. Hertil kommer vagter ved tribuner, informationscenter o.s.v. lait næppe under 500, ekclusive de mindre officielle, såsom BBC med 22 kameraer og 170 teknikere. Efter at alle havde passeret hul 1, vagabonderede jeg og fulgte på skift de forskellige koryfæer. Egentlig kan det forekomme lidt kedeligt, når spillerne spiller fejlfrit: 250 meter »Ud af brættet«, 8-jern til midt på green og så højst et 2-put. Ganske vist imponerende - ikke mindst når spoon'en når par 5-greenen i 2 - men alligevel. Det spændende og aldeles virtuose sker, når de kommer i problemer. Og vanskeligheder er der nok af. For sjov skyld regnede jeg ud, at vi hjemme har ialt 23 bunkers - godt og vel 1 pr. hul! På Lytham er der 192 - mere end 10 pr. hul! Og de ligger som krokodiller på lur netop, hvor chancen for gevinst er størst: 17 bunkers på hul7, 18 på hul17 og 9 på det uskyldige hul1 . Selv føler jeg mig forfulgt til daglig, hvis jeg besøger mere end 3 bunkers og bruger det ofte som plausibel forklaring på et beskedent resultat. Den går ikke på Lytham! Til gengæld betyder et bunkerbesøg for eliten som regel blot et farvel til birdie'en, hvorimod par' en stadig er indenfor rækkevidde. Men også anden forhindring og den overvindelse vækker beundring. Eksempel: På hul 12, 198 yards, overvurderer Ballestems vinden fra venstre, som ikke bærer bolden ind. Resultat: 15 meter fra green med flaget 4 meter bag bunkeren. Store overvejelser og saglig drøftelse med caddien. Til slut den karakteristiske sammenbidte mine med smalle læber og gnistrende øjne. Et åbent sandjernssving, 3 meter til venstre for flaget, fuldt tilslag, mas-