Nr. 227 . Marts 2008 - De Danske Skytteforeninger

Ib Nordby, der er arkivar i De Danske Skytteforeninger, fortæller i hovedtræk
om skytteforeningernes historie i Skytten. Serien startede i marts 2006.
Skydning for
fædrelandet eller
skydning som sport
Værnevilje og kulturradikalisme var to
vanskeligt forenelige størrelser – og
med den sidstes voksende indflydelse
i 1900-tallet første tiår og med et socialdemokrati,
der fik mere og mere udbredelse
– måtte skyttebevægelsens ”…
vilje til at forsvare fædrelandet”, som
det udtryktes i formålsparagraffen fra
1887, komme i vanskeligheder.
Tidens politiske strømninger bragte
klart en ”afmilitarisering” af skyttesagen,
hvilket Krogh giver en rammende beskrivelse
af i sin bog om organisationens
første 50 år. Her skriver han, at ”…den
frihed og frivillighed, hvorpå skyttebevægelsen
hvilede, var uforenelig med
afholdelse af øvelser efter militære uddannelsesmetoder”
– og han fortsætter:
”Militære øvelser, mente man, var ensbetydende
med militær tvang; hvad der
forstodes herved, gjorde man ikke rede
for; at en øvelse anvendtes i hæren var
tilstrækkeligt til at udelukke den fra skytteforeningerne.
Med andre ord: Udviklingen
gik i retning af sport, bort fra
hæren, bort fra formålet, og da sportsskydning
ikke havde interesse for hæren,
tabte denne også interessen for
skyttesagen”. Spørgsmålet ”sportsskytter”
kontra ”forsvarsskytter” blev heftigt
debatteret i adskillige numre af Dansk
Skyttetidende i efteråret 1907. Her skrev
formanden for Kjøbenhavns Skytteforening,
tidligere krigsminister W. H. O.
Madsen, bl.a., at ”…når kærligheden til
fædrelandet og viljen til at forsvare sig
ikke længere er grundlaget for skytteforeningernes
arbejde, er det ude med
skyttesagen.”
Men også på andre områder var der
opbrud og uro. Mens kvindernes deltagelse
i skyttebevægelsen hidtil havde
bestået i, som Krogh udtrykker det, ”…
at tilvejebringe faner, som blev skænket
til kredsene…”, kom der på det årlige
repræsentantskabsmøde i 1905 et forslag
fra Salling, Århus og Horsens & Omegns
Skytteforening om, at man frit skulle
optage kvinder på lige fod med mænd.
Vel nok en klar afspejling af samfundsudviklingen,
hvor kvindernes kamp for ligeberettigelse
var på sit højeste. Efter
nogle års diskussion blev kvindegymnastikken
accepteret og ”tilskudsberettiget”,
hvorimod overbestyrelsen ikke
fandt tiden inde til i almindelighed at give
adgang for ”skydende kvinder”, som det
blev udtrykt – der var dog grænser!
Med kvindegymnastikken stillet lige
med mandegymnastikken var det samlede
gymnastikmedlemstal stærkt på
vej til at nå skyttemedlemstallet – og i
1912 passeredes skytterne. Allerede
flere år før – på repræsentantskabsmødet
i 1906 – var der fra gymnasternes
side blevet stillet forslag om en adskillelse
af skytter og gymnaster. Forslaget
blev i de følgende år taget op på hvert
årsmøde, hvor der udspandt sig hede
debatter. Men overbestyrelsen holdt på
samling og med et flertal bag sig red
den stormen af. Men kimen til splittelsen,
som kom i 1929, blev lagt her
ved århundredskiftet. Gymnastikkredsene
og også flere skyttekredse prægedes
da mere og mere af det omgivende
samfunds radikale holdninger, der
satte skyttesag lig militarisme.
Tekst: Ib Nordby
På billedet fra 1908 ses deltagerne på et
delingsførerkursus på Vallekilde Højskole.
Skydning indgik i kurset. Overbestyrelsen
støttede kurset ved at stille geværer til
rådighed samt give skolerne økonomisk
støtte. Deltagerne blev støttet med 200
patroner.
I overbestyrelsen, hvor kaptajn, nu
oberst, Ramsing havde siddet som
formand siden 1887, afløste højskolelærer
Andreas Bentsen, Vallekilde, i 1902.
Han havde herefter posten indtil 1910,
hvor han blev afløst af Odense Amts
Skytteforenings formand, Klaus Berntsen,
der på dette tidspunkt var konseilspræsident
og forsvarsminister. For
overbestyrelsen gjaldt i øvrigt, at der
kun fandt få udskiftninger sted i de
første ti år af 1900-tallet. Fx sad formanden
for forretningsudvalget, kaptajn,
senere oberst, S. O. R. Meyer, i perioden
fra 1887 til 1922.
Ved første Verdenskrigs udbrud i
1914 bestod overbestyrelsen af følgende
medlemmer:
• Folketingsmand Kl. Berntsen,
formand
• Gymnastiklærer P. Lauridsen
• Kaptajn E. Jørgensen
• Direktør L. Jørgensen
• Fabrikant J. Schrøder
• Oberst S. O .R. Meyer, næstformand
og formand for forretningsudvalget
• Grosserer A. M. Albrechtsen (medlem
af forretningsudvalget)
• Overretssagfører L. A. Damm (medlem
af forretningsudvalget)
• Gårdejer L. P. Eliasen (medlem af
forretningsudvalget)
Skytten 227 2008
29