26.07.2013 Views

Silkeborg Kommune - Hvordan arbejder en familieafdeling

Silkeborg Kommune - Hvordan arbejder en familieafdeling

Silkeborg Kommune - Hvordan arbejder en familieafdeling

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Tværprofessionelt samarbejde uge 41<br />

Gruppe 4: Betina, Pernille, Julie, Rikke, Stine, Janne og Louise<br />

Omsorgssvigt<br />

Tværprofessionelt samarbejde uge 41<br />

Af cas<strong>en</strong> fremgår det tydeligt, at Sofie udsættes for passiv følelsesmæssigt omsorgssvigt. D<strong>en</strong>ne form for<br />

omsorgssvigt karakteriseres som: ”barnet udsættes for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter” på<br />

grund af forældr<strong>en</strong>es mangl<strong>en</strong>de evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed. I d<strong>en</strong> gruppe finder vi ofte<br />

børn, der er blevet passet af voksne, der er påvirket af alkohol. Derudover er barnets dagligdag i hjemmet<br />

præget af uforudsigelighed. Det er netop d<strong>en</strong>ne uforudsigelighed Sofie oplever hos far<strong>en</strong>, når han drikker. 1<br />

Lærer-elev-relation<strong>en</strong><br />

Lærer-elev-relation<strong>en</strong> har afgør<strong>en</strong>de betydning for elevernes oplevelse af undervisning<strong>en</strong> og for<br />

deres adfærd, læring, trivsel og hele situation<strong>en</strong> i skol<strong>en</strong>. Alle læreprocesser påvirkes nemlig af de<br />

relationer, der omgiver elev<strong>en</strong>s arbejde i skol<strong>en</strong>. Det er derfor væs<strong>en</strong>tligt at rette sin<br />

opmærksomhed på lærer-elev-relation<strong>en</strong> og ikke mindst på det nye begreb, der præger de krav,<br />

der stilles til lærer<strong>en</strong> i dag – nemlig begrebet relationskompet<strong>en</strong>ce. Relationskompet<strong>en</strong>ce betyder,<br />

at man som lærer skal kunne indgå i relation<strong>en</strong> til elev<strong>en</strong> og kunne påvirke d<strong>en</strong>ne relation. 2 Kern<strong>en</strong><br />

i d<strong>en</strong> respektfulde relation til elev<strong>en</strong> omhandler især at kunne betragte elev<strong>en</strong> som et individ, der<br />

set ud fra et humanistisk m<strong>en</strong>neskesyn er kommuniker<strong>en</strong>de, reflekter<strong>en</strong>de, handl<strong>en</strong>de og<br />

selvstændigt.<br />

Som lærer har man <strong>en</strong> faglig kunn<strong>en</strong> og interesse, og det er <strong>en</strong>s opgave at føre elev<strong>en</strong> ind i d<strong>en</strong>ne<br />

verd<strong>en</strong>, hvor man dog samtidig accepterer, at elev<strong>en</strong> har et andet udgangspunkt <strong>en</strong>d <strong>en</strong> selv.<br />

Dette k<strong>en</strong>detegner d<strong>en</strong> aut<strong>en</strong>tiske og respektfulde relation. 3 Samtidig kan d<strong>en</strong>ne relation ses som<br />

anerk<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de, da anerk<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de pædagogik netop bygger på, at lærer<strong>en</strong> såvel som elev<strong>en</strong> som<br />

udgangspunkt anerk<strong>en</strong>der, at modpart<strong>en</strong> har ret til opleve som vedkomm<strong>en</strong>de gør. 4<br />

1 Thormann, side 68<br />

2 Smidt, side 13-14, Løw, side 100<br />

3 Ols<strong>en</strong>, side 141, Juul, side 32, Fibæk, side 51-54<br />

4 Bjerresgaard, side 57-58<br />

Side 1 af 3


Tværprofessionelt samarbejde uge 41<br />

Gruppe 4: Betina, Pernille, Julie, Rikke, Stine, Janne og Louise<br />

Anerk<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de pædagogik<br />

Anerk<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de pædagogik handler om, hvordan vi hele tid<strong>en</strong> påvirker og skaber os selv og<br />

hinand<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem de relationer vi indgår i. Anerk<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de pædagogik handler ikke om at rose i<br />

flæng, m<strong>en</strong> om at skærpe opmærksomhed<strong>en</strong> på at vise anerk<strong>en</strong>delse og give udtryk for sin<br />

værdsættelse. Barnet er afhængigt af <strong>en</strong> omsorgspersons reaktioner for at kunne opbygge et<br />

selvbillede og dermed opnå selvagtelse. Dette kan opnås g<strong>en</strong>nem anerk<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de pædagogik.<br />

Sund hele livet<br />

Vi tager udgangspunkt i Regering<strong>en</strong>s sundhedsprogram ”Sund Hele Livet”, som er <strong>en</strong> række<br />

strategier i forhold til at forebygge livsstilssygdomme, og fremme folkesundhed<strong>en</strong> i Danmark.<br />

De overordnede mål for dette program, er længere levetid, højere livskvalitet og social lighed i<br />

sundhed. Der er sat nogle mål for <strong>en</strong> række risikofaktorer, som fx kost, rygning, alkohol og motion.<br />

Der er også sat mål for nogle bestemte målgrupper, som fx børn og udsatte voksne.<br />

Programmet har også fokus på indsats<strong>en</strong> i daginstitutioner og skol<strong>en</strong>, da det er vigtigt at der her er<br />

et sundt miljø, og <strong>en</strong> sundhedskultur som understøtter trivsel og sunde vaner.<br />

Det handler om at det <strong>en</strong>kelte individ får d<strong>en</strong> nødv<strong>en</strong>dige vid<strong>en</strong>, og de nødv<strong>en</strong>dige redskaber til<br />

eg<strong>en</strong>indsats og eg<strong>en</strong>omsorg.<br />

Vi har også valgt at arbejde med KRAM. ”Giv borgerne et KRAM”, er startet i 2007, hvor<br />

kommuner fik hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse.<br />

Tiltag<strong>en</strong>de ind<strong>en</strong>for forebyggelse og sundhedsfremme skal være evid<strong>en</strong>sbaseret, for at tilstræbe<br />

et vid<strong>en</strong>s-grundlag for at handle, og fordi borgerne har krav på forebyggelseskvalitet.<br />

Rådet for Folkesundhed foreslår kommunerne at prioritere Kost, Rygning, Alkohol og Motion <br />

KRAM<br />

Side 2 af 3


Tværprofessionelt samarbejde uge 41<br />

Gruppe 4: Betina, Pernille, Julie, Rikke, Stine, Janne og Louise<br />

Litteraturliste<br />

• Bjerresgaard, Helle, Lærer<strong>en</strong>s dobbelte opmærksomhed, In: KvaN nr. 78, Motivation,<br />

Tidsskrift for læreruddannelse og skole, 2007<br />

• Fibæk, Per Laurs<strong>en</strong>, D<strong>en</strong> aut<strong>en</strong>tiske lærer – bliv <strong>en</strong> god og effektiv underviser, hvis du vil,<br />

Gyld<strong>en</strong>dal, 1.udagve, 2.oplag, 2004<br />

• Juul, Jesper, M<strong>en</strong>neskesyn og opdragelse, In: KvaN nr. 69, Opdragelse, Tidsskrift for<br />

læreruddannelse og skole, 2004<br />

• Lynge, B<strong>en</strong>te, Anerk<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de pædagogik, Psykologisk Forlag, 1.udgave, 3.oplag, 2007<br />

• Ols<strong>en</strong>, Flemming B. m.fl.(red), Introduktion til pædagogik – Opdragelse, Dannelse,<br />

Socialisering, Fryd<strong>en</strong>lund, 2.udgave, 1.oplag, 2008<br />

• Smidt, Sør<strong>en</strong>, Lærerroll<strong>en</strong> og relationernes betydning for elevernes læreprocesser, In:<br />

Ritchie Tom(red), Relationer i skol<strong>en</strong> – perspektiver på liv og læring, Billesø og Baltzer,<br />

1.udagver, 1.oplag, 2006<br />

• Thormann, Inger, Omsorgssvigt, In: Hauge, L<strong>en</strong>e m.fl., D<strong>en</strong> nye psykologi håndbog,<br />

Gyld<strong>en</strong>dal Uddannelse, 2.udgave,, 7.oplag, 2006<br />

Internetsider<br />

• Sund hele livet; (08.10.2009)<br />

http://www.folkesundhed.dk/media/sundhelelivet.pdf<br />

• KRAM; (08.10.2009)<br />

http://www.kram-undersoegels<strong>en</strong>.dk/UserFiles/File/resultat%20final%20bagside%20web.pdf<br />

http://www.sst.dk/~/media/2E6BE661871B4357B068F1CBE5512C5B.ashx<br />

• En lettere barndom, gode råd om børn og overvægt; (08.10.2009)<br />

http://www.<strong>en</strong>letterebarndom.dk/<br />

Side 3 af 3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!