Åbn publikation
Åbn publikation
Åbn publikation
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Koordinering<br />
mellem skole<br />
og praktik<br />
En kortlægning<br />
DEL
KOORDINERING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK.<br />
EN KORTLÆGNING INDEN FOR DE OFFENTLIGE<br />
KONTORUDDANNELSER<br />
Karin Bäck<br />
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse<br />
2000
Koordinering mellem skole og praktik. En kortlægning inden for de offentlige kontoruddannelser<br />
Forfatter: Karin Bäck<br />
Omslag: LAMA Grafik<br />
1. udgave, 1. oplag, marts 2000<br />
Publikationen er et resultat af FoU-projekt nr: 1998-2534-77<br />
ISBN 87-7548-107-3<br />
Udgivet af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse<br />
Rigensgade 13<br />
1316 København K<br />
Bestilles hos:<br />
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse<br />
Biblioteket<br />
Rigensgade 13<br />
1316 København K<br />
Tlf. nr. 3314 4114<br />
Fax nr. 3314 4214<br />
E-mail: del-lib@delud.dk<br />
Repro og tryk: Malchow A/S, Ringsted<br />
Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir<br />
Printed in Denmark 2000<br />
2
Mange handelsskoler arbejder med at skabe<br />
koordinering mellem kontoruddannelsernes<br />
praktiske og skolemæssige dele og bruger en<br />
del ressourcer på det. Erfaringerne viser, at det<br />
næppe kan lade sig gøre at skabe en tæt koordinering<br />
eller en omfattende overensstemmelse<br />
mellem undervisningen på skolerne og det<br />
praktiske arbejde på praktikstederne. Men udgangspunktet<br />
er generelt forventninger om, at<br />
koordinering vil betyde et bedre samarbejde<br />
med praktikstederne og dermed i sidste ende<br />
en bedre uddannelse for eleverne.<br />
Denne <strong>publikation</strong> indeholder resultaterne<br />
af en undersøgelse, der skulle kortlægge koordineringsaktiviteterne<br />
mellem skole og praktik<br />
på skoler med offentlige kontoruddannelser.<br />
Kortlægningen er foretaget i 1998. Den giver<br />
derfor ikke et helt aktuelt billede af skolernes<br />
koordineringsaktiviteter her ved udgivelsen i<br />
begyndelsen af 2000, men da skolerne generelt<br />
har haft gode erfaringer med koordineringen,<br />
er arbejdet blevet videreført og udbygget. Derfor<br />
kan <strong>publikation</strong>en give et indtryk af, hvad<br />
skolerne arbejder med.<br />
FORORD<br />
3<br />
Publikationen indeholder en oversigt over,<br />
hvad de enkelte skoler gør og giver dermed<br />
eksempler på mange forskellige typer af aktiviteter.<br />
Her ud over opsamler <strong>publikation</strong>en<br />
erfaringer med at arbejde med uddannelsesplanerne,<br />
og der opridses problemstillinger,<br />
som man kan arbejde videre med. Det er<br />
således vores håb, at <strong>publikation</strong>en kan<br />
inspirere og give gode ideer.<br />
Erfaringer fra kortlægningen har dannet<br />
udgangspunkt for udvikling og afprøvning af<br />
to modeller for koordinering på hhv. specialerne<br />
offentlig administration og lægesekretær.<br />
Modellerne er beskrevet i <strong>publikation</strong>en<br />
”Koordinering mellem skole og praktik. To<br />
modeller inden for de offentlige kontoruddannelser”.<br />
Publikationen er aftalt med og finansieret<br />
af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen,<br />
Området for erhvervsfaglige uddannelser<br />
og udgivet og udsendt af Danmarks<br />
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse<br />
(DEL). Alle meninger og synspunkter i <strong>publikation</strong>en<br />
står for forfatterens egen regning.<br />
Peter Grünbaum<br />
Rektor
INDHOLD<br />
Forord ................................................................................................................................ 3<br />
Indhold .............................................................................................................................. 5<br />
1. Indledning ..................................................................................................................... 7<br />
2. Uddannelsesplaner ........................................................................................................ 8<br />
3. Problemfelter ................................................................................................................. 9<br />
4. Kortlægning af skolernes hidtidige initiativer ................................................................ 10<br />
Koordinering hvordan? ................................................................................................. 10<br />
Eleverne ...................................................................................................................... 10<br />
Konkrete initiativer ....................................................................................................... 12<br />
Organiseringen af arbejdet på skolerne ......................................................................... 15<br />
Materiale ..................................................................................................................... 15<br />
Evalueringer og tilbagemeldinger ................................................................................... 16<br />
Ressourceforbrug......................................................................................................... 16<br />
Det lokale uddannelsesudvalg ...................................................................................... 17<br />
5. Arbejdsgivernes opfattelse ........................................................................................... 18<br />
Erfaringer med koordineringen ...................................................................................... 18<br />
Skriftligt materiale ........................................................................................................ 19<br />
Lærernes engagement ................................................................................................. 19<br />
Elevernes holdning ....................................................................................................... 19<br />
Arbejdspladsernes udbytte ........................................................................................... 19<br />
Aktiviteter, som arbejdspladserne har gennemført .......................................................... 20<br />
Fremtidige initiativer og aktiviteter ................................................................................. 20<br />
6. Aktiviteter på de enkelte skoler ................................................................................... 21<br />
7. Uddannelsesplanerne ................................................................................................... 31<br />
Generelt ...................................................................................................................... 31<br />
Procedure på skolerne ................................................................................................. 31<br />
Skolernes anvendelse af uddannelsesplanerne ............................................................. 32<br />
Uddannelsesplanernes kvalitet ..................................................................................... 32<br />
8. Arbejdsgivernes brug af uddannelsesplanerne .............................................................. 33<br />
Erfaringer med uddannelsesplanerne ............................................................................ 33<br />
Samarbejde mellem skole og praktiksted omkring uddannelsesplaner ............................ 33<br />
Eksempler fra arbejdspladserne .................................................................................... 33<br />
Eksempler fra enkelte skoler ........................................................................................ 34<br />
9. Metode........................................................................................................................ 36<br />
10. Bilag ......................................................................................................................... 37<br />
5
Det følgende er en registrering og beskrivelse<br />
af, hvad handelsskolerne hidtil har gjort for at<br />
koordinere mellem skoledelen og praktikdelen<br />
af kontoruddannelserne på det offentlige område<br />
- specialerne offentlig administration og<br />
lægesekretær.<br />
Formålet med at sætte fokus på koordineringsaktiviteter<br />
har været:<br />
Ø At bidrage til at realisere intentionerne i<br />
vekseluddannelsesprincippet, hvorefter<br />
uddannelsens praktiske og teoretiske dele<br />
skal understøtte hinanden<br />
Ø At bidrage til at skabe nogle rammer<br />
omkring eleverne, som kan medvirke til at<br />
sikre uddannelsernes kvalitet.<br />
Selvom man på nuværende tidspunkt først er<br />
ved at afslutte det første ordinære 2. hg år, har<br />
skolerne allerede gennemført eller er i gang<br />
med specialeforløb for elever med hh og<br />
studentereksamen og for elever, der har<br />
gennemført særlige forløb for voksne. Enkelte<br />
elever har en gammel hg.<br />
Kortlægningen er sket ved interview med<br />
kontaktpersoner på de enkelte skoler fortrinsvis<br />
i uge 25 og 26 i 1998. Det bemærkes, at det<br />
ikke har været muligt at interviewe 4 af skolerne:<br />
Bornholms Erhvervsskole, Kolding<br />
Købmandsskole samt Handelsskolerne i<br />
Randers og Slagelse.<br />
Der er desuden gennemført 10 interview<br />
med arbejdsgivere, som har elever og som har<br />
deltaget i et eller flere af de arrangementer,<br />
som skolerne har gennemført.<br />
Endelig har DEL deltaget i et orienteringsmøde<br />
for offentlige arbejdsgivere arrangeret af<br />
Hillerød Handelsskole.<br />
Supplerende har nogle af skolerne indsendt<br />
materiale, som har været brugt i forbindelse<br />
med arrangementerne eller udsendt til praktiksteder/elever.<br />
Dette materiale er blevet brugt i<br />
forbindelse med beskrivelserne af de enkelte<br />
skolers aktiviteter.<br />
1. INDLEDNING<br />
7
2. UDDANNELSESPLANER<br />
Som noget særligt i forhold til de øvrige specialer<br />
skal praktikstedet udarbejde en uddannelsesplan<br />
for elevens uddannelse på arbejdspladsen<br />
og fremsende den til skolen. Dette er<br />
et led i at skabe koordinering mellem skoledelen<br />
og praktikdelen af uddannelserne både<br />
mht. forløb og indhold. Uddannelsesplanen<br />
kan også ses som et styringsværktøj, en checkliste<br />
for at eleven kommer igennem alle de<br />
nødvendige praktiske opgaver og funktioner.<br />
Den er en information til både eleven og<br />
skolen og den kan bruges som udgangspunkt<br />
for dialog - både mellem eleven og praktikstedet<br />
og mellem skolen, praktikstedet og<br />
eleven.<br />
Der er samtidig med kortlægningen af<br />
skolernes koordineringsaktiviteter gennemført<br />
en særlig undersøgelse af, hvordan arbejdet<br />
med uddannelsesplanerne fungerer - både på<br />
skolerne og mellem skole og praktiksted.<br />
Undersøgelsen er som den anden del gennemført<br />
som interview med relevante kontaktpersoner<br />
på skolerne. Den er omtalt som en<br />
særskilt del af nærværende rapport.<br />
Interviewguides som er benyttet ved<br />
indsamling af data samt en liste over arbejdspladser,<br />
som har medvirket ved interviewene,<br />
findes som bilag sidst i rapporten.<br />
8
Skolernes hidtidige aktiviteter har i høj grad<br />
fokuseret på at informere gennem møder og<br />
skriftligt materiale og at skabe kontakter bl.a.<br />
gennem besøg på praktikstederne. Disse initiativer<br />
og aktiviteter er meget vigtige, fordi de<br />
skaber forudsætningerne for samarbejde mellem<br />
skolerne og praktikstederne og dermed for<br />
koordineringen mellem de to sider af uddannelserne.<br />
Men det er kun begyndelsen. For at<br />
opnå en koordinering, der skaber en fælles<br />
ramme omkring elevernes udvikling og kvalificering<br />
kræves et videre arbejde.<br />
Ved en gennemgang af materialet kan der<br />
peges på nogle problemfelter, som det vil være<br />
relevant at fokusere på i det videre arbejde:<br />
Ø Hvordan videreføres information og<br />
kontakter i et egentligt koordinerende<br />
(sam)arbejde mellem skolerne og praktikstederne?<br />
Ø Hvordan kan arbejdet med uddannelsesplanerne<br />
udvikles i en form, så det bidrager<br />
til koordinering og sammenhæng og<br />
dermed er med til at sikre kvaliteten af<br />
uddannelserne?<br />
Ø Hvordan sikres det, at eleverne oplever<br />
samarbejdet mellem skole og praktiksted<br />
som en tryghedsskabende ramme om deres<br />
faglige og personlige udvikling og kvalificering?<br />
Ø Hvordan kan man arbejde med eleverne, så<br />
de oplever sammenhængen mellem<br />
(teoretisk) skoleundervisning og praktisk<br />
arbejde på arbejdspladsen – en pædagogisk<br />
problemstilling, som er relevant for både<br />
skole og praktiksted?<br />
Ø Hvordan kan der udvikles konkrete værktøjer<br />
til at støtte koordineringsarbejdet?<br />
Ø Hvordan udvikles den gensidige dialog<br />
mellem skole og praktiksteder sådan, at<br />
den bidrager til en løbende kvalificering<br />
både af lærere og nøglepersoner på skolerne<br />
og af de praktik- og oplæringsansvarlige<br />
på arbejdspladserne? (Hermed<br />
menes både dialog i form af gensidig<br />
udveksling af synspunkter, materialer osv.<br />
og i form af konkret samarbejde omkring<br />
eleverne på praktikstederne og på skolerne).<br />
3. PROBLEMFELTER<br />
9<br />
De følgende beskrivelser af aktiviteter og<br />
initiativer samt af de hidtidige erfaringer vil<br />
kunne begrunde og uddybe ovenstående<br />
problemstillinger.
4. KORTLÆGNING AF SKOLERNES<br />
HIDTIDIGE INITIATIVER<br />
Koordinering hvordan?<br />
Når vi taler om koordinering kan det både<br />
dreje sig om uddannelsernes forløb og indhold.<br />
Dvs. at koordineringen på den ene side sker<br />
mellem skole og praktiksted mht. til at afstemme<br />
uddannelsesforløbet praktisk og procesmæssigt,<br />
f.eks. gennem gensidig orientering<br />
og information. På den anden side kan der<br />
være tale om koordinering af uddannelsens<br />
forskellige dele mht. indhold og udvikling af<br />
kompetencer, f.eks. ved at inddrage praktiske<br />
forhold fra elevens hverdag på praktikstedet i<br />
skolens undervisning og ved at praktikstedet<br />
forbereder eleven til skoleundervisningen.<br />
Der foregår koordinering både af forløb og<br />
indhold i de aktiviteter og arrangementer, som<br />
skolerne har gennemført og planlagt.<br />
Det er ved at gå op for praktikstederne –<br />
bl.a. begrundet i den kommende fagprøve – at<br />
de har et mere forpligtende ansvar og dermed<br />
en anden rolle end tidligere. Selve den praktiske<br />
uddannelse på arbejdspladsen har de ikke<br />
problemer med at få tilrettelagt, men det står<br />
endnu ikke helt klart for dem, hvordan de skal<br />
imødekomme kravene og fylde rollen ud.<br />
Implementeringen af reformen af uddannelserne<br />
indebærer – hvis det skal lykkes at<br />
realisere intentionerne – en kvalificering både<br />
af skolerne og af praktikstederne. Skolerne og<br />
arbejdsgiverne har et fælles ansvar for udviklingen<br />
og kvalificeringen af eleverne. Dialogen<br />
og samarbejdet mellem de to parter vil<br />
formentlig være af stor betydning i den omstillingsproces,<br />
der er tale om.<br />
Sammenhængen mellem skoleundervisningen<br />
og praktikken skal være med til at sikre<br />
kvaliteten i uddannelserne, og det er derfor<br />
væsentligt, at der arbejdes videre med ovennævnte<br />
problemstillinger.<br />
Eleverne<br />
I forbindelse med interviewene er der søgt<br />
skabt et overblik over, hvor mange elever<br />
skolerne har haft i hhv. 1996/97 og 1997/98<br />
på de offentlige kontorspecialer. Ikke alle<br />
skoler har foretaget en nøjagtig opgørelse.<br />
Tallene giver derfor kun et fingerpeg om<br />
antallet og fordelingen. Skolernes opgivelser<br />
fremgår af tabellen s. 11.<br />
10<br />
De fleste skoler er først kommet i gang<br />
med specialeundervisningen efter den nye<br />
bekendtgørelse i 1997/98. Skolerne har endnu<br />
ikke haft hg-elever på specialet bortset fra<br />
elever, der har gennemgået særlige forløb.<br />
Nogle skoler har kun elever fra kommunerne.<br />
Som forventet har eleverne hovedsagelig<br />
været hh’er. Der har dog været nogle studenter/HF<br />
og enkelte hg’er (særligt tilrettelagte<br />
forløb). De fleste elever er unge under 25 år,<br />
men nogle skoler har en del voksne. Variationen<br />
er stor fra skole til skole. F.eks. er gennemsnitsalderen<br />
på Århus Købmandsskole lidt<br />
op i 20’erne. Ca. 1/3 af eleverne nærmer sig de<br />
30 år - flere har børn. Gennemsnitsalderen på<br />
flere andre skoler ligger også på 23-25 år. Da<br />
der samtidig mange steder er en relativt lav<br />
andel af voksne tyder det på, at en del af de<br />
voksne er forholdsvis “gamle” og dermed ofte<br />
etableret med børn og familie. Dette kan have<br />
betydning for elevernes vilkår under skoleperioderne.<br />
Således gør Mommark Handelskostskole<br />
opmærksom på, at det kan være svært<br />
for de voksne elever med de lange skoleforløb<br />
bl.a. på grund af børnepasning. Andre skoler<br />
bemærker, at transporttid kan være et problem.<br />
De fleste elever på lægesekretærspecialet er<br />
over 20 år og ret veluddannede. Mange har<br />
forudgående erhvervserfaring.<br />
Fordelingen mellem mænd og kvinder er<br />
ikke opgjort systematisk. Der, hvor oplysningerne<br />
er indsamlet viser der sig nogen variation<br />
mellem skolerne, idet nogle næsten ikke<br />
har mandlige elever, mens andre har op til 35<br />
pct.
Fordeling af elever på specialet offentlig administration, stat og kommune/amt<br />
Skole<br />
Antal<br />
elever<br />
stat<br />
Antal<br />
elever<br />
komm.<br />
/ stat<br />
hh<br />
11<br />
Stude<br />
nter/<br />
HF<br />
AndetUnge/ Voksne<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/<br />
98<br />
Bal l erup<br />
6 7 13 13/<br />
0<br />
Bornholm<br />
Esbjerg23 25 ca. 42<br />
3-6 36/<br />
12<br />
Fredericia-<br />
Middelfa<br />
rt<br />
1313 11/<br />
2<br />
Hil l erød<br />
22 c a.<br />
20<br />
Enkl. 1 21/<br />
1<br />
Kolding<br />
Lyngby36 Mommark<br />
Nie<br />
ls<br />
Brock<br />
ca.<br />
140<br />
ca.<br />
120<br />
ca. 15<br />
ca. 5<br />
140/<br />
0<br />
Nyk. F.<br />
30 19 28 17 0 0 2 2 29/ 1 17/<br />
2<br />
Næstved19 15 F lest<br />
E nkl.<br />
Fl.<br />
/ enkl.<br />
Odder27 20 43 42 35 32 35 30 65/ 5 57/<br />
5<br />
Randers<br />
Roskilde<br />
Slagels<br />
e<br />
Svendborg7 13 19 1 17/<br />
3<br />
TietgenSkolen 23 22 ca.<br />
36<br />
Vestegn<br />
en<br />
Viborg27 25 78 75 47 137 5 16 50/ 2 150/<br />
3<br />
Aabenraa3 28 31 30/<br />
1<br />
Aalborg42 38 c a.<br />
78<br />
Enkl.<br />
Århus49 78
Voksenelever defineres forskelligt af skolerne<br />
- de fleste sætter grænsen ved 25 år, men<br />
enkelte opererer med en grænse på 23 år.<br />
Derfor er tallene lidt usikre at sammenligne.<br />
På Århus Købmandsskole er et enkelt hold<br />
rent Told*Skat. Der er godt samarbejde<br />
omkring holdet, og det fungerer som et slags<br />
eksperimenthold, hvor ideer kan prøves af,<br />
inden de bruges på de andre hold. Det er en<br />
fordel, at der er en vis homogenitet.<br />
Fordeling af elever på specialet offentlig administration, lægesekretær<br />
SkoleAntalelever Hh Studenter/ HF<br />
Andet Unge/<br />
Voksne<br />
Niels<br />
Brock<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/ 98<br />
96/ 97<br />
97/<br />
98<br />
150F lest<br />
Enkl. 150<br />
Odder50 50<br />
Tietge<br />
n-<br />
Skolen<br />
Aalborg24 Århus27 I Aalborg gør skolen opmærksom på, at man<br />
har haft 62 elever på efteruddannelse i 1997/<br />
98.<br />
242 0<br />
4 ( ? )<br />
Konkrete initiativer<br />
Nogle af de aktiviteter og arrangementer, som<br />
skolerne gennemfører er videreførelse af aktiviteter,<br />
som også blev gennemført i forbindelse<br />
med de tidligere uddannelser. Det er<br />
især afholdelse af informations- og orienteringsmøder,<br />
eventuelt deltagelse i erhvervsdage<br />
– men også i et vist omfang praktikpladsbesøg.<br />
Dog er indholdet ændret i forhold<br />
til tidligere, jf. nedenstående beskrivelse af<br />
formålet med informations- og orienteringsmøder<br />
mv.<br />
Markedsføring af skolen og eventuelt også<br />
imagepleje har tidligere været et af formålene<br />
med at afholde informationsmøder. I forbindelse<br />
med denne undersøgelse nævner nogle<br />
skoler det nærmest i en bisætning, men det<br />
har formentlig stadig betydning. Det kommer<br />
ikke så stærkt frem i materialet, hvilket kan<br />
skyldes undersøgelsens overskrift og de<br />
spørgsmål, der er blevet stillet.<br />
I interviewene fokuseres der på koordinerende<br />
aktiviteter og arrangementer, og da der<br />
ikke er tvivl om, at information er et væsent-<br />
12<br />
ligt element i og forudsætning for en koordinering,<br />
er det relevant at trække møderne frem i<br />
denne sammenhæng uanset, at de også kan<br />
have andre formål.<br />
Informations- og orienteringsmøder<br />
Det er forholdsvis ensartet, hvad skolerne har<br />
gjort mht. at informere bredt om uddannelserne.<br />
De fleste skoler har gennemført informations-<br />
eller orienteringsmøder under en<br />
eller anden form. Nogle møder har været for<br />
alle arbejdsgivere, mens andre har været specielt<br />
for arbejdsgivere på offentlige arbejdspladser.<br />
Ofte holdes møder for arbejdsgivere inden<br />
for sundhedssystemet (lægesekretær) for sig<br />
selv.<br />
Nogle skoler vælger at sende invitationer<br />
bredt ud både til arbejdspladser, som aktuelt<br />
har en eller flere elever, og til potentielle praktiksteder.<br />
Fokus er for de fleste skoler lokalområdet<br />
og/eller regionen. Forholdene er dog<br />
anderledes for handelskostskolerne, som får<br />
deres elever mange steder fra og eventuelt kun<br />
ser eleverne i enkelte skoleperioder. Det betyder<br />
for både Odders og Mommarks vedkommende<br />
et større fokus på arbejdet i forhold til<br />
den enkelte praktikplads og den enkelte elev.<br />
De har imidlertid valgt forskellige fremgangsmåder.<br />
Odder er meget optaget af at koordinere<br />
ved i undervisningen at “gøre praktik og<br />
teori til ét”, mens den uddannelsesansvarlige<br />
lærer på Mommark har besøgt samtlige elever<br />
på praktikstederne, jf. beskrivelsen senere i<br />
rapporten.<br />
Nogle skoler har også tidligere afholdt<br />
informationsmøder, men med en langt mindre<br />
tilslutning end de oplever nu. Flere melder om<br />
overraskende god tilslutning til arrangemen
terne. I forbindelse med besøg på praktikstederne<br />
har nogle skoler fået tilbagemeldinger<br />
fra arbejdsgiverne om, at det har været godt, at<br />
skolerne har taget initiativer til informationsog<br />
orienteringsmøder.<br />
Møderne retter sig hovedsagelig mod de<br />
uddannelses- eller elevansvarlige på praktikstederne<br />
- eventuelt også de oplæringsansvarlige.<br />
Enkelte skoler har også haft elever<br />
med på informationsmøderne.<br />
Nogle skoler har oplevet, at arbejdsgivere<br />
har rettet henvendelse til skolen om møder,<br />
hvor man kunne få hjælp til at leve op til uddannelsens<br />
krav. Mange skoler oplever, at<br />
praktikstederne er lidt usikre.<br />
Formålet med informations- og orienteringsmøderne<br />
er for næsten alle skolers vedkommende<br />
at informere om de nye uddannelser<br />
- især vedrørende krav, forløb, adgangsveje.<br />
Nogle af skolerne orienterer også om,<br />
hvad bekendtgørelsen siger om fagprøven,<br />
mens andre har valgt at vente med at orientere<br />
om fagprøven og vil holde særskilte møder,<br />
når der foreligger mere præcis information og<br />
mere materiale om prøven. De fleste skoler har<br />
også søgt at få arbejdspladserne til at indse at<br />
skolen og praktikstedet har et fælles ansvar for<br />
elevernes uddannelse, at arbejdspladsen har et<br />
oplæringsansvar og at den praktiske oplæring<br />
sammen med skoleundervisningen er en forudsætning<br />
for, at eleven kan bestå fagprøven<br />
(hvilket ikke altid præger holdningerne).<br />
Desuden nævnes, at skolen dermed kan hjælpe<br />
til at sikre eleverne opbakning og den uddannelse,<br />
de skal have.<br />
Enkelte skoler gør sig en del tanker om,<br />
hvordan de skal formidle praktikstedernes nye<br />
rolle - som bl.a. skyldes fagprøven og involveringen<br />
heri. Flere gør opmærksom på, at der er<br />
mange situationer, hvor der har været vanskeligheder.<br />
Skolerne har overvejet meget,<br />
hvordan man skal formidle og informere på<br />
den rigtige måde, hvordan man skal få<br />
arbejdsgiverne med, skabe dialog og samarbejde<br />
omkring eleverne og eventuelt lægge<br />
opgaver hos arbejdsgiverne.<br />
Det at eleverne er mere på skolen betyder,<br />
at de ikke længere i så høj grad fungerer som<br />
en (billig) arbejdskraft, man kan regne med.<br />
Det vil formentlig tage tid før, der sker en<br />
holdningsændring på alle praktikstederne som<br />
en konsekvens af, at de ikke kan bruge eleverne<br />
på samme måde som før. Nogle vil tage<br />
konsekvensen hurtigere end andre. Det vil<br />
således være en del af processen at få et øget<br />
13<br />
praktikansvar til at slå igennem hos arbejdsgiverne.<br />
Møderne giver mulighed for at få tilbagemeldinger<br />
fra praktikstederne f.eks. omkring<br />
emner, cases og andet materiale, som kan<br />
inddrages og bruges i undervisningen. Nogle<br />
skoler nævner feedback angående uddannelsesplanerne<br />
og deres sammenhæng til skoleperioderne.<br />
Flere af skolerne lægger vægt på at bruge<br />
møderne til at skabe kontakter. Det drejer sig<br />
både om at få konkrete kontaktpersoner på<br />
praktikstederne, om at finde personer, som vil<br />
fungere som oplægsholdere eller gæstelærere<br />
og om tilsagn fra arbejdspladserne om at ville<br />
stille sig til rådighed for besøg fra klasser eller<br />
grupper af elever (nogle skoler bruger besøg på<br />
praktikstederne hertil). Kontakten og det gensidige<br />
kendskab giver også arbejdspladserne<br />
mulighed for at kontakte skolen, hvis der er<br />
usikkerhed omkring uddannelsen, ligesom der<br />
er mulighed for gensidig kontakt, hvis der er<br />
problemer omkring de enkelte elever.<br />
Nogle skoler nævner også synliggørelse og<br />
imagepleje for skolen samt markedsføring af<br />
skolen og dens aktiviteter som en del af<br />
formålet med møderne. Enkelte håber på at det<br />
udadvendte arbejde også vil give en effekt<br />
omkring efteruddannelsesaktiviteter.<br />
Der har været stor interesse fra arbejdspladsernes<br />
side. Der er blevet større opmærksomhed<br />
på hg 2 eleverne. På enkelte skoler<br />
henvender arbejdspladserne sig med opslag af<br />
elevpladser på hg 2.<br />
Nogle skoler har fået henvendelser fra<br />
arbejdsgivere, som har været i tvivl om, hvilke<br />
elever de kunne tage ind. Nogle skoler har<br />
vejledt omkring stillingsopslag.<br />
På lægesekretærspecialet, hvor arbejdspladsstrukturen<br />
fortrinsvis er bundet til<br />
amterne, er det almindeligt at der er god<br />
kontakt mellem praktiklederne på hospitalerne,<br />
og skolens koordinator og øvrige lærere<br />
inviteres til praktikledermøder. Her ud over<br />
arbejdes der forskelligt fra skole til skole, idet<br />
enkelte afholder møder og deltager i uddannelse<br />
af praktiklederne, mens andre skoler<br />
besøger praktikstederne.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Nogle skoler har sørget for, at alle virksomheder,<br />
som skulle nygodkendes, har fået besøg<br />
fra LOP-funktionen. Det er med til at skabe<br />
tættere kontakt.
En del skoler har været på besøg på praktikstederne.<br />
Disse besøg ligger ud over dem,<br />
skolerne eventuelt foretager i forbindelse med<br />
praktikpladsgodkendelsen og LOP-konsulenternes<br />
arbejde i øvrigt. Det varierer fra skole til<br />
skole, om det er en uddannelsesleder eller<br />
-koordinator eller om det er lærerne, der tager<br />
på besøg. Skolerne bliver generelt positivt<br />
modtaget på arbejdspladserne. Det er sjældent<br />
at nogen siger nej. Nogle arbejdspladser har<br />
givet udtryk for, at de aldrig før har set nogen<br />
fra skolen, selvom de har haft elever i over 20<br />
år. Det opleves derfor som starten på noget<br />
nyt. Nogle af de elever, som har deltaget i<br />
møder på praktikstedet har givet udtryk for, at<br />
det var rart, at de havde set læreren før skoleopholdet.<br />
Nogle skoler tager på besøg, når og hvis et<br />
praktiksted henvender sig, mens andre har sat<br />
sig for at besøge alle de praktiksteder, som de<br />
har elever fra.<br />
Det varierer fra skole til skole, hvornår<br />
besøgene gennemføres - afhængigt af, hvad<br />
hovedformålet er. Hvis formålet er at skabe<br />
kontakt og danne sig et indtryk af praktikstedet<br />
vil besøget typisk ligge før 3. skoleperiode<br />
eller mellem 3. og 4. skoleperiode.<br />
Hvis formålet er at drøfte fagprøven, ligger<br />
besøget typisk i forbindelse med 5. skoleperiode<br />
eller mellem 5. og 6. skoleperiode.<br />
Enkelte skoler besøger praktikstederne to<br />
gange.<br />
Flere arbejdspladser henvender sig efterfølgende<br />
med spørgsmål. Og de fremsender i<br />
mange tilfælde elevernes uddannelsesplaner.<br />
Skolernes vurdering af udbyttet af aktiviteterne<br />
er generelt positiv, og deres indtryk er<br />
også, at arbejdspladserne er meget interesserede<br />
i information. Mange rapporterer om en<br />
ændret og mere positiv indstilling, men<br />
skolerne oplever også en del kritik (se senere).<br />
Formålet med virksomhedsbesøgene er:<br />
Ø At skabe kontakter på virksomhederne<br />
Ø At samle informationer og materiale, som<br />
kan bruges i den teoretiske undervisning<br />
Ø At få kontakt til eventuelle gæstelærere<br />
Ø At få kontakter, som kan bruges i forbindelse<br />
med elevers besøg på arbejdspladserne.<br />
Enkelte skoler bruger også praktikbesøgene til<br />
at drøfte uddannelsesplaner med arbejdspladserne.<br />
14<br />
Skolerne har generelt meget ud af aktiviteterne.<br />
Især peges der på:<br />
Ø Skolen har fået et indtryk af praktikstederne<br />
Ø Det er blevet lettere at kontakte virksomhederne<br />
Ø Større engagement hos lærerne (overfor<br />
eleverne) og interesse for nye ting<br />
Ø Mere motiverede elever<br />
Ø Generelt mere positiv ånd omkring uddannelserne.<br />
Mange af skolerne ser besøgene på praktikstederne<br />
(og en eventuelt lærer-praktik) som et<br />
led i den ændrede lærerrolle. Der kan være<br />
noget usikkerhed, som skal overvindes, ved at<br />
komme ud på praktikstederne, men da det<br />
opleves som meningsfuldt at tage på besøg,<br />
forventes usikkerheden efterhånden at blive<br />
mindre.<br />
Lærerpraktik<br />
Flere af de interviewede giver udtryk for, at<br />
der er stor interesse blandt lærerne for ikke<br />
alene at besøge praktikstederne, men også for<br />
egentlig praktik, hvor der er mulighed for dels<br />
at samle indtryk og informationer til brug for<br />
undervisningen, dels at gennemføre en lille<br />
undersøgelse eller et mindre projekt.<br />
Enkelte skoler har arrangeret eller planlagt<br />
praktikforløb på praktikstederne for interesserede<br />
lærere. Der kan være tale om forløb af 2-3<br />
dages op til 14 dages varighed.<br />
Skolerne fortæller, at de arbejdspladser,<br />
som har været positive over for lærerpraktik,<br />
har set det som en mulighed for dels at få<br />
tættere kontakt til skolen og at få mere information<br />
om, hvad der foregår i den teoretiske<br />
del af uddannelsen, dels at give skolen/lærerne<br />
et konkret indblik i hverdagen og dermed<br />
bedre mulighed for at relatere undervisningen<br />
til praksis. Desuden skal man - som i mange<br />
andre sammenhænge - ikke underkende betydningen<br />
af et godt personligt kendskab og<br />
personlige relationer.<br />
Koordinering omkring undervisningen<br />
Uddannelsesplanerne kan ses som en måde at<br />
introducere og eventuelt også formalisere en<br />
vis indholdsmæssig koordinering mellem<br />
skoleundervisningen og praktikken. Herom<br />
senere i en selvstændig del af rapporten.<br />
I det forslag til forløb af specialeuddannelserne,<br />
som er udarbejdet af netværkssam-
arbejdet (matricen), skal eleverne præsentere<br />
deres arbejdsplads for de andre i klassen. Det<br />
har eleverne generelt været glade for, og<br />
skolerne har fået mange positive evalueringer<br />
på det. Det er herudover skolernes indtryk, at<br />
praktikstederne overvejende er positivt stemt<br />
overfor det.<br />
Flere skoler har med positivt resultat benyttet<br />
sig af muligheden for at give eleverne<br />
hjemmeopgaver. De har i forbindelse med<br />
orienteringsmøderne forberedt arbejdspladserne<br />
på, at eleverne kunne få opgaver, som de<br />
skal have mulighed for at søge materiale og<br />
anden information til. Eleverne har været<br />
glade for det og arbejdspladserne har mange<br />
steder modtaget det positivt.<br />
På nogle skoler har eleverne arrangeret og<br />
afviklet en konference for personalechefer og/<br />
eller uddannelsesansvarlige.<br />
De fleste skoler bruger at lade eleverne føre<br />
en logbog over deres uddannelse. Enkelte<br />
skoler har gjort logbogen til et redskab, der<br />
ikke kun er elevens eget, men som også kan<br />
bruges til udveksling af information mellem<br />
elev, skole og praktiksted.<br />
Andre initiativer<br />
Aalborg Handelsskole har gennemført<br />
erhvervsdage på hg, hvor virksomhederne –<br />
heriblandt offentlige arbejdspladser - har<br />
fortalt om praktikforløbene - herunder også de<br />
offentlige specialer.<br />
Præsentationen af arbejdspladserne i<br />
forbindelse med undervisningen på skoleopholdene<br />
har også været medvirkende til at<br />
skabe koordinering i uddannelsen. Lærerne<br />
har fået evalueringer fra eleverne, som syntes,<br />
at det var spændende at skulle præsentere<br />
deres arbejdsplads.<br />
Skolen udgiver et lille blad - AH indsigt -<br />
hvor der er annonceret med åbent hus arrangement<br />
på hh og skrevet om hg 1 og 2 samt<br />
inviteret til informationsmøde. Dette er en ide<br />
fra det lokale uddannelsesudvalg. Bladet<br />
udsendes til alle arbejdsgivere, der har elever -<br />
ca. 1250.<br />
Nogle skoler har gennemført coach-kurser<br />
for uddannelses- og oplæringsansvarlige -<br />
f.eks. Aalborg. Flere har fået tilkendegivelser<br />
fra arbejdspladserne om, at der er behov for<br />
uddannelse af både uddannelses- og oplæringsansvarlige,<br />
men har måttet aflyse udbudte<br />
coach-kurser pga. manglende tilmeldinger.<br />
Enkelte skoler har gennemført seminarer<br />
og specielle kurser særligt tilrettelagt for<br />
15<br />
uddannelsesansvarlige - f.eks. Århus Købmandsskole.<br />
Formålet med seminarerne har<br />
været at diskutere pædagogiske modeller med<br />
arbejdspladserne, at orientere om bekendtgørelsen,<br />
om hvad skolen gør og om fagprøven.<br />
Skolen har foretaget en del opsøgende arbejde<br />
for at få arbejdspladserne til at tilmelde<br />
deltagere.<br />
Organiseringen af arbejdet på<br />
skolerne<br />
Det er ofte lærerteam, der sammen med<br />
koordinatoren planlægger møderne. Enkelte<br />
inddrager også studievejledningen i arbejdet.<br />
Enkelte steder har skolen knyttet en administrativ<br />
medarbejder til lærerteam m.fl. i forbindelse<br />
med forberedelsen og gennemførelsen af<br />
møderne. Den administrative medarbejder<br />
støtter og aflaster i det praktiske arbejde omkring<br />
arrangementerne og møderne og fungerer<br />
som skolens ansigt udadtil.<br />
Det er typisk lærerne, som er ansvarlige for<br />
gennemførelsen af møderne, men der er som<br />
regel også ledelsesrepræsentanter til stede -<br />
uddannelsesledere og/eller inspektører - som<br />
f.eks. orienterer om skolens idégrundlag,<br />
intentioner, ønsker til samarbejdet. På enkelte<br />
skoler har forstanderen/direktøren også deltaget.<br />
Nogle skoler lægger vægt på, at alle lærere,<br />
som er knyttet til specialet, deltager i møderne.<br />
Specielt på de mindre og mellemstore<br />
skoler kan det være en enkelt - eventuelt to -<br />
lærere, som er ansvarlige for arbejdet. Nogle<br />
inddrager også timelærerne i arbejdet. Andre<br />
søger sparring hos kolleger på andre kontorspecialer<br />
eller uden for skolen - eksempelvis i<br />
handelsskolernes netværkssamarbejde omkring<br />
de offentlige kontorspecialer.<br />
En del af skolernes LOP-konsulenter tager<br />
på virksomhedsbesøg i forbindelse med<br />
godkendelse af praktikpladserne, mens<br />
uddannelsesledere, koordinatorer og øvrige<br />
lærere tager sig af information og udarbejdelse<br />
af materiale til skriftlig orientering, i forbindelse<br />
med møder m.v. og selv arrangerer<br />
besøg, lærerpraktik osv.<br />
Materiale<br />
Skolerne udarbejder typisk deres eget informationsmateriale.<br />
Noget har form af en skriftlig<br />
orientering om uddannelserne til deltagere i<br />
møderne og/eller til alle praktiksteder, andet<br />
som programmer og overheads til brug ved<br />
møderne. Skolerne supplerer ofte med rele-
vante uddrag af bekendtgørelsen og med den<br />
generelle oversigt over specialeforløbene -<br />
matricen - som skolerne i fællesskab har<br />
udarbejdet i forbindelse med deres netværkssamarbejde.<br />
Nogle skoler har enten sendt<br />
materiale fra Uddannelsesnævnet ud til alle<br />
praktikvirksomheder eller orienterer om det<br />
hhv. deler det ud ved møderne.<br />
Enkelte skoler har planer om at udarbejde<br />
informationsmateriale til de uddannelsesansvarlige<br />
om fagprøven på baggrund af<br />
materiale som forventes fra Undervisningsministeriet<br />
og DEL.<br />
Evalueringer og tilbagemeldinger<br />
Ingen af skolerne har foretaget en egentlig<br />
evaluering af aktiviteter, de har gennemført.<br />
De fleste skoler har internt taget en uformel<br />
drøftelse af aktiviteterne enten lærerne indbyrdes<br />
eller lærerne sammen med uddannelseslederen.<br />
Skolerne oplever ofte positive tilbagemeldinger<br />
på konkrete aktiviteter, men det<br />
generelle omdømme er fortsat overvejende<br />
negativt.<br />
Det er stadig de samme forhold, som<br />
OmKOFs rapport “Udvikling og kvalitetssikring<br />
af kontoruddannelsen – offentlig<br />
forvaltning” påpegede. Hele cirklen af information<br />
mellem skoler, elever, praktiksteder,<br />
faglige udvalg/OmKOF og eventuelt også<br />
fremtidige arbejdspladser fungerer ikke optimalt.<br />
Der er tendens til, at skolerne bliver kritiseret<br />
for forhold, som de ingen indflydelse har<br />
på - f.eks. skoleperiodernes længde og det, at<br />
elever med hh skal i skole længere end før, og<br />
at undervisningen er for generel - dvs. at den<br />
ikke umiddelbart har sammenhæng til det, der<br />
sker på arbejdspladsen. Skolerne kritiseres<br />
også for placeringen af skoleperioderne, som<br />
enkelte arbejdspladser finder uhensigtsmæssigt<br />
placeret - trods det, at skolen som oftest informerer<br />
praktikstedet om skoleperiodernes<br />
placering, så snart uddannelsesaftalen modtages.<br />
Der er enkelte eksempler på, at arbejdsgiverne<br />
flytter eleverne til en anden skole for<br />
at få opfyldt ønsker om speciel placering af en<br />
eller flere skoleperioder. Flytning af elever<br />
sker fortrinsvis på de mindre skoler, fordi de<br />
kun har et enkelt eller få hold. Skolerne finder<br />
det uheldigt for elevernes samlede skoleforløb.<br />
Eleverne er ofte kede af, at de bliver flyttet fra<br />
deres hold og dermed fra kammerater, som de<br />
kender.<br />
16<br />
Skolerne har fået en del tilbagemeldinger,<br />
som især går på frustrationen over fagprøven.<br />
Praktikstederne er usikre på den. Enkelte<br />
skoler giver udtryk for, at dette muligvis skyldes,<br />
at arbejdsgiverne ikke sætter sig ordentligt<br />
ind i rammerne omkring uddannelsen og<br />
de krav der stilles. Eksempelvis finder arbejdsgiverne,<br />
at 4 uger er længe at undvære eleven.<br />
Mange skoler er imidlertid af den opfattelse,<br />
at de aktiviteter, som de gennemfører, er<br />
med til at ændre arbejdsgivernes holdninger til<br />
skolerne. Hvor der tidligere har været stor<br />
utilfredshed fra arbejdsgiverne og er blevet<br />
udtrykt megen kritik, har der været en positiv<br />
stemning under og efter møderne. Nogle skoler<br />
har oplevet, at arbejdsgiverne mødte mindre<br />
positive op, men at stemningen er vendt<br />
under møderne. Det skaber positive forventninger.<br />
Mange skoler melder om spontane tilbagemeldinger<br />
fra arbejdspladserne af positiv<br />
karakter. Mange skoler opfatter de kontakter,<br />
der er skabt og den mulighed for opfølgning,<br />
det giver, som en åbning i forhold til praktikstederne,<br />
som alle parter vil kunne få glæde af<br />
fremover.<br />
På flere skoler har eleverne sagt, at arbejdsgivere,<br />
som har deltaget i møderne, er<br />
blevet klogere på uddannelsen, og at det har<br />
taget brodden af usikkerheden omkring fagprøven.<br />
Nogle giver udtryk for, at arbejdsgiverne<br />
føler, at de har en opgave. Skolen kan<br />
mærke forberedelsen fra arbejdsgivernes side<br />
(sammenlignet med hold efter den gamle<br />
bekendtgørelse). Eleverne har i øvrigt ikke<br />
deltaget i evalueringer af aktiviteterne, men<br />
evaluerer deres egne forløb.<br />
Ressourceforbrug<br />
Skolerne bruger ressourcer til koordineringsarbejdet<br />
på mange forskellige måder afhængigt<br />
af, hvordan skolen prioriterer dette arbejde,<br />
hvordan arbejdet er organiseret, og hvem der<br />
er ansvarlig. Det er således vanskeligt at sige<br />
generelt, hvor mange ressourcer skolerne anvender<br />
til dette arbejde.<br />
Flere af skolerne nævner, at det er svært at<br />
finde ressourcerne - eller tilstrækkelige ressourcer,<br />
fordi koordineringsarbejdet er krævende.<br />
En stor del af aktiviteterne gennemføres<br />
kun, fordi lærere, koordinatorer og andre<br />
er særligt interesserede og engagerede og<br />
bruger noget af deres egen tid.<br />
I det følgende gives en række eksempler på<br />
ressourceforbrug og -anvendelse.
Viborg Handelsskole har valgt at give ca.<br />
200 timer til en koordinator med mulighed for<br />
eventuelle ekstra timer, hvis der er behov for<br />
det. Timerne er brugt både til et bredt orienterende<br />
møde om uddannelsesreformen, til<br />
mere målrettede møder i forhold til uddannelses-<br />
og oplæringsansvarlige på de offentlige<br />
praktiksteder og til virksomhedsbesøg. Herudover<br />
har der været brugt §7-timer og LOPkonsulenten<br />
har brugt ca. 150 timer.<br />
På lægesekretærspecialet på Handelsfagskolen<br />
(Odder) bruges mellem 10 - 16 timer på<br />
forberedelse til orienteringsmøder på hospitalerne<br />
samt efterbehandling og opfølgning.<br />
Skolen dækker 5 amter. Forbruget er ca. 250<br />
timer årligt.<br />
Roskilde Handelsskole har afsat 250 timer<br />
pr. år til udvikling, koordinering, møder og<br />
besøg på praktikstederne. Hillerød Handelsskole<br />
har afsat 100 timer årligt til udvikling.<br />
Hertil kommer 50 timer til møder, kontakter<br />
og udvikling af materiale samt deltagelse i<br />
netværksmøder og efteruddannelseskurser.<br />
Handelsskolen i Nykøbing F. afholder en<br />
række møder både på skolen og på praktikstederne.<br />
Der bruges ca. 10 timer pr. aktivitet til<br />
forberedelse, afvikling og opfølgning.<br />
Købmandsskolen i Aabenraa bruger ca. 15<br />
timer pr. møde inklusiv intern koordinering,<br />
opfølgning og eventuelle telefonsamtaler med<br />
praktikstederne omkring elever mv. Hertil<br />
kommer sekretærbistand til at sende materiale<br />
ud.<br />
Handelsskolen i Ballerup har reserveret<br />
timer til besøg på alle praktiksteder. Disse<br />
timer er lagt ind i lærernes arbejdsplaner.<br />
Mommark Handelskostskole har afsat 1 time<br />
pr. praktikplads til besøg, hertil kommer<br />
rejsetid, som pga. skolens status af kostskole<br />
kan være temmelig lang, fordi eleverne ikke<br />
kun kommer fra lokalområdet.<br />
På Handelsfagskolen (Odder) bruges ca.<br />
20-30 timer årligt på udsendelse af materiale<br />
til alle praktiksteder og til et årligt orienteringsmøde<br />
i amtet, når de nye elever starter.<br />
TietgenSkolen, som besøger eleverne to<br />
gange i løbet af praktiktiden bruger i gennemsnit<br />
4-5 timer i alt pr. elev. Disse timer<br />
registreres som del af undervisernes arbejdstid<br />
- faktisk arbejdstid.<br />
Esbjerg Handelsskole har planlagt en<br />
tættere opfølgning i forhold til eleverne via<br />
logbogen. Hertil forventes et timeforbrug på<br />
ca. ½ time pr. elev - dvs. ca. 25 timer pr. år.<br />
17<br />
Aalborg Handelsskole afsætter timer til<br />
virksomhedsbesøg. De lærere, som deltager<br />
heri, honoreres for det.<br />
Det lokale uddannelsesudvalg<br />
Undersøgelsen lægger ikke umiddelbart op til<br />
afdækning af, hvordan de lokale uddannelsesudvalg<br />
fungerer. Der er imidlertid flere<br />
skoler, som i forbindelse med interviewene har<br />
haft oplysninger og bemærkninger om det lokale<br />
uddannelsesudvalgs arbejde.<br />
Enkelte skoler gør opmærksom på, at det er<br />
godt, hvis der er nogle af praktikstederne repræsenteret<br />
i udvalget. Det giver en positiv<br />
ånd. Det kan også give en lettere adgang til<br />
besøg eller lærerpraktik.<br />
Lyngby Uddannelsescenter har brugt det<br />
lokale uddannelsesudvalg til at drøfte materiale<br />
og nogle erfaringer omkring sammensætningen<br />
af klasser, idet skolen har erfaringer<br />
om, at blandede hh/hg-hold fungerer mindre<br />
godt end rene hh-hold (især elever fra det<br />
private område kommer med en negativ holdning).<br />
På Aalborg Handelsskole har det lokale<br />
uddannelsesudvalg udtrykt interesse for at lave<br />
et censorkorps af erhvervsfolk. Der er orienteret<br />
om det på de afholdte morgenmøder og<br />
interessen har været stor. Flere bl.a. inden for<br />
det offentlige meldte sig. Skolen ser det som et<br />
løft i virksomhederne, at der er nogen, der er<br />
censorer. En arbejdsplads gav udtryk for, at<br />
det var en måde at holde sig à jour. Skolen vil<br />
uddanne censorerne bl.a. ved at holde prøvevurderinger<br />
af projekter. Hvis censorkorpset er<br />
stort nok, vil det være overkommeligt for den<br />
enkelte arbejdsplads, idet de typisk vil skulle<br />
bruge ½-1 dag engang imellem.<br />
De arbejdspladser, der er gennemført<br />
interview med, har mellem 1 og 16 elever –<br />
typisk er antallet 6-9. De fleste elever er hh’er<br />
eller studenter, men der er også enkelte hg’er<br />
– fortrinsvis voksne med erhvervserfaring,<br />
hvilket opleves positivt. De helt unge hg2’er<br />
har kun været ganske kort på arbejdspladserne,<br />
så det er endnu vanskeligt at vurdere<br />
dem. Der er generelt en positiv indstilling over<br />
for at tage hg-elever. En enkelt arbejdsgiver<br />
giver udtryk for, at de ikke har så store<br />
forventninger om, at et ekstra år vil betyde<br />
særlig meget for elevernes modenhed, men de<br />
vil lade det komme an på en prøve.
5. ARBEJDSGIVERNES OPFATTELSE<br />
Erfaringer med koordineringen<br />
Generelt giver arbejdsgiverne udtryk for positive<br />
forventninger til den nye uddannelse.<br />
Dette er en forskel fra tidligere, hvor arbejdsgiverne<br />
har været kritiske over for uddannelsen<br />
og skolernes måde at håndtere uddannelserne<br />
på - den har fungeret for løst og for<br />
dårligt.<br />
De nuværende forventninger er positive<br />
både mht. elevernes engagement, at de kommer<br />
til at lære mere (det er hårdere, men også<br />
sjovere) og mht. kvaliteten af uddannelsen.<br />
“Det kan jo kun blive bedre for eleverne.”<br />
(Esbjerg Politi). Der er også en forventning<br />
om, at eleverne kan mere, når de kommer med<br />
to års hg i stedet for et. Et par af arbejdsgiverne<br />
er utilfredse med, at skoleperioderne er<br />
blevet forlænget – så mangler de eleverne i<br />
afdelingerne.<br />
Flere giver udtryk for det positive i, at<br />
uddannelsen er blevet højnet – uddannelsen<br />
stiller krav både til elever og arbejdsplads. Det,<br />
at der bliver stillet større krav til arbejdsgiverne<br />
kan kun betyde, at det bliver en bedre<br />
uddannelse – eleverne skal lave noget meningsfyldt,<br />
så de nye krav sikrer eleverne<br />
bedre. Eleverne bliver bedre til at arbejde<br />
selvstændigt – og jo hurtigere det sker jo bedre<br />
er det både for eleven og for arbejdspladsen.<br />
En enkelt arbejdsgiver har indtryk af, at<br />
eleverne kommer med en bedre vidensbasis fra<br />
skolen end tidligere. En anden mener, at<br />
ændringerne i uddannelsen måske vil betyde,<br />
at eleverne bliver mere målrettede end tidligere<br />
elever.<br />
Der er enkelte arbejdsgivere, som giver<br />
udtryk for, at de føler, at de står i et vadested,<br />
fordi der endnu ikke er så mange erfaringer<br />
med uddannelsen. De er dog positivt indstillet<br />
og spændt på, hvad der skal ske, især mht.<br />
fagprøverne.<br />
Information og orientering<br />
Informationsmøderne og det materiale, som<br />
arbejdsgiverne har modtaget betyder generelt,<br />
at informationsniveauet er steget betydeligt.<br />
Desuden er den psykologiske afstand fra<br />
praktiksted til skole blevet kortere. Det betyder<br />
18<br />
bl.a., at praktikstedet lettere henvender sig til<br />
skolen (konkrete kontaktpersoner og/eller<br />
lærere) for enten at få svar på spørgsmål eller<br />
for at drøfte problemer omkring enkelte elever.<br />
Der er dog en enkelt, som giver udtryk for,<br />
at der generelt er forvirring omkring den nye<br />
uddannelse. Det begrundes med, at der har<br />
været for lidt eller for dårlig information –<br />
især omkring fagprøven.<br />
Nogle få arbejdsgivere har følt sig velinformeret,<br />
men har ikke opfattet, at det var nødvendigt<br />
at ændre noget særligt ved deres måde<br />
at organisere og gennemføre praktikken på.<br />
Deltagelsen i møderne har ikke bidraget til<br />
koordinering af praktik og skoleundervisning.<br />
En enkelt arbejdsgiver mener, at intentionerne<br />
i uddannelsen er gode, men at ambitionsniveauet<br />
mht. skole-virksomhedssamarbejdet<br />
er for højt. Dette skal imidlertid ses i<br />
lyset af, at den pågældende arbejdsplads har<br />
tradition for kontakt og samarbejde med<br />
skolen.<br />
Koordinering skal ske bredt<br />
Enkelte arbejdsgivere giver udtryk for, at<br />
deltagelse i møder ikke i sig selv fremmer<br />
koordineringen – der skal mere til. På arbejdspladsen<br />
kræver det bl.a., at flere skal være<br />
involveret i uddannelsen og have forståelse<br />
for, hvad det drejer sig om. Nogle praktiksteder<br />
nævner således, at det er vigtigt, at alle<br />
medarbejdere er informeret om elevernes<br />
forløb.<br />
På grund af de stigende krav til praktikstedernes<br />
indsats – både omkring elevernes udvikling<br />
og omkring fagprøven, er der behov<br />
for uddannelse af medarbejdere på praktikstederne.<br />
Det vil også fremme koordineringsbestræbelserne.<br />
Vanskeligheder med den praktiske<br />
koordinering<br />
Nogle arbejdspladser har svært ved i praksis at<br />
tilrettelægge uddannelsen så der er indholdsmæssig<br />
koordinering med skoleundervisningen.<br />
Det kan være begrundet i, at der er mange<br />
elever (alle kan ikke sidde i den samme<br />
afdeling på én gang) eller at arbejdsopgaverne
ikke kan planlægges med en lang tidshorisont<br />
(opgaverne har forskellig karakter og kommer<br />
løbende). Det stiller endnu større krav til<br />
eleverne mht. selv at kunne etablere sammenhæng<br />
– og dermed til både skole og praktiksted<br />
mht. til at hjælpe dem til det (jf. nedenfor).<br />
Flere arbejdsgivere lægger vægt på, at en<br />
løbende dialog med skolen er nødvendig for at<br />
kunne drøfte forskellige problemstillinger,<br />
efterhånden som de opstår eller bliver aktuelle.<br />
Flere arbejdsgivere bemærker, at det er<br />
vigtigt, at koordinering og hensyntagen går<br />
begge veje. Skolerne må forstå, at f.eks.<br />
ændringer af datoer kan give mange problemer<br />
for arbejdspladsens planlægning. Skolen – og<br />
andre uden for praktikstedet – har tilsyneladende<br />
svært ved at forstå, hvad der er vigtigt<br />
ved koordineringen set fra arbejdspladsens<br />
synsvinkel.<br />
Vanskeligheder med indhold og sammenhæng<br />
En enkelt arbejdsgiver nævner elevernes<br />
(manglende) abstraktionsevne som et problem.<br />
Eleverne har svært ved at se sammenhængen<br />
mellem skoleundervisningen og det, der sker<br />
på arbejdspladsen. De kan ikke umiddelbart<br />
selv etablere sammenhængen.<br />
Dette er også et problem for skolerne. At få<br />
etableret den sammenhæng i elevernes hoveder,<br />
så de kan bruge teorien i praksis og<br />
relatere deres praktiske arbejdserfaringer til<br />
den mere teoretiske undervisning er en stor<br />
pædagogisk opgave. Det er et kernepunkt, som<br />
skolen og praktikstederne bør samarbejde<br />
omkring.<br />
Skriftligt materiale<br />
Arbejdspladserne har noget varierede opfattelser<br />
af det skriftlige materiale, de er blevet<br />
præsenteret for på møderne eller har fået<br />
tilsendt. Der er alt i alt megen ros til skolerne<br />
for overskueligt og brugbart materiale. Et par<br />
af arbejdsgiverne nævner dog, at materialet<br />
bør målrettes i højere grad.<br />
En enkelt fortæller, at det materiale,<br />
arbejdspladsen havde fået, først virkede rodet<br />
og uoverskueligt, men at det viste sig at være<br />
meget brugbart efter at de havde deltaget i et<br />
orienteringsmøde mere på skolen. Noget tyder<br />
således på, at det også er en proces at få<br />
forståelsen af, hvordan uddannelserne hænger<br />
sammen til at falde på plads for praktikstederne.<br />
19<br />
Lærernes engagement<br />
Nogle enkelte arbejdsgivere giver i forbindelse<br />
med deres generelle kommentarer til uddannelsen<br />
udtryk for, at de føler, at lærerne er<br />
blevet mere engagerede end tidligere – begrundet<br />
i, at lærerne nu selv har valgt at undervise<br />
på hg.<br />
Elevernes holdning<br />
En del af udbyttet af aktiviteterne er, at eleverne<br />
er blevet mere positive over for uddannelsen.<br />
Således er elevernes holdning til skoleopholdene<br />
mere positiv end tidligere. De får<br />
mere relevante opgaver og har mere gruppearbejde.<br />
Dette kommer bl.a. frem i evalueringssamtaler,<br />
som nogle arbejdsgivere har med<br />
eleverne efter skoleperioderne. En enkelt<br />
arbejdsgiver udtrykker det sådan, at der er<br />
mindre brok end før, uden at der dog bliver<br />
talt positivt om skoleopholdene. Det ses dog<br />
også som en forbedring.<br />
En enkelt arbejdsgiver er dog af den<br />
opfattelse, at eleverne ikke har oplevet nogen<br />
forbedring af skoleperioderne – evalueringerne<br />
kommer ikke bedre ud end tidligere.<br />
Arbejdspladsernes udbytte<br />
De fleste af de interviewede arbejdsgivere<br />
giver udtryk for, at de har haft stort udbytte af<br />
at deltage i informationsmøderne. Udbyttet er<br />
dog ikke en større grad af koordinering.<br />
De fleste har fået et overblik over uddannelsen<br />
og de krav den stiller og har følt sig<br />
bedre rustet til at tilrettelægge forløbet på<br />
arbejdspladsen.<br />
Et par stykker giver dog udtryk for, at<br />
møderne skabte mere forvirring end afklaring<br />
– noget som delvis er blevet rettet op på senere<br />
møder, ved andet informationsmateriale eller<br />
ved besøg fra skolen på praktikstedet.<br />
Arbejdsgiverne stiller sig alt i alt tvivlende<br />
overfor, om deltagelsen i møderne direkte har<br />
betydet en bedre koordinering mellem praktikken<br />
og skoleundervisningen. Møderne er kun<br />
et udgangspunkt. En enkelt arbejdsgiver<br />
mener dog, at deltagelsen i skolens arrangementer<br />
bidrager til koordineringen, fordi det<br />
giver en oplevelse af, at begge parter prioriterer<br />
arbejdet med eleverne.<br />
Flere understreger, at deltagelse i møderne<br />
på skolen er med til at vedligeholde kontakten<br />
med skolen – den kontakt, som arbejdspladsen<br />
har haft også tidligere. Men møderne giver<br />
også mulighed for at tale med andre arbejdsgi-
vere, som man ellers ikke møder, og udveksle<br />
erfaringer.<br />
En enkelt arbejdsgiver nævner, at flere<br />
praktiksteder, som tidligere har haft elever,<br />
har været i tvivl om de kunne leve op til de<br />
øgede krav og har været usikre på, om de<br />
kunne blive godkendt igen. Møderne har haft<br />
betydning for, om de har søgt nygodkendelse<br />
og ansat elever.<br />
Aktiviteter, som arbejdspladserne<br />
har gennemført<br />
Det generelle indtryk er, at initiativet til koordinering<br />
skal komme fra skolerne for at der<br />
kommer noget i gang. Holdningen på arbejdspladserne<br />
er imidlertid generelt positiv overfor<br />
at deltage i og eventuelt at bidrage til konkrete<br />
aktiviteter. De færreste har gjort noget på eget<br />
initiativ. Nogle af aktiviteterne er videreført<br />
fra den tidligere uddannelse. I det følgende<br />
nævnes nogle eksempler på aktiviteter, som<br />
arbejdspladserne har gennemført for at bidrage<br />
til koordineringen.<br />
Storstrøms amt har gjort meget ud af at<br />
lave en grundig planlægning af den praktiske<br />
del – erfaringen viste, at de var for grundige.<br />
Det har imidlertid givet dem erfaringer om,<br />
hvordan de kan støtte skolens undervisning i<br />
stedet for selv at undervise. Eleverne skal<br />
tilegne sig nogle kvalifikationer løbende og<br />
ikke som enkeltdele i praktikforløbet. Her<br />
bliver koordineringen med skolen vigtig.<br />
Esbjerg Politi skiftes med andre statslige<br />
institutioner i området til at undervise som<br />
gæstelærer på uddannelsen. Herudover har<br />
institutionen deltaget i et informationsmøde i<br />
Kolding.<br />
Skolens lærere besøger praktikstedet - i<br />
besøget deltager eleven og kontorlederen.<br />
Koordineringen mellem skolen og praktikstedet<br />
er svær, fordi de forskellige statsinstitutioner<br />
er meget individuelle, men vurderingen<br />
er dog, at skolen i en vist omfang har tilrettelagt<br />
undervisningen, så det passer med<br />
praktikken.<br />
Ballerup kommune deltager i en erhvervsdag<br />
årligt samt i brobygningsprojekter. Der er<br />
også mulighed for at komme 14 dage i praktik<br />
i kommunen, hvilket har været en succes.<br />
Kommunen har ikke hidtil været tilfreds med<br />
skolens arbejde i forbindelse med kontoruddannelsen.<br />
Derfor har de taget initiativ til at<br />
forbedre samarbejdet bl.a. ved at gennemgå<br />
elevernes uddannelsesplaner med skolen for på<br />
den måde at koordinere sammenhængen.<br />
20<br />
I Gladsaxe kommune har man afholdt<br />
møder for administrationen og lærerne på<br />
skolen. Først for nylig er eleverne blevet<br />
inviteret med, men det skal de også fremover.<br />
Skolen og kommunen har generelt et godt<br />
forhold til hinanden. Skolen tager med<br />
eleverne på skolen til erhvervsvejledning.<br />
Herudover har kommunen tradition for at<br />
forsyne skolen med gæstelærere.<br />
Fremtidige initiativer og aktiviteter<br />
Nogle få arbejdsgivere har planlagt eller kommer<br />
med forslag til fremtidige aktiviteter.<br />
Ballerup kommune har sammen med skolen<br />
planlagt en 14-dages lærerpraktik. Kommunen<br />
vil gerne have alle de lærere, som er<br />
tilknyttet det offentlige kontorspeciale igennem<br />
en praktik i kommunen. Desuden vil man<br />
gerne i fællesskab med eleverne evaluere skoleforløbene<br />
og løbende følge op på det med<br />
skolen.<br />
Som tidligere nævnt har enkelte af de interviewede<br />
arbejdsgivere givet udtryk for, at<br />
der er behov for en vejlederuddannelse. Det<br />
skyldes bl.a. at der er stigende krav til praktikstedernes<br />
indsats – både omkring elevernes<br />
udvikling og omkring fagprøven. Et par af<br />
arbejdsgiverne nævner, at de har deltaget i<br />
kurser for oplæringsansvarlige (intro- og<br />
coachingteknikker), og at de har haft stor gavn<br />
af det.
6. AKTIVITETER PÅ DE ENKELTE<br />
SKOLER<br />
I det følgende gives en kort oversigt over aktiviteter<br />
som de enkelte skoler har gennemført,<br />
og hvad de har planer om i den nærmeste<br />
fremtid. Det bemærkes, at det ikke er lykkedes<br />
at gennemføre interview med 4 skoler: Bornholms<br />
Erhvervsskole, Kolding Købmandsskole,<br />
Handelsskolen i Randers, Handelsskolen<br />
i Slagelse.<br />
Beskrivelserne er bygget op efter følgende<br />
systematik:<br />
Ø Information og orientering (møder mv.) før<br />
3. skoleperiode – eventuelt også i løbet af<br />
3.-6. (7.) skoleperiode<br />
Ø Aktiviteter i forbindelse med<br />
skoleperioderne samt mellem<br />
skoleperioderne i tilknytning til undervisningen<br />
Ø Besøg på praktikstederne/samarbejde med<br />
praktikstederne<br />
Ø Lærerpraktik<br />
Ø Fremtidige aktiviteter – både ønsker og<br />
konkrete planer.<br />
Handelsskolen i Ballerup<br />
Information og orientering<br />
Handelsskolen i Ballerup har endnu ikke gennemført<br />
informationsmøder i forhold til specialet<br />
offentlig administration, men har gjort<br />
det i forhold til praktikpladser i den private<br />
sektor. Herfra var erfaringerne, at arbejdsgiverne<br />
er villige til at indgå i et samarbejde.<br />
Skolen har oplevet, at en kommune i<br />
området ønskede et møde i forbindelse med<br />
annoncering efter elever. Samtidig aftalte man<br />
et møde i forbindelse med udarbejdelse af<br />
uddannelsesplanen. Det er i alles interesse, at<br />
skole og praktiksted gensidigt ser, hvordan<br />
uddannelsen tilrettelægges. Det er vigtigt for<br />
skolen at vide noget om eleverne og deres<br />
praktiksted.<br />
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
3. skoleperiode indledes med en elevpræsentation<br />
af praktikstedet (se i øvrigt Bilag 2:<br />
matricen).<br />
21<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Der er lagt timer ind i lærernes planer til 2<br />
besøg på praktikstederne mellem 3. og 4. skoleperiode<br />
og mellem 6. og 7. skoleperiode,<br />
sådan at de har mulighed for at få et indtryk<br />
af, hvad eleverne foretager sig i praktikken og<br />
senere i forbindelse med fagprøven.<br />
Lærerpraktik<br />
En lærer har på eget initiativ arrangeret praktikophold<br />
i Ballerup Kommune i 14 dage i<br />
1998. Praktikken indgår i lærerens uddannelsesplan<br />
og betragtes som uddannelse. Skolen<br />
betaler løn på samme måde, som hvis læreren<br />
var på kursus. Læreren skal levere en rapport<br />
efter forløbet. Hvis det bliver en succes, vil<br />
skolen og kommunen arbejde videre med dette<br />
læreruddannelsesprojekt.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Fremover vil skolen holde orienteringsmøder<br />
for de uddannelsesansvarlige inde i skoleforløbet.<br />
Det første vil komme til at dreje sig<br />
om fagprøven - mulige emner, krav og proces,<br />
men der vil også blive givet en generel orientering<br />
bl.a. om undervisningens tilrettelæggelse<br />
og den samlede bedømmelse.<br />
Esbjerg Handelsskole<br />
Information og orientering<br />
På Esbjerg Handelsskole har man de sidste 2<br />
år holdt møde med uddannelsesansvarlige fra<br />
praktikstederne hvert halve år. Formålet er at<br />
orientere om, hvad der rører sig på den nye<br />
uddannelse, hvad uddannelsen går ud på og<br />
hvad der forventes af praktikstederne.<br />
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
Desuden har lærerne i begyndelsen af 3. skoleperiode<br />
ved en gennemgang af uddannelsen og<br />
uddannelsesplaner skruet elevernes forventninger<br />
op. Dette følges op undervejs, og skolen<br />
håber så, at det kan være med til at tydeliggøre<br />
vigtigheden af at få en praktikuddannelse, der<br />
dækker bekendtgørelsens krav både over for<br />
eleven og praktikstedet.<br />
Endelig vil skolen udvide brugen af logbogen<br />
til en individuel opfølgning af den enkelte
elev ved samtaler på hvert skoleophold. Opfølgningen<br />
vil så gå lidt tættere på elevernes<br />
holdninger, styrker og svagheder. Derved<br />
bliver lærerne sparringspartnere for eleverne<br />
til både den personlige og den faglige udvikling.<br />
Eleverne bliver bedt om at udfylde<br />
logbogen efter følgende skabelon:<br />
Ø Hvad er blevet gennemgået/hvad har jeg<br />
arbejdet med i den forløbne periode (siden<br />
sidst)?<br />
Ø Hvad har jeg lært om min arbejdsplads og<br />
dens funktionsbetingelser?<br />
Ø Hvad har jeg lært om mig selv?<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Skolen har gennemført besøg på praktikstederne<br />
1 gang – og vil fremtidigt gennemføre<br />
besøg 2 gange i løbet af de 2 år. I forbindelse<br />
med besøgene har de bl.a. forsøgt at spore<br />
arbejdspladsen ind på, hvad uddannelsesplanen<br />
skal indeholde.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
I fremtiden vil skolen fortsætte med begge<br />
typer møder. Desuden overvejes lærerpraktik<br />
med det formål at blive opdateret i forhold til,<br />
hvordan en administrativ arbejdsplads fungerer<br />
og for at se forskelle arbejdspladserne<br />
imellem.<br />
Esbjerg Handelsskole gør i øvrigt opmærksom<br />
på, at der – som et mere generelt initiativ<br />
– er behov for en “hjælpepakke” til uddannelsesansvarlige<br />
på praktikstederne. Indholdet<br />
bør være bekendtgørelsen – eventuelt med<br />
kommentarer – succeskriterier for uddannelsesplanen<br />
og vejledning omkring evaluering af<br />
eleverne.<br />
Fredericia-Middelfart Handelsskole<br />
Information og orientering<br />
Fredericia-Middelfart Handelsskole sender<br />
introduktionsbreve til eleverne. Skolen har<br />
inviteret til et bredt informationsmøde med<br />
uddannelses- og elevansvarlige, hvor der er<br />
blevet informeret grundigt om, hvad skolen<br />
gør og hvornår det sker. Matricen er blevet<br />
udleveret. Skolen har kun kommunale elever,<br />
og kommunerne har lovet at forsøge at tage<br />
hensyn til planerne for skoleundervisningen<br />
ved elevernes rotation, ligesom skolen har<br />
modtaget materiale i form af cases fra arbejdspladserne.<br />
Skolen har også forud for skoleperioderne<br />
gennemført en del af planlægningen og tema-<br />
22<br />
tiseringen af undervisningen sammen med et<br />
par chefer fra kommunerne.<br />
Samarbejde med praktikstederne<br />
Skolen lægger stor vægt på at bruge undervisere<br />
fra kommunerne (ca. 20% af undervisningen).<br />
Erfaringerne med dette er blandede,<br />
idet underviserne er fagligt dygtige, men ikke<br />
altid har erfaringer med hhv. sans for pædagogisk<br />
formidling af deres viden. Elevsamtalerne<br />
og skemaer i forbindelse med evaluering af<br />
skoleforløbene indeholder også spørgsmål om<br />
sammenhængen mellem praktik og skoleforløb.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Skolen har ikke besluttet endnu, om samarbejdet<br />
med praktikpladserne fremover skal foregå<br />
på samme måde. De uddannelses-/elevansvarlige<br />
vil tage initiativ, hvis der skal afholdes<br />
informationsmøder. Der findes mødefora for<br />
det.<br />
Hillerød Handelsskole<br />
Information og orientering<br />
Hillerød Handelsskole har gennemført informationsmøder<br />
både i juni 1997 og 1998 for<br />
kommunerne i Frederiksborg amt og for statslige<br />
institutioner - fortrinsvis med deltagelse<br />
fra de elevansvarlige. Desuden er der afholdt<br />
møder på 2-3 arbejdspladser - et enkelt i samarbejde<br />
med den lokale HK-afdeling.<br />
Skolen har på informationsmødet i juni<br />
1998 tilbudt praktikstederne at deltage i arbejdsgrupper<br />
om relevante emner og at lave et<br />
lille kursus for oplærings- og uddannelsesansvarlige,<br />
hvis der er ønsker om det. På mødet<br />
blev der uddelt et skema, hvor deltagere fra<br />
hver arbejdsplads kunne notere kontaktpersoner,<br />
samt hvad arbejdspladsen kunne bidrage<br />
med til samarbejdet omkring elevuddannelsen<br />
på følgende punkter:<br />
Ø Gæstelærer(e) – på hvilke områder<br />
Ø Vært for studiebesøg<br />
Ø Udvikling/udveksling af undervisningsmateriale<br />
Ø Input omkring fagprøven<br />
Ø Ønske om at deltage i arbejdsgrupper<br />
(f.eks. om udvikling, evaluering, undervisningsmateriale)<br />
Ø Andet.<br />
Skemaet kunne afleveres på mødet eller sendes<br />
til skolen senere. Konkrete initiativer afventer<br />
positive tilbagemeldinger.
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
Hovedvægten i arbejdet på Hillerød Handelsskole<br />
har været lagt i undervisningen. Derfor<br />
har skolen arbejdet meget på at skabe kontakter,<br />
at inddrage forhold fra praktikken i undervisningen<br />
og at skabe kontakter til fagspecialister,<br />
som kan/vil indgå i undervisningen.<br />
Eleverne er blevet sendt ud på besøg på forskellige<br />
arbejdspladser for at hente oplysninger<br />
og materiale eller for at være “borger for en<br />
dag” som udgangspunkt for opgaver mv.<br />
Eleverne har arrangeret og inviteret deres<br />
praktiksteder til konference om personalepolitik.<br />
Desuden blev der inviteret internt på skolen.<br />
Konferencen indeholdt foruden en ekstern<br />
oplægsholder elevoplæg om efteruddannelse,<br />
samarbejdsforhold og jobrotation som middel i<br />
personalepolitikken. Skolen har også haft stor<br />
succes med hjemmeopgaver, som passer til<br />
skoleperioderne.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Lærerne vil gerne besøge eleverne på praktikstederne,<br />
men det har hidtil ikke været prioriteret<br />
på skolen. Desuden er der ønske om<br />
lærerpraktik. Praktikstederne er positive, men<br />
der er ingen konkrete planer endnu.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Skolen vil i den nærmeste fremtid udarbejde et<br />
skriftligt materiale til praktikstederne, kommuneforeningen<br />
og HK, som indeholder en<br />
samlet præsentation af uddannelsen. Desuden<br />
vil skolen fortsætte løbende kontakter med<br />
relevante arbejdsgivere.<br />
Skolen deltager desuden i et FoU-projekt<br />
sammen med 3 andre handelsskoler om<br />
udvikling af samarbejdsmodeller med arbejdspladserne.<br />
Lyngby Uddannelsescenter<br />
Information og orientering<br />
Lyngby Uddannelsescenter har afholdt møde i<br />
begyndelsen af året for uddannelsesansvarlige<br />
og elever med 18-20 deltagere - samtlige kommuner<br />
var repræsenteret. Mødet holdes efter 3.<br />
skoleperiode, hvor der er noget at bygge på.<br />
Formålet har været en holdningsbearbejdning<br />
og at få knyttet et tættere samarbejde til og<br />
forpligte arbejdsgiverne. 3. skoleperiode er<br />
blevet evalueret, og der har været mulighed for<br />
at udveksle informationer om elevernes reaktioner<br />
og holdninger. Flere kommuner evaluerer<br />
skoleperioderne.<br />
23<br />
Lærerpraktik<br />
En enkelt lærer, som er ny i teamet har været<br />
1-2 dage i lærerpraktik. Det har givet læreren<br />
en fornemmelse af arbejdspladsen (sproget og<br />
atmosfæren) og givet konkrete eksempler/cases.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Skolens lærere vil gerne ud på arbejdspladserne,<br />
og dette forsøges nu lagt ind i planerne.<br />
Desuden vil de uddannelsesansvarlige sammen<br />
med en elev fra arbejdspladsen blive inviteret<br />
til yderligere orientering om skoleforløbet og<br />
fagprøven. Første gang vil være i begyndelsen<br />
af 1999.<br />
Mommark Handelskostskole<br />
Information og orientering<br />
Skolen sender generelt en beskrivelse af hver<br />
skoleperiode til eleverne på forhånd. Det har<br />
man altid gjort. Gode erfaringer omkring<br />
praksis fra den gamle uddannelse - bl.a. omkring<br />
projektarbejde - vil man fortsætte med<br />
også under den nye uddannelse.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Den uddannelsesansvarlige lærer på skolen<br />
har besøgt samtlige elever på praktikstedet.<br />
Der er tale om 22 elever, men lidt færre praktiksteder.<br />
Formålet med besøgene har været at<br />
rette op på det dårlige image, som uddannelserne<br />
har haft. Alle arbejdspladser har været<br />
positive, men der er også blevet formuleret<br />
kritik i forbindelse med besøgene. Skolen har<br />
søgt på denne måde at informere mere direkte<br />
for ikke at få samme kritiske tilbagemeldinger<br />
på den nye uddannelse.<br />
Niels Brock<br />
På Niels Brock har man valgt ikke at prioritere<br />
koordineringsarbejdet, hvorfor der ikke er<br />
afsat særlige ressourcer hertil. Der vil eventuelt<br />
ske en ændring i denne prioritering i<br />
fremtiden.<br />
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
Der er imidlertid enkelte lærere, som på eget<br />
initiativ har gennemført forskellige aktiviteter<br />
i forhold til de elevhold, de selv har været<br />
ansvarlige for. På 4. skoleperiode har de elevog<br />
uddannelsesansvarlige fra praktikstederne<br />
været inviteret til en konference, som eleverne<br />
havde planlagt. I løbet af 5. skoleperiode har<br />
de været inviteret til et møde om fagprøven.
Besøg på praktikstederne<br />
Desuden har lærerne besøgt (1-2 dage) enkelte<br />
større praktiksteder inden for det statslige område.<br />
Dette er sket både på offentlig administration<br />
og lægesekretær.<br />
Erfaringerne bliver formidlet videre til<br />
andre lærerkolleger, som også gerne vil være<br />
med fremover.<br />
Lægesekretærspecialet<br />
Information og orientering<br />
På lægesekretærspecialet inviterer Niels Brock<br />
praktiklederne til møde 1-2 gange årligt.<br />
Desuden inviteres lærerne til praktikledernes<br />
møder, hvor der bl.a. er mulighed for at<br />
formidle informationer og synspunkter, som<br />
eleverne ikke kommer frem med ved evalueringerne<br />
på skolen. Der er i øvrigt tradition for<br />
megen uformel kontakt - bl.a. baseret på<br />
arbejdet omkring den gamle uddannelse -<br />
hvilket vurderes at være meget væsentligt.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Efter 4. skoleperiode gennemfører skolen<br />
tutorsamtaler på praktikstederne. Til dette har<br />
læreren selv lavet en lille journal på 1 A4-side<br />
på hver enkelt elev. Da der ikke er afsat ressourcer<br />
til det, sker det i skemafri perioder.<br />
Erfaringerne er positive: Man får et indtryk af<br />
praktikstederne og en bedre kontakt. Man<br />
lærer eleverne bedre at kende, og der er større<br />
tryghed i klassen, fordi eleverne kender<br />
læreren fra gang til gang.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Uddannelseskoordinatoren håber, at der bliver<br />
mulighed for at videreføre aktiviteterne. Da<br />
skolen ikke modtager uddannelsesplaner, vil<br />
koordinatoren tage spørgsmålet op i forbindelse<br />
med fremtidige møder med praktiklederne.<br />
Handelsskolen i Nykøbing F.<br />
Information og orientering<br />
Skolen har afholdt 4 møder med offentlige<br />
arbejdsgivere:<br />
Ø I juni 1997 orientering om reformen -<br />
forpligtelser og nye muligheder<br />
Ø I oktober 1997 gennemgang af planerne i<br />
forbindelse med samarbejdet mellem<br />
skolerne i Øst-Danmark, præsentation af<br />
en plan for koordineringsmøder og igen<br />
noget om reformen<br />
Ø I maj 1998 orientering om fagprøven -<br />
24<br />
herunder med fokus på praktikstedernes<br />
forpligtelser<br />
Ø I august 1998 er der holdt orienteringsmøde<br />
om køreplanen for fagprøven. En del<br />
af formålet var at afdramatisere fagprøven.<br />
Desuden har man konkret aftalt bl.a. at<br />
emner til problemformulering skal ligge<br />
klar i begyndelsen af januar 1999. Ved<br />
dette møde deltog både uddannelsesansvarlige<br />
og elever. Skolen følger op med<br />
en række besøg på praktikstederne.<br />
Skolen har inviteret amter og kommuner. Der<br />
har været stor interesse og en flot opbakning.<br />
Skolen har opnået en god samarbejdsplatform<br />
og vurderer, at der nu er et bedre oplysningsniveau<br />
hos arbejdsgiverne. Der har været bedre<br />
reaktioner end tidligere. Det har dog ikke<br />
været muligt at få arbejdsgiverne til at levere<br />
en uddannelsesplan, som er koordineret med<br />
skoleperioderne.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Skolen har planlagt besøg på et antal praktiksteder<br />
(ca. 10) mellem 6. og 7. skoleperiode.<br />
Besøgene skal fungere som vejledning i forhold<br />
til fagprøven.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Der vil i fremtiden ved starten af uddannelsen<br />
blive afholdt orienteringsmøder på skolen med<br />
deltagelse af uddannelsesansvarlige og elever.<br />
Formålet er at sørge for en god start og at signalere<br />
en fælles forpligtelse omkring uddannelsen<br />
mellem skolen og praktikstedet. Noget<br />
skolen gerne vil tage fat på er uddannelsesplanerne.<br />
Desuden vil der fortsat blive holdt<br />
møder om fagprøven før 6. skoleperiode.<br />
Skolen vil gerne i fremtiden - når uddannelsen<br />
er afsluttet - gennemføre en evaluering af<br />
uddannelsesforløbet sammen med praktikstederne:<br />
Forløb, kontakt, fagprøven, særlige<br />
behov.<br />
Næstved Handelsskole<br />
Information og orientering<br />
I august/september 1997 afholdt Næstved Handelsskole<br />
informationsmøder - ca. 30 deltagere.<br />
Invitationen var sendt bredt ud. Det har<br />
været væsentligt for at få skabt de rigtige<br />
forventninger især i forhold til nye praktiksteder.<br />
Når skolen modtager uddannelsesaftalen<br />
sendes en startpakke til praktikstedet. Pakken
eskriver uddannelsens indhold og skoleperioderne<br />
herunder periodernes placering. Meningen<br />
med materialet er, at praktikstedet skal<br />
tale med eleven og forberede hende/ham.<br />
Ca. 3 uger før hver skoleperiode holder<br />
skolen dialogmøder (2 statslige og 2 kommunale)<br />
for uddannelses- og oplæringsansvarlige<br />
og elever omkring den kommende skoleperiode<br />
- godt halvdelen deltager. I begyndelsen<br />
fik skolen ikke så meget feedback fra praktikstederne,<br />
men efterhånden går det bedre.<br />
Arbejdspladserne kommer igen. Eleverne synes,<br />
at det er spændende. De kommer selvom<br />
arbejdsgiveren ikke kommer.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Den ansvarlige lærer og eventuelt en lærer<br />
mere tager ud og besøger praktikstederne inden<br />
6. skoleperiode med det formål at hjælpe<br />
med at afgrænse og formulere emnet for fagprøven.<br />
Både eleven og den oplæringsansvarlige<br />
deltager. Skolen oplever, at de oplæringsansvarlige<br />
har behov for hjælp.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
I fremtiden vil skolen ophøre med informationsmøderne,<br />
men gennemfører i stedet et<br />
introduktionsmøde for hvert hold, hvor hele<br />
uddannelsen gennemgås og hvor forventningerne<br />
mellem skole/praktiksted afklares. Både<br />
elever og uddannelses-/oplæringsansvarlige<br />
inviteres. Inden 3. skoleperiode modtager både<br />
elev og praktiksted startpakken. Besøgene på<br />
praktikstederne fastholdes.<br />
Handelsfagskolen, Odder<br />
Information og orientering<br />
Handelsfagskolen i Odder har ikke gjort så<br />
meget fælles for praktikstederne, da den samler<br />
elever fra et stort område. Skolen sender en<br />
plan over skoleperioderne og undervisningsplanen<br />
for de enkelte perioder til praktikstedet<br />
sammen med eventuelt lærebogsmateriale.<br />
Dette fungerer som forberedelse til skoleophold.<br />
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
Skolen har haft stor succes med hjemmeopgaver<br />
mellem 3. og 4. skoleperiode. Eleverne<br />
skulle efter 3. skoleperiode gennemføre en<br />
selvevaluering og tale den igennem med de<br />
uddannelsesansvarlige på praktikstedet. Eleven<br />
skulle selv formulere sin hjemmeopgave i<br />
samarbejde med praktikstedet. 85% af eleverne<br />
25<br />
kunne selv formulere en opgave. Skolen vurderer,<br />
at det er en vældig god måde at binde to<br />
skoleperioder sammen på. Hverdagen bliver<br />
nærværende og teorien knyttes til praksis,<br />
ligesom opgavegennemgangen giver en god<br />
start på den nye skoleperiode. Dog kan tilbagemeldingerne<br />
til eleverne være en lang proces<br />
at komme igennem - den bør spredes over flere<br />
dage.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
En gang årligt i forbindelse med, at de nye<br />
elever starter, besøger skolen Ringkøbing amt.<br />
Det er de uddannelsesansvarlige i amtet, der<br />
inviterer. Interessen fra elevernes side har<br />
været stor og planen er, at de skal med i efteråret<br />
- både de nye og 2. års eleverne.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Skolen vil fortsætte dette arbejde med at forbinde<br />
teori og praksis.<br />
Lægesekretærspecialet<br />
Information og orientering<br />
Skolen har tradition fra den gamle uddannelse<br />
for, at uddannelseslederne (dvs. praktiklederne)<br />
fra alle amter i området mødes 2 gange<br />
årligt. Dette fortsætter med den nye uddannelse.<br />
I forbindelse med overgangen holdes 2<br />
ekstra møder. I disse møder deltager en elevrepræsentant<br />
for hver årgang - dvs. 2 i alt.<br />
(Skolen overvejer at udvide antallet til 1 repræsentant<br />
for hvert hold, da elevrepræsentanternes<br />
formidling til holdene ikke fungerer<br />
så godt, som man ønsker. Det skyldes, at alle<br />
holdene ikke er på skolen samtidig.)<br />
Det har været et væsentligt formål:<br />
Ø At få afkortet kommunikationsvejene<br />
Ø At sætte eleven i centrum og etablere<br />
samarbejde og støtte omkring den enkelte<br />
elev<br />
Ø At formidle forståelse af, at det er et samlet<br />
uddannelsesforløb og<br />
Ø At formidle forståelse for den nye pædagogik.<br />
Skolen deltager i orienteringsmøder på praktikstederne,<br />
hvor der bl.a. bliver inviteret elevansvarlige<br />
og andre, der har kontakt med<br />
eleverne. Skolens koordinator tager på (uformelle)<br />
besøg på praktikstederne, såfremt man<br />
herfra udtrykker ønske om det.<br />
Skolen deltager på introkurser for eleverne,<br />
som gennemføres enten amtsligt eller kommu-
nalt. Skolen har i forbindelse med disse kurser<br />
gjort meget ud af at orientere om uddannelsesplanerne.<br />
De fleste steder gennemføres der som led i<br />
uddannelsen praktikbytte og/eller -besøg<br />
mellem det offentlige og det private for at<br />
eleverne kan lære det andet områdes arbejdsforhold<br />
at kende.<br />
Aktiviteter for uddannelseslederne (praktiklederne)<br />
Uddannelseslederne (praktiklederne) har på<br />
tværs af amterne (Viborg, Ringkøbing, Vejle,<br />
Ribe og Sønderjylland) nedsat en arbejdsgruppe,<br />
som skal medvirke til at standardisere evalueringspapirerne<br />
og koordinere uddannelserne.<br />
Gruppen ser bl.a. på taxonomierne og<br />
på mulighederne for selvstændighed og<br />
fordybelse.<br />
Der er af uddannelsesledermøderne udsprunget<br />
en ide om at lave temadage og kurser.<br />
Der er f.eks. gennemført en temadag i<br />
foråret 1997 om den ny uddannelse og personlige<br />
kvalifikationer. En ide til et fremtidigt<br />
temamøde er at arbejde med uddannelsesplanerne<br />
i forhold til uddannelseslederne<br />
Skolen har gennemført HE-kurser (AMUkurser)<br />
for uddannelseslederne. Desuden har<br />
nogle af amterne haft deres egne uddannelsesafdelinger<br />
til at undervise uddannelseslederne<br />
- især i kommunikationsteori, almen voksenpædagogik<br />
og assertion.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
I fremtiden fortsættes møderne med uddannelseslederne<br />
(praktiklederne) - eventuelt kun 1<br />
gang årligt. Der skal være møde i efteråret.<br />
Desuden planlægges et kursus i projektarbejde.<br />
Skolens koordinator tilbyder fortsat at<br />
komme ud på praktikstederne.<br />
Roskilde Handelsskole<br />
Information og orientering<br />
Roskilde Handelsskole har gennemført fælles<br />
introduktionsmøder med uddannelsesansvarlige<br />
og elever inden 3. skoleperiode - 70 deltagere<br />
fra mere end 20 institutioner svarende til<br />
ca. 2/3 af arbejdspladserne. Formålet har både<br />
været at orientere om den nye uddannelse og<br />
lægge op til samarbejde og gensidig information.<br />
Desuden er der gennemført erfa-møder<br />
med de uddannelsesansvarlige mellem skoleperioderne.<br />
På disse møder har eleverne ikke<br />
været med. Det har været vigtigt at man disku-<br />
26<br />
terede mere åbent omkring eleverne - hvordan<br />
de opfatter skole og praktiksted og overgangen<br />
imellem de to “verdener”. Praktikstederne har<br />
haft samtaler med eleverne inden erfa-mødet.<br />
Besøg på og samarbejde med praktikstederne<br />
Praktikstederne - helst de uddannelsesansvarlige<br />
- har fået besøg mellem 5. og 6. skoleperiode<br />
bl.a for at orientere om fagprøven og<br />
udveksle ideer og rollefordeling mellem elev,<br />
praktiksted og skole.<br />
Desuden har skolen arbejdet med en logbog<br />
for hver elev. Logbogen skal helst fungere som<br />
et redskab, der forpligter både praktiksted og<br />
skole. Den har fungeret som en slags udvidet<br />
meddelelsesbog, idet der stilles en række<br />
spørgsmål til eleverne vedrørende skoleperioden,<br />
og den indeholder elevens evaluering<br />
efter hver skoleperiode. Der er også mulighed<br />
for at uddannelsesstedet kan komme med<br />
kommentarer.<br />
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
Endelig har eleverne løst opgaver ude på praktikstederne<br />
i tilknytning til skoleperioderne.<br />
De har været ude og undersøge noget på arbejdsstedet.<br />
Herved har arbejdspladsen fået et<br />
indblik i, hvad skolen laver. Det har skabt opmærksomhed<br />
og virket motiverende.<br />
Skolen vil i fremtiden fortsætte med<br />
introduktionsmøderne, men måske skære lidt<br />
ned på antallet af erfa-møder. Skolen ønsker at<br />
skabe et mere åbent forum og der vil blive<br />
sendt et referat ud til alle praktikstederne.<br />
Modellen der er udviklet fra det offentlige<br />
område vil også blive brugt på de private<br />
specialer.<br />
Svendborg Handelsskole<br />
Svendborg Handelsskole har først haft godkendelse<br />
til specialet offentlig administration fra<br />
1997/98. Det hele er først ved at komme i<br />
gang og det er svært at få det hele til at gå op.<br />
Der er stadig mange områder, hvor der ikke er<br />
fastlagt procedurer.<br />
Information og orientering<br />
Der blev holdt et informationsmøde for de<br />
uddannelsesansvarlige inden uddannelsen gik<br />
i gang. Mødet omhandlede uddannelsens indhold,<br />
uddannelsesplaner og fagprøve. Der var<br />
et pænt fremmøde, idet stort set alle praktikvirksomheder<br />
var repræsenteret.<br />
I forbindelse med 3. skoleperiode holder<br />
skolen informationsmøder for de uddannelses-
og oplæringsansvarlige. Der er ikke udviklet<br />
en egentlig model for samarbejde endnu, men<br />
der ligger et forslag om at have faste kontaktpersoner<br />
på praktikstederne. Eleverne blev sat<br />
til at formulere indkaldelsen til mødet, men de<br />
deltog ikke selv. Lærerne var med og præsenterede<br />
sig.<br />
Besøg på og samarbejde med praktikstederne<br />
Skolen har nedsat en arbejdsgruppe på tværs<br />
af skole og større praktiksteder. Gruppen består<br />
af uddannelseslederen, koordinatoren samt<br />
repræsentanter for Svendborg og Egebjerg<br />
kommuner og Told*Skat. Gruppen skal diskutere,<br />
hvordan uddannelsen tilrettelægges og<br />
hvordan der kan skabes sammenhæng. Det er<br />
udbytterigt med arbejdsgruppen. Skolen startede<br />
på bar bund, så det har givet mange kontakter<br />
og mulighed for at inddrage eksterne<br />
undervisere.<br />
Skolen har ud over elevernes evaluering på<br />
skolen gennemført evalueringer af skoleperioderne<br />
på praktikstederne. Der har været god<br />
overensstemmelse mellem de 2 evalueringer.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
I den kommende tid vil skolen fortsætte med<br />
etablering af uddannelsen og vil fremsende<br />
læseplaner til praktikstederne. Arbejdsgruppen<br />
fortsætter.<br />
Der er ønsker om at besøge alle praktikstederne.<br />
Problemet er om der er timer til det.<br />
Meget skal ske på baggrund af entusiasme og<br />
på eget initiativ. Der er dog forventning om et<br />
udbytte i form af flere kontakter. Desuden<br />
håber skolen på, at det kan give mulighed for<br />
at udvikle nogle metoder til at skabe sammenhæng<br />
og en rød tråd i uddannelsen.<br />
Endelig vil skolen gerne etablere en turnusordning,<br />
hvor lærere kan besøge en kommune<br />
- arbejde i en forvaltning i f.eks. 3-5<br />
dage.<br />
TietgenSkolen<br />
Information og orientering<br />
TietgenSkolen har gennemført orienteringsmøder<br />
i foråret 1997 og 1998 for offentlige og<br />
private arbejdspladser hver for sig. Der er<br />
sendt invitationer til alle offentlige institutioner<br />
og møderne har været annonceret i aviserne.<br />
Møderne har været rettet mod de uddannelses-<br />
og oplæringsansvarlige. I 1997 var det<br />
et gå-hjem-møde med ca. 60 deltagere, og i<br />
1998 et morgenmøde med 45-50 deltagere.<br />
27<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Skolen besøger alle elever - og også gerne den<br />
oplæringsansvarlige - på praktikstedet inden 3.<br />
skoleperiode. Besøget gennemføres af den<br />
lærer, som eleven vil få mest kontakt med i<br />
forbindelse med undervisningen. Dette arbejde<br />
suppleres fra LOP-kontoret, som formidler<br />
information i forbindelse med uddannelsesaftaler,<br />
idet skolen sender information om<br />
skoleperiodernes placering, uddannelsens<br />
indhold og forløb (matricen) til arbejdspladsen,<br />
så snart en uddannelsesaftale kommer<br />
ind.<br />
Desuden følger skolen op på det tidligere<br />
besøg og på undervisningen, ved at besøge<br />
eleverne på praktikstedet i forbindelse med 5.<br />
skoleperiode for at drøfte ideer og problemstillinger<br />
i forbindelse med fagprøven.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Skolen vil fortsætte med disse aktiviteter også<br />
fremover.<br />
Lægesekretærspecialet<br />
Information og orientering<br />
Skolens koordinator har fra mange års arbejde<br />
en god kontakt med de praktikansvarlige på<br />
arbejdspladserne. Dette giver et godt udgangspunkt<br />
for koordineringsarbejdet. Der afholdes<br />
(ligesom det tidligere har været gjort) informationsmøder<br />
med praktiklederne, hvor nye tiltag<br />
præsenteres (f.eks. lokaler, undervisningsmateriale,<br />
nyt edb). Skolen vil også fremover<br />
invitere uddannelsesansvarlige fra de lægepraksis,<br />
som har elever på uddannelsen.<br />
Alle lægesekretærelever i Fyns Amt kommer<br />
på introduktionskursus på Odense Universitets<br />
Hospital de første 2 uger af deres uddannelse.<br />
Her bliver de også introduceret til teorien,<br />
idet de får introduktion af uddannelseslederen<br />
og undervisning i konkrete faglige<br />
områder af instruktørerne fra handelsskolen.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Før 3. skoleperiode vil den koordinerende underviser<br />
på specialet besøge samtlige praktiksteder<br />
og sammen med praktikleder/uddannelsesleder,<br />
undervisningsansvarlige og elever<br />
tale teori/praktik og det kommende fagprøveprojekt<br />
igennem. På disse møder vil praktikstedets<br />
uddannelsesplan også blive gennemgået.<br />
Eksempelvis forløb et besøg på et mindre<br />
sygehus som en kombination af en bred samlet
orientering af ca. 1 times varighed om den nye<br />
uddannelse for alle sygehusets sekretærer og<br />
derefter et møde med de uddannelsesansvarlige<br />
og eleverne. Denne sidste del af besøget<br />
blev brugt til en dialog om, hvordan man bl.a.<br />
kunne få udarbejdet en uddannelsesplan (som<br />
ikke fandtes). De fandt bl.a. ud af, at det nok<br />
ikke var nødvendigt, at eleven lærte alt fra A-<br />
Z på alle afdelinger, men at de kunne fordele<br />
uddannelsens elementer imellem sig. Indholdet<br />
i den praktiske uddannelse kunne så sikres<br />
bl.a. gennem en checkliste. Der blev udtrykt<br />
tilfredshed fra arbejdspladsens side med, at der<br />
skal være et nærmere samarbejde mellem skole<br />
og praktiksted, så uddannelsen bliver så god<br />
som muligt.<br />
Desuden blev fagprøven drøftet. I denne<br />
sammenhæng skal det bemærkes, at eleverne<br />
ikke mente, at det ville blive et tidsrøvende<br />
problem for arbejdspladsen (de uddannelsesog<br />
oplæringsansvarlige), fordi eleverne var så<br />
vant til at arbejde med projekter, at de nøjagtigt<br />
vidste, hvordan de skulle bære sig ad. Det<br />
er imidlertid vigtigt, at alle i afdelingerne er<br />
orienteret om, at eleverne har krav på tid,<br />
hjælp og adgang til data og andet materiale.<br />
Som en del af uddannelsesforløbet vil man<br />
på skolen sidst i 5. skoleperiode diskutere<br />
problemstillinger, som eleverne/elevgrupperne<br />
har overvejet at arbejde med som fagprøveprojekter.<br />
I perioden mellem 5. og 6. skoleperiode<br />
vil den koordinerende underviser igen<br />
holde møde med praktiklederen og/eller den<br />
uddannelsesansvarlige samt eleven eller<br />
elevgruppen for at diskutere og indgå konkrete<br />
aftaler angående fagprøven.<br />
Vestegnens Handelsskole<br />
Information og orientering<br />
Vestegnens Handelsskole indbyder alle potentielle<br />
arbejdsgivere - både private og offentlige<br />
- til 2 årlige møder, hvor skolen orienterer om<br />
sine ideer og om aktuelle emner. Møderne varer<br />
ca. 2 timer. Deltagerne er almindeligt uddannede<br />
kontormedarbejdere. Erfaringerne<br />
med deltagelsen er, at der ikke møder så mange<br />
op - ofte færre end dem der har meldt sig<br />
til. I foråret 1998 var der ca. 14 deltagere.<br />
Erfaringerne fra møderne er blandede, idet<br />
mange arbejdspladser ikke er særlig godt<br />
forberedt.<br />
Når eleven starter fremsendes materiale til<br />
praktikstedet med en tidsplan som dækker hele<br />
forløbet samt indholdet i skoleperioderne. Ved<br />
28<br />
starten af hver skoleperiode får eleverne en<br />
oversigt over skoleperiodens indhold.<br />
Samarbejde med praktikstederne<br />
Det er skolens indtryk, at arbejdsgiverne ikke<br />
har forstået deres rolle og ikke bakker samarbejdet<br />
op. Folk har ikke sat sig ind i bekendtgørelsen.<br />
De klager over mangel på information.<br />
Det vurderes, at det skyldes en blanding<br />
af uvidenhed, og at det er svært at forstå hvad<br />
der står i bekendtgørelsen. Enten kan de ikke<br />
finde ud af det, eller de vil ikke handle i overensstemmelse<br />
med det. Det lokale uddannelsesudvalg<br />
mener ikke, at de får nogen eller<br />
nok information.<br />
Viborg Handelsskole<br />
Information og orientering<br />
På Viborg Handelsskole afholdt man informationsmøder<br />
for virksomheder i skolens nærradius,<br />
da den nye bekendtgørelse kom (marts<br />
1997) – deltagelse fra 75 virksomheder både<br />
private og offentlige. Invitationen var rettet<br />
mod virksomhederne som sådan.<br />
I august 1997 blev der holdt informationsmøde<br />
for de offentlige arbejdspladser i Viborg<br />
og Ringkøbing amter omkring skoleophold og<br />
forventninger til praktikken - ca. 80-90 deltagere.<br />
Invitationen var rettet til uddannelses- og<br />
oplæringsansvarlige.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Skolen har desuden gennemført besøg på offentlige<br />
virksomheder primært i de større virksomheder,<br />
men også i andre udvalgte virksomheder.<br />
Kriterierne har bl.a. været geografi,<br />
branche (stat/amt/kommune). I forbindelse<br />
med disse besøg har fra skolen deltaget underviser<br />
og uddannelsesleder, mens virksomhedernes<br />
deltagere har været uddannelsesansvarlige<br />
og/eller oplæringsansvarlige.<br />
Derudover har alle arbejdspladser i nærområdet<br />
fået besøg af en LOP-konsulent i<br />
forbindelse med godkendelse som praktiksted.<br />
I disse besøg er alle uddannelsens aspekter<br />
blevet drøftet, lige fra adgangsveje til uddannelsen,<br />
praktikreglerne, teoridelen samt kravene<br />
i øvrigt.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Skolen har fortsat planer om at gennemføre<br />
regionale møder - eventuelt “branchebestemt”,<br />
når der er emner at mødes om og at fortsætte<br />
med virksomhedsbesøg.
Købmandsskolen i Aabenraa<br />
Information og orientering<br />
Købmandsskolen i Aabenraa har holdt 2 møder<br />
med uddannelsesansvarlige i forbindelse<br />
med 4. skoleperiode. Formålet var at skabe<br />
god gensidig kontakt og at give orientering<br />
om, hvad skolen vil gøre. Skolen vurderer, at<br />
dette er lykkedes omkring eleverne, idet der<br />
tages kontakt, hvis der er problemer. For enkelte<br />
arbejdspladsers vedkommende er der<br />
opnået det, at man også tænker på skolen -<br />
f.eks. har skolen modtaget en elevmappe fra<br />
uddannelseschefen i en kommune.<br />
Det første møde lå før skoleperioden - der<br />
var 14 deltagere i alt. Det andet møde var et<br />
evalueringsmøde, med kun få deltagere, og<br />
heraf havde nogle enkelte ikke deltaget i det<br />
første møde. Efter møderne har skolen sendt<br />
referat ud til alle. Der er fra arbejdspladserne<br />
udtrykt ønske om en netværksgruppe. Skolen<br />
vil gerne deltage, men har bedt arbejdspladserne<br />
om at være initiativtagere. Det kan lade<br />
sig gøre, fordi der i regionen er tradition for et<br />
vist samarbejde omkring eleverne bl.a. i<br />
forbindelse med studieture.<br />
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
Eleverne har på 4. skoleperiode arrangeret og<br />
afviklet en konference og inviteret de uddannelsesansvarlige.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Koordinatoren vil søge om timer til fremover<br />
at tage på praktikpladsbesøg én gang årligt.<br />
Der er opbakning hertil, og arbejdet betragtes<br />
som en investering. Der er ca. 14 praktiksteder,<br />
og det forventes, at der er behov for ca.<br />
50 timer til dette arbejde.<br />
Skolen har tidligere arrangeret en tur til<br />
Bruxelles. Det er usikkert, om man vil fortsætte<br />
med det, da det kan være svært at få tid<br />
til det, når målene for uddannelsen skal nås.<br />
Aalborg Handelsskole<br />
Information og orientering<br />
Aalborg Handelsskole har holdt orienteringsmøder<br />
for det lokale erhvervsliv om de merkantile<br />
uddannelser. Til disse arrangementer<br />
kom ca. 400. Senere er der orienteret om fagprøven,<br />
hvor ca. 300 mødte op. Der blev afholdt<br />
to møder for kontorområdet – herunder<br />
offentlig administration, et for detailområdet<br />
og et for engrosområdet. Skolen vurderer, at<br />
fremmødet i høj grad skyldes, at møderne<br />
afholdes om morgenen.<br />
29<br />
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
Eleverne arbejder med et gennemgående projekt<br />
på skoleopholdene. De skriver logbøger<br />
over forløbene. Evalueringerne fra skoleperioderne<br />
er generelt positive.<br />
Besøg på praktikstederne<br />
Skolen har gennemført besøg hos flere offentlige<br />
virksomheder for at informere om uddannelsen<br />
og om fagprøven. Inden fagprøven besøger<br />
en lærer hver enkelt praktikplads for at<br />
tale med de uddannelses- og oplæringsansvarlige.<br />
Desuden har skolen fået udarbejdet<br />
en vejledning til fagprøven.<br />
Fremtidige aktiviteter<br />
Skolen vil fortsætte de nuværende aktiviteter,<br />
og vil yderligere gøre meget for at få en tæt<br />
kontakt til praktikstederne. Der vil blive knyttet<br />
en lærer til hver enkelt elev. Læreren skal<br />
have kontakt til praktikstedet og bl.a. tage på<br />
besøg i forbindelse med fagprøven. Der bliver<br />
udarbejdet en skabelon for samtalen inden fagprøven<br />
til støtte for arbejdet.<br />
Århus Købmandsskole<br />
Information og orientering<br />
Århus Købmandsskole har gennemført 2 seminarer<br />
for offentlige arbejdspladser samt coaching<br />
kurser. Aktiviteterne har været rettet mod<br />
de oplærings- og uddannelsesansvarlige. Alle<br />
fik tilbud om at deltage. Det har krævet direkte<br />
kontakt og opsøgende arbejde at få kurserne<br />
gennemført. Det har i den forbindelse været et<br />
stort arbejde at finde ud af, hvem der er oplærings-<br />
og uddannelsesansvarlige på praktikstederne.<br />
Det er i øvrigt indtrykket, at skolen<br />
ikke er særlig synlig på praktikstederne. Eleverne<br />
er ikke godt informeret.<br />
Ud over kurserne er der afholdt en konference<br />
på Den Kommunale Højskole. Eleverne<br />
har ikke været med på møderne.<br />
Aktiviteter i relation til undervisningen<br />
Skolen har mange elever fra Told*Skat. Derfor<br />
er der hold med elever udelukkende herfra.<br />
Skolen betragter det som en fordel, da det giver<br />
mulighed for at prøve forskellige aktiviteter<br />
og metoder af, som senere kan overføres til<br />
andre hold. Kontakten med arbejdspladserne<br />
og kendskabet til dem er et godt udgangspunkt<br />
for i forbindelse med undervisningen at skabe<br />
sammenhæng, som er genkendelig for eleverne.
Fremtidige aktiviteter<br />
Seminarerne vil i fremtiden blive erstattet af<br />
korte formiddagsmøder på 2 timer. Møderne<br />
vil være emneorienterede. Desuden vil skolen<br />
arbejde på at besøge alle elever ude på praktikstederne<br />
(efter TietgenSkolens model).<br />
I september 1998 afholder skolen en konference<br />
for elever og arbejdsgivere fra<br />
Told*Skat, hvor bl.a. samarbejdet og en forbedret<br />
koordinering mellem skolen og praktikken<br />
skal behandles.<br />
30
7. UDDANNELSESPLANERNE<br />
I forbindelse med undersøgelsen af skolernes<br />
initiativer til koordinering mellem skoledelen<br />
og praktikdelen af de offentlige kontorspecialer<br />
– offentlig administration og lægesekretær<br />
– er der foretaget en særskilt undersøgelse af,<br />
hvordan arbejdet med uddannelsesplanerne<br />
fungerer.<br />
Undersøgelsen er gennemført ved interview<br />
af de samme kontaktpersoner på skolerne, som<br />
undersøgelsen af koordineringsaktiviteterne.<br />
For elever på specialerne offentlig administration<br />
stat og amt/kommune skal praktikstedet<br />
udarbejde en uddannelsesplan, som fremsendes<br />
til skolen. Uddannelsesplanen skal koordineres<br />
med skoleperioderne, jf. Bekendtgørelse<br />
nr. 591 af 9. juli 1997 (ændringsbekendtgørelsen)<br />
om Kontoruddannelse med specialer,<br />
bilag 4, Supplerende praktikregler, pkt. 5.<br />
Offentlig administration: “For at sikre sammenhæng<br />
i uddannelsesforløbet, udarbejder<br />
praktikstedet en samlet plan for elevens praktiske<br />
uddannelse. Planen udarbejdes i forbindelse<br />
med indgåelse af uddannelsesaftalen og<br />
indsendes sammen med denne til skolen. Planen<br />
forudsættes drøftet og koordineret mellem<br />
praktikstedet og skolen.”<br />
På lægesekretærspecialet er der ikke noget<br />
specifikt krav om, at uddannelsesplanen skal<br />
fremsendes til skolen og koordineres med<br />
skoleperioderne, jf. pkt. 4. Lægesekretær. “For<br />
at sikre eleven en alsidig uddannelse udarbejdes<br />
der en plan for den samlede praktiske<br />
uddannelse.”<br />
Generelt<br />
De fleste af skolerne modtager kun ganske få<br />
uddannelsesplaner. Det er tilsyneladende endnu<br />
ikke blevet en indarbejdet praksis på praktikstederne,<br />
at de skal udarbejde planer og sende<br />
dem til skolerne. Der er dog enkelte skoler,<br />
som siger, at de får planer for de fleste elever.<br />
Formålet med at uddannelsesplanerne skal<br />
sendes til skolerne er fra OmKOFs side:<br />
Ø At sikre, at arbejdsgiverne får udarbejdet<br />
en plan for den praktiske uddannelse og<br />
forpligter sig i forhold til den gennem både<br />
31<br />
at orientere eleven og skolen om planen<br />
Ø At der ad den vej kan tilgå skolerne<br />
information om, hvad eleverne arbejder<br />
med i praktikken for dermed at skabe et<br />
bedre udgangspunkt for undervisningen, og<br />
endelig<br />
Ø At man dermed kan bidrage til at nå uddannelsernes<br />
mål og sikre kvaliteten i<br />
uddannelserne.<br />
Som en naturlig følge af, at der ikke fremsendes<br />
særlig mange uddannelsesplaner til skolerne,<br />
er det vanskeligt på nuværende tidspunkt<br />
at sige særlig meget om deres kvalitet, og<br />
hvordan de bliver brugt.<br />
Det følgende må derfor ses som en foreløbig<br />
opsamling, der bygger på et relativt<br />
sparsomt materiale.<br />
Procedure på skolerne<br />
Der er endnu kun få skoler, hvor man har fået<br />
udviklet og fastlagt særlige procedurer for,<br />
hvad man gør med de uddannelsesplaner, som<br />
man modtager, og for hvad man gør, når man<br />
ikke modtager en uddannelsesplan for en elev.<br />
Det er almindeligvis skolens LOP-kontor,<br />
som modtager uddannelsesplanerne. Nogle<br />
steder går planerne videre til uddannelseslederen<br />
eller koordinatoren, som ser dem<br />
igennem. Det er ikke altid, at planerne bliver<br />
formidlet videre til lærerne. På enkelte skoler<br />
går uddannelsesplanerne videre til en administrativ<br />
medarbejder, som lægger den sammen<br />
med uddannelsesaftalen og andre papirer på<br />
den enkelte elev.<br />
Flere af skolerne er ved at blive opmærksomme<br />
på, at de skal gøre noget aktivt for at få<br />
uddannelsesplanerne ind, og de planlægger en<br />
rykkerprocedure. Enkelte skoler er allerede<br />
begyndt at rykke for planerne.<br />
Det er i øvrigt ikke alle skoler, som er af<br />
den opfattelse, at praktikstederne skal fremsende<br />
uddannelsesplaner for deres elever. De<br />
opfatter det som en frivillig sag. I konsekvens<br />
heraf føler de heller ikke, at de skal gøre noget<br />
særligt for at få uddannelsesplanerne tilsendt.
Skolernes anvendelse af<br />
uddannelsesplanerne<br />
Nogle af skolerne lægger på informations- og<br />
orienteringsmøderne op til, at arbejdspladserne<br />
søger at tilpasse uddannelsesplanerne til indholdet<br />
i skoleperioderne, sådan at eleverne<br />
bliver forberedt til en kommende skoleperiode,<br />
og sådan at der i den praktiske uddannelse følges<br />
op på skoleforløbet. Man er klar over, at<br />
det i mange tilfælde ikke kan lade sig gøre<br />
fuldt ud, men skolen opfordrer til, at praktikstedet<br />
forbereder eleven på anden vis – f.eks.<br />
ved skriftligt materiale, en samtale, et besøg på<br />
relevante dele af arbejdspladsen o.lign.<br />
Lærerne giver udtryk for, at uddannelsesplanerne<br />
giver god information om, hvad de<br />
enkelte elever har været præsenteret for og<br />
været igennem af praktiske funktioner og<br />
opgaver på praktikstedet. Selvom det ikke er<br />
muligt at koordinere undervisningen med alle<br />
elevernes uddannelsesplaner, kan det alligevel<br />
give nyttig information om elevernes forudsætninger.<br />
Da uddannelsesplanerne varierer meget i<br />
udformning og detaljeringsgrad, gør mange af<br />
skolerne sig overvejelser over, hvordan de kan<br />
vejlede i udformning af planer, eller på anden<br />
måde støtte arbejdet f.eks. ved at få en dialog<br />
med praktikstedet omkring uddannelsesplanen.<br />
Nogle skoler bruger uddannelsesplanen i<br />
forbindelse med evaluerings- eller tutorsamtaler<br />
med eleverne, hvor den bl.a. giver<br />
mulighed for at tale om sammenhængen<br />
mellem praktikken og undervisningen på<br />
skolen. Skolerne vil også gerne give arbejdspladserne<br />
tilbagemelding på uddannelsesplanerne<br />
i forbindelse med praktikpladsbesøgene.<br />
Uddannelsesplanerne er i en vis forstand<br />
elevens sikkerhed for at hun/han bliver<br />
præsenteret for de opgaver og funktioner, som<br />
hun/han skal og udvikler de fornødne merkantile<br />
kompetencer. Nogle skoler opfordrer<br />
eleverne til at bruge uddannelsesplanen til en<br />
dialog med praktikstedet ved at tage udgangspunkt<br />
i planen, når de har evalueringssamtaler<br />
på arbejdspladsen.<br />
Nogle skoler prøver at skabe forbindelse<br />
mellem uddannelsesplanen og logbogen ved at<br />
eleverne løbende skriver i den - både mens de<br />
er på skolen og på praktikstedet. En enkelt<br />
skole arbejder på at udvikle logbogen til en<br />
udvidet meddelelsesbog, som er tilgængelig for<br />
både elev, skole og praktiksted.<br />
32<br />
Uddannelsesplanernes kvalitet<br />
Da der på de fleste skoler kun foreligger relativt<br />
få uddannelsesplaner, er det vanskeligt at<br />
sige noget afgørende om deres kvalitet.<br />
De uddannelsesplaner, som skolerne har<br />
modtaget, varierer meget i udformning og<br />
detaljeringsgrad. Nogle planer er meget overordnede<br />
og siger mest om, hvor eleven skal<br />
placeres på praktikstedet og i hvilke perioder,<br />
men ikke meget om, hvad eleven skal igennem<br />
af funktioner og opgaver.<br />
Andre uddannelsesplaner er utroligt detaljerede<br />
og er nærmest at karakterisere som en<br />
drejebog for den praktiske oplæring af eleven.<br />
De kan være et nyttigt styringsredskab for den<br />
oplæringsansvarlige på arbejdspladsen og for<br />
eleven, men de kan også blive en hindring for<br />
fleksibel tilpasning af uddannelsen til de opgaver,<br />
som måtte komme undervejs i praktikforløbet.<br />
Skolernes holdning generelt er, at man<br />
bør tilstræbe en mellemvej, som både beskriver<br />
de funktioner og opgaver, som eleven skal<br />
igennem for at opnå de fornødne kompetencer,<br />
men som samtidig fungerer som en<br />
fleksibel ramme.
8. ARBEJDSGIVERNES BRUG AF<br />
UDDANNELSESPLANERNE<br />
Erfaringer med uddannelsesplanerne<br />
Mange af arbejdspladserne har tradition for at<br />
udforme uddannelsesplaner og at arbejde ud<br />
fra dem. De oplever ikke forskellene fra tidligere<br />
som særlig store, men de nævner, at der<br />
er indholdsmæssige ændringer – emner og<br />
opgaver der enten fremhæves eller nedtones.<br />
Enkelte nævner, at uddannelsesplanerne nu<br />
skal være mere detaljerede end dem, de før har<br />
haft. Ingen af arbejdspladserne nævner, at de<br />
har fremsendt uddannelsesplanerne til skolen,<br />
eller at de er klar over, at planerne skal sendes<br />
til skolen. En enkelt nævner, at eleverne har<br />
den med i forbindelse med skoleperioderne.<br />
Flere af arbejdsgiverne nævner, at de har<br />
drøftet uddannelsesplanerne med skolen –<br />
efter at de selv har udarbejdet dem. En enkelt<br />
har henvendt sig til skolen og fået udleveret<br />
materiale og forslag til udformning af<br />
uddannelsesplanen.<br />
Arbejdsgiverne ser generelt uddannelsesplanerne<br />
- og checklisten - som en garanti for,<br />
at eleverne kommer igennem de funktioner og<br />
opgaver, som de skal. Samtidig kan man stille<br />
krav til eleverne – på den måde bliver uddannelsesplanen<br />
en gensidig garanti. Den sikrer,<br />
at uddannelsen ikke ”flagrer”. Desuden giver<br />
den i slutningen af uddannelsen et godt overblik<br />
over, hvad eleverne har været igennem.<br />
De arbejdspladser, som er vant til at arbejde<br />
med uddannelsesplaner, opfatter dem som<br />
et godt – og nødvendigt – arbejdsredskab.<br />
Nogle har en generel uddannelsesplan, som<br />
bliver tilpasset hver enkelt elev, mens andre<br />
arbejder med forholdsvis faste forløb, som dog<br />
revideres og tilpasses med jævne mellemrum.<br />
Flere arbejdsgivere giver udtryk for, at<br />
uddannelsesplanerne har flere formål: Ud over<br />
at angive elevens konkrete forløb fra afdeling<br />
til afdeling på arbejdspladsen, giver planen<br />
eleven information om, hvad hun/han skal<br />
igennem, og hvad praktikstedet forventer.<br />
Endelig er udformningen af planen også vigtig<br />
for at arbejdspladsen får defineret sine forventninger<br />
til eleven og får fastlagt, hvem der er<br />
ansvarlig for elevens uddannelse.<br />
33<br />
Samarbejde mellem skole og praktiksted<br />
omkring uddannelsesplaner<br />
Der er forskel på, om og hvordan arbejdsgiverne<br />
inddrager skolerne i arbejdet med<br />
uddannelsesplanerne. De fleste udarbejder<br />
planerne uafhængigt af skolen. Nogle drøfter<br />
dem med skolen for gensidig kritik og evaluering.<br />
Enkelte steder har der været en tættere<br />
dialog mellem praktikstedet og skolen omkring<br />
udformningen af uddannelsesplanen.<br />
Der har været tale om en gensidig påvirkning,<br />
som har været med til at præge planerne –<br />
både praktikstedets uddannelsesplan og også<br />
skolens undervisningsplan.<br />
Eksempler fra arbejdspladserne<br />
I det følgende gives nogle typiske eksempler<br />
på opfattelser og fremgangsmåder fra interviewene<br />
med arbejdsgiverne.<br />
Esbjerg Politi har udarbejdet uddannelsesplaner,<br />
som eleven har med i skoleperioderne.<br />
Institutionen mener, at uddannelsesplanerne<br />
med checkskemaet (formentlig Uddannelsesnævnets<br />
materiale) giver mulighed for at eleverne<br />
får noget viden - f.eks. mht. personale -<br />
som de tidligere ikke fik. Institutionen har<br />
ikke været i kontakt med skolen i forbindelse<br />
med udarbejdelsen af planen.<br />
På Statens Byggeforskningsinstitut mener<br />
man, at uddannelsesplanerne er brugbare,<br />
fordi de er med til at sikre, at eleverne<br />
afprøver de funktioner, de skal på arbejdspladsen.<br />
Planerne er (som tidligere) vanskelige at<br />
udforme, fordi man skal sørge for at der sker<br />
noget i de forskellige afdelinger, som eleverne<br />
skal arbejde i, og det kan være et puslespil.<br />
I Storstrøms amt er der forskel fra forvaltning<br />
til forvaltning på, hvor detaljerede uddannelsesplanerne<br />
er. Det kan være svært at<br />
beskrive og definere opgaver for et helt år ad<br />
gangen, men selve forløbet af uddannelsen<br />
(hvor skal eleven være) kan fastlægges og<br />
beskrives. Arbejdspladsen har ikke samarbejdet<br />
med skolen omkring uddannelsesplanerne.<br />
Deres udgangspunkt er, at både skole og praktiksteder<br />
er inde i en forsøgsperiode. De vil
gerne have et samarbejde i fremtiden og vil<br />
foreslå det på et kommende informationsmøde.<br />
F.eks. kan man drøfte uddannelsesplanerne<br />
igennem på et møde mellem skolen og praktikstedet.<br />
En intensiveret koordinering vil give<br />
bedre muligheder for at planlægge elevernes<br />
uddannelse.<br />
Ballerup kommune har måttet “evaluere<br />
alt” som følge af ændringerne i uddannelsen<br />
for at leve op til kravene og få sammenhæng i<br />
elevernes uddannelse. Kommunen mener, at<br />
de altid har haft en god forståelse af udformningen<br />
af uddannelsesplanerne. Planerne er<br />
med til at sikre, at eleverne lærer det, de skal,<br />
og at de kommer omkring alle funktioner i<br />
praktikstedet. Da skoleforløbene er blevet<br />
længere, er der i nogle tilfælde ikke mulighed<br />
for at eleverne kan gå i detaljer i praktikken -<br />
derfor er checklisten et godt redskab i forbindelse<br />
med uddannelsen.<br />
Kommunen har ikke haft kontakt med<br />
skolen i forbindelse med udformningen af<br />
uddannelsesplanerne, men tager efter udarbejdelsen<br />
kontakt med henblik på eventuel kritik.<br />
Frederiksværk kommune har altid lavet<br />
uddannelsesplaner og opfatter blot de nye<br />
udmeldinger som en ny måde at lave dem på<br />
(anvender de fremsendte foldere). Kommunen<br />
har altid haft elevevaluering af uddannelsen og<br />
opfatter uddannelsesplanerne som en garanti<br />
for, at eleverne kommer ordentligt igennem<br />
deres uddannelse og får en ordentlig grundballast.<br />
Kommunen har ikke været i kontakt med<br />
skolen i forbindelse med udformningen af<br />
uddannelsesplanerne.<br />
Eksempler fra enkelte skoler<br />
I det følgende gives en lidt mere uddybende<br />
beskrivelse fra de skoler, som har fået uddannelsesplaner<br />
for en rimelig stor andel af<br />
eleverne.<br />
Esbjerg Handelsskole<br />
På Esbjerg Handelsskole modtager man stort<br />
set uddannelsesplaner fra alle elever, men det<br />
er mod forventning gået trægt. Planerne går<br />
direkte videre til lærerne.<br />
Efter skolens vurdering er der kun ca. 10%<br />
af uddannelsesplanerne, som opfylder nogle<br />
fornuftige krav til kvaliteten. Uddannelsesplanen<br />
skal:<br />
Ø Forholde sig til, hvad eleven skal igennem<br />
ifølge bekendtgørelsen og praktikpladsgodkendelsen<br />
34<br />
Ø Være konkret mht. opgaver mv. på de<br />
enkelte områder, sådan at dybden sikres<br />
Ø Forholde sig til og arbejde med taxonomien.<br />
Skolen lægger vægt på at komme i dialog med<br />
praktikstederne omkring uddannelsesplanerne,<br />
at komme med konkrete forslag og konkrete<br />
eksempler på, hvad der kan medtages.<br />
Skolen opfordrer til, at eleverne skriver i<br />
logbogen, hvad de har været igennem. Det kan<br />
være udgangspunkt for en løbende dialog.<br />
Lærerne har drøftet indbyrdes, hvad de<br />
gerne vil have. Uddannelsesplanerne bruges<br />
dog endnu ikke aktivt i tilrettelæggelsen af<br />
undervisningen. I fremtiden vil skolen bruge<br />
uddannelsesplanerne i forbindelse med<br />
logbogen og den individuelle rådgivning af<br />
eleverne, så eleverne føler, at de lærer noget<br />
ved det.<br />
Mommark Handelskostskole<br />
På grund af Mommark Handelskostskoles<br />
funktion som en skole, hvor eleverne ofte<br />
kommer fra andre skoler, får skolen tilsendt<br />
uddannelsesplanerne fra de skoler, som har<br />
elevernes uddannelsesaftaler, og man tager<br />
derfor ikke egentlig stilling til dem eller går<br />
ind i en mere direkte dialog med arbejdspladserne.<br />
Mommark har modtaget uddannelsesplaner<br />
fra alle skoler til de enkelte elever. Det er skolens<br />
indtryk, at de forskellige handelsskoler<br />
forholder sig til uddannelsesplanerne på meget<br />
forskellig måde. På skolen har man derfor<br />
tænkt på at gøre noget ved det - f.eks. ved at<br />
tage en fælles drøftelse af hvordan planerne<br />
kan se ud som udgangspunkt for en eventuel<br />
kontakt med de uddannelsesansvarlige på<br />
arbejdspladserne. Der er aftalt et fremtidigt<br />
møde mellem nogle af skolerne i regionen.<br />
Skolens vurdering er, at uddannelsesplanerne<br />
ikke altid afspejler en sammenhæng<br />
med skoleforløbene. Det er svært for arbejdspladserne.<br />
Skolen er dog af den opfattelse, at<br />
der løbende vil ske tilpasninger og at der er<br />
tale om en proces, der skal have noget tid.<br />
Roskilde Handelsskole<br />
Roskilde Handelsskole modtager uddannelsesplaner<br />
for ca. 50% af eleverne. LOP-kontoret<br />
modtager uddannelsesplanerne og videreformidler<br />
dem til uddannelseskoordinatoren.<br />
Planerne ser meget forskellige ud, men er<br />
generelt ikke særlig interessante. De er ofte
meget detaljerede mht. elevernes placering på<br />
praktikstedet. Hvis de skal kunne bruges i<br />
forhold til undervisningen, skal de i højere<br />
grad medtage arbejdsopgaver og -funktioner.<br />
På skolen har man drøftet, hvordan man<br />
kunne arbejde sammen med praktikstederne og<br />
bruge hinanden i forbindelse med uddannelsesplanerne.<br />
I sammenhæng med, at skolerne<br />
arbejder meget tæt med logbogen, er det ved at<br />
gå op for praktikstederne, at uddannelsesplanen<br />
er vigtig.<br />
Svendborg Handelsskole<br />
Svendborg Handelsskoles LOP-funktion<br />
modtager uddannelsesplanerne og checker at<br />
de er kommet ind. Hvis ikke, rykkes der. Der<br />
er eksempler på, at arbejdspladser ikke ønsker<br />
at sende uddannelsesplanen ind.<br />
Uddannelseskoordinatoren får uddannelsesplanerne<br />
og skal fremover formidle dem<br />
videre.<br />
Uddannelsesplanen er en god information<br />
om, hvad eleverne har været igennem. De<br />
erfaringer forventer skolen at kunne udnytte.<br />
Der har endnu ikke været arbejdet særligt med<br />
planerne. Koordinatoren har skimmet dem<br />
igennem. De vurderes som rimeligt gode og er<br />
et godt redskab til at sikre den røde tråd.<br />
Aalborg Handelsskole<br />
Det er Aalborg Handelsskoles indtryk, at de<br />
offentlige arbejdspladser sender uddannelsesplanerne<br />
ind. På skolen modtages planerne i<br />
LOP-kontoret. Det registreres, at de kommer.<br />
Herfra går de videre til lærerne. Hvis skolen<br />
ikke modtager planer, rykker LOP-konsulenten.<br />
Det er fast procedure.<br />
Det er skolens vurdering, at planerne har<br />
en fornuftig kvalitet. Det er dog svært at sige<br />
ret meget endnu. En tættere kontakt til<br />
arbejdsstederne vil give mulighed for tilbagemelding<br />
til arbejdspladserne.<br />
Skolen har endnu ikke arbejdet så meget<br />
med planerne. Lærerne ser dem og læser dem.<br />
Meningen er at lærerne skal have dem inden<br />
de går ud og taler med praktikstederne.<br />
Skolen får enkelte henvendelser fra<br />
praktikstederne om, hvordan de skal udforme<br />
planerne. Både amt og kommuner har lavet<br />
fine planer. Det samme gælder Told*Skat.<br />
35
For at kunne bruge rapporten som udgangspunkt<br />
for videreudvikling og nyudvikling af<br />
modeller for koordineringen er der indsamlet<br />
et så bredt og detaljeret materiale som muligt.<br />
Der er yderligere samlet materiale om<br />
uddannelsesplanerne og skolernes brug heraf.<br />
Materialet er indsamlet gennem telefoninterview<br />
med kontaktpersoner på skoler, der<br />
er godkendt til de offentlige kontorspecialer.<br />
Desværre er det kun lykkedes at få kontakt<br />
med 18 ud af de 22 godkendte skoler.<br />
Desuden er 10 arbejdsgivere, som har<br />
deltaget i møder o.lign., som skolerne har<br />
arrangeret, blevet interviewet. Arbejdsgiverne<br />
er tilfældigt udvalgt blandt dem, skolerne har<br />
nævnt, at de har/har haft kontakt med. Arbejdsgiverne<br />
fordeler sig med 6 statslige, 1<br />
amtslig og 3 kommunale. Der er tilstræbt<br />
variation mht. arbejdspladsernes størrelse samt<br />
en vis geografisk spredning - og dermed også<br />
en spredning i forhold til de skoler, som<br />
arbejdsgiverne har kontakt med.<br />
Ved interviewene er der taget udgangspunkt<br />
i interviewguides. Disse findes som<br />
bilag.<br />
Hovedtendenser fra interviewene er<br />
sammenfattet med udgangspunkt i spørgsmålene<br />
fra interviewguiden. Desuden er aktiviteter<br />
fra de enkelte skoler beskrevet kort. Det<br />
samme er sket i forhold til interviewene med<br />
arbejdsgiverne, idet der her er sket en sammenfatning<br />
af de synspunkter og erfaringer,<br />
der er fremherskende. For at bidrage til en<br />
nuanceret forståelse, gives der en række<br />
supplerende eksempler på synspunkter og<br />
udtalelser fra de interviewede repræsentanter<br />
for arbejdsgiverne.<br />
Nogle af skolerne har indsendt materiale<br />
fra orienteringsmøder, eksempler på information<br />
til elever og praktiksteder mv. Materialet<br />
er gennemgået og indgår i beskrivelserne af<br />
skolernes aktiviteter.<br />
Endelig har DEL deltaget i et orienteringsmøde<br />
for uddannelses- og oplæringsansvarlige<br />
på Hillerød Handelsskole i juni 1998.<br />
9. METODE<br />
36
Bilag 1, 1A og 1B<br />
Interviewguides<br />
Ø Overblik over gennemførte aktiviteter og<br />
arrangementer samt opsamling af skolernes<br />
erfaringer hermed<br />
Ø Uddannelsesplaner<br />
Ø Arbejdsgivere.<br />
Bilag 2 og 2A<br />
Matricerne<br />
Ø Matricen for specialet offentlig administration<br />
kommune/amt og stat<br />
Ø Eksempel på matrice for specialet lægesekretær.<br />
På lægesekretærspecialet arbejder skolerne<br />
med forløb, der ser lidt forskellige ud. Bilaget<br />
indeholder det forløb, som bruges på<br />
TietgenSkolen og Handelsfagskolen i Odder.<br />
Skolerne arbejder fortsat på en koordinering<br />
af forløbene ud fra de erfaringer, de gør.<br />
Bilag 3<br />
Liste over interviewede arbejdsgivere.<br />
10. BILAG<br />
37
Interviewguide - Overblik over gennemførte aktiviteter og arrangementer samt<br />
opsamling af skolernes erfaringer hermed<br />
Specialerne offentlig administration stat og kommune/amt samt lægesekretær<br />
DEL-Analyse/KB<br />
Denne guide indeholder en oversigt over de spørgsmål, som vi gerne vil have belyst i forbindelse med<br />
projektets 1. fase og vil blive brugt som udgangspunkt for telefoninterview i ugerne 22-25/1998.<br />
1. Lidt baggrundsoplysninger<br />
Hvor mange elever (ca.) har skolen haft igennem specialerne hhv. hvor mange er i gang?<br />
Off. adm. stat 96/97 (antal): 97/98 (antal):<br />
Off. adm. kommune/amt 96/97 (antal): 97/98 (antal):<br />
Lægesekretær 96/97: 97/98:<br />
(hvis godk.t.dette speciale)<br />
Hvilke typer elever er det?<br />
Unge 96/97: 97/98:<br />
Voksne 96/97: 97/98:<br />
Hh 96/97: 97/98:<br />
Studenter 96/97: 97/98:<br />
Andet 96/97: 97/98:<br />
2. Konkrete initiativer, aktiviteter og arrangementer<br />
Har skolen taget initiativ til at koordinere skoledelen og praktikdelen af kontoruddannelserne på det<br />
offentlige område?<br />
Hvilke initiativer har skolen taget – hhv. hvilke aktiviteter og arrangementer har I eventuelt<br />
gennemført?<br />
Hvornår? Hvor mange? O.lign.<br />
BILAG 1<br />
Hvem var aktiviteterne/arrangementerne rettet mod?<br />
Hvem har skolen især haft kontakt med (ledelse, uddannelsesansvarlige, oplæringsansvarlige,<br />
elever)?<br />
3. Formålet med kontakten – aktiviteterne/arrangementerne<br />
Har skolen haft et bestemt (formuleret) formål med den/de pågældende intiativer, aktiviteter etc.?<br />
Hvad har formålet været?<br />
4. Organiseringen af arbejdet med gennemførte aktiviteter/arrangementer<br />
Hvordan har arbejdet været organiseret internt på skolen? Hvem har gennemført aktiviteter osv. (f.eks.<br />
enkelte lærere, team, ledelse, kombinationer heraf)?<br />
38
5. Ressourceforbrug (timer, penge, andet)<br />
Hvor mange ressourcer har skolen brugt på gennemførte aktiviteter/arrangementer?<br />
6. Skolens erfaringer med aktiviteter og arrangementer<br />
Hvordan var forløbet? (Kort beskrivelse af tidsforløb, proces)<br />
Hvor stor var interessen fra arbejdspladsernes/praktikstedernes side? Hvor mange<br />
deltagere?<br />
Har skolen fået tilbagemeldinger fra arbejdspladserne/praktikstederne under en eller anden form<br />
vedr. gennemførte aktiviteter/arrangementer? Eventuelt hvilke tilbagemeldinger?<br />
Har arbejdspladserne/praktikstederne deltaget i en evaluering af aktiviteter/arrangementer? Hvad<br />
var eventuelt resultatet?<br />
Hvor stor var interessen fra elevernes side?<br />
Har eleverne deltaget i en evaluering af aktiviteter/arrangementer? Hvad var resultatet?<br />
7. Skolens vurdering af konkret gennemførte aktiviteter, arrangementer etc.<br />
Hvad fik skolen ud af det?<br />
Fik I det ud af det, som I havde håbet på?<br />
Har skolen internt gennemført en egentlig evaluering af aktiviteterne/arrangementerne? Hvad var<br />
eventuelt resultatet?<br />
8. Opfølgning på skolen<br />
Er der (ud over en eventuel evaluering) gennemført opfølgning på skolen (f.eks. i forhold til den<br />
enkelte elev)?<br />
Eventuelt hvordan?<br />
9. Skolens vurdering af aktiviteter, arrangementer osv. set i et fremtidsperspektiv<br />
Vil skolen fortsætte med de beskrevne aktiviteter/arrangementer?<br />
Hvorfor/hvorfor ikke?<br />
10. Materiale som skolen har udarbejdet/anvendt i forbindelse med gennemførte aktiviteter/<br />
arrangementer osv.<br />
Har skolen udarbejdet særligt materiale i forbindelse med gennemførte aktiviteter/arrangementer<br />
(breve, introduktioner, programmer, information m.v.)?<br />
Beskriv hvilket?<br />
Hvem har udarbejdet materialet?<br />
Hvordan har materialet fungeret i forbindelse med aktiviteter/arrangementer?<br />
Hvad har især været godt/skidt?<br />
Har skolen brugt eksisterende materiale (alene eller som supplement til eget materiale)?<br />
Hvilket?<br />
Jeg vil meget gerne have tilsendt materiale, som I har brugt i forbindelse med gennemførte<br />
aktiviteter/arrangementer. Angiv venligst, om det eventuelt må blive optrykt i rapporten.<br />
39
Interviewguide - Uddannelsesplaner<br />
Specialerne offentlig administration stat og kommune/amt samt lægesekretær<br />
DEL-Analyse/KB<br />
I forbindelse med ovennævnte projekt gennemføres en delundersøgelse af, hvordan skolerne har brugt de<br />
uddannelsesplaner, som praktikstederne skal fremsende for hver enkelt elev.<br />
1. Modtagelse af uddannelsesplanerne på skolen<br />
Det, at praktikstederne skal fremsende uddannelsesplaner for eleverne, er en nyskabelse i forbindelse<br />
med reformen. Er det skolens erfaring, at praktikstederne faktisk fremsender uddannelsesplaner?<br />
Hvis skolen ikke modtager uddannelsesplan for en elev, hvad gør man så?<br />
Har skolen fået henvendelser fra praktikstederne angående uddannelsesplanerne (f.eks. forespørgsler<br />
om, hvordan de skal udformes, om det er nødvendigt m.v.)? Evt. hvilke/af hvilken art?<br />
Hvordan håndteres de fremsendte uddannelsesplaner på skolen (f.eks.: registrerer skolen<br />
modtagelsen, hvem formidles planerne videre til, hvordan)?<br />
2. Lidt om hvilke specialer og hvilke elever<br />
På hvilke specialer har skolen arbejdet med elevernes uddannelsesplaner?<br />
Off. adm. stat 96/97 (antal): 97/98 (antal):<br />
Off. adm. kommune/amt 96/97 (antal): 97/98 (antal):<br />
Lægesekretær 96/97: 97/98:<br />
(hvis godk.t.dette speciale)<br />
Hvad er det især for elever, hvis uddannelsesplaner skolen har arbejdet med? Og ca. hvor mange<br />
drejer det sig om?<br />
Unge 96/97: 97/98:<br />
Voksne 96/97: 97/98:<br />
Hh 96/97: 97/98:<br />
Studenter 96/97: 97/98:<br />
Andet 96/97: 97/98:<br />
BILAG 1A<br />
3. Skolens vurdering af uddannelsesplanerne<br />
Hvordan vurderer skolen de fremsendte planer? (Hvordan er f.eks. kvaliteten, informationsværdien,<br />
brugbarheden? Andet?)<br />
Hvad karakteriserer f.eks. gode hhv. dårlige uddannelsesplaner set fra skolens synspunkt? Hvilke<br />
informationer har skolen eventuelt brug for?<br />
40
4. Skolens anvendelse af og arbejde med uddannelsesplanerne<br />
Hvordan har skolen brugt uddannelsesplanerne?<br />
Hvem arbejder med dem? (Indgår de f.eks. i planlægningen af undervisningen? Bruges de i forbindelse<br />
med elevsamtaler? Andet?)<br />
Har uddannelsesplanerne givet anledning til diskussioner blandt lærerne? Uddyb venligst.<br />
Hvilke didaktiske overvejelser har arbejdet med uddannelsesplanerne eventuelt givet anledning til?<br />
Hvilken betydning har arbejdet med uddannelsesplanerne i øvrigt haft for lærersamarbejdet?<br />
5. Skolens vurdering af uddannelsesplanernes brugbarhed<br />
Hvordan vurderer skolen uddannelsesplanernes brugbarhed i forhold til koordineringen mellem skoledelen<br />
og praktikdelen af uddannelserne?<br />
Hvordan spiller uddannelsesplanerne eventuelt sammen med andre koordinerende aktiviteter eller<br />
arrangementer, som skolen har gennemført?<br />
6. Eventuelle forslag til ændringer<br />
Har skolen synspunkter og/eller anbefalinger mht. uddannelsesplanernes udformning? Eller planernes<br />
indhold? Er der noget, der eventuelt kan forbedres?<br />
7. Kommentarer i øvrigt<br />
Er der noget du vil supplere med?<br />
41
Interviewguide - Arbejdsgivere<br />
Specialerne offentlig administration stat og kommune/amt samt lægesekretær<br />
DEL-Analyse/KB<br />
Det er vigtigt fra begyndelsen at sikre sig, at arbejdspladsen har elever og gerne hvor mange.<br />
1. Antal elever<br />
Hvilken skole går eleverne på? (Hvilken skole bruger arbejdspladsen normalt?)<br />
2. Skolens opfattelse af uddannelsen (specialer: offentlig administration + lægesekretær)<br />
Hvad er arbejdspladsens/praktikstedets generelle opfattelse af den nye uddannelse?<br />
3. Deltagelse i koordinerende aktiviteter<br />
Har arbejdspladsen/praktikstedet deltaget i aktiviteter/arrangementer, som skolen har tilrettelagt? (f.eks.<br />
møder, seminarer, arbejdsgrupper, besøg)<br />
Nej ____(slut)<br />
Ja ____ (fortsæt)<br />
Hvilke arrangementer har arbejdspladsen/praktikstedet deltaget i?<br />
Hvornår? Hvem deltog fra arbejdspladsens/praktikstedets side? Var eleven/eleverne med?<br />
4. Udbytte<br />
Hvad var arbejdspladsens/praktikstedets udbytte?<br />
Har deltagelsen i øvrigt bidraget til koordineringen mellem praktikken og skoleundervisningen?<br />
Hvordan?<br />
5. Materiale<br />
Har arbejdspladsen modtaget materiale fra skolen vedrørende uddannelsen?<br />
Hvordan vurderes materialet?<br />
6. Aktiviteter/initiativer fra arbejdspladsens/praktikstedets side<br />
Har arbejdspladsen/praktikstedet selv gjort noget for at koordinere oplæringen med skoleundervisningen?<br />
Nej ____<br />
Ja ____ - i så fald, hvad?<br />
Er der brug for andre initiativer? (Forslag og ideer)<br />
BILAG 1B<br />
42
7. Uddannelsesplaner<br />
Har arbejdspladsen/praktikstedet udarbejdet uddannelsesplaner for eleverne?<br />
(De skal iflg. Bekendtgørelsen fremsendes til skolen).<br />
Hvordan vurderes arbejdet med uddannelsesplanerne? (Hvad har f.eks. været vanskeligt? Kan<br />
uddannelsesplanerne bruges til noget?)<br />
Har arbejdspladsen/praktikstedet været i kontakt med skolen i forbindelse med uddannelsesplanerne?<br />
Nej ____<br />
Ja ____<br />
Hvem tog kontakt? Hvad har kontakten drejet sig om?<br />
Har skolen været til hjælp i forbindelse med arbejdet med uddannelsesplanerne?<br />
Nej ____<br />
Ja ____<br />
Evt. hvordan?<br />
Er uddannelsesplanerne efter arbejdspladsens/praktikstedets opfattelse brugbare?<br />
8. Kommentarer i øvrigt<br />
43
44<br />
Offentlig administration - fordeling af kompetencer og faglige områder<br />
g<br />
a<br />
f<br />
e<br />
l<br />
a<br />
i<br />
c<br />
e<br />
p<br />
S e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
3<br />
t<br />
l<br />
e<br />
D<br />
e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
4<br />
t<br />
e<br />
l<br />
m<br />
a<br />
S<br />
e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
5<br />
t<br />
l<br />
e<br />
D<br />
e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
6<br />
t<br />
e<br />
l<br />
m<br />
a<br />
S<br />
g<br />
o<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
s<br />
l<br />
å<br />
M<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
k<br />
i<br />
s<br />
s<br />
t<br />
e<br />
t<br />
i<br />
l<br />
a<br />
v<br />
k<br />
g<br />
o<br />
e<br />
l<br />
a<br />
n<br />
o<br />
s<br />
r<br />
e<br />
P<br />
d<br />
l<br />
o<br />
h<br />
r<br />
o<br />
f<br />
s<br />
d<br />
e<br />
k<br />
r<br />
a<br />
m<br />
s<br />
d<br />
j<br />
e<br />
b<br />
r<br />
a<br />
2<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
e<br />
s<br />
i<br />
l<br />
a<br />
r<br />
t<br />
n<br />
e<br />
c<br />
e<br />
d<br />
g<br />
o<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
s<br />
l<br />
å<br />
M<br />
2<br />
e<br />
g<br />
i<br />
l<br />
t<br />
n<br />
e<br />
f<br />
f<br />
o<br />
n<br />
e<br />
d<br />
i<br />
t<br />
e<br />
t<br />
i<br />
l<br />
a<br />
v<br />
K<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
l<br />
a<br />
v<br />
r<br />
o<br />
f<br />
4<br />
e<br />
y<br />
n<br />
s<br />
t<br />
e<br />
l<br />
a<br />
n<br />
o<br />
s<br />
r<br />
e<br />
p<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
l<br />
a<br />
v<br />
r<br />
o<br />
F<br />
r<br />
e<br />
l<br />
l<br />
o<br />
r<br />
2<br />
r<br />
e<br />
j<br />
ø<br />
t<br />
k<br />
r<br />
æ<br />
v<br />
i<br />
m<br />
o<br />
n<br />
o<br />
k<br />
Ø n<br />
e<br />
t<br />
a<br />
t<br />
s<br />
s<br />
d<br />
r<br />
æ<br />
f<br />
l<br />
e<br />
V<br />
2<br />
e<br />
g<br />
i<br />
l<br />
t<br />
n<br />
e<br />
f<br />
f<br />
o<br />
e<br />
d<br />
f<br />
a<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
S<br />
r<br />
e<br />
t<br />
e<br />
t<br />
i<br />
v<br />
i<br />
t<br />
k<br />
a<br />
2<br />
-<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
l<br />
l<br />
i<br />
v<br />
e<br />
b<br />
g<br />
o<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
g<br />
æ<br />
l<br />
t<br />
e<br />
g<br />
d<br />
u<br />
B<br />
t<br />
e<br />
m<br />
e<br />
t<br />
s<br />
y<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
s<br />
i<br />
m<br />
o<br />
n<br />
o<br />
k<br />
Ø<br />
2<br />
U<br />
E<br />
2<br />
s<br />
i<br />
s<br />
k<br />
a<br />
r<br />
p<br />
g<br />
o<br />
s<br />
e<br />
c<br />
o<br />
r<br />
p<br />
v<br />
o<br />
L<br />
2<br />
g<br />
n<br />
i<br />
l<br />
d<br />
n<br />
a<br />
h<br />
e<br />
b<br />
s<br />
g<br />
a<br />
S g<br />
n<br />
i<br />
l<br />
d<br />
n<br />
a<br />
h<br />
e<br />
b<br />
s<br />
g<br />
a<br />
S<br />
3<br />
t<br />
e<br />
r<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
l<br />
a<br />
v<br />
r<br />
o<br />
F<br />
4<br />
t<br />
e<br />
m<br />
e<br />
t<br />
s<br />
y<br />
s<br />
e<br />
k<br />
n<br />
A<br />
2<br />
l<br />
o<br />
r<br />
t<br />
n<br />
o<br />
k<br />
s<br />
l<br />
o<br />
t<br />
s<br />
m<br />
o<br />
d<br />
g<br />
o<br />
n<br />
y<br />
s<br />
l<br />
i<br />
T<br />
1<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
g<br />
a<br />
l<br />
s<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
m<br />
r<br />
o<br />
f<br />
n<br />
I<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
g<br />
ø<br />
s<br />
g<br />
o<br />
r<br />
e<br />
m<br />
e<br />
t<br />
s<br />
y<br />
s<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
s<br />
s<br />
g<br />
a<br />
S<br />
r<br />
e<br />
s<br />
a<br />
b<br />
a<br />
t<br />
a<br />
d<br />
g<br />
o<br />
3<br />
t<br />
e<br />
b<br />
b<br />
o<br />
j<br />
å<br />
p<br />
T<br />
I<br />
3<br />
g<br />
o<br />
v<br />
o<br />
l<br />
r<br />
e<br />
t<br />
s<br />
i<br />
g<br />
e<br />
R<br />
r<br />
e<br />
l<br />
l<br />
e<br />
d<br />
o<br />
m<br />
e<br />
s<br />
a<br />
b<br />
a<br />
t<br />
a<br />
d<br />
4<br />
,<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
k<br />
i<br />
n<br />
u<br />
m<br />
m<br />
o<br />
K<br />
g<br />
o<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
ø<br />
f<br />
s<br />
d<br />
e<br />
k<br />
r<br />
a<br />
m<br />
e<br />
c<br />
i<br />
v<br />
r<br />
e<br />
s<br />
g<br />
i<br />
l<br />
t<br />
d<br />
n<br />
u<br />
M<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
k<br />
i<br />
n<br />
u<br />
m<br />
m<br />
o<br />
k<br />
2<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
k<br />
i<br />
n<br />
u<br />
m<br />
m<br />
o<br />
k<br />
g<br />
i<br />
l<br />
t<br />
f<br />
i<br />
r<br />
k<br />
S<br />
2<br />
r<br />
e<br />
t<br />
e<br />
t<br />
i<br />
v<br />
i<br />
t<br />
k<br />
a<br />
e<br />
c<br />
n<br />
e<br />
r<br />
e<br />
f<br />
n<br />
o<br />
K<br />
2<br />
g<br />
o<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
ø<br />
f<br />
s<br />
d<br />
e<br />
k<br />
r<br />
a<br />
M<br />
e<br />
c<br />
i<br />
v<br />
r<br />
e<br />
s<br />
2<br />
e<br />
r<br />
e<br />
i<br />
r<br />
r<br />
a<br />
k<br />
g<br />
o<br />
b<br />
o<br />
J<br />
2<br />
i<br />
k<br />
r<br />
o<br />
w<br />
m<br />
a<br />
e<br />
T<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
l<br />
a<br />
v<br />
r<br />
o<br />
f<br />
.<br />
f<br />
f<br />
o<br />
r<br />
u<br />
t<br />
l<br />
u<br />
k<br />
g<br />
o<br />
e<br />
g<br />
a<br />
m<br />
I<br />
2<br />
r<br />
e<br />
m<br />
r<br />
o<br />
f<br />
s<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
s<br />
i<br />
n<br />
a<br />
g<br />
r<br />
o<br />
e<br />
y<br />
N<br />
2<br />
g<br />
o<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
t<br />
n<br />
e<br />
s<br />
æ<br />
r<br />
P<br />
r<br />
e<br />
k<br />
k<br />
i<br />
n<br />
k<br />
e<br />
t<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
d<br />
e<br />
l<br />
j<br />
e<br />
v<br />
k<br />
i<br />
n<br />
k<br />
e<br />
t<br />
s<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
t<br />
n<br />
e<br />
s<br />
æ<br />
r<br />
P<br />
s<br />
d<br />
a<br />
l<br />
p<br />
s<br />
d<br />
j<br />
e<br />
b<br />
r<br />
a<br />
n<br />
i<br />
m<br />
g<br />
o<br />
1<br />
g<br />
n<br />
i<br />
l<br />
d<br />
i<br />
m<br />
r<br />
o<br />
f<br />
,<br />
e<br />
p<br />
p<br />
u<br />
r<br />
g<br />
l<br />
å<br />
M<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
k<br />
u<br />
r<br />
t<br />
s<br />
n<br />
i<br />
g<br />
o<br />
2<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
t<br />
n<br />
e<br />
s<br />
æ<br />
r<br />
p<br />
e<br />
v<br />
a<br />
g<br />
p<br />
O<br />
2<br />
-<br />
s<br />
d<br />
j<br />
e<br />
b<br />
r<br />
a<br />
m<br />
a<br />
s<br />
e<br />
y<br />
N<br />
r<br />
e<br />
d<br />
a<br />
l<br />
f<br />
)<br />
t<br />
a<br />
v<br />
i<br />
r<br />
p<br />
/<br />
.<br />
f<br />
f<br />
o<br />
(<br />
s<br />
n<br />
e<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
l<br />
a<br />
v<br />
r<br />
o<br />
F<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
g<br />
y<br />
b<br />
p<br />
o<br />
2<br />
g<br />
o<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
e<br />
t<br />
i<br />
c<br />
i<br />
l<br />
d<br />
U<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
e<br />
s<br />
i<br />
t<br />
a<br />
v<br />
i<br />
r<br />
p<br />
3<br />
BILAG 2
45<br />
g<br />
a<br />
f<br />
e<br />
l<br />
a<br />
i<br />
c<br />
e<br />
p<br />
S e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
3<br />
r<br />
e<br />
g<br />
u<br />
2<br />
e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
4<br />
r<br />
e<br />
g<br />
u<br />
3<br />
e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
5<br />
r<br />
e<br />
g<br />
u<br />
4<br />
e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
6<br />
r<br />
e<br />
g<br />
u<br />
4<br />
e<br />
d<br />
o<br />
i<br />
r<br />
e<br />
p<br />
e<br />
l<br />
o<br />
k<br />
s<br />
.<br />
7<br />
r<br />
e<br />
g<br />
u<br />
2<br />
i<br />
m<br />
o<br />
t<br />
a<br />
n<br />
A<br />
i<br />
g<br />
o<br />
l<br />
o<br />
i<br />
s<br />
y<br />
F<br />
i<br />
g<br />
o<br />
l<br />
o<br />
t<br />
a<br />
P<br />
t<br />
e<br />
t<br />
a<br />
r<br />
a<br />
p<br />
p<br />
a<br />
e<br />
g<br />
æ<br />
v<br />
e<br />
B<br />
g<br />
o<br />
k<br />
i<br />
t<br />
e<br />
,<br />
n<br />
y<br />
s<br />
e<br />
k<br />
s<br />
e<br />
n<br />
n<br />
e<br />
M<br />
l<br />
a<br />
r<br />
o<br />
m<br />
b<br />
ø<br />
l<br />
s<br />
d<br />
e<br />
r<br />
K<br />
e<br />
f<br />
m<br />
y<br />
l<br />
/<br />
d<br />
o<br />
l<br />
B<br />
-<br />
e<br />
i<br />
r<br />
o<br />
t<br />
a<br />
r<br />
o<br />
b<br />
a<br />
L<br />
r<br />
e<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
k<br />
n<br />
u<br />
f<br />
t<br />
e<br />
t<br />
t<br />
æ<br />
r<br />
d<br />
e<br />
d<br />
n<br />
Å<br />
e<br />
s<br />
l<br />
e<br />
j<br />
ø<br />
d<br />
r<br />
o<br />
F<br />
i<br />
g<br />
o<br />
l<br />
o<br />
r<br />
u<br />
e<br />
N<br />
i<br />
r<br />
t<br />
a<br />
i<br />
k<br />
y<br />
s<br />
P<br />
i<br />
g<br />
o<br />
l<br />
o<br />
k<br />
y<br />
s<br />
p<br />
e<br />
s<br />
i<br />
r<br />
K<br />
e<br />
j<br />
e<br />
v<br />
n<br />
i<br />
r<br />
u<br />
g<br />
o<br />
r<br />
e<br />
r<br />
y<br />
N<br />
e<br />
d<br />
n<br />
i<br />
v<br />
k<br />
/<br />
d<br />
n<br />
a<br />
m<br />
g<br />
o<br />
t<br />
k<br />
e<br />
j<br />
o<br />
r<br />
P<br />
e<br />
v<br />
ø<br />
r<br />
p<br />
g<br />
a<br />
f<br />
k<br />
s<br />
n<br />
i<br />
c<br />
i<br />
d<br />
e<br />
M<br />
i<br />
g<br />
o<br />
l<br />
o<br />
n<br />
i<br />
m<br />
r<br />
e<br />
t<br />
g<br />
o<br />
n<br />
i<br />
t<br />
a<br />
l<br />
e<br />
s<br />
o<br />
n<br />
g<br />
a<br />
i<br />
D<br />
-<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
k<br />
s<br />
n<br />
a<br />
d<br />
r<br />
o<br />
f<br />
r<br />
e<br />
l<br />
g<br />
e<br />
r<br />
g<br />
o<br />
n<br />
i<br />
t<br />
a<br />
l<br />
e<br />
s<br />
o<br />
n<br />
g<br />
a<br />
i<br />
D<br />
-<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
k<br />
s<br />
n<br />
a<br />
d<br />
r<br />
o<br />
f<br />
r<br />
e<br />
l<br />
g<br />
e<br />
r<br />
g<br />
o<br />
n<br />
i<br />
t<br />
a<br />
l<br />
e<br />
s<br />
o<br />
n<br />
g<br />
a<br />
i<br />
D<br />
-<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
k<br />
s<br />
n<br />
a<br />
d<br />
r<br />
o<br />
f<br />
r<br />
e<br />
l<br />
g<br />
e<br />
r<br />
g<br />
o<br />
n<br />
i<br />
t<br />
a<br />
l<br />
e<br />
s<br />
o<br />
n<br />
g<br />
a<br />
i<br />
D<br />
-<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
k<br />
s<br />
n<br />
a<br />
d<br />
r<br />
o<br />
f<br />
r<br />
e<br />
l<br />
g<br />
e<br />
r<br />
-<br />
l<br />
a<br />
n<br />
r<br />
u<br />
o<br />
J<br />
k<br />
i<br />
n<br />
k<br />
e<br />
t<br />
å<br />
p<br />
.<br />
r<br />
k<br />
s<br />
l<br />
a<br />
n<br />
r<br />
u<br />
o<br />
J<br />
B<br />
T<br />
E<br />
r<br />
e<br />
l<br />
g<br />
e<br />
r<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
æ<br />
s<br />
p<br />
O<br />
r<br />
e<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
s<br />
i<br />
v<br />
n<br />
e<br />
h<br />
å<br />
p<br />
.<br />
r<br />
k<br />
s<br />
l<br />
a<br />
n<br />
r<br />
u<br />
o<br />
J<br />
B<br />
T<br />
E<br />
g<br />
o<br />
-<br />
t<br />
e<br />
k<br />
n<br />
a<br />
l<br />
B<br />
e<br />
s<br />
l<br />
e<br />
å<br />
t<br />
s<br />
r<br />
o<br />
f<br />
t<br />
n<br />
e<br />
m<br />
u<br />
k<br />
o<br />
d<br />
r<br />
e<br />
t<br />
p<br />
e<br />
c<br />
e<br />
R<br />
å<br />
p<br />
.<br />
r<br />
k<br />
s<br />
l<br />
a<br />
n<br />
r<br />
u<br />
o<br />
J<br />
B<br />
T<br />
E<br />
r<br />
e<br />
t<br />
t<br />
e<br />
k<br />
n<br />
a<br />
l<br />
b<br />
g<br />
o<br />
e<br />
v<br />
e<br />
r<br />
B<br />
r<br />
e<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
r<br />
e<br />
p<br />
O<br />
å<br />
p<br />
.<br />
r<br />
k<br />
s<br />
l<br />
a<br />
n<br />
r<br />
u<br />
o<br />
J<br />
B<br />
T<br />
E<br />
r<br />
e<br />
t<br />
s<br />
e<br />
t<br />
t<br />
A<br />
r<br />
e<br />
l<br />
g<br />
e<br />
r<br />
s<br />
d<br />
u<br />
k<br />
s<br />
l<br />
i<br />
T<br />
n<br />
e<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
k<br />
i<br />
s<br />
e<br />
g<br />
y<br />
s<br />
,<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
k<br />
i<br />
n<br />
u<br />
m<br />
m<br />
o<br />
K<br />
g<br />
o<br />
e<br />
c<br />
i<br />
v<br />
r<br />
e<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
ø<br />
f<br />
s<br />
d<br />
e<br />
k<br />
r<br />
a<br />
m<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
k<br />
i<br />
n<br />
u<br />
m<br />
m<br />
o<br />
k<br />
g<br />
i<br />
l<br />
t<br />
f<br />
i<br />
r<br />
k<br />
S n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
k<br />
i<br />
n<br />
u<br />
m<br />
m<br />
o<br />
k<br />
g<br />
i<br />
l<br />
t<br />
f<br />
i<br />
r<br />
k<br />
S .<br />
m<br />
d<br />
a<br />
s<br />
u<br />
h<br />
e<br />
g<br />
y<br />
S<br />
t<br />
e<br />
t<br />
i<br />
v<br />
i<br />
t<br />
k<br />
a<br />
e<br />
c<br />
n<br />
e<br />
r<br />
e<br />
f<br />
n<br />
o<br />
K<br />
-<br />
i<br />
m<br />
o<br />
n<br />
o<br />
k<br />
Ø<br />
r<br />
e<br />
j<br />
ø<br />
t<br />
k<br />
r<br />
æ<br />
v<br />
-<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
s<br />
s<br />
g<br />
a<br />
S<br />
g<br />
o<br />
r<br />
e<br />
m<br />
e<br />
t<br />
s<br />
y<br />
s<br />
r<br />
e<br />
s<br />
a<br />
b<br />
a<br />
t<br />
a<br />
d<br />
e<br />
k<br />
s<br />
i<br />
m<br />
o<br />
n<br />
o<br />
k<br />
Ø<br />
g<br />
o<br />
r<br />
e<br />
p<br />
p<br />
i<br />
c<br />
n<br />
i<br />
r<br />
p<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
s<br />
b<br />
a<br />
k<br />
s<br />
n<br />
g<br />
e<br />
r<br />
.<br />
f<br />
f<br />
o<br />
e<br />
d<br />
f<br />
a<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
S<br />
r<br />
e<br />
t<br />
e<br />
t<br />
i<br />
v<br />
i<br />
t<br />
k<br />
a<br />
-<br />
d<br />
n<br />
a<br />
h<br />
e<br />
b<br />
s<br />
g<br />
a<br />
S<br />
g<br />
n<br />
i<br />
l<br />
t<br />
e<br />
r<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
l<br />
a<br />
v<br />
r<br />
o<br />
F t<br />
e<br />
r<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
l<br />
a<br />
v<br />
r<br />
o<br />
F<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
y<br />
t<br />
s<br />
l<br />
å<br />
M<br />
-<br />
s<br />
t<br />
e<br />
t<br />
i<br />
l<br />
a<br />
v<br />
k<br />
g<br />
o<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
k<br />
i<br />
s<br />
g<br />
o<br />
-<br />
e<br />
l<br />
a<br />
n<br />
o<br />
s<br />
r<br />
e<br />
P<br />
-<br />
s<br />
d<br />
e<br />
k<br />
r<br />
a<br />
m<br />
s<br />
d<br />
j<br />
e<br />
b<br />
r<br />
a<br />
d<br />
l<br />
o<br />
h<br />
r<br />
o<br />
f<br />
.<br />
f<br />
f<br />
o<br />
n<br />
e<br />
d<br />
i<br />
t<br />
e<br />
t<br />
i<br />
l<br />
a<br />
v<br />
K<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
t<br />
l<br />
a<br />
v<br />
r<br />
o<br />
f<br />
t<br />
e<br />
d<br />
.<br />
l<br />
m<br />
t<br />
e<br />
l<br />
l<br />
i<br />
p<br />
s<br />
m<br />
a<br />
S<br />
g<br />
o<br />
m<br />
e<br />
t<br />
s<br />
y<br />
s<br />
e<br />
l<br />
a<br />
i<br />
c<br />
o<br />
s<br />
r<br />
æ<br />
d<br />
n<br />
u<br />
k<br />
e<br />
s<br />
/<br />
r<br />
æ<br />
m<br />
i<br />
r<br />
p<br />
r<br />
o<br />
t<br />
k<br />
e<br />
s<br />
s<br />
d<br />
e<br />
h<br />
d<br />
n<br />
u<br />
s<br />
g<br />
o<br />
/<br />
-<br />
r<br />
e<br />
t<br />
f<br />
e<br />
m<br />
o<br />
n<br />
e<br />
d<br />
i<br />
V<br />
r<br />
e<br />
d<br />
e<br />
h<br />
g<br />
i<br />
l<br />
u<br />
m<br />
.<br />
d<br />
d<br />
u<br />
e<br />
r<br />
e<br />
d<br />
i<br />
v<br />
g<br />
o<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
t<br />
n<br />
e<br />
s<br />
æ<br />
r<br />
P<br />
-<br />
s<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
d<br />
e<br />
l<br />
j<br />
e<br />
v<br />
r<br />
e<br />
k<br />
k<br />
i<br />
n<br />
k<br />
e<br />
t<br />
g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
d<br />
e<br />
l<br />
j<br />
e<br />
v<br />
-<br />
e<br />
v<br />
ø<br />
r<br />
p<br />
g<br />
a<br />
F g<br />
o<br />
e<br />
s<br />
l<br />
e<br />
d<br />
e<br />
r<br />
e<br />
b<br />
r<br />
o<br />
f<br />
t<br />
k<br />
e<br />
j<br />
o<br />
r<br />
P<br />
g<br />
n<br />
i<br />
r<br />
e<br />
l<br />
u<br />
m<br />
r<br />
o<br />
f<br />
m<br />
e<br />
l<br />
b<br />
o<br />
r<br />
p<br />
-<br />
o<br />
n<br />
k<br />
e<br />
t<br />
s<br />
n<br />
o<br />
i<br />
t<br />
a<br />
m<br />
r<br />
o<br />
f<br />
n<br />
I<br />
i<br />
g<br />
o<br />
l<br />
g<br />
o<br />
t<br />
e<br />
n<br />
r<br />
e<br />
t<br />
n<br />
I<br />
t<br />
e<br />
n<br />
a<br />
r<br />
t<br />
n<br />
I<br />
p<br />
u<br />
o<br />
r<br />
G<br />
s<br />
w<br />
e<br />
N r<br />
e<br />
t<br />
f<br />
i<br />
r<br />
k<br />
s<br />
s<br />
d<br />
i<br />
T g<br />
n<br />
i<br />
n<br />
d<br />
e<br />
l<br />
j<br />
e<br />
v<br />
t<br />
k<br />
e<br />
j<br />
o<br />
r<br />
P<br />
l<br />
i<br />
a<br />
m<br />
-<br />
e<br />
Uddannelsen - offentlig administration/lægesekretær pr. den 01.07.1997<br />
Generelt gældende for samtlige skoleperioder<br />
I faget anatomi, fysiologi og anatomi vil fagene infektion og hormoner blive inddraget i alle skole-<br />
perioderne. Samarbejds- og krisepsykologi vil indgå i alle specialefagene. Der vil løbende blive drøftet<br />
og arbejdet med aktuelle etiske og moralske emner/problematikker samt menneskesyn og prioritering<br />
inden for social- og sundhedssektoren.<br />
BILAG 2A
Liste over interviewede arbejdsgivere<br />
BILAG 3<br />
Der er tilstræbt en spredning mht. geografisk placering, størrelse og område (stat/amt/kommune).<br />
Alle interviewede er involveret i arbejdet med eleverne enten som personalechef, personaleansvarlig,<br />
elevansvarlig eller oplæringsansvarlig – eventuelt også som tillidsrepræsentant for HK.<br />
Kommunale/amtskommunale arbejdspladser<br />
Ballerup kommune<br />
Frederiksværk kommune<br />
Gladsaxe kommune<br />
Storstrøms amt.<br />
Statslige arbejdspladser<br />
Esbjerg Politi<br />
Forskningscenter Skov og Land<br />
Hærens Operative Kommando<br />
Retten i Aalborg<br />
Statens Byggeforskningsinstitut<br />
Told*Skat Helsingør.<br />
46