26.07.2013 Views

Åbn publikation

Åbn publikation

Åbn publikation

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ikke kan planlægges med en lang tidshorisont<br />

(opgaverne har forskellig karakter og kommer<br />

løbende). Det stiller endnu større krav til<br />

eleverne mht. selv at kunne etablere sammenhæng<br />

– og dermed til både skole og praktiksted<br />

mht. til at hjælpe dem til det (jf. nedenfor).<br />

Flere arbejdsgivere lægger vægt på, at en<br />

løbende dialog med skolen er nødvendig for at<br />

kunne drøfte forskellige problemstillinger,<br />

efterhånden som de opstår eller bliver aktuelle.<br />

Flere arbejdsgivere bemærker, at det er<br />

vigtigt, at koordinering og hensyntagen går<br />

begge veje. Skolerne må forstå, at f.eks.<br />

ændringer af datoer kan give mange problemer<br />

for arbejdspladsens planlægning. Skolen – og<br />

andre uden for praktikstedet – har tilsyneladende<br />

svært ved at forstå, hvad der er vigtigt<br />

ved koordineringen set fra arbejdspladsens<br />

synsvinkel.<br />

Vanskeligheder med indhold og sammenhæng<br />

En enkelt arbejdsgiver nævner elevernes<br />

(manglende) abstraktionsevne som et problem.<br />

Eleverne har svært ved at se sammenhængen<br />

mellem skoleundervisningen og det, der sker<br />

på arbejdspladsen. De kan ikke umiddelbart<br />

selv etablere sammenhængen.<br />

Dette er også et problem for skolerne. At få<br />

etableret den sammenhæng i elevernes hoveder,<br />

så de kan bruge teorien i praksis og<br />

relatere deres praktiske arbejdserfaringer til<br />

den mere teoretiske undervisning er en stor<br />

pædagogisk opgave. Det er et kernepunkt, som<br />

skolen og praktikstederne bør samarbejde<br />

omkring.<br />

Skriftligt materiale<br />

Arbejdspladserne har noget varierede opfattelser<br />

af det skriftlige materiale, de er blevet<br />

præsenteret for på møderne eller har fået<br />

tilsendt. Der er alt i alt megen ros til skolerne<br />

for overskueligt og brugbart materiale. Et par<br />

af arbejdsgiverne nævner dog, at materialet<br />

bør målrettes i højere grad.<br />

En enkelt fortæller, at det materiale,<br />

arbejdspladsen havde fået, først virkede rodet<br />

og uoverskueligt, men at det viste sig at være<br />

meget brugbart efter at de havde deltaget i et<br />

orienteringsmøde mere på skolen. Noget tyder<br />

således på, at det også er en proces at få<br />

forståelsen af, hvordan uddannelserne hænger<br />

sammen til at falde på plads for praktikstederne.<br />

19<br />

Lærernes engagement<br />

Nogle enkelte arbejdsgivere giver i forbindelse<br />

med deres generelle kommentarer til uddannelsen<br />

udtryk for, at de føler, at lærerne er<br />

blevet mere engagerede end tidligere – begrundet<br />

i, at lærerne nu selv har valgt at undervise<br />

på hg.<br />

Elevernes holdning<br />

En del af udbyttet af aktiviteterne er, at eleverne<br />

er blevet mere positive over for uddannelsen.<br />

Således er elevernes holdning til skoleopholdene<br />

mere positiv end tidligere. De får<br />

mere relevante opgaver og har mere gruppearbejde.<br />

Dette kommer bl.a. frem i evalueringssamtaler,<br />

som nogle arbejdsgivere har med<br />

eleverne efter skoleperioderne. En enkelt<br />

arbejdsgiver udtrykker det sådan, at der er<br />

mindre brok end før, uden at der dog bliver<br />

talt positivt om skoleopholdene. Det ses dog<br />

også som en forbedring.<br />

En enkelt arbejdsgiver er dog af den<br />

opfattelse, at eleverne ikke har oplevet nogen<br />

forbedring af skoleperioderne – evalueringerne<br />

kommer ikke bedre ud end tidligere.<br />

Arbejdspladsernes udbytte<br />

De fleste af de interviewede arbejdsgivere<br />

giver udtryk for, at de har haft stort udbytte af<br />

at deltage i informationsmøderne. Udbyttet er<br />

dog ikke en større grad af koordinering.<br />

De fleste har fået et overblik over uddannelsen<br />

og de krav den stiller og har følt sig<br />

bedre rustet til at tilrettelægge forløbet på<br />

arbejdspladsen.<br />

Et par stykker giver dog udtryk for, at<br />

møderne skabte mere forvirring end afklaring<br />

– noget som delvis er blevet rettet op på senere<br />

møder, ved andet informationsmateriale eller<br />

ved besøg fra skolen på praktikstedet.<br />

Arbejdsgiverne stiller sig alt i alt tvivlende<br />

overfor, om deltagelsen i møderne direkte har<br />

betydet en bedre koordinering mellem praktikken<br />

og skoleundervisningen. Møderne er kun<br />

et udgangspunkt. En enkelt arbejdsgiver<br />

mener dog, at deltagelsen i skolens arrangementer<br />

bidrager til koordineringen, fordi det<br />

giver en oplevelse af, at begge parter prioriterer<br />

arbejdet med eleverne.<br />

Flere understreger, at deltagelse i møderne<br />

på skolen er med til at vedligeholde kontakten<br />

med skolen – den kontakt, som arbejdspladsen<br />

har haft også tidligere. Men møderne giver<br />

også mulighed for at tale med andre arbejdsgi-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!