Åbn publikation
Åbn publikation
Åbn publikation
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ikke kan planlægges med en lang tidshorisont<br />
(opgaverne har forskellig karakter og kommer<br />
løbende). Det stiller endnu større krav til<br />
eleverne mht. selv at kunne etablere sammenhæng<br />
– og dermed til både skole og praktiksted<br />
mht. til at hjælpe dem til det (jf. nedenfor).<br />
Flere arbejdsgivere lægger vægt på, at en<br />
løbende dialog med skolen er nødvendig for at<br />
kunne drøfte forskellige problemstillinger,<br />
efterhånden som de opstår eller bliver aktuelle.<br />
Flere arbejdsgivere bemærker, at det er<br />
vigtigt, at koordinering og hensyntagen går<br />
begge veje. Skolerne må forstå, at f.eks.<br />
ændringer af datoer kan give mange problemer<br />
for arbejdspladsens planlægning. Skolen – og<br />
andre uden for praktikstedet – har tilsyneladende<br />
svært ved at forstå, hvad der er vigtigt<br />
ved koordineringen set fra arbejdspladsens<br />
synsvinkel.<br />
Vanskeligheder med indhold og sammenhæng<br />
En enkelt arbejdsgiver nævner elevernes<br />
(manglende) abstraktionsevne som et problem.<br />
Eleverne har svært ved at se sammenhængen<br />
mellem skoleundervisningen og det, der sker<br />
på arbejdspladsen. De kan ikke umiddelbart<br />
selv etablere sammenhængen.<br />
Dette er også et problem for skolerne. At få<br />
etableret den sammenhæng i elevernes hoveder,<br />
så de kan bruge teorien i praksis og<br />
relatere deres praktiske arbejdserfaringer til<br />
den mere teoretiske undervisning er en stor<br />
pædagogisk opgave. Det er et kernepunkt, som<br />
skolen og praktikstederne bør samarbejde<br />
omkring.<br />
Skriftligt materiale<br />
Arbejdspladserne har noget varierede opfattelser<br />
af det skriftlige materiale, de er blevet<br />
præsenteret for på møderne eller har fået<br />
tilsendt. Der er alt i alt megen ros til skolerne<br />
for overskueligt og brugbart materiale. Et par<br />
af arbejdsgiverne nævner dog, at materialet<br />
bør målrettes i højere grad.<br />
En enkelt fortæller, at det materiale,<br />
arbejdspladsen havde fået, først virkede rodet<br />
og uoverskueligt, men at det viste sig at være<br />
meget brugbart efter at de havde deltaget i et<br />
orienteringsmøde mere på skolen. Noget tyder<br />
således på, at det også er en proces at få<br />
forståelsen af, hvordan uddannelserne hænger<br />
sammen til at falde på plads for praktikstederne.<br />
19<br />
Lærernes engagement<br />
Nogle enkelte arbejdsgivere giver i forbindelse<br />
med deres generelle kommentarer til uddannelsen<br />
udtryk for, at de føler, at lærerne er<br />
blevet mere engagerede end tidligere – begrundet<br />
i, at lærerne nu selv har valgt at undervise<br />
på hg.<br />
Elevernes holdning<br />
En del af udbyttet af aktiviteterne er, at eleverne<br />
er blevet mere positive over for uddannelsen.<br />
Således er elevernes holdning til skoleopholdene<br />
mere positiv end tidligere. De får<br />
mere relevante opgaver og har mere gruppearbejde.<br />
Dette kommer bl.a. frem i evalueringssamtaler,<br />
som nogle arbejdsgivere har med<br />
eleverne efter skoleperioderne. En enkelt<br />
arbejdsgiver udtrykker det sådan, at der er<br />
mindre brok end før, uden at der dog bliver<br />
talt positivt om skoleopholdene. Det ses dog<br />
også som en forbedring.<br />
En enkelt arbejdsgiver er dog af den<br />
opfattelse, at eleverne ikke har oplevet nogen<br />
forbedring af skoleperioderne – evalueringerne<br />
kommer ikke bedre ud end tidligere.<br />
Arbejdspladsernes udbytte<br />
De fleste af de interviewede arbejdsgivere<br />
giver udtryk for, at de har haft stort udbytte af<br />
at deltage i informationsmøderne. Udbyttet er<br />
dog ikke en større grad af koordinering.<br />
De fleste har fået et overblik over uddannelsen<br />
og de krav den stiller og har følt sig<br />
bedre rustet til at tilrettelægge forløbet på<br />
arbejdspladsen.<br />
Et par stykker giver dog udtryk for, at<br />
møderne skabte mere forvirring end afklaring<br />
– noget som delvis er blevet rettet op på senere<br />
møder, ved andet informationsmateriale eller<br />
ved besøg fra skolen på praktikstedet.<br />
Arbejdsgiverne stiller sig alt i alt tvivlende<br />
overfor, om deltagelsen i møderne direkte har<br />
betydet en bedre koordinering mellem praktikken<br />
og skoleundervisningen. Møderne er kun<br />
et udgangspunkt. En enkelt arbejdsgiver<br />
mener dog, at deltagelsen i skolens arrangementer<br />
bidrager til koordineringen, fordi det<br />
giver en oplevelse af, at begge parter prioriterer<br />
arbejdet med eleverne.<br />
Flere understreger, at deltagelse i møderne<br />
på skolen er med til at vedligeholde kontakten<br />
med skolen – den kontakt, som arbejdspladsen<br />
har haft også tidligere. Men møderne giver<br />
også mulighed for at tale med andre arbejdsgi-