Åbn publikation

More documents

Recommendations

Info

8. ARBEJDSGIVERNES BRUG AF UDDANNELSESPLANERNE Erfaringer med uddannelsesplanerne Mange af arbejdspladserne har tradition for at udforme uddannelsesplaner og at arbejde ud fra dem. De oplever ikke forskellene fra tidligere som særlig store, men de nævner, at der er indholdsmæssige ændringer – emner og opgaver der enten fremhæves eller nedtones. Enkelte nævner, at uddannelsesplanerne nu skal være mere detaljerede end dem, de før har haft. Ingen af arbejdspladserne nævner, at de har fremsendt uddannelsesplanerne til skolen, eller at de er klar over, at planerne skal sendes til skolen. En enkelt nævner, at eleverne har den med i forbindelse med skoleperioderne. Flere af arbejdsgiverne nævner, at de har drøftet uddannelsesplanerne med skolen – efter at de selv har udarbejdet dem. En enkelt har henvendt sig til skolen og fået udleveret materiale og forslag til udformning af uddannelsesplanen. Arbejdsgiverne ser generelt uddannelsesplanerne - og checklisten - som en garanti for, at eleverne kommer igennem de funktioner og opgaver, som de skal. Samtidig kan man stille krav til eleverne – på den måde bliver uddannelsesplanen en gensidig garanti. Den sikrer, at uddannelsen ikke ”flagrer”. Desuden giver den i slutningen af uddannelsen et godt overblik over, hvad eleverne har været igennem. De arbejdspladser, som er vant til at arbejde med uddannelsesplaner, opfatter dem som et godt – og nødvendigt – arbejdsredskab. Nogle har en generel uddannelsesplan, som bliver tilpasset hver enkelt elev, mens andre arbejder med forholdsvis faste forløb, som dog revideres og tilpasses med jævne mellemrum. Flere arbejdsgivere giver udtryk for, at uddannelsesplanerne har flere formål: Ud over at angive elevens konkrete forløb fra afdeling til afdeling på arbejdspladsen, giver planen eleven information om, hvad hun/han skal igennem, og hvad praktikstedet forventer. Endelig er udformningen af planen også vigtig for at arbejdspladsen får defineret sine forventninger til eleven og får fastlagt, hvem der er ansvarlig for elevens uddannelse. 33 Samarbejde mellem skole og praktiksted omkring uddannelsesplaner Der er forskel på, om og hvordan arbejdsgiverne inddrager skolerne i arbejdet med uddannelsesplanerne. De fleste udarbejder planerne uafhængigt af skolen. Nogle drøfter dem med skolen for gensidig kritik og evaluering. Enkelte steder har der været en tættere dialog mellem praktikstedet og skolen omkring udformningen af uddannelsesplanen. Der har været tale om en gensidig påvirkning, som har været med til at præge planerne – både praktikstedets uddannelsesplan og også skolens undervisningsplan. Eksempler fra arbejdspladserne I det følgende gives nogle typiske eksempler på opfattelser og fremgangsmåder fra interviewene med arbejdsgiverne. Esbjerg Politi har udarbejdet uddannelsesplaner, som eleven har med i skoleperioderne. Institutionen mener, at uddannelsesplanerne med checkskemaet (formentlig Uddannelsesnævnets materiale) giver mulighed for at eleverne får noget viden - f.eks. mht. personale - som de tidligere ikke fik. Institutionen har ikke været i kontakt med skolen i forbindelse med udarbejdelsen af planen. På Statens Byggeforskningsinstitut mener man, at uddannelsesplanerne er brugbare, fordi de er med til at sikre, at eleverne afprøver de funktioner, de skal på arbejdspladsen. Planerne er (som tidligere) vanskelige at udforme, fordi man skal sørge for at der sker noget i de forskellige afdelinger, som eleverne skal arbejde i, og det kan være et puslespil. I Storstrøms amt er der forskel fra forvaltning til forvaltning på, hvor detaljerede uddannelsesplanerne er. Det kan være svært at beskrive og definere opgaver for et helt år ad gangen, men selve forløbet af uddannelsen (hvor skal eleven være) kan fastlægges og beskrives. Arbejdspladsen har ikke samarbejdet med skolen omkring uddannelsesplanerne. Deres udgangspunkt er, at både skole og praktiksteder er inde i en forsøgsperiode. De vil
gerne have et samarbejde i fremtiden og vil foreslå det på et kommende informationsmøde. F.eks. kan man drøfte uddannelsesplanerne igennem på et møde mellem skolen og praktikstedet. En intensiveret koordinering vil give bedre muligheder for at planlægge elevernes uddannelse. Ballerup kommune har måttet “evaluere alt” som følge af ændringerne i uddannelsen for at leve op til kravene og få sammenhæng i elevernes uddannelse. Kommunen mener, at de altid har haft en god forståelse af udformningen af uddannelsesplanerne. Planerne er med til at sikre, at eleverne lærer det, de skal, og at de kommer omkring alle funktioner i praktikstedet. Da skoleforløbene er blevet længere, er der i nogle tilfælde ikke mulighed for at eleverne kan gå i detaljer i praktikken - derfor er checklisten et godt redskab i forbindelse med uddannelsen. Kommunen har ikke haft kontakt med skolen i forbindelse med udformningen af uddannelsesplanerne, men tager efter udarbejdelsen kontakt med henblik på eventuel kritik. Frederiksværk kommune har altid lavet uddannelsesplaner og opfatter blot de nye udmeldinger som en ny måde at lave dem på (anvender de fremsendte foldere). Kommunen har altid haft elevevaluering af uddannelsen og opfatter uddannelsesplanerne som en garanti for, at eleverne kommer ordentligt igennem deres uddannelse og får en ordentlig grundballast. Kommunen har ikke været i kontakt med skolen i forbindelse med udformningen af uddannelsesplanerne. Eksempler fra enkelte skoler I det følgende gives en lidt mere uddybende beskrivelse fra de skoler, som har fået uddannelsesplaner for en rimelig stor andel af eleverne. Esbjerg Handelsskole På Esbjerg Handelsskole modtager man stort set uddannelsesplaner fra alle elever, men det er mod forventning gået trægt. Planerne går direkte videre til lærerne. Efter skolens vurdering er der kun ca. 10% af uddannelsesplanerne, som opfylder nogle fornuftige krav til kvaliteten. Uddannelsesplanen skal: Ø Forholde sig til, hvad eleven skal igennem ifølge bekendtgørelsen og praktikpladsgodkendelsen 34 Ø Være konkret mht. opgaver mv. på de enkelte områder, sådan at dybden sikres Ø Forholde sig til og arbejde med taxonomien. Skolen lægger vægt på at komme i dialog med praktikstederne omkring uddannelsesplanerne, at komme med konkrete forslag og konkrete eksempler på, hvad der kan medtages. Skolen opfordrer til, at eleverne skriver i logbogen, hvad de har været igennem. Det kan være udgangspunkt for en løbende dialog. Lærerne har drøftet indbyrdes, hvad de gerne vil have. Uddannelsesplanerne bruges dog endnu ikke aktivt i tilrettelæggelsen af undervisningen. I fremtiden vil skolen bruge uddannelsesplanerne i forbindelse med logbogen og den individuelle rådgivning af eleverne, så eleverne føler, at de lærer noget ved det. Mommark Handelskostskole På grund af Mommark Handelskostskoles funktion som en skole, hvor eleverne ofte kommer fra andre skoler, får skolen tilsendt uddannelsesplanerne fra de skoler, som har elevernes uddannelsesaftaler, og man tager derfor ikke egentlig stilling til dem eller går ind i en mere direkte dialog med arbejdspladserne. Mommark har modtaget uddannelsesplaner fra alle skoler til de enkelte elever. Det er skolens indtryk, at de forskellige handelsskoler forholder sig til uddannelsesplanerne på meget forskellig måde. På skolen har man derfor tænkt på at gøre noget ved det - f.eks. ved at tage en fælles drøftelse af hvordan planerne kan se ud som udgangspunkt for en eventuel kontakt med de uddannelsesansvarlige på arbejdspladserne. Der er aftalt et fremtidigt møde mellem nogle af skolerne i regionen. Skolens vurdering er, at uddannelsesplanerne ikke altid afspejler en sammenhæng med skoleforløbene. Det er svært for arbejdspladserne. Skolen er dog af den opfattelse, at der løbende vil ske tilpasninger og at der er tale om en proces, der skal have noget tid. Roskilde Handelsskole Roskilde Handelsskole modtager uddannelsesplaner for ca. 50% af eleverne. LOP-kontoret modtager uddannelsesplanerne og videreformidler dem til uddannelseskoordinatoren. Planerne ser meget forskellige ud, men er generelt ikke særlig interessante. De er ofte
Page 1 and 2: Koordinering mellem skole og prakti
Page 3 and 4: Koordinering mellem skole og prakti
Page 6: INDHOLD Forord ....................
Page 9 and 10: 2. UDDANNELSESPLANER Som noget sær
Page 11 and 12: 4. KORTLÆGNING AF SKOLERNES HIDTID
Page 13 and 14: Voksenelever defineres forskelligt
Page 15 and 16: En del skoler har været på besøg
Page 17 and 18: vante uddrag af bekendtgørelsen og
Page 19 and 20: 5. ARBEJDSGIVERNES OPFATTELSE Erfar
Page 21 and 22: vere, som man ellers ikke møder, o
Page 23 and 24: elev ved samtaler på hvert skoleop
Page 25 and 26: Besøg på praktikstederne Desuden
Page 27 and 28: nalt. Skolen har i forbindelse med
Page 29 and 30: orientering af ca. 1 times varighed
Page 31 and 32: Fremtidige aktiviteter Seminarerne
Page 33: Skolernes anvendelse af uddannelses
Page 37 and 38: For at kunne bruge rapporten som ud
Page 39 and 40: Interviewguide - Overblik over genn
Page 41 and 42: Interviewguide - Uddannelsesplaner
Page 43 and 44: Interviewguide - Arbejdsgivere Spec
Page 45 and 46: 44 Offentlig administration - forde
Page 47: Liste over interviewede arbejdsgive

Åbn publikation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?