Åbn publikation

5. ARBEJDSGIVERNES OPFATTELSE
Erfaringer med koordineringen
Generelt giver arbejdsgiverne udtryk for positive
forventninger til den nye uddannelse.
Dette er en forskel fra tidligere, hvor arbejdsgiverne
har været kritiske over for uddannelsen
og skolernes måde at håndtere uddannelserne
på - den har fungeret for løst og for
dårligt.
De nuværende forventninger er positive
både mht. elevernes engagement, at de kommer
til at lære mere (det er hårdere, men også
sjovere) og mht. kvaliteten af uddannelsen.
“Det kan jo kun blive bedre for eleverne.”
(Esbjerg Politi). Der er også en forventning
om, at eleverne kan mere, når de kommer med
to års hg i stedet for et. Et par af arbejdsgiverne
er utilfredse med, at skoleperioderne er
blevet forlænget – så mangler de eleverne i
afdelingerne.
Flere giver udtryk for det positive i, at
uddannelsen er blevet højnet – uddannelsen
stiller krav både til elever og arbejdsplads. Det,
at der bliver stillet større krav til arbejdsgiverne
kan kun betyde, at det bliver en bedre
uddannelse – eleverne skal lave noget meningsfyldt,
så de nye krav sikrer eleverne
bedre. Eleverne bliver bedre til at arbejde
selvstændigt – og jo hurtigere det sker jo bedre
er det både for eleven og for arbejdspladsen.
En enkelt arbejdsgiver har indtryk af, at
eleverne kommer med en bedre vidensbasis fra
skolen end tidligere. En anden mener, at
ændringerne i uddannelsen måske vil betyde,
at eleverne bliver mere målrettede end tidligere
elever.
Der er enkelte arbejdsgivere, som giver
udtryk for, at de føler, at de står i et vadested,
fordi der endnu ikke er så mange erfaringer
med uddannelsen. De er dog positivt indstillet
og spændt på, hvad der skal ske, især mht.
fagprøverne.
Information og orientering
Informationsmøderne og det materiale, som
arbejdsgiverne har modtaget betyder generelt,
at informationsniveauet er steget betydeligt.
Desuden er den psykologiske afstand fra
praktiksted til skole blevet kortere. Det betyder
18
bl.a., at praktikstedet lettere henvender sig til
skolen (konkrete kontaktpersoner og/eller
lærere) for enten at få svar på spørgsmål eller
for at drøfte problemer omkring enkelte elever.
Der er dog en enkelt, som giver udtryk for,
at der generelt er forvirring omkring den nye
uddannelse. Det begrundes med, at der har
været for lidt eller for dårlig information –
især omkring fagprøven.
Nogle få arbejdsgivere har følt sig velinformeret,
men har ikke opfattet, at det var nødvendigt
at ændre noget særligt ved deres måde
at organisere og gennemføre praktikken på.
Deltagelsen i møderne har ikke bidraget til
koordinering af praktik og skoleundervisning.
En enkelt arbejdsgiver mener, at intentionerne
i uddannelsen er gode, men at ambitionsniveauet
mht. skole-virksomhedssamarbejdet
er for højt. Dette skal imidlertid ses i
lyset af, at den pågældende arbejdsplads har
tradition for kontakt og samarbejde med
skolen.
Koordinering skal ske bredt
Enkelte arbejdsgivere giver udtryk for, at
deltagelse i møder ikke i sig selv fremmer
koordineringen – der skal mere til. På arbejdspladsen
kræver det bl.a., at flere skal være
involveret i uddannelsen og have forståelse
for, hvad det drejer sig om. Nogle praktiksteder
nævner således, at det er vigtigt, at alle
medarbejdere er informeret om elevernes
forløb.
På grund af de stigende krav til praktikstedernes
indsats – både omkring elevernes udvikling
og omkring fagprøven, er der behov
for uddannelse af medarbejdere på praktikstederne.
Det vil også fremme koordineringsbestræbelserne.
Vanskeligheder med den praktiske
koordinering
Nogle arbejdspladser har svært ved i praksis at
tilrettelægge uddannelsen så der er indholdsmæssig
koordinering med skoleundervisningen.
Det kan være begrundet i, at der er mange
elever (alle kan ikke sidde i den samme
afdeling på én gang) eller at arbejdsopgaverne