Åbn publikation

Skolernes anvendelse af
uddannelsesplanerne
Nogle af skolerne lægger på informations- og
orienteringsmøderne op til, at arbejdspladserne
søger at tilpasse uddannelsesplanerne til indholdet
i skoleperioderne, sådan at eleverne
bliver forberedt til en kommende skoleperiode,
og sådan at der i den praktiske uddannelse følges
op på skoleforløbet. Man er klar over, at
det i mange tilfælde ikke kan lade sig gøre
fuldt ud, men skolen opfordrer til, at praktikstedet
forbereder eleven på anden vis – f.eks.
ved skriftligt materiale, en samtale, et besøg på
relevante dele af arbejdspladsen o.lign.
Lærerne giver udtryk for, at uddannelsesplanerne
giver god information om, hvad de
enkelte elever har været præsenteret for og
været igennem af praktiske funktioner og
opgaver på praktikstedet. Selvom det ikke er
muligt at koordinere undervisningen med alle
elevernes uddannelsesplaner, kan det alligevel
give nyttig information om elevernes forudsætninger.
Da uddannelsesplanerne varierer meget i
udformning og detaljeringsgrad, gør mange af
skolerne sig overvejelser over, hvordan de kan
vejlede i udformning af planer, eller på anden
måde støtte arbejdet f.eks. ved at få en dialog
med praktikstedet omkring uddannelsesplanen.
Nogle skoler bruger uddannelsesplanen i
forbindelse med evaluerings- eller tutorsamtaler
med eleverne, hvor den bl.a. giver
mulighed for at tale om sammenhængen
mellem praktikken og undervisningen på
skolen. Skolerne vil også gerne give arbejdspladserne
tilbagemelding på uddannelsesplanerne
i forbindelse med praktikpladsbesøgene.
Uddannelsesplanerne er i en vis forstand
elevens sikkerhed for at hun/han bliver
præsenteret for de opgaver og funktioner, som
hun/han skal og udvikler de fornødne merkantile
kompetencer. Nogle skoler opfordrer
eleverne til at bruge uddannelsesplanen til en
dialog med praktikstedet ved at tage udgangspunkt
i planen, når de har evalueringssamtaler
på arbejdspladsen.
Nogle skoler prøver at skabe forbindelse
mellem uddannelsesplanen og logbogen ved at
eleverne løbende skriver i den - både mens de
er på skolen og på praktikstedet. En enkelt
skole arbejder på at udvikle logbogen til en
udvidet meddelelsesbog, som er tilgængelig for
både elev, skole og praktiksted.
32
Uddannelsesplanernes kvalitet
Da der på de fleste skoler kun foreligger relativt
få uddannelsesplaner, er det vanskeligt at
sige noget afgørende om deres kvalitet.
De uddannelsesplaner, som skolerne har
modtaget, varierer meget i udformning og
detaljeringsgrad. Nogle planer er meget overordnede
og siger mest om, hvor eleven skal
placeres på praktikstedet og i hvilke perioder,
men ikke meget om, hvad eleven skal igennem
af funktioner og opgaver.
Andre uddannelsesplaner er utroligt detaljerede
og er nærmest at karakterisere som en
drejebog for den praktiske oplæring af eleven.
De kan være et nyttigt styringsredskab for den
oplæringsansvarlige på arbejdspladsen og for
eleven, men de kan også blive en hindring for
fleksibel tilpasning af uddannelsen til de opgaver,
som måtte komme undervejs i praktikforløbet.
Skolernes holdning generelt er, at man
bør tilstræbe en mellemvej, som både beskriver
de funktioner og opgaver, som eleven skal
igennem for at opnå de fornødne kompetencer,
men som samtidig fungerer som en
fleksibel ramme.