PÅ VEJ - Landsforeningen Downs Syndrom

De fleste af børnene havde gået i “basisbørnehave”; en type børnehave, som rummer
grupper med almindelige børn samt en gruppe børn med forskellige funktionsnedsættelser.
Det vil sige de havde både mulighed for at spejle sig i ligestillede
kammerater og for at færdes iblandt de øvrige børn. Desværre fandtes der ikke i
kommunen et lignende skolemiljø, så hvis det var det, vi ønskede for vore børn,
måtte vi selv tage initiativ til det.
Året, før børnene skulle starte i skole, begyndte derfor det store opsøgende arbejde
for at finde en skole, der ville have en sådan klasse. Samtidig blev der annonceret
efter flere børn. Der blev forhandlet med Undervisningsministeriet.
Så var der hele processen med ansættelse af lærere og pædagoger. Mod forventning
var der imidlertid mange flere ansøgere, end forældrene havde turde håbe på.
Over 30 ansøgere til tre stillinger. Måske er det ligefrem attraktivt at være med i et
nyt projekt?
Den 9. august 1999 startede klassen med seks elever. I dag er der til klassen knyttet
fire dygtige og engagerede voksne: to folkeskolelærere, en pædagog, samt en
afspændingspædagog. Dette lille team er omkring børnene og dækker dagen fra kl.
8.15 til 15.30.
Hvilke erfaringer har vi indtil nu draget af forløbet:
• at det er vigtigt at starte i god tid. et år før skolestart er faktisk sent at begynde.
• at det er et hårdt arbejde som forældre at starte et sådan projekt. Det er vigtigt
at være kreativ gennem hele processen og at støtte hinanden. Ens energier og
tro på, at det lykkes svinger i en sådan periode.
• at man må være indstillet på at møde både hjælpsomhed og modstand inden
for det system, man skal rådføre sig og forhandle med.
• at det omvendt er dejligt at have indflydelse på en masse forhold, som man normalt
ikke har som forældre, når ens barn starter i det etablerede skolesystem.
37