Årsrapport 2006 Klinisk Vene Database KVD v ... - Sundhed.dk

Årsrapport
2006
Klinisk Vene Database
KVD
v/styregruppen

Indholdsfortegnelse
Forord og resume s. 3
Formål s. 4
Baggrund s. 4
Organisation s. 5
Datagrundlag og metode s. 5
Indikatorer og kvalitetsmål s. 7
Resultater s. 8
Konklusion s. 11
Anbefalinger s. 12
2

Forord
Hermed foreligger den første årsrapport for Klinisk Vene Database (KVD). Databasen
har til formål at monitorere kvaliteten af den invasive behandling af
varicer (åreknuder) i Danmark.
Årsrapporten 2006 redegør for baggrunden for og tilblivelsen af databasen og
beskrive de datagrundlag, metode og indikatorer, som KVD betjener sig af.
Desuden præsenteres en række aktivitetsrapporter, og der redegøres for de
valgte indikatorer. Årsrapporten kommer til slut med anbefalinger for det
videre arbejde.
Resume
Det kan konkluderes:
at behandling af åreknuder foregår på offentlige og private hospitaler samt hos
praktiserende kirurger
at dækningsgraden er højest i det offentlige regi med 60 %
at duplexskanning præoperativt er indført som diagnostisk standard
at den anbefalede magnastripning er genindført i moderne varicekirurgi
at datagrundlaget for indikatorberegninger ikke er tilgængeligt endnu
Det kan anbefales:
at få alle varicekirurger til at indberette til KVD ved udgangen af 2007
at få alle brugere på kursus i den nye analyseportal
at få forbedret den tekniske side af KVD
at præsentere sammenlignelige data på enhedsniveau for de opstillede indikatorer,
så snart datagrundlaget er tilgængeligt
at udvide præsentation af data i forskellige standardiserede rapporter
at næste årsrapport kommer før sommerferien 2008
Hellerup, den 10. december 2007
Gentofte Hospital Sydvestjysk Sygehus Brørup
Niels Bækgaard Morten Stahl Madsen
Formand Sekretær
bækgaard@dadlnet.dk msmadsen@dadlnet.dk
3

Formål
Formålet er at monitorere kvaliteten af varicebehandlingen i Danmark vha.
• diagnostiske metoder, antal indgreb, og behandlingstyper
• indikatorerne: antal efterundersøgelser, komplikationsrate og behov for
genbehandling
Baggrund
I 1998 udgav Sundhedsstyrelsen et referenceprogram for behandlingen af
varicer. Gruppen bag referenceprogrammet bestod af repræsentanter for forskellige
specialer i speciallægepraksis og i hospitalssektoren, som alle beskæftigede
sig med behandlingen af varicer. Det blev konkluderet, at varicebehandlingen
i Danmark foregik yderst heterogent og at behovet for genbehandling
var højt, hvorfor der blev anført en række anbefalinger vedrørende undersøgelsesmetoder,
behandling og efterkontrol. Det blev endvidere anbefalet, at
der blev oprettet en landsdækkende klinisk database, som skulle omfatte både
behandlingen i sygehusvæsenet og hos lægerne i speciallægepraksis. Desuden
påpegedes behovet for uddannelse på området.
På baggrund af anbefalingerne fra referenceprogrammet blev der nedsat en
arbejdsgruppe i regi af Dansk Kirurgisk Selskab med repræsentanter fra Dansk
Karkirurgisk Selskab og Dansk Selskab for Ambulant Kirurgi med det kommissorium
at udvikle og implementere databasen. Denne blev godkendt af Sundhedsstyrelsen
i 2001, og siden 2003 blev der både fra Sundhedsministeriet og
Amtsrådsforeningen bevilget midler til etablering.
KVD blev tilknyttet Kompetencecenter Øst (KCØ). Herefter blev den grundlæggende
struktur for databasen oprettet i 2003/2004 i form af en internetbaseret
online indtastning af data direkte i Klinisk Måle System (KMS).
I løbet af 2004 og 2005 blev indtastningsskemaer og procedurer afprøvet og
justeret af repræsentanter fra en karkirurgisk afdeling, en veneklinik og to
praktiserende kirurger.
Den 27. marts 2006 blev der afholdt en stiftende generalforsamling med invitation
til de offentlige og private sygehuse samt praktiserende kirurger, som
behandlede åreknuder. I tiden herefter blev der skabt kontakt mellem KCØ og
kommende brugere vedrørende de EDB-mæssige forhold.
I løbet af 2006 blev der desuden udarbejdet en manual med en detaljeret beskrivelse
af alle praktiske aspekter vedrørende indtastning af data, udarbejdet
definitioner for de enkelte datapunkter, og yderligere justeringer af indtastningsskemaer
blev gennemført.
Den 14. december 2006 blev KVD godkendt af Sundhedsstyrelsen som en
landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase med deraf følgende pligt til indberetning.
Driften har været finansieret af amterne. Dette er fra 2007 overgået til
Regionernes Databasesekretariat.
4

Organisation
Styregruppen består af
• Overlæge Niels Bækgaard, Karkirurgisk afd. B, Gentofte Hospital,
formand
• Overlæge Morten Stahl Madsen, Veneklinikken, Sydvestjysk Sygehus
Brørup, sekretær
• Kirurg Jan Struckmann, Struckmanns Klinik, Kgs. Lyngby, kasserer
• Ledende overlæge Leif Panduro Jensen, Karkirurgisk afd. B, Gentofte
Hospital
• Kirurg Lars Bjørn, Kirurgisk Klinik i Roskilde
• Overlæge Jan Utzon, KCØ
• Specialkonsulent Dorte Bagger, Region Hovedstaden
Repræsentantskabet består af én repræsentant fra enhver af de deltagende
enheder. Der er udfærdiget et regelsæt for KVD. Repræsentantskabet er øverste
myndighed.
Styregruppen udarbejder årsrapporten.
Datagrundlag og metode
KVD er et internetbaseret online indtastningssystem med få datapunkter med
platform i Klinisk Måle System (KMS). Indtastningsskemaerne er brugervenlige
med mulighed for præcisering af definitioner ved de forskellige databokse.
Analyseværktøjet til denne rapport har været Analyseportal 2004. Til de kommende
indikatorrapporter og standardrapporter vil den nye Analyseportal 2007
blive benyttet.
Følgende oplysninger indtastes, idet der udfyldes ét skema for hvert ben:
• Præoperative
o symptomer
o tidligere varicebehandling
o oplysninger om tidligere blodprop i de dybe vener
o diagnostisk undersøgelse til påvisning af varicer
• Operative
o behandlinger angivet med SKS behandlingskoder
• Postoperative
o efterundersøgelse efter 3-6 mdr.
o komplikationer
blødning
sårinfektion
nerveskade
blodprop i de dybe vener
5

Tabel 1
Dækningsgrad for KVD 2006
Antal indgreb i Antal skemaer i Dækningsgrad
LPR / sygesikringen
KVD
Offentlige sygehuse 8.633 2.800 32 %
Praktiserende
speciallæger
6.539 507 8 %
Private hospitaler 485 24 5 %
I alt 15.657 3.331 21 %
Antal enheder, der
behandler
åreknuder
Antal enheder,
der taster ind i
KVD
Dækningsgrad
Offentlige sygehuse 20 12 60 %
Praktiserende
speciallæger
25 5 20 %
Private hospitaler 7 2 29 %
I alt 52 19 37 %
Tabellen er baseret på udtræk i august 2007, og på styregruppens skøn over
hvilke speciellæger og private hospitaler, der behandler åreknuder. Tabellen er
tidligere anført i etableringsrapporten for KVD.
Dækningsgraden på samlet 21 % er et udtryk for, at 2006 har været etableringsåret
for KVD. Således er dækningsgraden 100 % for de offentlige sygehuse
som f.eks. Gentofte og Brørup, som har været testafdelinger, og som
derfor har haft en veletableret registreringspraksis i hele året. Andre offentlige
sygehuse, som f.eks. Rigshospitalet og Viborg har også en dækningsgrad på
100 %, fordi de hurtigt har tilsluttet sig databasen og har valgt at registrere
alle patienter for hele året. Andre afdelinger som f.eks. Brædstrup og Grenå er
først begyndt at registrere i løbet af året, og de har ikke registreret tidligere
patienter, hvorfor deres dækningsgrad for hele året vil være lavere, selv om
alle patienter er indtastet, efter at de er tilkoblet databasen.
6

Indikatorer og kvalitetsmål
Formålet med databasen er at monitorere kvaliteten af åreknudebehandlingen i
Danmark. Det er besluttet at monitorere kvaliteten på 3 indikatorer. Det drejer
sig om:
• antal efterundersøgelser
o defineret som kontrolbesøg mellem 3 - 6 måneder efter behandlingen.
• komplikationsrate
o defineret ved reoperation for blødning, infektion eller lymfesivning
samt erkendelse af DVT eller nerveskade
• recidivrate / behov for genbehandling
o defineret som genbehandling i benet, som tidligere er opereret.
Vi har indtil nu i vores definitioner anvendt udtrykket ”recidivrate” som udtryk
for den del af patienterne, som blev behandlet igen. Imidlertid er vi i styregruppen
blevet enige om i stedet at anvende det bredere udtryk ”behov for
genbehandling”. Dette skyldes, at en ny operation for åreknuder kan skyldes
utilstrækkelig diagnostik eller utilstrækkelig operation men også en progression
af sygdommen.
En nærmere beskrivelse af indikatorerne og baggrunden for beregningerne af
indikatorerne er anført i bilaget til denne årsrapport ”Indikatorer for KVD”.
Det fremgår af dette bilag, at selv om det anbefales, at patienterne kommer til
kontrolundersøgelse 3 til 6 måneder efter behandlingen, accepteres en efterundersøgelse
op til 9 måneder efter behandlingen, for at undgå problemer med
den praktiske afvikling af kontrolundersøgelsen f.eks. på grund af sommerferien.
Dette betyder imidlertid, at for patienter, der er behandlet i 2006, vil det kun
være patienter fra de første 3 måneder af året, hvor der skal foreligge en follow-up
ved årets udgang. Derfor vil en meningsfyldt indikatorværdi for ”antal
efterundersøgelser” for 2006 først kunne angives i årsrapporten for 2007.
En follow-up er en forudsætning for, at indikatoren ”komplikationsraten” kan
beregnes. Derfor kan denne indikator for 2006 heller ikke angives endnu.
Det samlede behov for genbehandling er anført i nedenstående tabel 6. En omfattende
gennemgang af de indberettede data for tidligere og aktuelle behandlinger
vil kunne give en vurdering af de nærmere årsager til, at der har været
behov for en genbehandling, men denne detailanalyse er ikke gennemført endnu.
På længere sigt vil indberetning af patienter, som allerede er registreret i
KVD efter en tidligere behandling, give meget gode muligheder for at vurdere
årsagerne til et recidiv af åreknuderne.
7

Følgende kvalitetsmål er stillet
• antal efterundersøgelser 80 %
• komplikationsrate 5 %
• behov for genbehandling 15 %
Der er taget andre initiativer til forbedring af varicebehandlingen i Danmark
parallelt med dannelsen af KVD. Det drejer sig først og fremmest om indførelse
af duplexskanning i den diagnostiske proces. Desuden har der været øget
undervisning i faget, og det er besluttet, at varicebehandling principielt hører
til i det karkirurgiske speciale. Der har ikke været tradition for at efterundersøge
denne patientkategori, men dette anbefales i dag. Kun derved kan
vi få oplysninger om komplikationer og om et tidligt recidiv af sygdommen,
som kan skyldes utilstrækkelig diagnostik eller utilstrækkelig kirurgi.
Resultater
Tabellerne er baseret på antal skemaer (=ben) behandlet i 2006.
Tabel 1 - 2 er baseret på udtræk august 2007 og tidligere anført i etableringsrapporten
for KVD.
Tabel 3 – 6 er baseret på udtræk oktober 2007, hvor yderligere 12 skemaer
var tastet ind.
8

Tabel 2
Antal indberetningssteder og antal skemaer opført efter hyppighed
Offentlige sygehuse Antal
skemaer
Gentofte Hospital Karkirurgisk afd. B 853
Sydvestjysk Sygehus Brørup Veneklinikken 656
Brædstrup Sygehus Friklinikken 515
Sygehus Viborg Karkirurgisk afd. 261
Grenå Sygehus Dagklinikken 232
Rigshospitalet Karkirurgisk afd. RK 179
Kalundborg Sygehus Kirurgisk afdeling 52
Skejby Sygehus Thorax-karkirurgisk afd. T 23
Åbenrå Sygehus Karkirurgisk afd. 18
Sygehus Vendsyssel Dagklinikken, Frederikshavn 7
Ålborg Sygehus Frederikshavn 2
Slagelse Sygehus Karkirurgisk afdeling 2
I alt 12 enheder 2.800
Praktiserende speciallæger Antal
skemaer
Struckmanns Klinik Jan Struckmann 305
Kirurgisk Klinik Roskilde Lars Bjørn 190
Ambulant Kirurgisk Klinik Klaus Wiboltt 7
Jes Steen/Tåstrup Jes Steen 3
Raskovs Kirurgisk Klinik Hans Raskov 2
I alt 5 enheder 507
Private hospitaler Antal
skemaer
Mølholmklinikken Vejle 19
Allerød Privathospital Allerød 5
I alt 2 enheder 24
I alt 19 enheder har indtastet 3.331 skemaer
Tabel 3
Antal operationer forudgået af duplexskanning
antal %
+ duplexskanning 3250 97
- duplexskanning 93 3
Kommentar til tabel 3: Disse tal viser, at den præoperative diagnostik lever op
til den moderne standard. Duplexskanning nedsætter ifølge litteraturen behovet
for genbehandling.
9

Tabel 4
Behandlede ben
Alle enheder
2006
Total
Magnaoperation 1
Parvaoperation 2
Både magna- og
parvaoperation 3
Offentlige
sygehuse
Rigshospitalet 179 130 12 1 5 8 5 18
Gentofte 853 510 98 16 35 100 94
Kalundborg 10
55 15 2 2 5 30 1
Åbenrå 18 13 1 4
Brørup 656 425 63 22 40 62 44
Brædstrup 515 403 55 3 11 43
Skejby 33 24 4 5
Grenå 232 209 14 4 5
Viborg 262 180 29 7 12 22 12
Frederikshavn 2 2
Vendsyssel
Praktiserende
speciallæger
7 7
Hans Raskov 2 2
Jan Struckmann 305 239 35 1 12 16 2
Lars Bjørn 190 47 4 8 49 63 19
Klaus Wiboltt 7 2 7
Jes Steen
Private
Hospitaler
3 2 1
Allerød Privathospital 5 4 1
Mølholmklinikken 19 14 1 2 2
Total 3343 2221 314 56 126 281 79 63 12 191
100% 66% 9% 2% 4% 8% 2% 2% 0% 6%
Fodnoter
1 Operation/reoperation i lysken og/eller magnastripning ± perforanter ± lokalresektioner
2 Operation/reoperation i knæhasen og/eller parvastripning ± perforanter ± lokalresektioner
3 Operationer fra 1 og 2 i samme seance
4 Perforantoperation på femur og/eller crus ± lokalresektioner uden 1 eller 2
5 Kun lokalresektioner uden 1, 2 eller 4
6 Laserbehandlingerne er alle suppleret med lokalresektioner. 77 beh. af magna, 2 af parva
7 43 skumskleroterapi af magna eller parva, 20 skleroterapi af varicer. 41 behandlinger er
suppleret med lokalresektioner
8 Subfasciel endoskopisk perforantkirurgi. 2 behandlinger er suppleret med magnastripning
9 Behandlingerne er indtastet i den forrige version af operationsskemaet. Disse
behandlingskoder overføres ikke til beregningerne i Analyseportalen.
10 2 behandlinger udført i Slagelse er angivet under Kalundborg, da disse enheder er en del
af det samme sygehus.
Perforantoperation 4
Lokalresektioner 5
Laserbehnadling 6
Skleroterapi 7
SEPS 8
Ikke klassificerbar 9
10

Kommentar til tabel 4: Tabellen viser, at kirurgi for varicer i magnagebetet
udgør den største andel af samtlige operationer, hvilket er i overensstemmelse
med litteraturen. De nye endovenøse behandlinger (laser og skum) udføres
endnu i et meget begrænset omfang i Danmark, og SEPS udføres kun sjældent.
Tabel 5
Typer af operative procedurer for varicer i magnaområdet
Antal %
+ stella + stripning 1417 64
+ stella - stripning 202 9
- stella + stripning 137 6
+ restella + stripning 283 13
+ restella - stripning 182 8
I alt 2221 100
Kommentarer til tabel 5: Tabellen viser en underopdeling af ”Magnaoperation”
i tabel 4. Det fremgår, at den anbefalede magnastripning er genindført i moderne
varicekirurgi. Denne procedure nedsætter ifølge litteraturen behovet for
genbehandling.
Tabel 6
Antal opererede patienter, som tidligere er opereret i samme ben
Antal %
Tidligere operation i samme ben 1324 40
Ikke tidligere operation i samme ben 2019 60
Kommentar til tabel 6: Af de registrerede patienter er 40 % tidligere opereret i
det samme ben. En detaljeret gennemgang vil kunne afsløre årsagssammenhænge,
jf. tidligere afsnit. Det kan dog anføres, at det høje tal på 40 % genbehandlede
ben, ikke umiddelbart kan tages som et udtryk for en generel lav
dansk standard for varicebehandling, idet sygehusene (der foretager genbehandlingerne)
er overrepræsenteret i indberetningerne, og de praktiserende
speciallæger (der foretager mange primære behandlinger) er underrepræsenteret.
Konklusion
Tallene viser, at varicebehandlingen i Danmark foregår i offentligt hospitalsregi
på såvel karkirurgiske afdelinger som på kirurgiske afdelinger/veneklinikker,
på privathospitaler og i speciallægepraksis. Dækningsgraden er højest i det
offentlige regi med 60 %. duplexskanning er indført som diagnostisk standard,
hvilket var én af anbefalingerne i varicerapporten fra 1998, og operationer for
varicer i magnaområdet omfatter nu igen både stella venosa resektion og
magnastripning, sådan som det anbefales internationalt. Det er desuden
11

elyst, at en stor del af de opererede patienter tidligere er opereret i det
samme ben. Tal fra KVD vil i fremtiden kunne belyse årsagerne til dette.
Der kan endnu ikke foretages indikatorberegninger, da follow-up angivelser og
komplikationsrater kræver en længere observationstid, og da en vurdering af
behovet for genbehandling kræver en større dækningsgrad af databasen, og
en detaljeret gennemgang af data.
Det er vigtigt med denne årsrapport at gøre opmærksom på de vanskeligheder,
der har været forbundet med de edb-mæssige opkoblinger til brugerne
især i speciallægepraksis, de periodemæssige driftsproblemer i Rigshospitalets
firewall (NSAS-boksen) og KMS og de betydelige problemer i arbejdet med
Analyseportalen. Det er en forudsætning for det videre arbejde, at brugerne i
en travl hverdag har at gøre med et mere velfungerende system, idet KVD ikke
er den eneste database mange kirurger benytter sig af til fremme af den
kirurgiske kvalitet i Danmark. Vi fornemmer, at der er en stor velvilje med at
indberette til KVD, og denne positive holdning skal ikke sættes over styr.
Anbefalinger
at få alle varicekirurger til at indberette til KVD ved udgangen af 2007.
Det kan til dette anføres, at en foreløbig opgørelse for offentlige sygehuse
for 2007 viser, at 60 – 65 % af alle opererede patienter er indberettet, og
at alle på nær 2 sygehuse nu er tilsluttet databasen. De sidste kommer med
i begyndelsen af 2008.
at få alle brugere på kursus i Analyseportal 2007 – når den engang virker!
at få forbedret den tekniske side af KVD og NSAS-boksen, så problemer med
indtastning og udhentning af data undgås.
at præsentere sammenlignelige data på enhedsniveau for de opstillede
indikatorer, så snart datagrundlaget er tilgængeligt
at udvide præsentation af data i forskellige standardiserede rapporter
at næste årsrapport kommer før sommerferien 2008
12