Lille stik - stor virkning Råfibre Bedre fodring - giver ... - St. Hippolyt

Nr. 16 

Forår 

2009 

1 

Akupunktur 

Lille stik - 

stor virkning 

Struktur i foderet 

Råfibre 

Forskning bekræfter det: 

Bedre fodring - 

giver bedre føl

Boxspån 

Dette lyse strømateriale kan forbedre staldklimaet! 

En fi n duft af træ, samt lyse og venlige bokse 

giver en god atmosfære, således at heste og 

ryttere kan føle sig godt tilpas. 

St. Hippolyt Box spån er mekanisk renset og fi ne 

partikler er sigtet fra. Box Spån er derfor meget 

anvendeligt til støvfølsomme heste. Med en restfugtighed 

mellem 7-10% opsuges urinen hurtigt 

og dannelsen af ammoniak reduceres.

Når terapeuterne udtaler sætningen: 

“så kan man ikke gøre mere”, 

så er det for hesteejeren ofte en 

hård dom. Det drejer sig trods alt 

om et tungtvejende udsagn, der 

kan have indfl ydelse på hestens 

fremtid. Ofte drejer det sig blot 

om en grammatikfejl, der kan 

fejltolkes, idet det rigtige udsagn 

skulle være “så kan jeg ikke gøre 

mere”. 

Ofte viser der sig alligevel en løsning, 

selv når man ikke tror det er 

muligt. 

Ved at bruge ordet “man”, så antydes 

det, at en anden løsningsmulighed 

ikke kan komme i betragtning. 

Imidlertid bliver det stadig mere 

tydeligt, at ernæringen kan have 

en betydelig rolle for helbredelsen 

af utallige sygdomme, og en 

tværfaglig synsvinkel bør derfor 

altid anlægges. 

Desværre bliver mange alternative 

behandlingsmetoder afvist, 

hvis det ikke er “videnskabeligt 

bevist”. Videnskaben mangler desværre 

både tid og midler til at videregive 

erfaring og teori, så meget 

viden går på den måde tabt. 

Leder 

Grammatikfejl, gamle sandheder og 

forbløffende resultater 

3 

Det er derfor meget interessant, 

at det nu er videnskabeligt undersøgt, 

hvorvidt ernæringen har 

indfl ydelse på hud- og hårstruktur 

hos heste. 

Den gamle påstand om, at en 

blank pels er udtryk for et sundt 

dyr, blev således undersøgt videnskabeligt 

i kraft af et studie på 

fuldblodsåringer. Med håndfaste 

resultater! 

Det blev slået fast, at fodringen 

har en stor indfl ydelse på kvaliteten 

af hud, hår og kropsceller. 

Hud og pels udgør en beskyttende 

barriere overfor omgivelserne, og 

deres struktur har samtidig betydning 

for immunforsvaret og 

dermed for hestens sundhed. 

Man kan derfor kun anbefale, at 

være åben for ny viden og ikke 

kun basere sig på “gamle sandheder”. 

Dr. Susanne Weyrauch 

Chefredaktør

Koncept i fodringen: 

StrukturEnergetikum er et biologisk opbyggende 

tilskudsfoder baseret på kornkim. 

Med 1 kg dagligt tilføres hesten alle nødvendige 

mineraler, sporstoffer og vitaminer til gavn for 

velbefi ndende, stabilitet og præstationsevne. 

Moderat dosering af protein, af højeste kvalitet, 

sammen med et begrænset stivelsesindhold 

sørger for en harmonisk næringsstofbalance i 

den samlede foderration. 

Over 30 forskellige basedannende urter, 

himalayasalt, hampefrø, sortkommen og 

vindruekerner afrunder denne højt skattede 

recept. Foderet har endvidere et højt indhold af 

omega-3 og omega-6-fedtsyrer, samt naturlig 

lecithin! 

... som naturen selv!

12 

Fravænnede føl har et særligt behov 

for næringsstoffer, der afviger 

betydeligt fra udvoksede brugshestes 

behov. Derfor bør foderplanen 

indeholde et tilskudsfoder, 

der er specifi kt tilpasset føllenes 

behov. Alligevel opfostres mange 

føl stadig kun på hø (af og til græsning) 

og havre. 

Vi ønskede at få afklaret, om en 

ensidig fodring af føl kunne være 

grundlag for yderligere fysiske 

fejl udviklinger. 

Under denne over skrift blev der 

således gennemført et tysk/polsk 

forskningsprojekt ved universitetet 

i Breslau. 

48 

Fra omkring året 650 f.Kr. stammer 

den såkaldte “kanon over 

veterinærmedicin”, hvor der blev 

lagt særlig vægt på akupunktur 

hos heste. Omkring 600 e.Kr. opstod 

et “atlas over meridianer og 

akupunkturpunkter hos hesten”. 

Dr. Thomas Möllering uddyber 

emnet. 

Leder Grammatikfejl, gamle sandheder og 

forbløffende resultater 3 

Indhold: 

Notitser Alle korsblomstrende urter er giftige 6 

Et liv med køresporten 6 

Hø og - hvad der er i det 10 

Artikel Bedre udvikling af føl med specifi k fodring 12-20 

Raceportræt Køreheste i særklasse 22-24 

De tunge varmblodsheste fra Sachsen og Thüringen 

Urter Krydderi, medicin og kraftfoder på én gang 

Bukkehornsfrø 28-29 

Fra praktisk anvendelse Fibre er også kun kulhydrater 30-34 

Råfi bre og deres betydning i fodringen 

Ernæringslære Når et enkelt forhold er udslaggivende 36-37 

Fosfor - fi ndes overalt i kroppen 

Forskning Traditionelt opdræt på eventyrslottet 44-45 

Fuldsblodsstutteriet Golejewko i Polen – kommer! 

Foderpraksis Cellernes vogter 46-50 

Heste og uddannelse ... jeg vil have køer! 

Fodring, der understøtter immunsystemet 

Alternativ behandling Akupunktur 56-59 

En reel mulighed eller kvaksalveri 

Hund Hund og menneske 62-63 

Årtusindgammel symbiose 

Indhold 

Mennesker Det Metabolske Syndrom 64-65 

Stofskiftet hos en højtydende sportsudøver eller 

begyndelsen på enden? 

Næste nummer Emner 66 

Kolofon 66 

5

6 

Notitser 

Alle korsblomstrende 

planter er giftige 

Mange læsere har med rette 

påpeget, at det ikke kun er 

engbrandbæger (Senecio jacobaea) 

der er giftig for heste, 

som det desværre fejlagtigt 

blev anført i FutterJournal 

nr. 14, side 8. Det gælder 

også vårbrandbæger og de 

andre Brandbægere (Senecio), 

der en planteslægt i 

kurveblomst-familien (Asteraceae), 

som tæller op til ca. 

20 forskellige varianter. 

Disse planter, med de smukt gule 

kurveblomster, har en stærkt bitter 

smag, og derfor undgår hestene 

dem som regel på marken. 

Det er særdeles vigtigt at undgå 

brandbægre i høet, fordi den bitre 

smag forsvinder ved tørring, mens 

de giftige stoffer - de såkaldte pyrrolizidin-alkaloider 

(PA), stadig er 

Fabrikant Albrecht Mönch fra 

Lossburg i Schwarzwald kan man 

med fuld ret kalde en ægte hesteven. 

Sadelmageren bruger sin vi- 

tilbage i planten selv efter tørring. 

Giftvirkningen er naturligvis afhæn 

gig af den samlede ind tagelse 

af PA - også set over tid. PA omdannes 

i leveren til metabolitter, 

der reagerer irreversibelt med 

DNA og andre makromolekyler 

og medfører leverskader. 

Flere måneder efter optagelsen af 

planterne kan dette udmønte sig 

i sygdomssymptomer eller medføre 

hestens død. 

Nærmere informationer kan fi ndes 

på nettet på siden 

www.vet-pharm.uzh.ch 

(Institut for Veterinærfarmakologi 

og toksikologi i Zürich. 

Vi beklager den fejlagtige oplysning. 

Et liv med køresporten 

den og fagkundskab for at opretholde 

og fremme kendskabet til 

den tunge varmblodshest, der er 

en næsten glemt hesterace. 

Albrecht Mönchs interesse for heste, 

er drivkraften i hans arbejde. 

Mönch er kendt for at fremstille 

anatomisk tilpasset seletøj til 

køre-sporten - alt i særdeles høj 

kvalitet. Udvælgelse af skånsomt 

garvet læder og formgivning i 

perfekt pasform tilgodeser hesten, 

samt bidrager til bedre præstationer 

og større køreglæde. 

Det ville være glædeligt, hvis 

der fandtes fl ere af sådanne 

virksomheder, der sætter ar bejdets 

resultat foran den økonomiske 

indtjening. Det kan på sigt 

godt betale sig. 

Når foråret 

giver kløe 

St. Hippolyt har udviklet en ny 

variant af DermiLac: 

ProZem, der indeholder et 

særligt ekstrakt fra birk, indeholdende 

naturlige triterpener. 

Denne særlige variant 

har været fl ere 

år undervejs med 

udvikling og optime 

ring og er nu 

klar til markedsføring 

og salg til 

heste, der hvert år 

plages af kløe og 

eksem.


Forudsætningen for gode resultater er, ud over 

grundig opvarmning, en høj motivation i trænings- 

og konkurrencesituationen, samt en hurtig regenerering 

af musklerne. 

SuperCondition bidrager til vedvarende energi og 

tilfører alle næringsstoffer til et sundt muskelstofskifte 

og hurtig regenerering. 


8 

Notitser 

Hø - hvad er der egentlig i det? 

St. Hippolyt tilbyder analyser 

Hø er hestens grundfoder nummer 

ét og det udfodres derfor 

også i store mængder - op til 10 

kg eller mere til en stor hest. Det 

er således klart, at grovfoderets 

betydning og ernæringsmæssige 

egenskaber har enorm betydning 

for hestens fodring. 

Indholdsanalyse fx mht. sporstoffer 

kan være særdeles værdifuld 

for højtpræsenterende sportsheste, 

i stalde med mange dyr, eller 

i stalde, hvor det er vigtigt at tilrettelægge 

fodringen, så mangler 

kan undgås. 

I samarbejde med Labor SGS 

Germany GmbH i Hamburg tilbydes 

- inden for rammerne af projektet 

“St. Hippolyts hø-landkort” 

en særlig pakkepris (€95,- i stedet 

for de sædvanlige €188,- + moms) 

til alle St. Hippolyt kunder. 

Undersøgelsesresultaterne omfatter 

makromineralet magnesium, 

hvor der forventes store udsving 

fra område til område. Ligeledes 

analyseres for sporstofferne 

zink, kobber, selen og mangan, 

hvor der også ofte fi ndes store 

variationer. Dette tilbud vil være 

åbent over lang tid, for til slut at 

danne grundlag for et studie med 

løbende aktuelle hø-data. 

Ved interesse kan der rettes 

henvendelse til: 

Christina Kryder Pedersen, 

St. Hippolyt Danmark A/S 

ckp@hippolyt.dk 

eller 

Dieter Sojak, St. Hippolyt Nutrition 

Concepts i Tyskland 

dieter.sojak@st-hippolyt.de 

for nærmere oplysninger.


Equine Metabolic Syndrome (EMS) og den 

snigende udvikling af forfangenhed er følgen af 

et liv i overfl od, der kan modvirkes med bevægelse 

og en særlig stivelses- og energifattig 

fodring. 

EquiGard er hovedessensen af talrige forskningsresultater. 

Energibærende råvarer med lavt 

stivelse- og sukkerindhold, øget indhold af 

naturlige omega-3-fedtsyrer og stoffer, der aktivt 

understøtter kulhydratstofskiftet, er kendetegnende 

for denne fi ber- og vitalstofrige, 

men energifattige müsli. 


10 

Titel 

Forskningen beviser det: 

Bedre fodring 

giver bedre føl 

Bedre udvikling hos føllene med et specifi kt tilskudsfoder til føl 

Egentlig ved de fl este det allerede: 

Fravænnede føl har 

et særligt behov for næringsstoffer, 

der afviger betydeligt 

fra udvoksede brugshestes 

behov. Derfor bør de fodres 

med et tilskudsfoder, der er 

specifi kt tilpasset føllenes 

behov. Alligevel opfostres 

mange føl stadig kun på hø 

(af og til græs) og havre. 

I forrige FutterJournal skrev vi 

om de fatale følger, som dette 

havde på føllenes bevægeapparat. 

Vi ønskede derfor at få afklaret, 

om en ensidig fodring af føl kunne 

være grundlag for yderligere 

kropslige fejludviklinger. 

Under denne overskrift blev der 

således gennemført et tysk/polsk 

forskningsprojekt ved universitetet 

i Breslau. 

Det er os en glæde at kunne præsentere 

en række resultater fra 

dette projekt. 

Hvorfor viser huden 

de første symptomer? 

Selv på et tidligt stadie i en under- 

skudstilstand viser huden tegn på 

mangler i tilførsel af næringsstoffer. 

Et forenklet billede kan være: den 

der ligger bagest, bider hunden i 

hælene. 

Huden er det yderste forsvarsværk 

for kroppen, og derfor det 

område blodet sidst når frem til. 

Næringsstoffer, der er til rådighed 

i knappe mængder, kan således 

- med udgangspunkt i tarm 

og lever - blive “fi sket op” i de 

indre organer med stor blodgennemstrømning. 

Det kan have den 

konsekvens, at der ikke er noget 

til overs til de ydre organer som 

fx huden. 

Faktum er det i hvert fald, at fx 

mangler på aminosyrer og zink i 

foderet viser sig særlig tydeligt i 

hud- og hovproblemer. 

Selv føl i 4-5 måneders alderen 

og åringer kan få hudproblemer, 

som fx insektbetingede eksemer. 

Disponering herfor kan, ikke 

mindst, føres tilbage til mangler 

i den daglige næringsstofforsyning. 

I mange tilfælde spiller ubalancer 

mellem sporstoffer som zink og 

kobber en væsentlig rolle. 

Vi var meget spændte på at se, 

om vort forskningsprojekt kunne 

bringe nye oplysninger om dette. 

Hvad blev undersøgt 

i Polen? 

Fra et stort polsk stutteri kunne 

vi disponere over tolv fuldblodsåringer 

med en gennemsnitsalder 

på 10 mdr. som forsøgsheste. 

Disse blev tilfældigt 

opdelt i to forsøgsgrupper med 

hver seks dyr af begge køn. Før 

fodringsforsøget var alle føl - ud 

over hø og græsning - blevet tildelt 

et lokalt blandingsfoder. 

Ved forsøgets start medio december 

2007 blev unghestene i 

tre måneder dagligt tildelt enten 

1,5-2 kg tilskudsfoder af høj kvalitet 

til føl* (= gruppe 1) eller en 

tilsvarende mængde ren havre (= 

gruppe 2). Alle åringer havde fri 

adgang til hø og en saltsliksten. 

Dagsrationen for gruppe 1 var 

efter beregning med et aktuelt 

fodringsprogram**, behovsdækkende 

og afbalanceret.

I gruppe 2, der fi k ren havretildeling, 

påviste programmet derimod, 

trods tilstrækkelig tildeling 

af energi og protein, visse mangler 

i tilførslen. 

*) Fohlengold Classic 

fra fi rmaet St. Hippolyt 

**) Software “Microsteed” 

fra Kentucky Equine Research 

Projektets spørgsmål var, om 

unghestene i gruppe 1 i forhold til 

kontrolgruppen med havre efter 

udløbet af de tre måneders forsøg 

ville være i en bedre forfatning for 

så vidt angik: 

- almen sundhedstilstand 

- mikrostruktur og 

betændelseskendetegn i huden 

- indholdet af sporstoffer i blodet 

og i huden 

Vi gik ud fra, at dette, pga. en 

mere varieret sammensætning og 

en bedre afbalanceret næringsstofforsyning 

i tilskudsfoderet 

(gruppe 1), måtte kunne forventes. 

For hudanalyserne blev der af alle 

heste før og efter forsøgsfodringen 

udtaget ganske små vævsprøver 

fra halsregionen. 

Kunne der så fastslås 

tydelige forskelle? 

Ved forsøgets slutning viste 

unghestene med tilskudsfoder 

(gruppe 1) nogle klare fordele: 

overfor gruppen med havre fremviste 

de en meget mere udpræget 

muskelsætning og en mere intensiv 

pelsglans (se ill. 1a-d) Des- 

uden var pelsskiftet i gruppe 1 

hurtigere og mere ensartet. Endvidere 

havde disse heste ved forsøgets 

afslutning væsentligt mere 

dynamiske og fjedrende bevægelser 

end “havre-åringerne”. De 

forekom samlet set mere vitale og 

spændstige, mens dyrene i gruppe 

2 forholdt sig mere ængsteligt 

og usikre. 

Disse forskelle blev også spontant 

kommenteret af stutteriets personale. 

Hen mod slutningen af forsøget 

udvikledes i gruppen med havretildeling, 

hos fem af de seks åringer, 

tidlige symptomer på eksemer 

(se ill. 2) Det drejer sig formodentlig 

om intolerans over for 

insektsekreter. Disse bare pletter 

på huden optræder hos en del af 

stutteriets heste fra begyndelsen 

af marts, hvor de første myg udklækkes. 

Endnu mere interessant 

var det, at der i gruppe 1 slet ikke 

kunne observeres sådanne symptomer. 

Vores hypotese om, at insektbetingede 

eksemer hænger sammen 

med ubalancer i næringsstoftilførselen, 

blev dermed for 

første gang bekræftet. 

Det var herefter vigtigt, om der 

Titel 

11 

også under mikroskopet kunne 

påvises forskelle mellem de to 

grupper. 

Dårlig hud 

pga.fejlernæring? 

Det vil nok falde de fl este svært 

at kalde en hø-havre-fodring for 

“fejlernæring”. Resultaterne fra 

vort forsøg viser imidlertid, at 

dette er en nærliggende konklusion. 

Efter bedømmelserne af hudprøverne 

ved projektets slutning 

fandt vi følgende forskelle mellem 

de to forsøgsgrupper: 

Det yderste hudlag (epidermis) er 

efter tre måneders fodring med 

hø-havre-diæten tydeligt tyndere 

end gruppen, der er fodret med 

hø og tilskudsfoder (se ill. 3a, b) 

En morphometrisk bedømmelse 

(måling?) viser, at denne forskel 

er statistik signifi kant. 

Ved åringerne med havrefodring 

er der i epidermis’ bløde lag afl ejret 

store mængder afstødte hudceller 

(se ill. 3b). I gruppe 1 kan 

der kun fi ndes få af disse afstødte 

“keratinocyter” (se ill. 3a). 

Pelsen hos gruppe 1 er væsentligt 

tættere med regelmæssigt skråtstillede 

tættilliggende hårstrå (se 

ill. 4a). I modsætning hertil er de 

Den polske leder af undersøgelsen, dr. Krzysztof Marycz ved mikroskopet

12 

sparsommere pelshår hos hestene 

i havregruppen, der desuden 

står mere lodret ud fra huden. 

De tiltrækker, formodentlig pga. 

elektrostatisk opladning, talrige 

af hudens afstødte keratinocyter 

(se ill. 4b). 

Huden hos gruppe 1 indeholder i 

sammenligning med gruppe 2 væsentligt 

mere zink, kobber og kobalt. 

Disse forskelle er fundet ved 

gentagne analyser på hudbiopsier 

fra samtlige heste ved hjælp 

af røntgenanalyse (Roentec) og 

Atomic Force Spektroskopi og er 

fundet statistik signifi kante. 

Analyser for sporelementer i blodet 

påviser imidlertid ingen væsentlige 

forskelle mellem de to 

forsøgsgrupper 

Hvad betyder disse 

resultater? 

En stærk epidermis er sammen 

1a) 

1c) 

Titel 

med et tæt og glat pels kroppens 

værn mod insekt- og svampeangreb. 

Den udgør også den 

nødvendige beskyttelse mod UVstråling 

og belastende stoffer i 

miljøet. Resultaterne tyder altså 

på en større modstandsevne i huden 

i gruppe 1. 

Dette bidrager uden tvivl til den 

lavere eksemfrekvens i denne 

gruppe sammenlignet med havregruppen. 

Derimod er der fra andre undersøgelser 

kendt, at en tynd epidermis, 

som den ses i gruppe 2, ofte 

er forløberen for betændelser i 

huden. Også de strittende pelshår 

i havregruppen tyder på en irriteret 

hud. 

Den tyndere epidermis og den 

dårligere pels giver hestene i denne 

gruppe en dårligere beskyttelse 

mod påvirkninger fra miljøet 

og fra skadevoldende organismer. 

De døde celler og kropslugtene er 

desuden særdeles tiltrækkende 

for stikmyg, bakterier og svampe, 

der her fi nder en meget attraktiv 

næringskilde. 

Det højere indhold af sporstoffer 

hænger naturligvis sammen med, 

at huden er bedre ernæret efter 

fodring med tilskudsfoder. Den 

sundere hud- og pelsstruktur kan 

derfor også føres tilbage til dette. 

Indholdet af sporstoffer i blodet 

lå derimod på et nogenlunde ensartet 

niveau. 

Denne regulering forekom at 

være minde afhængig af underskud 

i foderet. 

Tilførsel af sporstoffer i havregruppen 

er ikke tilstrækkelig til, 

at også huden kan få dækket sit 

behov. 

Åringer efter fodring med tilskudsfoder til føl (3 mdr.) 

Åringer efter fodring med havre (3 mdr.) 

Ill. 1 - Fuldblodsåringer efter forskellig fodring i 3 måneder. a + b: tildeling af tilskudsfoder til føl (gruppe 1) c + d: tildeling af 

havre (gruppe 2). Den bedre muskelsætning og den blankere pels ses tydelig. 

1b) 

1d)


Luftvejsproblemer hos heste ses stadig hyppigere. 

Hesten har efterhånden sældent adgang til et 

varieret udvalg af urter med værdifulde 

sekundære plantestoffer, som fx indhold af 

æteriske olier. Der kan derfor opstå en mangelsituation 

med direkte indfl ydelse på immunforsvareet. 

Mucolyt indeholder udsøgte kvalitetsurter som 

fx timian, spidsvejbred, fennikel og anis 

og er derfor eet værdifuldt tilskud til den daglige 

fodring. 


14 

Titel 

3a - Tværsnit af huden efter fodring med tilskudsfoder (lys- 3b - Tværsnit af huden efter havrefodring (lysmikroskop) 

mikroskop) 

Ill. 3 - Snit af hud (lysmikroskop, samme forstørrelse). a) efter fodring med tilskudsfoder - b) efter havrefodring 

Det yderste hudlag (mellem pilene) er blevet tyndere efter fodring med havre. 

Laget af afstødte, døde hudceller (K) forekommer derimod at være tykkere end efter fodring med tilskudsfoder 

Betændelsesceller 

i elektronmikroskopet 

Selv om hestenes hud ikke udviste 

eksem på de steder, hvor prøverne 

blev taget, så var der alligevel 

visse “mistænkelige” tegn. 

Huden indeholder immunforsva 

rets mobile “angrebsceller”, 

der skal afværge sygdomskim, 

fremmedstoffer og dødt væv. 

Også de såkaldte “betændelsesceller” 

udfylder nødvendige funktioner 

for immunforsvaret. 

Det positive kan blive negativt: 

Hvis hudens modstandskraft er 

Sporstofi ndhold i huden 

nedsat, kan det let udvikle sig 

til en overirritation, hvor immunforsvaret 

udvikler en allergisk 

reaktion over for fremmedstoffer 

som fx insektsekreter. 

Dette ses ved tilstedeværelsen af 

aktiverede betændelsesceller der 

i de ultratynde snit af hudprøverne 

kan ses i elektronmikroskopet. 

Den aktiverede tilstand af 

be-tændelsescellerne ses bl.a. ved 

de talrige blærer inden i cellerne, 

der indeholder betændelsesfremmende 

stoffer som histamin 

og tryptase. I hudprøverne fra 

Zink Kobber Kobalt 

Alle forskelle er statistisk signifi kante 

EF: Ergänsungsfutter (Tilskudsfoder), Ha= Hafer (Havre) 

Ill. 5 - Sporstofi ndhold i huden. Efter havrefodring måles i sammenligning med 

tilskudsfoder et ca. 20-30% lavere indhold af zink, kobber og kobalt i huden 

havregruppen fi ndes der overvejende 

aktiverede betændelsesceller, 

der kan tyde på allergi over 

for insekter (se ill. 6b). 

I gruppe 1 er disse celler stort set 

alle inaktive (se ill. 6a), hvoraf det 

kan sluttes, at den mere stabile, ikke-irriterede 

hud kan føres tilbage 

til fodring med tilskudsfoder. 

Følgeslutninger i relation til 

følsundhed 

Den bedre almene tilstand i 

grup pe 1 giver anledning til konklusionen, 

at et tilskudsfoder af 

høj kvalitet fremmer en sund udvikling 

hos føllene. 

I undersøgelsen ses dette bekræftet 

ved en bedre muskelsætning, 

et bedre bevægelsesmønster, højere 

vitalitet og pelsens sundhed 

hos ungheste. 

Hudproblemerne efter ren havre-/ 

hø-fodring viser en øget risikotilstand, 

idet der er en sammenhæng 

mellem den lavere oplagring 

af sporstoffer og næringsstofunderskud. 

Efter adskillige sagkyndiges mening 

kan betændelsessymptomer 

i huden være signal om et 

symptom på betændelse og allergi 

i andre områder i kroppen, fx 

i lunger eller fordøjelseskanalen. 

Forsøgsresultaterne taler derfor 

samlet for, at en optimal foder-

200 μm 

200 μm 

Ill. 4 - Pelsens overfl ade i rasterelektron-mikroskop. 

a) efter fodring med tilskudsfoder: tætvoksende skråtliggende pelshår beskytter hudens overfl ade. 

b) efter havrefodring: sparsomt voksende opretstående pelshår med talrige døde hudceller vedhæftet (pile) 

sammensætning er vigtig allerede 

under føllets opvækst således 

at fejludviklinger kan undgås. 

Havre eller tilskudsfoder? 

Afgørende for ernæringsresultatet 

er den samlede daglige fodring. 

Formodentlig er havren 

ikke et problem i sig selv, men 

derimod det utilstrækkelige næringsstofregnskab, 

der som regel 

er følgerne af en ren hø-/havrefodring. 

Når foderet i øvrigt er af en god 

hygiejnisk kvalitet, kan sådanne 

skævheder som regel udlignes 

ved tilførsel af et egnet tilskudsfoder. 

Det er dog ikke alt tilskudsfoder, 

der kan løse problemet. 

Således havde alle stutteriets 

åringer fra fravænning frem til 

deltagelse i forsøget været tildelt 

et konventionelt tilskudsfoder. 

Ved forsøgets start blev der foretaget 

en komplet analyse af huden. 

Disse undersøgelser af huden ved 

forsøgets start, viste allerede et 

lignende problem-billede, som 

forsøgets gruppe 2 (havre-gruppen) 

havde ved forsøgets afslutning. 

Det forekommer derfor sandsynligt, 

at det følfoder, der blev 

anvendt i forsøget, var væsentligt 

bedre i forhold til det konventionelle 

blandingsfoder. 

Forsøgsfoderets 

karakteristika 

Ud over indholdet af minera- 

6a - Inaktive betændelsesceller i huden (udsnit) 6b - Aktive betændelsesceller i huden (udsnit) 

Titel 

Ill. 6: Betændelsesceller fra huden hos åringer (udsnit af celler, transmissions-elektron-mikroskopiske optagelser) 

a) inaktive betændelsesceller efter tilskuds-fodring - b) aktive betændelsesceller efter havrefodring. 

Cellens indre indeholder talrige småblærer, der er fyldt med betændelsesaktive stoffer: 

H: mørke blærer med Histamin T: lyse blærer med Tryptase ZK: Cellekernen 

15 

ler af højeste kvalitet, organiske 

sporstoffer og vitaminer er foderet 

karakteriseret ved sit indhold 

af naturlige, fordøjelses- og 

stofskiftefremmende grundkomponenter. 

Andre ingredienser 

som kornkim, ølgær, vindrueskaller, 

urter, hørfrø, malt, hvidløg, 

hampefrø og sortkommenfrø 

bidrager med naturlige antioxidanter, 

enzymer og yder ligere 

vegetabilske vitalstoffer til en høj 

kvalitet af foderet. 

Sammen med en beregnet afbalancering 

af rationen kan foderets 

egenskaber have bidraget til forsøgets 

resultater. 

Dr. Eberhard Moll 

Dr. Krzysztof Marycz

16 

Raceportræt 

Køreheste i særklasse 

Tung Varmblod fra Sachsen og Thüringen 

Den tunge varmblodshest er en af 

de ældste hesteracer i Tyskland. 

I Sachsen og Thüringen er racen 

avlet i mere end 130 år. 

I forbindelse med omstilling og 

generel omstrukturering indenfor 

hesteavlen i kongeriget Sach- 

sen blev der i året 1873 fastlagt et 

avlsmål for den Tunge Varmblod 

: “kortbenet, tætbygget, letsælgelig, 

gennemsnitshest med rund 

brystkasse, bredt bækken, ensartet 

type og gode gangarter, uden 

arvelige fejl og af ikke for simpel 

afstamning, som er velegnet som 

trækhest for vogn og plov”. 

For at opnå dette mål blev der til 

helt ind i 1960’erne jævnligt tilført 

avlsdyr fra hovedavlsområderne 

Oldenburg og Ostfriesland. 

På den måde lykkedes det avlerne 

over nogle generationer at avle en 

hest, der reproducerede homogent, 

og som trivedes under de 

givne forhold. 

Med industrialiseringens indtog i 

landbruget gik den ellers konsoliderede 

avl efterhånden tilbage, 

således at nøjagtig 100 år efter 

fastlæggelse af racestandarden, 

blev stambogen for denne race 

lukket. Allerede i 1977 blev efterspørgslen 

efter Tung Varmblod 

imidlertid igen så stor, at en genåbning 

blev en realitet. 

Heldigvis var der på det statslige 

hingstedepot Moritzburg bevaret 

nogle hingste i kraft af den daværende 

fru Dr. Steiner. Dette var 

ligeledes tilfældet med ca. 200 

hopper hos passionerede avlere, 

således at racen stadig havde en 

renblodet, skønt noget aldrende, 

bestand og dermed grundlag for 

en genoptagelse af avlen. 

Et nyt mål 

Allerede før den politiske holdningsændring 

havde anvendelsen 

af den tunge varmblod ændret 

sig. Stadig færre blev brugt i landbruget, 

mens brugen i fritidssammenhæng, 

herunder også ridning, 

blev mere og mere fremtrædende. 

Som køreheste var de tunge racer

ikke så efterspurgte, idet trækket 

i reglen var lettere og kørslen hurtigere. 

I konsekvens heraf blev avlsmålene 

tilpasset grundet større krav 

til bedre bevægelses- og rideegenskaber. 

Hestene skulle have fl ere 

anvendelsesmuligheder, selv om 

man stadig fokuserede på en kørehestetype. 

I 2002 blev avlsbogens defi nering 

omskrevet til følgende: “Den 

tunge varmblodshest af Sachsen- 

Thüringsk oprindelse, skal være 

præget af en kraftfuld elegance og 

harmoni i dens fremtræden. Den 

skal have en undergribende travbevægelse, 

et godt fundament, 

være letfodet, have et meget godt 

sind og opnå en høj levealder”. 

Et eksklusivt produkt 

I 1990 var der igen ca. 500 avlsdyr 

i Sachsen og Thüringen. På 

grund af den ensartede bestand 

og ikke mindst pga. den voksende 

popularitet i retning af køresporten, 

havde avlerne forholdsvis let 

ved at afsætte deres unge opdræt. 

Mennesker, der dagligt omgås 

den Tunge Varmblod sætter særlig 

pris på den behagelige og afbalancerede 

karakter, der gør at den 

er let at håndtere selv for mennesker 

med ringe erfaring med 

heste. 

Endnu en grund til den gode efterspørgsel 

med sikkerhed også 

disse hestes eksklusivitet. I de 

tidligere hovedopdrætsområder 

var den Tunge Varmblod næsten 

helt forsvundet i forbindelse 

med omlægningen i landbruget. 

Den Bayern-Württembergske og 

Bayerske avlede Alt-Württemberger 

og Rottaler fandtes kun i 

ganske ringe antal. 

I nabolandene Danmark og Holland 

havde de resterende avlsdyr 

gennem indkrydsning med andre 

racer, fjernet sig mere eller 

mindre fra den egentlige Tunge 

Varmblods karakteristika. 

I det tidligere Schleske avslområde 

i det sydlige Polen fi ndes 

Raceportræt 

17 

stadig en renavlet population, der 

imidlertid typemæssige går mere 

i retning af de tidlige tunge arbejds- 

og trækheste. 

Således stod de sachsenthü-ringske 

avlere pludselig i en situation, 

hvor de ejede en næsten enestående 

hesterace og samtidig havde 

de noget at sælge til det stadigt 

voksende marked. 

Deres heste blev dermed værdsat. 

Ikke kun som fritidspartner, men 

også som tilførsel af nyt avlsmateriale 

til populationerne i de ovenfor 

nævnte områder. 

Resultatet af denne udvikling var, 

at der således i 2008 fandtes en 

bestand af avlsdyr, der med 1200 

registrerede Tung Varmblod, står 

på et solidt fundament og har et 

godt udgangspunkt for det fremtidige 

avlsarbejde. 

Køresporten 

Efter 1990 opstod der nye muligheder 

i konkurrencesammenhæng 

for køresportsracen Tung 

Varmblod. Begunstiget af dygtige 

kuske i Sachsen og Thüringen, der 

ofte deltog på landsholdsniveau 

fi k racen Tung Varmblod stor udbredelse 

inden for køresporten. 

En platform, der gav medvind, 

var Bundeschampionatet for tyske 

køreheste i Warendorf.

18 

Raceportræt 

Hvert år kunne den Tunge Varmblod, 

gøre sig positivt bemærket 

fortrinsvis i national sam-menhæng 

og bragte gode placeringer 

med hjem. 

Bundeschampionatet for Tung 

Varmblod afholdes siden 2002 i 

Moritzburg. 

Denne adskillelse fra de andre 

kørehesteracer er beklagelig, da 

man herved savner sammenligningen 

med andre racer. 

Fodring af Tung Varmblod 

Tager man udgangspunkt i det egentlige avlsmål 

for denne arbejdsomme hesterace er det klart, 

at disse heste først og fremmest kan fodres traditionelt. 

Imidlertid er det vigtigt, at den klassiske 

hø-/græs-/kornfodring afstemmes efter 

den aktuelle arbejdsbelastning. Skal hesten ikke 

præstere noget eller kun arbejde lidt, så skal 

kornet fjernes eller i hvert fald reduceres til ganske 

små mængder. Hørationen bør afhængig af 

høets kvalitet udgøre ca. 1,2 kg pr. 100 kg hest, 

da disse ”easykeepers” let bliver alt for fede. 

Noget der særlig efter de senere 

års kvalitetsmæssige fremgang 

ville være interessant. 

Ikke desto mindre udvikler 

Moritz burger Bundeschampionatetsig 

til en succesfuld og højkvalitativ 

begivenhed, der hvert år 

tiltrækker en stadig større skare 

af fans til den Tunge Varmblod. 

Moritzburg inviterer 

Hvert efterår udgør Moritzburger 

hingsteshow et højdepunkt for 

avlerne af Tung Varmblod. Udover 

fremvisning af ca. 40 hingste 

bliver der her udbudt hestespand 

til salg, der afholdes avleraften og 

der afvikles et omfattende skueprogram. 

Norbert Freistedt 

Pferdezuchtverband Sachsen- 

Thüringen e.V. 

Ved ændring i foderplanen skal man være opmærksom 

på tildelingen af mineraler. Her drejer 

det sig ikke kun om calcium og fosfor, men 

også i højeste grad om sporstofferne, der bør tilføres 

i tilstrækkelig mængde via et tilskudsfoder 

af høj kvalitet, eller et særligt mineralfoder. 

Netop sporstofferne er høet ikke i stand til 

at dække i tilstrækkeligt omfang. Langvarige 

mangler på sporstoffer påvirker hestens ydre 

fremtræden og fremmer udviklingen af allergiske 

reaktioner, som eksem, og giver problemer 

med hovene eller hæmmer frugtbarheden.


EquiLac er et meget værdsat foder til avlshoppen. 

EquiLac kan anvendes i tillæg til det sædvanlige 

kraftfoder fra 9. drægtighedsmåned. 

Herved udlignes de øgede behov for energi, 

protein, mineraler og aktivstoffeer hos højdrægtige 

og lakterende hopper. 

Mange års erfaring fra avlen af fuldblodsheste 

er grundlaget for dette produkt, der med et begrænset 

proteinindhold af højeste kvalitet tilfører 

de aminosrer, der er behov for. Værdifulde urter 

er tilsat for at stimulere mælkeproduktionen. 

Letoptagelige sporstoffer sørger tidligt for, at føllet 

senere kan opbygge sine depoter for disse stoffer. 


20 

Urter 

Bukkehornsfrø 

Krydderi, medicin 

og kraftoder i ét 

Uden bukkehornsfrø kan der 

ikke laves karry-pulver! Og sandsynligvis 

kender enhver amatørkok 

den lækre karakteristiske 

aromatiske duft, der rammer næsten, 

når man rister bukkehornsfrøene. 

Det særprægede navn: bukkehornskløver 

hentyder til de bukkehornsformede 

frøkapsler på 

denne 1-årige urt, der kan blive 

fra 10-50 cm høj. Plantens latin- 

ske navn er Trigonella foenumgraecum. 

En traditionsrig plante 

På sine oprindelige voksesteder i 

de vestasiatiske og syd-østeuropæiske 

lande er bukkehornskløver 

værdsat som lægeplante og 

blev dyrket for mere end 3000 år 

siden i det gamle Ægypten til medicinske 

formål og religiøse ceremonier. 

Det ved man bla. fra en af 

de ældst kendte medicinske tekster 

fra det 16. årh. f.Kr.: “Papyrus 

Ebers”. Ifølge dette skrift blev 

bukkehornskløver anvendt til behandling 

af brandsår og frøene til 

fødselsforberedelse, til lettelse af 

selve fødslen og til stimulering af 

mælkeproduktionen. 

En “helende” foderplante 

I det antikke Grækenland blev 

den i maj og juni gulligt-hvidt 

blomstrende bukkehornskløver 

anvendt som foderplante. Pga. 

den intensive høduft hos den 

tørrede plante fi k den sit botaniske 

slægtsnavn “foenum graecum”, 

der betydet “græsk hø”. 

Fra de gamle romere ved vi, at

de stenhårde, fi rkantede gule til 

brunlige bukkehornsfrø blev anvendt 

som både krydderi og som 

helsemiddel: Lægen Dioskurides 

befandt sig i Rom i tiden under 

kejser Nero og Claudius (1. årh. f. 

Kr.). Dioskurides var en berømt 

farmakolog og ekspert i alderdom, 

som beskrev plantens anvendelse 

bl.a. til alle kvindesygdomme, 

til behandling af bylder 

og psoriasis og som fordøjelsesregulerende 

middel. 

Alsidig lægeplante 

Bukkehornskløver anvendes endnu 

i dag både i den ayurvediske 

og i den klassiske kinesiske medicin. 

Den bruges som et styrkende 

middel og f x til rensning af luftvejene, 

som hostemiddel og terapeutisk 

ved maveproblemer og 

hudirritationer. I hele Orien-ten 

er bukkehornsfrøpulver desu-den 

en væsentlig bestanddel af forskellige 

krydderiblandinger, frem 

for alt i karry. 

Andre ernæringsfysiologiske 

fordele 

Videnskabeligt dokumenterede 

virkninger hos mennesker er 

blandt andet indvortes brug af 

pulveriserede bukkehornsfrø dels 

til sænkning af kolesterolniveauet 

og blodsukkerspejlet ved diabetes, 

dels til forbedring af appetitten 

ved appetitløshed. 

Udvortes anvendes den i grødomslag 

eller i salver til behandling 

af både betændelser, eksemer, og 

små og større bylder. I folkemedicinen 

anvendes bukkehornsfrø 

desuden indvortes til behandling 

af betændelse i de øvre luftveje 

samt til forbedring af hårvæksten. 

Styrkende og nærende 

også til heste 

Siden den tidlige middelalder 

er bukkehornsfrø blevet brugt i 

hestefoder: planten blev indført 

i Europa efter at Karl den Store 

omkring 800 e.Kr. foreskrev, at 

planten skulle dyrkes i alle klosterhaver 

i hele hans rige. Nu om 

dage anvendes frøene af bukkehornskløver 

i dyrefoder pga. deres 

appetitstimulerende virkning 

og styrkende effekt frem for alt til 

magre, kræsne eller ældre heste. 

De næringsrige frø indeholder 

bl.a. en række vigtige mineraler, 

proteiner, vitaminer (A, B1, C), 

fedtsyrer (ca. 8%) samt slimstoffer, 

saponiner, fl avonoider, alkaloider, 

organisk bundet jern og 

æteriske olier. 

Bukkehornskløver virker desuden 

fremmende på den generelle 

almentilstand, immunforsvaret 

og på maven. På grund af sin 

gavnlige virkning på luftvejene og 

bronkialfunktionen er det særlig 

i den kolde årstid med forøget risiko 

for forkølelser en god idé at 

blande lidt bukkehornsfrø i foderet, 

- til støvfølsomme heste gerne 

Arabisk maler: 

Titelblad på Dioskurides urtebog 

Urter 

21 

som en permanent løsning. Anbefalet 

mængde er 1 x dagligt at give 

10 g knuste eller malede frø pr. 

100 kg hest, der blandes i foderet. 

Malede eller knuste frø må ikke 

opbevares mere end 6-8 mdr., da 

en lang række af de virksomme 

stoffer da vil gå tabt. 

Også udvortes anvendelse 

Ved hudsygdomme hos heste som 

eksem, furunkler og bylder fremstilles 

et fugtigvarmt grødomslag. 

Kom 50 g pulveriserede frø i 250 

ml vand og kog blandingen i 5 

min. Når det er afkølet til kropstemperatur 

lægges den lune grød 

på de angrebne steder. 

Bukkehornskløver har påviselig 

effekt på livmoderen, og det må 

derfor ikke anvendes til drægtige 

hopper. Hos lakterende hopper 

stimuleres mælkedannelsen! 

Dr. Christina Paulson

International Sports er udviklet i 

samarbejde med Kentucky Equine Research 

Institute (KER) specielt til heste i topsporten. 

Herigennem har det været muligt at kombinere 

de sportsmedicinske og ernæringsteoretiske 

opdagelser og overføre det til praktisk fodring. 

KER var offi ciel kompetencepartner og leverancør 

ved de Olympiske lege i Atlanta, Sydney 

og Athen. Verdens mest vindende væddeløbsheste 

bliver således fodret på grundlag af KERs 

forskning. 

Anvendelsen af letomsættelige råfi berkomponenter 

giver en meget lettilgængelig stivelsesfri 

basisenergi. Ved at anvende de meget energiholdige 

riskim, der udover kraftunderstøttende, 

energiholdige fedtsyrer også har et højt indhold 

af vitaliserende nærings- og vitalstoffer, lever 

International Sports op til de globalt anerkendte 

resultatstandarder. Næringsstofi ndholdet er nøje 

tilpasset de helt specifi kke behov i hestesportens 

enkelte discipliner. 



24 

Praxis 

Råfi berholdige fodermidler 

udgør den største del af hestens 

fodring. Hertil hører 

først og fremmest grovfoderet 

i form af hø, lucerne, 

græs og halm, men også klid, 

roesnitter og andre fi berholdige 

råvarer. Dermed adskiller 

heste sig væsentligt 

fra høns og svin. Hvis man i 

længere tid sparer på hø eller 

wrap til hesten, vil man 

kunne konstatere, at hesten 

på et tidspunkt vil begynde 

at tabe vægt. 

Nu om dage ses mangel på grovfoder 

hovedsageligt i de sydlige 

lande som Spanien, Italien, 

Grækenland eller Tyrkiet. I Rusland 

er der heller ikke sjældent 

problematiske forhold for så 

vidt angår grovfoder, selv om der 

Fibre 

- er også bare kulhydrater 

Råfi bre og deres betydning i fodringen 

her egentlig er tilstrækkelige 

græsningsjord til produktion af 

hø. Her er problemerne hovedsageligt 

rent organisatoriske. I 

de nordligst beliggende EU-lande 

foretrækkes af vejrmæssige grund 

som regel produktion af wrap 

frem for hø. 

Grovfoderbehovet 

Dækning af grovfoderbehovet 

hos hesten sættes som regel i forhold 

til hestens kropsvægt. Man 

går som regel ud fra en mindstemængde 

på 1,2-1,5 kg tørstof pr. 

100 kg kropsvægt. Dvs. at en 600 

kg hest har et behov, der ligger 

på 8,5-10,5 kg hø dagligt. Denne 

mængde kan forekomme stor i 

sammenligning med kornrationen, 

der til en fritidshest højt må 

udgøre 1-2 kg og hos præstationshest 

allerhøjst 3-4 kg. Grovfoderet 

tilfører altså stadig den største andel 

af foderenergien for en hest. 

Dårlig kvalitet 

har konsekvenser 

Grovfoderet udgør således hestens 

basisfodring, og mængden 

og kvaliteten er altafgørende for 

sundheden og er uhyre vigtig for 

hesten. I forhold til krybbefoderet 

er der således en langt større 

risiko for at påvirke hestens helbred 

med hø af dårlig kvalitet og 

sammensætning, snavset halm 

eller wrap, hvor ensileringen har 

slået fejl. 

Fibre er vigtige for hesten 

Efter Weender-analysen, hvis resultater 

er deklarationspligtige 

på alt hestefoder, defi neres råfi - 

ber som sådanne stoffer, der er 

uopløselige i visse baser og syrer.

Til denne kategori hører således 

cellulose, hemicellulose, pektin, 

lignin, kork og voks. Hø har iht. 

Weender-analysen et gennemsnitligt 

indhold af råfi ber på 20%. 

Müsliblandinger med lavt fi berindhold 

indeholder kun mellem 

3 0g 10% råfi ber. Pelletteret foder 

med højt fi berindhold kan sagtens 

indeholde 12-17% råfi ber. 

Når der mangler hø 

Problemer i lande i og uden for 

Europa har vist, at mangel på hø 

kan få katastrofale følger for hesten. 

Ikke kun bliver hestene meget 

magre, virkelige “øg”, de ud- 

vikler gigt, og deres levetid bliver 

væsentligt forkortet. Det samme 

ser vi hos os, når heste ikke får hø 

nok i foderrationen. 

Halm, især byghalm, kan - hvis 

det blandes med hø - i et vist 

omfang erstatte noget af grovfodermængden. 

Havre- eller hvedeklid, 

bygavner, solsikkeskaller 

eller æblekvas indeholder store 

mængder råfi bre, men kan ikke 

fuldstændig erstatte det strukturholdige 

hø, idet hesten har et essentielt 

behov for grønne fi bre. 

En vis længde på høet sikrer en 

god tyggefunktion og stimulerer 

dannelsen af mave- og tarmse- 

Praxis 

25 

kreter. Samtidig stimuleres kroppens 

egen dannelse af natriumbicarbonat, 

der er nødvendig for 

kroppens syre-/base-balance. 

End videre sikrer strukturen af 

råfi brene en jævn transport gennem 

tarmen og stimulerer tarmperistaltikken. 

Netop fordelingen af de forskellige 

fi bre i grovfoderrationen er 

grundpillen under hestens sundhed. 

Og derfor er det vigtigt med 

en fodringsvejledning, hvor vi 

sætter os ind i, hvilke grovfodertyper, 

der er til rådighed, og hvordan 

vi bedst kan sammensætte 

dem for at dække hestens behov i 

den aktuelle situation. 

Nødvendig viden 

- svær at fordøje 

For at tydeliggøre, hvad råfi bre 

egentlig er, må man dykke dybt 

ned i den organiske kemi. Kemisk 

set hører fraktionen “Råfi bre” til 

blandt kulhydraterne. For de fl este 

er stivelse og sukker velkendt 

som kulhydrater. Men kulhydrater 

fi ndes overalt: de udgør skelettet 

i alle planters cellevægge og er 

dermed strukturdannende (cellulose, 

hemicellulose). 

Stivelse, fruktaner og sukker 

danner energilagre i planterne, 

mens dyrene lagrer kulhydrater 

som muskelglykogen. Kulhydrater 

er også en af dyrenes 

næringskilder. Nogle kulhydrater 

som agar (et geleringsmiddel 

fremstillet af alger), pektin 

(hovedleverandør af fi bre i roer) 

og mucopolysaccharider (byggesten 

til animalsk bindevæv) er 

desuden stærkt vandbindende. 

Selv om cellulose, stivelse, fruktaner 

mfl . alle uden undtagelse er 

kulhydrater, så adskiller de sig fra 

hinanden ved deres kemiske bindingsform, 

antallet af molekyler 

og deres opløselighed i syrer og 

baser, hvilket afgør, om de hører 

til fraktionen Råfi bre eller til NFE

26 

Praxis 

(kvælstoffrie ekstraktstoffer - altså 

i yderste konsekvens sukker) 

og derved, hvordan de fordøjes 

, hvordan tarmfl oraen kan omdanne 

dem og hvor meget insulin, 

fordøjelsen af dem frigør. 

Mangfoldigheden af kulhydrater 

er et af de interessanteste temaer 

i ernæringsvidenskaben. 

Bindingsformen afgør fordøjeligheden 

Sukkerforbindelse som enkeltsukker 

(druesukker), rør- og roesukker 

(fx fra melasse) eller kornstivelse 

er opløselige i syrer og 

baser. Fordøjelsen af disse sker 

i hestens tyndtarm ved hjælp af 

fordøjelsesenzymer. Transport 

fra blodet over i vævet kræver insulin. 

Stivelse og sukker hører iht. 

Weender analysen - sammen med 

hemicellulose, pektin og inulin - 

til de såkaldte “ikke kvælstofholdige 

forbindelser” og kan bereges 

som følger: 

NFE = Nitrogen Free Extracts = 

100 – (organisk masse+råprotein 

+råfedt+råfi bre+vand+aske). 

Råfi bre er de fi bre (bl.a. cellulose, 

lignin og pentosaner), som ikke 

kan opløses i syrer og baser. 

De kulhydrater, som ikke er spaltet 

i hestens tyndtarm, når ud 

i stortarmen, hvor bakterier og 

svampe (mikrofl oraen i tarmen) 

er i stand til at spalte molekylekæderne. 

Mikrofl oraen får herved energi 

at leve af, og samtidig danner 

mikrofl oraen frie fedtsyrer, der 

optages fra hestens tarm og føres 

med blodet til leveren. 

Disse fedtsyrer kan enten bruges 

direkte til energi, eller de kan oplagres. 

I sidstnævnte tilfælde sker 

der en omdannelse til fedt eller 

endog til det sukker, der hedder 

muskelglykogen. 

Lignin indtager dog en særlig position, 

da mikrofl oraen ikke er i 

stand til at fordøje den. 

Lignin er indlejret i planters cellevægge 

og giver dem stivhed og 

beskytter planten. Det fi ndes i 

større mængder i fx halm og træagtige 

plantedele. 

Jo ældre planten bliver, jo mere 

lignin dannes (lignifi cering), hvilket 

fx reducerer fordøjeligheden i 

sent høstet hø. Halm er det hestefoder, 

der har det højeste ligninindhold. 

Lignin er en vigtig bestanddel i 

mange fi bre. Det hører til fraktionen 

råfi bre, men er kemisk set et 

alkohol. Som en kemisk bestanddel 

af phenylpropan er det indlejret 

i plantens cellevæg og giver 

cellen stivhed. 

Der foregår undersøgelser, der 

skal fastslå de forskellige fi bres 

betydning i fordøjelsen som næringsstoffer 

og som tarmbeskyttelse. 

LINK TIL CB’s PROJEKT 

Inddeling af kulhydrater 

Kulhydrater eller N-frie ekstraktstoffer 

eller syrebestandige fi bre 

består grundlæggende enten af 

enkeltsukre eller lange kæder af


Hemmeligheden i EquiMall ligger i den høje 

maltkoncentration. Efter traditionel bryggeritradition 

bliver udsøgte maltsorter maskes sammen 

med urter. Derved aktiveres en lang række 

naturlige enzymer og vitalstoffer. EquiMall er fremragende 

til at stimulere appetit og fordøjelse. Den 

tilsatte friske gær har et højt indhold af vitamin B 

og understøtter tarmfl oraen. Ud over topydende 

heste, er EquiMall særdeles velegnet til rekonvalescenter, 

føl og avlshopper, gerne forud for den 

daglige fodring. EquiMall er en fl ydende malt-/ 

gærekstrakt til heste – helt uden sukker, uden 

alkohol og uden kulsyre. 


28 

Praxis 

sukkermolekyler. Det drejer sig 

om glucose, fructose, mannose, 

xylose, arabinose osv. Nogle indeholder 

kun tre kulstofatomer 

(trioser), mange indeholder syv, 

der så kaldes heptoser og som fx 

fi ndes i avocado. Nogle sukre har 

en sekskantet struktur (hexoser, 

som glucose eller fructose) og 

nogle en femkantet form (pentoser). 

Der fi ndes utallige varianter af 

kulhydratforbindelser, hvis byggesten 

ikke kunne være sammensat 

mere forskelligt. Særlig attraktiv 

smag har rør- og roesukker, en 

dobbeltsukker, der er opbygget af 

ét glucose- og ét fructosemolekyle 

og smager ganske “sukkersødt”. 

Enkelt-, dobbelt- og tredobbeltbundne 

sukre fi nder vi i form 

af melasse eller maltekstrakt 

i hestefoder. Også frisk græs 

indeholder mono- og oligosaccha-rider, 

som disse sukkertyper 

kaldes. Optagelsen af disse i vævet 

er insulinafhængig. 

Stivelse er opbygget af mange ens 

glucosemolekyler og falder dermed 

ind under de såkaldte polysaccharider. 

Pga. deres fordøjelighed 

i tyndtarmen og den lette 

opløselighed i syrer regnes de 

ikke med som råfi bre, men derimod 

som N-fri ekstraktstof. 

Blandt polysacchariderne adskilles 

derfor stivelse fra “ikke-stivelses-polysaccharider”. 

Til denne 

gruppe hører fruktaner, cellulose, 

glukaner (fra hvede og havre, 

gær og svampe). 

Som den tredje gruppe og i modsætning 

til polysacchariderne 

er heteropolysacchariderne opbygget 

af forskellige sukre. Til de 

heteropolysaccharider hører hemicelluloserne 

pektiner og lignin. 

Fruktaner, cellulose og Co. 

“ikke-stivelsespolysacchariderne” 

Blandt fruktanerne drejer det sig 

om en gruppe af oligo- og polysaccharider, 

der i nogle planter 

erstatter eller supplerer stivelsen 

som oplagskulhydrat (fx inulin 

fra topinambur, løvetand, pastinak). 

Nogle planter koncentrerer 

fruktaner under tørke for bedre at 

kunne tåle denne. På den anden 

side er det også fruktaners opgave 

at beskytte cellemembranerne. 

Fruktaner fordøjes i hestens tyktarm 

og er insulinafhængig. Fruktaner 

fremmer dannelsen af særlige 

uønskede bakterier og kan 

være årsag til forfangenhed. 

β-glucaner fi nder man hovedsageligt 

i havre og byg (6-8%). De 

består af glucosemolekyler i en 

specifi k rækkefølge. Nogle af dem 

tilskrives en særlig sundhedsmæssig 

værdi i relation til immunforsvaret. 

Cellulose er hovedbestanddelen 

af planternes cellevægge (masseandel 

50%). Det for mennesker 

helt ufordøjelige “cellestof” fi nder 

man i hø og halm. Ved hjælp 

af tarmbakterier fordøjer hesten 

cellulose i tyktarmen. 

Heteropolysacchariderne 

hemicellulose, 

pektiner og lignin 

Hemicelluloserne er bestanddele 

af planternes cellevæg. Sammen 

med cellulose giver de støtte og 

stivhed til planten. Særlig rig på 

hemicellulose er klid, græs, hø eller 

solsikkefrøskaller. Hemicelluloser 

er ligesom pektin og lignin 

heteropolysaccharider, altså opbygget 

af forskellige enkeltsukre. 

Til hemicellulose hører pentosanerne 

og hexosanerne. 

Pentosaner består af arabinose-

og xylose-sukkermolekyler og fi ndes 

i rug og havre samt i de ydre 

lag af hvede. De er i stand til at optage 

vand og har opkvældende og 

slimdannende egenskaber. Hexosaner 

er opbygget af enkeltsukrene 

glucose, mannose og galactose 

og fi ndes fremfor alt i hvede, byg, 

frugt og grønsager. Under hemicellulose 

hører hexuronsyrerne 

og herunder også glukuronsyrerne. 

Glukuronsyrerne bidrager til 

opbygning af led i form af glykosaminoglykaner. 

Pektiner er heteropolysaccharider, 

der dannes af lange kæder 

af galakturonsyre med sidekæder 

af sukrene arabinose, xylose og 

galactose. Pektiner forekommer 

først og fremmest i bestanddele 

af cellevægge hos kødfulde plantedele 

(blade, tørrede snitter, 

roer, æbler eller druer). Pektiner 

fungerer som stabiliserende og 

støttende for planten og er i stand 

til at danne gel. Den hurtige fermentative 

nedbrydning i hestens 

tyktarm forsyner hurtigt hesten 

med energi. 

The American Way 

En enkel og moderne inddeling af 

fi berstoffer er udarbejdet af den 

amerikanske forsker Joe Pagan 

fra Kentucky Research Institute. 

Med sin opdeling i hurtigt og langsomt 

fermenterbare kulhydrater 

base-rer han sig på hurtigheden af 

fi brene i hestens tyktarm. Stort set 

ufordøjet passerer ikke-stivelsespolysacchariderne 

og heteropolysacchariderne 

gennem tyndtarmen. 

Imidlertid kan en øget bakteriebestand 

i tyndtarmen føre 

til en begrænset nedbrydning af 

havreskaller eller tørrede snitter, 

hvor der er et højt indhold af 

Praxis 

29 

hemicellulose. Begge hører ifølge 

Pagan til de letfermenterbare fi - 

bre. Til de svært fermenterbare 

fi bre hører så cellulose og lignin. 

Fordøjelsesforstyrrelser 

En god fordøjelse er grundlaget 

for hestens sundhed. Overskud 

af stivelse forandrer tarmfl oraen. 

Miljøet bliver surere. Derimod 

kan overskud af lignin (fx ved 

ren halmfodring) føre til forstoppelseskolik. 

Af disse grunde er der 

også i moderne kraftfoderfodring 

tendens til stivelsesfattige råfi berrige 

produkter. Frem for alt ikkestivelses-polysaccharider 

og heteropolysaccharider 

bliver omdannet 

til den ønskede eddikesyre. 

Studiet af fi brene er et højinteressant, 

mangesidet tema, der stadig 

behøver udforskning. 

Dr. Susanne Weyrauch

30 

Ernæringslære 

Når et enkelt forhold 

er udslaggivende 

Fosfor - fi ndes overalt i kroppen 

Makromineralet fosfor har 

i forbindelse med heste - 

fodring en kort historie. 

I kornmøllerne i det 18. 

og 19. århundrede blev arbejdshestene 

ofte fodret meget 

ensidigt med den forhåndenværende 

klid. Klid har 

fra naturens side et højt indhold 

af fosfor, og da der ikke 

skete nogen udligning med 

calciumrigt foder, opstod 

der massive knogleproblemer 

med haltheder til følge. 

I 1970erne kom der pga. den 

dengang almindelige meget kornholdige 

og grovfoderfattige fodring 

fokus på calcium:fosforforholdet. 

Et for snævert calcium: 

fosforforhold viste sig ved knogleproblemer, 

deformiteter af hovedskallen 

eller lemmerne og førte 

på længere sigt til smerter og 

haltheder. Det lagde grunden for 

det calciumholdige mineralfoder. 

Angsten for fosforoverskud har i 

mellemtiden lagt sig fuldstændig. 

Hestens grovfoderbehov bliver i 

større og større omfang opfyldt 

og fritidsryttere har sænket kornandelen 

i fodringen til fordel for 

hø, så der under disse omstændigheder 

næppe vil opstå for 

snævre calcium:fosfor-forhold. 

Ikke kun i skelettet 

Fosfor er et vigtigt og essentielt 

næringsstof. Hestekroppen råder 

over næsten 4 kg fosfor, hvoraf 

omtrent 80% er bundet i skelettet 

og i tænderne. Resten er fordelt i 

resten af kroppen, noget der tyder 

på at fosfor har fl ere interessant 

opgaver at udføre. 

I bløddelene ligger fosfor i organiske 

bindinger. En helt særlig 

rolle spiller fosfor i muskel- og 

energistofskiftet som adenosintrifosfat 

(ATP), der i forbindelse 

med energifrigivelsen omdannes 

til adenosinfosfat. ATP 

trækkes efter behov fra energidepoterne 

(glycogen, kreatinfosfat) 

og forsyner krop-pen 

med brændstof i små energienheder, 

uden at overop-hede kroppen. 

Fosfor er en bestanddel af 

DNA- og RNA-molekylet, der 

bærer arvemassens informationer 

og er således til stede i hver 

eneste celle. Ved hjælp af såkaldte 

fosfolipider, der er en forbindelse 

af fosfor sammen med fedtsyrer, 

opbygges cellemembranen. Særlig 

nerve-celler har et højt behov 

for fosfolipider, da de har en større 

celleoverfl ade end andre celler. 

Fosfater er grundlæggende bestanddele 

af pH-buffersystemet i 

blodet og har således indfl ydelse 

på syre-base-regnskabet. Mange 

fosforholdige co-enzymer medvirker 

i utallige stofskiftefunktioner. 

Behovet 

Behovet for fosfor til en middelstor 

- ca. 600 kg tung hest udgør 

ca. 20 g dagligt. Særlig højt fosforindhold 

fi ndes i korn (havre 

3,2 g/kg), i mølleriernes sideprodukter 

som fx hvedeklid (11,8 g/ 

kg) og i restprodukter fra olieholdige 

frø (fx solsikkekernekager 

9 g/kg). Også hørfrø og tørret 

ølgær er meget fosforholdige og 

har et indhold på hhv. 5,5 g/kg og 

14,7 g/kg. 

I sidste tredjedel af drægtigheden 

og under laktationen har hesten 

et særlig højt behov for fosfor på 

30-46 g/dag. Da fosfor optages 

fra tynd- og tyktarmsområdet er 

optagelsen imidlertid godt sikret. 

En fodring med 2 kg korn og 

mindst 10 kg hø (2,6 g/kg) dækker 

fosforbehovet hos en 600 kg 

hest. Fosforbehovet er - sammen 

med et tilsvarende højere calciumbehov 

- meget højt hos føl. 

En knap forsyning med fosfor 

kan opstå ved ensidig fodring 

med sent høstet hø og roer. Det 

kan give forøget risiko for rachitis 

(engelsk syge), knoglebrud og 

osteoporose samt vækst- og frugtbarhedsforstyrrelser. 

Et overskud 

af fosfor kan ved en samtidig 

mangel på calcium føre til 

ekstrem frigivelse af calcium fra 

knoglerne - afkalkning. Det er 

derfor under alle omstændigheder 

vigtigt at holde øje med forholdet 

mellem calcium og fosfor i 

foderet. 

Forholdet 

Forholdet mellem calcium og 

fosfor bør ikke være under 1:1 og 

ikke over 3:1. Tilstræbes bør et 

calcium:fosfor-forhold, der ligger 

mellem 1,5:1 og 2:1. Regulering af 

fosforregnskabet sker ved hjælp 

af parathormonet. Det medfører 

en forøget udskillelse af fosfat 

over nyrerne og sænker således 

fosfatspejlet i blodet. Hvis der er

for lidt fosfor til rådighed, udskilles 

der mindre over nyrerne. 

Fosforindholdet i blodet 

Det er noget lettere at påvirke blodets 

indhold af fosfor via ernæringen 

end det er at påvirke indholdet 

af calcium, der er underlagt 

en streng hormonel styring. Da 

imidlertid også fosfor er underlagt 

en hormonel styring via parathormonet, 

så er det vanskeligt at sige 

noget defi nitivt om fosforforsyningen 

ved hjælp af en blodprøve. 

I enkelte tilfælde er et forhøjet 

indhold betinget af fodringen. 

Forhøjede fosforværdier er principielt 

forventelige hos ungdyr 

i vækst, men kan dog 

også tyde på forstyrrelser i 

biskjoldbruskkirtlen. For lave 

værdier ses, når der er funktionsforstyrrelser 

i biskjoldbruskkirtlen 

eller som en bivirkning 

ved behandling med 

cortison. Ligeledes fører en 

binyre-insuffi ciens en over-funktion 

af binyrebarken, som man 

ser hos Cushing-heste, til lave fosforværdier 

i blodet. Kun en dårlig 

fosfatoptagelse kan ernæringsbetinget 

føre til et lavt tilgængeligt 

indhold i blodet. 

Sammenfattende kan man sige, at 

fosfor er et meget vigtigt makromineral 

i fodringen, men er dog 

som oftest tilstede i tilstrækkelige 

mængder. Det er imidlertid vigtigt 

at holde øje med, at forholdet 

mellem calcium og fosfor ligger 

inden for anbefalingerne, således 

at knogleskader kan undgås. 


Ernæringslære 

31

32 

Praxis 

Cellernes vogter 

Immunsystemet kan understøttes via fodringen 

Immunsystemet er et udtryk, 

vi alle kender fra fjernsynets 

reklamer. Bag dette 

ord gemmer sig et højt specialiseret, 

individuelt symbiotisk 

forhold mellem forskellige 

mikroorganismer. På 

den måde lever vore heste 

dagligt i et fredeligt sam - 

spil med vira, svampe og 

bak terier. Hvis ligevægten 

kommer ud af balance, bliver 

venner til fjender og an 

griber kroppen og giver anledning 

til sygdom. Det venlige 

samliv ændrer sig med 

ét slag. Vira, bakterier og 

svampe starter deres angreb 

på cellerne. 

Encellede væsener, de såkaldte 

protozoer som fx leishmania, 

babesia, giardia eller 

plasmodia angriber organismen 

som i en science fi ction 

fi lm. Parasitter, herunder 

orm, udøver et massivt pres 

på hestens velbefi ndende og 

sundhed, hvorved hestens 

immunforsvar aktiveres. 

Det varetager sin fornemste 

opgave, nemlig at beskytte 

cellerne. Immunsyste 

met er ikke et abstrakt 

begreb, men består af forskellige 

helt igennem konkrete 

systemer. 

Barrierer 

for sygdomsvoldere 

Kroppen råder over barrierer, der 

skal forhindre uønskede arter i at 

trænge ind. Dertil hører først og 

fremmest huden. Sved og talg understøtter 

denne beskyttelse, idet 

dette hæmmer væksten af fremmede 

mikroorganismer. 

Slimhinderne i kroppens indre 

og i kropsåbningerne producerer 

slim for at bekæmpe smittekim og 

transportere dem ud af kroppen. 

Selv tårerne er med til at beskytte 

øjet mod indtrængning af fremmedlegemer. 

I mundhulen er 

spyttet i stand til at bekæmpe mikroorganismer, 

og maven råder 

over den aggressive mavesyre, der 

er kroppens eget desinfektionsmiddel. 

Tarmen spiller en ganske 

særlig rolle for beskyttelsen, idet 

bakterierne i tarmfl oraen afværger 

infektioner. Pga. sin store overfl 

ade har også tarmslimhinden 

særlig betydning for immunsystemet, 

idet 70-80% af de celler, der 

producerer antistoffer, befi nder 

sig i tarmens slimhinde. 

I bronchialvævet og i urinvejene 

fi ndes ligeledes slimhinder, der 

forhindrer, at mikroorganismer 

kan trænge ind. 

Børnehave for de hvide 

blodlegemer 

I det såkaldte lymfatiske system, 

der omfatter knoglemarv, thymus-kirtlen, 

milt og lymfeknuderne, 

modnes lymfocytter eller 

er til stede i stort antal.


Mange af vinderne i varm- og fuldsblodssporten 

er opdrættet med basis i FohlenGold. 

Denne værdifulde müsli fremmer med sin afbalancerede 

næringstofkombination en harmonisk 

udvikling af føllet indtil den 2. leveår. 

Særlig vægt er der lagt på en korrekt fungerende 

fordøjelse og en stabil vækst netop i de 

første i levemåneder. 


34 

Praxis 

Lymfocytterne, en gruppe af de 

hvide blodlegemer, har en central 

opgave med målrettet at opsøge 

og uskadeliggøre sygdomskim. 

Lymfocytter kan med blodet vandre 

gennem hele kroppen og udveksler 

informationer enten med 

andre lymfocytter eller med andre 

celler. 

Mens B-lymfocytterne allerede i 

knoglemarven modnes til funktionsdygtige 

afværgeceller og først 

derefter vandrer ud i blodet og 

ind i det lymfatiske væv, så sker 

modningen af de såkaldte T-lymfocytter 

i thymus-kirtlen. 

Kampceller 

B-lymfocytter producerer antistoffer. 

Antistoffer er små proteinmolekyler, 

der hægter sig fast 

på sygdomsvoldere og afslører 

disse “fjender” for makrofagerne 

(monocytter) - de såkaldte ædeceller 

eller visse T-lymfocytter 

(dræberceller). 

“Dræbercellerne” blandt T-lymfocytterne 

erkender og udrydder 

kropsceller, der er angrebet af 

virus og også kræftceller. Andre 

grupper af T-lymfocytter “organiserer” 

afværgecellernes indsats 

og aktiverer eller hæmmer således 

immunforsvaret. 

Neutrofi le granolucytter og mono-cytter 

ret og slet æder og fordøjer 

sygdomskimene. De hvide 

blod-legemer cirkulerer i blodet 

og i lymfevæsken og kommer som 

politi frem til de angrebne væv 

for hurtigt at optage kampen mod 

indtrængende sygdomskim og afværge 

et angreb. 

Psykiske immunfaktorer 

Erkendelse af, at budbringere i 

nervesystemet virker på immunsystemet, 

og at immunsystemets 

budbringere virker på nervesystemet, 

gør det lettere at forstå, 

hvorfor stress og anspændthed, 

sorg og smerte kan svække immunsystemet. 

For heste er stress 

nøjagtig lige så farligt som for 

mennesker. Adskillelse fra artsfæller, 

dominante fl okmedlemmer 

eller labile eller ufornuftige 

ryttere kan belaste hestens psyke 

ganske voldsomt og på sigt volde 

skade på immunsystemet. 

Sund livsstil 

Stofskifteforstyrrelser som fx 

Equine Metabolic Syndrome 

(EMS), Cushing eller eksem gør 

immunsystemets arbejde vanskeligere. 

Organismen bliver lettere 

angrebet. Også sygdomsrelateret 

stress anses som belastende for 

immunforsvaret. Til gengæld kan 

man også gøre noget for at understøtte 

et stabilt immunforsvar. 

Behovstilpasset management, bevægelse 

og frisk luft regnes for vigtige 

immunstimulerende faktorer. 

Og selv om de direkte sammenhænge 

endnu ikke er fuldstændig 

klarlagt, så fremmer sportslig 

aktivitet immunforsvaret Overbelastning 

uden tilstrækkelige 

hvilepauser virker dog modsat! 

Hårdt fysisk arbejde under konkurrencevilkår, 

transporter og 

staldskifte sætter imidlertid immunforsvaret 

på overarbejde. 

Ernæringen 

Dannelse, helt fra bunden eller 

reparation af barrierer, udskillelse 

af sekreter til beskyttelse 

mod indtrængende organismer 

og dannelse af immunceller i blodet 

kan understøttes særdeles effektivt 

gennem ernæringen. Der 

er forskellige muligheder. 

Der kan foreligge en mangel, der 

forhindrer individet i at gendanne 

mekaniske barrierer (fx hud og 

slimhinder). Det kan fx være den 

zinkafhængige dannelse af T-lymfocytter 

i thymuskirtlen, der ikke 

fungerer rigtigt. Ved mangel kan 

kun et svagt forsvar opretholdes. 

Infektioner kan i en periode 

stille krav om øget næringsstoftilførsel. 

I den orthomolekylære 

medicin går man ud fra, at man 

med en slags stød-terapi kan tilføre 

næringsstoffer for at hjælpe 

kroppen i krisetider. Med bestemte 

næringsstoffer kan der 

udøves direkte indfl ydelse på 

immunforsvaret. Det gælder i 

særlig grad for tarmrensende, 

fordøjelsesfremmende og slimhindeopbyggende 

næringsstoffer. 

Dertil hører blandt andet tildeling 

af beta-glucaner. Disse polysaccharider 

forekommer i meget 

højt antal i gærcellers væg. Betaglucaner 

regnes for immunstabiliserende. 

Ligeledes kan mange 

urter gennem stimulering af mavesaften 

medvirke til at stimulere 

fordøjelsen og reducere oppustethed, 

hvorved fordøjelsen understøttes 

og tarmen afl astes. 

Grundfoder uden mangler 

Hestens grundfodring bestående 

af hø, halm, og evt. havre, skal - 

hvad man naturligvis altid lægger 

stor vægt på - være af bedste 

kvalitet. Desværre ser det ikke altid 

sådan ud! Grundfoder, der er 

muggent eller forurenet med bakterier, 

vil på sigt påvirke hestens 

immunforsvar ganske alvorligt. 

Ofte ikke inden for det samme år, 

som det blev fodret, men ofte i det 

følgende år. Det gør det naturligvis 

vanskeligt at fastslå denne 

sammenhæng. 

Desværre er der alt for lidt opmærksomhed 

på den belast-ning, 

som dårligt foder kan have på im-

munsystemet. Men det er det forkerte 

sted at spare. Kvaliteten af 

hø og halm er så vigtig, fordi heste 

dagligt skal bruge mindst 7-9 kg 

. Det er derfor, at en kontaminering 

kan udrette så stor skade hos 

hesten. Skadelige stoffer overbelaster 

leveren og nyrerne, der skal 

afgifte systemet. 

Vigtigt for en velfungerende lever 

er tilstrækkelig adgang til aminosyrerne 

cystein og methionin, Bvitamin-komplekset 

samt sporstoffer 

som zink, kobber og frem 

for alt mangan. Leverens afgiftningsprocesser 

sker hovedsageligt 

som enzymatiske reaktioner, 

der forbruger en ikke ubetydelig 

mængde sporstoffer. Endvidere 

reagerer leveren positivt på naturlige 

urter som artiskokker eller 

marietidsel. 

Urter 

Inden for naturmedicinen regnes 

en afsuret krop for en sund 

krop. De fl este urter virker basedannende 

og anvendes med stor 

succes i hestens fodring. Urter 

har desuden en traditionel antioxidativ, 

immunstimulerende eller 

antibakteriel virkning. Om 

de tilberedes som te eller ganske 

enkelt blandes i foderet, så kan 

urter have langvarig afgiftende effekt 

og stimulere immunforsvaret. 

Særlig betydnings fulde er timian, 

rosmarin og arnika tillige med ginseng 

og hyben. Almindelige og alligevel 

med stor virkning er hindbær 

og hyldebær. Også den bitre 

tusindgylden tilskrives en immunstimulerende 

virkning. 

Vand 

Vand i rigelige mængder hjælper 

kroppen til at rense sig indefra. 

Men hvordan skal man sige det 

til en hest? Her kan man bruge 

et lille trick: Når man tilbereder 

den klassiske mash, så tilsættes 

ganske enkelt væsentligt mere 

vand end ellers angivet, således 

at hesten i stedet for en “grød” får 

serveret en “suppe”. Det samme 

kan man gøre med en kornfattig, 

velsmagende urtemüsli. 

Sporstoffer 

Zink regnes som det immunstimulerende 

sporstof. En tilstrækkelig 

dannelse af hvide blodlegemer 

kræver en god zinkstatus. En 

mangel på zink kan stoppe dannelsen 

af T-lymfocytter. Thymuskirtlen 

er derfor et meget zinkholdigt 

organ. 

Praxis 

35 

Talrige studier har bevist, at virusbetingede 

sygdomme som forkølelser 

eller herpes ved tildeling 

af ordentlige zinkdoser klinger af 

på ca. den halve tid. Dannelsen 

af hud og slimhinder stoppes ved 

mangel på zink. Derved kan de 

mekaniske barrierer lide overlast. 

Også opbygning af tarmfl oraen 

og tarmslimhinden kræver store 

mængder zink. På det seneste har 

undersøgelser på et førende laboratorium 

slået fast, at zinkmangel 

optræder hos et meget stort antal 

heste. 

Slimhindeopbygning ved 

hjælp af mangan 

Mangan medvirker også ved 

dannelsen af mucopolysaccharider, 

slimstoffer samt slimhinder. 

Selv om litteraturen generelt 

mener, at behovet for mangan er 

dækket gennem de naturlige fodermidler, 

så har immunsystemet 

hos labile heste alligevel gavn af 

ekstra tilførsel af mangan til heste 

med kronisk obstruktiv bronkitis. 

Selen virker antioxidativt 

Selen er en bestanddel af enzymet 

glutathionperoxidase, der har 

antioxidative og afgiftende funktioner. 

Gennem sin medvirken i 

dannelsen af prostaglandiner har 

selen en direkte indfl ydelse på 

immunforsvaret. Generelt fører 

en selenmangel til en svækkelse 

af immunforsvaret. Men selen er 

ikke alene om arbejdet. Også en 

kobbermangel kan udløse en immunsuppression. 

Ernæringens 

ind fl ydelse på immunforsvaret 

er overvældende. En grundlæggende 

sund ernæring under hensyntagen 

til overholdelse af de 

anbefalede værdier særlig mht. 

sporstoffer kan forebygge mange 

sorger og bekymringer. 


36 Alternativ medicin 

Akupunktur 

Fup eller Fakta?

I sammenligning med det 

stigende antal alternative 

behandlingsmetoder - også 

indenfor dyremedicin - indtager 

akupunktur en særlig 

rolle. Akupunktur har som 

del af den traditionelle kinesiske 

medicin (TKM) dybe 

rødder i den asiatiske kulturkreds, 

hvor det har været 

anvendt så langt tilbage som 

det 9. århundrede f. Kr. Fra 

denne tid er det også kendt, 

at der fandtes “fuldtidsdyrlæger” 

(samme tidsrum, 

som Hippokrates levede - ca. 

400 år f.Kr.). Fra ca. år 650 

f. Kr. stammer den såkaldte 

Kanon for veterinærmedicin, 

hvori der blev lagt særlig 

vægt på akupunktur for 

heste. Omkring år 600 e. Kr. 

opstod en atlas over meridianerne 

og akupunkturpunkterne 

hos hesten. 

Allerede dette viser tydeligt, hvor 

længe og intensivt denne metode 

har været anvendt til behandling 

af sygdomme. Gennem den tætte 

sammenhæng mellem medicin og 

kultur over mange århundreder 

fi ndes det i vores aktuelt tekniserede 

vestlige medicin ret fremmedartet. 

Der tales der om energistrømme 

og sygdomsvoldende 

faktorer. 

Livskraften holdes fl ydende 

Når man betænker, at denne medicinske 

metode er langt over 

2000 år gammel, så er det for ambitiøst 

at tro, at man kan give en 

tilstrækkelig forklaring om den 

teori, der ligger bag TKM. Man 

kan dog kradse en smule i overfl 

aden. 

I TKM går man ud fra, at en art 

universel energi former og bevæger 

alt. Denne energi er i alt og 

kan ikke ødelægges, kun forandres 

eller omdannes. Kineserne 

betegner denne energi som Qi 

(udtales tschi). Desværre er dette 

begreb i vor tid blevet noget 

“slidt” og er kommet noget under 

pres af mirakelhelbredere og 

asiatiske helbredere. Qi strømmer 

gennem kroppen ad fastlagte 

baner, næsten som blodet. Disse 

baner kaldes også meridianer. I 

disse baner fl yder energien gennem 

hele kroppen. Både langs 

kroppens overfl ade og gennem de 

indre organer. På hver kropshalvdel 

fi ndes der 12 såkaldte hovedmeridianer, 

der hver især løber 

ud langs lemmerne samtidig med 

at de danner forbindelse til de tilhørende 

indre organer, hvis navn 

de således bærer. De kaldes således 

fx blære-, lunge-, eller mavemeridianen. 

Derudover fi ndes 

også andre meridianer, der ikke 

er tilknyttet et organ. 

Atlasset over hestens akupunktur-meridianer 

omfatter 

330 akupunktur-punkter. 

Høj tæthed af nervebaner i akupunkturpunkterne 

I meridianerne fl yder Qi og forsyner 

hele kroppen med energi. En 

blokering i denne strøm vil føre til 

forstyrrelser i de berørte meridianer 

eller i de organer, den er forbundet 

med. Disse forstyrrelser 

vil så blive bemærket som halthed 

eller evt. som hoste. Akupunktøren 

forsøger ved hjælp af nåle at 

stimulere ganske bestemte punk- 

Alternativ medicin 

37 

ter for at ophæve disse blokeringer. 

Der fi ndes ganske vist ingen 

anatomiske beviser for eksistensen 

af disse energibaner, men vel 

dog for akupunkturpunkterne. 

Ved anatomiske undersøgelser 

af akupunkturpunkter, kunne 

der konstateres en høj tæthed af 

nervetråde – nerveender - disse 

steder. Hidtil er det ikke lykkedes 

at fi nde en vestlig forklaring 

på virkningerne af akupunktur. 

Enkelte reaktioner og effekter 

har kunnet forklares, men der er 

stadig meget, der er uudforsket. 

Det gør det naturligvis ikke lettere 

for dem, der beskæftiger sig 

med akupunktur, at formidle disse 

ting. Men heldigvis er det ikke 

nødvendigt at kunne overbevise 

hesten om metodens effekt, ligesom 

den ikke behøver tro på det, 

for at det virker. 

Forhistorien er vigtig for terapien 

Konceptet for behandlingen af 

en patient adskiller sig ikke det 

ringeste fra den vestlige medicins 

fremgangsmåde, for også her 

starter man med en grundig undersøgelse 

og beskrivelse af forhistorien. 

Forhistorien omfatter 

ikke kun sygdomsforløbet, men 

også alle eventuelle særpræg og 

adfærd. Dette kan vise sig værdifuldt, 

når diagnosen stilles. 

Undersøgelsen omfatter i begge 

tilfælde hele dyret. Der bliver registreret 

puls og tungen vurderes, 

idet man her kan fi nde tegn, der 

viser til hestens almentilstand. 

Desuden er man opmærksom på 

reaktionen på berøringer på visse 

meridianer og særlige diagnostiske 

punkter, for derved at kunne 

erkende forstyrrelser i de pågældende 

meridianer. 

Stille diagnosen 

Diagnosen stilles ved at sammenholde 

forklaringer og fundene på 

dyret og for alle andre lyder det 

højst uvidenskabeligt. Diagnosen

38 Alternativ medicin 

er som regel fyldt med kinesiske 

betegnelser eller består af formuleringer 

som “tomhed i milten” 

eller “varme i leveren”. Men hvor 

mærkeligt dette end måtte forekomme, 

så hjælper det os til at 

fi nde den rigtige kombination af 

punkter til det enkelte problem. 

Også mange vestlige diagnoser 

har formodentlig en kinesisk oprindelse. 

Gang i behandlingen 

Behandlingen består i at sætte 

akupunkturnåle, hvor både valg 

af og kombinationen af punkterne 

har afgørende virkning for 

behandlingens effekt. Efter som 

der fi ndes omkring 330 punkter, 

der kan bruges, så er der jo 

uendelige kombinationsmuligheder. 

Ideelt skal antallet af nåle 

være så lavt som muligt (4-8). 

Så går man ud fra, at kroppen 

på behandlingstidspunktet råder 

over 100% Qi, og hver af de indsatte 

nåle bevæger denne energi 

for at løse blokeringen. Ved anvendelse 

af kun 4 nåle kan den enkelte 

nål således arbejde med 25 

% af energien. Skulle der imidlertid 

anvendes 20 nåle, så svækkes 

virkningen af den enkelte nål gan- 

ske betydeligt. Først og fremmest 

er det i så fald desuden et spørgsmål, 

om diagnosen er rigtigt stillet. 

Erfaringen viser, at man i reglen 

kan klare sig udmærket med 

3-6 nåle. Disse nåle sidder 15-20 

minutter i dyret, før de fjernes. I 

dette tidsrum begynder dyret som 

regel af afspændes. Men det er 

også muligt, at nålene fremkalder 

en kriblen eller følelsesløshed, der 

kan give uro hos dyret. 

Gentagelse efter 14 dage 

Hyppigheden af akupunktursessionerne 

veksler stærkt, dels afhængigt 

af sygdommens varighed, 

dels af dyrets “energistatus” 

(er dyret gammelt eller udtæret). 

Desuden også afhængigt af 

den aktuelle sygdom. På denne 

måde behøver indre sygdomme 

(hoste/kronisk eller obstruktiv 

bron kitis, diarré) oftest fl ere behandlinger 

end fx mere yderligt 

liggende problemer (haltheder, 

spændinger eller aktfejl). Generelt 

er det nok at gentage behandlingen 

efter ca. 14 dage, således at 

kroppen har en chance for at indstille 

sig på forandringen. I akutte 

tilfælde kan der vælges kortere 

intervaller. 

Dyrlæge Dr. Thomas Möllring har mange 

års erfaring i brugen af akupunktur 

Behandlet med succes 

På et tidspunkt blev jeg præsenteret 

for en dengang 14-årig skimmelvallak 

“Pesla”, der hav-de stadigt 

tilbagevendende hoste gennem 

de sidste 10 år. I de sidste 5 

år med regelmæssige astmatiske 

anfald, der blev behandlet konventionelt. 

Han havde i mere end 

8 år stået i åbent staldmiljø, stod 

på spåner og blev fodret med vandet 

hø eller wrap. Skylning af lungerne 

på dyrehospital havde ikke 

bragt nogen varig forbedring. I 

ro havde han et anstrengt åndedræt 

med udspilede næsebor. 

Den dengang stillede diagnose 

lød: kronisk manglende lunge- 

Qi, der er forårsaget af en nyreyin-underskud. 

Terapien skulle 

styrke lunger og nyrer. Efter fi re 

behandlingen sås de første lette 

forbedringer hos hesten. Efter 

ni behandlinger og næsten tre 

måneders terapi kunne der ikke 

diagnosticeres fl ere problemer. 

Siden da kommer jeg én gang årligt 

for at kontrollere, som regel 

uden at gøre noget. Pesla kan igen 

rides og har siden da ikke haft ét 

anfald. Desværre har der dog ikke 

været gennemført en bronchoskopi.

For nylig fi k jeg præsenteret den 

8-årige arabervallak “Garay”, 

fordi han i ugevis har været træt 

og ikke haft lyst til at arbejde (distancehest). 

Der optrådte skiftende 

lettere halthed, uden at 

der kunne fi ndes nogen tydelig 

diagnose. Så kunne der desuden 

være enkelte dage, hvor der ikke 

var nogen halthed overhovedet. 

Min undersøgelse pegede på en 

blokade i en sidemeridian ved 

fl anken (på kinesisk Dai Mai), 

en meget stram rygmuskulatur 

og en blokade i mavemeridianen. 

Under betydelig genstridighed fi k 

jeg sat fi re nåle i dyret, der blev 

meget livligt under nålene, hvilket 

dog hurtigt fortog sig. Efter 

en uge kom tilbagemeldingen, at 

enhver form for træthed og halthed 

var forsvundet, og at det gik 

hesten betydeligt bedre allerede 

næste dag. En kontroltermin efter 

to uger bekræftede ejerens vurdering, 

og hesten fi k ikke fl ere nåle. 

En kontrolundersøgelse efter et 

halvt år blev aftalt, men skulle 

selvfølgelig fremrykkes, hvis der 

var tilbagefald. 

Ikke noget under men tusinde 

års erfaring 

Den slags “vindunderhelbredel- 

ser” er sikkert ikke reglen, selv 

om jeg naturligvis altid ønsker 

mig det. Men begge tilfælde, så 

forskellige som de også måtte 

forekomme, viser hvor mange 

muligheder, der fi ndes med 

denne behandlingsform. Men 

her skal det også anføres, at der 

Alternativ medicin 

39 

er klare grænser for, hvad akupunktur 

kan klare. Således vil det 

naturligvis ikke være relevant at 

anbefale akupunktur ved alle former 

for skader, brud eller svære 

organskader. Det er ikke nogen 

vidundermedicin. Alligevel er 

der mange tilfælde af haltheder, 

spændinger og forstyrrelser i de 

indre organer, der ikke skyldes 

svære skader, men som beror på 

en art fejlregulering. Ingen ønsker 

at erstatte den vestlige medicin 

med akupunktur. Tværtimod: 

kun et samarbejde mellem mange 

forskellige terapiformer kan udnytte 

alle muligheder til gavn for 

patienten,. Og lige meget om man 

forholder sig skeptisk og tvivlende 

over for akupunkturen, så kan det 

ikke bortforklares, at TKMs historie 

og fortsatte eksistens gennem 

næsten 3000 år burde være bevis 

på, at der står et særdeles potent 

middel til rådighed for vore heste. 

Dr. Thomas Möllring


Problemer med hud og hove, forstyrrelser i 

immunforsvaret - såsom til-bagevendende infektioner 

- allergier, psykisk ustabilitet, dårlig foderudnyttelse, 

svigtende præstationer kan skyldes 

mangel på forskellige sporstoffer. 

MicroVital kan effektivt udligne dette behov. 

Effekten ses hurtigt i form af et forbedret hårlag, 

stabile hove, fysisk og psykisk velbefi ndende og 

øget arbejdsvilje og præstationsevne. Hos ældre 

heste ses øget vitalitet og en stabil ernæringskondition. 

Eksem skyldes ofte mangel på spor-stoffer, der 

har manifesteret sig som en allergi. 

Her kan MicroVital ved hjælp af regulatoriske 

proteinkomponenter understøtte transport og 

optagelighed af sporstofferne, således at den 

allergiske reaktion afhjælpes. 


42 

Hund 

Hund og menneske 

En årtusindgammel symbiose 

Tamhunde, vagthunde, beskyttelseshunde,redningshunde, 

terapi-hunde - hunden 

deler sit liv med os og 

råder over så mange færdigheder, 

som mennesket har 

mulighed for at udnytte. Men 

hvordan kan det være, at 

denne dyreart har knyttet sig 

til os og at der derigennem er 

opstået en sådan alsidighed i 

dens brugsegenskaber. 

Under researchen til denne artikel 

har det tydeligt vist sig, at der 

fi ndes mange forskellige teorier, 

og interessante og logiske er teorierne, 

der er formuleret af Erik 

Ziemen, Dr. Dorit Feddersen- 

Petersen, Eberhadt Trumler og 

Konrad Lorenz. 

I hvert fald står det i dag klart, 

at ulven er den vilde forfader til 

alle St. Bernhardshunde, grav- 

hunde, pekingesere osv. Men i 

løbet af 25.000 år kan mange 

små særheder manifestere sig og 

videreudvikles, således at der fra 

ulven, der oprindeligt var ensfarvede 

grå, hvide eller rødbrune og 

afhængigt af levevilkårene kunne 

veje mellem 20 og 70 kg - ganske 

vist over mange generationer - efterhånden 

kan opstå en dalmatiner. 

Tilnærmelsen 

Efter den seneste istid for 20- 

25.000 år siden uddøde mange 

arter af pattedyr, også kødædere. 

Mennesket og ulven overlevede. 

Men hvad var det, der gjorde at 

disse to arter, der jo egentlig var 

konkurrenter med hensyn til føde 

og levevilkår, blev i stand til at 

nærme sig hinanden? 

Begge jagede det samme bytte for 

at overleve. Begge udviklede et 

udpræget socialsamfund, hvor de 

enkelte familiemedlemmer sluttede 

sig sammen og udgjorde en 

fl ok. De opdrog deres unger i et 

afgrænset revir og gjorde den erfaring, 

at jo stærkere - større - fl okken 

var, desto større var overlevelseschancerne 

for afkommet. 

Ulvene var oprindeligt sky og 

undgik menneskene, når disses 

fl okke var store nok til at kunne 

udgøre en fare. Men på én eller 

anden måde må ulven have kunnet 

opfatte, at mennesket pga. sin 

lærenemhed og udbygning af sin 

intelligens lå en næse- eller snudespids 

foran ulven. “Pariaulve” 

sluttede sig derfor til menneskets 

fl okke og ernærede sig af deres 

affald. Derigennem lærte mennesket 

sig at tåle disse ulve, der 

holdt lejrene rene, idet resterne 

blev ædt. Derved opstod den første 

symbiose.

Domesticering resultat af 

kvindens snilde 

Den videre prægning af nogle ulvehvalpe 

til de første “tamulve” 

beskrives af kvinder. Mænd og 

ældre drenge var ofte længe undervejs 

på jagt- eller krigstogter. 

Deres opgaver bestod i at skaffe 

føde til og forsvare kvinderne og 

afkommeet, og de måtte være 

dygtige jægere, være modige, 

udholdende og kende til bytteforholdene 

og krigslister. Kvinderne 

blev tilbage og sørgede for 

hjemmet og afkommet og ventede 

på mændene. Her ser man 

sandsynligvis begyndelsen til 

sam eksistensen, idet en kvinde 

har taget en forvist ungulv til sig 

enten som erstatning for børn eller 

som legekammerat for hendes 

eget barn. Således ser det ud til, at 

den første tæmning af ulve er sket 

af kvinder ud fra moderinstinktet 

ikke med bagtanke om senere udnyttelse. 

Hunden er ikke længere en ulv 

I ulvefl okken hersker der et ganske 

klart hierarki, eller rettere to, 

nemlig indenfor den mandlige 

del og indenfor den kvindelige 

del. Førerulven er oftest den 

fredeligste han i hele fl okken. 

Han vil have ro og orden. Han er 

suveræn og holder sig uden for 

laverestående fl okmedlemmers 

skænderier, så længe fl okkens 

sikkerhed ikke er på spil. Betahannen 

- altså den han, der stræber 

efter at overtage førerhan- 

Hund 

43 

nens position, er den egentlige 

aggressive i fl okken. Ofte slutter 

alfa-hunnen sig sammen med 

ham, og sammen afsætter de så 

den mangeårige førerhan. Alfahunnen 

styrer også den naturlige 

selektion, idet hun udsøger den 

han, som hun lader sig bedække 

af. Det er hendes alfahan. 

Hos hunden er den kønsmæssige 

rangordning kun betinget 

til stede, og derfor er der mange 

fl ere stridigheder kønnene imellem. 

Hunhunden accepterer den 

først ankommende hanhund som 

fader til sit kuld, og udvælgelsen 

har mennesket overtaget. 

Hvad socialforhold angår kunne 

man godt ønske sig, at vi ville 

lære lidt af ulven, for det var faktisk 

slet ikke så dårligt. 

Cordula Becker

44 

Menneske 

Det 

metaboliske syndrom 

Stofskiftet hos en sportsmand i topklasse 

eller begyndelsen til enden 

Det begynder som regel med 

et par kg mere på sidebenene. 

Hvad enten det drejer sig 

om mænd eller kvinder - det 

fromme ønske om at smide 

dem igen bliver ikke rigtig til 

noget. Og pludselig er det 5 

kg ekstra. Hvis man nu ikke 

får fortvivlelsen omsat til 

handling - enten i form af reduktion 

af indtaget af energi 

eller i form at øget energiforbrug 

- så er man i risiko 

for at udvikle det metaboliske 

syndrom. Forhøjet blodtryk, 

dårlige kolesterol- og 

fedtværdier i blodet og endelig 

en begyndende insulinresistens 

kommer til ud over 

overvægten. En kvartet, der 

kan føre til diabetes og hjerte-/kredsløbssygdomme. 

Den klassiske skolemediciner vil 

anbefale en vægtreduktion og for 

at nedbringe for høje blodvær- 

dier, fremtrylle en række produkter 

fra medicinalindustriens 

righoldige udvalg. Men hvis vores 

metaboliske patient imidlertid 

ikke har nogen lyst til at tabe sig, 

så fortsætter man med den sædvanlige 

kost, men i tillæg gives en 

række kemiske substanser. 

Overernæring 

men for lidt mineraler 

Det er et faktum, at den der lægger 

for mange pund på siden, gør

det ikke ved hjælp af frugt, grønt, 

usødet urtete eller magert kød. 

Her står svinekød, alkohol, pølser, 

ost og store mængder kulhydratholdige 

fødemidler som 

brød, nudler, ris, tortillas, bagværk, 

chips eller popcorn på spisekortet. 

Et andet stort problem 

udgøres af de søde læskedrikke. 

Et ernæringsstudie hos unge har 

vist, at ved den stadige tilførsel af 

sukkerholdige drikke kan der forudses 

en del vægtøgning på sigt. 

Det gælder sågar for naturlige 

frugtsafter. Mineral- eller kildevand 

i rigelige mængder er langt 

at foretrække. 

Stofskiftet hos overvægtige må 

arbejde hårdere end hos under- 

eller normalvægtige, idet det skal 

præstere en højere stofomsætning. 

Den der fx vejer 130 kg, må 

dagligt indtage min. 3000 Kcal 

for at opretholde vægten. Dette 

energibehov kan begrænse optagelsen 

af andre næringsstoffer, 

da kalorier og næringstoffer ikke 

nødvendigvis hænger sammen. 

Dermed har den overvægtige den 

samme energiomsætning som en 

normalvægtig topsportsmand eller 

en hårdtarbejdende industriarbejder. 

Og så er vi fremme ved 

problemet. Pga. det høje stofskifte 

er der også behov for øget tilførsel 

af mineraler, vitaminer og 

sporstoffer. Særligt næringsstoffer, 

der er involveret i kulhydrat- 

og fedtstofskiftet bliver gennem 

den ofte ensidige kost bestående 

af pizza, fast food osv. ikke dækket. 

Paradoksalt nok kan der hos 

et menneske, der lever i overfl od, 

opstå en mangel. 

Næringsstofmangel 

understøtter udviklingen 

af diabetes 

En mangel på fx zink, chrom og 

mangan understøtter udviklingen 

af insulininsuffi ciens. Den permanente 

indtagelse af kulhydrat- 

holdige levnedsmidler og sukkerholdige 

drikkevarer strabadserer 

bugspytkirtlen. En dertil nødvendig 

produktion af insulin koster 

værdifulde næringsstoffer. Her er 

der behov for zink, der er det centrale 

atom i insulinen, mangan til 

udskillelse og chrom som regulerende 

faktor. Hvis disse næringsstoffer 

er i underskud, kan insulinet 

- hvis det da overhovedet kan 

dannes - ikke virke længere. Det 

betyder Diabetes Type II. 

Overvægtige dyrker allerede 

sport på højt niveau 

Den overvægtige bærer hele tiden 

en til to fodersække med sig, hvad 

enten han klatrer på trapper eller 

laver husarbejde. Denne ydelse 

må hjertet også kunne klare. Et 

hjerte, der arbejder på samme intensitet 

som en topsportsmand, 

må forsynes med tilstrækkelige 

mængder magnesium, vitamin 

E og selen, ellers er der risiko 

for hjerterytmeforstyrrelser eller 

hjertesvækkelse. 

Den øgede hjertebelastning og 

den store pumpebelastning kan 

forklares med sammenhængen 

mellem overvægt og forhøjet 

blodtryk. Men i modsætning til 

sportsmanden bærer den overvægtige 

rundt på fedtmasse i ste- 

Menneske 

45 

det for muskler. Den overvægtige 

har heller ikke mulighed for at 

indlægge pauser eller hvileperioder, 

for hans stofskifte kører permanent 

i højeste gear. 

Fylderi - en dødssynd 

I middelalderen, hvor det var 

småt med føde, fandtes umådeholden 

spiseri skamløst over for 

de sultende. Fylderi blev også 

kaldt spisetrang, 

..... 

Også islam beskæftiger sig med 

dette tema. Her rådes man til at 

fylde maven med lige dele næring, 

vand og “luft”. 

Derfor bør man ikke kun af 

kropsligt sundhedsmæssige årsager 

sørge for at vende tilbage til 

normalvægt for at undgå diabetes, 

hjerteproblemer, stakåndethed 

og lændesmerter, med efterfølgende 

behov for medicinering 

med alle dens bivirkninger, og en 

lang lidelsesvej. 

Netop i disse år, hvor grønsager 

dyrkes i drivhuse, og kød kommer 

fra industrielt massedyrehold, 

kan man med en ændring af spisevanerne 

opnå mere end blot at 

tabe fedt. Med anvendelse af højkvalitets 

økologiske produkter, 

frem for alt økologisk kød fra produktion, 

hvor dyrene lever naturligt, 

grønsager og salat i rigelige 

mængder, kan man være særdeles 

kreativ i eget køkken. Gennem 

en bevidst anvendelse af næringsmidler 

bliver det lettere at give afkald 

på overfl oden på vejen mod 

en sund, “lettere” livsstil. 


46 

Næste nummer 

Temaer i næste nummer: 

Foder til hovene 

Nu om dage kan de mindste 

detaljer ses gennem et elektronmikroskop. 

Således er det 

muligt at dokumentere fodringens 

indfl ydelse på hovhornet 

og erkende forskelle. 

Et tysk-polsk videnskabeligt 

team har fodret hopper med 

en dårlig hovkvalitet. Resultaterne 

er overraskende. 

Ingen appetit - 

når 

maven trykker 

Mavesår er ikke udelukkende 

et resultat af en usund livsførelse 

hos stressede ledere. Fejl 

ved fodring og fysiske forhold 

samt medikamenter går også 

ud over hestens mave. Ofte 

fører det til mavesår. Studier 

har vist, at hvert andet føl og 

hver anden turneringshest 

lider af mavesår. Hos væddeløbsheste 

er tallene endnu 

mere dramatiske - her drejer 

det sig om næsten alle heste 

(93%). 

Russiske granater 

Ginseng regnes for et middel, 

der er godt for alt. I det asiatiske 

område har man i mere 

end 2000 år sværget til Ginseng, 

der oprindeligt var forbeholdt 

konger og blev vejet 

op mod guld. Som styrkende 

middel frem for alt til at øge 

den fysiske og mentale præstationsevne 

hos ældre individer 

har taigaroden skabt sit 

renommé. 

Stærk 

til bindevævet 

Silicium hører til et af de hyppigst 

forekommende mineraler 

på jorden. I uorganisk form 

fi ndes det i fx kiselgur eller 

ædelsten. Men udnyttelsen er 

et spørgsmål. I organisk form 

bliver det imidlertid lettere 

optaget i kroppen og forebygger 

mangelsymptomer som 

vækstforstyrrelser, hudsygdomme 

samt hov- og hårproblemer. 

Kolofon 

Futter Journal 

Magasin for 

det ansvarsbevidste hestehold 

Nr. 16 

Udgiver: 

Nutritiva 

Forening til fremme og udvikling 

af ernæringskoncepter og naturhelbredelse 

til forbedring af 

sundheden hos menneske, dyr og 

planter e.V. 

61137 Schöneck 

Idé 

Karl Möller 


Chefredaktion 


(V.i.S.d.P.) 

+49 06222 99020 

Redaktion 

Dr. Eberhard Moll 

Sarai Fauerback 

Daniela Haas 

Cordula Becker 

Dr. Thomas Möllring 

Dr. Krzysztof Marycz 

Christiane Slawik 

Christine Bauer 

Karl Möller 

Dr. Christina Paulson 

Konsulent 

Christine Bauer 

Layout 

Kal Möller 

Titelfoto 

Guido Recki 

Fotos 

Recki, Slawik, Dr,. Paulson, 

Möller, Hofacker, Kumpf) 

Onlineudgave 

www.futterjournal.de 

www.hippolyt.dk/futterjournal 

Annoncer 

Stefan Krug 

Tryk 

Druckkollektiv Giessen 

Forlag 

moeller.de 

Nahrungsberg 16a 

35390 Giessen 

moeller@moeller.de

Alpeforlandet i fodersækken! 

Råvaren til PreAlpin ® dyrkes i 

det bayerske alpeforland. Umiddelbart 

efter afhøstning af græsset, 

der består af en lang række 

græsser og urter, køres græsset til 

tørring. Den skånsomme varmlufttørring 

betyder, at alle mineraler, 

nærings- og vitalstoffer bevares 

langt bedre end ved konventionel 

marktørring eller wrapning. Efter 

PreAlpin Senior 

PreAlpin Wiesencobs 

tørring snittes høet groft og presses 

til cobs eller til PreAlpin ® . Alle 

PreAlpin ® produkter har en meget 

tydelig hø-struktur, og de udgør et 

optimalt grundfoder til hesten. 

Det naturligste foder til hes ten 

er græs, og en stor artsvariation 

på græsningsarealerne er meget 

vigtig. Hver enkelt planteart har sit 

PreAlpin Aspero 

PreAlpin Wiesenflakes 

eget specifi kke indhold af essentielle 

mineraler, spor stoffer, ami - 

no syrer, vitaminer og se kun dære 

plantestoffer. 

En afbalanceret blanding af overgræsser, 

undergræsser og urter 

understøtter derfor både sundhed 

og præstationsevne. 

Fordele 

ved grovfoderet: 

St. Hippolyt Danmark k A/S · Øgelundvej Ø l d j 7 · Blåhøj Blåh · DK-7330 Brande 

Tlf. +45 7020 5344 · Fax +45 7534 5311 · hippolyt@hippolyt.dk · www.hippolyt.dk 

Åbningstider: Mandag-torsdag 08.00 - 16.00 · fredag 08.00 - 15.00 

over 60 forskellige 

urter og græsser 

høj ernæringsmæssig 

kvalitet 

støvfri og uden svampetoksiner 

gør det velegnet 

også til allergiske og syge 

heste 

rent naturprodukt uden 

konserverings- og 

tilsætningsstoffer 

letfordøjelig 

let at dosere 

lavt fruktanindhold 

nnæsten 

n æs æste te 

ssti 

stivelsesfri 

s ti tive ve v l 

k kkan 

gives tørt 

el eller opblødt 

i v vvand 

PreAlpin Compact


Vækst, kvalitet og styrke af hov hornet hænger 

snævert sammen med ernæringen. 

Hos hesten spiller en velfungerende fordøjelse 

en altafgørende rolle for kroppens egen biotinsyntese. 

Ungulat er en afbalanceret blanding af biotin, 

keratindannende aminosyrer, mikro næringsstoffer 

med høj biotilgængelighed, specialgær samt 

utallige andre spændende vitalstoffer. 

Smedens ultimative foder - tilskud.

Lille stik - stor virkning Råfibre Bedre fodring - giver ... - St. Hippolyt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?