Gødskning af vintersæd

Vækst og Viden
Set i marken
Et eksempel på at store mængder nedbør i forbindelse
med tøvejr kan forårsage erosion af
jorden.
Det er derfor vigtigt, at der på sådanne arealer
ikke bliver kørt gylle ud på den frosne jord. Det
er heldigvis ikke tilfældet her, men hellere undlade
gyllekørsel end løbe en risiko.
Birk Centerpark 24
7400 Herning
9629 6666
Nummer 2 5. marts 2012
I dette nummer…. side
Set i marken 1
Hvede– og rugmarken hos
Morten Bjerre 2
Gylleanalyser 3
Gødskning af vintersæd 4
Forårsklargøring af sprøjten 7
Sprøjteteknik 9
Additiver 11
Syn af sprøjter 12
25 m beskyttelseszoner 13
Strategi for ukrudtsbekæmpelse 14
Udvalgte bekæmpelsesforslag 17
Bekæmpelse af ukrudt i frøgræs 18
Udbringning af gylle til fodergræs 19
Nupark 47
7500 Holstebro

Side 2
Hvede- og rugmarken hos Morten Bjerre
Så er væksten i gang! Især
rugmarken (billedet) har hurtigt
fået grøn farve over jorden
og friske hvide rodspirer
under jorden.
I skrivende stund (onsdag d.
23) er der op til 2 cm lange
spirer på de kraftigste skud.
Imponerende i betragtning
af, at jorden på dette tidspunkt
kun har været optøet
en uges tid .
I hvedemarken er væksten endnu ikke så godt i
gang.
Rugmarken med ca. 2 cm lange rodspirer d. 23/2
I hvedemarken går det lidt langsommere,
også fordi det er en lidt kraftigere jord, der
som det ses, afdræner langsommere. Over
jorden er der endnu kun lidt frisk grønt at se,
men også her er rødderne begyndt at skyde,
så der er liv!
Morten regner med som det første,
når han kan færdes der, at
sprøjte marken med mangan, som
den i øvrigt ikke fik i efteråret.
Mangantypen er mangannitrat.
Morten har egentlig ikke noget
imod pulvermangan, der er noget
billigere. Det er mest et tålmodighedsspørgsmål,
siger han: Flydende
mangan skal man blot fylde
på uden at holde øje med, hvordan
det opløses undervejs, det
passer mig rigtig fint.

Indholdet af næringsstoffer afviger ofte i
forhold til det som normerne foreskriver.
Derfor kan der være stor fordel i at få foretaget
analyse af gyllen for at kunne gøde optimalt.
Udtagning
Gylle prøverne skal udtages korrekt – ellers er
der alt for stor usikkerhed på resultatet, da prøven
skal være repræsentativ for en stor mængde
i gylletanken. Der er langt større usikkerhed
på resultatet i forbindelse med udtagningen end
på resultatet af selve analysen.
Hvis det er muligt, giver en velomrørt gylle det
mest repræsentative resultat. Der udtages flere
delprøver i en spand. Gyllen i spanden blandes
grundigt og der udtages en prøve til laboratoriet.
I praksis vil prøven oftest skulle udtages inden
omrøringen begyndes. I det tilfælde skal
prøves udtages mindst ½ meter under flydelaget.
Det kan gøres på følgende måde:
• Montér prøveflasken på en lang stang.
• Fastgør en snor på prøveflaskens låg.
• Montér låget løst på prøveflasken.
• Flasken nedsænkes til mindst ½ meter
under flydelaget.
• Låget trækkes af flasken, som fyldes med
gylle fra den valgte dybde.
Brug allerhelst en beholder, der er beregnet til
gylle – sådan en kan fås ved henvendelse på
Planteavlskontoret og lad den være 4/5 fuld, så
der er plads til gasudvikling.
Grundig omrøring af gyllen er især vigtigt for
præcis analyse af indhold for fosfor, totalkvæl-
Gylleanalyser
stof og tørstof. Ammoniumkvælstof og kalium er
mere ensartet fordelt i gyllen uanset, at den ikke
er omrørt. Er man derfor hovedsagligt interesseret
i indholdet af ammoniumkvælstof kan prøven
udtages uden forudgående omrøring.
Laboratorier
Der er to danske laboratorier, som udbyder
analyser af husdyrgødning.
Gylleprøverne skal ledsages af en følgeseddel
med kontaktoplysninger og oplysning om den
ønskede analysetype, og kan afleveres direkte
hos laboratorierne eller på Planteavlskontoret.
Hvordan bruges gylleanalyserne
Ved handel med gylle kan det være en god idé
at kende det præcise indhold af næringsstofferne.
Det kan også være en god idé at justere
gødningsplanen efter gyllens konkrete indhold
for at sikre, at der tilføres de næringsstoffer,
som afgrøden var tiltænkt i gødningsplanen. Til
det formål er analyser af gyllen et vigtigt redskab.
Inden gylleprøven udtages, kan det være en
fordel at blive enig gyllemodtager og gylleafgiver
imellem, hvordan resultater skal håndteres.
En gylleafgiver er dog forpligtet til at bruge de
givne normer for total kvælstofproduktion for
den type besætning han nu har.
I gødningsregnskabet kan man ikke anvende
gødningsanalyser som dokumentation for bedriftens
samlede kvælstofmængde. Hvis man vil
korrigere den samlede kvælstofmængde i gødningsplanen,
kræves der dokumentation for afvigende
fodrings- eller produktionsniveau i forhold
til normerne.
Laboratorium Metode Svartid, arbejdsdage Pris Kontakt, tlf. nr.
Eurofins Kemisk 10 450-800 kr *) 76 60 42 42
OK Laboratorium Kemisk 2 450-800 kr *) 86 60 08 60
*) Laboratorierne udbyder flere analysepakker, afhængig af hvor mange informationer, der er behov for.
Side 3

Gylle
Nu har vi 1. marts, og jorden er ved at være
tøet op efter den kortvarige frostperiode,
hvor temperaturen dog var helt nede på -20
grader visse steder i området. Gyllebeholderne
er ved at være godt fyldte adskillige
steder. Nogle ejendomme har endda lejet/
udlejet gyllebeholdere og har flyttet det rundt
for ikke at køre det ud på frosten. Lige nu
kan det så til gengæld være svært at færdes
i markerne pga. fugt.
De marker der kommer først i vækst (oftest
vinterbyg og vinterraps) har det største behov
for at få gylle tidligt. Indtil 1. april bør gyllen
udbringes i mindre mængder, således at
opbevaringskapaciteten slår til.
Efter 1. april udbringes resten af gyllen så
snart tiden, vejret og føret er til det. Er marken
afdrænet og tør, og der er udsigt til gyllevejr
i begyndelsen af april, er der ingen
grund til at vente med udbringning. Bring ikke
gylle ud ved udsigt til nattefrost, det kan
svide planterne ganske meget og der er i
øvrigt også høj risiko for ammoniakfordampning.
Vær opmærksom på følgende:
Brug velomrørt gylle.
Bestem kvælstofindholdet i gyllen ved analyse.
Undgå så vidt muligt udkørsel før nattefrost.
Undgå om muligt udkørsel på meget tør
jord og meget våd jord.
Undgå udkørsel om eftermiddagen, hvis
jorden er opvarmet af en høj solindstråling,
og jorden ikke er dækket af et tæt
afgrødedække.
Udbringning om natten eller tidlig morgen
i varme perioder reducerer ammoniakfordampningen
meget i forhold til udbringning
om dagen.
Undgå for store overlapninger og slanger
som ”løber sammen”.
Hav kørselsdiciplin i marken. Kør så lidt i
marken som muligt, det er bedre at køre
flere i samme spor, end at lave flere spor.
Supplerende handelsgødning med svovl
udbringes i sidste halvdel af marts.
Side 4
Gødskning af vintersæd
Gyllevejr = køligt, stille og overskyet vejr!
Kvælstofvirkning ved udkørsel af gylle, ved
forskellige forhold, kan svinge op til 20%:
Gylletype Slangeudlagt Nedfældet
Svinegylle 65 70
Kvæggylle 45 55
Afgasset gylle 75 75
Tabel 1: De normalt forventede markeffekter
af svinegylle, afgasset gylle og kvæggylle i
vintersæd.
Korrektioner i forhold til ovenstående markeffekter
af udbragt gylle:
Ved meget tør/meget våd jord, temperatur
over 15 grader C, sol, blæst og lav luftfugtighed
fratrækkes 10 enheder fra værdierne i
ovenstående tabel.
Ved 5-10 mm regn inden for det næste døgn,
overskyet/diset vejr med rolige vindforhold
tillægges 10 enheder til værdierne i ovenstående
tabel.

Gødskning af vintersæd - fortsat
Handelsgødning
Der er først behov for gødskning om foråret, når
væksten er gået i gang omkring marts måned.
Er jorden våd, bør man vente med udkørsel for
ikke at risikere strukturskade og tab af gødning.
Det er vigtigt, at der anvendes gødninger med
en lille risiko for tab af kvælstof ved fordampning.
Tab som følge af ammoniakfordampning
er minimal ved anvendelse af nitrat- og ammoniumholdige
gødninger Derimod kan tabet af ammoniak
ved anvendelse af urea og flydende
gødninger være stort, især ved tørre og varme
forhold.
Der er størst behov for tidlig tilførsel i svage
marker, hvor planterne ikke har busket sig tilstrækkelig.
I kraftige marker stiger tilbøjeligheden
til lejesæd ved tidlig udbringning af større
mængder kvælstof. På JB 1og 3 jorde bør der
ikke udbringes mere end 40 kg kvælstof i marts
af hensyn til risikoen for udvaskning.
Handelsgødningen bør tildeles som vist i nedenstående
tabel 2.
Hvis der anvendes gylle på arealet kan den enten
erstatte første tildeling i marts eller anden
tildeling i april, mens den supplerende handelsgødning
tildeles ”omvendt”. Som nævnt i ovenstående
afsnit bør supplerende handelsgødning
med svovl udbringes i sidste halvdel af marts,
når der tildeles gylle i marken tidligt.
Mangan
Har man marker, som gang på gang viser tegn
på manganmangel i vintersæden, er det en god
ide at anvende svovlsur ammoniak (NS 21-24)
ved den første gødskning af vintersæden.
Svovlsur ammoniak kan forbedre tilgængeligheden
af mangan i jorden. Der skal stadig suppleres
med udsprøjtning af mangan. Et alternativ til
anvendelse af svolvsur ammoniak er coating af
gødning med manganholdige midler.
Der findes flydende manganmidler på markedet,
som er de letteste at håndtere, og som ikke krystaliserer
i marksprøjten. Men mangansulfat
findes stadigvæk i alle grovvareforretninger, og
er som regel den billigste mangankilde til marken.
Nogle har problemer med bundfældning i
marksprøjtens tank, mens andre aldrig har problemer
med dette. Men husk, at der skal tilsættes
spredeklæbemiddel, og der er meget forskel
på priserne hos de forskellige grovvareforretninger.
Afgrøde Delt gødskning Gødskning på én gang
Første tilførsel 1)
Anden tilførsel
Vinterhvede Begyndende vækst (40-80 kg/ha) Sidst i april Midt i april
Vinterbyg Begyndende vækst (40-80 kg/ha) Midt i april Først i april
Vinterrug Begyndende vækst (40-80 kg/ha) Sidst i april Sidst i april
Vintertriticale Begyndende vækst (40-80 kg/ha) Først i maj Ca. 1. maj
Vinterraps Begyndende vækst (80 kg/ha) Midt i april Først i marts
Tabel 2: Tidspunkter for tilførsel af kvælstof i handelsgødning. Tallet i parentes angiver, hvor meget
kvælstof, der anbefales udbragt første gang.
Side 5

Side 6
Gødskning af vintersæd - fortsat
Strategi i marken
Udsprøjtning af mangan skal foretages, lige før
eller når afgrøden begynder at lide af mangan
mangel, da den har ringe evne til at flytte mangan
rundt i planten. Dette er for vintersæds vedkommende
ved 3 blad-stadiet og så 2-3 uger
senere. Det hjælper ikke at nøjes med én stor
dosis pga. den ringe evne til at fordele mangan
rundt i planten til nye blade. Optagelsen af mangan
er bedst ved 15 grader C og ved en høj luftfugtighed.
I perioder med solskin sikres dette
ved udsprøjtning tidlig morgen. På dage med en
meget høj luftfugtighed og lav lysintensitet opnås
den bedste effekt ved udsprøjtning i løbet af
dagtimerne, mens sene aften- og morgen
sprøjtninger bør undgås. Ved udsigt til nattefrost
bør der ikke udsprøjtes mangan, da det kan give
alvorlige svidninger på planterne. Sprøjt kun
på optøede planter.
Eksempel på manganmangel
Husk altid at ringe rundt
og undersøg priser
før du bestiller noget,
uanset typen af mangangødning.

Forårsklargøring af sprøjte og sprøjtefører
Mens du med længsel venter på foråret og måske
går utålmodig rundt om såsættet i maskinhuset,
er det vigtigt ikke at overse marksprøjten.
Samtidigt kan en ordentlig klargøring medvirke
til at give det bedste sprøjteresultat med mindst
muligt forbrug af kemikalier.
Det er også nu, der skal være monteret rengøringsudstyr
og kemikaliefyldeudstyr på de
fleste sprøjter. Ligesom alle, der sprøjter,
skal være i besiddelse af enten sprøjtebevis
eller sprøjtecertifikat. For forsat at være gyldig
skal der hvert 4. år gennemføres et opfølgningskursus.
En dårligt vinterklargjort sprøjte kan let ødelægges
af vinterens frost. Derfor bør det første,
man gør om foråret, være at fylde rent vand på
sprøjten og tjekke, om der er sket frostsprængninger
i løbet af vinteren. Det er ikke nogen rar
oplevelse først at opdage dette, hvis man har
fyldt sprøjten op med kemikalier og er kørt i
marken.
Manometer
Hvis du ikke bruger computer til måling af trykket,
men stadig benytter et manometer er det
vigtig at kontrollere, om den viser det korrekte
tryk. Det kan gøres ved at montere en ny dyse
af kendt størrelse, sætte tryk på bommen og
opsamle vandet fra dysen i ét minut i en målekande.
Hvis dyseydelsen svarer til oplysningerne
i dysetabellen eller på drejeskiven, tyder det
på, at manometeret viser korrekt. Man bør gentage
processen ved et par andre tryk. Ifølge
plantedirektoratets test har halvdelen af alle manometre
en fejlvisning. Er der en afvigelse, kan
man udskifte manometeret med et nyt, som i
øvrigt også bør tjekkes.
Tæthed
Trykket bør hæves til ca. 7 bar for at kontrollere
for utætheder. Hvis der viser sig dryp eller direkte
vandstråler på utilsigtede steder, skal fejlen
udbedres. Det kan være en simpel stramning af
omløbere eller udskiftning af pakninger.
Pumpe
Pumpen skal kunne levere væske nok til både
dyser og omrøring i tanken. Tanken fyldes halvt
op med rent vand. Ved at anvende de største
dyser og tryk, man vil bruge i sæsonen, og lade
kraftoverføringen køre 540 omdr./minut, kan
man se, om der er god cirkulation i sprøjtevæsken.
Dermed kan man vurdere, om pumpen
har tilstrækkelig ydelse. Hvis der stiger luftbobler
op gennem vandet, tyder det på en utæthed
på pumpens sugeside. Fejlen ligger ofte i pakningen
(O-ringen) ved sugefilteret.
Side 7

Side 8
Forårsklargøring af sprøjte og sprøjtefører - fortsat
Dyser
Dyserne bør tjekkes ved først at se på sprøjteviften.
Den bør være ensartet og uden striber.
En skæv vifte kan skyldes en delvist tilstoppet
dyse. Herefter tjekkes dyserne enkeltvis
med målekande. Har man travlt, kan
man tjekke her tredje dyse. Hvis afvigelsen
fra blot én af dyserne ligger uden for +/-
5 pct. af gennemsnitsydelsen, bør alle dyser
skiftes. Det samme bør ske, hvis blot én af
dyserne overskrider ydelsen i dysetabellen
med mere end 15 pct.
Ved 3 bar er ydelsen i l/min 4/10 gange nummeret
på Iso-dyse. Dvs. dyse 020 skal yde
0,8 l/min v. 3 bar osv. Ingen dyser må dryppe.
Dryppende dyser kan skyldes selve nondryp-ventilerne,
men kan også være en slidt
pakning ved hovedhanen.
Sprøjtebommen
Sprøjtebommen må ikke være ledløs eller
hænge med yderenderne. Ifølge de krav, der
stilles ved Plantedirektoratets test af sprøjter,
må enderne af bommen ikke være mere end
10 cm lavere end midten af bommen. En
sprøjtebom kan som regel strammes op med
almindeligt værktøj
En bom, der kan svinge frem og tilbage, er
ensbetydende med risiko for en meget dårlig
væskefordeling. Derfor bør leddene om muligt
strammes op, men ikke mere, end at trapezophænget
frit kan bevæges.
Slangerne skal sidde hensigtsmæssig og må
ikke hænge ned i sprøjteviften.
Smøring
Alle bevægelige dele lige fra kraftoverføringsaksel
til bomophæng og afvigeled smøres
i henhold til brugsanvisningen.
Hastighed
Traktorens hastighed er lige så vigtig som
manometer og dyser for at sikre den korrekte
dosering. Derfor bør man også kontrollere
traktorens speedometer. Det gøres ved at
køre en bestemt strækning - f.eks. 100 m og
måle tiden med stopur.
Ved at bruge nedenstående formel, kan man
beregne hastigheden:
Hastighed (km/time) =
Strækning (m) * 3,6
Tid (sekunder)
Afslutning
Ved at bruge lidt tid på en god klargøring,
har man de bedste muligheder for at kunne
udføre et tilfredsstillende sprøjtearbejde med
færrest mulige driftsstop og med mindst mulig
brug af kemikalier.
Effekt af vandrette bombevægelser efter udbringning af flydende gødning. Foto: Brian Knight, UK

Mange forhold har indflydelse på, om der opnås
en tilfredsstillende effekt i marken af en given
sprøjtning.
Størst betydning for veludført sprøjtearbejde har
naturligvis valg af det rette middel. Som det
fremgår af afsnittet, er dyser, tryk og vandmængde
tæt forbundet med at kunne behandle
på det rette tidspunkt. Betydningen af dyser og
vand er derfor i praksis større end ifølge figuren
nedenfor:
Fig 1. Traditionel opfattelse af forskellige faktorers
betydning for resultatet af en sprøjtning
Ifølge figur 1 kan ca. 20 % af effekten tillægges
timing. Gå efter den bedste dag at behandle
skadegøreren på i forhold til dennes udvikling.
Vælg en sprøjteteknik der gør det muligt
at behandle tæt på det optimale.
Den optimale timing er:
Sprøjteteknik
Dyser og vand
Bomvariation
Timing
Middel og dosis
• Mod ukrudt: små planter (hvis der bruges
midler med kun bladeffekt skal ukrudtet dog
være spiret frem). Morgensprøjtning er typisk
10-20 % bedre end behandling senere
på dagen. Dug kan dog drille, men afløb kan
for de fleste midler modvirkes ved brug af lav
vandmængde og evt. additiver.
• For svampe: Behandl så tæt på smittetidspunktet
som muligt: Næsten alle de tilgængelige
midler bekæmper svampe bedst i
inkubationstiden, dvs. fra smitte er sket indtil
symptomerne bryder ud. Svampemidler er ret
upåvirkede af sprøjtetidspunktet på dagen.
Undgå dog stærk sol og temperaturer over
ca. 25 grader.
Figur 2 viser, hvad man har fået ud af at behandle
mod septoria i hvede på forskellige
tidspunkter i forhold til smitte. Bemærk, at
man ved udskydelse af behandling selv ved
at fordoble dosis til 1,5 l/ha har opnået væsentlig
mindre nettomerudbytte end med
0,75 l/ha rettidigt. Tankevækkende i forhold
til de kommende afgifter og deraf dyrere
midler…
• For skadedyr: Behandl, når de anbefalede
skadetærskler er overskredet. Som for
svampemidlerne: undgå stærk sol og høje
temperaturer.
Døgnprognoser for nedbør og vindhastighed
kan findes på www.planteinfo.dk og
www.dmi.dk, eller www.yr.no hvor man vælger
data for det område, som passer bedst til bedriftens
placering.
Fig 2. Betydning af timing og dosis for septoriabekæmpelse.
Bemærk, at senere behandling (rød og blå søjle)
selv ikke med dobbelt dosis har kunnet måle
sig med optimal tidspunkt (grøn søjle).
Side 9

Bom stabilitet regnes ansvarlig for omkring
20 % af effekten. Tilbage til dyser og vandmængde
er der ifølge fig 1 kun ca. 10 %. Betydningen
vil i praksis være højere, idet man
med optimale kombinationer af dråbestørrelser
og vandmængder kan skaffe sig
flere sprøjtetimer og dermed bedre timing.
Valg af dyser og vandmængder (v. konventionelle
sprøjter)
Forslag til dyser i triplet dyseholder
Der er flere løsninger på, hvilke dyser man
kan vælge. Det er dog vigtig, at den dyse,
der vælges for at kunne sprøjte under ugunstige
vindforhold, skal have samme størrelse,
som en af de andre, så der hurtig kan skiftes
mellem dyserne. Bemærk, at der ikke er
fladsprededyser i forslagene. De er ”dømt
ude” på grund af for stor afdriftsrisiko.
1: Lavdriftdyse 015 (grøn)
Vandmængde min. 100 l/ha. Hvor sprøjteforholdene
er gode, og der ikke er krav om
dækning af stor bladmasse eller nedtrængning
i stor bladmasse. Til f.eks. tidlige
ukrudtssprøjtninger og kvik før høst.
2: Lavdriftdyse 020 (gul), 025 (lilla)
eller 030 (blå)
Vandmængde 150-250 l/ha. 020-dysen kan
bruges til de fleste opgaver i korn. Kører
man normalt hurtigere end 6-7 km/t, vælges
nr. 025 eller 030 030-dysen er bedst
egnet til sprøjtninger i højt korn, og andre
behandlinger, der kræver god nedtrængning:
mod tidsler, eller lus i vårbyg. Kun vinklede
030-dyser er egnet til behandling mod mindre
ukrudt. Vinkling modvirker, især for græsukrudt,
den dårligere dækningsgrad ved de
grove dråber.
3: Kompakt luftinjektionsdyse (minidrift)
020, 025 eller 030
Ved sprøjtning i (for) meget vind samt ved
sene (minidrift) svampesprøjtninger i korn
med delsystemiske midler, hvor dækning af
hele afgrøden ikke er afgørende. Kun helt
undtagelsesvis, hvor timingen for behandlingen
er tæt på overskredet, og det blæser,
bør 030-dysen anvendes mod mindre ukrudt,
da dækningsgraden vil blive dårlig.
Side 10
Sprøjteteknik - fortsat
Vandmængder
Alle vil selvfølgelig helst køre med lav vandmængde,
så man får en høj kapacitet. Jo
større krav til dækning af bladmassen, eller
til nedtrængning i en høj afgrøde, jo mere
vand skal der bruges. Til følgende sprøjtninger
anbefales derfor ”høj vandmængde”,
omkring 200 l/ha vand for konventionelle
sprøjter:
• tidsler i korn
• bladlus i vårbyg
• kartoffelskimmel,
• svampe i raps under blomstring eller i korn
hvis hele bladmassen skal behandles.
Der er ved brug af alle dyser mulighed for at
variere vandmængden via forskellig tryk og
kørehastighed. Trykket skal holde sig i intervallet
2-4 bar. Højere tryk giver for meget
vinddrift. Kørehastigheden bør normalt ikke
overstige 8-10 km/t. Kun til sene, opfølgende
svampebehandlinger i korn kan man satse
på omkr.12 km/t, forudsat rolig bom og jævne
marker.
I forsøg fra 2011 ved Gefion var der god effekt
af svampebehandlingen udført ved 12
km/t mens der ved 18 km/t var dårligere (dog
ikke statistisk sikker) effekt. I denne situation
er dækningsgraden eller nedtrængningen
ikke vigtig, fordi svampemidlet er delsystemisk,
og fordi det er behandling af faneblad +
aks, der er betydende for udbyttet. For at styre
sprøjtedouchen ved høje hastigheder, og
deraf meget vind, skal der bruges store dråber,
f. eks. dyse 030.

Nyere additiver og anden kemi
Normalt menes med additiver enten
• Olier, der øger indtrængningen af et middel eller
• Sprede-klæbemidler, der nedsætter overbladespændingen
og dermed øger dækningsgraden
af midlet.
• Salt eller syre, der kan ophæve effekten af
hårdt vand (som f.eks. svovlsur ammoniak til
glyphosat).
De senere år er der kommet en del nye additiver i
handlen: NovoBalance og SparyPlus indeholder
bl.a. syrer. Det er kendt at en del sprøjtemidler
bliver ustabile og nedbrydes, hvis de henstår
i hårdt vand med højt pH. Det gælder f.
eks.
• Agil
• Cerone,
• Betanal-midler,
• Fusilade Max,
• Goltix
• Starane-midler
• Primera Super, Foxtrot
• mange pyrethorider, især Mavrik.
Er pH over 7, og man har en færdig blanding med
et af disse midler til at stå over, vil det være fornuftigt
at tilsætte syre. Vil man ikke investere i phmeter
til måling af ph, kan papirstrimler med phafhængig
farveskala købes i visse materialistforretninger.
Vi ved, at tilsætning af 50-100 g citronsyre pr.
100 l vand øger stabiliteten ved henstand af disse
midler (hvis der er solobor i blandingen skal der
nærmere 150 g/100 l til). Sandsynligvis er effekten
tilsvarende af NovoBalance og SprayPlus.
NovoBalance angives desuden at kunne modvirke
effekt af hårdt vand. Hårdt vand hæmmer
effekten af f.eks. Glyphosat, ethofumesat
(Ethofol og Ethosan), Pirimor og MCPA. I forsøg
har både citronsyre og svovlsur ammoniak
øget virkningen af glyphosat i hårdt vand. Der er
ikke fundet forsøg, der viser at NovoBalance
og SprayPlus er bedre til at modvirke effekten
af hårdt eller basisk vand end citronsyre eller
svovlsur ammoniak.
Til de fleste af ”SU”-, eller ”minimidlerne”
skal man ikke tilsætte syre, da disse midler
nedbrydes hurtigst i surt miljø: Lexus og Primus
er dog undtagelser. Det har været antaget, at tilsætning
af (surt) mangansulfat ville hindre SUmidlerne
i at blive opløst, evt. nedbryde dem.
Derfor skulle man i stedet bruge det noget dyrere
og meget mindre koncentrerede manganchelat.
Målinger har dog vist, at pH nærmest ikke falder
ved almindeligt brugte doseringer af mangansulfat,
og virkningen på ukrudtsmidlet anses derfor
tilsvarende for minimal.
Aventrol, Spodnam og Pod-stik er midler mod
opspringende skulper i raps. Midlerne danner en
fin film på skulperne, der deraf bliver mindre porøse
i høst. Forsøgsresultaterne er ikke særligt
sikre, og midlerne kan ikke anbefales på det foreliggende
grundlag.
Som det ses af eksemplet med mangansulfattilsætning
til SU-midler, er logiske
”tommelfingerregler” ikke altid tilstrækkelig til at
gennemskue virkningen af additiver. Gå derfor
efter det, der er afprøvet uvildigt, f.eks. via Videncentrets
forsøgsvirksomhed. ”Det andet” er i
bedste fald spild af penge, i værste fald tab af
effekt.
Fig. 3: Drikkevandets hårdhedsgrad i Danmark.
Skumdæmpere
Vi hører i stigende omfang om problemer med
skumning, når der påfyldes kemikalier. Skumdæmpere
– de fleste indeholdende silikone,
mindsker problemet betydeligt. Vi har ingen data
omkring skumdæmpernes eventuelle påvirkning
af effekten af planteværnsmidlerne. Skumning
kan i øvrigt ofte mindskes ved ikke-kemiske foranstaltninger:
• Start tidligst kemikaliepåfyldningen, når sprøjten
er ¼ fuld af vand.
• Undgå at returvæske løber ud over overfladen
af sprøjtevæsken i tanken.
• Juster evt. omdrejninger for indgang fra præparatfyldeudstyr,
så der tildeles jævnt.
Side 11

Syn af marksprøjter
- hvad venter der forude?
Side 12
Nye regler for syn af sprøjter på vej...
I henhold til EU’s rammedirektiv om bæredygtig
anvendelse af pesticider skal alle
sprøjter med tank større end 25 liter gennemgå
et syn og godkendes mindst hvert 5.
år frem til 2020, hvorefter sprøjten skal til syn
mindst hvert 3. år. Senest den 26. november
2016 skal medlemsstaterne sørge for, at der
er gennemført en inspektion af sprøjten
mindst én gang. Efter denne dato må kun
pesticidudbringningsudstyr, der ved inspektionen
er fundet at være i orden, være i professionel
brug. De nærmere regler herfor,
herunder hvordan en autorisationsordning for
synsvirksomheder gennemføres er ikke på
plads p.t.
Funktionstesten som den foregår p.t. ved
plantedirektoratets kontrolbesøg
Eftersynene gennemføres i sprøjtesæsonen,
det vil sige fra april til september. Eftersynet
afsluttes på stedet ved, at kontrolløren udleverer
en kopi af rapporten med funktionstestens
resultat, så ejeren af sprøjten bagefter
har mulighed for at få rettet eventuelle fejl,
som er konstateret ved den udførte funktionstest
af udstyret.
Hvad testes der for efter de
nuværende regler?
Sprøjterne bliver efter gældende regler testet
for kvaliteten af spredebillede, manometer,
dyser, rør, slangeforbindelser, tank, pumpe,
samt bom og armatur. Spredebillede, rør,
slangeforbindelser, tank, pumpe, bom og
armatur testes visuelt. Manometer testes for
afvigelser ved fra 1 til 5 bar samt ved 6 bar.
Dyser testes mod afvigelser fra sprøjtens
gennemsnit (må ikke være over 8 %) og for
afvigelser fra tabelværdier (må ikke være
over 15 %).
Fejl på 70 % af sprøjterne
Fra 1996 og frem til 2003 viser plantedirektoratets
statistik, at andelen af fejlbehæftede
sprøjter har været faldende fra godt og vel
tre fjerdedele til to tredjedele. Fra 2002 og
frem til 2006, har antallet af sprøjter med fejl
ligget og svinget omkring et niveau på ca. 70
%.
Fordelingen på fejltyper
Spredebillede ca. 15 %
Rør, slanger, tank og pumpe ca. 27 %
Bom ca. 30 %
Armatur ca. 45 %
Manometer 1 - 5 bar ca. 57 %
Manometer 6 bar ca. 16 %
Dyser i forhold til gennemsnit ca. 40 %
Dyser i forhold til tabelværdi ca. 30 %
Klargør sprøjten allerede nu
Som det fremgår, er 70 % af sprøjterne altså
behæftet med fejl, der skal udbedres. Fejl
der alt efter type kan påvirke sprøjteresultater
negativt og/eller medføre negative miljøpåvirkninger.
Så tjek din sprøjte før kontrolløren
og få allerede nu udbytte af evt. fejlrettelser.

25 m beskyttelseszoner omkring almene vandingsanlæg
Jf. loven om Grøn Vækst fremgår det, at der fra
den 1. august 2011 ikke mere må anvendes pesticider,
dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige
og offentlige formål inden for en radius
på 25 m fra et vandindvindingsanlæg, der
indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.
Med ”almene” menes anlæg der forsyner
10 eller flere ejendomme.
Arealinddragelse
Dette betyder i praksis, at hvor der er i dag er
udlagt en 10 meter fysisk sikringszone/
fredningsbælte (= 314 m 2 ), suppleres denne
med et yderligere 15 meter pesticid-, dyrknings-
og gødskningsfrit område (= 1649 m 2 ).
Kompensation
Som kompensation for disse dyrkningsrestriktioner
skal de almene vandforsyningsanlæg udbetale
en årlig godtgørelse på 429 kr. (=2600kr/
ha) pr. vandindvindingsanlæg til den grundejer,
som er omfattet af kravet om en beskyttelseszone.
Udbetalingen forudsætter, at den, der er
omfattet, senest den 1. september 2012 har
fremsat krav om godtgørelse over for det almene
vandforsyningsanlæg. Kravet skal fremsættes
skriftligt og skal indeholde en angivelse af
navn, adresse, ejerlav, matrikelnummer og antallet
af vandindvindingsanlæg, der er omfattet
af kravet.
Almene vandværker, der har en indvindingsboring,
der opfylder disse kriterier, bør således
snarest informere berørte grundejere
(landmænd) om indvindingsboringens placering,
zonens dækningsområde samt restriktionerne i
anvendelse af området.
Side 13

Strategi for ukrudsbekæmpelse i vintersæd om foråret
Den supplerende forårsbekæmpelse retter
sig primært mod at undgå opformering
af ukrudt og forhindre høstbesvær. Hvis
der ikke er bekæmpet ukrudt om efteråret,
eller græsukrudtet er et problem, bør der
sprøjtes i første halvdel af april.
Hvor der er efterårssprøjtet, er det vigtig at
vente til væksten er kommet i gang, og derefter
vurdere behovet for opfølgning. Hvor der
ikke blev sprøjtet i efteråret, bør markerne
vurderes sidst i marts eller først i april, når
ukrudtet er i begyndende vækst, så du er klar
til at rykke ud i første halvdel af april, når der
er nyvækst at sprøjte på. Det er nødvendigt
at undersøge forekomsten af ukrudt flere steder
i marken. Tjek lavninger og foragre for
sig, måske er det kun i disse, der er behov
for opfølgning.
Bedst effekt ved tidlig sprøjtning
Mod græs og de fleste arter af tokimbladet
ukrudt opnås bedst effekt ved at sprøjte i
starten af april, mens ukrudtet endnu ikke er
for stort. Forventes der forårsfremspiring af
f.eks. snerlepileurt og hanekro, udsættes
sprøjtetidspunktet, til dette ukrudt er spiret
frem, med mindre der er meget græsukrudt,
som kræver tidlig bekæmpelse for ikke at
koste udbytte.
Side 14
Merudbytter
Størstedelen af merudbyttet for ukrudtsbekæmpelse
opnås ved efterårssprøjtningen.
Den supplerende forårsbekæmpelse retter
sig derfor primært mod at undgå opformering
af ukrudt samt at forhindre høstbesvær.
Overlevende planter af svage konkurrenter
som agerstedmoder, ærenpris og enårig rapgræs
påvirker sjældent udbyttet, når der er
efterårssprøjtet, med mindre afgrøden er
åben. Nogle væksthæmmede planter af disse
arter i bunden af afgrøden, som ikke forventes
at kunne genere høsten, vil være næsten
uden betydning for jordens frøbank.
Rajgræs og almindelig rapgræs vil være
blandt de ukrudtsarter, der ofte vil være utilstrækkeligt
bekæmpet i efteråret. På lavbundsarealer
og nogle sandjorde vil enårig
rapgræs kunne optræde i så store mængder,
at det vil kræve en ekstra indsats, selv om
der er sprøjtet med god effekt om efteråret.
Det gælder ikke mindst, hvis afgrøden er
åben, så den ikke kan skygge ordentligt for
enårig rapgræs. Er der større bestande af
græsser, vil de allerede i det tidlige forår koste
udbytte.
Billede 1–3. Burresnerre, kamille, fuglegræs og evt. vindaks er ofte de ukrudtsarter,
som udløser en supplerende ukrudtssprøjtning i foråret.

Strategi for ukrudsbekæmpelse - fortsat
Basismidler
I tabel 3 ses en oversigt over basismidler mod forskellige ukrudtsarter. I middelvalg og dosis ved bekæmpelse
af ukrudt i vintersæd om foråret er der angivet løsningsforslag mod forskellige ukrudtsbestande.
Dominerende ukrudt Basismiddel forår vinterhvede
Agerrævehale Topik, Primera Super/Foxtrot, Broadway, Atlantis
Alm. rapgræs Monitor, Topik, Atlantis, Broadway
Blød hejre Monitor, Broadway, Atlantis (0,75-0,9 liter pr. ha)
Enårig rapgræs Atlantis, Hussar (har nogen effekt)
Flyvehavre Primera Super/Foxtrot, Topik, Grasp
Gold hejre Monitor, Broadway
Kvik Monitor
Rajgræs Hussar, Broadway, Atlantis (har nogen effekt)
Vindaks Broadway, Hussar, Monitor, Atlantis, Primera Super/Foxtrot, Topik
Tabel 3. "Basismidler" om foråret mod forskellige græsukrudtsarter i vinterhvede
Afgrødetålsomhed
Det er ikke alle græsukrudtsmidler, der har samme skånsomhed over for de forskellige kornarter, og
derfor kan de ikke anvendes i alle vintersædafgrøder. Oversigten i tabel 4 viser, hvor midlerne er godkendt.
Det er omfattet af krydsoverensstemmelse, at midlerne anvendes i afgrøder de er godkendt til.
Middel Vinterhvede Vinterbyg Triticale Rug
Absolute 5 + - - -
Atlantis OD + - + maks. 0,45 l
Broadway + - + +
Grasp + + + +
Hussar OD + maks. 25 ml + +
Lexus + - - -
Monitor + - + -
Othello + - + +
Primera Super/Foxtrot + + + +
Topik + - + +
Tabel 4. Afgrøder, hvor midler med effekt mod græsser kan anvendes om foråret
Side 15

Side 16
Strategi for ukrudsbekæmpelse - fortsat
Dominerende ukrudt Basismiddel forår vinterhvede
Burresnerre
Primus, Hussar, Starane XL, Lodin/Tomahawk, Mustang forte,
Monitor, Broadway
Hejrenæb Ally, Express, Harmony Plus, Hussar
Hyrdetaske og andet korsblomstret ukrudt
Kamille
Kornblomst
Snerlepileurt, forårsfremspiret
Stedmoder Ally, DFF/Legacy
Storkenæb
Ærenpris Ally, DFF
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Primus, Starane XL,
Mustang forte, Broadway
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Primus, Starane XL,
Mustang forte, Broadway
Mustang forte, Express, Primus, Starane XL, MCPA (st. 30-
39)
Starane XL, Lodin/Tomahawk, Primus, Mustang forte, Harmony
Plus, Harmony
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Mustang forte, Primus,
Broadway
Tabel 5: "Basismidler" om foråret mod forskellige tokimbladedeukrudtsarter i vinterhvede
Restriktioner vedr. antal behandlinger
og sekvenser
Et antal midler må kun anvendes én gang
om året. Etiketterne er som regel uklare mht.
om år regnes som vækstår eller kalenderår,
men det er nemmest at styre, og mest relevant
mht. resistensforebyggelse, hvis man
tænker i vækstår.
Vær også opmærksom på de doseringsmæssige
restriktioner, der er for Othello, Atlantis
og Hussar, hvor man i alt kun må anvende
iodosulfuron svarende til én fuld dosering
om året.
Senest er Express og Nuance revurderet
med det forbehold, at der kun må anvendes
midler med indhold af tribenuron, thifensulfuron,
iodosulfuron og metsulfuron én gang om
året, dvs. hvis der er anvendt Atlantis/Othello
efterår eller tidligt forår, så må Express/
Nuance ikke anvendes senere i foråret.
Doseringsvindue giver erfaring
Lidt besvær med at afsætte et
"doseringsvindue" vil hurtigt kunne opvejes
af det ekstra kendskab, man får til midlerne
og markens ukrudt. Et doseringsvindue er et
lille areal, som sprøjtes med en lavere, henholdsvis
højere dosering end den øvrige
mark. Et eller to sprøjtespor med både en lidt
lavere og en lidt højere dosis kan give et
godt erfaringsgrundlag for, om der er besparelsesmuligheder,
når det gælder ukrudtsbekæmpelse.
Doseringen ændres ved blot at skifte gear og
dermed køre noget stærkere - henholdsvis
langsommere. På nyere sprøjter med sprøjtecomputer,
kan der som regel reguleres +/-
25 procent. Afsæt også nogle meter, hvor
der ikke sprøjtes, så markens ukrudtsbestand
kan bestemmes. Afmærk felterne med
stokke.

Udvalgte bekæmpelsesforslag
Ved massiv forekomst af en eller flere ukrudsarter, eller hvis afgrøden er tynd, øges den angivne dosis
med 20-30 %, dog højest maksimale dosis, som er anvist på etiketten.
Ukrudsbekæmpelse i vintersæd om foråret (opfølgning)
Tidspunkt Løsning Dosis pr. ha. Pris Bemærkninger
April-maj under
gode temperaturforhold
Forår når ukrudtet
er i vækst
Afgrødens stadium
25-29
Starane XL 0,4 - 0,5 72-90 Burresnerre. Afvent gode temperaturforhold
og fremspiring af snerlepileurt. Har begrænset
effekt mod kamille i dette dosisinterval.
Tilsæt evt. 0,25 tab. Ally ST pr. ha.
Mustang forte 0,4 - 0,5 80-100 Burresnerre, kamille, kornblomst m.fl. Tidlig
sprøjtning af arealer, hvor der ikke er erfaring
for senere fremspiring af burresnerre.
Læs etikette om forbehold for efterfølgende
afgrøder.
Hussar OD +
Renol
(0,025 + 0,5) -
(0,035 + 0,5)
115-151 Alm. rajgræs, vindaks og tokimbladet
ukrudt. Opfølgning af sprøjtning med Boxer i
efteråret. Højeste dosis mod burresnerre og
stor bestand af alm. rajgræs. Max 0,025
Hussar i vinterbyg
Ukrudsbekæmpelse i vintersæd om foråret (ubeh. efterår)
Tidspunkt Løsning Dosis pr. ha. Pris Bemærkninger
Forår når ukrudtet
er i vækst
April-maj under
gode temperaturforhold
Forår når ukrudtet
er i vækst
(Ikke i vinterbyg)
Afgrødens stadium
25-29
Afgrødens stadium
31
(Ikke i vinterbyg)
Afgrødens stadium
21-29
Afgrødens stadium
25-31
(Ikke i vinterbyg
og rug)
Ally ST 0,8 - 1,4 76-133 Stedmoder, ærenpris m.fl. og ingen burresnerre.
Laveste dosis på småt ukrudt og
tæt afgrøde. Laveste dosis fra st. 30, højeste
dosis fra st. 31. Højeste dosis ved mange
stedmoder og/eller ærenpris.
Mustang forte 0,6 - 0,75 120-150 Burresnerre, kamille, kornblomst m.fl.
Afvent gode temperaturforhold i april. Læs
etikette om forbehold for efterfølgende afgrøder.
Atlantis OD +
DFF + Oxitril
CM
Hussar OD +
DFF + Oxitril
CM + Spredeklæbemiddel
Hussar OD +
DFF + Oxitril
CM + Spredeklæbemiddel
Broadway + PG
26N
Monitor + Sprede-klæbemiddel
(0,45 + 0,05 +
0,15) - (0,6 + 0,05
+ 0,15)
0,035 + 0,05 +
0,15 + 0,15
(0,05 + 0,04 + 0,15
+ 0,15) - (0,075 +
0,04 + 0,15 + 0,15)
234-296 Enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt.
Højeste dosis ved sen sprøjtning. DFF er
diflufenican og kan erstattes af tilsvarende
midler.
177 Vindaks og tokimbladet ukrudt. Temperatur
over 8-9 gr
Max 0,025 Hussar i vinterbyg
226-316 Rajgræs og tokimbl. ukrudt. Temperatur
over 8-9 grader Celsius
110 + 0,5 390-424 Gold hejre, rajgræs. Split-behandling er
nødvendig mod gold hejre - øger effekten
(10 + 0,15) -
(12,5 + 0,15)
med 10-15 pct.
Side 17

Side 18
Bekæmpelse af ukrudt i frøgræs
Nogle ukrudtsarter er vanskelige eller umulige
at rense fra, mens andre kan medføre
høstbesvær eller udbyttetab. I rajgræs er haremad
og skræppe umulige at frarense mens
andre arter som især kamille samt fuglegræs,
hønsetarm, mælkebøtte, storkenæb, vejbred
og pileurt kan frarenses. Dette giver dog et
ekstra svind og evt. et fradrag i prisen
Med gode udsigter for pris er det derfor vigtig
at have fokus på, om der er behov for bekæmpelse
samt herefter middelvalg og dosis.
I frøgræs er det typisk overvintrende ukrudtsplanter
som er store, så der er behov for forholdsvis
høje doser. Midler med hormonvirkning,
som f.eks. Ariane FG S, Catch, Starane
XL og Tomahawk, skal have varme for at virke
bedst - temperatur på 12-13 grader er
minimum, mens Primus og DFF klarer sig
helt ned til 2-3 grader. Der skal dog altid være
gang i væksten og kør aldrig i perioder
med nattefrost.
Midler til bekæmpelse af tokimbladet
ukrudt og græsukrudt i frøgræs om foråret
Ved brug af off-label godkendelser skal man
selv skaffe sig etiketten med godkendelse af
midlet i afgrøden, og det kan gøres via
www.middeldatabasen.dk eller planteavlskontoret.
Løsningen med Primera Super er en nødløsning
og bør ikke anvendes ved stressede
planter. DFF/Difanil/Legacy kan kombineres
med både Primus og Catch.
Husk altid at ”tjekke” dunkens etikette ved
brug.
Dominerende ukrudtsart Dosis, middel Pris kr. ca.
Agerstedmoder, ærenpris 0,07-0,1 l/ha DFF/Difanil/Legacy a) b) 35-50
Fuglegræs, storkenæb, vejbred, haremad, 0,07-0,15 l/ha Primus eller
hønsetarm
2,5-3,5 c) 180-390
l/ha Ariane FG S
245-343
Som ovenfor + tidsler 0,6 l/ha Catch a) b) 150
Kamille 0,075 l/ha Primus 195
Skræppe 1,5 l/ha Tomahawk 180 eller
1,2 l/ha Starane XL( * i It. Rajgræs off-l,
ok i alm. rajgræs)
Flyvehavre, vindaks, alm. rapgræs 0,75-1,00 l/ha Primera Super a) I alm rajgræs 225-300
Tabel 6: Basismidler mod en række ukrudsarter i frøgræs
a) Off-label godkendelse.
b) Halm må ikke opfodres.
c) Dosis 3,5 l/ha er kun tilladt i 2. års frøgræsmarker
270
222

Udbringning af gylle til fodergræs
Tidlig udbringning af gylle giver den bedste
udnyttelse. Overvej, om gyllen skal nedfældes
eller forsures og slangeudlægges. Der
er gode erfaringer med forsuring, som giver
en kvælstofudnyttelse svarende til nedfældning.
DjF har vist, at ammoniakfordampningen
mere end halveres, når slangeudlægning
erstattes med nedfældning eller effektiv
forsuring.
Krav til udbringningsmetode
På marker med fodergræs eller med sort jord
skal udbringning ske ved nedfældning. Økologer
er undtaget fra nedfældningskravet til første
slæt, samt på sort jord. Bemærk, at sort jord inkluderer
arealer med efterafgrøder og gamle
græsarealer forud for vårsæd.
Som alternativ til nedfældning på fodergræs er
det tilladt at anvende slangeudlægning af gylle
forsuret med Biocovers SyreN, Harsøes Tankforsuring
eller fra InFarms forsuringsanlæg.
Undtagelsen for dette er bynær bebyggelse (<
200 meter), da lugtgener ikke reduceres tilstrækkeligt
ved forsuring. Økologer må heller
ikke anvende forsuring.
I tabel 7 ses hvilken udbringningsmetode, der er
lovlig i forskellige afgrøder.
Afgrøde Sort
Udbringning
jord
Vintersæd
Frøgræs
Fodergræs
Slangeudlægning Nej Ja Ja Nej
Nedfældning Ja Ja Ja Ja
Slangeudlægning af gylle
med SyreN / InFarm /
Harsøes tankforsuring
Nej Ja Ja Ja
Tabel 7: Oversigt over tilladte udbringningsmetoder
for gylle til forskellige afgrøder.
Grønkorn med udlæg af fodergræs udlagt i efteråret
2011 regnes indtil slæt som vintersæd.
Gylle i foråret forud for 1. slæt må på disse marker
derfor godt udbringes med slange uden gyllen
er forsuret. Efter 1. slæt regnes marken som
fodergræs og skal opfylde kravene til udbringningsmetode
til fodergræs.
Bemærk, at brug med 2,3 DE først må nedfælde
gylle før såning af en vårafgrøde den 1.
marts, hvor der i dag er omdriftsgræs eller permanent
græs.
OPTIMAL UDBRINGSNINGSMETODE
Forsuring
Ved forsuring af gyllen skal pH i henhold til lovgivningen
sænkes til 6,0 ved tankforsuring
(Harsø) eller til 6,4 ved forsuring under udbringning
(Biocover). Forsuring har potentiale for at
øge N-udnyttelsen med 60-80 pct. af ammoniumdelen,
sammenlignet med slangeudlagt ubehandlet
gylle med høj pH.
Bemærk, at Harsøes tankforsuring kan ikke
bruges i fuld eller næsten fuld gylletank på
grund af skumdannelse ved syretilsætning. Der
skal være op mod en meter op til kanten af gylletanken
for at tankforsuring er en mulighed.
Samtidig skal alt gylle, hvor man vil undgå nedfældning
i fodergræs, køres ud inden for en uge
efter tankforsuringen. Udbringes gyllen mere
end 7 døgn efter forsuring til pH 5,5, skal der
foretages en ny pH-måling inden udbringning.
Vær også opmærksom på, at afgasset gylle har
en højere pH på ca. 7,7 og en høj bufferkapacitet.
Dvs. der formentlig kræves mere (op til 3
gange mere) syre for at stabilisere afgasset gylle
– herved bliver prisen og S-forsyningen til de
fleste afgrøder for høj.
Nedfældning
De erfaringer, vi har i dag, tyder på, at udbyttetabet
på grund af afgrøde- og køreskaden efter
nedfælderen er størst før 1. slæt. Nedfældning
af gylle på fodergræsarealer efter 1. slæt har
været udbredt praksis i mange år, og der foreligger
forsøgsresultater og erfaringer fra praksis.
De fleste erfaringer er positive.
Ved udbringning af gylle til græsmarker til 1.
slæt i det tidlige forår, hvor marken kun lige er
farbar kan koste udbytte. Her er erfaringen at
græsset kan være skrøbeligt, og at især udbyttereduktionen
efter køresporerne er kraftig.
Derfor ønskes en så stor arbejdsbredde som
muligt.
Side 19

Side 20
Udbringning af gylle til fodergræs - fortsat
Køreskader
Undersøgelser viser bl.a., at en overkørsel
med en gyllevogn i det tidlige forår har kraftig
indvirkning på udbyttet. Én overkørsel med
en akselbelastning på 5 ton, et dæktryk på
1,0 bar og en arbejdsbredde på 24 meter
(svarende til slangeudlægning) reducerede
græsudbyttet i 1. slæt med ca. 3 pct. i forhold
til ingen overkørsel. Ved en arbejdsbredde
på 12 meter (nedfældning) blev udbyttet reduceret
ca. 5,5 pct.
Generelt er køreskaderne større ved nedfældning
end ved slangeudlægning, fordi arbejdsbredden
typisk er under det halve i forhold
til slangeudlægning og det større trækkraftbehov
fører til et større hjulslip ved nedfældning,
end ved slangeudlægning.
Ved gylleudbringning efter 1. slæt i slutningen
af maj er græs og kløver mere robuste,
og effekten af en overkørsel er lavere.
Afgrødeskader efter nedfælderskær
Nyere svenske forsøg viser, at den mekaniske
skade på rødder og udløbere fra skiveskær
kan reducere udbyttet i kløver og græs.
I to års forsøg med anvendelse af skiveskærsnedfælder,
men uden anvendelse af
gylle, blev udbyttet i gennemsnit reduceret
4,5 pct. ved ”nedfældning” i det tidlige forår
og 2,3 pct. ved ”nedfældning” om sommeren.
Disse resultater kan formentligt ikke omsættes
direkte til de lettere jorder, som dominerer
fodergræsarealet i Danmark.
Forsuring eller nedfældning?
Af nedenstående figur fremgår fordele og
ulemper ved de forskellige udbringningsmetoder
til fodergræs. Begge metoder har fordelen
af en forventet høj N-udnyttelse som følge
af den lave ammoniakfordampning.
Udbringningsmetode
Overordnet set kan man sige, at tidlig forår til
1. slæt i fodergræs er slangeudlægning af
forsuret gylle at foretrække. Efter 1. slæt og
senere er det mere frit valg mellem forsuring
og nedfældning. Hvis man har gode erfaringer
med nedfældning, kan det vælges.
Optimalt udbringningstidspunkt
Tidlig udbringning anbefales, når køreforholdene
er gode og væksten begynder
Danske Landsforsøg, hvor der er udbragt
gylle forud for både 1. og 2. slæt græs, viser,
at kvælstofudnyttelsen i gyllen er større for 1.
slæt end for 2. slæt. Det understreger således,
at det er vigtigt at prioritere gylleudbringning
om foråret, frem for om sommeren.
GRÆSMARKEN EFTER VINTEREN
Plantebestanden
Målet er en tæt og jævn plantebestand, og til
afgræsning er kravet mindst 30-40 græsmarksplanter
pr. meter sårække. På slætarealer
er kravet mindre - dvs. mindst 20-25
græsmarksplanter pr. meter sårække.
Langt og vissent græs angribes af sneskimmel
Da snedækket i den snart forgangne vinter
har været kortvarig, forventer vi ikke omfattende
angreb af sneskimmel.
Det er især langt og vissent græs, der angribes
af sneskimmel. Angreb af sneskimmel
viser sig ved, at planterne bliver papiragtige
og trykket tæt ned til jordoverfladen og med
hvid eller rødlig svampebelægning. Områder
angrebet af sneskimmel kan fjernes eller
ødelægges af en strigle eller lignende i tørt
vejr. I kløvergræs skal strigling ske skånsomt,
således at hvidkløverens udløbere
ikke beskadiges unødigt meget.
Forsuret, slangeudlagt Nedfældning
Fordele Ingen afgrødeskade fra nedfælderskær
Stor arbejdsbredde
S-forsyning sikres
Ulemper Forsyningssikkerhed? Forsuringsanlæg
dækker givetvis ikke efterspørgslen
på landsbasis i dag
Syrehåndtering
Udbydes overalt
Effektiv lugtreduktion
Gode erfaringer, især efter 1.
slæt
Større køre- og afgrødeskader

Udbringning af gylle til fodergræs
Vurdering af skader
Kun ved en meget tidlig vurdering kan man med
god effekt iså nyt græs i en eksisterende græsmark.
Isåningen skal gøres første gang, det er
muligt at køre i marken. Erkendes skadens omfang
først i april måned, er effekten af isåningen
meget dårlig, og i de fleste tilfælde er det bedre
at gennemføre en omlægning af marken.
Foretages isåning i eksisterende græsmarker,
bør der kunne tilføres moderate mængder N til
græsmarken i foråret, for at give det isåede
græs en chance.
Hvis arealet skal anvendes til slæt, skal der
tromles for at få løstliggende småsten klemt
fast.
Muldskud
Muldvarpe bør bekæmpes, og muldskuddene
skal jævnes med en slæbeplanke eller strigles
for at undgå at få jord i ensilagen og for at få en
tilstrækkelig høj græsproduktion. Bekæmpes
muldvarpene med fosforbrinteudviklende pellets,
skal jordtemperaturen være over 5 0 C.
Jævne marker
Produktionen af græs er størst på græsmarker,
som er jævne og uden huller - og det bliver endnu
lettere at lave en god græsensilage uden
sporer, når marken er jævn.
Troml markerne i det tidlige forår inden der bliver
skorpe på jorden. En tung græsmarkstromle
eller betontromle med stor diameter og 1,2 ton
pr. meter er bedst - men i mangel af bedre kan
en alm. tung cambridge-tromle også bruges på
let jord.
Retningslinier for anvendelse af gylle til
græs
Husk de nye retningslinjer for gyllenedfældning
på fodergræs og sort jord. Disse bliver gennemgået
et andet sted i dette nummer.
For græsmarkerne bør der desuden tilstræbes
at:
1. Udbringningen af gylle til fodergræs i foråret
skal ske så tidligt som muligt efter 1.
februar.
2. Udbring ikke gylle på frossen jord eller
snedækket jord, hvor der er risiko for
overfladeafstrømning.
3. Undgå tryk- og køreskader på fugtig og
blød jord.
4. Udbring kun velomrørt gylle
5. Udbring kun gylle på kort græs eller før
begyndende vækst.
6. Nedbør eller vanding umiddelbart efter
udbringning forøger udnyttelsen af kvælstof.
7. Gylle til græs bør så vidt muligt kun anvendes
til slætafgrøder, ensilage, hø eller
tørret grønt.
Side 21