Klik her og læs et nummer af økologisk nyhedsbrev - Heden & Fjorden
Klik her og læs et nummer af økologisk nyhedsbrev - Heden & Fjorden
Klik her og læs et nummer af økologisk nyhedsbrev - Heden & Fjorden
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
OktOber 2012 • nr.8<br />
Økol<strong>og</strong>isk<br />
<strong>nyhedsbrev</strong><br />
Verdens kornpris i ballongyngen 3<br />
D<strong>et</strong> har vi høst<strong>et</strong> 2012 4<br />
Prøv din jord 5<br />
Afgrødernes top 20 6<br />
Alternative <strong>af</strong>græsnings<strong>af</strong>grøder ved stalddøren 7<br />
Urt din kløvergræsmark 8<br />
Skud i bøssen med bi<strong>og</strong>row 9<br />
endelige randzoner (indtil videre) 10<br />
Større udbytte 11<br />
kloven er klar 12<br />
Sikre rutiner for kvæg på græs 13<br />
Den skønne hampeolie 14<br />
Værre ting end hamp 15<br />
Gode ribssorter 16<br />
Friske vintergrønsager 17<br />
Yes til økoforskningen 19<br />
Fremdrift for økobi<strong>og</strong>as 21<br />
kalender 23<br />
noter 24
Leder<br />
Viden skaber udvikling<br />
Af Thor Bjørn Kjeldbjerg, AgriNord<br />
i skrivende stund er der fuld gang i<br />
såningen <strong>af</strong> vintersæden. efter <strong>et</strong> godt<br />
høstår for rug er der blev<strong>et</strong> så meg<strong>et</strong> rift<br />
om de økol<strong>og</strong>iske udsædspartier <strong>af</strong> n<strong>et</strong>op<br />
vinterrug, at der har vær<strong>et</strong> udsolgt siden<br />
medio september. Gulrust har spøgt i år<br />
<strong>og</strong> triticalesorten tulus, som klarede sig<br />
bedst blandt de udbudte sorter, har vær<strong>et</strong><br />
udsolgt siden anden halvdel <strong>af</strong> september.<br />
i himmerland har vi d<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le hjemmeavlere<br />
<strong>af</strong> triticale sorten Vuka, der fortsat<br />
holder den i live. Sorten har vist en fantastisk<br />
overvintringsevne på egnen <strong>og</strong> int<strong>et</strong><br />
tegn på gulrustangreb. Underligt at sorten<br />
er tag<strong>et</strong> <strong>af</strong> d<strong>et</strong> danske marked, for udbytt<strong>et</strong><br />
er i top. Af vinterhvede har der imidlertid<br />
vær<strong>et</strong> tilstrækkeligt med økol<strong>og</strong>isk udsæd.<br />
Går man ud fra artiklen om <strong>af</strong>grødernes<br />
top 20 er d<strong>et</strong> ellers n<strong>et</strong>op fra vinterhvede,<br />
man kan forvente d<strong>et</strong> bedste Dbii blandt<br />
kornarterne, <strong>og</strong> der-for fortjente den største<br />
opmærksomhed. Men der er naturligvis<br />
2 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
n<strong>og</strong>le forudsætninger, der skal tages i ed<br />
først, ligesom der er for rapsens vedkommende.<br />
Specielt har prisudviklingen meg<strong>et</strong><br />
at sige, men <strong>og</strong>så forsyning <strong>af</strong> næringsstoffer<br />
<strong>og</strong> muligheden for ukrudtsregulering.<br />
randzoneloven, som nu er trådt i kr<strong>af</strong>t er<br />
til stadighed genstand for en del debat, <strong>og</strong><br />
forståeligt nok, hvor grøfter <strong>og</strong> vandløb<br />
ligger tæt. Specielt planteavlere bliver <strong>her</strong><br />
ramt uforholdsmæssigt hårdt, uden at der<br />
er tiltro til, at der kommer n<strong>og</strong>en nævneværdig<br />
miljøeffekt ud <strong>af</strong> den aktuelle lov,<br />
sådan som den er skru<strong>et</strong> sammen. havde<br />
man gå<strong>et</strong> målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> til værks <strong>og</strong> med en ordentlig<br />
kompensation, havde loven vær<strong>et</strong><br />
mere spiselig for erhverv<strong>et</strong>.<br />
Men man kan jo tage en joint hamp <strong>og</strong><br />
prøve at fnise lidt <strong>af</strong> situationen. hampefrø<br />
har i øvrigt <strong>et</strong> indhold <strong>af</strong> olie med meg<strong>et</strong><br />
sunde fedtsyrer, som du kan <strong>læs</strong>e om i blad<strong>et</strong>.<br />
Men d<strong>et</strong> er måske <strong>et</strong> <strong>af</strong> de områder der<br />
kunne fortjene mere økol<strong>og</strong>isk forskning.<br />
Organisationer bag Økol<strong>og</strong>isk Nyhedsbrev<br />
Agri Nord<br />
Aalborg<br />
tlf. 96 34 51 00<br />
www.agrinord.dk<br />
Centrovice<br />
Vissenbjerg<br />
tlf. 70 15 99 00<br />
www.centrovice.dk<br />
Djursland Landboforening<br />
landbocentr<strong>et</strong> Følle<br />
rønde<br />
tlf. 87 91 20 00<br />
www.landboforening.dk<br />
Gefion<br />
Sorø<br />
tlf. 57 86 50 00<br />
www.gefion.dk<br />
<strong>Heden</strong> <strong>og</strong> <strong>Fjorden</strong><br />
<strong>her</strong>ning<br />
tlf. 96 29 66 66<br />
www.hflc.dk<br />
Jysk Landbrugsrådgivning<br />
billund<br />
tlf. 76 60 21 00<br />
www.jlbr.dk<br />
Landbo Limfjord<br />
Skive<br />
tlf. 96 15 30 00<br />
www.landbolimfjord.dk<br />
Landbo Nord<br />
brønderslev<br />
tlf. 96 24 24 24<br />
www.landbonord.dk<br />
LandboSyd<br />
Aabenraa<br />
tlf. 74 36 50 00<br />
www.landbosyd.dk<br />
LandboThy<br />
hurup<br />
tlf. 96 18 57 00<br />
www.landbothy.dk<br />
Landbrugsrådgivning Syd<br />
løgumkloster<br />
tlf. 73 74 20 20<br />
www.lrs.dk<br />
Lemvigegnens Landboforening<br />
lemvig<br />
tlf. 96 63 05 44<br />
www.lemviglandbo.dk<br />
LHN<br />
tinglev<br />
tlf. 73 64 30 00<br />
www.lhn.dk<br />
LMOØkol<strong>og</strong>i<br />
hinnerup<br />
Viborg<br />
tlf. 87 28 22 00<br />
www.lmo.dk<br />
LRØ<br />
horsens<br />
tlf. 70 15 40 00<br />
www.lro.dk<br />
Nordjysk Familielandbrug<br />
Støvring<br />
tlf. 70 13 28 00<br />
www.njfam.dk<br />
Syddansk Kvæg<br />
Vojens<br />
tlf. 73 20 26 00<br />
www.sdk.dk<br />
Sønderjysk Landboforening<br />
Vojens<br />
tlf. 73 20 26 00<br />
www.slf.dk<br />
Vestjysk Landboforening<br />
ringkøbing<br />
tlf. 96 80 12 00<br />
www.vjl.dk<br />
Landbrug & Fødevarer,<br />
Økol<strong>og</strong>iteam<br />
københavn<br />
tlf. 33 39 40 00<br />
www.lf.dk<br />
Videncentr<strong>et</strong> for Landbrug,<br />
Økol<strong>og</strong>i<br />
Aarhus<br />
tlf: 87 40 50 00<br />
www.vfl.dk<br />
hvem ved, hvad vi bør være kl<strong>og</strong>ere på?<br />
D<strong>et</strong>te blad skulle gerne gøre dig kl<strong>og</strong>ere på<br />
så forskellige ting som <strong>af</strong>græsning <strong>af</strong> forårsså<strong>et</strong><br />
vinterkorn, opbevaring <strong>af</strong> grønsager <strong>og</strong><br />
bedre klovsundhed.<br />
God <strong>læs</strong>elyst.<br />
Udgiver<br />
Udgives <strong>af</strong> Økol<strong>og</strong>ikonsulenterne under Dansk<br />
landbrugsrådgivning i samarbejde med landbrug<br />
& Fødevarer, Økol<strong>og</strong>iteam<strong>et</strong>.<br />
Ansvarshavende<br />
tomas Fibiger nørfelt, thor bjørn kjeldbjerg <strong>og</strong><br />
lisb<strong>et</strong>h tønning<br />
Abonnement<br />
985 kr om år<strong>et</strong> + moms for medlemmer<br />
1185 kr om år<strong>et</strong> + moms for ikke medlemmer.<br />
hhe@ecoadvice.dk<br />
Layout <strong>og</strong> produktion<br />
Gr<strong>af</strong>isk Værksted<br />
www.gr<strong>af</strong>iskvaerksted.dk<br />
Oplag <strong>og</strong> udgivelser<br />
Økol<strong>og</strong>isk <strong>nyhedsbrev</strong> udkommer 10 gange<br />
årligt i 1000 eksemplarer. Der tages forbehold<br />
for trykfejl.<br />
iSSn: 19036671<br />
Tryk<br />
trykt hos VPrint på 130 gr. silk papir, som opfylder<br />
kravene for eMAS, FSC <strong>og</strong> PeFC<br />
Forsidefoto:<br />
Hollandsk hampehøster arbejder i Bjæverskov.<br />
Foto: Tomas Fibiger Nørfelt, Videncentr<strong>et</strong> for<br />
Landbrug, Økol<strong>og</strong>i
Verdens kornpris i ballongyngen<br />
Af Steffen B. Blume, Økokornbasen.dk<br />
marked Igen i år har vi oplev<strong>et</strong> heftige<br />
udsving på kornpriserne.<br />
Men til forskel fra tidligere<br />
år, så svinger priserne på de forskellige<br />
<strong>af</strong>grødearter i hver deres r<strong>et</strong>ning.<br />
Mange faktorer er således med til at<br />
påvirke priserne. I d<strong>et</strong> følgende gives<br />
en kort forklaring på de forskellige<br />
prisudsving.<br />
konventionel pris løfter den økol<strong>og</strong>iske.<br />
Flere gange har vi på Økokornbasen.dk<br />
skrev<strong>et</strong> om, at prisen på økol<strong>og</strong>isk foderkorn<br />
påvirkes <strong>af</strong> den konventionelle pris. en<br />
kort forklaring <strong>her</strong>på er, at Vesteuropa ikke<br />
er selvforsynende med økol<strong>og</strong>isk foderkorn.<br />
Derfor importeres foderhvede fra<br />
lande som rusland, Ukraine <strong>og</strong> kazakhstan,<br />
som ikke har n<strong>og</strong><strong>et</strong> økol<strong>og</strong>isk hjemmemarked.<br />
Men hvis prisen på konventionelt korn<br />
stiger, <strong>og</strong> prisforskellen mellem konventionel<br />
<strong>og</strong> økol<strong>og</strong>isk vare bliver mindre end 75<br />
kr/hkg, kan d<strong>et</strong> for de lande bedre b<strong>et</strong>ale<br />
sig at <strong>af</strong>sætte korn<strong>et</strong> som konventionelt.<br />
Dermed står Vesteuropa i en mangelsituation<br />
<strong>og</strong> som konsekvens <strong>her</strong><strong>af</strong> stiger prisen.<br />
Dvs. d<strong>et</strong> sidste halve års prisstigninger på<br />
konventionelt korn er nu ved at slå igennem<br />
på økol<strong>og</strong>isk foderkorn – end<strong>og</strong> med<br />
forsinkelse (se figur 1).<br />
Akut underskud på foderhvede<br />
Den europæiske høst <strong>af</strong> hvede har overrask<strong>et</strong><br />
positivt, hvad angår kvalit<strong>et</strong>. Meg<strong>et</strong><br />
vil derfor kunne anvendes til brød. D<strong>et</strong>te<br />
er imidlertid en dårlig nyhed for husdyrproducenterne,<br />
id<strong>et</strong> der så bliver mindre<br />
foderkorn til dem. i Danmark er grovvareselskaberne<br />
allerede opmærksomme på<br />
d<strong>et</strong>te, <strong>og</strong> de forventer at skulle importere<br />
skibsladninger til Danmark. D<strong>et</strong> til trods<br />
forventes hvedeprisen at ryge op på 280<br />
kr/hkg. husdyrproducenter bør derfor<br />
undersøge d<strong>et</strong> nuværende marked <strong>og</strong> evt.<br />
<strong>af</strong>dække sig frem til næste høst.<br />
Havre år<strong>et</strong>s solstrålehistorie<br />
Generelt har høsten <strong>af</strong> havre overrask<strong>et</strong><br />
meg<strong>et</strong> positivt land<strong>et</strong> over. <strong>læs</strong> mere i<br />
artiklen <strong>af</strong> P<strong>et</strong>er Mejnertsen. Man hører<br />
næsten kun om høje udbytter <strong>og</strong> en kvalit<strong>et</strong>,<br />
som egner sig til gryn. imidlertid har<br />
grovvareselskaberne langt fra <strong>af</strong>sætning<br />
<strong>af</strong> al den grynhavre. Derfor så vi prisen gå<br />
fra 245 kr/hkg til nu 180 kr/hkg. Prisen kan<br />
muligvis stige igen, id<strong>et</strong> der går forlydender<br />
om, at kvalit<strong>et</strong>en <strong>af</strong> den høstede havre i<br />
Finland <strong>og</strong> Sverige ikke ber<strong>et</strong>tiger til gryn.<br />
Figur 1. Prisudvikling på konventionel <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>isk foderhvede samt økol<strong>og</strong>isk grynhavre.<br />
Den stiplede linje viser pr<strong>og</strong>nose frem mod januar 2013.<br />
kr/hkg<br />
300<br />
280<br />
260<br />
240<br />
220<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
D<strong>et</strong> kan derfor vise sig at være en fordel at<br />
<strong>af</strong>vente salg til d<strong>et</strong> nye år.<br />
Bælgsæd importeres fra Rumænien<br />
i gennem de senere år har der vær<strong>et</strong> meg<strong>et</strong><br />
snak om, at vi dyrker for lidt bælgsæd i<br />
Danmark. Med stigende priser på importer<strong>et</strong><br />
protein blev d<strong>et</strong> mere attraktivt at<br />
kigge indenlands <strong>og</strong> øge selvforsyningsgraden.<br />
For planteavlerne var disse signaler<br />
kærkomne, id<strong>et</strong> bælgsæd ikke har behov<br />
for gødning <strong>og</strong> dermed er en god veksel<strong>af</strong>grøde<br />
i sædskift<strong>et</strong>. bælgsæd har d<strong>og</strong> ikke<br />
gennemgå<strong>et</strong> samme prisudvikling<br />
som foderkorn, <strong>og</strong> d<strong>et</strong> er derfor<br />
skuffende for mange, at prisen<br />
for ært er den samme som<br />
for foderhvede (270 kr/<br />
hkg i skrivende stund).<br />
Årsagen er, at rumænien<br />
kan forsyne os<br />
med ærter til n<strong>et</strong>op<br />
den pris.<br />
Dyrk raps – prisen er<br />
attraktiv<br />
hvis man vil dyrke en<br />
veksel<strong>af</strong>grøde, <strong>og</strong> ikke<br />
synes bælgsæd er attraktiv<br />
nok, bør man overveje<br />
vinterraps. Prisen på raps<br />
har udvikl<strong>et</strong> sig meg<strong>et</strong><br />
positivt gennem de seneste<br />
år, hvor især DlG har<br />
sat gang i prisfesten.<br />
Således handles<br />
raps i skrivende<br />
stund til 7 – 8 kr/<br />
kg. en pr<strong>og</strong>nose,<br />
som Økokornbasen<br />
har for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong>,<br />
tyder imidlertid<br />
på, at der ikke<br />
bliver meg<strong>et</strong> raps<br />
til høst i 2013.<br />
konv. hvede Økol. hvede økol. grynhavre<br />
jan/12 feb/12 mar/12 april/12 maj/12 jun/12 Jul/12 aug/12 sep/12 okt/12 nov/12 dec/12 jan/13<br />
Dermed forventes der <strong>og</strong>så høje rapspriser<br />
i de kommende år. nu er d<strong>et</strong> for sent at så<br />
raps til høst i 2013. Men til den kommende<br />
sæson bør man overveje en <strong>af</strong>grøde, som<br />
høstes forholdsvist tidligt, hvormed man<br />
kan nå at <strong>et</strong>ablere rapsen r<strong>et</strong>tidigt i den<br />
efterfølgende sæson.<br />
Kilder: Økokornbasen.dk <strong>og</strong> Kornbasen.dk<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 3
D<strong>et</strong> har vi høst<strong>et</strong> i 2012<br />
Af P<strong>et</strong>er Mejnertsen,<br />
Videncentr<strong>et</strong> for Landbrug, Økol<strong>og</strong>i<br />
marked<br />
Økol<strong>og</strong>irådgivningen giver<br />
en saml<strong>et</strong> vurdering <strong>af</strong> høsten<br />
i 2012.<br />
kornpriserne har vær<strong>et</strong> høje hen over<br />
høsten <strong>og</strong> d<strong>et</strong> har sikkert vær<strong>et</strong> med til at<br />
hæve folks forventning til egne udbytter.<br />
Derfor har d<strong>et</strong> <strong>og</strong>så vær<strong>et</strong> ualmindeligt irriterende<br />
at kunne se, hvorledes gulrusten<br />
i visse egne <strong>af</strong> land<strong>et</strong> har kost<strong>et</strong> udbytte i<br />
hvede <strong>og</strong> triticale.<br />
God høst i havre <strong>og</strong> rug<br />
når d<strong>et</strong> så er sagt, har udbytterne i langt de<br />
fleste tilfælde vær<strong>et</strong> fantastiske i havre <strong>og</strong><br />
rug, som virkelig har h<strong>af</strong>t gavn <strong>af</strong> en kølig<br />
sommer med tilstrækkeligt vand.<br />
i tabellen ses anslåede gennemsnitsudbytter<br />
fra forskellige landsdele. Udbytterne<br />
dækker over en stor variation, f.eks. i havre<br />
har d<strong>et</strong> vær<strong>et</strong> meldinger om udbytter helt<br />
op til 7 tons pr. ha, mens d<strong>et</strong> i vinterhvede<br />
har vær<strong>et</strong> nede på 3-4 tons pr. ha. Selvom<br />
gulrust <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> sort <strong>og</strong> lokalit<strong>et</strong> har<br />
kost<strong>et</strong> udbytte i alle slags hvede <strong>og</strong> triticale,<br />
har udbytterne som gennemsnit vær<strong>et</strong><br />
på højde med gennemsnitsudbytt<strong>et</strong> i de<br />
økol<strong>og</strong>iske landsforsøg i perioden 1999 –<br />
2006.<br />
Som d<strong>et</strong> fremgår <strong>af</strong> tabellen, er d<strong>et</strong> faktisk<br />
kun havre <strong>og</strong> rug, som har h<strong>af</strong>t <strong>et</strong> højere<br />
udbytte. De øvrige arter har h<strong>af</strong>t <strong>et</strong> udbytte<br />
på niveau med gennemsnitt<strong>et</strong> i forsøgene.<br />
Bælgsæd<br />
inden for bælgsæd går hestebønner frem<br />
i areal, <strong>og</strong> d<strong>et</strong> bliver spændende at følge<br />
forsøg med hestebønner i den kommende<br />
vinter <strong>og</strong> høre de praktiske erfaringer fra<br />
de landmænd, som har tag<strong>et</strong> d<strong>et</strong> ind i<br />
kvægfodringen.<br />
D<strong>et</strong> vurderes, at der er en god efterspørgsel<br />
på korn i både Danmark <strong>og</strong> europa, så selvom,<br />
der måske er lidt ekstra rug <strong>og</strong> havre, så<br />
vil priserne blive på <strong>et</strong> højt niveau, da der<br />
er mindre hvede <strong>og</strong> triticale til rådighed,<br />
end folk havde kalkuler<strong>et</strong> med. Selvom<br />
efterspørgslen kan dækkes med hvede fra<br />
kazakhstan, så b<strong>et</strong>yder d<strong>et</strong> høje prisniveau<br />
på konventionelt korn, at d<strong>et</strong> økol<strong>og</strong>iske<br />
korn ikke falder nævneværdigt i pris. <strong>læs</strong><br />
mere i artiklen <strong>af</strong> Steffen blume.<br />
4 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
Tabel. Hvordan har udbytterne vær<strong>et</strong> i de økol<strong>og</strong>iske <strong>af</strong>grøder i 2012?<br />
Udbytterne er gennemsnit for den enkelte egn.<br />
Sønderjylland Vestjylland Nordjylland Østjylland Sjælland Gns. fra lands-<br />
Afgrøder<br />
forsøg3 )<br />
Udbytte hkg. pr. ha<br />
Havre 50 45 60 55 55 43,8<br />
Vårbyg 35 36 30 35 40 34,7<br />
Vårhvede 35 - 30 35 30 33,8<br />
Rug 57 52 65 60 60 49,9<br />
Vinterhvede 35 - - 50 50 45,9<br />
Vintertriticale 40 46 50 50 30 53,6<br />
Ærter 35 36 30 35 - -<br />
Hestebønner 35 - 1) 45 40 302) -<br />
Lupiner - - 1) - - - -<br />
Bygært - 42 - - - -<br />
1) Afgrøderne er ikke høst<strong>et</strong> endnu.<br />
2) enkelte landmænd har få<strong>et</strong> <strong>af</strong>grøden<br />
spist fuldstændig <strong>af</strong> bladlus.<br />
3) landsforsøgene er gennemført i<br />
perioden 1999 – 2006, så selvom d<strong>et</strong><br />
efterhånden er <strong>et</strong> par år siden, siger<br />
forsøgene stadigvæk n<strong>og</strong><strong>et</strong> om den<br />
forskel, der kan forventes på udbytt<strong>et</strong> i<br />
kornarterne.<br />
Hestebønne.<br />
FOtO: tOMAS FibiGer nØrFelt,<br />
ViDenCentr<strong>et</strong> FOr lAnDbrUG, ØkOlOGi<br />
Som n<strong>og</strong><strong>et</strong> nyt har vi indsaml<strong>et</strong><br />
høstudbytter fra de forskellige egne <strong>af</strong><br />
land<strong>et</strong>. Følgende foreninger har bidrag<strong>et</strong><br />
med resultater: Økol<strong>og</strong>isk rådgivning<br />
i Gefion, landboSyd fra Åbenrå,<br />
Vestjysk landboforening i ringkøbing,<br />
lMO fra Østjylland <strong>og</strong> Agri nord fra<br />
hobro/Ålborg områd<strong>et</strong>.
Prøv din jord<br />
Af Karsten Simonsen,<br />
Vestjysk Landboforening<br />
plante<br />
avl<br />
Jordprøver bør mindst<br />
tages hvert femte år for at<br />
fastholde jordens ydeevne.<br />
Ubalance mellem tilførsel <strong>og</strong> bortførsel<br />
<strong>af</strong> næringsstoffer bliver sværere <strong>og</strong><br />
dyrere at r<strong>et</strong>te op på med tiden.<br />
Jordprøver er <strong>et</strong> godt styringsredskab for<br />
markens næringsstof tilstand. er kalkniveau<strong>et</strong><br />
i jorden på <strong>et</strong> passende niveau <strong>og</strong><br />
hvordan er indhold<strong>et</strong> <strong>af</strong> fosfor, kalium <strong>og</strong><br />
magnesium?<br />
Reaktionstal<br />
D<strong>et</strong> er en god ide at tage jordprøver ca.<br />
hvert femte år. Jordens kalkindhold – målt<br />
ved reaktionstall<strong>et</strong> – skal holdes på <strong>et</strong> passende<br />
niveau for jordtypen. D<strong>et</strong> sikrer, at<br />
der ikke tabes udbytte. er indhold<strong>et</strong> for lavt<br />
kan dels flere næringsstoffer være mindre<br />
tilgængelige dels kan jorden være sværere<br />
at bearbejde.<br />
<strong>et</strong> for højt indhold vil oftest <strong>og</strong>så give<br />
problemer. Specielt grundstoff<strong>et</strong> mangan<br />
bliver utilgængelig i jorden, hvis kalkniveau<strong>et</strong><br />
er for højt i forhold til jordtypen.<br />
D<strong>et</strong> korrekte reaktionstal <strong>af</strong>hænger både <strong>af</strong><br />
<strong>af</strong>grødevalg <strong>og</strong> jordtype.<br />
Undersøg flere grundstoffer<br />
Jordens indhold <strong>af</strong> fosfor<br />
(Pt), kalium (kt) <strong>og</strong> magnesium<br />
(Mgt) bør <strong>og</strong>så<br />
undersøges for at sikre, at<br />
der tilføres en passende<br />
mængde i forhold til <strong>af</strong>grødens<br />
behov. De forskellige<br />
typer husdyrgødning har<br />
forskellige indhold <strong>af</strong> bl.a.<br />
kalium <strong>og</strong> fosfor. D<strong>et</strong> er endvidere<br />
tilladt at tilføre en vis<br />
mængde Patentkali, hvis en<br />
jordprøve fra indeværende<br />
år dokumenterer behov for<br />
næringsstoff<strong>et</strong>.<br />
Jordprøver er med til at<br />
sikre, at jordens ydeevne fastholdes. er<br />
der først underskud <strong>af</strong> <strong>et</strong> næringsstof giver<br />
d<strong>et</strong> tab <strong>af</strong> udbytte. Som ved alle ubalancer<br />
er tabene større <strong>og</strong> sværere at r<strong>et</strong>te op, jo<br />
længere tid, der går.<br />
Der bør tages én prøve pr 3-5 ha, hvis areal<strong>et</strong><br />
er rimelig ensart<strong>et</strong>. Jordprøverne kan<br />
<strong>og</strong>så udtages positionsbestemt. Så udtages<br />
ca. én prøve pr ha <strong>og</strong> der udarbejdes <strong>et</strong><br />
nøjagtigt kort over kalkbehov. Derefter<br />
kan n<strong>og</strong>le maskinstationer udbringe kalken<br />
varier<strong>et</strong> over marken efter kort<strong>et</strong>. bedste<br />
tidspunkt at udtage jordprøver på er om<br />
efterår<strong>et</strong>/vinteren, så resultaterne er klar til<br />
den kommende sæson i god tid. Den maksimale<br />
effekt <strong>af</strong> kalkning opnås ca. to år efter<br />
tildeling. n<strong>et</strong>op tidspunkt<strong>et</strong> for den maksimale<br />
effekt bør tages i b<strong>et</strong>ragtning, hvis der<br />
forekommer special<strong>af</strong>grøder i sædskift<strong>et</strong>.<br />
Kalktrang i vårbyg.<br />
FOtO: kArSten SiMOnSen, VeStJYSk lAnDbOFOreninG<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 5
Afgrødernes top 20<br />
Af Jesper Hansen, Økol<strong>og</strong>isk Rådgivning<br />
Vurdering <strong>af</strong> dækningsbidrag<strong>et</strong> i 2013<br />
plante<br />
avl<br />
for de 20 mest almindeligt<br />
dyrkede <strong>af</strong>grøder.<br />
efter <strong>et</strong> par år med vanskelig høst har<br />
jeg indtryk <strong>af</strong>, at d<strong>et</strong> er gå<strong>et</strong> b<strong>et</strong>ydeligt<br />
nemmere i år. Der er generelt høst<strong>et</strong> fine<br />
udbytter <strong>og</strong> <strong>af</strong> en god kvalit<strong>et</strong>, se artiklen <strong>af</strong><br />
P<strong>et</strong>er Mejnertsen. når der desuden er gode<br />
priser, er d<strong>et</strong> vel vanskeligt at bevare pessimismen.<br />
Med d<strong>et</strong>te i frisk erindring er d<strong>et</strong><br />
oplagt at tænke på næste års markplan. til<br />
inspiration kommer vi derfor med <strong>et</strong> bud<br />
på, hvordan dækningsbidrag<strong>et</strong> kan være i<br />
2013 for de 20 mest almindeligt dyrkede<br />
<strong>af</strong>grøder.<br />
Som alle andre kalkuler <strong>og</strong> forsøg på at spå<br />
om fremtiden, skal man selvfølgelig regne<br />
med en vis usikkerhed. især kornpriserne<br />
ved vi erfaringsmæssigt kan ændre sig meg<strong>et</strong><br />
på kort tid. i forhold til kalkulerne for<br />
2012, forventer vi ikke at priserne vil stige<br />
væsentligt. Der er heller ikke udsigt til fald,<br />
da d<strong>et</strong> konventionelle marked forventes<br />
at ligge på højt niveau for høst 2013,se<br />
artiklen <strong>af</strong> Steffen blume. D<strong>et</strong>te er med<br />
til at holde hånden under d<strong>et</strong> økol<strong>og</strong>iske<br />
marked.<br />
DB, kr/ha<br />
14.000<br />
12.000<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
0<br />
Vintertaps<br />
vinterhvede, brød<br />
Alm. rajgræs<br />
6 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
Vinterhvede, foder<br />
Vårbyg, malt<br />
hvidkløver<br />
Hold dig til sædskift<strong>et</strong>!<br />
Selvom de nuværende høje kornpriser får<br />
mange til at overveje en større kornandel<br />
i markplanen, bør man ikke gøre d<strong>et</strong> på<br />
bekostning <strong>af</strong> <strong>et</strong> sædskifte, der har vist sig<br />
at fungere. Ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i, jordtype, ukrudtstryk,<br />
ressourcer som gødning <strong>og</strong> forfrugter m.m.<br />
bør overvejes, før man vælger en fristende<br />
<strong>af</strong>grøde med <strong>et</strong> på papir<strong>et</strong> højt Db.<br />
når d<strong>et</strong>te er på plads kan prisrelationer<br />
mellem de forskellige <strong>af</strong>grøder inden for<br />
en gruppe tages med i overvejelserne. til<br />
d<strong>et</strong>te har vi forsøgt at holde de forskellige<br />
<strong>af</strong>grøders mulige dækningsbidrag op imod<br />
hinanden. resultat<strong>et</strong> <strong>af</strong> d<strong>et</strong>te er illustrer<strong>et</strong><br />
i figur 1.<br />
Kommentarer til kalkulerne<br />
Som nævnt er sædskifte <strong>og</strong> <strong>af</strong>grødefølge<br />
på en økol<strong>og</strong>isk planteavlsbedrift vigtigt.<br />
Afgrødekalkuler er kun vejledende, da<br />
<strong>af</strong>grødevalg<strong>et</strong> bør ske ud fra en helhedsb<strong>et</strong>ragtning.<br />
Udbytterne som ligger til grund for kalkulen,<br />
ligger på middel niveau. eksempelvis<br />
er vinterhvede sat til 50 hkg/ha, raps til 25<br />
hkg/ha <strong>og</strong> de øvrige <strong>af</strong>grøder er i forhold<br />
til d<strong>et</strong>te.<br />
Priser der anvendes i kalkulerne er <strong>af</strong>regn<strong>et</strong><br />
i november, <strong>og</strong> kan naturligvis variere med<br />
ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk beliggenhed, partistørrelse <strong>og</strong><br />
handelstalent for korn, raps <strong>og</strong> bælgsæds<br />
havre, gryn<br />
Vintertriticale<br />
rug, brød<br />
rødkløver<br />
Vinterbyg<br />
rug, foder<br />
Vårhvede, brød<br />
havre, foder<br />
Du kan <strong>læs</strong>e mere om priser på<br />
www.ØkoKornbasen.dk<br />
vedkommende.<br />
Grundniveau<strong>et</strong> er sat<br />
til 225 kr/hkg for foderhvede.<br />
Omkostningerne er gennemsnitlige udgifter<br />
til udsæd, analyser, rensning, tørring<br />
(eg<strong>et</strong> tørreri) <strong>og</strong> leveringsomkostninger. For<br />
frø<strong>af</strong>grødernes vedkommende er omkostningen<br />
til rensning reguler<strong>et</strong> i forhold til<br />
udbytte. i maskinomkostninger er indregn<strong>et</strong><br />
udbringning <strong>af</strong> husdyrgødning på 20<br />
kr./ton. Gødningen er ikke prissat.<br />
topscoreren er vinterraps. Der har de sidste<br />
par år vær<strong>et</strong> en stigende interesse for at<br />
købe raps, hvilk<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> medvirkende<br />
til, at prisen er steg<strong>et</strong> fra omkring 4 kr. til<br />
nu over 6 kr./kg. De gode kornpriser har<br />
<strong>og</strong>så b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong>, at en <strong>af</strong>grøde som kløver<br />
falder tilbage i ”klassement<strong>et</strong>”. De, der har<br />
mulighed for at dyrke kløver, bør d<strong>og</strong> stadig<br />
gøre d<strong>et</strong> <strong>af</strong> hensyn til sædskiftefordelene.<br />
både vinterraps <strong>og</strong> kløver er d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så mere<br />
risikob<strong>et</strong>onede <strong>af</strong>grøder. Dyrkning <strong>af</strong> græsfrø<br />
- først <strong>og</strong> fremmest rajgræs - er <strong>og</strong>så<br />
en interessant <strong>af</strong>grøde for den økol<strong>og</strong>iske<br />
planteavler, såfremt der er den nødvendige<br />
gødningsmængde til rådighed.<br />
Vårbyg, foder<br />
DB I DB II<br />
hestebønner<br />
Vårtriticale<br />
byg/ært<br />
Foderærter<br />
Vårhvede, foder
Alternative <strong>af</strong>græsnings<strong>af</strong>grøder<br />
ved stalddøren<br />
Af Hans Lund <strong>og</strong> Lisb<strong>et</strong>h Tønning<br />
Jysk Økol<strong>og</strong>i<br />
plante<br />
avl<br />
Press<strong>et</strong> på kløvergræsmarkerne<br />
omkring stalden har<br />
ført til en undersøgelse <strong>af</strong>, om vintersæd<br />
udlagt i forår<strong>et</strong> er en alternativ<br />
<strong>af</strong>græsnings<strong>af</strong>grøde.<br />
Flere køer men uændr<strong>et</strong> <strong>af</strong>græsningsareal<br />
er en stor udfordring for mange økol<strong>og</strong>iske<br />
mælkeproducenter, kombiner<strong>et</strong> med at<br />
der ikke er råd til gå på kompromis med udbytte<br />
<strong>og</strong> kvalit<strong>et</strong> på <strong>af</strong>græsningsarealerne<br />
tæt på stalden.<br />
På den baggrund satte vi os i Jysk Økol<strong>og</strong>i<br />
for at finde alternative <strong>af</strong>græsnings<strong>af</strong>grøder<br />
med en høj foderkvalit<strong>et</strong>, der kan <strong>af</strong>laste<br />
kløvergræssædskift<strong>et</strong> tæt på stalden.<br />
Afgrøder som samtidig gør d<strong>et</strong> muligt at<br />
opr<strong>et</strong>holde en høj andel <strong>af</strong> <strong>af</strong>græsning i<br />
sommerfodringen. til at undersøge d<strong>et</strong>te<br />
har vi få<strong>et</strong> projektmidler fra Fonden for<br />
økol<strong>og</strong>isk landbrug.<br />
Alternative arter<br />
Vi så <strong>et</strong> potentiale i vintersæd udså<strong>et</strong> om<br />
forår<strong>et</strong> som alternativ <strong>af</strong>græsnings<strong>af</strong>grøde,<br />
<strong>og</strong> årsagen var, at planten ikke har vær<strong>et</strong><br />
udsat for en vernalisering (aksdannelse<br />
kræver en kuldeperiode). På den baggrund<br />
forventede vi, at der vil en ske større veg<strong>et</strong>ativ<br />
vækst, men vi vidste ikke, hvordan de<br />
forskellige vintersædsarter ville agere. For<br />
at finde ud <strong>af</strong> d<strong>et</strong>te blev der i forår<strong>et</strong> 2012<br />
så<strong>et</strong> fem demonstrationsparceller med<br />
følgende alternative <strong>af</strong>græsnings<strong>af</strong>grøder<br />
hos to økol<strong>og</strong>iske mælkeproducenter i<br />
henholdsvis horne <strong>og</strong> Vorbasse:<br />
• Vintertriticale med rajgræs<br />
• Vinterhvede med rajgræs<br />
• Vinterrug med rajgræs<br />
• Vårhavre med rajgræs<br />
• rent rajgræs<br />
Erfaringerne fra marken<br />
erfaringerne fra demonstrationsparcellerne<br />
<strong>af</strong> de enkelte arter viste, at:<br />
• Vintertriticale så<strong>et</strong> i forår<strong>et</strong> havde en<br />
meg<strong>et</strong> opr<strong>et</strong> vækst med få blade, så d<strong>et</strong> gav<br />
plads til meg<strong>et</strong> ukrudt. Allerede først i juni<br />
begyndte den at sætte aks i vraggræss<strong>et</strong>.<br />
• Vinterhvede så<strong>et</strong> i forår<strong>et</strong> havde en<br />
meg<strong>et</strong> svag fremvækst, <strong>og</strong> dermed<br />
god plads til ukrudt. Fra juni<br />
registrerede vi meldug i vinterhveden, <strong>og</strong><br />
d<strong>et</strong> var medvirkende årsag til, at køerne<br />
fravalgte denne art. i juli begyndte vinterhveden<br />
at sætte aks i vraggræss<strong>et</strong>.<br />
• Vinterrug så<strong>et</strong> i forår<strong>et</strong> havde en meg<strong>et</strong><br />
kr<strong>af</strong>tig veg<strong>et</strong>ativ vækst <strong>og</strong> satte mange<br />
blade, så parcellen med rug blev <strong>et</strong> tæt<br />
tæppe, der ikke levnede plads til meg<strong>et</strong><br />
ukrudt. i vraggræss<strong>et</strong> begyndte rugen at<br />
skride sidst i juni.<br />
• Vårhavre havde en meg<strong>et</strong> opr<strong>et</strong> vækst, <strong>og</strong><br />
normal vækst for en vår<strong>af</strong>grøde, men kun<br />
en middelmådig konkurrenceevne overfor<br />
ukrudt.<br />
• rent rajgræs udså<strong>et</strong> i renbestand var<br />
først klar til <strong>af</strong>græsning midt i juni, <strong>og</strong> der<br />
var meg<strong>et</strong> ukrudt i parcellen pga. rajgræss<strong>et</strong>s<br />
dårlige konkurrenceevne.<br />
køerne kunne helt klart bedst lide at <strong>af</strong>græsse<br />
havre- <strong>og</strong> rug parcellerne, formentlig<br />
pga. bedre smagbarhed.<br />
For alle kornarterne gjaldt d<strong>et</strong>, at der midt i<br />
august kun var rajgræs tilbage i parcellerne.<br />
kornarterne var fadede ud, formentlig på<br />
grund <strong>af</strong> gentagne <strong>af</strong>græsninger <strong>og</strong> <strong>af</strong>pudsninger.<br />
Resultater<br />
Analyserne viste, at alle de fem undersøgte<br />
arter har <strong>et</strong> proteinniveau på 30% i<br />
perioden maj til september, hvilk<strong>et</strong> er 10%<br />
højere end i en kløvergræsmark. Fordøjeligheden<br />
har i hele perioden ligg<strong>et</strong> på<br />
omkring 1 kg ts/fe. Så den unikke ”1. maj<br />
<strong>af</strong>græsning” genskabes igen <strong>og</strong> igen.<br />
Udbytteresultaterne frem til 3. september<br />
i horne ved Varde viste, at rug havde d<strong>et</strong><br />
højeste udbytte på 5.692 Fe/ha <strong>og</strong> vinterhveden<br />
havde d<strong>et</strong> laveste udbytte på 4.109<br />
Fe/ha.<br />
Rug er bedst<br />
Vinterrug udlagt i forår<strong>et</strong> havde en markant<br />
større veg<strong>et</strong>ativ vækst, <strong>og</strong> dermed bedre<br />
konkurrenceevne overfor ukrudt end de<br />
andre undersøgte arter. endvidere var rugen<br />
køernes mest<br />
fortrukne<br />
D<strong>et</strong>aljerede analyse- <strong>og</strong><br />
udbytteresultater kan ses på<br />
www.jlbr.dk under økol<strong>og</strong>irådgivning.<br />
parcel.<br />
i<br />
2012 har en række økol<strong>og</strong>iske mælkeproducenter<br />
allerede prøv<strong>et</strong> med <strong>af</strong>græsning<br />
<strong>af</strong> vinterrug udlagt i forår<strong>et</strong>, <strong>og</strong> de oplevede:<br />
• At køerne meg<strong>et</strong> gerne vil på rugmarken<br />
• At køerne spiste mindre inde på foderbord<strong>et</strong><br />
• At ydelsen steg når de <strong>af</strong>græssede rugen.<br />
enkelte har <strong>og</strong>så oplev<strong>et</strong>, at vinterrugen<br />
udlagt i forår<strong>et</strong> ikke blev vel<strong>et</strong>abler<strong>et</strong>. D<strong>et</strong><br />
kan skyldes, at rugen er blev<strong>et</strong> så<strong>et</strong> dybere<br />
end 2-3 cm, eller at udsædmaterial<strong>et</strong> ikke<br />
har vær<strong>et</strong> opbevar<strong>et</strong> 100% korrekt, <strong>og</strong> dermed<br />
mist<strong>et</strong> spirevnen. Disse faktorer har<br />
større b<strong>et</strong>ydning i rug end andre kornarter,<br />
id<strong>et</strong> rugens kim ligger meg<strong>et</strong> tæt på skallen.<br />
Fremadr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> mangler vi at finde ud <strong>af</strong>,<br />
hvilke sortstyper <strong>af</strong> rug, der egner sig bedst<br />
til kvalit<strong>et</strong>s<strong>af</strong>græsning, <strong>og</strong> hvad der er<br />
den rigtige udsædsmængde for vinterrug<br />
udlagt i forår<strong>et</strong>, således at vi på den måde<br />
kan sikre en høj græsoptagelse tæt på<br />
stalddøren uden at gå på kompromis med<br />
kvalit<strong>et</strong>en.<br />
Jerseykøer der nyder smagen <strong>af</strong> rug den 25.<br />
juni 2012.<br />
FOtO: hAnS lUnD, JYSk ØkOlOGi<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 7
Urt din kløvergræsmark<br />
Af Ingvard Kristensen,<br />
Lemvigegnens Landboforening<br />
plante<br />
avl<br />
Cikorie, kommen, kælling<strong>et</strong>and<br />
samt lanc<strong>et</strong> vejbred<br />
øger foder<strong>et</strong>s indhold <strong>af</strong><br />
vitaminer, <strong>og</strong> mælken får en bedre<br />
sammensætning <strong>af</strong> fedtsyrer.<br />
Urter bruges i denne artikel for planter,<br />
som normalt ikke indgår i kløvergræsmarker,<br />
<strong>og</strong> som kan have en eller flere ønskede<br />
Lanc<strong>et</strong> vejbred.<br />
FOtO: CAMillA krAMer, ViDenCentr<strong>et</strong> FOr lAnDbrUG<br />
8 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
effekter på foder<strong>et</strong>s mængde eller på<br />
foder<strong>et</strong>s sammensætning. i de senere år<br />
er der forsk<strong>et</strong> en del i tilsætning <strong>af</strong> urter til<br />
kløvergræsblandingerne.<br />
De urter, der klarer sig bedst i kløvergræsmarkerne<br />
<strong>og</strong> ikke udkonkurreres er:<br />
Cikorie, kommen, kælling<strong>et</strong>and samt lanc<strong>et</strong><br />
vejbred, <strong>og</strong> der er ingen <strong>af</strong> disse planter,<br />
der optræder som ukrudt i de følgende<br />
<strong>af</strong>grøder.<br />
For at få en god effekt <strong>af</strong> urterne kræver<br />
d<strong>et</strong> en optimal blanding <strong>af</strong> alle frøene.<br />
Almindeligvis forventer vi at iblanding <strong>af</strong><br />
urter i kløvergræsblandinger vil nedsætte<br />
udbytt<strong>et</strong>, men som d<strong>et</strong> ses i tabellen, har<br />
d<strong>et</strong> ikke vær<strong>et</strong> tilfæld<strong>et</strong>, selv om der er<br />
ibland<strong>et</strong> 4 kg urter i alt pr. ha bestående<br />
<strong>af</strong> 1,0 kg frø for hver <strong>af</strong> de 4 nævnte arter.<br />
iblanding <strong>af</strong> urterne vil være med til at øge<br />
foder<strong>et</strong>s indhold <strong>af</strong> vitaminer samt give<br />
mælken en lidt bedre fedtsyresammensætning.<br />
Cikorie har en opr<strong>et</strong> stængel (ca. 40 cm<br />
høj) med lyseblå blomster <strong>og</strong> en pælerod,<br />
der går dybere ned i jorden end de almindelige<br />
græsmarksplanter <strong>og</strong> øger derfor<br />
kløvergræss<strong>et</strong> indhold <strong>af</strong> kalium, natrium,<br />
fosfor, magnesium, mangan, selen, kobolt,<br />
zink <strong>og</strong> kobber. Cikorie har i n<strong>og</strong>le forsøg<br />
h<strong>af</strong>t en hæmmende effekt på udviklingen<br />
<strong>af</strong> indvoldsorm.<br />
Lanc<strong>et</strong> vejbred ligner almindelig vejbred,<br />
men bladene er meg<strong>et</strong> smallere <strong>og</strong> ca. 3<br />
gange så lange som bladene på almindelig<br />
vejbred. Ved iblanding øger lanc<strong>et</strong> vejbred<br />
kløvergræss<strong>et</strong>s indhold <strong>af</strong> magnesium,<br />
calcium, selen <strong>og</strong> kobolt.<br />
Kommen tilhører kurveblomstfamilien <strong>og</strong><br />
har <strong>og</strong>så en pælerod. kommen indeholder<br />
æteriske olier, der i n<strong>og</strong>le forsøg har h<strong>af</strong>t<br />
en hæmmende effekt på udviklingen <strong>af</strong><br />
trommesyge. iblanding <strong>af</strong> kommen øger<br />
kløvergræss<strong>et</strong> indhold <strong>af</strong> kalium, fosfor,<br />
magnesium, mangan.<br />
Kælling<strong>et</strong>and er en bælgplante <strong>og</strong> d<strong>et</strong>s<br />
protein har en langsommere nedbrydning<br />
end protein<strong>et</strong> i hvidkløver.<br />
Økonomi. iblanding <strong>af</strong> urterne giver en<br />
merudgift på ca. 400 kr. pr ha. men beløb<strong>et</strong><br />
bør fordeles over 3 brugsår. Der er n<strong>og</strong>le<br />
besætninger, hvor iblanding <strong>af</strong> urter i kløvergræsmarkerne<br />
helt har erstatt<strong>et</strong> indkøb<br />
<strong>af</strong> vitaminer. i disse besætninger er der<br />
naturligvis god økonomi i iblanding <strong>af</strong> urter<br />
i kløvergræsudsæden.<br />
Kløvergræs tons tørstof pr HA<br />
Ugød<strong>et</strong> 200 kg total N i gylle<br />
Uden urter Med 20 % urter Uden urter Med 20 % urter<br />
1. brugsår 12,9 t 12,8 t 14,1 t 14,1 t<br />
2. brugsår 12,1 t 12,2 t 12,5 t 13,2 t<br />
3. brugsår 10,8 t 10,9 t 11,5 t 12,0 t<br />
4. brugsår 9,9 t 10,5 t 10,1 t 11,5 t
Skud i bøssen med Bi<strong>og</strong>row<br />
Af Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord<br />
plante<br />
avl<br />
Gødningsprodukt<strong>et</strong> har vist<br />
lovende resultater, men ikke<br />
alle steder har effekterne<br />
vær<strong>et</strong> lige udtalte.<br />
Forår<strong>et</strong> i år var køligt <strong>og</strong> omsætningen <strong>af</strong> jordens<br />
organiske stoffer trak ud. Ganske vist<br />
var marts varmere end normalt, men april<br />
<strong>og</strong> maj måneds kulde gjorde, at mange <strong>af</strong><br />
de processer i jorden, der b<strong>et</strong>yder frigivelse<br />
<strong>af</strong> næringsstoffer til planterne, udeblev. l<strong>et</strong><br />
omsættelige kvælstofforbindelser kunne<br />
derfor være ekstra vigtige for at sætte skub<br />
i plantevæksten i startfasen <strong>af</strong> <strong>et</strong> år, som vi<br />
havde i 2012.<br />
bi<strong>og</strong>row synes at have <strong>et</strong> kvælstofindhold,<br />
hvor størsteparten er på en form, som<br />
planterne kan udnytte straks uden større<br />
omsætning. Således viste forsøgene i 2011<br />
omkring 80% udnyttelse <strong>af</strong> kvælstoff<strong>et</strong><br />
i bi<strong>og</strong>row. D<strong>et</strong> var spændende om d<strong>et</strong>te<br />
kunne følges op i forsøgene <strong>og</strong> praksis i<br />
2012.<br />
Forsøg viser effekt<br />
<strong>et</strong> forsøg i himmerland viste, at der var en<br />
markant virkning <strong>af</strong> bi<strong>og</strong>row på væksten<br />
hos vårbyg. Skønt en n-min-prøve på 148<br />
viste, at der var en del ”strøm” i marken, så<br />
var der i sorten Quench alligevel <strong>et</strong> merudbytte<br />
på 28% ved at gøde med 500 kg<br />
bi<strong>og</strong>row bredspredt <strong>og</strong> nedharv<strong>et</strong>. Særlig<br />
bemærkelsesværdigt var d<strong>et</strong> imidlertid, at<br />
Vårbyg <strong>af</strong> sorten Quench i buskningsfasen 4. juni. Bemærk forskellen<br />
i tætheden. Øverst: ugød<strong>et</strong>; midterst: 500 kg Bi<strong>og</strong>row<br />
indharv<strong>et</strong>; nederst: 500 kg Bi<strong>og</strong>row placer<strong>et</strong>.<br />
FOtO: thOr bJØrn kJelDbJerG, AGri nOrD<br />
Forsøg i Himmerland med placer<strong>et</strong> Bi<strong>og</strong>row 10-3-1 til vårbyg<br />
bygsort Gødningsstrategi Udbytte tokimbl. Ukrudt<br />
hkg/ha fht. % dækn. Ved høst<br />
Simba Ugød<strong>et</strong> 29,2 100 25<br />
nedharv<strong>et</strong> 32,8 112 18<br />
placer<strong>et</strong> 35,8 123 20<br />
Quench Ugød<strong>et</strong> 34,2 100 22<br />
nedharv<strong>et</strong> 43,7 128 19<br />
placer<strong>et</strong> 51,5 151 14<br />
Forsøg i himmerland med placer<strong>et</strong> bi<strong>og</strong>row 10-3-1 til vårbyg<br />
merudbytt<strong>et</strong> var på hele 51%, når bi<strong>og</strong>row<br />
var placer<strong>et</strong>. Som positiv bivirkning var<br />
omfang<strong>et</strong> <strong>af</strong> tokimblad<strong>et</strong> ukrudt r<strong>et</strong> meg<strong>et</strong><br />
lavere ved denne gødningsstrategi.<br />
Sorten Simba, som <strong>og</strong>så var <strong>et</strong> led i forsøg<strong>et</strong>,<br />
viste ikke helt de samme udslag, men<br />
dels er sorten mere kortstrå<strong>et</strong>, <strong>og</strong> dels<br />
er den efterhånden ganske modtagelig<br />
overfor bladsvampe, der formentlig har<br />
udvisk<strong>et</strong> n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de gunstige resultater.<br />
D<strong>et</strong> kræver en robust sort med konkurrenceevne<br />
for at få d<strong>et</strong> optimale udbytte <strong>af</strong><br />
en forbedr<strong>et</strong> gødskningsstrategi, der ideelt<br />
s<strong>et</strong> både giver øg<strong>et</strong> buskning, hurtigere<br />
tilvækst <strong>og</strong> større rodn<strong>et</strong>. Ukrudtskonkurrence<br />
<strong>og</strong> udnyttelse <strong>af</strong> de tilgængelige<br />
næringsstoffer i rodzonen er vigtige<br />
param<strong>et</strong>re på vejen til højere udbytter. D<strong>et</strong><br />
skal r<strong>et</strong>færdigvis siges at udslagene ikke har<br />
vær<strong>et</strong> nær så udtalte, som ovenfor nævnt, i<br />
to lignende forsøg andre steder i land<strong>et</strong>.<br />
Startgødning til majs<br />
Salgsmæssigt var d<strong>et</strong> imidlertid især som<br />
startgødning til majs, at bi<strong>og</strong>row blev solgt<br />
i år, efter at mejerierne endeligt tillod mælkeproducenterne<br />
at anvende produkt<strong>et</strong>.<br />
effekten <strong>af</strong> 200 kg bi<strong>og</strong>row har i en enkelt<br />
mark ved Fjerritslev vær<strong>et</strong> ganske imponerende.<br />
<strong>her</strong> er majsplanterne omkring 0,5<br />
m<strong>et</strong>er højere end de planter, som ikke fik<br />
startgødningen.<br />
D<strong>et</strong> er d<strong>og</strong> ikke nær alle steder, at der er s<strong>et</strong><br />
den samme imponerende effekt, om n<strong>og</strong>en<br />
overhoved<strong>et</strong>, <strong>af</strong> tilførsel <strong>af</strong> bi<strong>og</strong>row som startgødning.<br />
baggrunden for den forskel kan måske<br />
bero på, at bi<strong>og</strong>row er producer<strong>et</strong> på basis<br />
<strong>af</strong> en forholdsvis uhom<strong>og</strong>en masse, hvorfor<br />
produkt<strong>et</strong> kan tænkes at være forskelligt fra<br />
parti til parti, hvad angår tilgængeligheden <strong>af</strong><br />
de næringsstoffer, som indgår i produkt<strong>et</strong>.<br />
Majsmark ved Fjerritslev, hvor de 8 yderste rækker ikke har<br />
få<strong>et</strong> tilført Bi<strong>og</strong>row pga. tilstopning; den øvrige mark har få<strong>et</strong><br />
tilført ca. 200 kg/ha placer<strong>et</strong> som startgødning.<br />
FOtO: thOr bJØrn kJelDbJerG, AGri nOrD.<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 9
Endelige randzoner (indtil videre)<br />
Af Pernille Plantener,<br />
Økol<strong>og</strong>isk Rådgivning<br />
regler<br />
<strong>og</strong><br />
tilskud<br />
gælder.<br />
Der er skrev<strong>et</strong> <strong>og</strong> snakk<strong>et</strong><br />
meg<strong>et</strong> om randzoner <strong>og</strong><br />
misforståelser har florer<strong>et</strong>.<br />
Her kan du <strong>læs</strong>e, hvad der<br />
Der skal være randzoner om alle åbne<br />
vandløb <strong>og</strong> søer > 100 m2, som er beliggende<br />
i landzone. D<strong>et</strong> er den såkaldte<br />
kronekant, dvs. brinkens ’skulder’, der<br />
definerer søens <strong>og</strong> vandløb<strong>et</strong>s <strong>af</strong>grænsning,<br />
<strong>og</strong> samtidig er begyndelsespunkt<strong>et</strong> for udmåling<br />
<strong>af</strong> de 10 m<strong>et</strong>er. hvis der er tale om<br />
jævnt skrånende terræn, er d<strong>et</strong> overgangen<br />
mellem vand- <strong>og</strong> sumpplanter <strong>og</strong> egentlige<br />
landplanter, der bestemmer <strong>af</strong>grænsningen<br />
<strong>og</strong> randzonens begyndelse. <strong>et</strong> åbent vandløb<br />
er en klart <strong>af</strong>græns<strong>et</strong> terrænfordybning,<br />
hvor vand strømmer fra <strong>et</strong> sted til <strong>et</strong> and<strong>et</strong>,<br />
<strong>og</strong> hvor der er vandføring størsteparten <strong>af</strong><br />
år<strong>et</strong>. er du i tvivl, så kontakt din kommune.<br />
Ranzonerne skal være 10 m brede.<br />
De 10 m<strong>et</strong>er b<strong>et</strong>yder, at de vandløb <strong>og</strong><br />
søer, hvor der allerede er udlagt 2 m<strong>et</strong>er<br />
bræmmer, yderligere skal udlægges 8<br />
m<strong>et</strong>er randzone, så den dyrkningsfrie<br />
bræmme bliver på i alt 10 m<strong>et</strong>er. De første<br />
to m<strong>et</strong>er bliver administrer<strong>et</strong> under bræmmebekendtgørelsen<br />
<strong>af</strong> kommunen, <strong>og</strong> de<br />
sidste 8 m<strong>et</strong>er under randzoneloven under<br />
naturstyrelsen. D<strong>et</strong> er kun til den sidstnævnte<br />
del, der kan søges kompensation.<br />
På markkort<strong>et</strong> 2013 bliver randzonerne<br />
angiv<strong>et</strong> i selvstændige markblokke.<br />
kompensationskort<strong>et</strong> viser hvor du er<br />
ber<strong>et</strong>tig<strong>et</strong> til at få kompensation for<br />
randzonerne. tjek d<strong>et</strong> på intern<strong>et</strong>t<strong>et</strong>,<br />
www.viskort.dk eller Fødevareministeri<strong>et</strong>s<br />
tastSelv-service.<br />
kort<strong>et</strong> viser ikke, om der skal være randzoner<br />
eller ej, men kun hvor du kan få<br />
kompensation. D<strong>et</strong> er dit eg<strong>et</strong> ansvar at få<br />
<strong>af</strong>klar<strong>et</strong>, hvor du er pligtig til at lave randzoner<br />
på din bedrift.<br />
Skal fejl r<strong>et</strong>tes?<br />
Mangler der en markering, skal du<br />
indsende en r<strong>et</strong>telse til kort<strong>et</strong> inden 1.<br />
november, hvis du vil have mulighed for at<br />
søge kompensation. D<strong>et</strong> gøres nemmest<br />
via fødevareministeri<strong>et</strong>s tastSelv-service.<br />
hvis du ønsker hjælp, kan du kontakte din<br />
økol<strong>og</strong>i¬konsulent.<br />
er der angiv<strong>et</strong> kompensationsområder,<br />
hvor du mener, at der ikke skal være<br />
randzoner, b<strong>et</strong>yder d<strong>et</strong> ikke n<strong>og</strong><strong>et</strong>. Du kan<br />
d<strong>og</strong> hjælpe naturerhvervstyrelsen ved<br />
at indsende en r<strong>et</strong>telse <strong>og</strong> bede om at få<br />
10 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
markeringen fjern<strong>et</strong>.<br />
Randzonerne skal være udlagt 1. september<br />
i år<br />
Der må udlægges vedvarende græs, som<br />
må <strong>af</strong>græsses eller slås, men ikke gødes<br />
eller omlægges. Om der må hegnes <strong>og</strong><br />
<strong>af</strong>græsses i de første 2 m, <strong>af</strong>gør din kommune.<br />
Der er ikke krav om at der udlægges<br />
græs, men randzonerne er underlagt GlMkrav.<br />
Dvs. at der skal være <strong>et</strong> plantedække,<br />
som minimum skal slås hver and<strong>et</strong> år (hvis<br />
anmeldt som udyrk<strong>et</strong> areal) eller hvert år,<br />
alternativt <strong>af</strong>græsses (hvis anmeldt som<br />
permanent græs). hvis du søger kompensation,<br />
skal randzonerne være støtteber<strong>et</strong>tigede<br />
til enkeltb<strong>et</strong>aling – <strong>og</strong> så skal<br />
plantedækk<strong>et</strong> udgøres <strong>af</strong> støtteber<strong>et</strong>tig<strong>et</strong><br />
græs.<br />
D<strong>et</strong> er muligt at omlægge plantedækk<strong>et</strong><br />
i randzonerne, men højst hvert 7. år <strong>og</strong><br />
hvis d<strong>et</strong> i øvrigt ikke er i strid med anden<br />
lovgivning. Du kan opr<strong>et</strong>holde eksisterende<br />
flerårige <strong>af</strong>grøder såsom jul<strong>et</strong>ræer<br />
<strong>og</strong> frugttræer, hvis du ikke bruger gødning<br />
(inkl. husdyrgødning) <strong>og</strong> pesticider, men <strong>af</strong>grøderne<br />
må ikke re<strong>et</strong>ableres. D<strong>et</strong> samme<br />
gælder i eksisterende væksthuse.<br />
Kompensationens størrelse<br />
D<strong>et</strong> fremgår <strong>af</strong> faktaboksen. er der i forvejen<br />
restriktioner på randzoneareal<strong>et</strong>, fordi<br />
der f.eks. er giv<strong>et</strong> miljøstøtte, kan der d<strong>og</strong><br />
som hovedregel ikke opnås kompensation.<br />
Du kan træde ud <strong>af</strong> Mb- eller OM-tilsagn<br />
uden tilbageb<strong>et</strong>aling for den del, der bliver<br />
omfatt<strong>et</strong> <strong>af</strong> randzoneloven. <strong>her</strong>efter kan<br />
du i sted<strong>et</strong> søge randzonekompensation for<br />
randzonearealerne.<br />
Dispensation inden 15. november<br />
D<strong>et</strong> var muligt at søge om reduktion <strong>af</strong><br />
randzonebredden, så d<strong>et</strong> samlede randzoneareal<br />
ikke overstiger 5% <strong>af</strong> bedriftens<br />
matrikulære areal plus tilforpagtede<br />
arealer, minus bortforpagtede arealer<br />
pr. 1. september 2012. en reduktion <strong>af</strong><br />
randzonebredden vil blive fastfross<strong>et</strong>, så<br />
den reducerede randzonebredde vil være<br />
gældende fremadr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> uans<strong>et</strong> kommende<br />
bedriftsændringer. Ansøgning om reduktion<br />
<strong>af</strong> randzonebredden skal ske senest<br />
15. november 2012.<br />
hvis der på din bedrift er mere end 5%<br />
randzoner, <strong>og</strong> du alligevel ønsker at udlægge<br />
en randzone på 10 m<strong>et</strong>er (8 m<strong>et</strong>er<br />
hvis der er 2 m<strong>et</strong>er-bræmmer), kan du<br />
fortsat søge om kompensation for hele<br />
randzoneareal<strong>et</strong>.<br />
Hvad må man?<br />
kæmpebjørneklo kan bekæmpes i randzonen<br />
med f.eks. rodstikning eller topkapning,<br />
<strong>og</strong> <strong>og</strong>så ved sprøjtning i d<strong>et</strong> omfang,<br />
der er behov for d<strong>et</strong> – d<strong>et</strong> gælder selvfølgelig<br />
ikke økol<strong>og</strong>iske arealer.<br />
D<strong>et</strong> er tilladt at udføre vandløbsvedligeholdelse,<br />
<strong>her</strong>under oplægning <strong>og</strong> udspredning<br />
<strong>af</strong> d<strong>et</strong> oprensede materiale i randzonen. Du<br />
må gerne nedpløje/fræse oprensningsmaterial<strong>et</strong><br />
i randzonen, når jordbearbejdning<br />
ikke sker i dyrkningsøjemed. nedpløjning/<br />
fræsning må d<strong>og</strong> ikke for<strong>et</strong>ages i en eventuel<br />
2 m-bræmme jf. vandløbsloven.<br />
hvis dine randzoner er beliggende ud til<br />
offentlig vej, har offentligheden adgang.<br />
De må d<strong>og</strong> ikke forcere hegn mm, <strong>og</strong> de må<br />
ikke ride uden din direkte tilladelse. Du må<br />
derimod gerne selv ride i dine randzoner.<br />
For randzonerne gælder d<strong>et</strong> lige som for<br />
eb-arealer, at du i begræns<strong>et</strong> omfang må<br />
bruge dem til dyrskuer, traktortræk, midlertidig<br />
opbevaring mv.<br />
Fællesskema 2012 Støtteber<strong>et</strong>tig<strong>et</strong><br />
efter EB-reglerne?<br />
Sats, kr./ha Kan kombineres med:<br />
Vedvarende græs Ja 1200 eb, el, ø-støtte. Pleje <strong>af</strong> græs- <strong>og</strong> naturarealer<br />
forventes at kunne fås.<br />
Omdrifts<strong>af</strong>grøder Ja 2100 eb, el, ø-støtte. Pleje <strong>af</strong> græs- <strong>og</strong> naturarealer<br />
forventes at kunne fås.<br />
Vedvarende græs nej 0 ingen<br />
Omdrifts<strong>af</strong>grøder nej 0 ingen
Større udbytte<br />
Af William S. Andersen <strong>og</strong> Ninna Lauridsen,<br />
Videncentr<strong>et</strong> for Landbrug<br />
øko<br />
nomi<br />
Resultat<strong>et</strong> taler for sig selv:<br />
Bruttoudbytt<strong>et</strong> ved salgs<strong>af</strong>grøderne<br />
er 3.421 kr. højere per<br />
hektar for de økol<strong>og</strong>iske land-<br />
mænd, der har både husdyr <strong>og</strong> planteavl,<br />
end for de økol<strong>og</strong>er, som udelukkende<br />
har planteavl.<br />
For første gang n<strong>og</strong>ensinde har Videncentr<strong>et</strong><br />
for landbrug for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> <strong>et</strong> business<br />
Check, der sammenligner de økonomiske<br />
resultater blandt økol<strong>og</strong>iske landmænd<br />
med salgs<strong>af</strong>grøder. Der er i en årrække<br />
for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> business Check <strong>af</strong> konventionelle<br />
planteavlere, hvor regnskab<strong>et</strong> deles op i<br />
driftsgrene. landmanden kan bruge driftsgrensanalysen<br />
til at sammenligne sin produktionsøkonomi<br />
med andre landmænds<br />
økonomiske tal. han kan altså se, om hans<br />
bedrift klarer sig bedre eller dårligere end<br />
andre tilsvarende bedrifter på udvalgte<br />
driftsgrene som f.eks. salgs<strong>af</strong>grøder, mælkeproduktion<br />
eller grovfoderproduktion.<br />
Disse erfaringer bruges nu i den første<br />
analyse blandt økol<strong>og</strong>iske landmænd med<br />
salgs<strong>af</strong>grøder, hvor 12 planteavlsbedrifter<br />
med økol<strong>og</strong>iske salgs<strong>af</strong>grøder samt 45<br />
bedrifter med husdyrbrug med økol<strong>og</strong>iske<br />
salgs<strong>af</strong>grøder deltager.<br />
Højere udbytte<br />
Undersøgelsen deler de økol<strong>og</strong>iske landbrug<br />
op i to: planteavlere med salgs<strong>af</strong>grøder<br />
<strong>og</strong> husdyrbrug med salgs<strong>af</strong>grøder.<br />
business Check<strong>et</strong> giver landmanden større<br />
viden om, hvordan han ligger i forhold<br />
til bruttoudbytte, stykomkostninger osv.<br />
Den viden har han brug for, når han skal<br />
overveje sin fremadr<strong>et</strong>tede strategi. hvis<br />
landmanden kan se, at han ligger lavere<br />
end andre sammenlignelige bedrifter, kan<br />
d<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yde, at han er nødt til at prioritere<br />
anderledes strategisk. business Check<strong>et</strong><br />
viser, at økol<strong>og</strong>iske planteavlere med husdyrbrug<br />
har <strong>et</strong> væsentligt højere udbytte<br />
end økol<strong>og</strong>iske landmænd, som udelukkende<br />
har salgs<strong>af</strong>grøder. Deres bruttoudbytte<br />
ligger 3.421 kr. højere. Der er ikke n<strong>og</strong>en<br />
simpel forklaring på forskellene mellem de<br />
to økol<strong>og</strong>iske grupper, men <strong>af</strong>gørende param<strong>et</strong>re<br />
er mængden <strong>af</strong> ukrudt, ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske<br />
vejrforhold, jordkvalit<strong>et</strong> <strong>og</strong> gødningsforsyning.<br />
Disse forhold skal undersøges på bedriftsniveau,<br />
<strong>og</strong> d<strong>et</strong> er <strong>her</strong> business Check<strong>et</strong><br />
giver <strong>et</strong> godt beslutningsgrundlag.<br />
Muligheder ved Business Check<br />
i forhold til traditionel benchmarking, som<br />
oftest er en sammenligning op imod en<br />
14.000<br />
12.000<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
0<br />
Økol<strong>og</strong>sik - salgs<strong>af</strong>grøder<br />
PlAnteAVlere hUSDYrbrUG<br />
2.185<br />
1.436<br />
5.351<br />
955<br />
4.949<br />
4.833<br />
943<br />
3.057<br />
844<br />
8.772<br />
indtægtere Omkostninger indtæger Omkostninger<br />
gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit<br />
gruppe <strong>af</strong> landmænd, sammenligner business<br />
Check<strong>et</strong> individuelle landmænds situation.<br />
Sådan en sammenligning åbner op<br />
for nye strategiske handlemuligheder, hvor<br />
der ses på roden <strong>af</strong> problemerne for de<br />
økol<strong>og</strong>iske planteavlere. Driftsgrensanalyserne<br />
kan sætte fokus på, hvor i regnskab<strong>et</strong><br />
<strong>af</strong>vigelserne er. Som gr<strong>af</strong>en ovenfor viser,<br />
kan der være meg<strong>et</strong> at hente på indtægtssiden.<br />
er d<strong>et</strong> mængden <strong>af</strong> rodukrudt, som<br />
gør udslag<strong>et</strong>? Skal gødningsforsyningen<br />
optimeres f.eks. via <strong>et</strong> samarbejde med <strong>et</strong><br />
økol<strong>og</strong>isk husdyrbrug? eller er der en helt<br />
tredje forklaring på, at bedriftens bruttoudbytte<br />
kræver ændring på strategisk plan?<br />
Andre omkosninger<br />
Jordleje<br />
Maskinomkostninger incl. arbejde<br />
Stykomkostninger<br />
eU- tilskud<br />
Andre landbrugsindtægter<br />
bruttoudbytte salgs<strong>af</strong>grøder<br />
Undersøgelsen udbygges<br />
Videncentr<strong>et</strong> for landbrug dykker næste år<br />
endnu dybere ned i tallene <strong>og</strong> undersøger<br />
nærmere, hvad årsagen er til den store<br />
forskel i indtjeningen mellem økol<strong>og</strong>er<br />
med husdyr <strong>og</strong> salgs<strong>af</strong>grøder <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>er,<br />
der udelukkende har planteavl.<br />
MED EN DRIFTSGRENANALySE FåR DU:<br />
• Overblik over din økonomi inden for de driftsgrene, du udvælger (salgs<strong>af</strong>grøder,<br />
grovfoder, mælkeproduktion m.v.)<br />
• Mulighed for at sammenligne din økonomi inden for driftsgrenen med andre<br />
producenter på bedriftsniveau (f.eks. hele jeres erfagruppe)<br />
• beslutningsgrundlag for strategiske ændringer (f.eks. skal jeg have frøgræs/grovfoder/bi<strong>og</strong>as<strong>af</strong>grøder<br />
på min planteavlsejendom?)<br />
Få FLERE OPLySNINGER:<br />
• kontakt din økonomikonsulent for at få udarbejd<strong>et</strong> <strong>et</strong> business Check ifm. regnskabsudarbejdelsen.<br />
• bestil <strong>et</strong> business Check hæfte til 31,25 kr. på http://n<strong>et</strong>butikken.vfl.dk<br />
975<br />
5.035<br />
5.427<br />
990<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 11
Kloven er klar<br />
Af B<strong>et</strong>tina Ø. Hansen, Syddansk Kvæg<br />
små<br />
drøv<br />
tyggere<br />
At undgå klovlidelser kræver<br />
en lang <strong>og</strong> sej indsats, <strong>og</strong> der<br />
skal arbejdes med d<strong>et</strong> hver<br />
eneste dag i besætningen.<br />
D<strong>et</strong> er efterår, <strong>og</strong> d<strong>et</strong> varer ikke længe, før<br />
køerne <strong>og</strong> kvierne skal på stald igen. i den<br />
forbindelse, kan d<strong>et</strong> være relevant at få køerne<br />
klovbeskår<strong>et</strong>, <strong>og</strong> derved sikre, at koen<br />
har den r<strong>et</strong>te klovstilling til at gå på en hård<br />
overflade i stalden.<br />
Voldsomme konsekvenser<br />
Alle der arbejder med køer ved, hvor vigtigt<br />
d<strong>et</strong> er, at koen går ordentligt. D<strong>et</strong> kan have<br />
voldsomme negative konsekvenser, hvis<br />
koen ikke kan/vil bevæge sig rundt i stalden<br />
pga. dårlige ben <strong>og</strong> klove. resultater som<br />
nedsat ydelse, dårlig reproduktion <strong>og</strong><br />
høj kodødelighed i besætningen har ofte<br />
sammenhæng til klovene <strong>og</strong> benene. D<strong>et</strong><br />
er uden tvivl <strong>et</strong> <strong>af</strong> de områder, som den<br />
enkelte landmand bruger meg<strong>et</strong> tid <strong>og</strong><br />
kræfter på i hverdagen.<br />
Hvad er hvad?<br />
Ved hudrelaterede klovlidelser menes lidelser<br />
som er miljøb<strong>et</strong>ingede <strong>og</strong> smitsomme.<br />
<strong>her</strong> er d<strong>et</strong> især Digital dermatitis <strong>og</strong> balleråd,<br />
som er velkendte problemer i besæt-<br />
12 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
ningerne. klovene er konstant fugtige <strong>og</strong><br />
beskidte <strong>og</strong> er mere modtagelige over for<br />
bakterier, som kan trænge ind i huden. Der<br />
skal derfor være stor fokus på:<br />
1. holde gulvarealer rene <strong>og</strong> tørre<br />
2. give koen gode senge at ligge i<br />
3. regelmæssig klovbeskæring<br />
4. behandling <strong>af</strong> halte køer<br />
rengøring <strong>af</strong> klovene med vand kan <strong>og</strong>så<br />
nedsætte smittespredningen i besætningen,<br />
men d<strong>et</strong> kan ikke løse problem<strong>et</strong>. D<strong>et</strong><br />
kræver derfor systematik, omhyggelighed<br />
<strong>og</strong> konsekvens at holde disse sygdomme på<br />
<strong>et</strong> acceptabelt niveau i besætningen.<br />
Hornrelaterede klovlidelser<br />
<strong>her</strong> er d<strong>et</strong> især laminitis <strong>og</strong> en efterfølgende<br />
såleblødning, som ses 2-3 mdr.<br />
senere i koens klov, som er kendte problemstillinger.<br />
i tiden op til kælvning bliver<br />
der frigiv<strong>et</strong> hormoner, som skal blødgøre<br />
fødselsvejen, <strong>og</strong> de hormoner påvirker <strong>og</strong>så<br />
bindevæv<strong>et</strong> andre steder i kroppen. D<strong>et</strong><br />
b<strong>et</strong>yder, at koens klove er særlige følsomme<br />
i tiden omkring kælvning.<br />
kokomforten er derfor ekstra vigtig i tiden<br />
omkring kælvning, dvs. fokus på:<br />
1. gode forhold for den nykælvede ko til at<br />
ligge sig ned i <strong>et</strong> blødt underlag<br />
2. en lav belægning<br />
3. nem adgang til foderbord<strong>et</strong><br />
4. kort vej til malkestalden<br />
Som d<strong>et</strong> ses <strong>af</strong> figur 1. er der rigtig mange<br />
faktorer, som kan påvirke koen til at få<br />
laminitis/såleblødning. Figuren viser at d<strong>et</strong><br />
ikke kun er fodring, som kan medføre laminitis/såleblødning,<br />
men <strong>et</strong> bredt spekter <strong>af</strong><br />
faktorer, der alle påvirker koens klove.<br />
Skynd dig langsomt – d<strong>et</strong> kan godt b<strong>et</strong>ale<br />
sig<br />
Vær rolig i omgangen med dine køer. D<strong>et</strong><br />
underlag, vi opstalder dyrene på, er mange<br />
steder i bund <strong>og</strong> grund <strong>et</strong> for hårdt underlag.<br />
Dertil kommer, at gulv<strong>et</strong> er vådt <strong>af</strong> urin<br />
<strong>og</strong> gødning, hvilk<strong>et</strong> gør klovene opblødte<br />
<strong>og</strong> mindre modstandsdygtige. lad køerne<br />
bevæge sig i sit eg<strong>et</strong> tempo, både når de<br />
drives ind fra <strong>af</strong>græsning, opsamlingspladsen<br />
<strong>og</strong> malkestalden. Se d<strong>et</strong> som en selvfølgelighed,<br />
at der ikke findes huller, skarpe<br />
hjørner, bolte, spalter der vipper o. lign. i<br />
stalden, som kan skade køernes klove.<br />
Klovbeskæring, hvor ofte <strong>og</strong> hvornår?<br />
Anbefalingen siger én beskæring for hver<br />
3.000 til 3.500 kg mælk. Der er d<strong>og</strong> mange<br />
faktorer, som kan påvirke denne anbefaling.<br />
tag en snak med din klovbeskærer <strong>og</strong><br />
kvægbrugskonsulent om, hvilk<strong>et</strong> niveau der<br />
er nødvendigt i din besætning.<br />
hvornår skal køerne, <strong>og</strong> ikke mindst<br />
kvierne, så beskæres? D<strong>et</strong> er vigtigt at gøre<br />
Såleblødning - fysiske risiko-faktorer<br />
Traumatiserende<br />
Vådt<br />
Glat<br />
Hårdt<br />
Underlag<br />
Ind fra græs<br />
Alm. omgang<br />
Fysiske faktorer<br />
Malkning<br />
Opsamling<br />
Pres på køerne<br />
Håndtering<br />
Fodring<br />
Rutiner<br />
Malkestald<br />
For små<br />
Sengebåse<br />
Stå-tid Ligge-tid<br />
Overbelægning<br />
Dårligt design<br />
For lidt foderbord<br />
Dårligt underlag<br />
For lidt strøelse<br />
For få sengebåse<br />
Figur <strong>af</strong> Anne M<strong>et</strong>te Dansc<strong>her</strong>, KU<br />
Illustration <strong>af</strong> Anne M<strong>et</strong>te Dansc<strong>her</strong>,<br />
D<strong>et</strong> Sundhedsvidenskabelige Fakult<strong>et</strong>, Københavns Universit<strong>et</strong>.
goldkoen/kælvekvien klar til en ny laktation.<br />
Derfor er d<strong>et</strong> super vigtigt at huske<br />
denne gruppe <strong>af</strong> dyr, når klovbeskæreren<br />
kommer. Såleblødninger kan opstå hele<br />
år<strong>et</strong>, men kommer typisk 2-3 mdr. efter<br />
kælvning pga. hormonernes indvirkning på<br />
klovene. bliver koen klovbeskår<strong>et</strong> 2-3 mdr.<br />
efter kælvning er d<strong>et</strong> muligt at r<strong>et</strong>te meg<strong>et</strong><br />
op på kloven, <strong>og</strong> derved undgå alvorlige<br />
klovlidelser som følge <strong>af</strong> en såleblødning.<br />
Går kvierne længe på blødt underlag kan<br />
d<strong>et</strong> være nødvendigt at klovbeskære dem<br />
omkring inseminering.<br />
Systematik <strong>og</strong> styringslister<br />
besætningsstørrelsen kan gøre d<strong>et</strong> vanskeligt<br />
at have overblik over hvilke dyr, der skal<br />
beskæres. besætningsudviklingen gør, at<br />
klovbeskæreren kommer oftere <strong>og</strong> beskærer<br />
en portion <strong>af</strong> køerne. D<strong>et</strong> kan medføre<br />
køer, som beskæres for lidt eller sl<strong>et</strong> ikke<br />
Sikre rutiner for kvæg på græs<br />
Anna-Sofie Kjærsgaard,<br />
Vestjysk Landboforening<br />
malke<br />
kvæg<br />
Afgræsningssæsonen synger<br />
på sidste vers for økol<strong>og</strong>isk<br />
malkekvæg, <strong>og</strong> dyrene skal<br />
snart bindes ind. D<strong>et</strong> er altid ejerens<br />
ansvar at overholde de regler, der<br />
er knytt<strong>et</strong> til økol<strong>og</strong>isk kvæghold.<br />
I denne forbindelse har der længe<br />
mangl<strong>et</strong> en form for egenkontrol på<br />
bedrifterne, som kan bruges til at<br />
sikre, at alle krav er opfyldt.<br />
nu er egenkontrollen komm<strong>et</strong> på marked<strong>et</strong><br />
i form <strong>af</strong> en standard for øko<strong>af</strong>græsning: en<br />
såkaldt ”Øko SOP-<strong>af</strong>græsning”.<br />
Afprøvning<br />
Øko SOP-<strong>af</strong>græsning er blev<strong>et</strong> <strong>af</strong>prøv<strong>et</strong> i<br />
testbesætninger sammen med andre SOP’s<br />
i løb<strong>et</strong> <strong>af</strong> sommeren 2012. Og øko SOP’en<br />
er blev<strong>et</strong> tag<strong>et</strong> godt imod. Mange oplever<br />
en tryghed ved <strong>af</strong>græsnings-SOP’en, id<strong>et</strong><br />
alle reglerne er saml<strong>et</strong> på 6 sider, som kan<br />
hænges op i stalden, eller på staldkontor<strong>et</strong>,<br />
således d<strong>et</strong> altid er nemt at se, hvad<br />
reglerne siger omkring <strong>af</strong>græsning.<br />
Flere erfarer, at <strong>af</strong>græsnings SOP’en er god<br />
til at sætte elever <strong>og</strong> medhjælpere ind i<br />
reglerne for <strong>af</strong>græsning. D<strong>et</strong> er <strong>et</strong> pædag<strong>og</strong>isk<br />
redskab, som helt sikkert <strong>og</strong>så vil blive<br />
tag<strong>et</strong> godt imod ved kontrolbesøg.<br />
Standard operations procedurer (som SOP<br />
er en forkortelse for) er oplagte at bruge<br />
beskæres. køer, der peges ud til at skulle<br />
beskæres, bliver valgt ud efter en halthedsscore,<br />
<strong>og</strong> den forebyggende klovbeskæring<br />
bliver i sted<strong>et</strong> for til en ”brandslukningsbeskæring”.<br />
Derved kan besætningen komme<br />
ind i ond spiral <strong>og</strong> køerne bliver ikke<br />
klovbeskår<strong>et</strong> forebyggende.<br />
Der er lav<strong>et</strong> <strong>et</strong> værktøj til styring <strong>af</strong> denne<br />
udvælgelse <strong>af</strong> dyr til klovbeskæring. landmanden<br />
kan i dyreregistrering opsætte <strong>og</strong><br />
udvælge de rigtige dyr via forskellige kriterier<br />
til klovbeskæring. Denne styringsliste<br />
kan laves for både køer <strong>og</strong> kvier. Derved<br />
sikres d<strong>et</strong>, at enkeltdyr ikke overses, <strong>og</strong><br />
inden for en lang række arbejdsopgaver,<br />
<strong>her</strong>iblandt: malkerutiner, kalvefodring,<br />
smittebeskyttelse, fodring mv. SOP’s n<strong>et</strong>op<br />
inden for disse områder er <strong>og</strong>så blev<strong>et</strong> <strong>af</strong>prøv<strong>et</strong><br />
hen over sommeren, specifikt mht.<br />
at tilgodese de økol<strong>og</strong>iske regler. en SOP<br />
sikrer, at arbejdsopgaverne udføres ens<br />
hver gang, <strong>og</strong> dermed undgås fejl, som kan<br />
være bekostelige, både i form <strong>af</strong> produktionstab,<br />
men ikke mindst i form <strong>af</strong> bøde,<br />
hvis de økol<strong>og</strong>iske regler ikke er overholdt.<br />
når du skal implementere SOP på bedriften,<br />
skal du kontakte din lokale kvægrådgiver.<br />
ØkO SOP er klar i handlen ved<br />
udgangen <strong>af</strong> 2012, <strong>og</strong> vil blive præsenter<strong>et</strong><br />
på Agromek 2012 i november. Vil du vide<br />
mere, kan du kontakte din lokale kvægrådgiver<br />
eller se mere på www.landbrugsinfo.<br />
dk under Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter.Den<br />
europæiske Union ved Den<br />
europæiske Fond for Udvikling <strong>af</strong> landdistrikter<br />
<strong>og</strong> Ministeri<strong>et</strong> for Fødevarer, landbrug<br />
<strong>og</strong> Fiskeri har deltag<strong>et</strong> i finansieringen<br />
<strong>af</strong> projekt<strong>et</strong>.<br />
Køer på græs.<br />
FOtO: CAMillA krAMer, ViDenCentr<strong>et</strong> FOr lAnDbrUG<br />
dyrene beskæres på d<strong>et</strong> bedste tidspunkt.<br />
Klovregistreringer<br />
endelig vil jeg gerne slå <strong>et</strong> slag for at få flere<br />
klovregistreringer ude på bedrifterne. Ved<br />
at lave disse registreringer, er d<strong>et</strong> muligt at<br />
finde årsagen til, hvorfor klovproblemerne<br />
opstår i den enkelte besætning. Der kan<br />
tages fat på de rigtige indsatsområder, som<br />
kan forhindre store tab i besætningen. Som<br />
slut bemærkning kan d<strong>et</strong> med sikkerhed<br />
<strong>og</strong>så siges, at klovlidelser ikke er n<strong>og</strong><strong>et</strong>,<br />
man kan løse over en nat, d<strong>et</strong> kræver <strong>et</strong><br />
langt sejt træk, <strong>og</strong> der skal arbejdes med<br />
d<strong>et</strong> hver eneste dag i besætningen!<br />
Tidspunkt for klovbeskæring <strong>af</strong> køer Tidspunkt for klovbeskæring <strong>af</strong> kvier<br />
Omkring goldning/ i goldperioden evt. ved inseminering<br />
2-3 mdr. efter kælvning<br />
1-2 gange i løb<strong>et</strong> <strong>af</strong> laktationen<br />
Før kælvning<br />
Øko SOP-<strong>af</strong>græsning beskriver de<br />
arbejdsgange, der sikrer, at økol<strong>og</strong>ikravene<br />
overholdes med hensyn<br />
til <strong>af</strong>græsning hos køer, kalve <strong>og</strong><br />
opdræt. Blandt de emner, der behandles<br />
er:<br />
- Specifikke krav til <strong>af</strong>græsning for<br />
køer, kalve, ungdyr samt tyre/<br />
stude<br />
- Krav til <strong>af</strong>græsning, når køerne<br />
eksempelvis er syge, ved goldning,<br />
kælvning mv.<br />
- Regler for, hvornår dyrene må<br />
komme på stald i sommerperioden.<br />
- Krav til udegående dyr i vinterperioden,<br />
<strong>her</strong>under læforhold.<br />
Alle emner er illustrer<strong>et</strong> med<br />
tegninger <strong>og</strong> korte tekster, som kan<br />
redigeres til ud fra forholdene på<br />
den enkelte bedrift.<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 13
Den skønne<br />
hampeolie<br />
Af Lisb<strong>et</strong>h Knudsen, <strong>Heden</strong> <strong>og</strong> <strong>Fjorden</strong><br />
plante<br />
avl<br />
Korna <strong>og</strong> Johannes Jensen på<br />
Nyborggaard dyrker hamp<br />
<strong>og</strong> er glade for olien.<br />
høsten trækker ud på nyborggaard, for<br />
vi skal hen omkring oktober, før hampfrøene<br />
er klar til høst hos korna <strong>og</strong> Johannes<br />
Jensen. efter flere års overvejelse kastede<br />
de sig i 2011 ud i hampedyrkningen <strong>og</strong><br />
startede op med 8 ha, <strong>og</strong> i år er der 10 ha<br />
hamp i markplanen.<br />
- Udbytt<strong>et</strong> var i fjor på 400 kg/ha, <strong>og</strong> d<strong>et</strong><br />
bliver nok ikke højere i år, selvom vi havde<br />
håb<strong>et</strong> på en fordobling, vurderer Johannes<br />
Jensen.<br />
Johannes Jensen i en <strong>af</strong> Nyborggaards<br />
hampmarker.<br />
FOtO: liSb<strong>et</strong>h knUDSen, heDen OG FJOrDen<br />
Hampeprodukter – frø, olie <strong>og</strong> hampekager<br />
i stænger.<br />
FOtO: liSb<strong>et</strong>h knUDSen, heDen OG FJOrDen<br />
14 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
Parr<strong>et</strong>s interesse for hamp skyldes hampefrøenes<br />
gode egenskaber både som olie <strong>og</strong><br />
proteinpulver. hampeolie har en perfekt<br />
fedtsyresammensætning, som passer til<br />
kroppens behov. Den indeholder de vigtige<br />
omega 3, 6 <strong>og</strong> 9 fedtsyrer. hampekagerne,<br />
som er restprodukt<strong>et</strong> efter presning, kan<br />
formales <strong>og</strong> skaldelene sigtes fra, <strong>og</strong> så vi<br />
får <strong>et</strong> produkt med 40-45% protein. korna<br />
<strong>og</strong> Johannes forventer at kunne <strong>af</strong>sætte<br />
hampepulver<strong>et</strong> til at indgå i proteindrik,<br />
men d<strong>et</strong> kan <strong>og</strong>så sagtens bruges i en<br />
smoothie.<br />
Olien presses på Nyborggaard<br />
hampeolien bliver koldpress<strong>et</strong> i nyborggaards<br />
egen presser, <strong>og</strong> tappes <strong>og</strong>så på flasker<br />
<strong>her</strong>. Og den er nu at finde på helsekostforr<strong>et</strong>ningernes<br />
hylder, som den første danske<br />
<strong>af</strong> slagsen. Og salg<strong>et</strong> går som smurt i o...!<br />
Olien skal ikke bruges til stegning <strong>og</strong><br />
bagning, for ved opvarmning ødelægges<br />
de værdifulde fedtsyrer. Selv bruger korna<br />
<strong>og</strong> Johannes bl.a. olien i dressing, pesto <strong>og</strong><br />
mayonnaise, som får en smuk lys grøn farve<br />
<strong>af</strong> olien. Olien er <strong>og</strong>så særdeles velegn<strong>et</strong> til<br />
hudpleje <strong>og</strong> endelig kan frøene bare spises<br />
som sunde snacks eller puttes i bagværk.<br />
kornas egne opskrifter kan findes på www.<br />
nyborggaard.dk<br />
Egen forarbejdning<br />
Foruden hamp dyrkes der på nyborggaard<br />
<strong>og</strong>så hør til olie samt hvede, rug <strong>og</strong> havre.<br />
i den gamle lade på gården, hvor pressen<br />
står, er <strong>og</strong>så en kværn, hvor de maler mel<br />
<strong>af</strong> d<strong>et</strong> hjemmeavlede korn. Afsætningen<br />
foregår dels fra deres egen lille butik samt<br />
andre gårdbutikker, dels ved direkte levering<br />
til køkkener <strong>og</strong> via n<strong>et</strong>t<strong>et</strong>. hampe- <strong>og</strong><br />
hørfrøolien sælges i helsekostforr<strong>et</strong>ninger.<br />
Hamp er en udfordring i marken<br />
hamp er en spændende <strong>og</strong> udfordrende<br />
<strong>af</strong>grøde. Den skal sås omkring 1. maj, så<br />
forårsarbejd<strong>et</strong> er lidt spredt ud, <strong>og</strong> når først<br />
den er spir<strong>et</strong> frem, kan den vokse hurtigt til<br />
• nyborggaard ved Vildbjerg på 85 ha<br />
• Økol<strong>og</strong>isk planteavl siden 1999<br />
• Drives <strong>af</strong> korna <strong>og</strong> Johannes Jensen<br />
• Dyrker hamp, oliehør, hvede, rug <strong>og</strong> havre<br />
• egen oliepresse <strong>og</strong> kværn<br />
• bytter jord med mælkeproducent<br />
TEMA OM<br />
HAMP<br />
<strong>og</strong> være en rigtig god konkurrent til ukrudt<strong>et</strong>.<br />
Sådan var d<strong>et</strong> første år, men i år har<br />
den ikke kunn<strong>et</strong> holde ukrudt<strong>et</strong> nede, for<br />
den gik næsten i stå efter fremspiring. Så<br />
Johannes overvejer om den skal rækkesås<br />
<strong>og</strong> radrenses. Der skal bruges certificer<strong>et</strong><br />
såsæd <strong>af</strong> bestemte sorter, hvor indhold<strong>et</strong><br />
<strong>af</strong> canabinol er under 0,2% Udsædsmængden<br />
er 20-25 kg/ha, <strong>og</strong> hvad gødskningen<br />
angår, har vi ikke ramt helt pl<strong>et</strong> endnu,<br />
konkluderer Johannes Jensen.<br />
- Sidste år blev planterne alt for høje <strong>og</strong><br />
ikke til at høste <strong>og</strong> i år skulle vi nok have<br />
brugt mere end de 30 ton gylle, den fik i<br />
forår<strong>et</strong>, siger han.<br />
De bruger ikke<br />
stænglen, så d<strong>et</strong> er<br />
udelukkende<br />
frøproduktionen, der er<br />
fokus på. Den fokus er der<br />
nu <strong>og</strong>så andre der har, for når<br />
frøene begynder at modne,<br />
er der <strong>et</strong> liv <strong>af</strong> fugle i<br />
marken.<br />
Hamp igen i 2013<br />
- Vi skal have hamp igen til næste<br />
år. Vi bliver jo<br />
kl<strong>og</strong>ere på<br />
dyrkningen<br />
hele tiden,<br />
<strong>og</strong> er bl.a. med i<br />
<strong>et</strong> sortsforsøg<br />
i år, slutter<br />
Johannes.<br />
både korna <strong>og</strong> Johannes<br />
sætter stor pris<br />
på at kunne følge<br />
deres egne<br />
produkter<br />
fra jord til bord <strong>og</strong> få direkte<br />
respons fra deres kunder.
Værre ting end hamp<br />
Af Tomas Fibiger Nørfelt,<br />
Videncentr<strong>et</strong> for Landbrug, Økol<strong>og</strong>i<br />
den<br />
skæve<br />
En underfundig ber<strong>et</strong>ning<br />
fra Bjæverskov<br />
Man kan l<strong>et</strong> få de forkerte billeder: n<strong>og</strong><strong>et</strong><br />
med holland, hamp nær Storkøbenhavn<br />
<strong>og</strong> høst <strong>af</strong> urten. D<strong>et</strong> kunne l<strong>et</strong> fremstille<br />
billed<strong>et</strong> <strong>af</strong> - eller skal vi sige - d<strong>et</strong> kunne<br />
l<strong>et</strong> lugte <strong>af</strong> en dampende joint, en gruppe<br />
hippier <strong>og</strong> fniseurt. Men faktum var, at der<br />
var tale om en seriøs markvandring med<br />
fokus på høst <strong>af</strong> hamp med nyudvikl<strong>et</strong><br />
maskine fra holland. D<strong>et</strong> hele fandt<br />
sted nær bjæverskov på Sjælland<br />
midt i september arranger<strong>et</strong> <strong>af</strong><br />
Videncentr<strong>et</strong><br />
for landbrug,Økol<strong>og</strong>i.<br />
Dagen satte<br />
spot på at kunne udnytte hele<br />
hampeplanten. Og der blev<br />
talt fiber <strong>og</strong> strøelse, høst <strong>af</strong><br />
frø samt skårlægning.<br />
lidt underfundig humor blev<br />
der da <strong>og</strong>så plads til. Da vi<br />
stod i marken fortalte en<br />
landmand fra nordjylland,<br />
at<br />
han da<br />
skam selv<br />
havde prøv<strong>et</strong><br />
at ryge hamp <strong>og</strong> <strong>af</strong><br />
den euforiserende<br />
slags. D<strong>et</strong> var på<br />
en rejse i USA<br />
med sin bedste<br />
ven. Og de to var blev<strong>et</strong> temmelig<br />
fjollede. Da de gik på en jernbane<br />
sagde han til sin ven:<br />
”D<strong>et</strong> <strong>her</strong> er altså<br />
bare en lang<br />
trappe”, hvortil<br />
kammeraten svarede:<br />
”trappen er sådan s<strong>et</strong><br />
ok, men jeg synes, at<br />
gelænder<strong>et</strong> er alt<br />
for lavt”.<br />
Senere på<br />
markvandringen <strong>og</strong> efter<br />
at lars egelund Olsen<br />
fra Videncentr<strong>et</strong> for<br />
landbrug, som<br />
stod for arrangement<strong>et</strong>,<br />
havde holdt sit oplæg for de fremmødte<br />
landmænd, fortalte en landmand, som stod<br />
ved siden <strong>af</strong> mig følgende historie om sin<br />
datter. konen var komm<strong>et</strong> hjem <strong>og</strong> havde<br />
fund<strong>et</strong> følgende seddel på datterens seng:<br />
Kære mor,<br />
Du må ikke blive ked <strong>af</strong> d<strong>et</strong>, når du <strong>læs</strong>er d<strong>et</strong>te brev.<br />
Jeg er rejst ud i verden med min nye kæreste. Han er så sej med alle<br />
de piercinger <strong>og</strong> tatoveringer, han har. Vi dyrker selv hash i stor stil, <strong>og</strong><br />
jeg har lært, at hash ikke er farlig. Vi har <strong>af</strong>talt, at vi bytter hamp med<br />
vores venner, som giver os al d<strong>et</strong> kokain <strong>og</strong> ecstasy vi vil have.<br />
Men jeg har flere gode nyheder. Jeg er gravid, <strong>og</strong> jeg er sikker på at<br />
vi bliver lykkelige i den store campingv<strong>og</strong>n som Brian har stående hos<br />
rockerklubben i Lille Vildmose. Han vil have mange flere børn med<br />
mig, <strong>og</strong> d<strong>et</strong> er jo <strong>og</strong>så min drøm!<br />
I mellemtiden beder vi for, at de finder en kur for AIDS, så Brian kan få<br />
d<strong>et</strong> bedre, han fortjener d<strong>et</strong>.<br />
Vær ikke nervøs for mig, jeg er femten år nu <strong>og</strong> en stor pige. Jeg skal<br />
nok komme på besøg en dag <strong>og</strong> vise dig dine børnebørn.<br />
Din hengivne datter,<br />
Birthe<br />
tegning: esben rahbek Gjerdrum Pedersen.<br />
PS: Mor, d<strong>et</strong> var bare for sjov. Jeg er i landbrugspraktik hos en flink<br />
økol<strong>og</strong>isk landmand som led i min landbrugsskoleundervisning. Jeg<br />
ville bare vise dig, at der findes værre ting <strong>her</strong> i liv<strong>et</strong> end min karakterb<strong>og</strong>,<br />
som ligger i skrivebordsskuffen. Knus Birthe<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 15
Gode ribssorter<br />
Af Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen<br />
<strong>og</strong> Lillie Andersen, Institut for Fødevarer,<br />
Aarhus Universit<strong>et</strong><br />
frugt<br />
<strong>og</strong><br />
grønt<br />
Ved økol<strong>og</strong>iske dyrkning <strong>af</strong><br />
ribs er d<strong>et</strong> vigtigt at vælge<br />
sorter, som er robuste i<br />
Danmark <strong>og</strong> mest mulig modstandsdygtige<br />
mod sygdomme, samtidig skal<br />
sorterne give <strong>et</strong> stort udbytte <strong>af</strong> en<br />
god kvalit<strong>et</strong>.<br />
Vi begynder med industriribs. For ribs kan<br />
nemlig dyrkes som en industri<strong>af</strong>grøde, hvor<br />
planterne maskinhøstes, <strong>og</strong> hvor bærrene<br />
bruges til videreforarbejdning, som f.eks.<br />
til s<strong>af</strong>t eller marmelader. <strong>her</strong> er d<strong>et</strong> vigtigt<br />
at vælge sorter med en god farve <strong>og</strong> <strong>et</strong> højt<br />
syreindhold, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> giver <strong>et</strong> velsmagende<br />
flot produkt. i øjeblikk<strong>et</strong> er sorten rondom<br />
den mest almindeligt dyrkede sort.<br />
Konsum ribs<br />
ribs kan <strong>og</strong>så produceres som <strong>et</strong> højværdiprodukt<br />
direkte til frisk konsum. Denne<br />
produktion er pt. meg<strong>et</strong> lille i Danmark.<br />
en sådan produktion skal håndplukkes, <strong>og</strong><br />
d<strong>et</strong> er vigtigt, at sorterne har lange fyldte<br />
klaser. Ved en sådan produktion dyrkes<br />
planterne oftest i <strong>et</strong> espalier system, hvor<br />
klaserne sidder lyst <strong>og</strong> åbent, samt er<br />
l<strong>et</strong>tere at plukke. Denne produktion kan<br />
overdækkes for at forsikre produktion<br />
mod skader fra vind <strong>og</strong> vejr, specielt regn<br />
<strong>og</strong> dermed følgende risiko for angreb <strong>af</strong><br />
rådsygdomme.<br />
Usprøjt<strong>et</strong> forsøg<br />
i <strong>et</strong> usprøjt<strong>et</strong> markforsøg fra 2003 til 2011<br />
blev 10 ribssorter undersøgt for deres<br />
egn<strong>et</strong>hed til produktion under økol<strong>og</strong>iske<br />
16 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
forhold. buskene var <strong>et</strong>abler<strong>et</strong> i <strong>et</strong> system<br />
egn<strong>et</strong> til maskinhøst med 3,5 m. mellem<br />
rækkerne <strong>og</strong> 0,5 m mellem buskene. buskene<br />
var plant<strong>et</strong> i Mypex i buskrækken.<br />
Mypex er en sort væv<strong>et</strong> plastik. Der blev<br />
så<strong>et</strong> en svagtvoksende græsblanding i køregangen,<br />
<strong>og</strong> der blev holdt mekanisk rent<br />
ved overgangen mellem plastic <strong>og</strong> græs.<br />
Gødskning blev for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> efter bladanalyser<br />
med piller<strong>et</strong> hønsemøg (binadan).<br />
Udbytter, indholdsstoffer <strong>og</strong> robusthed<br />
Sorterne med de højeste udbytter var red<br />
Poll, roodneus, rovada, Augustus, rolan<br />
<strong>og</strong> tatran (tabel 1). ros<strong>et</strong>ta havde de<br />
største bær, <strong>og</strong> rondom havde d<strong>et</strong> højeste<br />
indhold <strong>af</strong> sukker i s<strong>af</strong>ten. red Poll havde<br />
d<strong>et</strong> højeste indhold <strong>af</strong> syre <strong>og</strong> farve.<br />
Sorterne red Poll <strong>og</strong> roodneus havde den<br />
kr<strong>af</strong>tigste veg<strong>et</strong>ative vækst <strong>og</strong> var n<strong>og</strong>le<br />
flotte store grønne buske. De havde <strong>og</strong>så<br />
de mindste infektioner <strong>af</strong> skivesvamp både<br />
ved bedømmelserne i juni <strong>og</strong> i august, selv<br />
om infektionerne generelt var store efter<br />
Tabel 1: Sortsnavn, høstdato, udbytte <strong>og</strong> sorternes følsomhed overfor skivesvamp<br />
vurder<strong>et</strong> i august, samt indhold <strong>af</strong> syre <strong>og</strong> farve i bærrene, som gennemsnit for 2009<br />
til 2011.<br />
Sort Høst dato Udbytte.<br />
T/ha<br />
Ribs plant<strong>et</strong> i plastikbaner.<br />
FOtO: hAnne linDhArD,<br />
Skivesvamp.<br />
Karakter 19,<br />
hvor 1= ingen infektion<br />
Syre Mg/g Farve Mg/g<br />
Augustus 14 Aug 14,4 8,6 27,9 68<br />
Red Lake 31 Jul 0,8 Alle blade fald<strong>et</strong> <strong>af</strong> 25,2 67<br />
Red Poll 10 Aug 17,3 6,7 30,2 123<br />
Red Start 28 Jul 0,6 Alle blade fald<strong>et</strong> <strong>af</strong> 27,7 63<br />
Rolan 29 Jul 13,0 8,8 21,4 71<br />
Rondom 29 Jul 10,5 7,7 23,8 71<br />
Roodneus 3 Aug 15,4 7,1 27,6 122<br />
Ros<strong>et</strong>ta 3 Aug 8,3 8,3 21,0 59<br />
Rovada 3 Aug 14,5 9,0 28,2 69<br />
Tatran 7 Aug 12,5 8,3 27,5 67<br />
høst (tabel 1).<br />
Der var ikke angreb <strong>af</strong> andre alvorlige<br />
skadegørere. D<strong>og</strong> så vi mindre angreb <strong>af</strong><br />
bladlus i n<strong>og</strong>le år.<br />
Konklusion<br />
ribssorten red Poll havde d<strong>et</strong> højeste<br />
udbytte, den bedste bærkvalit<strong>et</strong> <strong>og</strong> mindste<br />
modtagelighed overfor skadevoldere.<br />
roodneus havde <strong>og</strong>så høje udbytter, en<br />
god bærkvalti<strong>et</strong>, samt en høj sygdomstolerance.<br />
Kilder:<br />
Lindhard Pedersen H. and Andersen L. 2012. Black<br />
and red currant cultivars for organic production.<br />
Proceedings for the 15th International Conference<br />
on organic Fruit-Growing. February 20th to February<br />
22th, 2012 at University of Hohenheim, Germany. P<br />
215-220.<br />
Fonden for Økol<strong>og</strong>isk landbrug har yd<strong>et</strong><br />
støtte til projekt<strong>et</strong>.<br />
Første blomst udsprung<strong>et</strong> i ribs.<br />
FOtO: hAnne linDhArD, GArtnerirÅDGiVninGen<br />
Flotte økol<strong>og</strong>iske ribs hos økol<strong>og</strong>isk avler<br />
med mekanisk renhold i buskrækken.<br />
FOtO: hAnne linDhArD, GArtnerirÅDGiVninGen
Friske vintergrønsager<br />
Af Richard De Visser, Gartnerirådgivningen<br />
frugt<br />
<strong>og</strong><br />
grønt<br />
Gode råd om at opbevare<br />
grønsager så de holder sig<br />
friske<br />
Opbevaring <strong>af</strong> kål<br />
kål til opbevaring tages ind fra november<br />
<strong>og</strong> frem til nytår, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> frost.<br />
<strong>her</strong> er din huskeseddel ved høst <strong>og</strong> indlagring<br />
<strong>af</strong> kål:<br />
• høst aldrig i frostvejr<br />
• tag kun sunde kål på lager <strong>og</strong> <strong>af</strong>puds<br />
blade med symptomer på svamp<br />
• rengør jævnligt (flere gange om dagen)<br />
knive, både til manuel høst <strong>og</strong> ved maskinhøst.<br />
• Undgå kontakt med syge kål, eller sørg<br />
for rengøring <strong>af</strong> hænder <strong>og</strong> knive efterfølgende.<br />
handsker skiftes jævnligt.<br />
• læg ikke kålhoveder på jorden; selv den<br />
mindste kontakt med jordsmitte kan<br />
være ødelæggende for kvalit<strong>et</strong>en<br />
• Undgå at støde <strong>og</strong> beskadige kålene,<br />
som giver indgangsveje for svampe <strong>og</strong><br />
bakterier<br />
• brug kun nye eller grundigt rengjorte/<br />
desinficerede kasser til opbevaring<br />
• lad hverken tomme eller fyldte kasser<br />
stå ude i regnen<br />
• Sørg for hurtig nedkøling <strong>af</strong> kålene<br />
• Opbevaring sker i storkasser ved ÷0,5-<br />
0°C <strong>og</strong> 95-100% relativ fugtighed<br />
Opbevaring <strong>af</strong> gulerod<br />
billigst opbevaring <strong>af</strong> gulerod <strong>og</strong> med<br />
mindst investering er opbevaring i kule,<br />
men anvendes ikke i praksis i større stil.<br />
Spild<strong>et</strong> er stort, <strong>og</strong> håndteringen er ikke<br />
tidsvarende.<br />
På sandjord opbevares gulerødder i marken<br />
vinteren over, <strong>og</strong> d<strong>et</strong> er fra 1. oktober <strong>og</strong><br />
fremefter tid til at halmdække de gulerødder.<br />
halmdækning i større stil kræver en<br />
del specialmaskineri. bedene dækkes med<br />
kr<strong>af</strong>tig plastik i bunden <strong>og</strong> halm ovenpå -<br />
typisk 40-70 tons halm pr. ha. - efter sidste<br />
par vintre er der ikke mange, der tør spare!<br />
D<strong>et</strong> tyndeste lag halm anvendes, hvor<br />
gulerødderne høstes først på vinteren; d<strong>et</strong><br />
tykkeste, hvor de skal stå til langt hen på<br />
forår<strong>et</strong>. halmen beskytter mod frost om<br />
vinteren <strong>og</strong> holder gulerødderne kølige<br />
på varme forårsdage. halm fra hvede, rug<br />
eller triticale for<strong>et</strong>rækkes frem for halm fra<br />
byg <strong>og</strong> havre, der har tendens til at klaske<br />
sammen <strong>og</strong> blive våd. D<strong>et</strong> er meg<strong>et</strong> vigtigt<br />
at halmen spredes jævnt, så der ikke opstår<br />
kuldelommer, hvor frosten kan fange<br />
gulerødderne, hvilk<strong>et</strong> især er en udfordring<br />
i kørespor<strong>et</strong> <strong>og</strong> i de yderste rækker. Mus<br />
lever godt under plastik, <strong>og</strong> har en stor<br />
madpakke, men laver sjældent så store<br />
skader, at d<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder n<strong>og</strong><strong>et</strong>.<br />
Opbevaring <strong>af</strong> gulerod i kasser anbefales<br />
ikke for gulerødder dyrk<strong>et</strong> på sandjord, id<strong>et</strong><br />
spild<strong>et</strong> bliver for stort. Opbevaring i kasser<br />
kræver, at der kommer meg<strong>et</strong> jord med<br />
på lager, da fugtigheden så er nemmere<br />
at styre <strong>og</strong> mere stabil. nedkølingen bør<br />
ske hurtigt, <strong>og</strong> temperatur <strong>og</strong> fugtighed<br />
bør jævnligt kontrolleres. Der tilstræbes<br />
en temperatur på 0-2°C, <strong>og</strong> en meg<strong>et</strong> høj<br />
relativ luftfugtighed - helst på 98-100%.<br />
hos boje Skytte i lammefjorden anvendes<br />
en luftbefugter, der med stor succes har<br />
reducer<strong>et</strong> spild <strong>og</strong> energiforbrug.<br />
For alle systemer gælder, at d<strong>et</strong> er bedst at<br />
tage gulerødder op, når jordtemperaturen<br />
er fald<strong>et</strong> b<strong>et</strong>ydelig, hvilk<strong>et</strong> sker hurtig i<br />
løb<strong>et</strong> <strong>af</strong> oktober.<br />
Opbevaring <strong>af</strong> andre rodfrugter<br />
Canker i pastinak er <strong>et</strong> bredt dækkende<br />
begreb for flere sygdomme, <strong>og</strong> som giver<br />
sort råd i topskiven. Der er ikke meg<strong>et</strong> at<br />
gøre, når skaden er opstå<strong>et</strong>, men er parti<strong>et</strong><br />
ramt, skal d<strong>et</strong> sælges hurtigst muligt eller<br />
kasseres, id<strong>et</strong> holdbarheden er meg<strong>et</strong><br />
dårligt, især når d<strong>et</strong> kommer i butikken.<br />
Pastinak opbevares bedst i marken <strong>og</strong> kan<br />
tåle en hel del frost.<br />
rødbeder kan tåle l<strong>et</strong> frost, men ved hård<br />
frost skades de alvorligt. rødbede kan<br />
opbevares i kule eller i kasse på køl. kulen<br />
bør være 2-2,5 m bred <strong>og</strong> 1,5-2 m høj, jo<br />
større desto højere risiko for at rødbederne<br />
kan tage varme. temperaturen skal være<br />
mellem 1-4 °C. rødbederne bør blot dækkes<br />
med halm i begyndelsen <strong>og</strong> først ved<br />
udsigt til frost med plast. Da rødbeder er<br />
ømfindtlige for udtørring, bør luftskift<strong>et</strong><br />
være så ringe som muligt. Opbevaring <strong>af</strong><br />
rødbede på køl foregår på samme måde <strong>og</strong><br />
vilkår som for gulerod.<br />
Opbevaring <strong>af</strong> græskar<br />
For at græskar skal kunne opbevares i op<br />
til 6 måneder, skal d<strong>et</strong> foregå ved 10-12°C<br />
<strong>og</strong> en relativ luftfugtighed på 60-70%<br />
Græskarrene skal være fuldmodne, når<br />
de høstes, <strong>og</strong> må ikke have vær<strong>et</strong> udsat<br />
for frost. Græskar er modne, når stilken<br />
tager farve <strong>og</strong> forkorker, <strong>og</strong> når skallen er<br />
blev<strong>et</strong> så hård, at en negl ikke efterlader <strong>et</strong><br />
trykmærke.<br />
især i slutning <strong>af</strong> lagringen kan problemer<br />
med råd blive store. D<strong>et</strong> er flere svampesygdomme<br />
der er årsag dertil. Vær omhyggelig<br />
med høst; stød <strong>og</strong> rifter nedsætter<br />
holdbarhed, men sårheling ved varmluftsventilation<br />
ved 27-30°C <strong>og</strong> 80% relativ<br />
luftfugtighed kan reducere skaden. efter<br />
høst er d<strong>et</strong> vigtigt at ventilere <strong>og</strong> holde<br />
overfladen tør, <strong>og</strong> holde den tør gennem<br />
hele lagring. temperatursvingninger kan<br />
medføre kondens, <strong>og</strong> utilsigt<strong>et</strong> fordampning.<br />
Opbevaring med <strong>et</strong>hylendannende<br />
kulturer som æble bør ikke forekomme.<br />
Der har vær<strong>et</strong> omtalt varmvandbehandling<br />
til forebyggelse <strong>af</strong> svampesygdomme, men<br />
hollandske forsøg har vist, at sunde græskar<br />
næsten ikke får fordel <strong>af</strong> d<strong>et</strong>, især hvis man<br />
bruger sorter med god holdbarhed.<br />
Opbevaring skal foregå i grundigt rengjorte<br />
kasser, der ikke er for høje eller for tætte.<br />
Æblekasser er velegnede, hvorimod løg- eller<br />
kartoffelkasser er for store <strong>og</strong> tætte.<br />
Opbevaring <strong>af</strong> porrer<br />
Vi har oplev<strong>et</strong> 2 vintre med lange frostperioder<br />
i træk, hvor d<strong>et</strong> ikke har vær<strong>et</strong><br />
muligt at optage porrer. Flere porreavlere<br />
er således begyndt at lægge en del <strong>af</strong> deres<br />
høst på køl. Gør man d<strong>et</strong>, skal man være<br />
opmærksom på følgende: Porrer udvikler<br />
meg<strong>et</strong> varme, <strong>og</strong> d<strong>et</strong> stiller krav til kølekapacit<strong>et</strong><br />
<strong>og</strong> kvalit<strong>et</strong>. top <strong>og</strong> rod tages med<br />
på lager, men renses overfladisk, så der ikke<br />
kommer gule blade <strong>og</strong> for meg<strong>et</strong> jord med<br />
på køl. Porrer skal opbevares i kasser med<br />
god plads imellem, så d<strong>et</strong> er muligt med <strong>et</strong><br />
godt luftskifte. Øverste kasse <strong>af</strong>dækkes, så<br />
fordampning reduceres. Porrer nedkøles til<br />
-1 °C ved en relativ fugtighed på 90-95%<br />
nedkøling skal ske hurtigst muligt. Ved<br />
denne temperatur kan porrer opbevares i<br />
4-8 uger. hvis produkt<strong>et</strong> er meg<strong>et</strong> tørt ved<br />
lagring, kan d<strong>et</strong> anbefales at give porrerne<br />
en l<strong>et</strong> overbrusning, hvorved der opstår<br />
en tynd ishinde. Vær opmærksom på, at<br />
optøning skal foregå langsomt. Porrer kan<br />
opbevares med andre grønsager, d<strong>og</strong> frarådes<br />
sammenblanding med kulturer, der<br />
udskiller <strong>et</strong>hylen.<br />
Opbevaring <strong>af</strong> løg<br />
På nuværende tidspunkt burde alle økol<strong>og</strong>iske<br />
løg vær<strong>et</strong> tørr<strong>et</strong> - både på overfladen<br />
<strong>og</strong> halsen - <strong>og</strong> efterfølgende nedkøl<strong>et</strong>,<br />
men hvis ikke, så kommer opskriften <strong>her</strong>:<br />
til overflad<strong>et</strong>ørring <strong>af</strong> løg, der har vær<strong>et</strong><br />
frilagt <strong>og</strong> tag<strong>et</strong> ind på lager, skal der bruges<br />
mindst 400 m 3 (gerne op til 600 m 3 ) yderluft<br />
pr. ton pr. time. Overflad<strong>et</strong>ørringen<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 17
ør kun vare n<strong>og</strong>le få døgn, indtil løgene er<br />
"rasl<strong>et</strong>ørre". luftfugtigheden i de øverste<br />
løg skal være fald<strong>et</strong> til ca. 75% D<strong>et</strong> varer<br />
typisk <strong>et</strong> til tre døgn for løg, som har gennemgå<strong>et</strong><br />
en normal god markvejring. Varer<br />
overflad<strong>et</strong>ørringen mere end én uge, er der<br />
grund til b<strong>et</strong>ænkelighed, <strong>og</strong> der skal måske<br />
investeres i yderligere kapacit<strong>et</strong> inden<br />
næste sæson. D<strong>et</strong> kan være nødvendigt<br />
at hæve temperaturen i luften der b<strong>læs</strong>es<br />
ind, med 5 °C, hvis yderluften har for høj<br />
luftfugtighed.<br />
Den efterfølgende tørring (halstørring)<br />
tager normalt 3 uger, <strong>og</strong> kan ske med en<br />
n<strong>og</strong><strong>et</strong> mindre luftmængde på ca. 250 m 3<br />
pr. ton pr. time <strong>og</strong> med langsomt faldende<br />
temperatur (fra en kanaltemperatur på<br />
20-22 °C ved fasens start <strong>og</strong> ned til ca. 15<br />
°C). Forsøg har vist, at ved at hæve temperaturen<br />
op til 30°C kan der ødelægges<br />
n<strong>og</strong>le svampesygdomme, men temperaturen<br />
må aldrig ligge mellem 23-28°C. hos<br />
færdigtørrede løg må der i de første timer<br />
efter <strong>et</strong> evt. driftsstop højst være en relativ<br />
luftfugtighed på 75-80% i d<strong>et</strong> øverste <strong>af</strong><br />
stakken. For at undersøge om løgene er<br />
18 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
færdigtørrede, kan du skære n<strong>og</strong>le løg over,<br />
<strong>og</strong> lad dem ligge ved stu<strong>et</strong>emperatur. <strong>her</strong><br />
skal de kunne holde sig i 4-5 dage uden at<br />
væske <strong>og</strong> mugne.<br />
Så kommer nedkølingen. D<strong>et</strong> er vigtigt, at<br />
løgene er godt lagerfaste, inden nedkølingen<br />
påbegyndes. luftfugtigheden i stakken<br />
skal ned under 75-80% <strong>og</strong> må ikke stige,<br />
selvom b<strong>læs</strong>erne stoppes. temperaturen <strong>af</strong><br />
løg skal langsomt <strong>og</strong> jævnt bevæge sig ned<br />
til 3-5°C. temperaturen må ikke falde mere<br />
end 0,5°C pr. dag. Der skal bruges 100-150<br />
m 3 luft pr. tons pr. time. Der tilstræbes en<br />
temperatur <strong>af</strong> yderluft i nedkølingsfasen på<br />
mindst 2°C under temperaturen i toppen<br />
<strong>af</strong> stakken, hvis den relative luftfugtighed<br />
i yderluft er under 90%, <strong>og</strong> på mindst 4 °C<br />
under temperaturen i toppen <strong>af</strong> stakken,<br />
hvis den relative luftfugtighed er over 90%.<br />
Ved den efterfølgende lagring <strong>af</strong> løgene<br />
skal temperaturen helst ned på 0-1°C i<br />
kølelager <strong>og</strong> 3-5°C på almindelig lager.<br />
Også <strong>her</strong> er d<strong>et</strong> vigtigt, at temperaturen<br />
ikke stiger igen.<br />
Ved mere end en uges ventilationsstop,<br />
pga. for varm yderluft, bør d<strong>et</strong> overvejes,<br />
om der alligevel bør yderluftventileres eller<br />
recirkuleres i n<strong>og</strong>le timer for at udjævne <strong>og</strong><br />
/ eller fjerne fugtlommer.<br />
Gråskimmel i løgene, der først opdages,<br />
når løgene er komm<strong>et</strong> på lager, kan lave<br />
b<strong>et</strong>ydelige skader, <strong>og</strong> frasorteringsprocenten<br />
kan være meg<strong>et</strong> høj. Smitten sker i<br />
marken gennem løghalsen, <strong>og</strong> opstår især,<br />
når løg tages ind under dårlige forhold,<br />
hvor løghalsen ikke er lukk<strong>et</strong> endnu. Selv<br />
hvis du kun finder få løg, der er angreb<strong>et</strong><br />
<strong>af</strong> gråskimmel, skal der handles <strong>og</strong> disse<br />
partier sælges hurtigst muligt. især de røde<br />
løg er modtagelige. Så tilse lager<strong>et</strong> med<br />
jævne mellemrum.<br />
Løgene er frilagt <strong>og</strong> klar til at komme på<br />
lager.<br />
FOtO: riChArD De ViSSer, GArtnerirÅDGiVninGen
Yes til økoforskningen<br />
Af Camilla Mathiesen, ICROFS<br />
politik Hvad har økol<strong>og</strong>iforskningen<br />
b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong> for vækst, dyrevelfærd<br />
<strong>og</strong> sundhed i den økol<strong>og</strong>iske<br />
sektor <strong>og</strong> for økol<strong>og</strong>iens troværdighed?<br />
Hvilke forbedringer i mark <strong>og</strong> stald kan<br />
vi takke økol<strong>og</strong>iforskningen for, ifølge<br />
n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> dem, der hver dag skal bruge resultaterne<br />
i deres arbejde? Kort sagt: Har<br />
Danmark få<strong>et</strong> n<strong>og</strong><strong>et</strong> for forskningsmillionerne?<br />
D<strong>et</strong> er n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de spørgsmål, som en<br />
analyse, iCrOFS (internationalt Center for<br />
Forskning i Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug <strong>og</strong> Fødevaresystemer)<br />
har lav<strong>et</strong> i samarbejde med<br />
Videncentr<strong>et</strong> for landbrug (VFl), forsøger<br />
at besvare. <strong>her</strong> analyseres effekterne <strong>af</strong><br />
de fire forskningspr<strong>og</strong>rammer, FØJO i,ii<br />
<strong>og</strong> iii samt COre Organic, som tegner sig<br />
for hovedparten <strong>af</strong> den danske forskning i<br />
økol<strong>og</strong>i i perioden 1996 til 2010.<br />
konsulenter fra Videncentr<strong>et</strong> for landbrug<br />
<strong>og</strong> lokale konsulenter inden for økol<strong>og</strong>isk<br />
husdyrhold <strong>og</strong> planteavl er blev<strong>et</strong> interview<strong>et</strong><br />
om, hvilke udfordringer <strong>og</strong> barrierer,<br />
de mener, der har vær<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> økol<strong>og</strong>iske<br />
landbrug fra midt 90’erne <strong>og</strong> frem til i dag.<br />
Dernæst blev de spurgt, i hvilk<strong>et</strong> omfang<br />
disse udfordringer i dag er løst, <strong>og</strong> om<br />
løsningen kan tilskrives forskningsprojekter<br />
under FØJO pr<strong>og</strong>rammerne, se eksempel<br />
i tabellen. Samtidig er der s<strong>et</strong> nærmere<br />
på de gennemførte projekter under hvert<br />
FØJO pr<strong>og</strong>ram, <strong>og</strong> på, om de svarer til de<br />
udfordringer, konsulenterne identificerede.<br />
Også interesseorganisationer, centrale<br />
personer i den offentlige administration<br />
samt repræsentanter fra forarbejdnings-<br />
<strong>og</strong> d<strong>et</strong>ailledd<strong>et</strong> er blev<strong>et</strong> interview<strong>et</strong> om<br />
forskningens b<strong>et</strong>ydning for deres arbejde<br />
med økol<strong>og</strong>i.<br />
Dial<strong>og</strong> skaber brugbare resultater<br />
hovedkonklusionen i analysen er, at der<br />
har vær<strong>et</strong> en stor <strong>og</strong> væsentlig effekt <strong>af</strong><br />
forskningen på den økol<strong>og</strong>iske sektors<br />
udvikling, primært fordi, der har vær<strong>et</strong> tæt<br />
<strong>og</strong> løbende kontakt mellem forskere <strong>og</strong> så<br />
dem, der skal bruge forskningsresultaterne<br />
i deres daglige arbejde, dvs. landmænd,<br />
konsulenter o.a. hvad enten d<strong>et</strong> drejer sig<br />
om f. eks. forbedr<strong>et</strong> sundhed <strong>og</strong> mindre<br />
brug <strong>af</strong> antibiotika i økol<strong>og</strong>iske kvægbesætninger,<br />
kontrol med ukrudt<strong>et</strong> i marken<br />
eller optimal fodring <strong>af</strong> dyrene, kan mange<br />
forbedringer ude i d<strong>et</strong> økol<strong>og</strong>iske landbrug<br />
spores tilbage til konkr<strong>et</strong>e projekter under<br />
FØJO-pr<strong>og</strong>rammerne.<br />
Mindre økol<strong>og</strong>i uden forskning<br />
Overordn<strong>et</strong> anslår konsulenterne, at den<br />
økol<strong>og</strong>iske produktion ville have vær<strong>et</strong><br />
mindst 10-15 pct. mindre, end den er i dag,<br />
hvis man ikke havde h<strong>af</strong>t den viden, som er<br />
komm<strong>et</strong> ud <strong>af</strong> forskningspr<strong>og</strong>rammerne.<br />
D<strong>et</strong> skyldes både, at selve produktionen<br />
er mere rentabel (højere ydelse per ko,<br />
bedre kvalit<strong>et</strong> <strong>af</strong> slagtesvin medfører<br />
højere <strong>af</strong>regningspris osv.), <strong>og</strong> at væsentlige<br />
problemer er blev<strong>et</strong> løst, hvilk<strong>et</strong> har<br />
mindsk<strong>et</strong> omfang<strong>et</strong> <strong>af</strong> tilbagelægning til<br />
konventionel drift (f.eks. den forbedrede<br />
kontrol med rodukrudt <strong>og</strong> recirkulering <strong>af</strong><br />
næringsstoffer med brug <strong>af</strong> efter<strong>af</strong>grøder<br />
<strong>og</strong> godt sædskifte).<br />
Den stigende produktion <strong>og</strong> evnen til at<br />
sikre en god <strong>og</strong> ensart<strong>et</strong> kvalit<strong>et</strong> i stabile<br />
mængder har samtidigt vær<strong>et</strong> forudsætningen<br />
for opbygning <strong>af</strong> en professionel<br />
<strong>og</strong> rentabel forarbejdningssektor. De<br />
interviewede virksomheder udtrykker, at<br />
d<strong>et</strong>te har h<strong>af</strong>t en væsentlig effekt på deres<br />
udviklingsmuligheder.<br />
Fødevareminister M<strong>et</strong>te Gjerskov gav effektanalysen rosende ord med på vejen, men understregede,<br />
at økol<strong>og</strong>isektoren ikke skal forvente gaveregn i efterår<strong>et</strong>s forhandlinger om<br />
forskningsmidler.<br />
FOtO: iCrOFS<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 19
Saml<strong>et</strong> viser analysen, at FØJO pr<strong>og</strong>rammerne<br />
<strong>og</strong> COre Organic i høj grad har<br />
vær<strong>et</strong> forskning r<strong>et</strong>t<strong>et</strong> både mod løsning <strong>af</strong><br />
de barrierer, sektoren har h<strong>af</strong>t, <strong>og</strong> mod at<br />
fremme den økol<strong>og</strong>iske sektors generelle<br />
markeds- <strong>og</strong> vækstb<strong>et</strong>ingelser.<br />
iCrOFS har n<strong>et</strong>op lancer<strong>et</strong> en ny forsknings-<br />
<strong>og</strong> udviklingsstrategi for de kommende<br />
år, <strong>her</strong> vil fokusområderne være<br />
vækst, troværdighed <strong>og</strong> robuste systemer.<br />
både effektanalysen <strong>og</strong> den nye strategi<br />
kan findes på www.icrofs.dk<br />
Den <strong>af</strong>sluttende<br />
paneldebat gik livligt<br />
for sig, da ICROFS<br />
effektanalyse <strong>og</strong><br />
nye forsknings- <strong>og</strong><br />
udviklingsstrategi<br />
blev præsenter<strong>et</strong> i<br />
Landstingssalen på<br />
Christiansborg.<br />
FOtO: iCrOFS<br />
Økol<strong>og</strong>isk planteavl: Et eksempel på, hvad de interviewede konsulenter mener, der har vær<strong>et</strong> de største udfordringer fra 1996 til<br />
2010, om problemerne i dag er løst, <strong>og</strong> om forskningen har bidrag<strong>et</strong> til løsningen.<br />
Udfordring Karakter ift. Løsning på<br />
en skala fra 1 til 10<br />
Effekter/ændringer på bedriftsniveau Har forskningen1 bidrag<strong>et</strong>?<br />
Sædskifte 6 Delvist opgør med konventionel tankegang ja<br />
næringsstoffer 7 Optimerede gødningsplaner; Prioritering <strong>af</strong> gødning; Valg <strong>af</strong> gødningstype pr.<br />
<strong>af</strong>grøde<br />
ja<br />
rodukrudt 7 nye strategier for rodukrudt; helt styr på kvikgræs; Maskin<strong>af</strong>prøvning ja<br />
Afsætning 7 Døgnfluerne er væk, de professionelle firmaer er tilbage; Fokus på kundekontakt;<br />
nye <strong>af</strong>sætningskanaler <strong>og</strong> egne mærker; n<strong>og</strong>le landmænd er aktive medspillere<br />
i marked<strong>et</strong>; Økol<strong>og</strong>iens troværdighed er fastholdt hos forbrugerne, selv om de<br />
økol<strong>og</strong>iske bedrifter vokser <strong>og</strong> specialiseres<br />
Sund vital udsæd 6 -<br />
1 Forskning er <strong>her</strong> forstå<strong>et</strong> som FØJOi, ii <strong>og</strong> iii samt COre Organic<br />
20 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
• effektanalysen kigger på FØJO i-iii <strong>og</strong> Core Organic forskningspr<strong>og</strong>rammerne, der<br />
dækker størstedelen <strong>af</strong> dansk økol<strong>og</strong>iforskning i perioden 1996-2010.<br />
• De fire pr<strong>og</strong>rammer repræsenterer økol<strong>og</strong>iforskning for omkring 500 mio. kroner.<br />
• Udover interviews med konsulenter <strong>og</strong> repræsentanter for virksomheder, stat<br />
<strong>og</strong> nGO’er, er forskningen i analysen <strong>og</strong>så gjort op på mere traditionel vis, id<strong>et</strong><br />
man har opgjort antal <strong>og</strong> kvalit<strong>et</strong> <strong>af</strong> videnskabelige publikationer, kortlagt øvrig<br />
formidlingsindsats <strong>et</strong>c.<br />
nej
Fremdrift for økobi<strong>og</strong>as<br />
Af Erik F<strong>og</strong>,<br />
Videncentr<strong>et</strong> for Landbrug, Økol<strong>og</strong>i<br />
politik<br />
Status på anlæg på vej.<br />
Der har vær<strong>et</strong> store forventninger<br />
til udviklingen inden for bi<strong>og</strong>as i<br />
økol<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Mange ser omsætningen <strong>af</strong> gødning <strong>og</strong><br />
plantemateriale fra økol<strong>og</strong>iske bedrifter i<br />
bi<strong>og</strong>asanlæg som vejen til mere økol<strong>og</strong>isk<br />
Projekt for fællesanlæg i thy<br />
har søgt anlægstilskud <strong>og</strong><br />
gennemfører forsøg med<br />
”tør-<strong>af</strong>gasning”<br />
Projekt for økol<strong>og</strong>isk linje<br />
ved lemvig bi<strong>og</strong>as udskudt<br />
n<strong>og</strong>le år<br />
Gårdanlæg v. brande<br />
har søgt anlægstilskud<br />
Gårdanlæg v. Varde<br />
har søgt anlægstilskud<br />
Økol<strong>og</strong>isk linje ved Syd-vestjysk<br />
bi<strong>og</strong>as i samarbejde med<br />
naturgas Fyn<br />
Gårdanlæg v. tønder<br />
har søgt anlægstilskud<br />
gødning <strong>og</strong> større udbytter <strong>og</strong> mere fremgang<br />
for økol<strong>og</strong>ien i d<strong>et</strong> hele tag<strong>et</strong>.<br />
nu har der <strong>og</strong>så vær<strong>et</strong> en ansøgningsrunde<br />
for tilskud til <strong>et</strong>ablering <strong>af</strong> bi<strong>og</strong>asanlæg,<br />
<strong>og</strong> hvordan er d<strong>et</strong> så gå<strong>et</strong> med at få start<strong>et</strong><br />
økol<strong>og</strong>iske bi<strong>og</strong>asanlæg?<br />
På kort<strong>et</strong> <strong>her</strong>under er vist en foreløbig status,<br />
så godt som vi kender den i øjeblikk<strong>et</strong>.<br />
D<strong>et</strong> er endnu ikke <strong>af</strong>klar<strong>et</strong>, hvilke projekter,<br />
Økol<strong>og</strong>isk anlæg under indkøring<br />
i Foulum<br />
initiativgruppe i Vend-syssel<br />
under vejs<br />
leverandørforeningen linko-<br />
Øko-Gas planlægger fællesanlæg<br />
sammen med linko Gas<br />
der vil få anlægstilskud, så billed<strong>et</strong> kan<br />
ændre sig.<br />
Gårdanlæg v. Aabenraa<br />
har søgt anlægstilskud<br />
eksisterende økol<strong>og</strong>isk<br />
bi<strong>og</strong>asanlæg i gang med at<br />
udbedre tekniske fejl<br />
ny konventionel / økol<strong>og</strong>isk<br />
tank ved thorsø bi<strong>og</strong>as under<br />
<strong>et</strong>ablering<br />
Vejle Vestegns bi<strong>og</strong>as har<br />
drøft<strong>et</strong> økol<strong>og</strong>isk linje i en<br />
årrække<br />
initiativgruppe i nordsjælland<br />
har søgt anlægstilskud<br />
initiativgruppe på Fyn har<br />
vær<strong>et</strong> i dial<strong>og</strong> med Fangel<br />
bioenergi<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 21
Kontakt:<br />
22 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
Foderkorn - Kvalit<strong>et</strong>skorn<br />
Såsæd, frø <strong>og</strong> gødning<br />
Råvarer til kvæg, svin <strong>og</strong> fjerkræ<br />
Morten P. Hansen<br />
Tlf: 20 23 06 83<br />
mph@hcv.dk<br />
HC beskæftiger 80 medarbejdere <strong>og</strong> omsætter for ca. 400 mill. årligt.<br />
Vi handler med bl.a. korn, foderstoffer, gødning, energi, trælast <strong>og</strong> byggematerialer.<br />
Fire e ektfulde<br />
rådgivningsværktøjer<br />
fra DLBR Dansk Økol<strong>og</strong>i<br />
• Gi’ den fuld græs med GræsD<strong>et</strong>ektiven<br />
• Brug danske proteiner – <strong>og</strong> spar penge<br />
• Slut med gambling om frøgræs<br />
• Sådan klares rodukrudt<strong>et</strong><br />
Kontakt din lokale DLBR økol<strong>og</strong>i-rådgiver <strong>og</strong> hør, hvordan værktøjerne kan gavne din bedrift.<br />
DLBR Dansk Økol<strong>og</strong>i er <strong>et</strong> samarbejde mellem Videncentr<strong>et</strong> for Landbrug <strong>og</strong> lokale rådgivningscentre,<br />
der udvikler rådgivning, som sikrer fremdrift i de økol<strong>og</strong>iske landbrug – både økonomisk <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>isk.<br />
Mere information på www.danskokol<strong>og</strong>i.dk
Kalender 2012<br />
OKTOBER 2012<br />
1. Plantegen<strong>et</strong>iske ressourcer - tilskud<br />
Frist for at søge om tilskud til projekter til at bevare <strong>og</strong> bruge gamle sorter <strong>af</strong> korn,<br />
grønsager, frugt <strong>og</strong> bær. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen senest<br />
den 1. oktober.<br />
10. Mellem<strong>af</strong>grøder – konvertering<br />
Frist for at konvertere mellem<strong>af</strong>grøder til efter<strong>af</strong>grøder i Tast Selv-service.<br />
14. Flydende husdyrgødning<br />
Frist for at udbringe flydende husdyrgødning til frøgræs.<br />
14. Flydende <strong>af</strong>faldsprodukter<br />
Frist for at udbringe flydende <strong>af</strong>faldsprodukter til frøgræs.<br />
20. Fast husdyrgødning - udbringning<br />
Efter denne dato må fast husdyrgødning udbringes på bar jord, når d<strong>et</strong> nedbringes inden<br />
seks timer efter udspredning. Vær d<strong>og</strong> opmærksom på, at jordbearbejdning efter<br />
høst forud for forårssåede <strong>af</strong>grøder først må finde sted efter den 1. november på<br />
lerjord (JB 5-11) <strong>og</strong> den 1. februar på sandjord (JB 1-4). Husk forbud mod udbringning<br />
på stejle skråninger med over 6 graders hældning.<br />
20. Fast <strong>af</strong>fald - udbringning<br />
Efter denne dato må faste <strong>af</strong>faldsprodukter udbringes på bar jord, husk at overholde<br />
eventuelle nedbringningskrav.<br />
20. Pligtige efter<strong>af</strong>grøder<br />
Pligtige efter<strong>af</strong>grøder, inklusiv dem, der er udlagt i forbindelse med den 1-årige randzoneordning,<br />
må nedpløjes.<br />
31. Vildtplanter – tilskud i ordinær ordning<br />
Frist for at søge om tilskud til forårsplantning. Planterne leveres i april. Ansøgning til<br />
vildtplantning forudsætter anmeldelse til kommunen for tilplantning <strong>af</strong> arealer som<br />
ligger i fuglebeskyttelsesområder.<br />
31. Ensilages<strong>af</strong>t - udbringning<br />
Frist for at udbringe ensilages<strong>af</strong>t efter høst på bevoksede marker eller marker, hvor<br />
der skal være vintersæd.<br />
31. Økol<strong>og</strong>i - <strong>af</strong>græsning<br />
Sommerperioden slutter. Kalve under seks måneder kan d<strong>og</strong> holdes på stald fra den<br />
1. september.<br />
31. Økol<strong>og</strong>i - autorisation <strong>og</strong> indber<strong>et</strong>ning <strong>af</strong> nye arealer<br />
Frist for at søge autorisation for nye økol<strong>og</strong>er <strong>og</strong> indber<strong>et</strong>te nye arealer, der skal omlægges<br />
den 1. november. NaturErhvervstyrelsen skal modtage indber<strong>et</strong>ningen senest<br />
31. oktober.<br />
Vådområder - tilskud til nye anlæg<br />
Ansøgning om tilskud til nye anlæg kan indsendes til NaturErhvervstyrelsen løbende.<br />
Redaktionen påtager sig int<strong>et</strong> ansvar for fuldstændigheden eller<br />
rigtigheden <strong>af</strong> oplysningerne i kalenderen.<br />
NOVEMBER 2012<br />
1. Ensilages<strong>af</strong>t - udbringning<br />
D<strong>et</strong> er tilladt at udbringe ensilages<strong>af</strong>t på bar jord, husk der må ikke være fare for<br />
forurening.<br />
1. Fodergræs – nedpløjning<br />
Fra denne dato må fodergræs på JB 7-9 nedpløjes. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges<br />
i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. Økol<strong>og</strong>er er undtag<strong>et</strong> fra forbud mod<br />
omlægning <strong>af</strong> fodergræs.<br />
1. Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede <strong>af</strong>grøder.<br />
Fra denne dato må der ske jordbearbejdning. På JB 5 - 11, samt på alle jordtyper før<br />
<strong>og</strong> efter kartoffeldyrkning, er d<strong>et</strong> ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1.<br />
november. Økol<strong>og</strong>er er undtag<strong>et</strong> fra forbud mod jordbearbejdning.<br />
1. Enkeltb<strong>et</strong>aling - jordbearbejdning <strong>af</strong> udyrkede marker<br />
Udyrkede landbrugsarealer på ler <strong>og</strong> humusjord (JB 5-11) må jordbearbejdes <strong>og</strong> tilsås<br />
med en vårså<strong>et</strong> <strong>af</strong>grøde. På sandjord (JB 1-4) må udyrkede marker jordbearbejdes <strong>og</strong><br />
tilsås fra den 1. februar forud for en vårså<strong>et</strong> <strong>af</strong>grøde. Forud for en efterårsså<strong>et</strong> <strong>af</strong>grøde<br />
er jordbearbejdning tilladt fra den 15. juli.<br />
30. Økol<strong>og</strong>i - dyr ude i vinterperioden<br />
Dyr, der går ude i vinterperioden (1. december - 15. marts) eller under vinterlignende<br />
forhold, skal have adgang til <strong>læs</strong>kur med ren <strong>og</strong> tør strøelse.<br />
30. Økol<strong>og</strong>i - autorisation <strong>og</strong> indber<strong>et</strong>ning <strong>af</strong> nye arealer<br />
Frist for at søge autorisation for nye økol<strong>og</strong>er <strong>og</strong> indber<strong>et</strong>te nye arealer, der skal omlægges<br />
den 1. december. NaturErhvervstyrelsen skal modtage indber<strong>et</strong>ningen senest<br />
den 30. november.<br />
Vådområder – tilskud til nye anlæg<br />
Ansøgning om tilskud til nye anlæg kan indsendes til NaturErhvervstyrelsen løbende.<br />
ØkOlOGiSk nYheDSbreV | 23
Noter<br />
24 | ØkOlOGiSk nYheDSbreV<br />
R<strong>et</strong>urneres ved varig adresseændring<br />
Vedvarende græs på omdriftsarealer<br />
Mange landmænd er bekymrede, om de mister<br />
råder<strong>et</strong>ten over omdriftsarealer, der har henligg<strong>et</strong><br />
med græs i mere end 5 år. Om d<strong>et</strong> offentlige<br />
benytter sig <strong>af</strong> muligheden for at inddrage omdriftsr<strong>et</strong>ten,<br />
<strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> d<strong>et</strong> samlede danske<br />
areal med vedvarende græs. Med randzoneloven<br />
bliver areal<strong>et</strong> med vedvarende græs forhøj<strong>et</strong><br />
med op mod 50.000 ha, <strong>og</strong> d<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder, at<br />
sandsynligheden for at dine mere end 5-årige<br />
græsarealer på omdriftsjord kommer til at lide<br />
under begrænsninger, er forsvindende lille<br />
mange år frem. pep<br />
Kompost på hollandsk<br />
kompost bruges i vid udstrækning i holland<br />
i landbrug<strong>et</strong>. Groen recycling rouveen er <strong>et</strong><br />
kompostfirma <strong>og</strong> plads nær byen rouveen i d<strong>et</strong><br />
nordlige holland. Anlægg<strong>et</strong> behandler park<strong>af</strong>fald,<br />
græs <strong>og</strong> and<strong>et</strong> grønt <strong>af</strong>fald fra 5 kommuner<br />
i områd<strong>et</strong>. komposteringsprocessen tager ni<br />
måneder <strong>og</strong> anlægg<strong>et</strong> producerer 10.000 til<br />
15.000 tons kompost årligt. Anlægg<strong>et</strong> sælger<br />
træ<strong>af</strong>fald til blandt and<strong>et</strong> Dong energy. ifølge<br />
richard de Visser fra Gartnerirådgivningen<br />
er den hollandske brug <strong>af</strong> kompost er ganske<br />
fornuftig, <strong>og</strong> at der burde være mere fokus på<br />
organisk stof i danske jorde. tfn<br />
Bliv s<strong>et</strong> i Økol<strong>og</strong>isk Nyhedsbrev<br />
D<strong>et</strong> er muligt at annoncere i Økol<strong>og</strong>isk <strong>nyhedsbrev</strong>.<br />
<strong>nyhedsbrev</strong><strong>et</strong> går ud til størstedelen <strong>af</strong> de<br />
økol<strong>og</strong>iske producenter i Danmark <strong>og</strong> er derfor<br />
<strong>et</strong> velegn<strong>et</strong> sted at få omtale <strong>af</strong> produkter, ydelser<br />
<strong>og</strong> begivenheder målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> den professionelle<br />
økol<strong>og</strong>iske landmand. kontakt redaktionen<br />
ved tomas Fibiger nørfelt, Videncentr<strong>et</strong> for<br />
landbrug, tfn@vfl.dk for yderligere oplysninger<br />
om mulighederne. tfn<br />
Bælgsæd i grise <strong>og</strong> høns:<br />
Tre teknikker <strong>af</strong>prøves<br />
De r<strong>et</strong>te processer til behandling <strong>af</strong> bælgsæd<br />
skal sikre øg<strong>et</strong> andel <strong>af</strong> bælgsæd i foder<strong>et</strong> i<br />
fremtiden til de enmavede dyr med bedre<br />
udnyttelse <strong>af</strong> protein <strong>og</strong> stivelse. Den <strong>af</strong>ledte<br />
effekt <strong>af</strong> behandlingen er en mindre belastning<br />
<strong>af</strong> mavekanalen hos dyrene <strong>og</strong> en mindre miljøbelastning.<br />
Økoproteinprojekt hos Videncentr<strong>et</strong><br />
for landbrug, Økol<strong>og</strong>i ser på sagen. tfn<br />
Spørg Øko-doktoren<br />
Øko-doktoren: Jeg er stærkt i tvivl om der kan<br />
blive tale om træk i hektarstøtten, hvis myndighederne<br />
finder rottegift i rottekasser eller<br />
rottegift i plastikposer ved en gennemgang <strong>af</strong><br />
min ejendom? <strong>læs</strong> svar<strong>et</strong> på Øko-doktoren. <strong>her</strong><br />
kan du få svar fra en økol<strong>og</strong>ikonsulent, diskutere<br />
med kolleger fra hele land<strong>et</strong>, kommentere<br />
indlæg på Øko-doktoren <strong>og</strong> udveksle erfaringer<br />
med andre økol<strong>og</strong>er. D<strong>et</strong> styres <strong>af</strong> Videncentr<strong>et</strong><br />
for landbrug,<br />
Fejl i bindestreger i sidste<br />
<strong>nummer</strong> <strong>af</strong><br />
Økol<strong>og</strong>isk Nyhedsbrev<br />
redaktionen beklager mangel på bindestreger,<br />
der kunne virke meningsforstyrrende i sidste<br />
<strong>nummer</strong> <strong>af</strong> Økol<strong>og</strong>isk <strong>nyhedsbrev</strong>. De manglede<br />
i artiklerne om sikker <strong>et</strong>ablering <strong>af</strong> vintersæd,<br />
bekæmpelse <strong>af</strong> rodurkrudt i efterår<strong>et</strong> <strong>og</strong><br />
majshøst 2012. har du brug for artiklerne, så<br />
send en mail til redaktionen ved tomas Fibiger<br />
nørfelt, tfn@vfl.dk <strong>og</strong> modtag pdf fil med artiklerne<br />
inklusive bindestreger. tfn
Change language