Magasinet for Dansk Biotek - nr. 1, 2012

DANSK BIOTEK 

MAGASINET FOR DANSK BIOTEK 

Mediepartner: 

40 års jubilæum 

2012 

SCANPUBLISHER A/S 

www.biotechmed.dk 

Nr. 1 april 2012 

8. årgang 

ISSN Nr. 1903-0940 

læs inde i bladet 

LEDER Små biotek virksomheder 

har fået en ny rolle 

AF FormAnd For dAnSK BIoTEK, SØrEn CArLSEn 

Novo Seeds skaber virksomheder 

AF mAnAgIng InvESTmEnT dIrECTor 

SØrEn mØLLEr og InvESTmEnT dIrECTor 

STEpHAn CHrISTgAu 

Dansk Biotek – fremover 

AF dIrECTor HEnrIK ErnØ 

Fusion 

AF AdvoKAT KArIn ABSALonSEn

Bruker Optics 

Protein concentration determination 

Structural changes in proteins 

Protein stability 

Secondary structure 

Temperature ramps 

Investigation of water soluble 

and membrane proteins 

Start to use FT-IR spectroscopy for protein analysis. Using Bruker‘s dedicated 

CONFOCHECK system, protein concentration and conformational changes in 

proteins are determined easily. The system is internally calibrated for protein 

content and secondary structure. Due to its user-friendly software, this analytical 

device can be operated without any experience in vibrational spectroscopy. 

Contact us for more details: www.brukeroptics.com 

think forward 

Infrared Protein Analysis 

made easy! 

Bruker Optics Scandinavia AB 

Vallgatan 5 

SE-170 67 SOLNA 

Tel: 08-655 25 30 

E-Mail: optics@bruker.se 

FT-IR

Redaktion Dansk Biotek: 

Ansvarshavende: 

John Vabø, cand. polit. 

e-mail: jv@scanpublisher.dk 

Fagredaktør: 

Randi Krogsgaard 

e-mail: communication@danskbiotek.dk 

Fagredaktion: 

Søren Carlsen Novo A/S (formand) 

Søren Møller Novozymes A/S 

Martin Bonde EpiTherapeutics ApS 

Peter Wulff Sentinext Therapeutics 

Peter Norkild 

Randi Krogsgaard 

Alejandra Mørk, Klifo 

Lars Christian Hansen, Novozymes Europa 

Salg: 

John Vabø 

e-mail: jv@scanpublisher.dk 

Udgiver: 

SCANPUBLISHER A/S 

Forlaget John Vabø A/S 

Emiliekildevej 35 

2930 Klampenborg 

Tlf. 39 90 80 00 

Fax 39 90 82 80 

www.scanpublisher.dk 

ISNN Nr. 1904-4771 

Abonnement: 

4 udgaver i 2012 (incl. moms) kr. 150,- 

Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk 

Adresseændringer m.v. bedes mailet til 

Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk 

Ved henvendelse bedes abonnementsnummer 

oplyst (otte cifre, påtrykt bag på 

magasinet). 

Administration: 

Katja Neergaard 

e-mail: kn@scanpublisher.dk 

Layout og tryk: 

Scanprint A/S 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag: 3.000 stk. 

i perioden 1. januar - 30. juni 2010 

INDHOLD 1/12 

Små biotek virksomheder har fået en ny rolle 

AF FormAnd For dAnSK BIoTEK, mAnAgIng pArTnEr novo vEnTurES og 

novo SEEdS, SØrEn CArLSEn 4 

Kom med til årsmødet 2012 

AF KommunIKATIonSAnSvArLIg, dAnSK BIoTEK, rAndI KrogSgAArd 6 

En ændret erhvervs politik vil stimulere innovation 

AF KommunIKATIonSAnSvArLIg, dAnSK BIoTEK, rAndI KrogSgAArd 8 

Novo Seeds skaber virksomheder gennem investering i 

stærk videnskab i Skandinavien 

AF mAnAgIng InvESTmEnT dIrECTor SØrEn mØLLEr og 

InvESTmEnT dIrECTor STEpHAn CHrISTgAu, novo SEEdS 10 

Dansk Biotek – fremover 

AF dIrECTor, dAnSKE BAnK CorporATE FInAnCE HEnrIK ErnØ 14 

En venturekapitalists fortælling om jagten på millionerne 

AF CAnd. poLIT JoHn vABØ 17 

Fusion 

AF AdvoKAT KArIn ABSALonSEn, nyBorg & rØrdAm AdvoKATFIrmA 19 

Status for enheds patent domstolen og EU-patentet 

AF EdwArd FArrIngTon, EuropEAn pATEnT ATTornEy, pHd., InSpICoS A/S og 

uLLA KLIngE, EuropEAn pATEnT ATTornEy, InSpICoS A/S 22 

Skræddersyet medicin 

AF Adm. dIrEKTØr, pArTnEr, EuropEAn pATEnT & TrAdEmArK ATTornEy, 

LægE SuSAnnE HØIBErg 25 

GMO – Fødevarer ”fremstillet af GMO” og fødevarer 

”fremstillet ved hjælp af GMO” 

AF dIrEKTØr KIrSTEn BIrKEgAArd STær, BIrKEgAArd ConSuLT 28 

Fødselshjælper for bioteknologisk innovation 

AF LægE pHd JournALIST CHArLoTTE STrØm 30 

The Brain Prize 

Dansk stålproducent tilfører merværdi til mellemøstlig 

insulinfabrik 

Kem-En-Tec A/S vokser 

33 

36 

38 

dAnSK BIoTEK 1 3

LEdEr AF SØrEn CArLSEn 

AF FormAnd For dAnSK 

BIoTEK, mAnAgIng pArTnEr 

novo vEnTurES og novo 

SEEdS, SØrEn CArLSEn 

Små BIoTEKvIrKSomHEdEr 

har 

fået en ny rolle 

I år har DANSK BIOTEK eksisteret i 25 

år. Og selv om der i de 25 år er sket 

en fantastisk udvikling inden for den 

danske biotekindustri, arbejder DANSK 

BIOTEK stadig, som i starten, for at 

optimere biotekindustriens rammebetingelser. 

Fokus for 25 år siden var at 

sikre sig indflydelse på de love og regler, 

som bioteknologien medførte. Vores 

primære fokus i dag er at sikre finansiering 

og likviditet i biotekbranchen. Et 

forhold, som ikke er nemt at forbedre 

væsentligt så længe politikerne ikke helt 

forstår, hvor stor betydning bioteknologisk 

forskning og bioteknologiske iværksættervirksomheder 

har for Danmark. 

Dette er senest eksemplificeret ved at 

politikerne vil halvere tilskuddet til innovationsmiljøerne 

samtidig med at de vil 

skabe arbejdspladser i Danmark – logik 

for burhøns! 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at 

vi er rigtig gode til biotek i Danmark. 

Og det allervigtigste lige nu, er at vi skal 

sikre, at vi fortsat er på det høje niveau, 

som vi har nået gennem mange års 

ihærdig indsats på området. Danmark er 

et af de stærkeste lande i Europa inden 

for biotek, hvilket vores stigende lægemiddeleksport 

meget overbevisende 

reflekterer. Og vi er førende i verden 

inden for tekniske biotek-produkter, fra 

især bl.a. Novozymes, Danisco/Dupont 

og Chr. Hansen. 

Hvis vi fokuserer på de medicinske og 

farmaceutiske produkter, der kommer 

fra danske biotek- og farmavirksomheder, 

så udgør eksporten heraf 10 procent 

af den danske eksport. Dermed det 

stærkeste eksporterhverv i Danmark. 

Alene i 2011 var der en vækst på 15 procent. 

Danmark er samtidig nr. 3 i Europa 

med hensyn til antal projekter i de kliniske 

udviklingsfaser 1-2-3. 

Disse gode tal til trods halter Danmark 

bagud hvad angår forretningsudvikling 

og international eksponering til 

investorer og partnere. Vi har ikke som 

i USA og Storbritannien haft en stærk 

underskov af biotekvirksomheder i mere 

end 20 år. Vi mangler derfor erfarne 

entreprenører, som har startet flere virksomheder. 

Men også her er der sket en 

udvikling i forhold til for 10 år siden. Vi 

er netop nu godt i gang med at opbygge 

et netværk af sådanne erfarne folk. 

Der er en generel positiv trend i 

branchen internationalt, som er meget 

vigtig. De små virksomheder i biotek har 

fået en ny rolle. De leverer innovation 

til de store virksomheder. Mere end 50 

procent af alle nye produkter, som store 

farmavirksomheder bringer på markedet, 

kommer fra de små biotekvirksomheder, 

som har de originale ideer og 

sætter forskning igang. De etablerede 

farmavirksomheder tilfører den store, 

nødvendige kapital til projekterne, når 

de er i den sene kliniske fase. Det er en 

glædelig udvikling, der harmonerer fint 

med Danmarks styrkeposition. 

DANSK BIOTEK har i år været på banen 

i et kvart århundrede og der er stadig 

brug for vores indsats. Vi arbejder 

fortsat ihærdigt for at sikre den nødvendige 

udvikling og for at undgå, at bioteknologisk 

innovation i Danmark ender 

med at stagnere som vi har set det ske 

i Sverige, hvor de store farmaceutiske 

virksomheder har afviklet næsten al deres 

aktivitet i landet. 

Vi opfordrer regeringen til aktivt og 

synligt at demonstrere sit fokus på at understøtte 

vækst inden for videnskabelig 

innovation, jobskabelse og investering i 

vores fremtid. Og vi ser frem til at møde 

den nødvendige forståelse hos regeringen 

for, hvad der er bedst for det danske 

samfund på lang sigt.

Keep your pharmaceuticals 

protected … 

Entrust your next consignment with World Courier 

Copenhagen +45 32 46 06 80 

ops@worldcourier.dk 

Whether it’s below freezing or blazing hot outside, 

the temperature inside a World Courier VIP container 

remains remarkably consistent. 

VIP containers come in a range of size from 3 to 

324 liters, and performs to specific temperature 

ranges between -25°C and +25°C. 

Copenhagen +45 32 46 06 80 | Helsinki +358 9 87 00 33 00 | Oslo +47 63 94 62 00 | Stockholm +46 8 594 414 80

nyT FrA dAnSK BIoTEK 

Kom med til 

årSmØdET 2012 

AF KommunIKATIonS 

AnSvArLIg, dAnSK BIoTEK, 

rAndI KrogSgAArd 

nyE mEdLEmmEr 

Accura Advokataktieselskab 

Tuborg Boulevard 1 

DK-2900 Hellerup 

Kontakt: Jeppe Brinck-Jensen (Advokat) 

Web: www.accura.dk 

Acesion Pharma 

Acesion Pharma 

Ole Maaløes Vej 3 

DK-2200 København N 

Kontakt: Ulrik S. Sørensen (CEO) 

Web: www.acesionpharma.com 

DANSK BIOTEK har netop opgjort statistikken 

for 2011, og det ser ud til at 

den nedadgående kurve er stoppet, når 

det gælder nye virksomheder. Vi fik lige 

så mange nye virksomheder, som vi så 

virksomheder lukke sidste år. Næste år 

håber vi, at kurven over nye virksomheder 

bevæger sig opad igen. Det er også 

glædeligt, at der stadig kommer flere 

medlemmer til, men vi vil gerne have 

endnu flere danske biotekvirksomheder 

som medlemmer! 

Vi har i den senere tid oplevet en stor 

interesse for medlemsmøderne, som 

blandt andet giver gode muligheder 

for at holde netværket i live. Det sidste 

medlemsmøde i januar havde finansiering 

på programmet, og det er et emne, 

som er uhyre vigtigt især for de små nye 

virksomheder. Et af de nye initiativer vi 

har taget på dette område, er publikationen 

af en finansieringsguide, som ligger 

på www.danskbiotek.dk – lige til at 

downloade. Guiden, der er udarbejdet i 

samarbejde med Copenhagen Capacity, 

giver et bud på finansierings muligheder 

og kan forhåbentlig hjælpe virksomhederne 

et stykke på vej i søgningen efter 

kapital. 

Det næste møde er vores årsmøde, 

hvor vi håber at se mange deltagere. Vi 

skal nemlig fejre vores 25 års jubilæum! 

Det er en væsentlig begivenhed, ikke 

mindst fordi vi kan se tilbage på 25 

spændende år, hvor der er sket meget 

på biotekområdet, men også fordi vi 

med en stadigt stigende medlemsskare 

har en øget bevågenhed og styrke, når 

vi arbejder for vores fælles sag. Det kan 

vi mærke i det daglige arbejde i forhold 

til den politiske dagsorden. 

Så selv om den indimellem virker 

svært at få politikerne i tale, så er der 

ingen tvivl om, at DANSK BIOTEK er 

synlig og bliver hørt langt hen ad vejen. 

Program og tilmeldingsblanket ligger 

på hjemmesiden. 

Vel mødt d. 8. maj. 

Cardoz AB 

Ole Maaløesvej 3 

DK-2200 København N 

Kontakt: Christian Meyer (Chief Medical Officer) 

Web: www.cardoz.com 

Danmarks Tekniske Universitet, 

Afdelingen for Erhverv og Myndigheder 

Anker Engelunds Vej 1 

Bygning 101A 

DK-2800 Kgs. Lyngby 

Kontakt: Søren M. Hansen (Specialkonsulent) 

Web: www.dtu.dk

en ændret erhvervS politiK 

vil STImuLErE InnovATIon 

AF KommunIKATIonS 

AnSvArLIg, dAnSK BIoTEK, 

rAndI KrogSgAArd 

Mere end 80 deltagere lyttede, stillede 

spørgsmål og debatterede, da 

Biopeople i december 2011 indledte 

debatten om fremtidig innovation. To 

veloplagte indlægsholdere Bjarke Møller, 

chefredaktør Mandag Morgen og 

forfatter Tor Nørretranders, gav hver 

deres bud på, hvad der skal til, for at 

Danmark også i fremtiden kan bryste 

sig af at være en nation, der er kendetegnet 

ved innovation. Og den løsning, 

de skitserede, er, at vi frem for at være 

dirigeret af en klassisk industripolitik, 

med staten som brobygger skal udvikle 

innovative løsninger til udfordrende 

problemstillinger og herefter sikre udbredelse 

af disse løsninger på de internationale 

markeder. 

UDFORDRINGSDREVET 

INNOVATION 

Under overskriften ’Danmarks nye 

videnøkonomi’ var Bjarke Møllers 

budskab klart: Danmark står på en 

brændende platform og risikerer at blive 

overhalet inden om. 

– Hvis vi skal være i front, skal vi 

sikre, at innovationsfødekæden fungerer 

ordentligt. Det kan vi gøre ved at 

ændre måden at drive innovation på. 

Den aktuelle klassiske industripolitik virker 

begrænsende, for når staten spiller 

en dirigerende rolle, og man beslutter 

på regeringsplan, hvad forskningsbevillingerne 

skal gå til, så begrænser man 

forskningen til kun at foregå inden for 

på forhånd definerede områder, som 

fx satsningen på elbiler og vindkraft. 

Vi skal tænke dynamisk, samarbejde 

nationalt og globalt i klynger af videninstitutioner 

og strategiske partnerskaber, 

på den måde bliver vi innovative, sagde 

Bjarke Møller. To gode eksempler på 

udfordringsdreven innovation er udviklingen 

af internettet og den sundhedsteknologiske 

udvikling i forhold til det 

øgede antal ældre i samfundet. 

DEN VELFæRDSDREVNE 

FORNyELSE 

– Skal det egentlig hedde ”innovation”? 

indledte Tor Nørretranders og delagtiggjorde 

tilhørerne i sine associationer 

vedrørende innovation – ’endnu en 

version’ eller ’en ny version’– det giver 

ikke association om reel ’fornyelse’. Til 

illustration af, hvad der virkelig må betragtes 

som nyt, og hvad fornyelse udspringer 

af, blev salen taget med på en 

udviklingsrejse, der startede, da Tycho 

Brahe så en ny stjerne i 1572. En så epokegørende 

opdagelse, at han fik royale 

midler til videre forskning. Udviklingen

i de næste 100 år kan ledes tilbage som 

en ubrudt årsagskæde fra opdagelsen 

af den nye stjerne, sagde Nørretranders 

og nævnte tyngdeloven, længdegraden, 

lysets hastighed frem til kloakering af og 

forbedret folkesundhed i København. 

Han gav et andet slående eksempel 

på, hvordan alt nyt ofte opstår på overraskende 

måder og i bund og grund 

som følge af menneskets krav om et 

bedre liv. Nobelprismodtager August 

Krogh og hans hustru Marie, der var 

læge og selv havde diabetes, besøgte 

forskere i Canada, og hjemtog produktion 

af insulin til Danmark i 1921. 

Dermed skabte de basis for Danmarks 

førende position inden for produktion 

af insulin og enzymer. – Danskerne har 

stadig denne drivkraft. Vi sætter barren 

højt for at forbedre vores livsvilkår. Gør 

man sig umage, er modig, dristig og 

generøs over for menneskeheden, så 

skaber man fornyelse. Og vi har pt. en 

excellent mulighed for at skabe velfærd 

nationalt ved at møde udfordringer og 

skabe fornyelse på området for biosundhed, 

herefter kan erhvervslivet 

professionalisere og globalisere, sagde 

Nørretranders. 

om BIopEopLE 

Biopeople er danmarks innovationsnetværk 

for Biosundhed og et af 

Uddannelses ministeriets innovationsnetværk. 

Biopeople iden tificerer 

udækkede behov inden for virksomheders 

adgang til viden og teknologier 

og faciliterer samarbejder og innovation 

ved at planlægge og udføre 

aktiviteter og projekter på tværs af 

offentlige og private skel og på tværs 

af fagdiscipliner. Bio people styrker 

globaliserin gen gennem deltagelse i 

internationale projekter og samarbejde 

med udenlandske partnere og 

identificerer sammen med partnere 

og medlemmer danske styrkeområder, 

som har potentiale til at danne 

grundlag for nationale, strategiske 

satsninger og tiltrække eUmidler eller 

andre programmidler. 

www.biopeople.dk 

The Life Science navigators in sunny and stormy weather 

We are ready to navigate unchartered territory together with some 

20 new por9olio companies. Are you one of them? 

www.sunstonecapital.com 

dAnSK BIoTEK 1 9

novo SEEdS SKaBer 

virKSomheder 

gennem inveStering i StærK videnSKaB i SKandinavien 

AF mAnAgIng InvESTmEnT dIrECTor SØrEn 

mØLLEr og InvESTmEnT dIrECTor STEpHAn 

CHrISTgAu, novo SEEdS 

I Danmark bedriver vi forskning af høj 

international kvalitet, hvilket bl.a. kan 

ses i det store antal videnskabelige artikler 

der publiceres i forhold til vores 

indbyggertal. Lægemiddeludvikling står 

også stærkt her i landet, hvor vi ligger 

på en 3. plads i Europa målt i forhold til 

hvor mange nye lægemiddelkandidater, 

der er under udvikling. Der er således 

gode forudsætninger til stede for at 

etablere nye biotekselskaber i Danmark, 

idet kompetente iværksættere, dygtige 

forskere på universiteter og i etablerede 

biotekselskaber og en lang række serviceorganisationer 

findes inden for et 

relativt begrænset geografisk område. 

I 2011 blev der i Danmark imidlertid 

kun skabt 6 nye biotekselskaber, hvilket 

er under det halve af hvad der blev 

skabt i årene omkring årtusindskiftet. 

Den gode forskning og kompetencerne 

er til stede, men en af hovedårsagerne 

er mangel på risikovillig kapital. Det er 

endvidere en global trend, at venture 

investeringer i større og større omfang 

går til mere modne biotek selskaber. 

Den finansielle krise, der har præget 

hele verden de sidste år, har kun gjort 

dette problem endnu større. Således 

er kravene for hvad et nyt projekt skal 

præstere for at kunne gøre sig håb om 

at tiltrække sig investeringer øget betydeligt 

over de seneste år. Derfor er det 

svært for forskere og andre med nye 

ideer til fremtidens biotek projekter at få 

dem finansieret. Det er også ofte en stor 

udfordring at skaffe den nødvendige 

hjælp og vejledning til kommercialisering. 

Imidlertid er det essentielt at der 

stadig er fokus på de tidlige projekter, 

og en levedygtig biotek branche kræver 

at der er en vedvarende underskov af 

nye biotek selskaber. 

Novo Seeds fokuserer netop på at 

facilitere etableringen af helt nye og 

tidlige biotekselskaber baseret på god 

videnskab, entreprenører og en stærkt 

kombination af kompetencer. I 2011 oprettede 

Novo Seeds 4 af de 6 nye biotek 

selskaber som blev startet i Danmark. 

UNIK KOMBINATION AF 

FORSKNINGSBEVILLINGER OG 

INVESTERINGER 

Novo Seeds har en sjælden mulighed 

for at facilitere kommercialisering af 

lovende videnskabelige opdagelser gennem 

bevillinger fra Novo Nordisk Fonden 

og gennem investeringer på kommercielle 

vilkår på vegne af Novo A/S. 

Når en forsker eller entreprenør 

kommer til Novo Seeds med en god, 

men tidlig ide, vil Novo Nordisk Fonden 

som hovedregel tildele en forskningsbevilling 

til modning og afprøvning af 

ideens kommercielle potentiale. I de 

tidlige overvejelser om kommercialisering 

handler det om at afprøve om 

ideen holder. Det kan kræve yderligere 

laboratorieforsøg, men en vigtig del er 

ligeledes at afdække ideens kommercielle 

potentiale ved f.eks. at undersøge 

patenterings- og markedsmulighederne. 

I Novo Nordisk Fondens nye udvalg 

for ’exploratory pre-seed grants’ kan 

forskere fra nordiske universiteter, hospitaler 

eller andre vidensinstitutioner 

søge om midler til at teste en helt tidlig 

ide – der gives ligeledes støtte til afklare 

markeds og patenteringsmulighederne. 

Novo Seeds deltager i udvalget for 

’exploratory pre-seed grants’ og giver 

bevillingsmodtageren mulighed for at få 

sparring omkring kommercielle aspekter 

for projektet.

Figur 1: Strukturen af Novo Gruppen. Novo Seeds administrerer et pre-seed bevillingsprogram på vegne 

af Novo Nordisk Fonden og the seed investeringsprogram på vegne af Novo A/S. 

Viser projektet sig lovende ud fra de 

kommercielle og videnskabelige resultater 

opnået i ’exploratory pre-seed’ projektet 

kan Novo Seeds på vegne af Novo 

Nordisk Fonden tildele en pre-seed 

bevilling (figur 1). Pre-seed programmet 

er ret unikt i og med at der her ikke bare 

gives finansiel støtte uden nogen form 

for modydelse, men også tilbydes intensiv 

rådgivning og støtte til udformning 

af en forretningsplan for projektet. Novo 

Seeds trækker her på egne erfaringer, 

men har også adgang til et netværk 

bestående af partnere i Novo Ventures 

og Novo Growth Equity samt deres 

portefølje selskaber, som kan hjælpe 

forskeren til at komme videre. Således 

trækkes internationale kompetencer og 

erfaring indenfor kommercialisering af 

biotek projekter ind i helt tidlige projek- 

ter. Dette er med til at sikre at projektet 

kommer bedst muligt fra start og får det 

største chancer for at lykkes. 

Målet med en pre-seed bevilling er, at 

projektet kan udvikle sig til en business 

case, hvor produktet, markedet, patenterne, 

risiko og udviklingsplanen er velbeskrevet 

og teamet til at drive virksomheden 

er på plads. Der er klart at mere 

modne projekter ikke nødvendigvis skal 

pre-seed processen igennem. 

Det er vigtigt at understrege, at 

begge ’pre-seed grant’ programmer er 

donationer fra Novo Nordisk Fonden. 

Novo Seeds tilbyder sin hjælp til kommercialisering, 

men modtageren står 

helt frit mht. om man vil benytte sig af 

dette tilbud. Det står dem også frit for at 

gå videre med en investering fra Seeds. 

ForSKnIngSBEvILLIngEr FrA novo nordISK FondEn 

Exploratory pre-seed bevilling 

Pre-seed bevilling 

• Afdækning af kommercielt potentiale af original forskning • Kommercielt potentiale demonstreret 

• original forskning på internationale niveau 

• original forskning rettet mod et relevant klinisk behov 

• Ansøgers akademiske kvalifikationer 

• Ansøgningsteam har akademiske og kommercielle kompetencer 

• projektet evalueres af dedikeret nnF udvalg 

• projekt evaluering af novo Seeds 

• Bevilling op til 0,5 mdKK 

• Bevilling op til 2.0 mdKK 

• Faste ansøgningsfrister 

• Fleksibel ansøgningsfrist (hele året) 

dAnSK BIoTEK 1 11

NOVO SEEDS 

INVESTERINGSFOKUS 

I Novo Seeds fokuserer vi på den innovative 

forskning og den gode business 

case. Vi ser over 150 ideer fra hele 

Skandinavien om året og investerer i 4 

til 5 projekter, så udvælgelsesprocessen 

er meget kompetitiv. Siden etableringen 

i september 2007 og indtil nu har Novo 

Seeds hovedsageligt fokuseret investeringerne 

på udvikling af nye lægemidler, 

men vi har besluttet at medicinsk udstyr, 

diagnostik og industriel bioteknologi 

også ligger inden for vores interesseområder. 

Det har vi gjort fordi vi i Skandinavien 

har en stærk forskningstradition 

og industrielle kompetencer inden for 

området – og så fordi vi mener at det 

kan blive god investering. 

Når et projekt skal evalueres, kigger 

vi efter om der er et klart behov for produktet, 

vi vurderer konkurrence situationen 

og udfordrer udviklingsplanen. Det 

er endvidere vigtigt at projektet hviler 

på en stærk og solid videnskabelig baggrund, 

og at patent situationen for produktet 

eller teknologien giver grundlag 

for en stærk beskyttelse. 

For at et nyt biotek selskab skal lykkes 

er det vigtigste at teamet som skal drive 

projektet har den rette iværksætterånd, 

energi og har de rette kompetencer. 

Man skal virkelig brænde for sin ide og 

have viljen til at bruge alle de kræfter og 

den tid der skal til. Det betyder at man 

skal være iværksætter, der inspirereres 

og motivereres af at arbejde med at 

kommercialisere sin ide. Man skal også 

være beredt på at søge råd og vejledning 

hos andre, der kan komme med 

nyttigt input og viden der er nødvendig 

for at få et projekt succesfuldt sat i gang. 

Frem for alt skal man have en robust 

natur for at kunne modstå de problemer 

og udfordringer der uvægerligt vil opstå 

undervejs. 

Oftest vil selskabet blive startet i en 

virtuel model hvor ganske få medarbejdere 

med netop de rigtige kompetencer 

trækker på serviceorganisationer eller 

akademiske samarbejder i hele verden 

for at frembringe de helt kritiske beviser 

for at forretningsplanen holder vand. 

Dette øger chancen for succes fordi 

man kan trække på spidskompetencer 

globalt (f.eks. en specialiseret dyremodel) 

samtidig med at pengeforbruget 

begrænses. Også her spiller Novo Seeds 

store netværk ofte en aktiv rolle. 

Modellen virker og de første selskaber 

tiltrækker finansiering fra 

stærke internationale investorer. 

Denne tilgang har resulteret i en række 

stærke nystartede biotek selskaber 

etableret i Skandinavien. Novo Seeds 

har ofte ageret som lead investor og har 

kunnet tiltrække internationale investorer 

til selv helt nystartede selskaber. Et 

par gode eksempler er EpiTherapeutics 

(2008) som har både Astellas (US/JP) 

og Merck Serono Ventures (CH/DE) 

som international strategiske investorer 

og Galecto Biotech (2011) hvor Novo 

Seeds igen sammen med Merck Serono 

Ventures stod bag seed investeringen. 

En række selskaber har været gennem 

hele modningsprocessen hos Novo 

Seeds – et god eksempel er Orphazyme. 

Orphazyme udvikler behandling 

til en række meget sjældne sygdomme, 

hvoraf nogle er yderst alvorlige, kendt 

som ”Lysosomal Storage Diseases” 

(LSDs). Disse sjældne sygdomme er 

desværre særdeles ødelæggende, idet 

personer, der rammes, dør i en tidlig 

alder – ofte inden de fylder 2 år. Virksomheden 

er baseret på Professor Marja 

Jäättela og Thomas Kirkegaard Jensen’s 

enestående opdagelser som viste at 

heat-shock proteiner kan påvirke patologien 

af celler i mennesker som lider 

af LSD. Dette arbejde ledte i 2010 til en 

nature publikation, og næsten samtidig 

modtog Orphazyme et pre-seed grant 

fra Novo Nordisk Fonden. Pre-seed 

bevillingen leverede finansiering til at 

starte virksomheden, sikre patent rettighederne 

og planlægge de første 

dyreforsøg. Da der var behov for at accelerere 

selskabets udvikling ledte Novo 

Seeds en seed investeringsrunde som 

tillod opstart af in vivo test i dyremodeller. 

Senere i 2010 deltog Sunstone 

Capital som investor, og efter yderligere 

positive resultater rejste Orphazyme i 

2011 en 14 mio EUR serie A investering 

med deltagelse af Novo Ventures, Aescap 

Venture og Sunstone. 

Orphazyme er således det første 

selskab som har været gennem hele 

udviklingsprocessen hos Novo Seeds: 

pre-seed grant, seed investering og 

international serie A. Novo Seeds har 

selvfølgelig ikke æren for dette alene, 

men historien viser hvordan stor en 

videnskabelig opdagelse i hænderne på 

et godt hold af entreprenører i samspil 

med stærke investorer kan skabe nye 

biotek selskaber der på lang sigt kan 

blive til stor gavn for patienterne men 

også det danske samfund.

FaenoDesign.dk 4747 - 0312 

T I E R 

1 

2 3 

INSPIRATION · COMMITMENT · S IMPLICITY 

For femte år i træk har det ansete britiske tidsskrift Managing Intellectual Property 

placeret Inspicos i ”Tier 1”, det vil sige blandt Danmarks absolut mest anbefalelsesværdige 

patentrådgiver firmaer. Inspicos beskæftiger i dag 30 medarbejdere i København og Aarhus 

og rådgiver en række af landets førende teknologivirksomheder i patentsager. 

Inspicos A/S 

København og Aarhus 

T 7070 2422 

www.inspicos.com

AF dIrECTor, dAnSKE BAnK 

CorporATE FInAnCE 

HEnrIK ErnØ 

dAnSK BIoTEK – 

fremover 

Status, der er i dag en moden biotek industri for første gang 

nogensinde 

I 2000 havde de børsnoterede nordisk 

biotek selskaber en samlet værdi på 

ca. 10 milliarder kroner. De selskaber, 

der havde de længst fremskredne produkter, 

havde produkter i fase II klinisk 

udvikling. Alt i alt drejede det sig om ni 

produkter. In 2005 var der 16 lægemidler 

under udvikling i fase II og III og den 

samlede børsværdi for selskaber var 

ca 13.5 milliarder kroner. I dag har de 

noterede nordiske biotek selskaber 30 

lægemidler i fase II, III eller under godkendelse. 

Børsværdien af disse selskaber 

udgør nu over 32 milliarder danske 

kroner. 

Vigtigst er dog at der i dag er selskaber 

som Zealand Pharma og Algeta, der 

indenfor det næste år med stor sandsynlighed 

vil få blockbuster-produkter 

på markedet i partnerskab med store 

pharma selskaber. Dermed har vi for 

første gang en fuld buket af biotech selskaber 

fra helt tidlige selskaber til selskaber, 

der er profitable og i gang med at 

udvikle sig til egentlige pharmaceutiske 

virksomheder. 

Set med de briller kan vi konkludere 

at vi i dag står med en moden biotech 

industri i Norden, hvilket vi på ingen 

måde havde i år 2000. Det er ikke noget 

ringe udgangspunkt for den fremtidige 

udvikling for biotek i Danmark og det 

øvrige Norden 

For biotek selskaber i de tidligere 

faser af udviklingen, både noterede og 

unoterede, og for start up selskaber er 

situation imidlertid ikke uden udfordringer 

som det hedder på nydansk. Hovedproblemet 

er er at for kapitalintensive 

industrier som biotek er det væsentligste 

problem kapitalomkostninger det vil 

konkret sige ”cost of equity”. 

Som følge udviklingen på kapital 

markederne de sidste år post Lehman er 

cost of equity steget betragteligt, hvilket 

blandt andet kan ses at Price/Earnings 

multiplen for profitable biotekselskaber 

er faldet med mere end 25% på 5 år 

på trods at indtjeningen i perioden er 

svagt stigende. Det medfører så også 

at afkastet for venture investorerne har 

været lagt mindre end investorernes 

målsætning. 

DANSKE BIOTEK Må FORøGE 

AFKASTET 

Som en industri, der er kapitalintensiv, 

konkurrerer biotek med andre investeringsmuligheder. 

Derfor må biotekselskaberne 

i Norden forøge afkastet 

for kunne tiltrække kapital. Det første 

element heri er exit strategien, hvor der 

er to muligheder børsnotering og salg. 

Sammenligner man de to muligheder er 

der to afgørende forskelle: 

1. Ved et salg får investorerne deres 

afkast med det samme, mens en 

børsnotering først giver investorerne 

penge tilbage over en længere årrække 

2. Det er kun muligt for et fåtal af virksomhederne 

at børsnoteres og kun 

de mest modne og store selskaber. 

Set ud fra en vurdering af afkast- muligheden 

er et virksomhedsalg som hovedregel 

en bedre vej til et attraktivt afkast 

på investorernes investering. 

Derfor må biotek industrien indstille 

sin forretningsmodel således at exit strategien 

sigter på salg af virksomheden. 

Sammenligner man biotek industrien 

i Norden og Europa er det slående at er 

der relativ lille M&A aktivitet i Norden. 

Således var målt over de sidste seks år 

11 handler per år i gennemsnit, mens 

det sammenlignelige tal for Vest-europa 

uden for Norden var 73. 

Udover en ændret exit model er det 

også afgørende at forøge afkastet på 

den investerede kapital. Hvis man skal

gøre dette er den nøgterne konstatering 

at exitværdien ikke bestemmes af selskabet, 

men af M&A markedet og prissætningen 

i markedet. 

Derimod er der en række muligheder 

for bevidst at sigte på et optimeret 

afkast: 

1. Kortere tid til exit. Det vil sige, forsøge 

at forkorte udviklingstiden for 

produkterne samt forøge sandsynligheden 

for markedsgodkendelse. 

Dette gør specielt orphan drug indikationer 

og andre specialist områder 

interessante for biotek investorer 

2. Nedsætte kapitalbehovet. Det vil 

sige at kun at bruge penge på investeringer 

i funktioner der har direkte 

værdiskabelse i forholdet, der skaber 

værdien ved exit. Hvis strategien er 

at udvikle et lægemiddel til behandling 

af niche områder i cancer, giver 

det ikke nogen mening at opbygge 

en stor discovery funktion. Dels koster 

det penge og dels vil køberen 

sjældent se det som andet end en 

”ikke essentielt funktion” forbundet 

med nedlukningsomkostninger! 

3. Med-financiering via eksterne kilder 

som EU’s rammeprogram, offentligforskningsbevillinger, 

fonde med 

fokus på enkelt sygdomme og lignede. 

Såfremt man kan bruge disse 

fundingmuligheder forøges afkastet 

alt andet lige, da aktiekapitalen i selskabet 

ikke forøges. 

FREMTIDEN FOR DANSK 

BIOTEK 

Selvom biotek i Danmark på grund af 

det aktuelle finansielle klima og at man 

på nogen områder kunne ønske sig 

bedre rammevilkår, herunder skat, er 

grundlaget for en biotek industri i Danmark 

til stede: 

• Stadigt et behov for ny forberede 

lægemidler og sygdomme, der i dag 

ikke kan behandles tilfredsstillende 

• Pharma selskaberne er stadigt mere 

afhængige af nye lægemidler udviklet 

af andre selskaber. Pharma industrien 

står et betragteligt fald i indtjening på 

grund af patent udløb. 

• Voksende markeder på grund af stadigt 

flere ældre 

• Voksende markeder udenfor de Vestlige 

lande- om få år vil der være flere 

diabetikere i Kina end i USA 

Det vil dog være afgørende at biotek 

industrien selv formår at genere et attraktivt 

afkast på investeringerne – det 

er der ingen der gør for os. 

Vi kender branchen 

- og alle faldgruberne 

ACCURA er et af Danmarks førende advokatfirmaer inden for life science, pharma 

og bioteknologi. Vores advokater færdes hjemmevant hos både multinationale 

koncerner og opstarts- og enkeltmandsvirksomheder, og vi har et stort kendskab til 

branchen, udfordringerne, faldgruberne og ikke mindst mulighederne. 

Udover at levere nogle af markedets bedste juridiske løsninger, har vi altid en 

kommerciel tilgang til vores rådgivning. Derfor er vores fokus på jeres forretning og 

ikke kun på de juridiske udfordringer. 

Kontakt advokat Jeppe Brinck-Jensen på +45 3945 2800 eller jbj@accura.dk, eller 

læs mere om os på www.accura.dk. 

dAnSK BIoTEK 1 15

Generalforsamling DANSK BIOTEK d. 8. maj og fremmer herefter årsmøde forståelsen 2012 for fremtidens teknologi 

”25 DANSK år BIOTEK med er en brancheorganisation bioteknologi for danske i Danmark” 

biotekvirksomheder. 

DANSK Kerneområdet BIOTEK er afholder bioteknologi generalforsamling anvendt inden tirsdag for lægemiddeludvikling d. 8. maj kl. 14.00 og og inviterer industriel herefter bioteknologi. til 

Årsmøde 2012 samme dag kl. 15.00 hos Novo Nordisk, Novo Alle, 2880 Bagsværd. 

DANSK BIOTEK arbejder aktivt og målrettet for at 

Blandt • øge kendskabet talerne på årsmødet i offentligheden er Uddannelsesminister til moderne bioteknologi Morten Østergaard, Mads Øvlisen tidligere 

Koncerndirektør • præge den politiske i Novo dagsorden Nordisk samt vedrørende cand.scient. anvendelse i idrætsfysiologi af bioteknologi og coach Eskild Ebbesen. 

og bedre rammebetingelserne 

Efter • skabe mødet de bedste byder muligheder DANSK BIOTEK i Danmark og Novo for medlemmernes Nordisk på en forfriskning. forsknings og 

Tilmelding 

udviklingsaktiviteter 

til DANSK BIOTEK 

samt produktion 

på office@danskbiotek.dk eller via dette link 

• fremme medlemmernes interesser generelt både nationalt og internationalt 

http://www.danskbiotek.dk/aarsmoede2012 – senest den 1. maj 2012. 

Gebyr 

For yderligere 

for deltagelse 

oplysninger, 

500 kr. 

se 

Deltagelse 

www.danskbiotek.dk 

er gratis for medlemmer af DANSK BIOTEK. 

Ved udeblivelse uden afbud faktureres et gebyr på 500 kr. 

For DANSK yderligere BIOTEKoplysninger, 

se www.danskbiotek.dk 

Copenhagen Bio Science Park 

Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N 

Dansk e-mail: office@danskbiotek.dk 

Biotek 

Copenhagen Bio Science Park, Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N 

Tlf: +45 2889 5854 

e-mail: office@danskbiotek.dk, Tlf. +45 2889 5854

en ventUreKapitaliStS fortælling om 

JAgTEn på mILLIonErnE 

Mængden af venturekapital i Europa 

er styrtdykket de seneste par år, og 

i 2011 nåede markedet et historisk 

bundniveau. Midt i den dybeste krise 

nogensinde for det europæiske venturekapitalmarked 

er det lykkedes Sunstone 

Life Science Ventures at rejse 660 mio. 

kr. i en ny fond, som skal investere i 

lovende selskaber inden for biotek, medicinsk 

udstyr og diagnostik. Sunstone 

forventer, at fonden i løbet af 2012 når 

op på 750 mio. kr. Vi har spurgt Peter 

Benson, Managing Partner i Sunstone 

Life Science Ventures, hvad Sunstone 

går efter, når millionerne skal investeres, 

og hvilke udfordringer selskabet selv 

har mødt under fundraisingen til den 

nye fond. 

UDHOLDENHED ER NøGLEN 

TIL SUCCES 

Det har altid været en del af eksistensbetingelserne 

i venturekapitalbranchen, 

at fondsmidler kun kommer få til gode. 

Tal fra Dow Jones VentureSource viser, 

at antallet af aktive Life Science venturefonde 

– dvs. fonde, som har midler til at 

foretage nyinvesteringer – er faldet med 

ca. 40 procent fra 2010 til 2012. 

At det er lykkedes Sunstone at slippe 

igennem nåleøjet og rejse kapital til en 

ny fond kan ifølge Peter Benson forklares 

således: ”Vi har præsenteret en 

markeds- og fremtidsorienteret strategi 

og har i et barsk marked også formået at 

udvikle porteføljen i en positiv retning”. 

Investorerne i den nye fond tæller 

flere af de eksisterende investorer som 

fx Vækstfonden og Industriens Pension. 

Blandt de nye investorer finder man 

Dansk Vækstkapital og European Investment 

Fund. 

I forhold til sidste gang, Sunstone 

var i fundraising (2007), er der i dag en 

større forståelse blandt investorerne af, 

at ting tager tid i biotekbranchen. ”Efter 

godt 10 års investeringer er den nordiske 

biotekbranche ved at have nået en 

kritisk masse. Der er skabt gode resultater, 

og investorerne er opmærksomme 

på, at det er de kommende 10 år, hvor 

de har mulighed for at kapitalisere på 

den opbygning, som har fundet sted”, 

siger Peter Benson. 

Mange af Sunstones tidligere medinvestorer 

på såvel nordisk som europæisk 

plan har opgivet at rejse nye Life 

Science-fonde. Ifølge Peter Benson er 

udholdenhed en afgørende faktor for 

succes: ”At være i fundraising kan bedst 

sammenlignes med en lang tur i ørkenen 

– der er mange fata morgana, men 

også enkelte oaser – udholdenhed er 

afgørende”. 

Ny VENTUREKAPITALMODEL 

UNDER OPSEJLING 

En af de største udfordringer, Sunstone 

har mødt i fundraising-processen, er 

en generel skepsis over for, om Life 

Science-fonde kan nå at returnere et 

konkurrencedygtigt afkast til investorerne 

inden for en fonds typiske 

10-årige levetid. I Sunstone er der en 

klar plan for, hvordan man vil nå at returnere 

afkastet til investorerne: ”Kun ved 

hjælp af fokusering, enighed imellem 

selskabet og dets parter samt effektive 

kapital- og organisationsstrukturer kan 

vi nå i mål til tiden”, siger Peter Benson. 

Herudover vil Sunstone undgå at 

investere i ”minipharmaselskaber” og 

i stedet fokusere på mindre projektorienterede 

selskaber, hvor en del af 

kompetencerne hentes udefra gennem 

fx bestyrelsesmedlemmer eller eksterne 

rådgivere. 

Peter Benson forudser, at venturekapitalmodellen, 

som vi kender den i dag, 

kommer til at gennemgå en markant 

forandring inden for de næste 10 år: 

”I fremtiden vil vi opleve, at sekventiel 

AF CAnd. poLIT JoHn vABØ 

dAnSK BIoTEK 1 17

udvikling bliver erstattet af parallelle 

processer, hvor vi som finansielle risikotagere, 

strategiske sparringpartnere og 

netværksudviklere kan udgøre en vigtig 

del af forbindelseszonen mellem iværksættere 

og industrien”. 

INVESTERINGSFOKUS FOR DEN 

NyE FOND 

Sunstone Life Science Ventures har 

indtil i dag investeret i 31 virksomheder 

gennem sine tre eksisterende fonde. 

Sunstone vil med den nye fond fortsat 

fokusere på de tidlige såkaldte ”earlystage”-investeringer 

rettet mod iværksættere 

inden for biotek, medicinsk 

udstyr og diagnostik. Inden for biotek 

er fokus udelukkende på selskaber 

inden for lægemiddeludvikling. For at 

tiltrække kapital skal biotekselskaberne 

kunne påvise, at de tilgodeser et udækket 

medicinsk behov. Herudover er det 

især selskaber, som adresserer nicheindikationer 

og udvikler lægemidler med 

såkaldt ”orphan-drug”-status, som er i 

fokus. 

Rent geografisk er Danmark og de 

øvrige skandinaviske lande hovedfokus 

for fonden. Mindst halvdelen af fondens 

midler vil blive investeret i Norden, 

mens den resterende del primært vil 

blive investeret i selskaber i Tyskland og 

Schweiz. 

Peter Benson, Managing Partner 

Sunstone Life Science Ventures 

LANCERING AF ”EARLy 

ENGAGMENT PROGRAM” 

Som noget nyt vil Sunstone afsætte 5 

% af fondens midler til at validere projekter/investeringer, 

som endnu ikke er 

helt klar til større ventureinvesteringer. 

”Igennem årene har vi været nødsaget 

til at sige nej til unikke projekter med 

et enormt potentiale, fordi de dermed 

forbundne udviklingsrisici har været for 

høje. Med lanceringen af vores ”Early 

Engagement Program” kan vi for et relativt 

beskedent beløb på maksimum 3,75 

mio. kr. evaluere ”risk-return”-forholdet 

for at kunne afgøre, om selskabet kvalificerer 

sig til en Serie A-finansieringsrunde”, 

udtaler Peter Benson. 

Sunstone forventer at foretage maksimum 

10 investeringer igennem det nye 

”Early Engagement Program”-initiativ. 

DET SKAL LIFE SCIENCE- 

SELSKABER KUNNE LEVERE 

Sunstone modtager i gennemsnit 300 

henvendelser hvert år fra potentielle investeringsemner. 

De selskaber, som vil 

kunne tiltrække kapital fra den nye fond, 

er især dem, som kan opfylde investeringskriterierne 

til højre i nedenstående 

boks. 

Karakteristika, som skal være opfyldt: Differentierende karakteristika: 

Stærk ledelse eller vilje til udvidelse/ udskiftning i ledelsen Produkt, der udgør en trussel eller er et strategisk match til 

store industrispillere 

Store profitable markedsområder eller veldefinerede nicheområder 

Peter Benson nævner afsluttende, at det 

mest afgørende for, om Sunstone vælger 

at investere eller ej, er, at der findes 

købere i industrien. ”80-90 procent af 

alle exits vil bestå af salg til industrien. 

Som venturefond er det afgørende at 

forstå de vilkår, som de potentielle købere 

opererer under, og vælge de investeringer, 

der i fremtiden enten kommer 

at udgøre et strategisk komplement eller 

en trussel. Kun disse udgør attraktive 

opkøbskandidater”. 

Produkt, der opfylder et stort udækket behov med mulighed 

for attraktiv prissætning 

Skalérbar forretning med global appel ”Game changers”, der opfylder fremtidens, ikke nutidens, 

behov 

Stærk IP/teknologiske fordele/adgang til forskning i verdens- Innovativ forretningsmodel 

klasse

AF AdvoKAT KArIn ABSALonSEn, 

nyBorg & rØrdAm AdvoKATFIrmA 

FuSIon 

– en alternativ vækst- og udviklingsmulighed 

INDLEDNING 

Trods de seneste politiske initiativer til 

at forbedre situationen for biotekindustrien 

er rammebetingelserne i Danmark 

i relation til finansiering og likviditet 

stadig ikke optimale. Fusion kan derfor 

være et velegnet middel til at styrke 

væksten, herunder med fokus på den 

internationale udvikling. 

Fusion af to eller flere virksomheder 

kan således – både nationalt og internationalt 

– være et middel til at opnå 

i. synergieffekter, 

ii. diversifikation (aktivitets- og risikospredning 

til nye områder), 

iii. ekspansion ved tilkøb/overtagelse af 

nye forretningsområder, 

iv. styrkelse af markedspositionen. 

FUSIONSMETODER 

De grundlæggende vækst- og fusionsmetoder 

er enten vertikal overtagelse, 

hvor der overtages en virksomhed på et 

andet niveau i produktionskæden eller 

horisontal overtagelse, hvor virksomhederne 

har samme produkt og/eller 

samme markedsniveau (som f.eks. indiske 

Ecron Acunovas nylige overtagelse 

af danske aCROnordic). 

Fusion kan enten gennemføres ved 

opløsning af et selskab uden likvidation 

ved overdragelse af selskabets aktiver 

og forpligtelser som helhed til et andet 

selskab mod vederlag til det ophørende 

selskabs kapitalejere (uegentlig fusion), 

eller ved at to eller flere selskaber sammensmeltes 

til et nyt selskab (egentlig 

fusion). Der skelnes desuden mellem 

lodret fusion, hvor moder- og datterselskab 

fusioneres, og vandret fusion, hvor 

f.eks. søsterselskaber fusioneres. 

Ved fusion tilfalder vederlaget det 

ophørende selskabs kapitalejere, som jo 

afleverer et helt selskab til det fortsættende 

selskab. Vederlaget kan bestå af 

kapitalandele i det fortsættende selskab 

(ved kapitalforhøjelse eller ovedragelse 

af egne kapitalandele), men kan også 

være kontanter, andre værdier eller en 

kombination af alle typer af de nævnte 

vederlag. 

PRINCIPPET OM 

UNIVERSALSUCCESSION 

Ved fusion af selskaber sker der universalsuccession, 

hvorved alle rettigheder 

og pligter overgår fra det/de 

indskydende til det/de modtagende 

selskab(er). Princippet om universalsuccession 

er et karakteristisk og meget 

vigtigt træk ved fusion. Det samme gør 

sig ikke gældende ved virksomhedsoverdragelse 

(undtagen i relation til 

medarbejderne). 

Universalsuccessionen indebærer, at 

den kreditor, som før havde penge til 

gode hos det ophørende selskab, nu må 

rette kravet mod det fortsættende. Kreditors 

krav forfalder ikke som følge af 

fusionen, med mindre der foreligger en 

såkaldt ”change of control” klausul, jf. 

nedenfor. Kravet overføres tværtimod til 

det fortsættende selskab i den stand og 

på de betingelser, som er gældende på 

fusionstidspunktet, og der sker således 

en form for lovbunden debitorskifte. 

Universalsuccession gælder også rettighederne. 

Det fortsættende selskab 

bliver således gennem fusionen ejer af 

alle det ophørende selskabs formuegoder, 

immaterielle rettigheder, fast ejendom 

og andre driftsaktiver mv. Dette 

indebærer blandt andet, at der kan ske 

direkte tinglysning af fast ejendom og 

omregistrering af IPR-aktiver mv samt 

overdragelse af det ophørende selskabs 

navn(e). 

Det kan dog være aftalt, at fusion er 

en forfaldsgrund eller kræver samtykke 

fra medkontrahenten. Sådanne vilkår er 

typisk indsat i låneaftaler og andre typer 

af aftaler med udenlandske partnere. I 

givet fald kan medkontrahenten opsige 

dAnSK BIoTEK 1 19

eller kræve en genforhandling af aftalens 

vilkår. 

PRAKTISK GENNEMFøRELSE 

AF FUSION 

En fusion kan gennemføres selskabsretligt, 

regnskabsretligt og skatteretligt 

med tilbagevirkende kraft til seneste 

regnskabsaflæggelse (typisk vælges 1. 

januar). I praksis kræver gennemførelse 

af en fusion, at der udarbejdes en række 

selskabsretlige dokumenter, herunder 

fusionsplan, fusionsredegørelser, mellembalance 

samt vurderingsmandsudtalelser 

og kreditorerklæring. En række 

af disse dokumenter kan dog i enighed 

fravælges af kapitalejerne. Der gælder 

dog forskellige regler for aktie- og anpartsselskaber 

i så henseende, jf. tabel 1 

nedenfor. 

De centrale ledelsesorganer (bestyrelse 

eller direktion) i de deltagende selskaber 

skal først oprette og underskrive 

en fælles fusionsplan. Fusionsplanen 

skal blandt andet indeholde oplysning 

om størrelsen af vederlaget, der skal 

være sagligt og rimeligt. Hvis vederlaget 

består i kapitalandele skal der fastsættes 

et ombytningsforhold mellem kapitalandelene 

i det ophørende og det fortsættende 

selskab. Fusionsplanen skal være 

underskrevet senest ved udløbet af det 

regnskabsår, hvor fusionen regnskabsmæssigt 

får virkning. 

Herefter opretter de enkelte selskaber 

i fusionen fusionsredegørelser, der 

specielt skal indeholde oplysning om 

fastsættelse af vederlaget for kapitalandelene 

og eventuelle særlige vanskeligheder, 

der har været forbundet med 

fastsættelsen af vederlaget. 

Hvis fusionsplanen er underskrevet 

mere end 6 måneder efter udløbet af 

det regnskabsår, som selskabets seneste 

årsrapport vedrører, skal der for 

det pågældende selskab udarbejdes 

en mellembalance, som skal sikre, at 

beslutningen om fusion træffes på et tilstrækkeligt 

oplyst og ajourført grundlag. 

Mellembalancen skal udarbejdes i overensstemmelse 

med årsregnskabsloven, 

og den må ikke have en opgørelsesdato, 

der ligger mere end 3 måneder forud for 

underskrivelsen af fusionsplanen. Mellembalancen 

skal være revideret, hvis 

selskabet er omfattet af revionspligt. 

I hvert af de selskaber, der deltager i 

fusionen, udarbejder en uvildig, sagkyndig 

vurderingsmand (typisk selskabets 

revisor) en skriftlig udtalelse om fusionen, 

herunder om vederlaget er rimeligt 

og sagligt begrundet. Vederlagsudtalelsen 

skal være en erklæring med høj grad 

af sikkerhed, og udtalelsen kan derfor 

ikke begrænse sig til en erklæring om, at 

revisor ikke har fundet noget, der taler 

imod eller afkræfter, at vederlaget er 

rimeligt og sagligt begrundet. 

Vurderingsmanden afgiver endvidere 

en erklæring om, hvorvidt kreditorerne 

i det enkelte selskab må antages at 

være tilstrækkeligt sikret efter fusionen 

(kreditorerklæring). Da fusion er præget 

af princippet om universal succession 

og dermed tvunget debitorskifte for 

kreditorerne, indebærer en negativ 

kreditorerklæring (eller hvis kreditorerklæringen 

fravælges, jf. tabel 1), at 

kreditorerne kan anmelde deres krav, og 

for uforfaldne krav kan der forlanges sikkerhedsstillelse. 

I fusioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber, 

kan alle dokumenterne 

fravælges, hvilket giver en meget stor 

fleksibilitet. I stedet for fusionsplanen 

skal der dog angives visse oplysninger 

i forbindelse med fusionen. Hvis der 

foreligger en positiv kreditorerklæring 

hvoraf det fremgår, at kreditorerne i 

hvert af de enkelte anpartsselskaber 

er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, 

kan en fusion besluttes og registreres 

samme dag, idet anpartshaverne i givet 

fald i enighed kan beslutte at fravige 

4-ugers fristen, jf. nedenfor. 

BESLUTNING OM GENNEM- 

FøRELSE AF FUSION 

Beslutningen om at gennemføre en 

fusion må tidligst træffes 4 uger efter, 

at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort 

fusionsplanen og kreditorerklæringen. 

(Dette gælder dog ikke fusioner, hvor 

der alene deltager anpartsselskaber, 

hvor fusionen kan besluttes samme 

dag, hvis fusionsplanen er fravalgt og 

der foreligger en positiv kreditor erklæring, 

jf. ovenfor). Formålet med 4-ugers 

reglen er, at kapitalejerne skal have god 

tid til at vurdere og beregne fusionens 

følger, tage stilling til fusionsvederlagets 

rimelighed mv. 

Hvis et ophørende selskab har afsluttet 

et regnskabsår, skal generalforsamlingens 

godkendelse af årsrapporten 

for denne regnskabsperiode senest ske 

samtidig med beslutningen om fusionens 

gennemførelse. 

Som hovedregel træffes beslutningen 

om fusion i et ophørende selskab af 

generalforsamlingen. Dette gælder dog 

ikke et moderselskab, der opsluger sit 

100% ejede datterselskab. I et selskab 

under likvidation kan fusion kun besluttes, 

hvis udlodningen til kapitalejerne 

ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen 

samtidig træffer beslutning 

om at hæve likvidationen. 

Beslutningen om fusion i det fortsættende 

selskab træffes som hovedregel af 

det centrale ledelsesorgan, med mindre 

der af generalforsamlingen skal foretages 

vedtægtsændringer (f.eks. hvis der 

skal gennemføres en kapitalforhøjelse 

i forbindelse med fusionen, eller der 

opstår et nyt selskab som følge af fusio- 

Tabel 1 – mulighed for fravalg af fusionsdokumenter 

Dokument Aktieselskab Anpartsselskab 

Fusionsplan Skal udarbejdes I fusion, hvor der alene deltager anpartsselskaber, 

kan fusionsplanen i enighed fravælges af anpartshaverne 

Fusionsredegørelse Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne 

Mellembalance Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne 

Vurderingsmandsudtalelser Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne 

Kreditorerklæring Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne

nen), eller kapitalejere, som ejer 5 % af 

selskabskapitalen stiller krav om, at beslutningen 

skal træffes af generalforsamlingen. 

Hvis det er generalforsamlingen, 

der skal træffe beslutningen, kræves 

dobbelt 2/3 flertal. 

FUSIONENS RETSVIRKNINGER 

Fusion anses for gennemført og det/de 

ophørende selskab(e)r anses for opløst, 

og deres rettigheder og forpligtelser 

anses for overgået som helhed til det/de 

fortsættende selskab(er), når 

i. fusionen er besluttet i alle selskaber, 

der deltager i fusionen, 

ii. anmeldte kreditorkrav er anmeldt, og 

iii. eventuelle krav fra kapitalejere om 

godtgørelse er afgjort, eller der er 

stillet betryggende sikkerhed for kravet. 

En fusion indebærer qua princippet om 

universalsuccession en beskyttelse af 

lønmodtagerne i samme omfang som 

ved virksomhedsoverdragelse, idet deres 

rettigheder og pligter overtages af 

det fortsættende selskab. En bestående 

ordning med selskabs- eller koncernrepræsentation 

hos det ophørende selskab 

overføres ikke til det fortsættende 

selskab, hvis egen ordning fortsætter 

uændret. 

SKAT 

Skattelovgivningens udgangspunkt er, 

at fusion betragtes som en opløsning 

af det ophørende/indskydende selskab, 

med deraf følgende beskatning 

af selskabet for så vidt angår avancer, 

genvundne afskrivninger mv. og beskatning 

af det ophørende selskabs 

kapitalejere efter aktieavancebeskatningsloven. 

Fusionsskatteloven giver imidlertid 

mulighed for at undgå sådan beskatning 

og gennemføre en skattefri fusion, hvis 

bestemte betingelser er opfyldt. 

GRæNSEOVERSKRIDENDE 

FUSION 

Efter 10. selskabsdirektiv har kapitalselskaber 

i EU/EøS, som kan fusioneres 

efter national ret, mulighed for at 

fusionere med tilsvarende selskaber i 

andre EU/EøS lande. Danske aktie- og 

anpartsselskaber kan derfor fusioneres 

på tværs af landegrænser efter særlige 

regler i selskabsloven. 

dAnSK BIoTEK 1 21

STATuS for enhedSpatent 

domStolen og 

eUpatentet 

EdwArd FArrIngTon 

EuropEAn pATEnT 

ATTornEy, pHd. 

InSpICoS A/S 

uLLA KLIngE 

EuropEAn pATEnT 

ATTornEy 

InSpICoS A/S 

Den europæiske patentkonvention 

(EPK) er et fælles system for indlevering, 

nyheds- og patenterbarhedsundersøgelse 

samt udstedelse af patenter 

i 38 europæiske lande. Systemet giver 

også mulighed for central behandling 

af indsigelser og en appelproces til juridisk 

behandling. Efter udstedelse af et 

europæisk patent ”valideres” patentet i 

de ønskede lande, sædvanligvis ved at 

indlevere oversættelser og betale trykningsgebyrer. 

Derefter overtager den 

nationale lovgivning i de kontraherende 

stater, og krænkelse og gyldighed af patentet 

afgøres af de relevante domstole i 

hvert enkelt land. 

Det medfører ikke kun, at omkostningerne 

ved at håndhæve et europæisk 

land er høje (eftersom en patenthaver 

typisk skal sagsøge potentielle krænkere 

og forsvare sit patent i mange lande 

samtidig), men det betyder også, at forskellige 

nationale domstole kan træffe 

forskellige afgørelser vedrørende den 

samme sag, f.eks. på grund af lokale forskelle 

i fortolkning af patentkrav og lokal 

praksis i øvrigt. 

Den europæiske patentkonvention 

har vist sig at være en stor succes med 

over 200 000 europæiske patentansøgninger 

indleveret i 2010. Så længe 

national lovgivning og de nationale 

domstole i de kontraherende stater til 

EPK anvendes til håndhævelse af europæiske 

patenter, vil EPK imidlertid aldrig 

kunne tilbyde det fulde billede. For at få 

et fuldt integreret system ville det være 

nødvendigt med yderligere to brikker i 

puslespillet. 

For det første ville det kræve et europæisk 

patent, som blev administreret 

centralt, og som var gyldigt i en række 

lande samtidig. Ved at fjerne kravet om 

at validere EP-patentet håbede man, at 

omkostningerne ville blive reduceret. 

Målet var at indføre EU-lovgivning, som 

betød, at et EP-patent havde samme 

virkning inden for hele EU, hvilket også 

ville forbedre harmoniseringen af det 

indre marked i EU. 

For det andet var der behov for en 

enhedspatentdomstol, som ville have 

enekompetence i relation til gyldighed 

og krænkelse af europæiske patenter. 

Dette ville fjerne meget af den usikkerhed, 

som skyldes, at forskellige nationale 

domstole træffer forskellige afgørelser 

vedrørende det samme patent. 

Den første traktat, som havde til 

hensigt at tilvejebringe et enheds-EUpatent, 

var Fællesskabspatentkonventionen 

(FPK). FPK blev introduceret i 

1970erne og 1980erne, men fik aldrig 

den nødvendige opbakning og blev 

aldrig implementeret. Den største barriere 

så ud til at være sprogspørgsmålet, 

idet lande såsom Spanien og Italien var 

bekymrede for, at engelsk, fransk eller 

tysk (sprogene ved den europæiske 

patentmyndighed) ville dominere et 

eventuelt EU-patent. 

I de sene 1990ere og tidlige 2000ere 

udviklede Europaparlamentet IPR-håndhævelsesdirektivet 

(2004/48/EC), som 

skulle have været implementeret i april 

2006. Selvom direktiv 2004/48/EC ikke 

direkte vedrører EU-patentet, tilstræber 

direktivet at harmonisere de midler og 

de strafforanstaltninger, som er tilgængelige 

til håndhævelse af immaterialret. 

Efter mange forsinkelser blev direktivet 

implementeret 1. april 2009. 

Samtidig blev der introduceret EUforordninger 

for at give beskyttelse af 

varemærker og plantesorter i hele EU. 

Eftersom EU-forordninger ikke kræver 

ratifikation af EU-medlemsstaterne, var 

det lettere at gennemføre denne lovgivning. 

Efterfølgende blev der gjort forny-

ede forsøg på at etablere EU-patentet. 

Lovgivningsprocessen blev hjulpet 

på vej af forskellige EU-traktater, som 

var blevet indført i de sene 1990ere 

og 2000ere, og som strømlinede EUforhandlingerne. 

Amsterdam-, Nice- og 

især Lissabon-traktaten tillod en mindre 

gruppe EU-medlemsstater at accelerere 

lovgivningen inden for visse vigtige områder 

som en sidste mulighed, hvis forhandlingerne 

var gået i hårdknude (det 

såkaldte ”forstærkede samarbejde”). 

Der blev derfor gjort fremskridt hen 

mod et EU-patent uden Spanien og 

Italien. Det foreliggende forslag giver 

mulighed for, at en patenthaver kan 

vælge det ”gamle” system, ved at validere 

et EP-patent i de valgte lande, eller 

det ”nye” system, hvori en patenthaver 

vælger et patent for hele EU (bortset 

fra Spanien og Italien). Patentkravene 

skal offentliggøres på engelsk, fransk og 

tysk og oversættes til det lokale sprog, 

hvis der bliver behov for det (f.eks. ved 

håndhævelse). 

Der er også forslag om en enhedspatentdomstol 

på bordet. Forslaget 

© Novozymes A/S · No. 2010-16578-01 

indebærer en central division af domstolen 

og en række lokale divisioner. Den 

centrale division vil også huse en appeldomstol. 

Fra dansk side arbejder man 

for, at Sø- og Handelsretten bliver en af 

de lokale eller regionale divisioner. 

Det er planen, at aftalen om EUpatent 

og enhedspatentdomstolen vil 

træde i kraft sammen i 2014. I slutningen 

af 2011 annoncerede det daværende 

polske formandskab for EU, at 

”det eneste udestående spørgsmål er 

sædet for den centrale division” – det 

var ikke afgjort, om den skulle ligge i 

Tyskland, Frankrig, Holland eller England. 

Denne optimisme ser imidlertid ud 

til at have skjult større uenigheder mellem 

lovgiverne og brugerne af systemet, 

ikke mindst, hvorvidt EU-domstolen i 

Luxembourg skulle have den endelige 

kompetence til at afgøre patentspørgsmål. 

Samlet set er der gjort flere fremskridt 

hen mod et ensartet EU-patent og enhedspatentdomstolen 

i de senere år end 

nogensinde før, hovedsagelig på grund 

af de muligheder for forstærket samar- 

bejde, som de senere EU-traktater har 

åbnet op for. Forhandlingerne om EUpatentet 

har stadig høj prioritet under 

det danske EU-formandskab, men det 

er endnu uafklaret, hvorvidt de sidste 

forhindringer kan overvindes. 

LEAVING 

TRACKS FOR A 

BETTER 

TOMORROW 

Novozymes is the world leader in bioinnovation 

and the biofuel enzyme expert. We work with the 

industry and look to the future to deliver enzyme 

solutions for the next generation of biofuels. Our 

enzymes and your expertise can transform any 

feedstock into bioethanol. Join us on the journey. 

Find out more at www.bioenergy.novozymes.com 

Novozymes is the world leader 

in bioinnovation. Together with 

customers across a broad array of 

industries we create tomorrow’s 

industrial biosolutions, improving 

our customers’ business and the 

use of our planet’s resources. 

dAnSK BIoTEK 1 23

Do you have the right 

executive Search & Selection partner 

within life Science? 

Best Talent is specialized within Life Science and is a member of 

the international European Executive Search organisation Enex. Best Talent has more than 15 years 

of experience in assessing people´s skills, talents and potentials. 

We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive 

Talent Database with highly qualified candidates. 

Best Talent performs Executive Search & Selection assignments across all functional areas within Medical Device, 

Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science Pharmaceutical. 

Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on +45 45 56 53 00 

Read more at www.besttalent.dk 

Nærumvang · Skodsborgvej 234 · 2850 Nærum · T 4556 5300 · info@besttalent.dk · www.besttalent.dk 

Best Talent samarbejder med Enex European Executive Search, som er en international organistation med repræsentation i 27 forskellige lande 

NightOWL LB 981 

Superiority in 

Molecular Imaging 

Some techniques for generating and/or detecting light in biological subjects are patented and may require licences from third parties. 

Users are advised to independently determine for themselves wheter their activities infringe any valid patent. 

Imagine perfect images.... 

Reactionlab AS 

Vassingerodvej 87 B 

3540 Lynge 

Denmark 

Phone +45 7027 9595 

Fax +45 7027 9596 

www.reaction-lab.com

SKrædderSyet medicin 

– ny højeSteretSafgørelSe i USa Sætter grænSer 

for patentering 

AF Adm. dIrEKTØr, pArTnEr, 

EuropEAn pATEnT & TrAdEmArK 

ATTornEy, LægE SuSAnnE HØIBErg 

pATEnTKrAv FrA uS 

pATEnT nr. 6,355,623 

A method of optimizing therapeutic 

efficacy for treatment of an 

immunemediated gastrointestinal 

disorder, comprising: 

(a) administering a drug providing 

6thioguanine to a subject having 

said immunemediated gastrointestinal 

disorder; and 

(b) determining the level of 6thioguanine 

in said subject having said 

immunemediated gastrointestinal 

disorder, 

wherein the level of 6thioguanine 

less than about 230 pmol per 

8x10 8 red blood cells indicates a 

need to increase the amount of 

said drug subsequently administered 

to said subject and 

wherein the level of 6thioguanine 

greater than about 400 pmol per 

8x10 8 red blood cells indicates a 

need to decrease the amount of 

said drug subsequently administered 

to said subject. 

Lægemidler har igennem mange årtier 

været administreret som en ”one size fits 

all”. Ved dosering af lægemidler har man 

typisk givet samme dosis til alle voksne 

og kun for udvalgte lægemidler har man 

beregnet dosis efter individets vægt. 

De seneste års forskning har givet et 

langt større indblik i mange lægemidlers 

virkningsmåde og nedbrydningsveje, 

hvilket også har medført større indsigt 

i, hvorfor nogle mennesker tåler forskellige 

lægemidler bedre end andre, 

og også hvorfor nogle responderer på 

forskellige lægemidler bedre end andre. 

Måling af lægemidlets metabolitter, dvs. 

de stoffer som lægemidlet nedbrydes 

til i kroppen, kan for nogle lægemidler 

anvendes som indikatorer for, hvor hurtigt 

lægemidlet nedbrydes i det enkelte 

individ, og dermed hvorvidt der er brug 

for at justere lægemiddeldosis for at 

minimere en eventuel toxisk bivirkning 

og samtidig maximere lægemidlets effektivitet, 

eller med andre ord, læger og 

forskere har fået langt flere muligheder 

for at ”skræddersy” en given behandling 

til den enkelte, baseret ikke alene på 

vedkommendes vægt, men også ud fra 

målinger som kan angive, hvordan kroppen 

reagerer på lægemidlet. 

Som en følge af den nye forskning er 

der opstået et behov for testmetoder 

og tilhørende kits, som kan måle de 

relevante stoffer i prøver fra den behandlede 

patient, og som ved al anden 

forskning og udvikling er der også i 

dette område behov for at beskytte investeringerne 

med patenter. 

I USA har der igennem flere år verseret 

en patentstrid mellem firmaet Prometheus 

Labs., Inc. og Mayo Labs og 

Mayo Clinics vedrørende mulighederne 

for at skræddersy dosering af thiopuriner 

ved at måle koncentrationen af én 

eller to metabolitter. 

Thiopuriner anvendes til behandling 

af autoimmune sygdomme, men der har 

historisk været en vis tilbageholdenhed 

med at anvende disse lægemidler, da 

der er risiko for toxiske bivirkninger. 

Hvis de endelig blev anvendt, så var 

det ofte i et behandlingsregi, hvor dosis 

langsomt øgedes, og dermed gik der et 

stykke tid, førend den egentlige effekt 

af lægemidlet blev opnået. 

LIDT OM PATENTET 

Firmaet Prometheus Labs., Inc. har rettighederne 

til et antal US patenter, der 

alle angår måling af koncentrationen 

af en eller flere metabolitter, 6-TG eller 

6-MMP fra thiopuriner for at skræddersy 

dosering af disse thiopuriner. 

Ifølge patentet kan man ud fra den 

målte koncentration af metabolitterne 

bestemme, hvorvidt den administrerede 

dosis af thiopuriner er tilstrækkelig eller 

skal ændres i opad eller nedad gående 

retning. Til venstre ses ét af patentkravene 

fra US patenterne, og de øvrige 

patentkrav har lignende formuleringer. 

Mayo Laboratories købte i perioden 

1999 til 2007 kits til at udføre den patenterede 

metode fra Prometheus. Fra 

og med 2004 blev det imidlertid klart, at 

Mayo Labs havde udviklet deres egen 

test, som målte stort set det samme som 

Prometheus test, og som var blevet kalibreret 

mod Prometheus test. 

1. INSTANS – DISTRICT COURT 

Prometheus anlagde en krænkelsessag 

ved District Court og Mayo Labs anlagde, 

som en del af sagen, et modsøgsmål 

mod patentets gyldighed. I dommen 

udtalte dommerne, at Mayo Labs 

test krænkede patentet, men at patentet 

var ugyldigt. 

Argumentet for ugyldighed var som 

følger: de to første trin i patentkravet, 

(a) og (b), som angår administration af 

thiopurin-lægemidlet og bestemmelse 

af niveauet af 6-TG, var konventionelle 

eller data-opsamlende trin, som i sig 

selv ikke kunne bibringe patenterbarhed. 

Det nye i patentkravet var derfor 

udelukkende korrelationen mellem den 

målte koncentration og indikationen 

dAnSK BIoTEK 1 25

In rE BILSKI 

In re Bilski er en Højesteretsafgørelse 

fra uSA, hvor en patentansøgning 

vedrørende en forretningsmetode 

vurderes. Højesteret afviste 

patentansøgningen og begrundede 

det med, at opfindelsen alene var en 

abstrakt ide, og abstrakte ideer er 

ikke patenterbare. In re Bilski har 

været skelsættende for vurdering 

af, hvornår hele eller dele af en opfindelse 

er undtaget fra patentering, 

fordi den angår abstrakte ideer eller 

naturlige fænomener. 

for eventuel ændring af dosering. Men 

ifølge afgørelsen var dette blot et naturligt 

fænomen, som er undtaget fra 

patentering. Ved således at dissekere 

patentkravet og anskue hver del for sig, 

i stedet for at se på patentkravet som et 

hele, nåede dommerne frem til, at patentet 

var ugyldigt. 

2. INSTANS – COURT OF 

APPEAL FEDERAL CIRCUIT 

Prometheus ankede afgørelsen til Federal 

Circuit, som omgjorde førsteinstansafgørelsen. 

Federal Circuit begrundede 

deres afgørelse med følgende: 

et patentkrav skal ses som et hele og 

ikke vurderes efter en dissektion, hvor 

enkeltdele er fjernet. Når patentkravene 

blev vurderet som et hele, så angik de 

væsentligt mere end blot et naturligt fænomen, 

og var derfor ikke undtaget fra 

patentering. 

Mayo Labs ankede afgørelsen til Højesteret, 

som besluttede at sende sagen 

tilbage til Federal Circuit med besked 

om, at Federal Circuit skulle revurdere 

deres afgørelse i lyset af In re Bilski, en 

afgørelse som Højesteret lige havde 

truffet i en anden sag, se faktaboks 

herom. 

Federal Circuit revurderede sagen og 

kom også anden gang frem til den afgørelse, 

at patentet var gyldigt. 

HøJESTERET 

Mayo Labs anmodede endnu en gang 

Højesteret om at se på sagen, og denne 

gang indvilligede Højesteret i at tage 

sagen. I december 2011 var der høring 

i sagen, og selve afgørelsen kom 20. 

marts 2012. I afgørelsen blev patentet 

kendt ugyldigt. 

Højesteret oplyser, at patentet beskriver 

et naturligt fænomen, nemlig 

forholdet mellem forskellige metabolitter 

i blodet og sandsynligheden for, at 

en dosis thiopurin-lægemiddel vil være 

ineffektive eller forårsage skade. Relationen 

mellem metabolitter og dosis 

er en konsekvens af de måder, hvorpå 

thiopurin-forbindelserne metaboliseres i 

kroppen – dvs. helt og aldeles naturlige 

processer – og Højesteret fortsætter, at 

et patent der ganske enkelt beskriver 

denne relation beskriver et naturligt 

fænomen. 

Højesteret anerkender, at patentkravet 

indeholder to andre trin end korrelationstrinene 

nederst i patentkravene, 

og at disse to andre trin ikke beskriver 

naturlige fænomener, men Højesteret 

vælger at se bort fra disse trin ved vurdering 

af patenterbarheden, idet såvel 

behandling med thiopuriner som måling 

af metabolitter var kendt før indlevering 

af patentet. Konklusionen er herefter, at 

når et patentkrav indeholder elementer, 

som kan kategoriseres som et naturligt 

fænomen, så skal patentkravet også 

indeholde andre elementer, som tilvejebringer 

nyhed og opfindelser, og som 

er forskellige fra den/de elementer, der 

kan opfattes som et naturligt fænomen. 

Med andre ord: hvis det eneste nye i 

patentkravet er et element, der kan kategoriseres 

som et naturligt fænomen, 

så opfylder patentet ikke kravene til patenterbarhed. 

Højesteret bemærker, at man ikke har 

taget stilling til, om afgørelsens udfald 

ville have været anderledes, såfremt 

elementerne (a) og (b) ville være mindre 

konventionelle – men det lader dog en 

dør åben, at Højesteret overhovedet 

bemærker, at udfaldet måske kunne 

være anderledes, såfremt patentkravene 

havde været formuleret anderledes. 

Ud fra afgørelsen er det også tydeligt, 

at bredden af patentkravene har været 

en medvirkende årsag til, at patentet 

blev kendt udgyldigt, idet Højesteret 

vurderer, at det element som angår det 

naturlige fænomen på ingen måde er 

begrænset til bestemte anvendelser, 

men at patentkravet derimod alene 

lægger op til, at læseren skal overveje 

behandlingen med thiopuriner uden angivelse 

af, hvordan resultatet rent faktisk 

skal anvendes. Derved tolker Højesteret 

patentkravet til at være ubegrænset anvendelse 

af det naturlige fænomen. Det 

må formodes, at såfremt patentkravet 

havde tilføjet metodetrin til patentkravet, 

hvor resultatet af det naturlige fænomen 

blev anvendt, var sagen muligvis 

faldet anderledes ud. 

KONSEKVENSER 

Højesterets afgørelse vil få betydning 

ikke alene for den afgjorte patentsag 

men også for en lang række patentansøgninger, 

som er under behandling, og 

for patenter, hvis gyldighed udfordres i 

en retssag. Afgørelsen er som udgangspunkt 

relevant for samtlige patenter, 

men især patentansøgninger og patenter 

angående diagnostiske metoder vil 

være i søgelyset efter denne afgørelse. 

Mange patenter rettet mod diagnostiske 

metoder angår netop måling af én eller 

flere komponenter i kroppen og korrelation 

af resultatet af målingen til en 

diagnose. Efter denne afgørelse står det 

klart at patentering i USA af diagnostiske 

metoder vil kræve, at patentkravene 

skal medtage flere nye elementer end 

korrelationstrinnet. 

Fremtiden vil vise, hvordan denne 

afgørelse implementeres i Manual of 

Patent Examining Procedure, der er 

guidelines for Examiners hos US Patent 

& Trademark Office, og dermed får 

indflydelse på behandling af patentansøgninger, 

samt hvordan den vil blive 

anvendt i 1. og 2. instansafgørelser.

HB Medical packs, repacks and fills 

up for pharmaceutical and biotech 

companies. 

HB Medical packs and distributes for 

clinical trials 

HB Medical offers pharmaceutical 

consulting services 

HB Medical has been approved under 

section 39 by the Danish Medicines Agency 

and is authorized by the Danish Veterinary 

and Food Administration 

• Production/packing/repacking 

• Storage and distribution of study medicine 

• Storage room with refrigerating facilities 

• GDP / GMP 

• Consulting business 

HB-MEDICAL APS 

KANALHOLMEN 25-29 · BUILDING 6 

DK-2650 HVIDOVRE 

T: +45 36 49 55 00 

F: +45 36 49 55 07 

E: HB@HB-MEDICAL.DK 

WWW.HB-MEDICAL.DK 

Jusmedico ® is a specialist law firm providing legal 

services to the biotech, pharmaceutical, medical device, 

dentistry, foodstuff and dietary supplement industries. 

Jusmedico ® is a specialist law firm providing legal 

services Jusmedico to the biotech, pharmaceutical, medical device, 

dentistry, foodstuff and dietary supplement industries. 

® is a specialist law firm 

providing legal services to the biotech, 

The working areas of jusmedico include research & 

development, pre-clinical test and clinical trial, data 

protection, pharmaceutical, production medical & supply, device, labeling dentistry, & packaging, 

licensing, foodstuff co-promotion and dietary supplement & co-marketing agreements, 

agent and distribution agreements, advertising & 

promotion, administration & renewal of third party liability 

insurance programs and product liability claims 

The working areas of jusmedico include research & 

industries. 

development, pre-clinical test and clinical trial, data 

The working areas of jusmedico include 

protection, production & supply, labeling & packaging, 

research & development, pre-clinical test 

licensing, co-promotion & co-marketing agreements, 

& supply, agent and labeling office in 

distribution & New York, USA. 

agreements, packaging, advertising licensing, & 

co-promotion & co-marketing agreements, 

promotion, administration & renewal of third party liability 

agent and distribution agreements, 

insurance programs and product liability claims 

Internationally and clinical trial, Jusmedico data protection, operates production a representative 

advertising & promotion, administration 

& renewal of third party liability insurance 

programs Internationally Jusmedico and Jusmedico product Advokatanpartsselskab 

operates liability a representative claims. 

Copenhagen - www.jusmedico.com - New York 

Internationally office Jusmedico in New York, operates USA. a 

representative office in New York, USA. 

Jusmedico Advokatanpartsselskab 


Jusmedico Advokatanpartsselskab 

Kongevejen 371 - DK-2840 Holte 


Birkegaard Consult er et konsulentfirma, som kan 

levere rådgivning og konsulentbistand indenfor 

lovgivning, public affairs og kommunikation om 

fødevarer, fødevareingredienser, fødevare GMO, 

fødevaremærkning, fødevarekontaktmaterialer. 

Find vej gennem skoven af fødevarelovgivning i 

Danmark og EU og få et overblik over, hvad det 

betyder for jeres virksomhed. 

Ring eller mail til Kirsten Birkegaard Stær, 

så vi kan tage en uforpligtende snak om 

samarbejdsform og -omfang. 

e-mail: kirsten@birkegaardconsult.dk 

tlf.: +45 21463615 

besøg: www.birkegaardconsult.dk 

Tectra er den tværgående enhed for teknologioverførsel etableret af Region 

Hovedstaden som servicerer alle regionens hospitaler samt psykiatrien og er placeret 

på Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Tectra udgør bindeleddet mellem opfinderne 

på den ene side og samarbejdspartnerne, virksomhederne, på den anden side. 

Tectra har tre hovedfunktioner: 

1. E rhvervsmæssig 

nyttiggørelse 

af 

opfindel- 

ser, herunder patentering og kommercialisering 

samt selskabsetablering. 

2. R ådgivning 

om 

forsknings- 

og 

udviklings- 

aftaler. 

3. S trategiske 

og 

understøttende 

initiativer, 

der skal forbedre vilkårene for kommercialisering 

og samarbejde med erhvervslivet. 

og dækker følgende hovedarbejdsområder: 

· E valuering 

af 

nye 

opfindelser 

herunder 

ud- 

arbejdelse af markedsanalyser. 

· M edvirker 

ved 

etablering 

af 

nye 

start-up 

selskaber. 

· S ervicering 

af 

hospitalsdirektionerne 

med 

beslutningsgrundlag i forbindelse med stillingtagen 

til overtagelse af opfindelser og 

forskningsaftaler. 

· F orhandling 

af 

aftaler 

med 

potentielle 

li- 

censtagere blandt virksomheder. 

· U darbejdelse 

af 

licensaftaler, 

aktionærover- 

enskomster m.v. samt forsknings- og udviklingsaftaler. 

· F orbedring 

af 

det 

generelle 

vidensniveau 

om nyttiggørelse af forskning på regionens 

hospitaler og opbygning af netværksrelationer 

til og mellem hospitalerne. 

· O pbygning 

af 

netværksrelationer 

til 

den 

regionale biosundhedsindustri og andre 

relevante parter, eksempelvis innovationsmiljøer, 

venturekapitalbranchen, virksomheder 

m.m. 

Tectra består af 10 11 medarbejdere og 

har specialiserede kompetencer inden for 

naturvidenskab, orretningsudvikling, 

har patentering, specialiserede juridisk kompetencer rådgivning, inden opstart for 

naturvidenskab, af biotekvirksomheder forretningsudvikling, 

samt et omfatten 

patentering, de internationalt juridisk netværk rådgivning, inden opstart for ven- 

af turekapital biotekvirksomheder og farma- og samt biotekindustri. et omfatten 

de internationalt netværk inden for vent 

urekapital og farma- og biotekindustri. 

Læs mere om Tectras ydelser på www.regionh.dk/tectra 

Tectra · COBIS · Ole Maaløes Vej 3 · 2200 København N 

Telefon 38 66 69

gmo – fødevarer ”fremStillet 

af gmo” og fødevarer 

”fremStillet ved hjælp af gmo” 

– hvad er forSKellen? 

AF dIrEKTØr KIrSTEn BIrKEgAArd 

STær, BIrKEgAArd ConSuLT 

De fleste vil ved første øjekast have 

svært ved at gennemskue hvad de to 

udtryk dækker over, og for den endelige 

forbruger er spørgsmålet kun hypotetisk, 

for sandheden er, at som slutforbruger 

vil man aldrig støde på udtrykket 

”fremstillet ved hjælp af GMO”, for den 

type produkter skal ikke GMO mærkes. 

Men hvis man er involveret i fødevareproduktion 

eller man fremstiller råvarer 

eller ingredienser til fødevarer, ja så 

har man brug for præcist at vide, hvad 

udtrykkene dækker over. 

På verdensplan stiger det areal, som 

opdyrkes med GMO afgrøder, støt og 

roligt, og udenfor EU introduceres stadig 

flere forskellige GM plantevarianter. 

Samtidig kommer der hele tiden nye, 

effektive GM mikroorganismer, som 

kan anvendes til produktion af en lang 

række fødevareingredienser. 

Der bliver med andre ord flere og 

flere fødevareingredienser, som potentielt 

kunne stamme fra GMO. 

EU reglerne er meget specifikke når 

det gælder sporbarhed og GMO. Enhver 

som handler med et GMO produkt 

skal give oplysningen videre til den 

næste i handelskæden, sådan at den 

fødevareproducent, som leverer den 

endelige fødevare til forbrugeren kan 

mærke den korrekt. Derfor skal alle vide 

med sikkerhed om de anvender råvarer, 

ingredienser, tilsætningsstoffer eller tekniske 

hjælpestoffer som er GMO, som 

indeholder GMO eller som er fremstillet 

af – eller ved hjælp af GMO. 

DEN STORE GMO 

UDFORDRING ER STADIG 

FORBRUGERACCEPT 

Det er velkendt, at det er den sejlivede 

modstand mod GMO fødevarer 

i Europa, som er den store udfordring, 

og at EU’s GMO mærkningskrav derfor 

har givet anledning til mange og lange 

diskussioner. 

Fødevarebranchen og ingrediensbranchen 

har udvist stor ildhu for at 

sikre præcise GMO definitioner, og et af 

de helt store spørgsmål har netop været 

branchens ønske om at kunne skelne 

mellem ”fremstillet af GMO” og ”fremstillet 

ved hjælp af GMO”. 

På den baggrund er det lidt pudsigt, 

at det faktisk er økologilovgivningen 

som definerer de to begreber. Det 

skyldes at man i økologisammenhæng 

har behov for at slå helt fast at ingen af 

de to typer produkter kan anvendes i 

økologiske fødevarer. I forhold til ikkeøkologiske 

fødevarer har man taget 

imod definitionerne med kyshånd, og 

brugt dem som rettesnor til at fastslå, 

at GMO mærkning kun kræves for produkter 

”fremstillet af GMO”, men ikke 

for fødevarer og fødevareingredienser 

”fremstillet ved hjælp af GMO”. 

MEN HVAD ER Så FORSKELLEN 

På DE TO DEFINITIONER? 

For at begynde med begyndelsen: En 

GMO er en organisme, som er blevet 

genetisk modificeret på en måde, som 

ikke kan forekomme naturligt. I princippet 

kan det være en plante, et dyr eller 

en mikroorganisme. Det mest almindelige 

er dog stadig GMO planter som GM 

majs, GM sojabønner og GM kartofler 

eller GMO mikroorganismer, (som i øvrigt 

også kaldes GMM), og som i øvrigt 

stort set udelukkende anvendes til biologisk 

produktion i lukkede systemer. 

Produkter, der er ”fremstillet af 

GMO” er fødevarer, ingredienser eller 

tilsætningsstoffer, som er ”afledt helt 

eller delvist af GMO uden at indeholde 

eller bestå af GMO”. Det kan være for

eksempel olie fra GM sojabønner eller 

corn flakes fra GM majs eller lecitin fra 

GM sojabønner. 

Produkter, der er ”fremstillet ved 

hjælp af GMO” er fødevarer, ingredienser 

eller tilsætningsstoffer, som er 

”afledt ved anvendelse af en GMO som 

den sidste levende organisme i fremstillingsprocessen, 

dog uden at indeholde 

eller bestå af GMOer”. 

Det er typisk produkter, som er fremstillet 

ved fermenteringsprocesser, hvor 

der er anvendt GM mikroorganismer i 

”indesluttet anvendelse”. De produkter 

som fremstilles på denne måde er for 

eksempel vitaminer (B2, C-vitamin) og 

en lang, lang række enzymer til anvendelse 

i mange forskellige fødevarer. 

HVAD SKER DER ELLERS På 

GM FøDEVAREOMRåDET FOR 

TIDEN? 

Som allerede nævnt udvises der stor 

ihærdighed med hensyn til at få præcise 

GMO definitioner, som virker i praksis. 

Alligevel kan man konstatere, at der stadigvæk 

kun er meget få GM fødevarer 

på hylderne i de europæiske supermarkeder. 

Det bliver slået fast i en rapport, 

som kom i slutningen af 2011 bestilt 

af EU Kommissionen. Samme rapport 

viser, at der så til gengæld er masser af 

GM foderstoffer, som de europæiske 

husdyr fodres op med. 

Der skal ikke meget fantasi til at finde 

årsagen til forskellen: Både GM fødevarer 

og GM foder skal mærkes med oplysning 

om at de er fra GMO, men den 

endelige forbruger ser ikke mærkningen 

på fodersækkene, og der er ikke krav 

om at kød, æg, mælk og lignende produkter 

fra dyr som er blevet fodret med 

GM foder skal GMO mærkes. 

Så heldige er Europas honningpro- 

ducenter ikke. Der er netop kommet 

en meget opsigtsvækkende dom fra EU 

Domstolen om honning. Sagen drejer 

sig om pollen, opsamlet af bier fra genmodificerede 

afgrøder. EU dommen 

slår fast at pollen skal opfattes som en 

ingrediens i honning. Det betyder, at 

honning, som indeholder den slags pollen 

skal GMO mærkes. Det betyder desuden, 

at hvis det drejer som om pollen 

fra GMO planter, som ikke er godkendt 

til fødevarebrug, ja så må honningen slet 

ikke sælges i EU. 

BIOTEKFIRMAERNE FLyTTER 

DERES FORSKNING I GM 

PLANTER 

Den fastlåste situation i Europa har ført 

til at biotekfirmaerne i Europa begynder 

at miste tålmodigheden. Senest har 

den tyske kemigigant BASF meddelt, at 

de stopper al forskning og udvikling af 

GMO planter i Europa og flytter det til 

USA, hvor forbruger modstanden ikke 

er så stor. 

BASF kæmpede i 13 år før de i 2010 

fik godkendt deres Amflora kartoffel 

til dyrkning i EU. Kartoflen skulle give 

kvalitets stivelse til teknisk brug – ikke 

fødevarebrug. Da godkendelsen endelig 

kom, håbede man på at det ville betyde 

et vendepunkt for godkendelse af 

GMO planter til dyrkning i Europa, men 

det er ikke sket endnu, og der er stadig 

dødvande om et forslag om at ændre 

det såkaldte ”udsætningsdirektiv” sådan 

at medlemsstaterne får lov til selv at bestemme 

om de vil tillade dyrkning af GM 

planter på deres nationale område. 

STADIG LANGT IGEN 

Det ser altså ud til at der stadig er 

mange udfordringer for GM fødevarer i 

EU, og der er ingen tegn på at hverken 

politikere, myndigheder eller industrien 

kan slappe af på det område foreløbigt. 

For nylig er der kommet endnu en 

vinkel på hele problematikken. Den 

stammer fra USA, hvor den har skabt en 

vis uro i forbrugerkredse. 

USA er som bekendt et land hvor der 

er masser af GMO planter til rådighed 

og hvor forbrugerne generelt har accepteret 

at der er brugt GM råvarer i mange 

af de madvarer de køber – og hvor de 

fleste ikke har noget behov for at der er 

en speciel GMO mærkning. 

Men nu begynder der at komme protester 

fra forbrugerorganisationer, som 

ikke vil finde sig i at fødevarevirksomheder 

anpriser deres produkter som ”all 

natural”, når de indeholder ingredienser, 

som stammer fra GMO. 

Det er en problemstilling, som 

bestemt også er relevant i forhold til 

Europa, hvor anprisninger, der skal give 

indtryk af at et produkt er ”naturligt” 

også benyttes i stor stil, og hvor der ikke 

altid er enighed om hvordan ”naturligt” 

defineres. Det kan anbefales at følge 

udviklingen i USA for diskussionen kan 

sagtens blive stor også i Europa. 

dAnSK BIoTEK 1 29

fødSelShjælper 

for BIoTEKnoLogISK 

InnovATIon 

Vejen til markedet for bioteknologiske opfindelser er ofte lang og kompliceret. Som Godkendt Teknologisk 

Service Institut (GTS) er det Bioneers fornemste opgave at fremme og facilitere biomedicinsk og 

bioteknologisk innovation for danske virksomheder. 

AF LægE pHd JournALIST 

CHArLoTTE STrØm 

om gTS 

gTSinstitutterne er almennyttige 

institutioner, der har til formål at 

opbygge teknologiske kompetencer 

og serviceydelser og stille dem til 

rådighed for dansk erhvervsliv på 

kommercielle vilkår. 

overskud i et gTS skal geninvisteres 

i forskning og udvikling. 

gTSinstitutterne godkendes af 

uddannelsesministeren for en 3årig 

periode. 

der findes pt ni godkendte 

Teknologiske Serviceinstitutter 

(gTSinstitutter) i danmark. 

Bioneer hjælper danske virksomheder 

med at sætte biomedicinsk og bioteknologisk 

innovation i verden. Den 

forskningsbaserede virksomhed, som er 

et GTS (Godkendt Teknologisk Service 

Institut) yder bioteknologisk service 

til over to hundrede virksomheder i 

den farmaceutiske og bioteknologiske 

industri og har særlige kompetencer indenfor 

protein produktion, biomarkører, 

immunologiske modeller og stamcelle 

teknologi. 

Bioneer blev startet i 1986 er sat i verden 

for at hjælpe danske virksomheder 

i alle størrelser. Derudover har virksomheden 

i dag også en lang række internationale 

samarbejdspartnere. 

ACCELERATION AF IDEER 

Bioneer opererer i krydsfeltet mellem 

biotekvirksomheder, universitetsforskere 

og medicinalvirksomheder. 

“Det er sjældent, at mindre biotekvirksomheder 

eller akademiske forskergrupper 

har laboratoriemæssig kapacitet 

til at teste en ny idé eller innovation til 

optimering af produktionen eller til at 

teste immunmodulerende effekter. Men 

vi har kompetencer og kapacitet til at accelerere 

ideerne,” siger Niels Skjærbæk, 

Business Development Manager i Bioneer 

og henviser til Bioneers bakterielle 

og mammal celle baserede teknologier 

til produktion af proteiner. Dertil kommer 

den brede vifte af biomarkører og 

in vitro immunologiske modeller, som er 

udviklet af Bioneer. 

”Vores forskere og videnskabsfolk er 

dygtige og erfarne eksperter indenfor 

deres respektive felter, og det gør os til 

en attraktiv partner, når man står overfor 

en bioteknologisk nød, der skal knækkes,” 

siger Niels Skjærbæk. 

EKSPERTER I FORMULERING 

OG DRUG DELIVERy 

Bioneer servicerer også de større medicinalvirksomheder 

i udviklingsprojekter 

og feasibility undersøgelser med henblik 

på produktion og formulering. Det sidste 

tager Bioneer:FARMA sig af, som er 

en underafdeling, der er lokaliseret på 

Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns 

Universitet. 

”Den tætte tilknytning til universitetsmiljøet 

giver vores kunder unikke 

muligheder for at få adgang til højt 

specialiseret udstyr og drug delivery 

modeller, som er helt unikke,” fortæller 

Anette Müllertz, der er leder af 

Bioneer:FARMA. 

Hun peger her blandt andet på 

Bioneer:FARMA’s modeller for fordøjelsessystemet, 

som bidrager til forståelsen 

af et nyt medikaments nedbrydning og 

absorption i mave-tarm kanalen. 

”Når vi ved præcis, hvad der sker med 

den aktive ingrediens, kan vi gå skridtet 

videre og bistå kunden i at udvikle den 

rette formulering, så stoffet bliver pakket 

ind på den rigtige måde og kan finde 

vej til målorganet uden forinden at være 

blevet nedbrudt i mave-tarm kanalen,” 

siger Anette Müllertz.

TæNK UD AF BOKSEN 

Der sidder også eksperter på Bioneer 

Farma, der arbejder med innovation 

indenfor administration. Senest har 

Daniel Bar-Shalom hos Bioneer:FARMA 

opfundet en to-kammers sprøjte, der 

overkommer en lang række problemer 

forbundet med at give injicerbar medicin 

ved hjælp af en enkel og elegant 

løsning. 

Niels Skjærbæk forklarer hvordan den 

innovative sprøjte er et godt eksempel 

på den tankegang, der præger Bioneer: 

”Man skal kunne tænke ud af boksen 

og dermed have en videnskabsmands 

tilgang til problemløsning. Resultatet er 

her sand innovation,” siger han og har 

nu til opgave at finde en partner, der kan 

kommercialisere sprøjten. 

STOR KAPACITET TIL 

INNOVATION 

Som GTS organisation har Bioneer ofte 

rollen som tovholder på store forskningssamarbejder, 

der typisk involverer 

både danske og internationale virksomheder. 

”De såkaldte forskningskonsortier 

samler kræfter fra små og store bioteknologiske 

danske og internationale 

virksomheder, der hver især er repræsenteret 

i kraft af en særlig kompetence. 

Herved mangedobles innovationskapaciteten,” 

forklarer Niels Skjærbæk. 

Hos Bioneer har man efterhånden oparbejdet 

stor erfaring med at deltage og 

lede forskningssamarbejder – og herunder 

også at skaffe penge til projekterne. 

”Folkene hos Bioneer har et ret så 

indgående kendskab og overblik over 

de nationale såvel som internationale 

muligheder, der findes for at søge støtte 

til disse tidlige projekter, som i nogle 

sammenhænge kan forekomme temmelig 

svævende fordi de måske kun lige akkurat 

har flyttet sig fra grundforskningsniveauet. 

Det viste sig at være gunstigt 

for os,” fortæller Anders Mørkeberg 

Hinsby, administrerende direktør i Orphazyme, 

som er en af de virksomheder, 

der har deltaget i forskningssamarbejde 

med Bioneer. 

NETVæRK 

Netværk skal der også til, og her hjælper 

det, at Bioneer kan trække på kompetencer 

i et stort netværk af danske og 

internationale akademiske eksperter, når 

der er brug for et par ekstra øjne på et 

projekt. 

”Vi gør meget ud af at arbejde med 

vores netværk og hele tiden udbygge 

det – det gælder både i de eksisterende 

projekter og i nye, som nogle gange 

viser sig at knopskyde fra igangværende 

forskning og samtidig åbne for nye 

samarbejder og nye eksperter at netværke 

med,” slutter Niels Skjærbæk fra 

Bioneer. 

om BIonEEr 

Bioneer A/S er en selvejende institution 

under danmarks Tekniske 

universitet (dTu) og er godkendt af 

Forsknigsog videnskabsministeriet 

til at leveret technologisk service, 

som gTS institut, til danske medicinal 

og biotekvirksomheder. 

Bioneer blev startet for 25 år siden 

og har i dag 50 ansatte, hvoraf 35 

har en phd indenfor life science. 

Bioneer har topmoderne laboratoriefaciliteter 

beliggende i SciondTu 

Forskerparken i Hørsholm. 

Bioneer:FArmA er den underafdeling 

af virksomheden, der 

beskæftiger sig med formulering 

og drugdelivery og har til huse 

på det Farmaceutiske Fakultet på 

Københavns universitet. 

dAnSK BIoTEK 1 31

Grete Lundbeck European Brain Research Foundation 

THE BRAIN PR1ZE 2012 

1 MILLION € 

is JoinTly awarded To 

ChrisTine PeTiT, the inStitUt paSteUr and collège de France, pariS, France 

and karen sTeel, the wellcome trUSt Sanger inStitUte, cambridge, Uk 

‘for their unique, world-leading contributions to our understanding 

of the genetic regulation of the development and function of the ear, and for elucidating 

the causes of many of the hundreds of inherited forms of deafness’ 

The Prize will be awarded 9 May 2012 in CoPenhagen 

all noMinaTions were reviewed by The disTinguished seleCTion CoMMiTTee: 

yves agid, France, huda akil, USa, Colin blakeMore, United kingdom, chairman, Fred. h. gage, USa, 

ToMas hökFelT, Sweden, Vice-chairman, Florian holsboer, germany, ranga r. krishnan, Singapore, Jes olesen, denmark 

The Brain Prize recognizes and rewards outstanding contributions to European neuroscience, from basic to clinical 

Det enkle liv 

– fransk landidyl i smukke omgivelser 

Se www.cotedor.dk 

HjæLp tIL 

regnSKAb Og 

ADMInIStrAtIOn? 

• Opsætning af kontoplan 

• Finansbogholderi, anlægs kartotek, 

afskrivninger, periodiseringer m.v. 

• Debitor- og kreditorbogholderi 

• Fakturering og opfølgning på debitorer 

• Styring og betalinger af kreditorer 

• Afstemninger 

• Indberetning til offentlige myndigheder 

• Momsregnskab 

• Løn og personaleadministration 

• Klargøring til årsregnskab samt 

gennemgang med revisor 

For nærmere information, 

kontakt Tina Brage Vabø, 

c/o Scanpublisher A/S på tlf. 39 90 80 00 eller 

e-mail: tbv@scanpublisher.dk

the BrAIn prIzE 

To europæiske hjerneforskere modtager den danske The Brain Prize på 1 million € 

for deres pionerarbejde i udforskningen af det arvelige grundlag for hørelse og døvhed. 

Den store danske hjerneforskningspris 

The Brain Prize på 1 million € uddeles 

for andet år i træk og deles dette år ligeligt 

af Christine Petit og Karen Steel. 

Prisen tildeles Christine Petit og Karen 

Steel, fra henholdsvis Frankrig og England, 

for deres unikke forskning i arvelig 

døvhed. 

”Som de førende i verden har de to 

prisvindere på enestående vis bidraget 

til vores forståelse af den genetiske regulering 

af det indre øres udvikling og 

funktion og identificeret årsagerne til 

en stor del af de hundredvis af arvelige 

former for alvorlig hørenedsættelse 

og døvhed,” fortæller Nils Axelsen, 

formand for Fonden bag prisen, om begrundelsen 

for valget af de to forskere. 

Selve prisen overrækkes af Hendes 

Majestæt Dronningen d. 9. maj i Den 

Sorte Diamant, København. 

STOR BETyDNING FOR 

PATIENTER 

Den prisbelønnede forskning er et 

eksempel på basalforskning, som umid- 

delbart har kunnet omsættes til gavn 

og glæde for patienter. Prisvindernes 

forskning har blandt andet givet væsentlige 

bidrag til forståelsen af, hvordan 

cochlear implantater bedst anvendes til 

behandling af døve børn. 

”Disse to europæiske forskeres arbejde 

illustrerer værdien og effekten 

af at arbejde multidisciplinært og viser 

også, hvordan den ypperste basalforskning 

er nødvendig for at forstå komplekse 

kliniske problemstillinger og for 

hurtigst muligt at frembringe ny viden til 

gavn for patienterne,” siger formand for 

Fondens Udvælgelseskomite professor 

Colin Blakemore, Oxford University. 

PRIS STyRKER OGSå DANSK 

HJERNEFORSKNING 

Prisvindernes tilgang til forskningen har 

været en del af begrundelsen for valget. 

”Petit og Steels udredning af det 

genetiske grundlag for døvhed er med 

til at vise vejen frem for andre forskere 

og bør være en inspiration for andre 

områder af hjerneforskningen. Vi er 

Karen Steel, er ‘Professor and Principal 

Investigator for the Genetics of 

Deafness and founder of the Mouse 

Genetics Programme’, the Wellcome 

Trust Sanger Institute, Hinxton, nær 

Cambridge, UK. Hun har været pioner 

i anvendelsen af musemodeller, 

et arbejde som startede med hendes 

omfattende og grundige beskrivelse 

af de karakteristika, der ses hos mus 

med balance- og hørelidelser. Hendes 

oprindelige arbejde med at beskrive 

det indre øres funktion og hårcelledegeneration 

hos den muterede såkaldte 

’deafness’ mus førte til identifikation 

af et gen kaldet Tmc1, hvis tilsvarende 

menneskelige gen er muteret i flere 

former for arvelig døvhed. 

Hun og hendes kolleger fortsatte 

arbejdet med at identificere de ansvar- 

prESSEmEddELELSE 

sikre på, at årets pristildeling vil medvirke 

til at støtte dansk hjerneforskning 

samt at støtte og stimulere dette særlige 

område,” siger Fondens formand Nils 

Axelsen. 

Professor Lisbeth Tranebjærg, Københavns 

Universitet, som både forsker og 

arbejder med patienter inden for området, 

ser netop frem til den effekt pristildelingen 

vil få for dansk forskning: 

”Dette års pristildeling er også en 

gave til dansk forskning og til patienter 

med hørehandicap. Begge prismodtagere 

har markeret sig i den internationale 

front og er i deres nyskabende og 

forskellige indgang til hørehandicap en 

enorm inspiration for andre forskere i 

feltet og desuden fremragende ambassadører 

for både deres forskning og de 

berørte patienter. Vi glæder os meget 

til interaktionen med de to prisvindere 

i det outreach-program, der skal nyttiggøre 

pristildelingen for dansk forskning 

og for Danmark,” siger Lisbeth Tranebjærg. 

lige gener ved næsten 30 forskellige 

former for døvhed hos mus, hvoraf de 

fleste har kunnet knyttes til menneskelige 

tilstande. Af særlig betydning er 

hendes beskrivelse af generne, der koder 

for myosin-7a og cadherin-23, da 

mutationerne i disse gener er ansvarlige 

for forskellige former af Ushers 

Syndrom (den almindeligste årsag til 

døvblindhed). 

Karen Steel er internationalt kendt 

for sin generøse og uegennyttige tilgang 

til forskningen. I et samarbejde 

med et konsortium af europæiske forskere 

har hun etableret flere hundrede 

mutant muselinjer, som er katalogiseret 

og gjort frit tilgængelige for andre 

forskere, hvilket på verdensplan har 

været til gavn for adskillige områder af 

hjerneforskningen. 

dAnSK BIoTEK 1 33

FAKTA 

Den prisbelønnede forskning 

De to prisvindere har begge arbejdet 

med at forstå de molekylære mekanismer 

omkring det indre øres højt 

specialiserede hårceller, hvis helt ekstraordinære 

følsomhed for mekanisk stimulation 

er selve grundlaget for både vores 

høre- og balancesans. 

Karen Steel har primært arbejdet 

med undersøgelse af mutationer hos 

mus med hørenedsættelse og disse mutationers 

betydning for det indre øres 

funktion. Hun har hermed evnet at belyse 

årsagerne til tilsvarende lidelser hos 

mennesker idet mus og menneske ligner 

hinanden meget på dette punkt. 

Christine Petit har lavet omfattende 

og grundige genetiske studier af familier 

med hørenedsættelse og har med udgangspunkt 

heri udforsket de genetiske 

årsagers rolle i forskellige dyremodeller. 

Dermed har de to prismodtagere 

bidraget med hver deres særlige evner 

inden for forskningsområdet og har 

forskningsmæssigt suppleret hinanden 

på forbilledlig vis. 

Genetiske årsager til døvhed 

Arvelige forhold er hovedårsag til, at et 

ud af tusind børn fødes med alvorlig hørenedsættelse, 

og at lige så mange børn 

før skolealderen udvikler en behandlingskrævende 

hørenedsættelse. Hvert 

år fødes der ca. 60 børn med svær hørenedsættelse 

i Danmark, og andre 60 

Christine Petit, er human genetiker 

og ‘head of the Unit for Genetics of 

Sensory Deficits’, Pasteur Instituttet, 

Paris og desuden ‘Professor and Chair 

of Genetics and Cellular Physiology’, 

Collège de France, Paris. 

Efter Karen Steel havde opdaget, at 

musens ‘myosin-7a’ gen er lokaliseret 

på den del af kromosomet, som menes 

at være årsag til Usher Syndromet, udførte 

Petit undersøgelser, der viste, at 

det tilsvarende gen er muteret ved den 

menneskelige lidelse. Herfra er hun 

fortsat med at identificere årsagerne til 

mindst 10 former for nedarvet døvhed 

og balanceforstyrrelse. 

Christine Petits opdagelser har allerede 

haft betydelig indflydelse på 

den medicinske praksis både hvad 

børn udvikler svær hørenedsættelse inden 

voksenalderen. Dette fører til både 

forsinkelse af og mangler i den sproglige 

udvikling og meget ofte også til varige 

kommunikations- og indlæringsmæssige 

handicap. 

Genetiske årsager bidrager også 

til mange af de aldersrelaterede og 

fremadskridende former for høretab. 

Omkring en tiendedel af den voksne 

befolkning i den vestlige verden lider af 

alvorlig hørenedsættelse. Det svarer til 

en halv million danskere. 

Cochlear implantat 

Et cochlear implantat er et elektronisk 

apparat, der overtager funktionen af et 

defekt indre øre og kan dermed give 

hørelse til døve. 

OM THE BRAIN PRIZE 

The Brain Prize på 1 million € uddeles 

af den almenvelgørende fond – Fonden 

FOR MERE INFORMATION KONTAKT: 

Fonden For Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris 

Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N, Denmark 

www.thebrainprize.org 

angår diagnostik, genetisk rådgivning 

og behandlingsmæssige beslutninger. 

Især giver hendes resultater værdifuld 

vejledning, når der skal træffes beslutninger 

om, hvem der vil få gavn af 

cochlear implantater og høreapparater 

i behandling af arvelig døvhed. 

for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris. 

The Brain Prize er en personlig pris, 

som gives til en eller flere forskere, der 

har udmærket sig ved fremragende bidrag 

til Europæisk hjerneforskning. 

OUTREACH-PROGRAM 

TILKNyTTET PRISEN 

Efter prisoverrækkelsen d. 9. maj er der 

sammen med de tre universiteter i København, 

Aarhus og Syddanmark planlagt 

et omfattende Outreach-program, 

hvor de to forskere i flere omgange vil 

besøge Danmark og deltage i møder, 

holde foredrag og diskutere med deres 

danske kolleger. Dermed er den internationale 

pris medvirkende til at styrke 

dansk hjerneforskning.

TEMP-TEAM GIVER DIG SOM SAMARBEJDS- 

PARTNERE MERE END DU FORVENTER. 

Vi har en naturvidenskabelig uddannelse kombineret med rekrutteringsekspertise. 

Det gør os i stand til optimalt at vurdere jeres fremtidige 

personalebehov, samt sparre med jer omkring ansættelser. 

Vi har opbygget langvarige forretningsrelationer med virksomheder, i 

farmaceutiske-, biotek- og medico-virksomheder. Vores samarbejdspartnere 

er både større og mindre virksomheder. 

Vi rekrutterer kandidater med en uddannelsesmæssig baggrund som: 

Cand.scient., cand.pharm., bioanalytiker, laboranter, farmakonomer, 

levnedsmiddeltekniker m.m. 

Stillinger vi typisk besætter: 

• Laboranter og kemikere inden for molekylærbiologi, mikrobiologi, 

kemi- og proteinkemi til R/D, QA og QC. 

• Produktspecialister/sælger - med en baggrund som cand.scient., 

cand.pharm. bioanalytiker, laborant eller sygeplejerske. 

Kontakt en af vores konsulenter på tlf. 33 36 09 44 og hør, hvordan du 

med fordel får løst din personaleopgave. 

TEMP-TEAM A/S 

Hauser Plads 20, 1127 København K - tlf. 33 36 09 44 - www.temp-team.dk 

Vi er specialister i formidling 

af personale – 

både til faste stillinger 

og vikariater. 

Vi lægger stor vægt på, 

at de kandidater vi sender 

ud til vores kunder er 

kvalificerede, effektive 

og passer godt ind i arbejdsmiljøet. 

Vores medarbejdere er 

omhyggeligt udvalgt på 

baggrund af: 

•grundigt interview 

•personlighedstest 

•referencekontrol hos 

tidligere arbejdsgivere 

DIN GARANTI 

“Vores høje krav til os selv 

og vores kandidater!”

FIrmAproFIL 

danSK StålprodUcent 

tilfører merværdi til 

mELLEmØSTLIg InSuLInFABrIK 

Stålproducenten Dansk Rustfri Kolding har underskrevet en millionkontrakt med et af de største 

medicinalfirmaer i Mellemøsten. Leverancen bestod af verdens eneste anlæg til opsamling af 

insulinkrystaller. 

Dansk Rustfri Kolding A/S med cirka 

30 års erfaring inden for rustfrit stål har 

tiltrukket sig opmærksomhed fra et af de 

største farmaceutiske selskaber i Mellemøsten. 

For nylig har virksomheden 

indgået en kontrakt med Julphar, Gulf 

Pharmaceutical Industries, der ligger 

i Ras Al-Khaimah, Forenede Arabiske 

Emirater. Grundlaget for kontrakten, er, 

at Dansk Rustfri Kolding som de eneste 

i verden producerer et anlæg til opsamling 

af insulinkrystaller, som med stor 

fordel kan integreres i centrifugehåndteringssystemet 

i Julphars nye insulinforarbejdningsanlæg. 

Anlægget blev leveret 

dec. 2011. 

AFGøRENDE FOR DRIFTEN 

Projektingeniør Nazik Abu Zaid fra 

Julphar har rejst 6000 km for at inspicere 

projektet hos Dansk Rustfri Kolding. 

Han forklarer, at komponentsystemet fra 

Danmark er helt afgørende for driften af 

fabrikken Julphar XI, der skal producere 

human insulin. – Centrifugehåndteringssystemet 

bidrager til forbedret 

effektivitet. Vi har allerede købt vores 

insulinseparatorer fra Tyskland, men 

processen med at rense og opsamle 

insulinkrystaller var meget mere tidkrævende 

og besværlig, end vi oprindeligt 

havde forventet. En af vores kontakter 

anbefalede så Dansk Rustfri, og efter lidt 

diskussion frem og tilbage var vi overbeviste 

om, at deres løsning er lige netop 

den, vi har brug for. 

Raymond Sindholt, der er projektleder 

på sagen hos Dansk Rustfri, kan 

hurtigt opsummere fordelene ved systemet. 

– Produktionsprocessen bliver 

meget smidigere og hurtigere. åbning 

og håndtering af insulinseparatorer 

er kompliceret, og vores håndteringssystem 

automatiserer processen og 

reducerer dermed drastisk forbruget af 

mandetimer til indsamling af krystaller, 

ligesom det reducerer risikoen for ulykker 

og uheld i den forbindelse. 

Centrifugehåndteringssystemet 

bidrager til markant forbedret 

effektivitet.

Raymond Sindholt og Nazik Abu 

Zaid er begge overbeviste om, 

at leverancen vil leve op til og 

overgå Julphars forventninger. 

Nazik Abu Said understreger, at systemet 

er af stor betydning for Julphars 

produktionsflow. – Det reducerer tidsforbruget 

til montage og rengøring af 

vores separatorer med flere timer, så 

vi kan frigøre tid til andre opgaver og 

afkorte vores produktionstid betydeligt. 

Centrifugehåndteringsystemet er uvurderligt 

for os – uden det kunne vi simpelthen 

ikke producere insulin i tilstrækkelige 

mængder til at imødekomme alle 

vores ordrer. 

DEN PERFEKTE LøSNING 

Dansk Rustfris beskedne facade vidner 

ikke om en højt specialiseret virksomhed, 

der tæller store nordiske virksomheder 

som DONG, Inbicon og Arla 

blandt sine kunder. Når man spørger 

Nazik Abu Said, hvordan Julphar ser 

på at handle med virksomheder, der 

er knap så kendte i international sammenhæng, 

erkender han en vis skepsis i 

første omgang. 

– For at være helt ærlig er man i 

denne branche tilbøjelig til at vælge en 

leverandør, man kender. I sidste ende 

var vi heldige at finde den perfekte 

løsning i Danmark, og Dansk Rustfri har 

været meget fleksibel og imødekommende 

i forhold til vores specifikke krav. 

Således kigger vi allerede nu på muligheden 

for yderligere leverancer i fremtiden, 

og vi vil helt sikkert se positivt på 

de tilbud, vi modtager i den forbindelse. 

Raymond Sindholt ser frem til, at anlægget 

nu idriftsættes. – Vi er stolte af 

at levere produkter af høj kvalitet, der 

opfylder de nøjagtige specifikationer fra 

vores kunder. Sommetider kan det være 

meget udfordrende, men vi har tillid 

til, at vi vil imødekomme og overstige 

Julphars forventninger. Pålidelighed er 

afgørende for os, slutter han. 

Dansk Rustfri Kolding A/S er 

en ordreproducerende virksomhed 

med speciale i rustfri stålprodukter 

af høj håndværksmæssig kvalitet, 

der primært leveres til fødevareindustrien 

samt til den farmaceutiske 

og kemiske industri. virksomhedens 

erfarne fabriksblikkenslagere har alle 

de svejsecertifikater, der kræves for 

at producere myndighedsgodkendte 

tanke og udstyr, der opfylder strenge 

hygiejnekrav. 

www.danskrustfri.dk 

Julphar, gulf pharmaceutical 

Industries, er hjemmehørende i ras 

Al Khaimah, Forenede Arabiske 

Emirater. Selskabet blev etableret 

i 1980 som den første producent 

af farmaceutiske produkter i den 

persiske golf og er fortsat blandt 

regionens førende udbydere. Koncernen 

har cirka 2.350 medarbejdere, 

og omsætningen udgjorde i 2010 

AEd 920 millioner (175 millioner €), 

en vækst på 21 % i forhold til det 

foregående år. 

www.julphar.net 

dAnSK BIoTEK 1 37

prESSEmEddELELSE 

KEmEnTEC A/S voKSer 

– øger fokus på kunderne og kompetente løsninger til laboratorier 

Kem-En-Tec A/S kunne den 1. marts byde Henrik 

Tind Nielsen velkommen som ny direktør/CCO 

med ansvar for at fortsætte den gode udvikling og 

samarbejdet med Kem-En-Tecs kunder i Danmark 

og resten af Norden. Henrik Tind Nielsen er kemiingeniør og 

har 23 års erfaring fra laboratorieverdenen, først hos Radiometer, 

siden Simonsen & Weel og senest som nordisk laboratorieansvarlig 

hos Mettler-Toledo. 

Kem-En-Tec A/S blev dannet i 1987 af en gruppe af danske 

forskere fra Proteinlaboratoriet på Københavns Universitet. 

Firmaet er en 100 % danskejet bioteknologisk virksomhed, 

som er fokuseret på at repræsentere produkter indenfor proteinteknologi, 

molekylær biologi og miljøforskning, med særlig 

vægt på kompetenceområderne: 

• Proteinkemi • PCR og qPCR 

• Immunologi • Diagnostik 

• Bioimaging • Oceanografi • DNA/RNA 

Produktpaletten omfatter Kem-En-Tecs egne danskudviklede 

produkter samt løsninger fra mere end 40 udvalgte leverandører. 

Henrik Christensen, CEO og ejer udtaler: ”Med Henrik 

Tind om bord er vi sikre på at endnu flere kunder både i Dan- 

BETTER 

PRECLINICAL DRUG 

DEVELOPMENT 

LEADS TO A BETTER 

KNOWLEDGE BASE 

LEADS TO BETTER 

DECISION MAKING 

INCREASES THE 

PROJECT OUTCOME 

ATTRACTS 

INVESTORS AND PARTNERS 

PAVING THE WAY FOR SUCCESSFUL 

BIOTECH BUSINESS 

Experienced & Dedicated 

Contact Anke Domdey at +45 25683668 or visit www.dawa-consulting.com 

mark og Norden i fremtiden vil kunne nyde godt af de stærke 

dansk udviklede produkter og løsninger, som Kem-En-Tec 

tilbyder gennem vores kompetente produktspecialister og 

supportere. Test os gerne med spørgsmål indenfor vores kompetenceområder!” 

KONTAKT FOR NæRMERE INFO 

Henrik Tind Nielsen, CCO 

+45 4025 9363 / +45 3925 2536 

htn@kem-en-tec.dk 

www.kem-en-tec.dk 

Henrik Tind Nielsen 

(t.v.) og Henrik 

Christensen 

Kem-En-Tec A/S 

Kuldyssen 10, 2630 Tåstrup

It’s not the shape of the blade 

that is most elegant. 

It’s the patent that protects it. 

www.pv.eu

CLEVER 

IDEAS 

SMART MONEY 

Novo Seeds offers financing 

to Scandinavian life science 

pre-seed and seed projects. 

Novo Ventures provides venture 

capital globally to companies 

with pioneering life 

science ideas or products. 

The great ideas of today are the 

blockbuster drugs of tomorrow. 

Through Novo Seeds, Novo Ventures 

and Novo Growth Equity, Novo A/S 

invests in individuals and companies 

with pioneering ideas. And we offer 

the industry insight, life science 

network and managerial support that 

bring the visions to life. 

Got clever ideas? Get even smarter 

with us at www.novo.dk. 

Novo Growth Equity provides 

growth capital to private 

and public life science 

companies at commercialization 

stage. 

Novo A/S is the holding company of the Novo Group and is 

wholly owned by the Novo Nordisk Foundation. 

Novo A/S 

Tuborg Havnevej 19 

2900 Hellerup 

Denmark 

www.novo.dk 

Al henvendelse til: ScAnpubliSher | Forlaget John Vabø A/S emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk 

Magasinpost MMp 

iD-nr. 46572

Magasinet for Dansk Biotek - nr. 1, 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?