EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

dai.sport.dk

EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

SeniorIdræt i DAI

2005-2008

Stol på idræt

Udarbejdet af Margit Vestergaard, Nina Beyer,

Lisbeth Thule Mikkelsen og Signe Skov Christensen.

Projektet er finansieret af Velfærdsministeriet

EvaluEringsrapport

– i form med et smil


Stol på idræt 2005-2008

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund

Titel

Evalueringsrapport

Stol på idræt 2005-2008

Om forfatterne

Nina Beyer, Seniorforsker, Fysioterapien & Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Nina har stået i spidsen for interventionsstudiet, og arbejdet med dataindsamling og -analyse

fra de kvantitative undersøgelser. Nina har skrevet afsnit 2, 3 og 4, samt ydet sparring og støtte

til flere af de øvrige afsnit.

Stud.scient. Signe Skov Christensen og Cand.scient.san Lisbeth Thule Mikkelsen, begge

tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet har udført den kvalitative

undersøgelse, som de har beskrevet i afsnitet: ”Kvalitative interview”.

Margit Vestergaard, Cand.scient., Senioridrætskonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund og

projektleder af ”Stol på idræt”. Margit har skrevet de resterende afsnit i rapporten og samlet

bilagsmateriale sammen.

Fotos

Fagfotografen, Geir Haukursson

Copyright

© Dansk Arbejder Idrætsforbund

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Telefon: 43 26 23 81

E-mail: dai@dai-sport.dk

www.dai-sport.dk – en verden af gode oplevelser!

Layout og tryk

PR Offset, Fredericia

Oplag

1. udgave, Fredericia 2009

ISBN

978-87-990321-3-6

Rapporten kan downloades på:

www.servicestyrelsen.dk

www.aeldremobiliseringen.dk

www.dai-sport.dk

Stol på idræt 2005-2008

indholdsfortegnelse

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 1 af 128

Indholdsfortegnelse

Resumé 3

1 Forord 4

2 Betydningen af et godt funktionsniveau hos ældre 6

3 Projektbeskrivelse 8

3.1 Succeskriterier 9

3.2 Baggrund for valg af træningsprogram 10

3.3 Evaluering og metode 11

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater 13

4.1 Dataanalyse 13

4.2 Baggrundsoplysninger 13

4.3 Objektivt målt fysisk funktion før start på superviseret træning 20

4.4 Resultater efter 16 ugers superviseret træning 21

4.5 Hvem har gavn af den superviserede træning? 25

4.6 Selvrapporterede ændringer i projektperioden (0-52 uger) 26

4.7 Ændringer i objektivt målt fysisk funktion i projektperioden 27

4.8 Status ved follow-up 52 uger efter projektstart 31

4.9 Status 1½ år efter projektstart 31

4.10 Frafald i projektperioden 33

4.11 Diskussion 35

4.12 Konklusion 38

5 Kvalitative interview 39

5.1 Fokusgruppeinterview 40

5.2 Telefoninterview 44

5.3 Tro, motivation og barrierer 45

5.4 Konklusion 48

6 Personlige oplevelser af træningen 50

6.1 Case 1: 80 årig dame 51

6.2 Case 2: 87 årig dame 52

7 Organisering 54

7.1 Uddannelse af fysioterapeuter 55

7.2 Rekruttering af deltagere til projektet 55

7.3 Testning og 16 ugers træning 56

7.4 Rekruttering og uddannelse af frivillige instruktører 57

7.5 Etablering af stolemotionshold og motionsvenner 57

7.6 Forankring af motionstilbud 58

8 Samarbejdet med projektkommunerne 61

8.1 Vejle 61

8.2 Esbjerg 61

8.3 Fredericia 62

8.4 Horsens 62

8.5 Billeder på projektets styrker 63


Stol på idræt 2005-2008

indholdsfortegnelse

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 2 af 128

9 Evaluering af ”Stol på idræt” konceptet 65

9.1 Transport til og fra træning – en stærk faktor 66

10 Samarbejdet med frivillige ildsjæle 69

10.1 Netværk og erfaringsudveksling 70

11 Konklusion 72

11.1 Positive resultater 72

11.2 Der er skabt gode motionsvaner 73

11.3 Samarbejde gør projektet stærkt 74

11.4 Succeskriterier er opfyldt 75

12 Perspektivering 76

12.1 Træningskonceptet 76

12.2 16 ugers superviseret træning 77

12.3 Et godt træningsprogram – for de fleste deltagere 78

12.4 Træningsdagbøger og selvtræning 79

12.5 Overgang til træning i frivilligt regi og årsager til frafald 79

12.6 Økonomiske betragtninger 80

12.7 Flere gode anbefalinger 81

Referencer 82

Bilag 84

Bilag 1: Informationsfolder 84

Bilag 2: Deltagermappe 86

Bilag 3: Styrketræningsprogram 90

Bilag 4: Balanceøvelser 94

Bilag 5: Fysiske test 96

Bilag 6: Spørgeskema 100

Bilag 7: Bilag til kvalitative interview 108

Bilag 8: Bortfaldsinterview 114

Bilag 9: Folder til rekruttering af projektdeltagere 115

Bilag 10: Stol på idræt, kursus 1 117

Bilag 11: Stol på idræt, kursus 2 118

Bilag 12: Kursus: Op af stolen 119

Bilag 13: Eksempel på folder fra stolemotionshold 120

Bilag 14: Avisartikler 122

Det samlede bilagsmateriale kan downloades på www.dai-sport.dk

Stol på idræt 2005-2008

resumé

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 3 af 128

Resumé

Projekt ”Stol på idræt” er et træningsprojekt med fysisk svage ældre over 75 år gennemført i

fire kommuner; Esbjerg, Fredericia, Horsens og Vejle. 123 deltagere er blevet testet og trænet

først i eget hjem i 16 uger, hvorefter de så vidt muligt er fortsat i organiserede træningstilbud

i frivilligt regi. De 16 ugers intensiv træning er forestået af fysioterapeuter, med 3 ugentlige

træninger i 8 uger og herefter 2 ugentlige træninger i 8 uger, med et træningsprogram der

fokuserede på styrketræning og balancetræning. Sideløbende er deltagerne blevet opfordret

til at selvtræne, så de i hele perioden på 52 (nogle i 1½ år) uger træner 3 gange om ugen.

De fysiske funktionstest viser kort fortalt, at deltagerne forbedrede deres fysiske funktionsevne

signifikant på alle parametre i løbet af de første 16 uger, hvorefter de vedligeholdt det

opnåede niveau indtil follow-up efter 52 uger og 1½ år, med undtagelse af muskelstyrken

i benene målt med 30s-STS testen. Der er målt på muskelstyrke i arme og ben, balance og

adræthed, udholdenhed og statisk balance. I gennemsnit scorede deltagerne signifikant bedre

resultater efter både 52 uger og 1½ år end ved projektstart på alle testparametre.

Deltagernes selvrapporteringer, indsamlet via spørgeskemainterviews, viste desuden, at de

var markant mere fysisk aktive og brugte mere tid på motion ved 32 og 52 uger follow-up

end ved projektstart, ligesom de var mindre bekymrede for at falde, og de følte sig mere

friske til at gøre det, de har lyst til ligeledes efter 32 og 52 uger follow-up.

Fokusgruppeinterviews med udvalgte deltagere viste, at fysioterapeuternes rolle var meget

central, dels pga. deres faglige kompetencer, men også som motivator, og som én der tror på

deltagernes evner. Deltagerne satte også stor pris på de frivillige instruktører, som de enten

mødte på holdtræning eller som private motionsvenner i forløbet efter uge 16. Det sociale

netværk omkring træningen og samværet på stolemotionsholdene havde stor betydning for

deltagernes oplevelser af projektdeltagelsen; ”Det er eventyrligt godt. Jeg er simpelthen så

glad for det. Det kunne ikke være bedre, så jeg har trukket det store lod i lotteriet.” (Udtalelse

fra en motionsmodtager om træningen med sin motionsven).

Udover de 123 projektdeltagere har gennemførelsen af projektet omfattet uddannelse af over

100 nye frivillige, hvilket har resulteret i etablering af godt 20 nye stolemotionshold, hvoraf

hovedparten er forankrede i lokale idrætsforeninger. Disse hold kommer tilsammen over 400

borgere til gode, som alle har behov for hensyntagende træning på, ved og omkring en stol.

Projektet har vist, at det kan lade sig gøre at etablere et givtigt samarbejde mellem den kommunale

sektor og den frivillige idrætsverden, - et samarbejde som danner fundamentet for et

kontinuerligt og livslangt træningsforløb for fysisk svage ældre.

Evalueringen viser, at manglende kørselstilbud til og fra holdtræning er en stor barriere, som afholder

især de fysisk svageste ældre fra at vælge træningstilbuddet til, hvilket er ærgerligt, da det

samtidig viser sig, at jo lavere fysisk udgangsniveau desto større fremgange opnår deltagerne.


Stol på idræt 2005-2008

1 Forord

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 4 af 128

1 Forord

”Alt er blevet nemmere. Jeg har bedre kondition og færre smerter. Og det giver mig en gnist,

så jeg ikke bare sidder og tænker, at det ikke kan hjælpe noget. Det mindste man kan gøre

selv, det er da at stramme sig op og lave nogle øvelser” (Sylva Taul, 88-årig projektdeltager

fra Fredericia)

Motion og fysisk aktivitet er i løbet af de seneste år blevet almindelig kendt og accepteret

som en vigtig faktor for sundhed og livskvaliteten hos mindre mobile ældre. Der er fremkommet

evidens for, at fysisk svage ældre ikke alene kan tåle at træne med relativ stor belastning,

men at de faktisk har mindst lige så stor gavn af styrketræning som yngre/friskere ældre.

Samtidig er der sket en ændring i holdningen til at samarbejde på tværs af faggrupper og

frivillige ildsjæle, og der er generelt en meget positiv holdning til at skabe sammenhæng i

træningstilbuddene, der spænder fra kommunal genoptræning til frivillig motion i foreningsregi

og fitnesscentre.

Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har gennem en længere årrække stået i spidsen for

at udvikle og etablere træningstilbud til fysisk svage ældre over 60 år. Fra 2001-2004 gennemførte

DAI et projekt med støtte fra Velfærdsministeriet, der omfattede etablering af 53

differentierede motionstilbud, spændende fra hold på plejecentre, over private motionsvenner,

der træner borgere i eget hjem, til stolemotionshold i den lokale idrætsforening. En

gruppe af deltagerne blev evalueret via testning og spørgeskemaundersøgelser henholdsvis

før og efter en træningsperiode på 24 uger. Resultaterne viste, at træning én gang om ugen

ved frivillige instruktører som minimum kan vedligeholde deltagernes fysiske funktionsevne.

Perspekti veringen pegede på, at deltagerne lå meget tæt på den kritiske grænse for

at blive afhængige af andres hjælp, og at det ville være optimalt, hvis man kunne løfte de

ældres funktions niveau gennem en indledende mere intensiv træningsperiode forestået af

specialister i træning, for derefter at vedligeholde niveauet ved motion i senioridrætsregi.

Det er netop denne model, som er blevet afprøvet i nærværende projekt.

Det optimale træningstilbud til mindre mobile ældre opstår i et partnerskab mellem den

frivillige idrætsverden og den offentlige sektor. Kun ved et samarbejde på tværs, kan vi tilbyde

et kontinuerligt træningsforløb til glæde for borgerne. Kommunerne skal på deres side

opfylde nogle krav om genoptræning og forebyggende træning, mens det frivillige forum

kan støtte op med livslang vedligeholdende motion og sociale netværk. Med projekt ”Stol

på idræt” er det blevet muligt at afprøve et sådan partnerskab i fire udvalgte kommuner:

Esbjerg, Fredericia, Horsens og Vejle.

Dansk Arbejder Idrætsforbund har fokus på forankring i det frivillige foreningsliv, hvilket

opleves som en solid konstruktion, der fremtidssikrer idrætstilbuddene. I foreningslivet er

der stor erfaring med at rekruttere, uddanne samt støtte og motivere frivillige instruktører.

Der er også tradition for at have fokus på det sociale samvær, ligesom glæden ved motion er

i højsædet. Disse værdier bliver ikke mindre vigtige med stigende alder, tværtimod.

Stol på idræt 2005-2008

1 Forord

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 5 af 128

Projekt ”Stol på idræt” har bla. givet anledning til:













At udvikle nye samarbejder med fire kommuner

At skabe en tæt kobling mellem kommunale træningstilbud og træning i foreningsregi

At udvikle og afprøve et træningsprogram til gennemførelse i eget hjem

At udvikle og afprøve en træningsdagbog og deltagermappe

At gennemføre fysiske test

At gennemføre spørgeskemainterviews samt fokusgruppe- og telefoninterviews

At udvikle og afprøve en kursusrække for ansat sundhedspersonale

At udgive et nyt undervisningsmateriale: ”Op af stolen”

At rekruttere og uddanne over 100 frivillige instruktører

At oprette en række nye motionstilbud i foreningsregi

At danne netværk til erfaringsudveksling for de frivillige instruktører

At synliggøre projektet via en række nyhedsmails samt omtale i diverse medier

Udviklingen af træningsprogram og undervisningsmateriale er sket i tæt samarbejde med

specialister på området, og der skal lyde en stor tak til Morten Zacho, cand. scient, ekstern

lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Vibeke Pilmark, Fysioterapeut

og idrætslærer, Faglig redaktør, Danske Fysioterapeuter, og Nina Beyer, ekstern lektor,

seniorforsker, Fysioterapien & Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. Sidstnævnte

har desuden været primus motor i tilrettelæggelsen af interventionsstudiet samt databearbejdningen

af såvel de fysiske test som spørgeskemaerne. Også tak til stud.scient. Signe

Skov Christensen og cand.scient.san Lisbeth Thule Mikkelsen, begge tilknyttet Institut for

Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, som har gennemført kvalitative fokusgruppe-

og telefoninterview med udvalgte deltagere. Sidst men ikke mindst en stor tak til alle, der har

været involveret i projektet som deltagere, frivillige, fysioterapeuter og ressourcepersoner i

arbejds- og styregrupper, - uden jer havde der ikke været noget projekt!

Margit Vestergaard

Projektleder og konsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund


Stol på idræt 2005-2008

2 Betydningen af et godt funktionsniveau hos ældre

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 6 af 128

2 Betydningen af et godt funktionsniveau

hos ældre

Arv, kroniske sygdomme og livsstil har betydning for, hvordan man ældes (49), men hos alle

sker der en reduktion af den fysiske kapacitet.

Kondition og muskelmasse reduceres med omkring 50 % fra 20 år til 80 år. Muskelstyrken

hos ældre 65- 89 årige falder med ca. 1,5 % årligt, mens muskelpower 1 falder med ca. 3,5 %

årligt i samme tidsrum (50).

Denne nedgang betyder, at almindelige daglige gøremål bliver relativt mere belastende, da

det absolutte krav til fx iltoptagelse og muskelkraft ved daglige aktiviteter er det samme

uanset alder (40,46). For ældre med lav fysisk kapacitet kan den relative belastning ved almindelige

aktiviteter, som fx at stå ud af sengen, klare toiletbesøg, tage tøj af og på, gøre rent

eller foretage indkøb, ligge tæt på (eller over) deres maksimale formåen.

Et godt helbred står højt på ønskelisten hos de fleste ældre. Men fysisk aktivitet mangler ofte

på listen over ting, som de ældre mener, kan vedligeholde eller forbedre helbredet (39). Det

kan bl.a. hænge sammen med, at der i størstedelen af de ældres liv har der været fokus på

behandling og ikke på sundhedsfremme og forebyggelse. Og behandling har i hovedparten

af deres liv omfattet fysisk inaktivitet, ”man skulle tage det med ro eller ligge i sengen”. For

en del ældre er fysisk aktivitet desuden forbundet med åndenød, smerter, stivhed og træthed

– forhold, der ikke umiddelbart forbindes med sundhed og velvære. Dette kan også være

medvirkende til at en del ældre har svært ved at forestille sig, hvordan træning og motion kan

lette daglige aktiviteter og øge livskvaliteten. Samtidig mener mange ældre, at de er tilstrækkelig

fysisk aktive ved almindelige daglige gøremål.

Men faktum er, at fysisk inaktive ældre med lille reservekapacitet rammes væsentligt hårdere

end fysisk aktive ældre af den fysiske inaktivitet, som kan følge med sygdom, hospitalsindlæggelse

og operative indgreb. Hvis man ligger i sengen reduceres konditionen med

ca. 10% pr. uge (11) og muskelstyrken med op til 20 % på en uge (3). Dette rammer specielt

anti-tyngdekrafts-musklerne, dvs. de muskler man bruger til at rejse sig og sætte sig og til at

holde sig oprejst med 2 . Derfor kan selv kortvarige sygdomsperioder have en skadelig effekt

på funktionsevnen (22).

Fysisk aktivitet bidrager til at opbygge en fysisk (reserve)kapacitet, som kan have stor betydning

i forbindelse med perioder med fysisk inaktivitet som følge af sygdom og skader.

1 Muskelpower: Muskelarbejde pr. tidsenhed – også kaldet effekt (produktet af kraft og hastighed). Da både

muskelstyrke og kontraktionshastighed reduceres med alderen, er den aldersrelaterede nedgang i muskelpower

større end nedgangen i muskelstyrke. Dette har fx betydning, når man skal rejse sig fra en stol, gå op ad trapper

og afværge et fald.

2 Til sammenligning tager det op til tre måneder med moderat-tung styrketræning at opnå ca. 20 % øgning i

muskelstyrke

Stol på idræt 2005-2008

2 Betydningen af et godt funktionsniveau hos ældre

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 7 af 128

Hos ældre medicinske patienter er det vist, at det selvrapporterede basale funktionsniveau

før en hospitalsindlæggelse har betydning for funktionsniveau, plejehjemsanbringelse og

overlevelse efter udskrivelse (12,13). Samtidig er regelmæssig fysisk aktivitet forbundet

med kortere rekonvalescens, dvs. periode før restitution, efter et nyligt opstået funktionsevnetab

(25), og regelmæssig fysisk aktivitet er relateret til en længere periode før et nyt

funktionsevnetab. Endelig er det vist, at fysisk aktivitet næsten fordobler chancen for at

undgå funktionsevnetab og afhængighed i slutningen af livet (10).


Stol på idræt 2005-2008

3 projektbeskrivelse

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 8 af 128

3 Projektbeskrivelse

Projekt ”Stol på idræt” omhandler træning af fysisk svage ældre med sigte på først at øge

deltagernes fysiske funktionsniveau og efterfølgende vedligeholde dette. Projektet indeholder

et interventionsstudie, der bla. skal bidrage med viden om træning, og træningseffekt

hos fysisk svage ældre. Deltagerne er blevet testet og undersøgt løbende i en periode på 52

uger – nogle endda i 1½ år.

Formål

• At forbedre den fysiske funktionsevne hos en gruppe mindre mobile ældre, via et individualiseret

og specialiseret træningstilbud.

• Efterfølgende at fastholde funktionsniveauet med vedligeholdende træning og herved

medvirke til at sikre, at deltagerne fortsat kan klare sig selv i eget hjem.

• At motivere deltagerne til et øget fysisk aktivitetsniveau og livslang vedligeholdende

træning.

Målgruppe

Mindre mobile ældre, der bor i eget hjem/beskyttet bolig, og som har problemer med at klare

dagligdagens gøremål.

Indslusningskriterier:

• Deltager skal være hjemmeboende

• Selvstændig gangfunktion evt. med hjælpemiddel

• Alder mindst 75 år

• I stand til at rejse og sætte sig mindst 1gang men ikke mere end 8 gange på 30 sek. uden

at støtte sig til armlænene på en stol3 .

Indhold

Projektet løber registreringsmæssigt over 1 år (1½ år for en mindre gruppe), og kan opdeles

i to faser:

Uge 0-16: Intensiv optræning ved fysioterapeuter.

Deltagerne tilbydes 16 ugers specialiseret og individualiseret optræning af fysioterapeut i

eget hjem; 1 time 3 gange pr. uge i 8 uger, herefter 2 gang pr. uge i endnu 8 uger.

Uge 8-16 opfordres deltagerne desuden til at selvtræne en gang ugentlig, så de opretholder

tre ugentlige træningspas.

Uge 17–52: Vedligeholdelsestræning ved frivillige instruktører/motionsvenner.

Deltagerne tilbydes en ugentlig træning på stolemotionshold (eller anden fysisk holdaktivitet)

eller med en motionsven i hjemmet. Samtidig opfordres deltagerne til at selvtræne 2

gange ugentlig, så de opretholder tre ugentlige træningspas.

3 Resultater i dette interval er forbundet med en forøget risiko for tab af fysisk uafhængighed (43)

Stol på idræt er et sammenhængende og kontinuerligt tilbud om træning af fysisk svage ældre, som

er på grænsen til at være pleje - og omsorgskrævende. Konceptet bygger på et samarbejde mellem sund-

Stol på

idræt 2005-2008

3 projektbeskrivelse

ældremobiliseringen der skal forbedre og borgerens dansk Arbejder fysiske funktionsniveau, idrætsforbund og de frivillige instruktører varetager den efterføl- Side 9 af 128

gende vedligeholdende træning, som skal være med til at fastholde borgerens fysiske funktionsniveau.

Opleves store nedgange i deltagerens fysiske funktionsniveau, fx som følge af sygdom eller faldulykker,


som en ”sluse”, hvor deltagerne altid kan bevæge sig i begge retninger i ”slusen” efter behov, hvorved det

Deltagerne skal så vidt muligt føre træningsdagbog i hele forløbet. Fysioterapeuterne starter


dagbogen deltagerne, og hvilket støtter naturligvis deltagerne fordrer, i udfyldelsen at kommunen i de til stadighed første 16 opretterholder uger. Dagbogen deres indeholder del af trænings- oplysninger

tilbuddet. om al slags træning/motion, lige fra gåture til gennemførelse af træningsprogrammet.

Deltagerne har haft en deltagermappe i hjemmet, med træningsprogram samt udførelse, dag-

I sin optimale form vil konceptet betyde, at alle borgere får tilbudt optræning, FØR de bliver afhængige

bog, af hjælp testforløb til at klare og hverdagens resultater fysiske samt kontaktoplysninger gøremål herunder personlig til fysioterapeut pleje. Det kræver og projektleder. mange ere res- Ved afslutningsourcer

at af genoptræne testforløbet borgere, er hver der deltager først er blevet afhængige tildelt et diplom af oentlig for hjælp. gennemførelse Succesraten (bilag for genop- 2).

træning falder desuden drastisk i takt med funktionsniveauet.


konceptet kan tilpasses den enkelte kommunes ønsker

og muligheder, men er blevet gennemført som beskrevet herunder:






FT: Fysioterapeut

Figur 1

Figuren viser forløbet i projekt Stol på idræt med angivelse af træning og test


Ft: Fysioterapeut


-


har ført træningsdagbog i hele forløbet.

3.1 Succeskriterier


Målsætning efter 16 ugers intensiv træning:

• At deltagerne forbedrer deres fysiske funktionsevne, herunder gangfunktionen, således at

de så vidt muligt løftes et stykke over kriterieværdien i Senior Fitness Test4 go, tre små balancetests: samlede fødder, semitandem- og tandemstand). Desuden er deltagerne blevet


.



Målsætning efter 32 ugers træning:

Projektet er netop nu ved at blive evalueret, og der tegner sig et billede af meget gode testresultater. De

• -

At de deltagere, der fortsat følger træningsprogrammet, fastholder det opnåede fysiske


funktionsniveau ved afslutning af 16 ugers træning, under hensyntagen til evt. helbreds-

fasthold deres fysiske funktionsniveau, hvilket er meget ot, da målgruppen havde et lavt udgangspunkt

mæssige forhold.

samt normalvis forventes at miste såvel styrke som kondition over så lang en periode.

De endelige resultater foreligger omkring nytår 2008, og DAI afholder en evalueringskonference i foråret

2009.

Målsætning efter 52 ugers træning:

• At mindst 50 % af deltagerne har gennemført hele træningsperioden.

• At de deltagere der har gennemført hele træningsperioden har fastholdt eller øget deres

fysiske funktionsniveau i forhold til udgangspunktet før træningsstart.

4 I referencematerialet for Senior Fitness test er der angivet kriterieværdi for de forskellige test, dvs. de gennemsnitlige

resultater for ældre, der havde besvær med at udføre normale hverdagsaktiviteter. En kriterieværdi

er en slags tærskelværdi eller referencepunkt, som angiver, at resultater lavere end denne værdi er forbundet

med en øget risiko for tab af funktionsevne.


Stol på idræt 2005-2008

3 projektbeskrivelse Stol på idræt 2005-2008

3 projektbeskrivelse

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 10 af 128

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 11 af 128

3.2 Baggrund for valg af træningsprogram

Svage lårmuskler betyder, at det er sværere at rejse sig fra en stol, sværere at gå, besværligt

at gå op på et højt trappetrin, at balancen er dårligere og risikoen for at falde er større

(2,16,28,50). Ovennævnte har selvfølgelig betydning for omfanget af problemer med daglige

aktiviteter i hjemmet, færden i trafikken og indkøb af dagligvarer.

Muskelstyrken er tilsyneladende mere begrænsende for svage ældres daglige aktiviteter end

hjerte-kredsløbs-funktionen (45). Derfor er styrketræning at foretrække i forhold til konditionstræning.

Dette skyldes, at konditionstræning er ”dynamisk træning med store muskelgrupper”,

og når musklerne er meget svækkede (lille muskelmasse), er effekten af konditionstræning

meget lille. Styrketræning kan dog ikke stå alene, men skal kobles med træning

af balancen, der reduceres med alderen. Styrke- og balancetræning har desuden vist at forebygge

fald hos ældre (1).

Man har i mange år været tilbageholdende med at lade svage ældre gennemføre styrketræning

med høj belastning, fordi man var bange for, at de ikke kunne tåle det. I dag ved man,

at svage ældre udmærket tåler at træne med moderat til høj belastning (49). Denne form for

styrketræning medfører, at musklerne bliver stærkere og medfører samtidig at funktionsevnen

bliver bedre selv hos meget gamle plejehjemsbeboere (18). En stor del af forbedringen,

fx i forhold til det at rejse sig fra en stol, gå på trapper og gå 6 min, kan tilskrives en øget

muskelstyrke (48).

Utrænede ældre bør i starten træne under supervision, og styrketræning bør målrettes til de

store muskelgrupper, primært i benene. Modstanden skal være moderat, dvs. at en øvelse

maksimalt kan gennemføres 10-15 gange (10-15 RM). Samtidig er variation i træning vigtig

hos svage ældre, som ofte har et meget begrænset bevægelsesrepertoire.

Utrænede ældre kan med relativt enkle midler opnå styrkefremgang ved øvelser som fx at gå

op og ned ad trappetrin, knæbøjninger, hælhævninger, armbøjninger og armstrækninger. Belastningen

kan ændres ved at udføre øvelser i forskellige udgangsstillinger og ved at bruge

ydre modstand i form af vandflasker og lignende.

I ”Stol på Idræt” er netop denne træningsform valgt, fordi den er prisbillig, kan udføres i

borgerens eget hjem og med ting, der i forvejen findes i de fleste hjem. Til hver muskelgruppe

er der valgt 3 øvelser med stigende belastning og sværhedsgrad. På den måde kan

den enkelte projektdeltager finde en øvelse med en passende belastning, og derved sikre en

effektiv styrkefremmende effekt. Forskellige sværhedsgrader i øvelserne betyder også, at

projektdeltagerne kan skifte til mere belastende øvelser, når de bliver stærkere og derved

få en større effekt af træningen. Øvelserne tager hensyn til at knoglerne skal belastes ved

vægtbæring. Derudover stiller øvelserne krav til balancen, som bør trænes hos ældre med

nedsat funktionsevne.

”Stol på Idræt” programmet indeholder desuden specifikke dynamiske balanceøvelser, som

har vist sig at være af betydning i forhold til at forebygge fald hos hjemmeboende ældre (1).

Og endelig indeholder programmet nogle basale øvelser målrettet ældre med svimmelhed.

Projektdeltagerne er ikke visiteret til træning, og øvelsesprogrammet er derfor ikke resultatet

af en større sundhedsfaglig individuel udredning, men er et progredieret standardprogram

med vægtbærende aktiviteter.

3.3 Evaluering og metode

Alle deltageres udvikling er løbende registreret via funktionstest (bilag 5) og spørgeskemainterview

(bilag 6), hvilket er gennemført af fysioterapeuterne.

Spørgeskemainterviews blev gennemført ved træningsstart, efter 32 uger og 52 uger. Der

blev ikke gennemført interviews efter 16 uger, fordi svarene på dette tidspunkt potentielt

kunne være farvede af det nyligt afsluttede træningsforløb.

30-s STS

(Sit To Stand)

Rejse-sætte-sig

30-s

armfleksion

1. 2. 3.

10 sek. 10 sek.

2,45m

Up & Go

10 sek.

2-min.

knæløft

30-s

Stående statisk

balance

Figur 2. testmetoder

test af statisk balance: Samlet tid, hvor balancen holdes i 3 fodpositioner og de 4 objektive funktionstest

fra Senior Fitness test (bilag 5): Antal oprejsninger fra stol på 30 sek.; antal løft af en håndvægt

(2,27 kg for kvinder og 3,63 kg for mænd) på 30 sek.; tidsforbrug fra siddende op at stå, gå rundt en

kegle, gå tilbage at sidde; antal knæløft på 2 min.(43) Gengivet efter tilladelse fra FAdls Forlag.


Stol på idræt 2005-2008

3 projektbeskrivelse

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 12 af 128

De objektive funktionstest blev gennemført ved træningsstart, efter 8 uger, 16 uger, 32 uger

og afslutningsvis efter 1 år, samt for en mindre gruppes vedkommende efter 1½ år.

Til testning af funktionsevne er anvendt fire test fra Senior Fitness Testen (SFT). Dette testbatteri

er meget anvendeligt, bla. fordi der eksisterer et stort referencemateriale, baseret på

over 7000 ældre mænd og kvinder (60-95 år), til sammenligning. Foruden SFT-testene er der

udført en balancetest (figur 2 og bilag 5).

Der er så vidt muligt gennemført bortfaldsinterview med deltagere, der er stoppet midt i

projektperioden (bilag 8).

Alle ovenfor nævnte data og testresultater indsamles og analyseres af Nina Beyer 5 . I evalueringen

indgår desuden fokusgruppeinterviews med henblik på at opsamlet de bløde værdier;

livskvalitet, socialt samvær og netværk mv.

Hjemmehjælp IKKE til debat!

Det blev overvejet hvorvidt projektet skulle indhente registerdata på projektdeltagere, for at

forsøge at opgøre de økonomiske konsekvenser af træningen. Dette blev opgivet, bl.a. fordi

der generelt var en opfattelse af, at borgerne ville fravælge projektet, hvis de risikerede at

blive revisiterede i forhold til deres bevilligede hjemmehjælp. Desuden kom det til udtryk, at

revisiteringen ikke ofte fratager en borger dennes hjælp, ligesom revisitering kun forekommer

halvårligt, hvorfor det ikke nødvendigvis afspejler ændringer i deltagernes behov på kort sigt.

5 Nina Beyer, ekstern lektor, seniorforsker, Fysioterapien & Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 13 af 128

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

For at reducere bias 6 i dette forløbsstudie blev test og interviews udført af fysioterapeuter,

der ikke trænede deltagerne. For at reducere bias yderligere, afleverede testerne testresultater

og interviewskemaer umiddelbart efter en testsession og havde derefter ikke adgang til

disse dokumenter. Der gik mindst 8 uger mellem testninger, og det skønnes usandsynligt, at

testerne var i stand til at huske testresultater fra gang til gang.

4.1 Dataanalyse

Data er angivet som gennemsnit (standardafvigelser) og evt. spændvidde og andele (%).

Non-parametriske to-sidede statistiske analyser er anvendt for at sikre, at betydningen af

resultaterne ikke overestimeres. For at dokumentere ændringer over tid er der anvendt Wilcoxon

signed-rank test ved to parrede datasæt og Friedmans test ved flere end to parrede

datasæt. For at sammenligne undergrupper er der anvendt Mann-Whitney U test, og sammenhæng

mellem forskellige variable er analyseret med Spearman’s rho. Signifikansniveau

er sat til 5% (svarende til p


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 14 af 128

Tabel 1. Helbred, daglige aktiviteter og socialt liv.

Helbred er alt i alt?

Andel %

Fremragende 2

Vældig godt 12

Godt 44

Mindre godt 34

dårligt 8

Begrænset i lettere aktiviteter på grund af helbredet

Ja, meget begrænset 56

Ja, lidt begrænset 35

Nej, slet ikke begrænset 9

Begrænset i at gå flere etager op ad trapper på grund af helbredet

Ja, meget begrænset 47

Ja, lidt begrænset 43

Nej, slet ikke begrænset 10

dagligt arbejde vanskeliggjort pga. fysisk smerter i de sidste 4 uger

Slet ikke 29

lidt 19

Noget 16

En hel del 24

Virkelig meget 12

Vanskeligt at se andre mennesker indenfor de sidste 4 uger,

pga. fysisk helbred eller følelsesmæssige problemer

Hele tiden 1

det meste af tiden 8

Noget af tiden 14

lidt af tiden 10

på intet tidspunkt 67

58% af projektdeltagerne angav, at de havde et godt eller fremragende helbred, på trods af

at hovedparten i løbet af de seneste 4 uger havde været begrænsede i daglige aktiviteter på

grund af helbred og/eller smerter. 15% angav at have været syge i løbet af de sidste 4 uger

i gennemsnit 5,8 dage (spændvidde 2-25). Helbredsproblemer syntes dog ikke at have gjort

det vanskeligt at se andre mennesker (tabel 1), hvilket kan skyldes flere forhold, fx at besøg

foregik i den ældres eget hjem.

Der har ikke været fokus på sygdomme i dette projekt, hvorfor der ikke foreligger data vedr.

sygdomme. Kommentarer i test- og træningsskemaer indikerer dog, at mange af deltagerne

havde kroniske lidelser i form af gigtlidelser, hjertekar sygdomme, neurologiske lidelser og

nedsat syn.

Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 15 af 128

Tabel 2. Ganghjælpemiddel og hjemmepleje

Ganghjælpemiddel ude

Andel (%)

intet 14

Stok eller krykke 25

rollator 59

Kørestol 2

Ganghjælpemiddel inde

intet 64

Stok 21

rollator 16

Hjemmepleje, praktisk hjælp 66

Hjemmepleje, personlig pleje 18

Kun 14% var i stand til at færdes udendørs uden ganghjælpemiddel (tabel 2), hvilket indikerer,

at de fleste havde balanceproblemer. At langt færre benyttede ganghjælpemidler indendørs

skyldes formentlig, at mange ældre støtter sig til møblerne, når de færdes indendørs.

Hovedparten (66%) fik praktisk hjælp, men kun 18% fik hjælp til personlig pleje (tabel 2).

At så mange fik praktisk hjælp er i overensstemmelse med projektdeltagernes angivelse af

besvær ved basale aktiviteter forbundet med en uafhængig livsførelse (tabel 3)

Tabel 3. Besvær med daglige aktiviteter

Kan gå 400 m*

Andel %

Ja, uden besvær 30

Ja, med lidt besvær 27

Ja, med meget besvær 12

Nej, slet ikke 31

Kan gå op og ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile

Ja, uden besvær 25

Ja, med lidt besvær 43

Ja, med meget besvær 19

Nej, slet ikke 13

Kan løfte 5 kg

Ja, uden besvær 22

Ja, med lidt besvær 24

Ja, med meget besvær 28

Nej, slet ikke 26

* Mange mennesker har svært ved at bedømme afstande. For at imødekomme dette blev der brugt

2 kendte lokale fikspunkter. i København kunne man fx have valgt fikspunkterne Nørreport station

og rundetårn, som alle københavnere kender.


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 16 af 128

I Avlunds mobilitet-trætheds skala, spørges der til, om man kan klare de daglige indendørs-

og udendørs aktiviteter selv, og om man bliver træt og/eller skal have hjælp (bilag

6). Besvarelserne viste, at 54% af deltagerne havde brug for hjælp til at klare mindst én af

aktiviteterne, mens 43% kunne udføre alle aktiviteter uden hjælp. Hos 3% kunne scoren ikke

beregnes pga. ufuldstændige data.

Oplevet træthed ved daglige aktiviteter (Avlunds træthedsskala) indgik i den planlagte dataanalyse,

fordi det er en tidlig indikator for senere funktionsevnetab, for større forbrug af

social- og sundhedsydelser og for død (4). Det var dog ikke muligt at lave analyserne, dels

fordi så mange havde brug for hjælp til aktiviteterne og dels fordi mange ikke udførte aktiviteterne.

Knapt 20% gik således ikke på trapper og ikke ud, hvis vejret var dårligt.

Fysisk funktionsniveau målt ved CPF scale (Composite Physical Function Scale) 8 viste, at

den gennemsnitlige CPF-score var 24,5 (SD= 4,5, spændvidde 12-34). Kun 2 projektdeltagere

angav, at de ikke havde problemer med nogen af aktiviteterne anført i spørgeskemaet.

Langt hovedparten angav at have større eller mindre problemer med en lang række aktiviteter.

Andelen af projektdeltagere, der havde problemer med daglige aktiviteter, var således

langt større, end det man finder i den generelle danske befolkning (jf. tabel 13, s. 35)

Ikke overraskende var der en moderat til stærk sammenhæng mellem CPF-score og besvær

ved at gå 400m (rs=0,643, p


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 18 af 128

Kun 4 af deltagerne deltog i organiseret motion, 2 gik til bassintræning og 2 til bowling/kegler.

På trods af at langt de fleste deltagere havde problemer med at gå selv korte distancer, angav

hovedparten af deltagerne, at de var fysisk aktive i mindst 2 timer ugentlig (tabel 5).

Vi kender ikke baggrunden for svarfordelingen, men resultater fra DAI’s projekt ”Stolemotion

og Motionsvenner” fra 2004 og erfaringer fra et træningsprojekt med ældre kvinder (6)

tyder på, at nogle ældre opfatter, at de er fysisk aktive selv ved aktiviteter med meget lav

absolut intensitet. Hvis kriteriet for fysisk aktivitet er, at man føler sig anstrengt svarende

til, at man arbejder tæt på ens maksimal ydeevne, kan opfattelsen af fysisk aktivitet være

forskellig hos svage ældre og ældre i god fysisk form. Dette ville kunne forklare de noget

overraskende fund.

Tabel 6. Kontakt med familie og venner

Kontakt med familie

Andel %

daglig 29

Et par gange ugentlig 53

Et par gange om måneden 14

Sjældnere 3

Har ingen familie 1

Kontakt med venner

daglig 18

Et par gange ugentlig 45

Et par gange om måneden 18

Sjældnere 13

Aldrig 6

deltager i foreningsliv, møder eller lignende?

Et par gange ugentlig 11

En gang ugentlig 15

Et par gange om måneden 9

Sjældnere 8

Aldrig 57

De fleste af deltagerne havde kontakt med familie og venner mindst et par gange ugentlig,

mens færre deltog i foreningsliv, møder eller lignende (tabel 6).

36% af deltagerne havde følt sig trist til mode noget af tiden i ugerne op til spørgeskemainterviewet,

og over halvdelen havde følt manglende energi i større eller mindre dele af samme

periode (tabel 7). Kun 52% følte sig for det meste friske nok til at gennemføre det, de havde

lyst til at gøre. Alligevel angav 81%, at de var glade og tilfredse med livet. Alt i alt synes

hovedparten af projektdeltagerne således at være mennesker med en positiv tilgang til livet.

Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 19 af 128

Tabel 7. tilværelsen

Følt sig trist til mode i løbet af de sidste 4 uger?

Andel %

Hele tiden 3

En hel del af tiden 12

Noget af tiden 21

lidt af tiden 24

på intet tidspunkt 40

Været fuld af energi i løbet af de sidste 4 uger?

Hele tiden 6

En hel del af tiden 13

Noget af tiden 29

lidt af tiden 35

på intet tidspunkt 17

Frisk nok til at gennemføre det, som man har lyst til at gøre?

Ja, for det meste 52

Ja, af og til 28

Nej, næsten aldrig 19

Ved ikke 1

Glad og tilfreds med tilværelsen?

Ja, for det meste 81

Ja, af og til 15

Nej, næsten aldrig 4


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 20 af 128

4.3 Objektivt målt fysisk funktion før start på superviseret træning

For mange af projektdeltagerne gik der nogle uger fra de blev indsluset i projektet, til de blev

testet første gang. I den mellemliggende periode ændrede funktionsniveauet sig hos enkelte

af deltagerne. Dette betød, at nogle af deltagerne ved starttesten var i stand til at rejse sig

flere end 8 gange i 30s-STS. Disse personer blev ikke ekskluderet fra projektet.

Tabel 8. resultater i de fysiske funktionstest

Fysiske funktionstest Antal Gnsn. Sd

Spændvidde

Kriteriestandard

30s-Balance

(sek)

122 23,2 6,79 0-30

2.45m Up&Go - Standard

(sek)

102 12,9 4,8 5,9-33,18 8,8

2.45m Up&Go – Modificeret

(sek)

20 21,1 8,2 8,3-38,61

30s-StS - Standard

(antal på 30 sek.)

100 8,0 3,2 3-18 8,4

30s-StS - Modificeret

(antal på 30 sek.)

22 6 2,0 1-10

30s-Armflex (antal på 30 sek.) 121 10,2 3,6 2-22 11

2 min-Knæløft - Standard

(antal på 2 min.)

29 44,4 16,2 7-85 65

2 min-Knæløft - Modificeret

(antal på 2 min.)

93 39,6 16,7 0-93

Gnsn.= gennemsnit; Sd= standardafvigelse; 30s-Balance, hvor man skal stå stille i 10 sekunder i 3

forskellige fodpositioner (i alt 30 sek.); 2.45m Up&Go=tidsforbrug ved ”rejse sig-gå 2.45m-vendegå

tilbage-sætte sig”; M-2.45m Up&Go =modificeret test, hvor deltageren rejser sig med støtte til

armlænene og evt. bruger ganghjælpemiddel; 30s-StS (Sit-to-stand)=antal oprejsninger på 30 sek.;

M-2.45m Up&Go=modificeret test, hvor deltageren støtter sig til armlænene for at komme op at stå;

30s-Armflex=antal armbøjninger på 30 sek.; 2 min-Knæløft = antal knæløft på 2 min.; M2 min-Knæløft=

Knæløft, der udføres med støtte til bord/stol/væg; Kriteriestandarder i SFt angiver, at resultater

dårligere end kriteriet er forbundet med en forøget risiko for tab af fysisk uafhængighed (43).

Resultaterne i de objektive test er i overensstemmelse med projektdeltagernes selvrapporterede

funktionsniveau. De fleste kunne dog gennemføre standardtesten i 30s-STS og 2,45m

Up& Go, selv om hovedparten af resultaterne lå indenfor et område, som tidligere er fundet

hos hjemmeboende ældre med funktionsproblemer (43). I test af udholdenhed (2-min knæløfttest)

udførte hovedparten den modificerede test, fordi de havde brug for at støtte sig til

noget pga. dårlig balance.

Der var en moderat sammenhæng mellem resultaterne i den fysiske balancetest og selvrapporteret

balance (rs=-0,348, p


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 22 af 128

Balance-øvelse 1

Start

Slut

A B C d

A 5 13 10 6

B 4

C 1 38 3

d 1 3

Figur 6. ændring af sværhedsgrad i balanceøvelse 3

data fra 82 deltagere. der mangler data fra 14 af deltagerne

Figuren viser bl.a., at 34 personer startede på niveau A, som er det laveste niveau (se øverste linje).

29 personer blev bedre, så 13 sluttede på niveau B, 10 på niveau C og 6 på niveau d.

Hovedparten af deltagerne (n=63) øgede antallet af sæt i styrketræningsdelen fra 1 til 2 i

løbet af den superviserede træningsperiode. 22 gennemførte uforandret henholdsvis 1 sæt

(n=13) og 2 sæt (n=9), mens 2 reducerede antallet af sæt fra 2 til 1 (figur 7).

Antal sæt

Start

Slut

1 2

1 13 63

2 2 9

Figur 7. Antal sæt gennemført ved start og slut på den superviserede træning

der mangler data hos 9 af deltagerne. 63 personer øgede antal sæt fra 1 til 2, og 2 personer reducerede

antal sæt fra 2 til 1.

Allerede ved 8-uger testen var der en signifikant fremgang i resultaterne i de fysiske test

(p


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 24 af 128

Antal stolerejsning på 30 sek.

Figur 9. Muskelstyrke i ben og arme før, under og efter 16 ugers superviseret træning

Søjlerne angiver gennemsnitsværdier og de lodrette pinde standarddeviationer. Antal deltagere (n),

som er repræsenteret i grafen, er angivet for neden. Antallet af oprejsninger i standard 30s-StS steg

signifikant som følge af 16 ugers superviseret træning (p< 0,0001), mens det samme ikke var tilfældet

hos de 11 deltagere, som udførte modificeret 30s-StS. Alle kunne gennemføre 30s-Armflex, og

her var det en signifikant fremgang som følge af den superviserede træning (p


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 26 af 128

4.6 Selvrapporterede ændringer i projektperioden (0-52 uger)

Af de 96 deltagere, der gennemførte den superviserede træning fortsatte 48% af deltagerne

i et motionstilbud i hele opfølgningsperioden (tabel 9). Ved opfølgning 32 uger efter projektstart

angav 60% at de stadig selvtrænede, og ved 52 uger drejede det sig om 54% . Det

betyder, at nogle deltagere alene udførte selvtræning, mens andre udførte selvtræning ud

over at deltage i holdtræning.

Selvrapporterede oplysninger om fysisk aktivitet ved start, 32 uger og 52 uger efter start viser,

at deltagerne var signifikant mere fysisk aktive efter den superviserede træning end ved

projektstart. (tabel 9).

Tabel 9. Fysisk aktivitet ved start, efter 32 uger og 52 uger hos de 82 deltagere,

hvor der foreligger komplette datasæt for hele projektperioden.

Selvrapporteret fysisk aktivitet (antal personer)

Start 32 uger 52 uger

Motion på hold 3 35 34

Motionsven 12 12

Selvtræning 40 54 52*

Motionerer pr. uge

ingen 30 10 9

1 gang 15 8 13

2 gange 6 14 13

3+ gange 29 47 44

Fysisk aktivitet (fx spadsereture, cykelture,

let havearbejde, let motionsgymnastik)

0-2 timer 27 19 21

2-4 timer 53 50 44

4+ timer 2 12 15

* Heraf udførte 17 deltagere alene selvtræning. Både antallet af gange deltagerne motionerede pr.

uge og tidsforbruget ved fysisk aktivitet var signifikant højere i opfølgningsperioden fra 32 til 52 uger

end ved projektstart (p


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 28 af 128

Figur 11. Stående statisk balance før og efter 16 ugers superviseret træning og efter 52 uger

For den samlede gruppe var resultaterne i balancetesten bedre efter 16 ugers superviseret træning

(p


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 30 af 128

Antal knæløft på 2 min.

Antal armfleksioner på 30 sek.

Figur 14. Muskelstyrke i armene før og efter 16 ugers superviseret træning og efter 52 uger

Antal armfleksioner var signifikant højere efter 16 ugers superviseret træning, og resultatet blev fastholdt

i opfølgningsperioden. Ved follow-up 52 uger efter start var resultaterne bedre end ved start

både hos deltagerne, som fortsatte i et organiseret motionstilbud, og hos dem der ikke fortsatte

(p


Antal sekunder

Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 32 af 128

Start

8 uger

16 uger

Figur 17. dynamisk balance og adræthed samt muskelstyrke i ben og arme fra projektstart til 1½

års opfølgning

Søjlerne angiver gennemsnitsværdier og de lodrette pinde standarddeviationer. Graferne viser, at

resultaterne i test af dynamisk balance og adræthed samt muskelstyrke i ben og arme blev bedre

som resultat af 16 ugers superviseret træning. Graferne viser også, at selv om det ikke var muligt at

fastholde træningsresultaterne i hele opfølgningsperioden, så var muskelstyrken i ben og arme samt

dynamisk balance og adræthed bedre ved follow-up 1½ år end ved projektstart (p


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 34 af 128

Tabel 11. deltagere, der faldt fra under træningsperioden og i den efterfølgende

opfølgningsperiode i de 4 projektkommuner

Esbjerg Fredericia Horsens Vejle* i alt

Antal inkluderede 40 40 16 27 123

Bortfald de første 16 uger 5 9 5 8 27

Bortfald uge 17-32 2 1 0 6 9

Bortfald uge 33-52 0 0 0 1 1

Bortfald i alt 7(18%) 10 (25%) 5 (31%) 15 (56%) 37 (30%)

* Bortfaldet i Vejle er markant større end i de 3 andre kommuner. dette skyldes formentlig organisatoriske

forhold snarere end forhold relateret til projektdeltagerne (jf. afsnit 7.3, s.56).

Ved det første interview blev deltagernes vurdering af i hvor høj grad ”Stol på idræt” var det

rette tilbud til dem målt ved et spørgeskema baseret på Theory of Planned Behaviour (hvor

score 4 svarer til meget uenig og score 28 svarer til meget enig, bilag 6). Den gennemsnitlige

score var 25 (SD= 3,1; spændvidde 12-28). Der var ingen forskel i vurderingen hos deltagere,

der blev i projektet og hos deltagere, der faldt fra.

Hos 21 (6 mænd og 15 kvinder) af 37 deltagere var det muligt at gennemføre bortfaldsinterview

(bilag 8). Flere af deltagerne udgik i forbindelse med sygdom. Eksempelvis havde en

75-årig mand fået udbrud af urinsyregigt i venstre ankel, men angav, at han gerne ville træne

igen, når han fik det bedre. Lungebetændelse, neuropati, øjenoperationer, generelt svækket

almentilstand og Parkinsons sygdom blev angivet som årsager til frafald. En mand, der

havde Parkinsons sygdom og helvedesild, udtalte at han skulle have haft tilbuddet for 2 1/2

år siden, ”så havde kroppen måske været mere modtagelig”.

Tabel 12. årsager til frafald

Antal

Fordi de ikke fik noget ud af træningen 7

Fordi de ikke havde tid til at træne 2

Fordi de fik mere ondt af at træne 8

Fordi de syntes, at træningen var for hård 6

Fordi de var for syge til at træne 8

Fordi de ikke kunne lide øvelserne 2

To af deltagerne faldt fra, fordi de ikke kunne finde tid til træningen i dagligdagen. En 83årig

mand sagde, at han havde for mange opgaver i det daglige, som træningen ikke kunne

forenes med. I øvrigt syntes han, at han havde brug for andre øvelser, dvs. ”stræk bøj- stavgymnastik”.

En 73-årig kvinde, som ikke fik nogen praktisk hjælp, syntes det var for meget

med træning 3 gange ugentlig, fordi hun også skulle klare indkøb og rengøring.

Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 35 af 128

Af de 7 deltagere, der ikke syntes de fik noget ud af træningen, var der kun 2, der fik ondt af

træningen. Af de 8 deltagere, der fik ondt af træningen angav kun 4, at de syntes træningen

var for hård.

Årsagerne til frafald var således meget forskellige og kunne ikke tilskrives, at de pågældende

deltagere generelt fandt, at træningen var for hård eller medførte smerter. En enkelt deltager

mente, at træning altid burde superviseres af en fysioterapeut og at 16 uger var for lidt.

På spørgsmålet om deltagerne kunne nævne 3 gode ting ved at deltage i projektet, angav 7

af deltagere, at de havde været glade for træningen, at det var rart at få rørt kroppen, at øvelserne

var gode og at træningen bekom dem vel. Tre deltagere fremhævede, at det var godt, at

træningen foregik hjemme, og 5 af deltagerne fremhævede, at det var dejligt at få besøg.

4.11 Diskussion

Ligesom i DAI projektet ”Stolemotion og Motionsvenner” havde deltagerne i ”Stol på idræt”

generelt en positiv tilgang til tilværelsen, og deres sociale netværk var ikke specielt dårligt.

I hvilken udstrækning disse faktorer har haft betydning i forhold til at modtage tilbuddet om

deltagelse i projektet vides ikke.

Hovedparten af deltagerne angav, at de havde et godt eller fremragende helbred på trods

af, at de havde flere selvrapporterede funktionsproblemer end den generelle danske alderssvarende

befolkning (tabel 13). Dette er måske overraskende, men svarer til hvad man har

fundet i en række andre studier af gamle og meget gamle mennesker (36).

Tabel 13. Andelen af kvinder og mænd, der uden besvær kunne gå 400 m uden

at hvile sig, gå på trapper én etage op og ned igen eller løfte 5 kg

400 m gang Gå på trapper løfte 5 kg

Kvinder 60-64 år 89,4 % 86,8 % 82,9 %

65-79 år 77,9 % 74,1 % 70,0 %

80+ år 49,7 % 45,4 % 37,9 %

Mænd 60-64 år 90,9 % 91,2 % 93,7 %

65-79 år 83,2 % 84,4 % 89,2 %

80+ år 56,5 % 56,5 % 66,0 %

data fra den danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse 2005. Uanset alder kunne flere mænd

end kvinder udføre aktiviteterne uden besvær (15).

En stor amerikansk tværsnitsundersøgelse af 71+ årige ældre (24) har vist, at manglende

evne til at rejse sig uden brug af armene er relateret til behov for hjælp, svarende til at 74%

ikke kunne gå 800 m uden ledsager, 43% kunne ikke gå alene på trapper, og 26% havde behov

for hjælp til basale aktiviteter (forflytning, gang, bad, toiletbesøg). Manglende evne til


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 36 af 128

at rejse sig uden brug af armene er også relateret til en større dødelighed, hvilket er vist hos

danskere i halvfemserne (37), hvor dødeligheden i løbet af en 15 måneders periode var 60%

større i denne gruppe sammenlignet med dem, der kunne rejse sig uden brug af armene.

Funktionsbegrænsninger er formentlig et resultatet af mange forhold, hvor faktorer som akut

sygdomme, hjerte-kar lidelse, slidgigt, type 2 diabetes, rygproblemer og andre kroniske lidelser

formentlig spiller en væsentlig rolle ved siden af det aldersrelaterede tab af muskelmasse/

muskelstyrke. Spørgsmålet er hvilke faktorer, der har størst betydning for udvikling af funktionsevnetab.

8 års opfølgning af 70+ årige (gennemsnitsalder 78 år) viste, at manglende

evne til at rejse sig fra en stol og lavt fysisk aktivitetsniveau mere end fordoblede risikoen

for, at en ældre ikke kunne klare at gå i bad uden hjælp (23). Disse faktorer var, sammen med

den ældres manglende tiltro til at han/hun kunne klare at gå i bad, de mest betydningsfulde,

mens kroniske lidelser ikke havde nogen selvstændig betydning.

En øgning af projektdeltagernes fysiske aktivitetsniveau, som vist i dette projekt, kan således

have stor betydning for deltagernes grad af selvhjulpenhed, idet netop kombinationen

af nedsat mobilitet og fysisk inaktivitet er forbundet med en betydelig forhøjet risiko for

afhængighed og død 16 (27). Samtidig er det vist, at den beskyttende effekt af fysisk aktivitet

i forhold til en uafhængig tilværelse er størst hos ældre, der i forvejen har mobilitetsproblemer.

Mere fysisk aktivitet kan således have været en medvirkende årsag til at andelen af

projektdeltager, der modtog hjemmehjælp (praktisk bistand henholdsvis hjælp til personlig

pleje), ikke steg i projekt ”Stol på idræt”.

Talrige studier har vist, at styrketræning af svage ældre fører til forbedring i ganghastighed, stolerejsning

og trappegang (30,31,49). Der er således ingen tvivl om, at styrketræning har effekt

på funktionsevne målt ved fysiske funktionstest hos ældre med funktionsproblemer. På den

baggrund kan det virke mærkeligt, at der ikke var nogen effekt af den superviserede træning

på funktion målt ved CPF scale, specielt fordi projektdeltagerne angav, at de følte sig friskere,

til at gøre det, de havde lyst til. Resultatet svarer dog til, hvad man har fundet i en række andre

studier (32). Der kan være flere årsager til dette, fx at spørgsmål og svarmuligheder i CPF scale

er for unuancerede til at kunne dokumentere ændringer, eller/og at selvrapporteret funktion

ikke alene er betinget af fysisk funktionsevne, men også af psykosociale og andre faktorer.

30s- STS testen benyttes som et surrogatmål for muskelstyrken i benene. Selv om muskelstyrken

er den faktor, som har størst betydning for testresultatet, er dette påvirket af andre

faktorer som fx balance, ledsmerter og psykologiske faktorer (35). Hos ældre kvinder, som

var i stand til at rejse sig uden brug af armene, var præstationen i en stolerejsningstest reduceret

med 27% hos de 75-80 årige og med 38% hos de 80+ årige i løbet af 10 år (20). På den

baggrund ville man ikke forvente, at resultaterne i de objektive funktionstest var bedre efter

1-1½år end ved projektstart. At projektdeltagerne kunne fastholde en forbedret funktion i

36 uger efter endt superviseret træning (og i 62 uger hos en lille subgruppe) tyder på, at de

16 Data er justeret for alder, civilstand, uddannelse, kroniske lidelser, rygning og tidligere fysisk aktivitet

Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 37 af 128

har ændret adfærd i retning af mere fysisk aktivitet (41). Talrige studier har nemlig vist, at

træningseffekten gradvist forsvinder efter træningsophør (33,34), og hos svage ældre synes

denne detræningseffekt at være endnu større (17).

Et dansk randomiseret kontrolleret studie har dog vist, at en øgning i maksimal muskelstyrke

og funktion som resultat af styrke- og funktionstræning kan vedligeholdes hos ældre med

kroniske lidelser 6 måneder efter afsluttet projektintervention (7). I dette studie fik deltagerne

i lighed med ”Stol på Idræt” tilbud om at fortsætte i et senioridrætstilbud efter afslutning på

superviseret styrke- og balancetræning. De gode resultater i ”Stol på Idræt” antages således

at hænge sammen med, at deltagerne i takt med den forbedrede funktionsevne blev mere fysisk

aktive, og at de efter endt superviseret træning blev opfordret til at deltage i organiseret

træning og fastholde det opnåede aktivitetsniveau.

Den superviserede træning medførte, at hovedparten af deltagerne reducerede tidsforbruget

i standard 2,45 m Up & Go testen, som vurderer balance og adræthed. Samtidig angav projektdeltagerne,

at deres balance var blevet bedre og at de var mindre bekymrede for at falde.

De følte sig desuden mere friske til at gennemføre det, de havde lyst til at gøre.

Man kan ikke udtale sig om årsagsforhold på baggrund af sammenhænge mellem bekymring

for at falde og selvrapporteret balance, objektivt målt balance, antallet af fald og fysisk aktivitetsniveau.

På den anden side kan disse faktorer have stor betydning for graden af fysisk

aktivitet, idet dårlig balance og bekymring for at falde ofte medfører, at ældre undgår aktiviteter

af frygt for at falde (14). I tillæg vil en reduktion i fysisk aktivitet oftest føre til nedgang

i fysisk formåen og dermed øge risikoen for at falde.

Resultaterne i ”Stol på Idræt” kunne tyde på, at en hel del af projektdeltagerne er kommet ind

i en positiv spiral, og dermed har fået overskud til at blive mere fysisk aktive.

Samlet set har den superviserede træning haft en positiv effekt på projektdeltagernes fysiske

funktionsevne hos de ældre, der kunne komme op af stolen uden brug af armene til hjælp.

Det samme gjaldt ikke hos de projektdeltagere, der var nødt til at bruge armene for at rejse

sig fra en stol. I denne gruppe var frafaldet meget stort og kun 9 personer gennemførte hele

projektperioden. Disse resultater kunne måske indikere, at det er vigtigt at tilbyde træning til

ældre før deres funktionsniveau er alt for lavt. Så er ”kroppen måske mere modtagelig”, som

en af projektdeltagerne, der ophørte med træning, udtrykte det. ”Stol på Idræt” har ikke haft

fokus på patologiske forhold (sygdomme), og der foreligger således heller ingen data vedrørende

forekomsten/fordelingen af kognitiv dysfunktion hos projektdeltagerne. Det kan ikke

udelukkes, at enkelte deltagere har haft kognitiv dysfunktion, og hos denne gruppe ældre er

der kun vist begrænset effekt af træning (26).

Resultaterne i ”Stol på idræt” skal fortolkes indenfor rammerne af projektdesignet. I hvor

høj grad resultaterne kan generaliseres til en større population af ældre vides ikke. En af

begrænsningerne i projektet er de ufuldstændige datasæt og frafaldet, som ”Stol på idræt”

projektet dog deler med mange træningsprojekter med 75+ årige svage ældre. I forhold til

mange andre studier er frafaldet dog lille, specielt i Esbjerg og Fredericia, hvilket muligvis


Stol på idræt 2005-2008

4 Evaluering af projektets kvantitative resultater

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 38 af 128

skyldes, at deltagerne i disse kommuner havde et lidt højere funktionsniveau end deltagerne

i de to andre kommuner.

Det kan have haft betydning, at den superviserede træning blev foretaget af fysioterapeuter,

fordi de generelt tager sig af genoptræning af ældre borgere og derfor må antages at have

kendskab til forholdsregler i forhold til forskellige helbredsproblemer. Dette understøttes af

studier, som viser, at støtte fra sundhedsprofessionelle har betydning for en øgning af fysisk

aktivitet specielt hos svage ældre (47).

Talrige undersøgelser har dokumenteret, at tro på egne evner i forhold til en given aktivitet

har afgørende betydning for adfærdsændringer og livsstil. For mange ældre er aldring forbundet

med en følelse af at miste kontrol (29), og dette kombineret med fysiske gener har

vist sig at have betydning for præstationer i funktionstest (42). Vurdering af egne evner i

forhold til fysisk aktivitet er således formentlig den faktor, der har størst betydning for en

øgning af fysisk aktivitet (29,42,47). Den støtte og opmuntring fysioterapeuterne har givet

i træningsforløbet, kombineret med at fysioterapeuten har fulgt den ældre borger til motionsholdet,

henholdsvis introduceret den ældre borger til motionsvennen, kan have haft stor

betydning for projektets resultater.

4.12 Konklusion

I forhold til projektstart viste de selvrapporterede data, at projektdeltagerne følte sig mere

friske til at gøre det. De havde lyst til, de havde bedre balance, var mindre bekymrede for at

falde og mange havde oplevet færre fald i projektperioden. Samtidig var forbruget af hjemmehjælp

uforandret på trods af, at de fleste ved projektstart havde problemer med daglige

aktiviteter, og over halvdelen havde brug for hjælp til at klare en eller flere aktiviteter.

De 16 ugers superviserede hjemmetræning med hovedvægt på træning af muskelstyrke og

balance resulterede i markante forbedringer hos de projektdeltagere, der kunne rejse sig

uden brug af hænderne til hjælp. Disse projektdeltagere var, som gruppe betragtet, stort set

i stand til at fastholde en forbedret funktion i 36 uger efter endt superviseret træning (og i

62 uger hos en lille subgruppe). Årsagen til dette er formentlig, at deltagerne havde ændret

adfærd og var blevet mere fysisk aktive. Denne antagelse støttes af, at resultaterne numerisk

var til fordel for dem, som fortsatte i et organiseret motionstilbud.

Der kan være mange årsager til den manglende effekt af den superviserede træning hos de

svageste projektdeltagere, dem, der ikke kunne rejse sig uden brug af armene. Blandt de

vigtigere er formentlig sygdomsmæssige forhold. Resultaterne peger således på, at træningstilbuddet

i ”Stol på Idræt” ikke er det rigtige til denne gruppe.

Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 39 af 128

5 Kvalitative interview

Spørgeskemaundersøgelsen og de fysiske test har primært genereret viden omkring deltagernes

fysiske funktionsevne herunder den effekt fysisk aktivitet har haft på funktionsevnen

i projektperioden.

For at afdække aspekter af projektet, som de fysiske test og spørgeskemainterviewene ikke

har kunnet indfange, her tænkes især på sociale og mentale aspekter, er brugen af kvalitative

interview essentiel, da vi her kan generere viden omkring gruppens/individets oplevelser og

erfaringer med projektet.

Der er anvendt to typer af kvalitative interview (for metoder se bilag 7): Fokusgruppeinterview

er gennemført med de projektdeltagere, der har haft en fysioterapeut tilknyttet i 16

uger, hvorefter de enten fortsætter med holdtræning eller med en motionsven. Derudover

blev der gennemført telefoninterview med de deltagere, der havde fravalgt tilbuddene om

holdtræning og motionsven efter de 16 ugers træning med fysioterapeuten, og som i stedet

for har valgt udelukkende at træne selv.

Formålet med at anvende fokusgruppeinterview var at få beskrevet: Deltagernes overvejelser

i forhold til deltagelsen i projektet, deres generelle oplevelser ved at deltage i projekt

”Stol på Idræt” samt de erfaringer de har gjort sig under forløbet; både i forhold til træningen

med fysioterapeuten, holdtræningen/motionsven samt selvtræningen.

Formålet med telefoninterviewene var at få beskrevet, hvordan deltagerne havde oplevet

forløbet med fysioterapeuten og hvilke årsager der lå til grund for deres fravalg af holdtræning/motionsven.

Disse oplevelser og erfaringer er alle væsentlige at få beskrevet i forhold

til evalueringen af projektet.

For at opfylde ovenstående formål, er der foretaget 4 fokusgruppeinterview i de 4 Kommuner,

der har deltaget i projektet. 17 Interviewene bestod enten af holddeltagere eller en blanding

af holddeltagere og motionsmodtagere. Hvert interview bestod af 3-7 informanter både

mænd og kvinder, kvinderne var dog overrepræsenteret, hvilket også afspejler projektets generelle

fordeling i forhold til deltagernes køn. Der var forskelle på alder og funktionsniveau

hos de deltagende informanter, hvilket var gældende i alle de fire interview.

Endvidere er der blevet gennemført 7 telefoninterview, ligeledes med deltagere fra alle 4

kommuner ligeledes fordelt på begge køn.

Til fokusgruppeinterviewene og telefoninterviewene blev der udarbejdet en interviewguide

således, at de temaer, der blev diskuteret i de 4 fokusgruppeinterview og 7 telefoninterview,

var identiske. Interviewene blev optaget på en diktafon og blev efterfølgende transskriberet.

17 De 4 Kommuner der deltog i projektet var: Fredericia, Vejle, Horsens og Esbjerg


Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 40 af 128

Den efterfølgende analyse tager udgangspunkt i en temaanalyse, hvor temaerne vurderes

i forhold til om de er betydningsfulde og relevante i forhold til at kunne opfylde formålet.

Dernæst sammenskrives de, hvilket har resulteret i en deskriptiv analyse som dernæst danner

udgangspunkt for en fortolkende analyse af den indsamlede empiri.

Den deskriptive analyse er opdelt i Fokusgruppeinterview og Telefoninterview. Den fortolkende

analyse tager afsæt i Tro, motivation og barrierer.

Fokusgruppeinterviewene tegner sig for størstedelen af empirigenereringen, og de vil derfor

fylde mest i den følgende analyse.

Gennemførelsen af såvel fokusgruppeinterviewene, telefoninterviewene samt efterfølgende

rapportering er blevet udført af stud.scient. Signe Skov Christensen og cand.scient.san. Lisbeth

Thule Mikkelsen.

5.1 Fokusgruppeinterview

Temaanalysen frembragte fem temaer i fokusgruppeinterviewene:

• Omgivelserne er essentielle for deltagelse

• Oplevelser der giver sved på panden og smil på læben

• Fysiske forbedringer og højt humør

• Mænd og kvinder har forskellige behov

• Vil ikke sygne hen

Omgivelserne er essentielle for deltagelse

Omgivelserne viste sig, at være væsentlige for, at de ældre tilmeldte sig projekt ”Stol på

Idræt”. Udover at præsentere projektet for de ældre, havde omgivelserne (familiemedlemmer,

lægen, fysioterapeuten el. lign.) ligeledes opfordret de ældre til at deltage. Flere af deltagerne

beskrev, at de var tilbageholdende i forhold til tilmeldingen til projektet, fordi de ikke

troede, de kunne gennemføre forløbet primært på grund af dårlig fysisk funktionsevne.

”Jeg sagde, at jeg ikke kunne, det troede jeg i hvert fald ikke. Så sagde hun (fysioterapeuten)

”det skal du”, så kom jeg med og det gik - og er gået rigtig godt siden, jeg har snart været

med i et helt år”

En anden faktor der spillede ind i forhold til deltagelse var selve det, at skulle binde sig til

at træne på bestemte tidspunkter hver uge. Dette var en faktor flere af deltagerne påpegede

som årsag til, at de overvejede ikke at deltage. Andre af deltagerne havde ingen betænkeligheder

ved at tilmelde sig, de så det som en gylden mulighed for at kunne forbedre deres

fysiske funktionsevne og møde nye mennesker. Det var også hos denne gruppe, vi fandt de

deltagere, der selv havde været opsøgende i forhold til projektet, og selv havde forhørt sig

om muligheden for at deltage.

Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 41 af 128

På trods af at flere af deltagerne ikke i første omgang ønskede at deltage, så var de stort set

alle utrolig glade for de oplevelser, de havde fået i forbindelse med projektet.

Oplevelser der giver sved på panden og smil på læben

Deltagerne havde specielt været utrolig begejstrede for den del af projektet, der omhandlede

træning med fysioterapeuten. Fysioterapeuten blev beskrevet som kompetent i forhold til at

vise og beskrive øvelserne således, at dette blev gjort korrekt, hvilket gjorde at deltagerne

følte sig i trygge hænder når fysioterapeuten var til stede. Endvidere påpegede flere af deltagerne,

at fysioterapeuten ofte pressede dem til at yde det maksimale, hvilket medførte, at de

gennemførte alle øvelser/gentagelser samt blev motiveret til at fortsætte træningen.

”Jeg tror, at man kunne være tilbøjelig til at tænke at når træningen er halvudført, så må det

vist være godt, men det er det jo ikke!”

Endvidere var fysioterapeuternes humør og venlige sind af stor betydning for deltagerne,

hvilket ligeledes motiverede dem til at fortsætte og glæde sig til næste træning.

Efter endt forløb med fysioterapeuten kunne deltagerne vælge at fortsætte deres træning på

hold eller få en motionsven tilknyttet - begge dele suppleret med selvtræning.

Deltagerne karakteriserede holdtræningen som et godt alternativ til træningen med fysioterapeuten.

Træningen inkluderer hele kroppen, og størstedelen af deltagerne beskrev, at deres

behov for træning blev dækket. Enkelte – især mænd – oplevede dog ikke, at holdtræningen

var tilstrækkelig effektiv i forhold til deres behov, og de følte ikke, at instruktørerne formåede

at differentiere træningen således, at alle deltagerne fik udbytte heraf. De selv samme

deltagere fandt til tider træningen ensformig og efterlyste mere udfordring i træningen.

”Når man kommer på hold så er der mange andre man skal tage hensyn til, nogen kan og

andre kan ikke, hvilket gør at det bliver lidt spild.”

Langt størstedelen af deltagerne var dog meget glade for holdtræningen og ikke mindst for

instruktørerne. De fleste syntes instruktørerne både var kompetente til at varetage træningen

og samtidig havde de et positivt sind og et godt humør, hvilket tillige var en vigtig faktor for,

at deltagerne havde lyst til at fortsætte træningen. For udover det fysiske aspekt i træningen

var holdtræningen ligeledes rammen om et socialt forum, hvor der var tid til at synge en sang

og drikke en kop kaffe efter endt træning.

”Vi synger, laver motion, drikker kaffe og synger igen, og der er musik til motionen, det er

meget sjovt – vi morer os!”

Holdtræningen var ligeledes en mulighed for, at komme lidt væk hjemmefra og møde nye

mennesker.


Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 42 af 128

Det var dog ikke alle projektets deltagere, der ønskede holdtræning, og de havde i stedet for

taget imod tilbudet om at få en motionsven, der kom hjem til hver enkelt projektdeltagers

bopæl én gang om ugen.

De informanter, der havde valgt en motionsven, var utrolig glade for deres valg, og det

udbytte de får heraf. Den primære årsag hertil var, at individet var i centrum. Motionsmodtagerne

havde indflydelse på, hvordan tiden med motionsvennen blev disponeret, således at

deres individuelle behov blev tilfredsstillet. Endvidere var det bekvemt, at motionsvennen

kom direkte hjem til deltagernes bopæl, hvormed deltagerne ”slap” for at transportere sig fra

deres bopæl til den lokalitet, hvor holdtræningen fandt sted.

Motionsvennen var endvidere medvirkende til at støtte og opmuntre motionsmodtagerne til

at få lavet deres øvelser samt var ”en god ven at snakke med”. Følgende citat var meget rammende

for motionsmodtagernes oplevelser med motionsvenerne:

”Det er eventyrlig godt. Jeg er simpelthen så glad for det. Det kunne ikke være bedre, så jeg

har trukket det store lod i lotteriet.”

Generelt for de tre træningsformer (fysioterapeut, holdtræning og motionsven) var, at deltagerne

fik ”et skub bag i” så de kom i gang med træningen, hvilket mange af informanterne

fremhævede som væsentligt for, at de var blevet aktive. Endvidere havde træningen - såvel

træningen med fysioterapeuten, holdtræningen samt træningen med motionsvennen - den

positive effekt at musklerne blev styrket, humøret steg og overskuddet til at kunne klare de

daglige gøremål blev større, end det var tilfældet inden projektets start.

”Jeg har fået lidt mere energi og det her med, at man kan rejse sig op og gå hen og tage

telefonen, selvom den ikke ligger ved siden af én”

Sideløbende med de organiserede aktiviteter (fysioterapeut, holdtræning og motionsven) var

der lagt op til, at deltagerne skulle træne derhjemme med de øvelser, de var startet på sammen

med fysioterapeuten. Denne del af projektet var blevet negligeret hos mange af deltagerne

primært fordi, de ikke kunne motivere sig selv til at lave øvelserne, når der ikke var

en ´kontrollant´ tilstede. Dernæst var prioriteringen af andre ting også en faktor, der spillede

ind samt det forhold, at deltagerne ikke havde været klar over/ikke kunne huske, at de skulle

fortsætte med øvelserne derhjemme.

Enkelte af deltagerne selvtrænede stadig derhjemme primært fordi, de havde sat sig et mål

om at opnå en yderligere forbedring i deres fysiske funktionsevne.

Udover de fysiske forbedringer var der ligeledes andre faktorer, der var af betydning i forhold

til at fortsætte den nu aktive tilværelse.

Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 43 af 128

Fysiske forbedringer og højt humør

Som ved enhver aktivitet er motivationen essentiel for igangsættelse og fastholdelse i en

aktivitet, dette er også gældende hos projektets deltagere.

Deltagerne beskrev, at det primære motivationselement var forøgelsen af deres fysiske funktionsevne.

Men udover de fysiske forbedringer beskrev flere af deltagerne, at deres psykiske

tilstand ligeledes var blevet forbedret; de havde fået et bedre humør, større livskvalitet samt

mere energi og overskud i hverdagen.

Motivationen steg i takt med, at deltagerne oplevede, at deres fysiske funktionsevne blev

bedre, hvilket ekspliciteres i forhold til de fysiske test. Deltagerne virkede oprigtig stolte, når

de kunne fortælle, hvor meget de havde forbedret sig.

”Hver gang man har været til test, så er man jo stolt som en pave, fordi man har forbedret

sig så meget. Særligt når de skriver, at det har hun forbedret 200 %. Man gør lidt mere ud af

det, når man bliver testet ind imellem.”

Projektets indlagte test var tydeligvis en motivationsfaktor for deltagerne og var således væsentligt

for, at de ydede maksimalt i træningssituationen. Endvidere blev fysioterapeuternes

opmuntrede tilråb og engagement fremhævet som endnu en faktor for, at deltagerne opretholdt

motivationen og viljen til at gennemføre forløbet.

Fysioterapeuternes, instruktørernes og motionsvennernes gode humør smittede ligeledes af

på deltagerne og ansås også som en vigtig motivationsfaktor. Endvidere var holdtræningen

og motionsvennen rammen om et socialt netværk, som ligeledes motiverede deltagerne til

at træne.

Det et faktum, at tilstedeværelsen af enten en instruktør, en fysioterapeut eller en motionsven,

der kontrollerede eller udførte øvelserne sammen med den enkelte deltager var væsentlig

for udførelsen af og fastholdelsen i aktiviteten.

Mænd og kvinder har forskellige behov

Andelen af kvinder var overrepræsenteret i interviewene, men alligevel forekom der tydelige

indikationer om, at kvinder og mænd ikke havde de samme ønsker og behov i forhold til

indholdet og udbyttet af træningen.

Kvinderne talte alle meget positivt om projektet såvel typerne af aktiviteter, niveauet samt

udbyttet heraf. Endvidere lagde kvinderne meget vægt på det sociale element i forbindelse

med holdtræningen, mere end det var tilfældet hos de mandlige deltagere. Mændene vægtede

effekten af træningen højere end kvinderne gjorde, og derfor var det også primært hos

de mandlige deltagere, der forekom kritik af holdtræningens indhold og udbytte. Et par

af mændene følte ikke, at niveauet på holdtræningen var højt nok eller kunne differencers

tilstrækkeligt og oplevede dermed ikke, at de fik det udbytte, de ønskede af træningen.


Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 44 af 128

”På holdet falder man lidt tilbage, fordi man ikke får lov til at bruge alle sine kræfter.

Niveauet er sat så alle kan være med.”

Mændene fremhævede specielt træningen med fysioterapeuterne som mere effektiv end

holdtræningen og træningen med motionsvennen. Endvidere blev der fra mændenes side

lagt meget vægt på fysioterapeuternes kompetencer i forhold til at forestå træningen og de

foretrak helt klart denne del af forløbet frem for holdtræning/motionsven/selvtræning.

Det sociale aspekt i træningen blev af mændene også helt tydeligt betragtet som en sekundær

gevinst i forhold til udbyttet af træningen. Men de fleste af de mænd, der deltog på holdtræning,

var dog alligevel glade for det sociale element, selv om de ikke vægtede det ikke

så højt som kvinderne gjorde. Kun hos et fåtal af mændene var det sociale element dog helt

uden betydning.

Vil ikke sygne hen

Alle deltagerne gav udtryk for, at de gerne ville fortsætte træningen resten af livet, eller

så længe det er muligt, og det er på trods af, at de færreste af deltagerne var aktive inden

projektets start. Lysten til at fortsætte skyldtes dels ønsket om at fastholde den forbedring,

de har opnået i deres fysiske funktionsevne gennem træningen med fysioterapeuten samt

gennem den efterfølgende træning. Flere af deltagerne erkendte, at deres hverdag ville have

set anderledes ud, hvis ikke de havde været med i projektet, de ville være forblevet mere

inaktive trods det faktum, at de ikke ønskede at sidde og sygne hen i en stol derhjemme.

”Jeg tror ikke, jeg var kommet så langt, hvis ikke jeg havde været med (i projektet), så er jeg

bange for at jeg havde siddet mere i en stol.”

Derudover har deltagerne erhvervet sig så mange positive oplevelser ved at være med i

projektet, oplevelser de ikke ville være foruden og dermed heller ikke ønsker at undvære

fremover; herunder det sociale aspekt ved træningen samt de fysiske forbedringer, hvilket

fastholder lysten til at fortsætte.

5.2 Telefoninterview

Følgende vil omhandle de deltagere, der efter de 16 ugers forløb med fysioterapeuten havde

fravalgt at fortsætte træningen på hold eller sammen med en motionsven.

De havde alle haft gode oplevelser med fysioterapeuten og på dette punkt adskiller de sig

derfor ikke fra de deltagere, der havde valgt at fortsætte deres træning på hold eller sammen

med en motionsven.

Deres fravalg af de to træningsformer efter endt forløb med fysioterapeuten kunne primært

forklares ud fra følgende faktorer: Sygdom, manglende lyst til at være aktiv sammen med

andre mennesker samt vanskeligheder med at transportere sig hen til holdtræningen.

Halvdelen af de interviewede deltagere havde efter de 16 uger med fysioterapeuten oplevet

Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 45 af 128

pludselig sygdom eller at deres fysiske funktion var blevet forringet i en sådan grad, at de

havde problemer med at kunne gennemføre øvelserne, som det var foreskrevet i projektbeskrivelsen.

Disse deltagere havde allerede meget dårlig fysisk funktion inden projektets

start, og det var derfor ikke selve forløbet med fysioterapeuten, der havde forringet deres

fysiske funktionsevne, men naturlige følger af alderdommen. Denne gruppe af deltagere

havde derfor ikke de nødvendige fysiske ressourcer til at fortsætte øvelserne på hold/sammen

med motionsven/selvtræning hvilket resulterede i, at deltagere fra denne gruppe helt havde

måttet opgive træningen og de var derfor forholdsvis inaktive på interviewtidspunktet.

De resterende deltagere havde fravalgt holdtræningen/motionsvennen primært grundet

manglende lyst til at træne sammen med andre og deltage i det sociale fællesskab som omkranser

holdtræningen. Men også transporten til og fra holdtræningslokaliteterne blev hos

enkelte af deltagerne ligeledes betragtet som en barriere i forhold til at kunne deltage på

holdtræning. De trænede derfor et par gange om ugen derhjemme med de øvelser de havde

fået af fysioterapeuten, hvilket passede dem meget fint.

5.3 Tro, motivation og barrierer

Med afsæt i deltagernes egne beskrivelser vil vi i det følgende afsnit tolke deltagernes adfærd

i forhold til troen på egne evner, motivation i forhold til fysisk aktivitet samt hvilke

barrierer, der var forbundet hermed.

Troen på egne evner

Som beskrevet tidligere var flere af deltagernes tro på, at de kunne gennemføre projektet og

de mange træningspas generelt lav, hvilket havde betydning for, at de i første omgang ikke

ønskede at deltage. Årsagen til at de alligevel valgte at deltage skyldtes ofte, at deres omgivelser

opmuntrede dem og styrkede deres tro på, at de godt kunne gennemføre træningen.

Troen på egne evner er ifølge psykolog Albert Bandura væsentlig for, at der kan ske en adfærdsændring

og som i dette tilfælde; at de ældre fysisk inaktive borgere ændrer adfærd og

bliver fysisk aktive.

Hvis troen på egne evner er lav, kan tidligere erfaringer, observation af andre mennesker/

begivenheder, andre menneskers støtte samt menneskets aflæsning af egne fysiologiske signaler

og følelsesmæssige reaktioner i forhold til en given handling være medvirkende til

at højne troen på egne evner og dermed styrke troen på, at man kan lykkes med en given

handling (5).

Deltagernes erfaringer med fysisk aktivitet ligger for de flestes vedkommende mange år

tilbage og som følge heraf, har tidligere erfaringer svært ved alene at være medvirkende

til at styrke deltagernes tro på, at de kan gennemføre de mange træningspas, der indgår i

projekt forløbet. Det er derfor vigtigt at kombinere de tidligere erfaringer med andre faktorer,

der ligeledes kan styrke troen på egne evner. I interviewene var det et faktum, at mange af


Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 46 af 128

deltagerne blev opfordret og motiveret til at deltage af deres familier, fysioterapeuten eller

andre i deres netværk. Omgivelsernes påvirkninger må derfor anses som væsentlige i forhold

til deltagelse i projektet.

Når tiltag ønskes forankret hos denne målgruppe, må det derfor anses som vigtigt, at udbrede

viden og informationsmateriale til målgruppen såvel som til dennes netværk.

Endvidere er det væsentligt, at være opmærksom på mennesker, der har et begrænset

netværk. Disse mennesker oplever muligvis ikke på samme måde, som mennesker med et

stort netværk, at få støtte og opbakning fra familie og venner, hvilket kan være årsag til, at

mennesker med et begrænset netværk oftere fravælger deltagelse i projekter som dette.

I forhold til at opnå projektets overordnede mål; at få fysisk inaktive ældre til at være

fysisk aktive, anses fysioterapeuternes deltagelse som essentielle herfor. De første 16 uger

af projektforløbet, hvor fysioterapeuten forestår træningen, vurderes som væsentlige i

forhold til, at deltagere oplever og forstår nødvendigheden af fysisk aktivitet. Projektdeltagerne

oplevede gennem de første 16 uger med fysioterapeuten, hvordan træningen

kunne forbedre deres fysik og psyke, hvilket motiverede dem til at vedligeholde træningen.

Derudover opleves fysioterapeuterne som kompetente og deres profession medfører, at deltagerne

følte sig i trygge hænder, hvilket var væsentligt for, at de turde give sig i kast med

øvelser de ellers ikke troede, de kunne gennemføre.

Det efterfølgende forløb med holdtræning eller motionsven har ligeledes vist sig som

væsentligt i forhold til at fastholde træningen, dels på grund af forpligtigelsen ved at være

tilmeldt et hold/have en aftale med motionsvennen bevirker, at deltagerne kommer af sted

til aktiviteten. Endvidere var der stor enighed om, at fysioterapeuten/instruktøren/motionsvennen

virkede som en slags ”kontrollant”, der sikrede at øvelserne blev gennemført, og

motiverede deltageren til at fastholde træningen. Mange af deltagerne oplevede, at det var

svært at fastholde motivationen, hvis ikke der var andre mennesker, der bakkede dem op

eller kontrollerede dem. Derfor var selvtræningen også hos mange af deltagerne blevet negligeret

efter forløbet med fysioterapeuten.

Projektet har givet deltagerne mange positive oplevelser med træningen primært i form af

forbedringer i den fysiske funktionsevne, bedre psykisk velvære og flere sociale relationer,

hvilket har fremmet lysten til at fortsætte træningen. Men det har ligeledes styrket deltagernes

tro på, at de har de nødvendige ressourcer, der skal til for at få et fornuftigt udbytte af træningen.

Deltagerne er desuden, gennem de positive oplevelser de har fået, blevet motiveret til at

opretholde den aktive livsstil, og projektet må derfor siges, at have haft den ønskede effekt.

Motivation

Motivation er et væsentligt begreb i forhold til at (for-)blive fysisk aktiv. Motivation er

ifølge motivationsteoretikeren Marin E. Ford betinget af: personlige målsætninger, formodninger

om egne ressourcer samt individets følelser, alle tre faktorer skal være til stede førend

motivationen opstår (19). Personlige målsætninger er væsentlige for at den enkelte person

Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 47 af 128

har lyst til at investere de nødvendige ressourcer i et givent foretagende. Målet kunne i dette

tilfælde være at opnå en bedre fysisk funktionsevne. For at opnå målet skal personen have

formodninger om at egne ressourcer er tilstrækkelige til, at handlingen kan lykkes, endvidere

skal personen følelsesmæssigt være indstillet på at ville opnå målet.

Målsætningen for projektets deltagere er tydeligvis at opnå forbedringer i deres fysiske funktionsevne.

Motivationen var i starten af projektet tvivlsom hos de deltagere, der ikke troede

de havde de nødvendige ressourcer, der skulle til for at gennemføre træningen. Men efter de

første 16 uger med fysioterapeuten, havde de alle oplevet forbedringer i deres funktionsevne,

hvilket styrkede formodningerne om egne ressourcer samt følelsen af, at fysisk aktivitet er

vejen frem, hvis den fysiske funktionsevne skal forbedres, hvilket letter udførelsen af de

daglige gøremål.

Udover at forbedre den fysiske funktionsevne er de personlige målsætninger med fysisk

aktivitet siden hen også blevet af social og mental karakter. Flere af deltagerne har fået større

livskvalitet som følge af træningen og tillige fået en større social omgangskreds, hvilket ligeledes

virker motiverende for fastholdelse i træningen på hold/med motionsven.

Adfærd er ofte styret af flere mål på samme tid, hvilket påvirker motivationen positivt. Hvor

deltagernes motivation for fysisk aktivitet i begyndelsen udelukkende var styret af ønsket

om at forbedre den fysiske funktionsevne, så er den nu yderligere styrket i kraft af, at sociale

og mentale målsætninger ligeledes fremmer lysten til fysisk aktivitet.

Hos enkelte af mændene er det udelukkende forbedringer i den fysiske funktionsevne, der

ligger til grund for deres motivation, og derfor mister de til dels motivationen til at træne, når

de ikke oplever, at holdtræningen giver det udbytte de stræber efter. Målsætningen opfyldes

ikke og de mister lysten til at fortsætte. Derfor er det vigtigt at forsøge at tilpasse træningstilbudene

til målgrupperne og deres behov, som her har vist sig, langt fra er ens hos projektets

deltagere. Mændene efterlyser hårdere fysisk træning end kvinderne, mens kvinderne til

gengæld sætter stor pris på det sociale element i træningssituationen. Forskellige træningshold

kunne derfor være at foretrække eller blot muligheden for at differentiere træningen

bedre, således at alles behov bliver tilgodeset.

Troen på egne evner samt motivationen til at være fysisk aktiv er ikke faktorer der alene

er gældende for, at et menneske ændrer adfærd. Organisatoriske og kropslige barrierer kan

være af betydning for, at målsætningen ikke kan opfyldes.

Organisatoriske og kropslige barrierer

Transporten til og fra holdtræningen blev nævnt som en barriere for deltagelse på holdtræningen.

Det var primært i telefoninterviewene, at deltagerne gav udtryk for de manglende

transportmuligheder som en barriere for deltagelse på holdtræningen, og dermed årsag til

fravalget heraf. Men hos enkelte af motionsmodtagerne var transporten ligeledes en afgørende

faktor, når valget stod mellem en motionsven og holdtræning.


Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 48 af 128

Det er derfor væsentligt at medtænke dette aspekt, når fysisk aktivitet ønskes forankret i

hverdagen hos ældre borgere.

Transporten kan dels anses som en økonomisk byrde, men også som en fysisk byrde, da

det ofte kræver mange kræfter for den ældre borger at transportere sig selv fra hjemmet til

træningslokaliteterne, specielt hvis dette foregår til fods.

Enkelte af deltagerne fik allerede tilskud til transport, hvilket de gav udtryk for var afgørende

for at de deltog på holdtræningen.

Man må dermed formode, at en vis procentdel af de ældre er afhængig af tilskudsordninger/

transportmuligheder, da deltagelse på holdtræning ellers ikke er muligt, og i værste fald kan

det betyde, at de forbliver fysisk inaktive.

Tilbuddet om en motionsven er en god ordning til de ældre, der har svært ved at komme

hjemmefra, men det er ligeledes et ressourcekrævende tilbud, da det kræver mange frivillige

motionsvenner, hvis mange ældre tager imod dette tilbud. Derfor må det anses som vigtigt,

at få så mange borgere som muligt ud på et motionshold hvor der ofte er 2-3 frivillige

instruktører til et hold på 5-20 deltagere. Det er dog stadig vigtigt at bibeholde tilbuddet

om motionsvenner til de borgere, der ikke har ressourcerne eller lysten til at deltage på et

motionshold, da man ellers kan frygte, at de bliver derhjemme og bibeholder deres forholdsvis

fysisk inaktive livsstil.

Kropslige barrierer kan være medvirkende til, at den ældre ikke kan gennemføre træningen.

Målgruppen for ”Stol på Idræt” er ældre, hvor den fysiske svækkelse sker hurtigere end

det er tilfældet hos yngre mennesker, og hvor akut sygdom eller et for dårligt helbred som

udgangspunkt har været ensbetydende med, at de har måttet opgive træningen og dermed

igen er blevet fysisk inaktive.

Det er således ikke altid tilstrækkeligt, at ønsket om at blive mere fysisk aktiv er til stede,

hvis organisatoriske og kropslige barrierer sætter en stopper herfor.

5.4 Konklusion

Formålet med de kvalitative interview var, at afdække perspektiver som de fysiske test og

spørgeskemainterviewene ikke har kunnet indfange. Interviewene har formået at indsamle

viden omkring deltagernes oplevelser og erfaringer med projektet og på den baggrund kan

følgende konkluderes.

Til trods for at mange af deltagerne tvivlede på deres egne evner i forhold til at kunne gennemføre

projektet, så har alle deltagerne været utrolig glade for de gevinster, projektet har

givet dem. Det er primært de betydelige forbedringer deltagerne har opnået i deres fysiske

funktionsevne, der har fået dem til at indse vigtigheden af fysisk aktivitet og dermed

også behovet for at fortsætte den aktive tilværelse efter projektets ophør. Udover de fysiske

forbedringer har flere af deltagerne oplevet, at deres psykiske tilstand ligeledes er blevet

Stol på idræt 2005-2008

5 Kvlitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 49 af 128

forbedret; de har fået et bedre humør og et større overskud i hverdagen. Derudover har flere

af deltagerne fået en større social omgangskreds, hvilket ligeledes er af væsentlig værdi for

deltagerne. De fysiske, psykiske og sociale gevinster som træningen har beriget deltagerne

med, har medført at deres tro på egne evner er steget. Hvor de i starten ikke troede de kunne

gennemføre de mange træningspas, har de nu oplevet, at de kan gennemføre dem og endda

har forbedret sig markant i de fysiske test, hvilket har haft en positiv indflydelse på motivationen

og lysten til at være aktiv resten af livet.

At deltagerne er kommet så langt, som de er skyldes ikke mindst deres omgivelser. Familierne

har været væsentlige i forhold til at støtte og give opbakning til såvel tilmelding til projektet

samt undervejs i forløbet. Endvidere har fysioterapeuternes ihærdige indsats ligeledes

givet dem troen på at de kunne gennemføre træningen. Fysioterapeuterne har vist sig at være

af stor betydning i forhold til projektets forskellige aspekter: Dels har de været medvirkende

til at opmuntre de ældre til at deltage i projektet, de har givet dem støtte og opbakning undervejs

herunder presset dem til at yde det maksimale. Endvidere er det deltagernes oplevelse at

de har været i trygge hænder hos fysioterapeuten grundet dennes profession.

Fysioterapeuternes kompetencer blev specielt anerkendt af de deltagende mænd, som følte,

at de fik et større udbytte af træningen sammen med fysioterapeuten end på de gjorde på de

respektive hold/motionsven.

Holdtræningen blev dog betragtet som et godt alternativ til træningen med fysioterapeuten

og det sociale samvær og de gode instruktører gjorde, at de fleste – specielt kvinderne –

udtrykte fuld tilfredshed hermed. De deltagere, der ikke ønskede/havde mulighed for holdtræning,

anså motionsvennen som et yderst attraktivt tilbud, hvor individet var i højsædet.

Det primære i alle tre træningsformer var, at der var en ”kontrollant” til stede, som kunne

tjekke at de gennemførte øvelserne.

Årsagerne til, at nogle af deltagere havde fravalgt holdtræningen/motionsvennen efter forløbet

med fysioterapeuten, skyldtes primært sygdom, manglende lyst til at være aktiv sammen

med andre eller manglende transportmuligheder fra hjemmet og til træningslokaliteterne.

Afslutningsvist kan vi konstatere, at hovedparten af deltagerne har været yderst tilfredse

med deltagelsen i projektet, og de oplevelser de har fået har medført, at de har fået lyst til at

fortsætte den nu aktive tilværelse.


Stol på idræt 2005-2008

6 personlige oplevelser af træningen

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 50 af 128

6 Personlige oplevelser af træningen

”Det ændrede mit helbred. Uden det var jeg aldrig kommet op at stå. Det er helt uundværligt.

Ellers sidder jeg jo bare på min rumpe, og det bliver man jo ikke bedre af” (Sylva Taul,

88-årig projektdeltager fra Fredericia)

Udtalelserne og oplevelserne i dette afsnit stammer fra deltagere på stolemotionshold. De

er opsamlet løbende i projektperioden via tilbagemeldinger fra terapeuterne og de frivillige

instruktører, via konsulentens opsamlingsrunde og fra en rapport som Fredericia Kommune

har lavet om ”Partnerskaber om Ældreidræt”(47), hvori der indgår interview med alle holddeltagere

i Fredericia.

Højt humør og god social udvikling

Generelt siger samtlige instruktører, at deltagerne har fået det meget bedre, og at de kan

se en forbedring på stort set alle deltagere, enten fysisk og/eller mentalt og socialt. Det er

imidlertid svært at sætte ord på helt konkrete og målbare fremskridt, hvorfor udtalelser som

”Hun er blevet meget gladere,” eller ”Han fortæller mere nu,” og ”Det er nogle helt andre

mennesker nu, end da vi startede med træningen,” er meget kendetegnende for, hvordan

de frivillige beskriver udviklingen. Også deltagerne selv har svært ved at være konkrete,

og udtaler fx ”Det kan jo tydeligt mærkes, når vi har en pause fra træningen,” eller ”Jeg

havde ikke været her, hvor jeg er nu, hvis det ikke havde været for projektet” (Karna 84 år,

projektdeltager).

Især fremhæves udviklingen i deltagerne humør, livsglæde og sociale adfærd som slående.

Som eksempel kan nævnes, at en deltager som blev kraftig opfordret til træning af sin forebyggende

hjemmebesøger, ankom til træningen sur og indesluttet. Nu er hun rigtig glad for

såvel motionen som for samværet, og hun vil ikke undvære holdet for noget i verden. Også

fysisk er hun blevet mere mobil, og ”render mere rundt nu, hvor hun før sad mere stille”.

”Oldemor, er du også til gymnastikopvisning?!” Udtalelsen kommer fra Annas barnebarn,

der er glædeligt overrasket over at møde sin 90-årige oldemor i hallen til den lokale gymnastikopvisning.

Enkelte hold har valgt at deltage i gymnastikopvisning, og det har været en

kæmpe succes! Både for deltagerne som oplever at blive genstand for stående applaus, og

for de øvrige gymnaster og tilskuere, som synes det er en kærkommen afveksling i rækken

af børnehold og tilhørende børnemusik.

Andre eksempler på personlige fremskridt og gode oplevelser med træningen.

Der er utallige solstrålehistorier om deltagere, der atter kan løbe, handle ind, cykle, tage bybussen,

gå i bad selv, ordne haven, gå længere ture, holde balancen, stå op om morgenen og

selv tage tøj på – funktioner som deltagerne har genlært, efter i kortere eller længere perioder

at have været ude af stand til at udføre dem. Der er deltagere som fortæller om færre eller

helt ophørte smerter i skuldre, nakke, ryg og andre led, hvilket i nogen tilfælde har ført til en

bedre nattesøvn.

Endelig er der flere eksempler på deltagere, der går og glemmer deres stokke, fordi de sim-

Stol på idræt 2005-2008

6 personlige oplevelser af træningen

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 51 af 128

pelthen ikke længere er afhængige af dem; ”Ja, den største ulempe ved alt det her træning

er, at min stok hele tiden bliver væk for mig!” (Johannes 89 år, projektdeltager).

At træning til stadighed er vigtig, og at lange pauser er uhensigtsmæssige, bliver Ruth

opmærksom på, da hun til første træning efter sommerpausen pustende konkluderer, at:

”Man skulle jo nok have lavet nogle flere øvelser selv derhjemme”

Følgende er udsagn omkring træningens betydning og effekt.

”Det er som om blodet ruller raskere i årene” (Martha 87, projektdeltager)

”Jeg har fået mere bevægelse i kroppen og kommer lettere op af en stol. Jeg har i det hele

taget fået det meget bedre” (Esther)

”Vi har det sjovt, og det mere end man skulle tro”

”Jeg har glædet mig til hver torsdag, og jeg har fået nye venner”

”Det styrker livskvaliteten”

”Jeg bliver i bedre humør, får bedre mobilitet”

”Jeg har fået flere kræfter og er ikke længere bange for trapper, og det er nemmere at komme

op om morgenen”

”Man bruger nogle muskler, som vi ellers ikke får fat i, og bliver stærkere og mere mobil”

Herunder følger to cases om to projektdeltagere og deres udbytte af træningen. Begge cases

er skrevet af forebyggende hjemmebesøger i Fredericia, Susanne Andersen.

6.1 Case 1: 80 årig dame

Mobilitets-niveauet inden deltagelse i projektet

Gangfunktionen har gennem en del år været betydelig nedsat. Gik med 2 krykstokke eller

rollator ude, og inde anvendte hun også krykstokke eller støttede sig til et rullebord.

Balancen var også betydelig nedsat, og hun var derfor bange for at falde. Gangdistancen var

meget begrænset. Kunne ikke samle ting op fra gulvet eller strække sig højt for at nå. Havde

ustandselig smerter både ved bevægelse og i hvile.

Mobilitets-niveauet i dag

Gangfunktionen er blevet mærkbar og synlig bedre. Går uden gang hjælpemidler indendørs.

Oplyser, at hun muligvis kan klare sig helt uden hjælpemidler udendørs, men angsten for at

falde betyder, at hun kun føler sig tryg, når hun har en krykstok med. Balancen er stadig lidt

nedsat, men bedre end før. Hun oplever også, at gangdistancen er blevet længere. En anden

væsentlig forbedring for livskvalitet er reduktion af smerter, og hun har dage/perioder, hvor

hun er smertefri, hvilket hun ellers ikke har oplevet i årevis. Hun føler sig stærkere i alle

muskler i kroppen. Har nemmere ved at række højt og bukke sig.

Hvad har træningen betydet mere generelt, og hvordan vurderes projektets idé?

Træningen har betydet en bedre hverdag. Hun oplever at have fået et gevaldig fysisk løft både

motorisk, på udholdenheden og færdighedsniveauet. Dagligdagens opgaver er blevet nemmere

at overkomme og udføre. Hun fortæller, at flere fra hendes nære netværk har bemærket det


Stol på idræt 2005-2008

6 personlige oplevelser af træningen

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 52 af 128

flotte resultat med forbløffelse. Hun forstår deres overraskelse, idet hun heller ikke selv var klar

over, at intensiv og målrettet træning kan gøre så markant en forskel fysisk og psykisk.

Hun har en meget vigtig pointe, som hun gerne vil udbrede; Projektets idé og opbygning med

at starte træningen i eget hjem på så ambitiøst niveau er enestående – og nøglen til succesen

for hende var fysioterapeuternes vedholdenhed, som gav hende følelsen af, at blive troet på,

at blive satset på, at blive taget alvorligt af nogle venlige og kompetente fysioterapeuter. ”De

troede på mig og træningens værdi, og det gav mig positive forventninger til træningen”.

Den første måned var den psykologiske del det absolut bærende element, og efter den første

måned begyndte de fysiske forbedringer at vise sig.

Til sammenligning fortæller hun, at hun gennem de sidste 20 år har gået til privat fysioterapi

– en eller to behandlinger i ugen – men uden nævneværdig resultat. Hun fortæller, at en

behandling typisk varer 20 minutter, men anstrengelserne for hende med at komme af sted

– dvs. gøre klar, få krykstokkene med, køre bil til klinikken, gøre sig klar der, få behandling

som bestod af øvelser og massage – for så at gentage hele proceduren igen for at komme

hjem – nærmest gjorde hende mere træt, og behandlingerne tappede mere energi, end de

fyldte på.

Hun finder det tankevækkende at have været i en situation gennem mange år, hvor smerter

og motorisk besvær har været en del af dagligdagen – og hvor hun har brugt så mange timer

og penge på forskellige behandlinger uden afgørende resultater – for herefter, i en alder af

80 år, at konstatere, at intensiv hjemme-træning har ændret hendes fysiske habitus væsentlig.

Hun konstaterer ligeledes, at denne indsats må betragtes som en samfundsmæssig god investering.

Uden træningen ville hun formodentlig have konsulteret egen læge oftere, hvilket

sandsynligvis ville have udløst røntgen undersøgelser m.v. på sygehuset.

Bemærkninger fra forebyggeren

Resultatet af træningen er blevet meget flot og meget synligt, ikke kun fysisk men også psykisk.

Jeg anser projektdeltageren som værende meget psykisk stærk – udholdenhed og mod

er meget kendetegnet for hende - både før og efter projektet, men hendes humør og lethed

virker iøjnefaldende bedre nu. Hun er målrettet, og derfor er det ikke overraskende, at hun

har selvdisciplinen til at selvtræne. Hvis ikke der var gjort en massiv træningsmæssig indsats

nu, ville dagligdagen været blevet mere og mere besværlig, og afhængigheden af mere og

mere hjælp ville sandsynligvis have været rykket betydelig tættere på.

6.2 Case 2: 87 årig dame

Mobilitetsniveau inden deltagelse i projektet

Gik med rollator – havde meget dårlig balance og følte sig ikke fysisk stærk. Bevægede sig

kun ud med ledsagelse. Hun klarede sig selv med lidt privat hjælp. Hendes holdning var, at

hun ikke ville være til besvær for nogen, og hun mente ikke, at hun som menneske havde

nogen særlig værdi, ja egentlig følte hun sig kun til besvær.

Hun har hele tiden kæmpet for at være uafhængig af systemets ydelser til trods for ringe

fysisk funktionsevne og endnu ringere evne og lyst til at tage sig af hverdagens udfordringer.

Stol på idræt 2005-2008

6 personlige oplevelser af træningen

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 53 af 128

”Jeg er ikke til nogen nytte mere, og vi gamle burde bare skydes”.

Hendes hverdag var uden udadvendte aktiviteter, og hun opfattede dagene grå og ens. Det

havde ikke været muligt at motivere hende til at bryde isolationen.

Mobilitetsniveau i dag

Går med rollator – oplever at balancen er blevet lidt bedre, og hun føler sig alment fysisk

stærkere, hvilket har givet mere mod og tilfredsstillelse i hverdagen. Bevæger sig også lidt

ud – dvs. omkring huset og på vejen uden ledsagelse, og her prøver hun stadig grænser af.

Hvad har træningen betydet mere generelt, og hvordan vurderes projektets idé?

Hele projektforløbet har medført en bedre hverdag for hende. I starten oplevede hun hjemmetræningen

som hård og næsten uoverkommelig, men gradvist forbedrede hun sin kunnen.

Hun havde slet ikke forestillet sig, at hun fx kunne lave øvelser liggende på gulv. Hun konstaterer

også, at hun aldrig ville være kommet i gang med at træne, hvis ikke hun sådan blev

”holdt til ilden” af fysioterapeuterne.

Vendepunktet for hende var helt tydeligt, da hun startede med stolemotion på hold. Hun er

meget begejstret både for instruktørerne og holddeltagerne, og hun glæder sig til hver eneste

gang. Det er ganske enkelt blevet ugens højdepunkt for hende. Hun fortæller, at stemningen

på holdet er fantastisk, og det har givet hende livsglæde igen. Som hun siger; ” Jeg er blevet

mere frisk og aktiv og har fået lyst til meget mere.”

Bemærkninger fra forebyggeren

Resultatet er meget synligt – især på det psykologiske plan. Hun har fået et helt andet syn på

sig selv, og siger med et smil på læben; ”Selvom jeg er gammel, bliver jeg og alle øvrige på

holdet kun mødt med glæde og respekt fra de frivillige instruktører”.

Hun virker glad og positiv, og det ser ud til, at hverdagen ikke længere opleves tung og

besværlig. Alt i alt har det givet hende et fysisk og psykisk løft, og også i dette tilfælde har

projektindsatsen skubbet hende længere væk fra ydelser fra systemet - formodentlig et godt

stykke tid ud i fremtiden.


Stol på idræt 2005-2008

7 organisering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 54 af 128

7 Organisering

I hver af de fire deltagende kommuner er der blevet nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgrupperne

har holdt mange møder i opstartsfasen, og har udført en lang række opgaver omkring

rekruttering af deltagere og frivillige, PR, information til kolleger og borgere, struktur på test

og træning, koordinering af opgaver, etablering af nye motionshold samt løbende projektjusteringer.

Der er udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale med hver af de fire kommuner, som

bla. indeholder et ark, med beskrivelse af de opgaver arbejdsgruppen skal varetage.

Arbejdsgrupperne har været lidt forskelligt sammensat, men har som minimum omfattet;

• en fysioterapeut

• en forebyggende hjemmebesøger

• en centerleder eller anden overordnet person

• konsulent fra DAI

Følgende andre personer har været med i én eller flere af grupperne; en repræsentant fra Kulturog

Fritidsforvaltningen, en visitator, en sekretær, en frivillig ildsjæl/foreningsrepræsentant.

I hver kommune har desuden været dannet en overordnet styregruppe, med det primære

ansvar for økonomi, og som garant for information af og opbakning fra det politiske bagland.

Styregrupperne har bestået af ledere og beslutningstagere på områderne sundhed, ældre-

handicap og kultur-fritid, repræsentanter fra Sund By eller Frivilligcentre, politikere, repræsentanter

fra foreningslivet, Brugerråd og Seniorråd. Styregrupperne har typisk haft deres

virke i opstartsfasen, men er de fleste steder fortsat blevet indkaldt til årlige statusmøder.

Organiseringen af projektet er blevet grebet meget forskelligt an, hvilket nedenstående korte

gennemgang af de fire kommuner viser. Selvom det på papiret er det samme projekt, der er

blevet gennemført alle fire steder, har det været fire vidt forskellige modeller og oplevelser.

I Esbjerg valgte man at gennemføre projektet i to geografisk udvalgte områder med udgangspunkt

i to aktivitetscentre; Fovrfeld Ældrecenter og Østerbycentret. De involverede

personer har haft en tæt og fælles hverdag, hvilket har været givtigt for koordinering og

samarbejde omkring projektet.

I Fredericia dækkede projektet hele kommunen, men de involverede personer (fysioterapeuter

og de forebyggende hjemmebesøgere) havde fysisk til huse i samme bygning, hvilket

gav mulighed for et godt samarbejde og en god koordinering af projektet.

I Horsens udvalgte man et mindre geografisk område, distrikt øst, til at gennemføre projektet

i. Det var godt i forhold til at samarbejde og koordinere hverdagen, men det har gjort

rekrutteringen af deltagere vanskelig. Dels er distriktet meget præget af indvandrer-miljøer –

personer som er meget svære at inddrage i træning og fællesskab, dels sætter det en naturlig

begrænsning i forhold til antallet af potentielle deltagere.

Stol på idræt 2005-2008

7 organisering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 55 af 128

I Vejle dækkede projektet hele kommunen, men på grund af den meget decentrale struktur,

kom fysioterapeuterne til at dække hver deres geografiske område. Det har været en stor

udfordring at samle og koordinere indsatsen, og der blev ikke skabt det gode fællesskab

blandt de involverede personer, som kunne have lettet meget af arbejdet. Den decentrale

opdeling har vanskeliggjort videndeling, information om projektet er strandet mange steder

i systemet, og det har i det hele taget været vanskelig at styre projektet.

7.1 Uddannelse af fysioterapeuter

I hver kommune blev der udvalgt eller rekrutteret 5-8 fysioterapeuter til at varetage træning

og testning af deltagerne. Disse i alt 28 personer blev uddannet på to kursusdage.

Den ene kursusdag gennemgik de et specielt udarbejdet træningsprogram, som DAI har

designet i samarbejde med Morten Zacho og Nina Beyer18 , Seniorforsker, Fysioterapien &

Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. Programmet består af en styrketræningsdel og

en balancedel. Styrkeprogrammet gennemføres som cirkeltræning og er bygget op omkring

ca. 10 øvelser, der hver især kan udføres på tre forskellige måder (sværhedsgrader). Alle

øvelser kan gennemføres i eget hjem ved brug af en mulepose, træningselastikker samt

vandflasker med vand eller sand i (bilag 3). Deltagerne skal lave op til 12 gentagelser af hver

øvelse, og der arbejdes med en moderat belastning. Cirklen gentages to gange. Balanceprogrammet

bygger på 3 øvelser, der hver kan udføres på niveau A, B, C eller D (bilag 4).

Det tager omkring 45 minutter at udføre træningen, når deltagerne kender øvelserne.

På anden kursusdag gennemgik fysioterapeuterne de fysiske test og spørgeskemaer (bilag

5 og 6). Det er naturligvis afgørende for resultaternes brugbarhed, at testene er korrekt gennemført

og ens fra gang til gang og fra deltager til deltager, hvorfor der var meget fokus på

udførelse af de enkelte test. Med målgruppen for øje, er det desuden nødvendigt at kunne

modificere testene korrekt og ens fra gang til gang. På samme måde er det afgørende, at

resultaterne er noteret korrekt og ens fra gang til gang.

7.2 Rekruttering af deltagere til projektet

I projektperioden er der blevet rekrutteret i alt 123 borgere til interventionsstudiet.

Det har hovedsagelig været fysioterapeuterne og de forebyggende hjemmebesøgere, der har

stået for at rekruttere deltagerne til træning, men også visitationsafdelingen, hjemmeplejen

og andet sundhedsfagligt personale har været involveret. Desuden har det været annonceret

i lokale aviser.

Der er blevet udarbejdet foldere til omdeling som beskriver projektet, med vægt på hvad

deltagerne får ud af deltagelsen, og som fremhæver, at det et tilbud til borgeren (bilag 9).

Målet var at der skulle findes 40 deltagere i hver kommune, hvilket lykkedes i Esbjerg og

Fredericia. I Vejle fandt man kun 27 deltagere, mens det i Horsens viste sig meget vanskeligt,

og trods en ihærdig indsats blev det kun til 16 deltagere. Dette skyldes formentlig de forskel-

18 Morten Zacho, Cand. Scient, Ekstern lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og

Nina Beyer, ekstern lektor, seniorforsker, Fysioterapien & Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.


Stol på idræt 2005-2008

7 organisering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 56 af 128

lige forudsætninger, der er beskrevet tidligere, med en decentral styring og struktur i Vejle

samt et begrænset geografisk område i Horsens.

7.3 Testning og 16 ugers træning

Det har været lidt af et puslespil at få træning og testning af deltagerne til at gå op i en højere

enhed, både i forhold til fysioterapeuternes øvrige opgaver og afvikling af ferier. Opgaven er

blevet løst på forskellige måder.

Fredericia

I Fredericia har man valgt at starte deltagerne i 3 hold, og har på den måde kunnet tage

hensyn til lange ferieperioder fx sommerferien. Hver fysioterapeut har kun trænet med to

deltagere ad gangen for at undgå ensformighed. Alle terapeuter har fungeret som trænere og

testere, men har ikke trænet og testet samme borger. Det ville være ideelt at have en gennemgående

tester på alle deltagere, men pga. stor udskiftning i gruppen af terapeuter, har

det ikke været muligt. Terapeuternes kontorfællesskab har været et godt udgangspunkt for at

koordinere opgaverne.

Esbjerg

Her har to terapeuter været koordinerende på hvert sit center, hvilket har fungeret tilfredsstillende.

Deltagerne er også her blevet startet holdvis, for at tage højde for ferier. På det ene

center var det den samme terapeut der trænede med alle 20 deltagere, hvilket fungerede godt,

men blev ensformigt og anstrengende i længden. I Esbjerg valgte man at samle deltagerne til

testdage, hvilket viste sig at være både hyggeligt og praktisk. Deltagerne kom ind til testning

enkeltvis og fik efterfølgende en snak om resultatet med den trænende terapeut. Deltagerne

blev på disse samlinger fortrolige med hinanden, og der blev skabt et godt socialt samvær

som forløber for den videre træning på hold.

Vejle

Her har den decentrale opdeling i mindre enheder vanskeliggjort den koordinerende indsats.

Det blev forsøgt at koble fysioterapeuterne parvis (en tester og en træner), så de kunne teste

og træne på kryds. Grundet stor udskiftning i gruppen af terapeuter og en strukturreform har

modellen ikke virket efter hensigten. Desuden har den koordinerende fysioterapeut manglet

opbakning fra de forskellige områdeledere, og indenfor alle områder har det været vanskeligt

at få fælles fodslag i organisationen.

Horsens

Her har en fysioterapeut stået for koordineringen af test og træning, som hun har styret via et

regneark, og i denne model er det lykkedes også at tage hensyn til ferieperioder. To terapeuter

blev udvalgt til at gennemføre testning, mens de resterende varetog træningen. Også her

har det været en stor fordel, at terapeuterne delte kontorlokaler.

Stol på idræt 2005-2008

7 organisering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 57 af 128

7.4 Rekruttering og uddannelse af frivillige instruktører

Rekrutteringen af de frivillige instruktører og motionsvenner er hovedsageligt sket blandt i

forvejen motionsaktive ældre over 60 år. Det er klart erfaringen, at disse personer besidder

en særlig god forudsætning for at motivere andre ældre til træning, simpelthen fordi de selv

kender glæden ved fysisk aktivitet. Rekrutteringen har været målrettet friske pensionister og

motionister, men der har ikke været nogen særlige kriterier for at melde sig som frivillig.

Rekrutteringen er foregået samtidig på flere planer. Dels via presseomtale i aviser, ugeaviser,

pensionistaviser, lokalblade, lokalradio og via opslag på centre og andre centrale steder i

lokalmiljøet. Dels via en mundtlig information til friske motionister – typisk motionshold i

gymnastikforeninger eller idræt om dagen tilbud.

Der har været afholdt informationsmøder (uden forhåndstilmelding), hvor man kunne komme

og høre nærmere om indholdet på kurserne og forventninger til at være frivillig. Disse

møder har været meget vigtige, fordi de har givet mulighed for uforpligtende at forholde sig

til opgaven, inden man melder sig endeligt som frivillig. Der er blevet uddannet i alt ca. 100

frivillige instruktører. De har gennemført en uddannelse bestående af kurserne:




Stol på idræt 1 (2 dages varighed – for indhold se bilag 10)

Stol på idræt 2 (2 dages varighed – for indhold se bilag 11)

Op af stolen (1 dags varighed – for indhold se bilag 12)

Landsinstruktører fra DAI har undervist på kurserne, der så vidt muligt er blevet gennemført

lokalt i kommunerne i samarbejde med lokalcentre eller frivilligcentre. Der er afviklet 12

kurser med i alt 255 kursister. Derudover er instruktørerne løbende blevet inviteret til korte

inspirationskurser og instruktørcaféer i DAI-regi, hvilket de har benyttet sig flittigt af.

7.5 Etablering af stolemotionshold og motionsvenner

Ud fra instruktørernes ønsker og geografiske forhold er der blevet dannet instruktørteams,

som har været involveret i at finde egnede lokaler og beslutte ugedag og tidspunkt for holdtræning.

Hvert team har typisk bestået af 3-6 personer, hvoraf evt. en enkelt har ønsket at

fungere som motionsven, mens resten har samarbejdet omkring træningen af et hold. Idéen

med at oprette instruktørteams bygger på en række vigtige faktorer;

Træningen skal så vidt muligt gennemføres hver uge hele året, og derfor er det helt afgørende,

at én instruktør ikke er bundet til at komme hver gang.

Det er vigtigt at sikre såvel faglig sparring som socialt fællesskab blandt instruktørerne.

Motionsvennere kan få del i det sociale og faglige fællesskab gennem tilknytning til teamet

og holdet. De kan fungere som afløsere på holdet og omvendt.

Ikke alle instruktører besidder alle kompetencer indenfor; opvarmning til musik, boldaktiviteter,

styrketræning, lege, siddedanse, balancetræning, udstrækning, massage, mv.

De mindre erfarne instruktører har behov for sikkerheden i at være en del af et team.

Det kræver mange hænder at have et siddende hold; hjælp og støtte til at udføre øvelser som


Stol på idræt 2005-2008

7 organisering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 58 af 128

at rejse sig og gå. Der skal ofte omrokeres i lokalet før og efter træningen, rekvisitter skal

flyttes rundt, der skal laves kaffe og dækkes op samt ryddes af mv.

Projektdeltagere, der enten ikke havde mulighed for eller lyst til at deltage i holdtræning,

blev tilbudt en frivillig motionsven, som fysioterapeuten stod for at koble ind i træningsforløbet

efter 16 uger. Når ordningen om motionsvenner ikke er blevet tilbud alle projektdeltagere,

skyldes det følgende betragtninger:



Socialt samvær: det er vores erfaring og overbevisning at det sociale fællesskab og netværk,

der opstår på et hold, er utrolig givtigt for deltagerne. Det at komme hjemmefra er

ligeledes en oplevelse (og en overvindelse) for mange i målgruppen.

Ressourcer: det er utopi at finde motionsvenner nok til alle deltagerne, der måtte ønske dette.

Til alle hold er der blevet udfærdiget en folder, som beskriver holdet og indeholder fakta om

tid, sted og pris mv. (bilag 13). Disse foldere er omdelt via sundhedspersonalet, og de er placeret

på udvalgte steder; apoteket, lægehuse, den lokale købmand, biblioteket mv. Desuden

er der lavet opslag på aktivitetscentre samt omtale i pressen i forbindelse med opstart af de

nye hold.

”Vi kaster bolde på kryds og tværs og hiver i elastikker. Og bagefter drikker vi kaffe og

synger sammen. Det er hyggeligt. Jeg glæder mig hver eneste torsdag, og jeg ville savne det

frygteligt meget, hvis jeg ikke skulle derover. Det er ugens højdepunkt, og det har gjort hele

mit velbefindende bedre.” (Sylva Taul, 88-årig projektdeltager fra Fredericia)

7.6 Forankring af motionstilbud

Holdene og motionsvennerne er så vidt muligt blevet knyttet til eksisterende gymnastikeller

idrætsforeninger, hvilket er gjort ud fra følgende betragtninger;





Fremtidssikring: foreningslivet er vant til at håndtere såvel rekruttering af nye frivillige

som nye deltagere.

Forsikring af frivillige: foreningens kollektive forsikring omfatter alle instruktørerne i

tilfælde af skader under træningen.

Socialt og fagligt netværk: foreningerne har tradition for at ”nurse” de frivillige, så de

føler sig værdsat, ligesom det giver en mulighed for at trække på andre instruktørers

erfaringer med træning.

Inspirationskurser: instruktørerne får optimale muligheder for at deltage i diverse inspirationskurser

via foreningens medlemskaber af idrætsorganisationerne, fx kan der gøres

brug af DAI´s foreningspulje.

Stolemotionsholdene er åbne for alle borgere, som har behov for siddende træning. Det

betyder at antallet af borgere, der deltager i regelmæssig træning er langt større end de 123

projektdeltagere som projektet har indsamlet data på. Således fremgår det af tabel 15, at

Stol på idræt 2005-2008

7 organisering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 59 af 128

de 23 hold samt 10 motionsvenner tilsammen aktiverer en gruppe på 428 borgere med en

ugentlig træning. Træningen i dette frivillige regi er fortløbende og selvkørende, hvilket er

en kæmpe stor ”sidegevinst” ved projektet. Der er med andre ord skabt basis for en masse

gode træningstilbud til målgruppen fysisk svage ældre, som projektet har haft mulighed for

at støtte og hjælpe godt i gang. Denne proces kræver både tid og erfaring med målgruppen,

og det kan være en udfordring at få koblet tilbuddene op til eksisterende foreninger, ganske

enkelt fordi det ofte ikke er en målgruppe, der står øverst på en forenings ønskeliste. På den

anden side føler mange foreninger sig medansvarlige for at støtte svage samfundsgrupper.

Tabel 14 viser i korte træk hvordan ideologi og økonomi på hver sin side taler for og imod,

at en forening påtager sig at huse stolemotion og motionsvenner.

Tabel 14

Ideologi Økonomi

Føler medansvar for svage samfundsgrupper

Mulighed for at fastholde friske motionister

i foreningen

ældre udløser ingen kommunale

tilskud – nogen steder tværtimod!

Små hold = få kontingentindtægter

En ny medlemsgruppe Forholdsmæssigt mange frivillige =

store udgifter til beklædning, instruktørtræf

og julegaver mv.

de nye instruktører udgør en ressource

som tilføres foreningen

Behov for et lavt kontingent

(100 kr. per halve år er ikke unormalt)

Resultat: God mavefornemmelse! Resultat: En underskudsforretning!


Stol på idræt 2005-2008

7 organisering Stol på idræt 2005-2008

8 Samarbejdet med projektkommunerne

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 60 af 128

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 61 af 128

Tabel 15. oversigt over de hold og motionsvenner, der alle med undtagelse af

to er nystartede i forbindelse med projektet.

Forankring Deltagere Kvinder Mænd

Vejle

Gulkrog iid 50 41 9

Bakkeager iid 6 3 3

Vestbyen iid 12 12 0

Betty Sørensen VGF 16 15 1

Vinding 20 15 5

Bredsten æM 17 15 2

Jerlev æM 7 7 0

4 motionsvenner iid 4 2 2

Vejle i alt 7 hold 132 110 22

Fredericia

Asgårdsvænget G94 13 11 2

Holmbjerggårdsvej EGiF 14 14 0

Sønderparken iid 12 6 6

taulhøj 1 tSiF 10 9 1

taulhøj 2 tSiF 20 19 1

Skærbæk tSiF 20 18 2

Korskærparken iid 9 7 2

Chr richardtsvej G94 22 18 4

2 motionsvenner 2 1 1

Fredericia i alt 8 hold 122 103 19

Esbjerg

Sæddingcentret SGi 20 17 3

Hjerting 8 8 0

Skovbocentret Akt. Center 18 18 0

Skolegade 23 23 0

Jerne iF JiF 30 29 1

2 motionsvenner 5 2 3

Esbjerg i alt 5 hold 104 97 7

Horsens

Nørrebakken Motionscirklen 13 10 3

Flintebakken Motionscirklen 8 8 0

Ceres Centret Motionscirklen 44 41 3

2 motionsvenner Motionscirklen 5 2 3

Horsens i alt 3 hold 70 61 9

i alt 23 hold og

10 motionsvenner

428 371 57

tabellen viser hvor mange deltagere, der pt. benytter sig af holdtræningen, samt hvilken forening

træningstilbuddene er forankret i. ikke overraskende er der en klar overrepræsentation af kvinder.

Udover de 23 hold, har der været opstartet 5 øvrige hold, som af forskellige årsager er blevet nedlagt

igen eller erstattet af andre hold. der var også en håndfuld frivillige motionsvenner mere fra starten i

projektet, hvoraf nogle har takket nej til opgaven, én er kommet i arbejde og et par stykker er flyttet.

8 Samarbejdet med projektkommunerne

Det har været meget positivt og lærerigt at arbejde så tæt samme med de fire kommuner. Der

er mange gevinster ved at bringe idrætsverdenen og den kommunale verden sammen. Når

der udvises smidighed og respekt for hinandens forskelligheder og spidskompetencer, som

det er sket i de fire tilfælde, så kommer der et stærkt resultat ud af anstrengelserne!

Som tidligere nævnt, har hvert enkelt samarbejde været unikt, i den forstand, at projektet på

papiret har været enslydende, men i praksis er det blevet gennemført i fire forskellige varianter.

Der har naturligvis også været en del fællestræk, som jeg vil forsøge at skitsere i det følgende.

En del af informationerne er samlet i to referater fra henholdsvis et midtvejsmøde afholdt

den 1/9 2006 og et evalueringsmøde afholdt den 11/12 2007, hvor alle fire kommuner deltog.

Derudover har der været afholdt evalueringsmøder med arbejds- og styregrupperne i

Esbjerg, Horsens og Fredericia. I Vejle er der gennemført telefoninterview med den tidligere

tovholder i arbejdsgruppen, samt indhentet skriftlige evalueringer fra to af de gennemgående

fysioterapeuter.

8.1 Vejle

Det har været et spændende projekt at medvirke i og samarbejdet med DAI har fungeret upåklageligt.

På grund af Vejles opdeling i områder, og strukturreformen oveni, har det været en

stor udfordring at kommunikere med og informere lederne i de forskellige områder.

Et kæmpe plus ved samarbejdet har været de mange frivillige som projektet har genereret.

Margit har været god til at tage hånd om alle de frivillige og få dem organiseret og etableret

i hold.

Fysioterapeuterne fremhæver muligheden for at tilbyde så intensiv en træning som meget

positivt. De er blevet overrasket over deltagernes træningspotentiale og har glædet sig over

at opleve så gode og relativt hurtige fremskridt. Testning opleves som et godt redskab til

motivation, og fysioterapeuterne er også glade for kontakten til de frivillige.

8.2 Esbjerg

Det har været godt udviklings- og læringsmæssigt at være en del af projektet. Godt med fokus

på forebyggelse af målgruppen frem for ”brandslukning”, som der normalt udføres meget

af. Fysioterapeuterne har nydt godt af den nye faglige viden og er generelt begyndt at træne

tungere styrketræning med borgerne end tidligere. Terapeuterne er også blevet fortrolige

med at benytte test som redskab, hvilket de gør nu som en naturlig del af deres hverdag. Både

styrketræning og testning har desuden smittet af på kollegaer udenfor projektet.

Samarbejdet omkring de frivillige og etablering af nye hold (herunder lokaler, foreninger mv.),

kunne godt havde været bedre. Dels var det svært at finde ressourcestærke frivillige nok, dels

var DAI fysisk for langt væk. Fx havde det været ønskeligt med en færdig pakke til de frivillige,

og at alle hold havde været klar til opstart, inden de første interventionsdeltagere blev

sluset ud. Desuden har niveauet rent fysisk på et af holdene været for højt for målgruppen.


Stol på idræt 2005-2008

8 Samarbejdet med projektkommunerne

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 62 af 128

8.3 Fredericia

Stor tilfredshed med samarbejdet med DAI, som har været et frisk pust udefra. Samarbejdet

har skabt dynamik, struktur, god omtale og bredt sig som positive ringe i vandet.

Det har været dejligt at kunne tilbyde en så flot træningspakke til borgere, der ellers har været

”opgivet” rent træningsmæssigt. Træningstilbuddet har været unikt og ambitiøst i sammenligning

med, hvad kommunen ellers tilbyder. De mange nye frivillige instruktører, motionsvenner

og hold fremhæves som en kæmpe gevinst ved projektet.

Det har desuden været godt for terapeutgruppen at have et fælles projekt og det har givet

stor entusiasme. Samarbejdet om projektet har desuden fordret et tættere samarbejde mellem

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen, hvilket har været udviklende for

begge afdelinger.

Trods det at Fredericia ikke skulle lægges sammen med andre kommuner, nævnes strukturreformen

alligevel som en stress-faktor i forhold til, at terapeuterne har oplevet et stigende

arbejds- og tidspres i projektet, fordi det blev givet høj prioritering.

8.4 Horsens

Horsens har været meget tilfredse med samarbejdet med DAI om projektet, bla. fordi ”det er

guld værd at få oprettet nogle hold og motionsvenner, ligesom det giver noget på den sociale

konto, som det kommunale regi ikke kan tilbyde.”

Set i bakspejlet skulle projektet have været bredt ud over et større geografisk område, så

det var nemmere at finde deltagere, der opfyldte kriterierne. Fysioterapeuterne fremhæver

glæden ved at træne med så motiverede borgere på så intensiv en måde og vurderer desuden,

at projektet har ramt en målgruppe, som normalvis ikke får tilbudt træning. Et eksempel på at

træningen virkelig flytter noget, er at en deltager i starten nægtede at lave øvelser på gulvet,

men nu træner fast på gulvet. Der opleves også her en afsmittende effekt fra fysioterapeuterne

til de øvrige aktivitetsmedarbejdere, der ligeledes er blevet mere opmærksomme på

betydningen af tung styrketræning.

Fællestræk i evalueringerne

• Fysioterapeuterne tør træne hårdere med borgere efter at have deltaget i projektet.

• ”Jeg bruger nogle af øvelserne i min træning, og er blevet mere opmærksom på, at jeg

godt kan ”presse” træningsmæssigt lidt mere end jeg hidtil har gjort. Jeg er også blevet

mere opmærksom på, at få testet mine borgere før og efter et træningsforløb.” (Citat fra

fysioterapeut i Vejle)

• Der er en positiv afsmittende effekt i alle fire kommuner, der rækker ud over de involverede

terapeuter i kraft af fokus på styrketræning, testning, forebyggelse og målgruppens

træningspotentiale.

• Alle steder fremhæves gevinsten ved at samarbejde med frivillige om træningen og alle

steder vil de fortsætte dette samarbejde fremover.

• Strukturreform og kommunesammenlægning har påvirket projektarbejdet negativt

• Manglende gratis/billig kørsel til holdtræning er alle steder fremhævet som en stor hurdle

• Alle kommuner er enige om effekten af træningen og ville gerne fortsætte med at tilbyde

Stol på idræt 2005-2008

8 Samarbejdet med projektkommunerne

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 63 af 128


konceptet, men ingen steder er der afsat/fundet økonomi til det. Der er en forventning om, at

nærværende rapports resultater, kan være medvirkende til at få afsat de nødvendige midler.

Alle fire kommuner vil gerne anbefale konceptet til andre kommuner, dog evt. med

mindre justeringer, som fremgår af afsnittet ”Evaluering af konceptet”

Serviceloven

Det er tydeligt, at serviceloven tolkes meget forskelligt mht. genoptræning og vedligeholdelsestræning

fra kommune til kommune. Derfor er der også stor forskel på, i hvilken grad,

der er overlap mellem den målgruppe af borgere, som i forvejen modtager genoptræning og

projektmålgruppen. Det er dog tydeligt, at der i alle kommuner er en del af projektgruppen,

som ikke i forvejen er omfattet af kommunens øvrige træningstilbud. Disse borgere er fysisk

for stærke til visiteret træning, men for svage (fysisk og/eller psykisk) til at vedligeholde

sig selv gennem frivillige motionstilbud eller selvtræning i kommunalt regi. Det er i den

sammenhæng vigtigt at huske på, at det kræver en stor del motivation at komme i gang med

træning – for os alle – men i særdeleshed for ældre, der er fysisk svækkede.

8.5 Billeder på projektets styrker

På evalueringsmødet skulle hver kommune vælge et eller to billeder, som de synes symboliserer

styrkerne ved projektsamarbejdet.

Horsens Kommune:

Hænderne symboliserer støtte fra

projektets side og at der har været

hjælp at hente hele vejen i processen.

Symboliserer også den fremstrakte

hånd og gode hjælp som en motionsven,

et hold eller en fysioterapeut har

været overfor den enkelte borger.

Horsens Kommune:

Symboliserer gejst og gnist i samarbejdet,

der smittede af på alle involverede.

Symboliserer parathed til at gå

hele vejen – begejstring og bevægelse.

Symboliserer også den positive effekt

træningen har på deltagerne i projektet.


Stol på idræt 2005-2008

8 Samarbejdet med projektkommunerne

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 64 af 128

Vejle Kommune:

Vandbøflerne symboliserer et massivt

og langt sejt træk, grundet decentraliseret

organisation og strukturreformen.

Frivilligt arbejde har hjulpet til at få

trukket projektet i retning af effektivitet

og succes. på trods af svære tider har

projektet holdt hele vejen igennem.

Fredericia Kommune:

Broen symboliserer det gode samarbejde

mellem dAi og kommunen; et

flot og solidt bygningsværk, der vidner

om et godt tilrettelagt projekt.

Symboliserer desuden kontinuitet i

tilbuddet til borgerne – de kan nå sikkert

hele vejen fra A til B. Symboliserer

holdbarhed og fremadrettethed.

Esbjerg Kommune:

lyset symboliserer, at deltagerne

motiveres til at vælge disse muligheder,

men samtidig at de har fået mulighed

for at vælge til (lyset) eller fra (mørket).

Et projekt med mange muligheder.

Esbjerg Kommune:

løven symboliserer fysioterapeuternes

styrke, mod og vedholdenhed.

Stol på idræt 2005-2008

9 Evaluering af ”Stol på idræt” konceptet

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 65 af 128

9 Evaluering af ”Stol på idræt” konceptet

Der har været afholdt tre fællesmøder, hvor alle fire kommuner har deltaget. Et opstartsmøde

den 14/12 2005, et midtvejsmøde den 1/9 2006 og et evalueringsmøde den 11/12 2007.

På såvel midtvejsmødet som på evalueringsmødet fremkom der kommentarer og forslag til

justeringer af projektets intensive træningsperiode.

Inklusionskriterier

• Det er opfattelsen, at de fysisk svageste deltagere i mange tilfælde har krævet enorme

ressourcer i forløbet, mens flere kun har fået et mindre udbytte.

• Det er svært at håndtere de mentalt svage borgere i projektet, bl.a. fordi de ikke magter

selvtræning og logbogsførelse.

• Aldersgrænsen på 75 + år kunne godt nedsættes eller ophæves, da mange lidt yngre også

ville have stor gavn af tilbuddet.

Rekruttering af projektdeltagere

• Det har været godt at rekruttere via de forebyggende medarbejdere og fysioterapeuterne.

PR i aviser og via opslag er fint som supplement, men kan ikke stå alene, da især de svageste

ældre så ikke vil melde sig, da de kræver at man overtaler og motiverer dem.

• Det var ønskeligt, at de praktiserende læger var mere aktive og involverede i rekrutteringen

ved at opfordre relevante borgere til at deltage i projektet.

Test og spørgeskemaer.

• Spørgeskemaerne var meget lange og til tider svære at få svar på fra deltagerne. Nogle

oplevede irritation over dem. Ikke alle spørgsmål ramte lige ind i målgruppen, men de er

medtaget for at kunne sammenligne svarene med andre undersøgelser.

• Testene fra Senior Fitness Testen var rigtig gode og deltagerne nød at blive testet. De

gjorde alt hvad de kunne for at yde deres bedste!

• Balancetestene var for lette for mange af deltagerne.

Træningsprogram

• Øvelserne i programmet blev af nogle deltagere opfattet som ensformige, mens andre nød

godt af gentagelsens glæde.

• Balanceøvelse 1: det er kun deltagere, der mærker en effekt (svimmelhed eller svært ved

at stå stille) af at nikke/ryste på hovedet, der skal udføre disse øvelser – husk de skal udføres

ret hurtigt! Erstat evt. øvelsen med en ekstra øvelse fra gruppe 2 eller 3, så der stadig

laves 3 balanceøvelser.

• Deltagerne skal opfordres til at udføre ankelvip på ét ben, så vi undgår at de aflaster den

svage side.


Stol på idræt 2005-2008

9 Evaluering af ”Stol på idræt” konceptet

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 66 af 128

Motivations fif

Motivation af deltagerne er helt klart meget afgørende for hvordan og om træningen gennemføres.

Det er af største betydning, at terapeuterne selv føler, at træningen er ”rigtig og

vigtig” og at de tror på, at deltagerne vil have gavn af den. Alle kneb må bruges, når det

gælder om at motivere projektdeltagerne til at yde deres bedste; opmuntring, peptalk, positiv

provokation, kropssprog, stemmeføring mv. Det er et meget individuelt område, og hver

terapeut må selv vælge deres virkemidler, men af konkrete forslag kom der følgende frem:

• Lav en aftale om, at deltageren ikke må sige ”det kan jeg ikke,” før øvelsen er afprøvet.

• Sæt små let opnåelige mål for deltageren.

• Hvis projektdeltageren reagerer negativt på mængden af træning, så nedsæt denne til fx

en cirkel og evt. to omgange af favoritøvelsen i starten.

Overgang fra træning med terapeut til frivilligt regi.

Deltagerne har været indstillet på at skulle fortsætte på hold eller med motionsven, fordi terapeuten

har kunnet forberede dem på dette skift over en lang periode. Det faktum, at mange

deltagere har opnået store fremskridt og funktionsforbedringer i de første 16 uger, har naturligvis

også animeret dem til gerne at ville fortsætte træningen.

• Der har været større efterspørgsel på motionsvenner, end der var frivillige til, så nogle deltagere

har af denne grund valgt, at fortsætte træningen selv derhjemme, hvilket er ærgerligt.

• Det er vigtigt, at der er så mange forskelligartede motionstilbud som muligt – fx må der

gerne være særlige hold for mænd.

• Også niveauet på holdene er afgørende. Fx var der i Esbjerg et hold, hvor deltagerne var

ret friske og de der så kom til fra interventionsgruppen, følte ikke de kunne være med.

Afstanden og transportmulighederne fra hjemmet til holdet betyder rigtig meget for, om

deltagerne kan komme derhen.

Samarbejdet mellem frivillige og ansatte fortsætter

I alle fire kommuner er der fortsat kontakt mellem det kommunale led og de frivillige. Det

er en af de helt store styrker ved projektet, at der er blevet skabt en god solid base for samarbejde

på tværs, og det blev fremhævet på evalueringsmøderne af alle fire kommuner. Projektet

har simpelthen synliggjort for begge parter, at det er realistisk og meget givtigt at lave

denne kobling.

9.1 Transport til og fra træning – en stærk faktor

Transport til og fra træning har været og er fortsat, den store udfordring for projektdeltagere

ved overgangen fra træning i hjemmet til holdtræning, men også for alle andre borgere, der

ønsker at deltage i stolemotion. Det er uomtvisteligt en meget stor hurdle for deltagerne både

fysisk men i mange tilfælde også mentalt. Der er ingen tvivl om, at en af de væsentligste

årsager til fravalg af holdtræning i projektgruppen skyldes netop manglende transportmuligheder.

Desværre er det typisk de fysisk svageste af denne ældregruppe, som ikke har

mulighed for at komme frem med offentlige busser, der ender med at vælge tilbuddet fra

– desværre, fordi de udgør en del af kernen i målgruppen og desuden er det dem, for hvem

Stol på idræt 2005-2008

9 Evaluering af ”Stol på idræt” konceptet

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 67 af 128

konsekvenserne af inaktivitet er størst. Mulighed for transport til træningsstedet for mindre

mobile ældre er vist at have betydning i en række studier. 19

I de fire kommuner har der været benyttet forskellige ordninger og taget forskellige initiativer.

I Vejle er der blevet benyttet en særaftale om gratis kørsel til træning, som dog desværre

er tidsbegrænset og efter strukturreformen går en meget usikker fremtid i møde. Aftalen er

lavet mellem kommunens visitationsafdeling og Idræt i Dagtimerne og betyder, at borgere

der i øvrigt kan opfylde kravene til visiteret kørsel, må benytte denne ordning til stolemotion

også – altså en udvidelse af brugen. Denne ordning benyttes af flere personer på to af

holdene, som ellers ikke ville kunne komme frem til træning. Ordningen gælder imidlertid

ikke de øvrige foreninger i byen, hvor deltagerne selv må finde en løsning. Her kommer kun

deltagere fra det helt nære lokalområde, eller deltagere, som er friske nok til at tage bussen,

gå eller på anden vis selv komme til træning.

I Fredericia er det lykkedes at få en gratis introduktions kørsel op at stå, fordi der fandtes en

tidsbegrænset pulje til initiativer på ældreidrætsområdet. Derfor har alle deltagere haft mulighed

for at blive kørt til og fra træning to gange, hvilket en del har benyttet sig af. Initiativet

er taget ud fra en antagelse om, at vi på den måde kunne fjerne en vigtig barriere, nemlig

usikkerheden overfor det ukendte. Det kan være lettere at overskue at finde en løsning på

transporten, når borgeren har mødt holdet og deltaget i træningen. Måske kan én fra holdet

eller instruktørteamet være behjælpelig, der kan være en nabo at dele en taxa med, eller

også vælger borgeren at benytte sin visiterede kørselsordning til motion frem for til noget

andet. På et enkelt hold har instruktøren taget initiativ til at lave en fælles taxaordning for en

gruppe af deltagerne, hvor de selv betaler ca. halvdelen og holdets fælleskasse giver resten

(via tilskud fra foreningen og kommunens opstartshjælp). Dette er naturligvis kun muligt, så

længe der er penge i kassen.

Taulov-Skærbæk området i Fredericia er et landdistrikt og her findes en særlig pulje til kørsel

af borgere til sociale aktiviteter. Denne ordning bliver benyttet af en hel del deltagere fra de

tre hold i området og er helt altafgørende for deres deltagelse i motionen.

I Esbjerg og Horsens findes ingen særlige transportordninger, så det er op til deltagerne

selv, hvilket betyder, at holdenes deltagerskare bliver meget begrænset geografisk set.

I Horsens skulle en holddeltager flytte ind til byen og hun kom grædefærdig til træning og

meddelte, at hun ikke kunne deltage på holdet længere, fordi hun ikke kunne tage bussen

selv. Til næste træning mødte hun imidlertid glædesstrålende frem med kontingentpenge i

hånden og fortalte, at hendes søn havde sagt, at han nok skulle sørge for, at hun kom frem-

19 Ory MG, Lipman PD, Karlen PL, Gerety MB, Stevens VJ, Singh MA et al. Recruitment of older participants

in frailty/injury prevention studies. Prev Sci 2002; 3(1):1-22.

Pahor M, Blair SN, Espeland M, Fielding R, Gill TM, Guralnik JM, Hadley EC, King AC, Kritchevsky SB,

Maraldi C, Miller ME, Newman AB, Rejeski WJ, Romashkan S, Studenski S. Effects of a physical activity

intervention on measures of physical performance: results of the lifestyle interventions and independence for

Elders Pilot (LIFE-P) study. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2006;61:1157-65.


Stol på idræt 2005-2008

9 Evaluering af ”Stol på idræt” konceptet Stol på idræt 2005-2008

10 Samarbejdet med frivillige ildsjæle

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 68 af 128

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 69 af 128

over, for den gode motion og samværet skulle hun i hvert fald ikke gå glip af!

I alle tilfælde gælder det, at hvis træningen foregår i fælleslokaler i boligblokke eller områder

med ældreboliger, så kommer selv de fysisk svageste gerne til træning. Men hvor beboerne

bor mere spredt i fx parcelhusområder, så er det næsten umuligt for den svageste del af

målgruppen at komme frem ved egen hjælp.

I Fredericia har arbejdsgruppen undersøgt en række muligheder for at finde gode løsninger i

såvel civilt som offentligt regi; private chauffører til at køre egen bil, foreningsejet bil eller

bus, samt kommunalejet bus. Ingen af løsningerne var brugbare, bl.a. fordi der ikke meldte

sig nogen frivillige chauffører! Det har åbenbart ingen interesse at binde sig til at være

chauffør på faste ugedage, hvilket måske er forståeligt nok, da lønnen i at være frivillig som

regel ligger i at lave noget sammen – fx motion. Desuden krævede de tre af løsningerne, at

der blev oprettet en bus- eller bilejerforening, som kan leje køretøjet ud til flere forskellige

personer, hvilket er en noget kompleks og tænkt størrelse. Endelig blev det undersøgt, om

lokalcentrenes minibusser måtte bruges til formålet, men dette forsøg faldt for begrænsninger

i busloven for kommunale institutioner!(21)

Samlet set har det således ikke været muligt at pege på andre brugbare løsninger end kommunalt

finansieret kørsel til træning, for at sikre, at vi får den svageste del af målgruppen

med. Hvor denne løsning er mulig, er der til gengæld stor tilfredshed og mange meget svage

deltagere, som har umådelig stor gavn af træningen. Med resultaterne i nærværende rapport,

vil det forhåbentlig ikke være svært at få øje på de samfundsøkonomiske gevinster, der er

ved at sikre målgruppens deltagelse i motion.

10 Samarbejdet med frivillige ildsjæle

”De frivillige, der træner os, er utroligt dygtige og tålmodige. De har hjulpet mig til at vide,

hvad jeg kan overkomme. Tænk at de gider have med os gamle at gøre. Jeg er så taknemmelig.”

(Sylva Taul, 88-årig projektdeltager fra Fredericia)

Det er ikke uden grund, at frivillige ofte kaldes ildsjæle! Sikke mange ressourcer og sikke

meget positiv energi, der kan genereres, når man samarbejder med frivillige ildsjæle. Desuden

har gruppen af ældre frivillige en meget stor livserfaring og ser derfor ofte livets udfordringer

i et større perspektiv, som gør, at det er meget livsbekræftende, at arbejde sammen

med dem.

Overordnet set har samarbejdet bestået af følgende;

• En helt konkret opgave har været at få sammensat nogle hensigtsmæssige grupper, der

både tager hensyn til geografi, instruktørernes kompetencer og ønsker (ugedag og tid)

samt indbyrdes kemi.

• En anden opgave har været, at støtte nogle af instruktørerne i troen på egne evner og at

opgaven de har sagt ja til, er overkommelig.

• En af de vigtigste opgaver har helt klart været, at fungere som en livline i hele uddannelsesforløbet

og etableringsfasen, så de frivillige hele tiden har følt en tilstrækkelig opbakning

og støtte.

De over hundrede frivillige instruktører i projektet har meldt sig med et ønske om at gøre

en forskel for deres medborgere. De er hver især kommet med meget forskellige faglige

såvel som menneskelige baggrunde og deres kvalifikationer som motionsinstruktører har

også været forskellige. Dog har størstedelen selv dyrket/dyrker motion og kender derfor til

følelsen af at bevæge og bevare kroppens funktioner, hvilket er en stor fordel som instruktør

og motivator.

Processen for samarbejdet har i hovedtræk fulgt nedenstående model;

• I startfasen har der været afholdt fælles møder i kommunerne, hvor alle lokale instruktører

var samlet og vi tog hul på grupperingen. Møderne blev i første omgang afholdt i sammenhæng

med kurserne, men nogle steder krævede det mere tid og flere separate møder.

• Efterfølgende er der blevet holdt det nødvendige antal møder med hver enkelt gruppe omkring

lokaler, udarbejdelse af folder, behov for rekvisitter, kobling til forening og intern

opgavefordeling.

• Der er blevet fulgt op via mail og telefon på opstarten på træningen og der har været behov

for konsulenthjælp til den første træning nogle få steder.

• Nogle enkelte steder har der været behov for ekstra hjælp til at flytte hold til andre lokaler,

nedlægge/sammenkøre hold pga. for få deltagere og flere steder har der været behov for

særlige tiltag for at rekruttere flere deltagere.


Stol på idræt 2005-2008

10 Samarbejdet med frivillige ildsjæle

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 70 af 128





Efter at træningen har været i gang et stykke tid, har konsulenten deltaget i en træning

og har efterfølgende holdt møde med gruppen af instruktører for at evaluere og rådgive.

Det har fungeret godt, at de frivillige selv er startet op og så bagefter har fået feedback og

forslag til justeringer.

Holdene er blevet besøgt efter behov, hvis de har ønsket det.

Motionsvennerne har selv stået for opstarten i samarbejde med fysioterapeuterne og konsulenten

har fulgt op på telefon og mail samt på gruppemøderne.

Halv- eller helårlige opsamlinger med hele gruppen i kommunen med fokus på erfaringsudveksling.

10.1 Netværk og erfaringsudveksling

For at skabe et stærkt og givtigt netværk er alle frivillige blevet indbudt 1-2 gange årligt til

erfaringsudveksling med konsulenten. Disse møder har der været stor tilslutning til og det er

tydeligt, at instruktørerne har stor gavn af dette netværk til såvel faglig sparring som social

opbakning. Der er med andre ord skabt basis for, at instruktørerne fremover selv fortsat kan

opretholde kontakten til hinanden.

I Fredericia har Kultur- og Fritidsforvaltningen valgt fremover at være involveret i disse

netværk som en slags tovholder og initiativtager til de årlige samlinger, hvilket vidner om en

solid kommunal opbakning til projektet.

Som afslutning på projektforløbet er der gennemført en opsamlingsrunde, hvor alle hold er

blevet besøgt og den udvikling, som mange af de frivillige har gennemgået er stor. Fra at

være usikre på, hvordan de kunne udføre opgaven, til at blive selvsikre undervisere, der tager

initiativ til sommerudflugter og julekomsammen og i det hele taget har fuldstændig styr på

både træningen og alle deltagerne. De frivillige mærker ganske enkelt, at der er behov for

deres indsats og at de gør en forskel – det gør dem nærmest positivt afhængige af at være

frivillige!

Træning i sommerperioden

Dette afspejles meget godt i deres indsats når det gælder ferier og aflysning af træning. Der

er stort set aldrig nogen, der aflyser træningen. Sommerferien bliver i de fleste tilfælde kogt

ned til et minimum, så der fx kun holdes få ugers træningspause. Her er der naturligvis lidt

spredning, som også afhænger af den forening, som holdet er medlem af. Der er registreret

lige fra ingen sommerferie til 3 måneders pause, som dog er et særsyn. De fleste holder 2-4

ugers ferie, hvilket er rigtig flot sammenlignet med andre motionshold i foreningsregi, der

typisk har pause fra april/maj til august/september.

Som tak for indsatsen til alle de frivillige ildsjæle samt for godt samarbejde med kommunerne,

er der blevet afviklet et Motionsvennetræf i hver kommune som afrunding af projektet. Her er

alle deltagere fra hold og motionsvenner blevet inviteret, ligesom arrangementerne har været

åbne for alle borgere, der på den måde fik lejlighed til at prøve stolemotion. De frivillige mødte

som altid talstærkt op og fik en festlig oplevelse i nogle aktive timer. Der var overvældende

Stol på idræt 2005-2008

10 Samarbejdet med frivillige ildsjæle

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 71 af 128

stor interesse for arrangementerne og således var der 119 deltagere i Fredericia, 81 i Horsens

og 150 i Esbjerg (i Vejle afvikles træffet i foråret 2009, hvorfor der ikke er tal herfra).

Tidskrævende men givende

Samlet set kan samarbejdet med de frivillige kort beskrives som tidskrævende men givende.

Det er afgørende for succes, at der er afsat tilstrækkelig med tid og ressourcer til at varetage

omsorgen og støtten til gruppen af frivillige, hvilket naturligvis er mest krævende i starten

af forløbet. På sigt skal kontakten og støtten vedligeholdes, hvilket naturligvis er mindre

krævende og i øvrigt overvejende varetages af foreningen.


Stol på idræt 2005-2008

11 Konklusion

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 72 af 128

11 Konklusion

Med over 100 nye frivillige instruktører, godt 20 nyetablerede stolemotionshold, 10 frivillige

motionsvenner, 12 gennemførte kurser med 225 kursister og hertil nyudviklet kursusmateriale,

er projektets succes til at få øje på! Læg dertil de godt 450 ældre borgere (428

fra hold og motionsven, samt de projektdeltagere, der kun selvtræner eller er faldet fra undervejs),

som både træningsmæssigt og generelt har fået et løft, der gør at livskvaliteten er

påvirket positivt. Livskvalitet er en svær størrelse at måle på, men bedre humør, lettere ved

fysisk at klare opgaver, udvidelse af socialt netværk, mere overskud og mod på livet, er tæt

forbundet med livskvalitet for de fleste. Og det er netop de store gevinster ved træningen og

det tilknyttede sociale samvær, som deltagerne fremhæver. Det samme gælder i øvrigt også

for de frivillige instruktører, som oplever at være til gavn og at de kan gøre en forskel.

11.1 Positive resultater

Projektets kvalitative resultater har vist, at konceptet i projekt ”Stol på idræt” virker efter

hensigten. Der er således en signifikant forbedring på alle de fysiske testparametre allerede

efter 8 ugers superviseret træning.

Succeskriteriet efter 16 ugers træning var, at forbedre deltagernes fysiske funktionsevne,

herunder gangfunktion, således at de så vidt muligt løftes et stykke over kriterieværdien i

Senior Fitness Test.

Det er lykkedes at forbedre deltagernes fysiske funktionsniveau signifikant i løbet af de 16

ugers træning. Følgende fremgange i gennemsnitsresultater er opnået blandt deltagere, der

kunne udføre standardtestene:

16 % på balance

16 % i 2.45 Up & Go

50 % i 30s-STS

34 % i 30s-Armfleksion

29 % i 2 min. knæløft

De opnåede gennemsnitsresultater ligger over kriterieværdien for 30s-STS og 30s-Armfleksion,

mens resultaterne i 2,45 Up & Go og 2-min. knæløft fortsat ligger under kriterieværdierne.

Gennemsnitsresultatet hos deltagerne, der udførte den modificerede 2 min. knæløfttest steg

med 35%. Hos deltagere, der udførte de modificerede test i 2.45 Up & Go og 30s-STS, blev

der ikke målt nogen fremgang.

Konklusionen er således, at den 16 ugers superviserede træning skaber en flot fremgang i

form af forbedret fysisk funktionsevne hos dem, der kunne gennemføre standard 30s-STS

og standard 2,45m Up & Go. Hos disse deltagere lykkedes det, at løfte ca. 3/4 af gruppen et

stykke over kriterieværdien i forhold til 30s-STS og Armfleksion testen, og 1/4 henholdsvis

Stol på idræt 2005-2008

11 Konklusion

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 73 af 128

1/3 af gruppen i forhold til 2.45 Up & Go testen og 2 min. knæløft testen.

Succeskriteriet efter 32 uger var, at de deltagere, der fortsat følger træningsprogrammet,

fastholder det opnåede fysiske funktionsniveau efter 16 ugers træning under hensyntagen til

evt. helbredsmæssige forhold.

Der er ingen signifikant nedgang i testresultaterne fra uge 16 til uge 32 og 52, med undtagelse

af 30s-STS, hvor resultaterne er lavere efter 52 uger.

Succeskriteriet efter 52 uger var, at de deltagere der har gennemført hele træningsperioden,

har fastholdt eller øget deres fysiske funktionsniveau i forhold til udgangspunktet før træningsstart.

På alle testparametre klarede deltagerne sig bedre efter 52 uger end ved projektstart. Det

samme gør sig gældende hos den lille gruppe, der blev testet efter 1½ år. Her var deltagerne

signifikant stærkere i både arme og ben, ligesom de er signifikant hurtigere i 2.45m Up & Go

testen. De deltagere der gennemførte den modificerede 2 min. knæløfttest, var også signifikant

bedre efter 1½ år. Målgruppen og gennemsnitsalderen (82 år) taget i betragtning, er det

et meget flot resultat, at kunne fastholde det opnåede fysiske funktionsniveau over så lang en

periode. Derudover var en tendens til færre fald i projektåret i forhold til året før deltagelse

i projektet.

Gennemsnitsresultaterne er numerisk bedre hos de deltagere, der fortsætter med at træne på

hold eller med en motionsven efter uge 16, end hos de deltagere, der ikke fortsætter med

organiseret motion. Dette er i tråd med udsagn fra projektdeltagere, der fortæller, at det er

svært at få gjort øvelserne, når det ikke er superviseret. Desværre er træningsdagbøgerne for

mangelfuldt udfyldt, til at vi kan konkludere noget mere præcist om sammenhængen mellem

træningsindsats og træningsresultater.

Selvrapporteringerne viser desuden, at projektdeltagerne føler sig mere friske til at gennemføre

det de har lyst til efter både 32 og 52 uger efter projektstart, ligesom de selv oplever, at

have fået bedre balance og er mindre bekymrede for at falde. Deltagerne rapporterer også om

et signifikant højere fysisk aktivitetsniveau ved 32 og 52 ugers undersøgelserne.

11.2 Der er skabt gode motionsvaner

Projektet har ændret på mange af projektdeltagernes motionsvaner. Før deltagelse i projektet

var der kun 4 personer, der deltog i organiseret træning, og 2 personer der lavede gymnastikøvelser

derhjemme. Efter 52 uger er dette billede ændret, så der nu er 46 personer, der

deltager i organiseret træning – og hele 52 personer, der laver øvelser selv derhjemme! Der

er virkelig skabt gode motionsvaner og det er en meget stor gevinst ved projektet.


Stol på idræt 2005-2008

11 Konklusion

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 74 af 128

Et yderligere mål efter 52 uger var, at mindst 50 % af deltagerne skulle have gennemført hele

træningsperioden.

Der er opsamlet data på 123 personer ved start og 82 deltagere efter 52 uger. Af de 82

personer angiver kun 9, at de ikke motionerer længere. 63 personer følger stadig træningsprogrammet

enten via selvtræning og/eller holdtræning og træning med motionsven. Det er

således over halvdelen af deltagerne, der har gennemført hele træningsperioden.

Ydermere viser selvrapporteringerne, at deltagerne øger såvel deres tidsforbrug på motion

som det antal gange de motionerer per uge fra uge 32 til uge 52. Det tyder på, at projektdeltagelsen

har sat gang i en positiv spiral; deltagerne er blevet bevidstgjort om deres eget potentiale

og mulighed for at yde en aktiv indsats, for at vedligeholde deres fysiske funktionsevne.

Dette bekræftes af de kvalitative interview, der beskriver hvorledes deltagernes motivation

for fysisk aktivitet i starten primært bestod af ønsket om fysiske forbedringer. Efter at have

deltaget i projektet er de udover de fysiske fremgange, blevet tilført en styrket tro på egne

evner samt positive sociale og mentale oplevelser forbundet med motionsaktivitet, der gør,

at deres adfærdsændring er langt mere holdbar.

11.3 Samarbejde gør projektet stærkt

Samarbejdet mellem de frivillige, de ansatte i kommunerne og DAI har været yderst givende.

Det har givet øget indsigt i og forståelse for hinandens arbejdsområder, med deraf

følgende fokus på mulige fællesopgaver. I dette samarbejde har DAI´s mangeårige erfaring

med senioridræt, projektarbejde, etablering af motionstilbud, uddannelse af frivillige mv.,

netop været den sammenhængskraft, der billedlig talt kunne bygge bro mellem de to verdener,

hvis kulturer er vidt forskellige. Når først samarbejdet er kommet godt i gang og der er

blevet grundlagt nye vaner og skabt en fælles forståelse for hinanden styrker og svagheder,

så kan det fortsætte uden DAI´s tilstedeværelse.

Imidlertid har samarbejdet også bekræftet, at kommunikation kan være vanskelig i større

systemer, især når organisationen er stor og decentraliseret som fx i Vejle. Det altafgørende

for succes er en bred opbakning fra alle niveauer (fra politikere, over ledere, til de udførende

i arbejdsgruppen og de trænende terapeuter), således at der er skabt en fælles forståelse for

prioritering af opgaver, samt en fælles forventning om udbyttet heraf. Denne opbakning kan

være meget svær at opnå i decentrale systemer, hvor det stiller umådeligt store krav til kommunikation

og information.

Det har vist sig, at fordelene er større end omkostningerne ved at samarbejde og at de frivillige

også i denne sammenhæng har deres berettigelse og kan tilføre et væsentligt aspekt

til samarbejdet. Netop koblingen mellem genoptræning i kommunen og vedligeholdende

træning i frivilligt regi, samt muligheden for at henvise borgere direkte til frivillige motionstilbud,

fremhæves i alle fire projektkommuner som en stor gevinst ved projektsamarbejdet.

Og det er da også denne del af samarbejdet, som uden tvivl føres videre fremadrettet, fordi

det simpelthen er til glæde og gavn for såvel borgeren, det ansatte personale som for de frivillige

ildsjæle.

Stol på idræt 2005-2008

11 Konklusion

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 75 af 128

Intern sparring og tæt samarbejde er afgørende for succes

Vigtigheden af tæt samarbejde og sparring med kollegaer samt opbakning fra ledere og

fokus på/prioritering af træningen er vigtig for konceptets succesrate. Det viser det store

frafald på 56 % i Vejle Kommune, mod 18-31 % i de øvrige kommuner tydeligt. En frafaldprocent

på 30 er forventelig og stemmer overens med andre studier af tilsvarende målgruppe.

Vejle Kommune har som den eneste af de fire projektkommuner ikke haft en samlet enhed

omkring terapeuterne i projektet og projektet har ikke haft samme prioritering og ejerskab/

opbakning fra diverse ledere og nøglepersoner ude på centrene. Især ses forskellen tydeligt

i frafaldet efter de første 16 uger, hvor koblingen til det frivillige regi ikke har fungeret så

effektivt som i de øvrige kommuner. Der er ganske enkelt for stor risiko for, at træningen

og testningen drukner i andre vigtige opgaver, hvis ikke der er en vis støtte og opbakning

samt enighed om prioriteringen af træningen blandt vigtige personer omkring de trænende

terapeuter.

11.4 Succeskriterier er opfyldt

Projektet har opfyldt de opstillede succeskriterier og målsætninger. Der er udviklet og afprøvet

et træningskoncept, der virker hensigtsmæssigt på målgruppen af fysisk svage ældre, som scorer

mellem 1-8 i 30s-STS. Samtidig viser projektet, at det både betaler sig og er en win-to-win

model, at samarbejde på tværs af det kommunale system og den frivillige idrætsverden.

Projekt ”Stolemotion og Motionsvenner” dokumenterede, at det var muligt, ved deltagelse

på motionshold med frivillige instruktører, at vedligeholde funktionsevnen over 24 uger hos

ældre med funktionsproblemer. Konklusionen var dog også, at det ville være optimalt, hvis

man kunne løfte de ældres funktionsniveau gennem en indledende mere intensiv træningsperiode

forestået af specialister i træning, og derefter vedligeholde niveauet ved motion i

ældreidræts regi. Dette er lykkedes i projekt ”Stol på idræt”.


Stol på idræt 2005-2008

12 perspektivering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 76 af 128

12 Perspektivering

Projektet viser, at det giver god mening at satse på forebyggelse via en intensiv træningsperiode,

før borgeren når en vis nedre grænse i forhold til fysisk funktionsevne. Denne ekstra

indsats har vist sig at have stor betydning for deltagernes fysiske såvel som sociale og

mentale velbefindende op til 52 uger og 1½ år efter træningsstart. Det kan betragtes som en

kick-start, der gør borgeren i stand til og motiveret for at holde sig selv i gang. Netop motivationen

er vigtigt og i den sammenhæng er det helt afgørende, at personer omkring deltagerne

bakker træningen op. Som det fremgår af de kvalitative interview, så er omgivelserne helt

essentielle for, at de ældre vælger overhovedet at deltage i projektet. Projektet viser også, at

den vedligeholdende træning som borgeren får enten på et stolemotionshold, med en motionsven

eller via selvtræning er vigtig for at opretholde det fysiske niveau. Med undtagelse

af styrken i benene (målt i 30s-STS), kan denne frivillige træning fastholde det opnåede fysiske

funktionsniveau. Årsagen til, at det ikke lykkes at fastholde den opnåede muskelstyrke

i benene, kan være at træningen i det frivillige regi ikke er belastende nok for de involverede

muskler, i kombination med, at det kræver flere ugentlige træninger (mindst 2) at vedligeholde

sin muskelstyrke. I den sammenhæng er deltagerne måske bedre til at belaste deres

arme flere gange om ugen, mens baller og lårmuskler lettere ”går fri” i hverdagen.

12.1 Træningskonceptet

Resultaterne viser desuden, at en gruppe af projektdeltagerne ikke opnår samme udbytte af

træningen, som den øvrige del af målgruppen. Det drejer sig om de deltagere, som ikke kan

rejse sig fra en stol uden at støtte med armene – eller ligger meget tæt på grænsen til dette.

Telefoninterview med deltagere, der har valgt at takke nej til organiseret træning efter de

første 16 ugers forløb, viser at halvdelen har været udsat for sygdom og/eller forringelse af

deres fysiske funktionsevne i en sådan grad, at de ikke længere kan udføre øvelserne i programmet.

Denne gruppe var fra starten fysisk svag med lille reservekapacitet. Det betyder

at selv mindre nedgange i fysisk kapacitet i forbindelse med sygdom eller skader, kan få

afgørende betydning for, om den ældre orker/er i stand til at fortsætte med at træne.

Stol på idræt 2005-2008

12 perspektivering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 77 af 128

Højt funktionsniveau

Alder

Sygdom

Start på fysisk aktivitet

Funktionsbegrænsninger

Funktionsevnetab

Livslangt

fysisk aktiv

Figur 19. En hypotetisk model over virkningen af fysisk aktivitet på fysisk funktion hos ældre

den grønne kurve viser, at livslang fysisk aktivitet kan være medvirkende til, at man højt op i årene

undgår funktionsevnetab. den røde kurve viser den alders- og sygdomsrelaterede nedgang i funktionsevne.

de stiplede blå linjer viser, hvordan en adfærdsændring i form af mere fysisk aktivitet kan

influere på, hvornår tidspunktet for funktionsevnetab indtræder. Som det fremgår, er der fordele ved

at blive fysisk aktiv hos ældre med funktionsevnetab, men fordelene er langt større hos ældre med

et højt funktionsniveau og ældre med begyndende funktionsbegrænsninger (38).

Som figur 19 antyder, er der potentielt større gevinst ved at ændre livsstil i retning af mere

fysisk aktivitet hos ældre, der endnu ikke har oplevet et funktionsevnetab. Set i dette lys vil det

derfor være hensigtsmæssigt, at tilbyde ”Stol på idræt” konceptet til borgere, der kan rejse sig

fra en stol uden at bruge hænderne til hjælp mellem 1 og 8 gange i løbet af 30 sekunder. Men

ældre med et højere funktionsniveau kan også have glæde af at træne efter samme koncept.

12.2 16 ugers superviseret træning

Det har som forventet vist sig, at der var store træningsfremgange i løbet af de første 8

uger med tre ugentlige superviserede træningspas. De efterfølgende 8 ugers træning med

to ugentlige superviserede træningspas, samt én gang selvtræning, har også vist sig at være

godt givet ud, idet tilvænningen til selvtræning har virket efter hensigten for en stor dels

vedkommende. Det har desuden givet en stor tryghed for deltagerne, at det har været kompetente

personer (fysioterapeuter), der har forestået træningen i de 16 uger og det vurderes i

de kvalitative interview, at perioden har været afgørende i forhold til, at deltagerne oplever

og forstår nødvendigheden af fysisk aktivitet.

Det faktum, at de 16 ugers intensiv træning er foregået i hjemmet har haft stor betydning for

projektets succesrate. Flere deltagere har tilkendegivet, at netop dette faktum har gjort, at de

turde eller ville takke ja til tilbuddet. De træningsmæssige gevinster er også til at få øje på; det


Stol på idræt 2005-2008

12 perspektivering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 78 af 128

individuelle fokus er en stor kvalitet i styrke- og balancetræning, og det er også en stor fordel

at selvtræningsprogrammet er gennemført i eget hjem, så deltagerne kan kopiere dem direkte.

Det er klart opfattelsen, at de indlagte test er af stor gevinst for deltagernes motivation, fordi

de dels kan opstille mål herudfra, dels fordi det giver et større incitament til at yde det optimale

i træningen og i testsituationen: ”Man gør lidt mere ud af det, når man bliver testet ind

imellem”. Det er helt klart med til at styrke deltagernes tro på egne evner.

Det kan diskuteres hvor intensiv og hvor lang en superviseret træningsperiode skal være. I dette

studie blev træning 3 x ugl. i 8 uger og 2 x ugl. i de følgende 8 uger valgt ud fra en erfaring med

at der ofte er afbud. Planlagt træning 3 x ugl. skulle således sikre, at der blev trænet mindst 2 x

ugl. Selv om kvaliteten af dagbøgerne ikke er tilstrækkelig god til at danne baggrund for statistiske

analyser, fremgår det dog, at mange af de ældre rent faktisk har trænet 3 gange ugentlig,

hvilket nogle af de ældre syntes var i overkanten af, hvad de kunne klare. Resultaterne af de

objektive test viser, at de største fremgange sker i løbet af de første 8 uger. Man kunne derfor

fristes til at konkludere, at 8 ugers intensiv træning er tilstrækkelig. Man skal dog ikke underkende,

at træning i starten er forbundet med træningsømhed og for manges vedkommende øget

træthed. Det tager noget tid før den ældre oplever en positiv ændring, ligesom det er mange

nye udfordringer og omvæltninger for et ældre menneske, at skulle forholde sig til; træningsøvelserne,

testsituationer, åbne sit hjem for fysioterapeuten flere gange om ugen, selvtræning,

udfylde træningsdagbog, forholde sig til at skulle ud på et hold (nye instruktører, transport frem

og tilbage, socialt samvær og nye øvelser og aktiviteter) eller at få en motionsven. Det er derfor

ikke utænkeligt, at en kortere periode havde betydet, at færre deltagere havde fortsat med

træning og selvtræning. Erfaringen viser, at træningsprojektdeltagere først efter ca. 3 måneders

træning oplever, at de er blevet afhængige af træningen og ikke ønsker at stoppe.

Det kan således varmt anbefales at benytte samme solide koncept i andre og nye sammenhænge.

Er dette ikke muligt af økonomiske grunde, vil minimum anbefalingen herfra være 3 måneders

træning med 2 superviserede træningspas om ugen, hvilket er vist at give gode resultater

i en række styrketræningsstudier (6).

12.3 Et godt træningsprogram – for de fleste deltagere

Skal man forholde sig mere kritisk til resultaterne, kan man stille spørgsmålstegn ved om

træningsprogrammet i ”Stol på idræt” er velegnet til ældre, der ikke kan rejse sig uden brug

af armene. Programmet har den fordel, at træningen kan udføres hjemme hos borgeren med

brug af enkle og billige træningsredskaber som en stol, et bord, muleposer og håndvægte/

vandflasker. Problemet med programmet kan dog være, at øvelserne er svære at udføre for

ældre med ledsmerter og dårlig balance, hvilket var tilfældet for de fysisk svageste deltagere

i ”Stol på idræt”. Disse ældre ville formentlig have mere gavn af en sundhedsfaglig udredning

og et efterfølgende individualiseret træningsprogram, hvor styrketræning indgår. Denne

styrketræning bør udføres i maskiner, hvor der ikke stilles krav til balance, og hvor bevægeudslag

og belastning kan gradueres i forhold til eventuelle gener, fx smertefulde led.

Stol på idræt 2005-2008

12 perspektivering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 79 af 128

12.4 Træningsdagbøger og selvtræning

Desværre viste det sig, at udfyldelsen af træningsdagbøger var så mangelfuld, at de ikke

kunne bruges i dataanalyserne. Det er et stort og kompliceret arbejde og det magter målgruppen

ganske enkelt ikke. Det er uvist i hvilken grad træningsdagbøgerne har virket som

motivationsfaktor. Det kan nemt tænkes, at have haft stor betydning især i opstartfasen,

hvor deltagerne skulle tilvænnes til træning. Det er klart projektets erfaring, at idéen med en

træningsmappe, hvori programmer, vigtige oplysninger, kontaktpersoner og træningsdagbog

er samlet er en god idé, som deltagerne har været glade for. Mappen er blevet vist frem til

venner og familie med stolthed af flere af deltagerne, som et synligt bevis på, at de dels er

aktive, dels er en del af et netværk og et større projekt.

Det er tydeligvis svært for størstedelen af målgruppen at udføre selvtræning. Ikke nødvendigvis

af fysiske årsager, men fordi det kræver enorm stor selvdisciplin og motivation samt

viljestyrke at gennemføre – uanset alder og funktionsniveau! De kvalitative interview viser

tydeligt, at det netop fremhæves som væsentligt for udførelsen af og fastholdelsen i aktiviteten,

at der er en ”kontrollant” tilstede under træningen, i form af en fysioterapeut, en instruktør

eller en motionsven. Selvtræning er et godt supplement til organiseret eller superviseret

træning, men kan ikke erstatte disse, hvorfor den optimale løsning for målgruppen vil være

2-3 faste træningspas om ugen (på hold, med motionsven, med fysioterapeut eller anden

træner) samt herudover selvtræning.

12.5 Overgang til træning i frivilligt regi og årsager til frafald

Det har vist sig at fungere tilfredsstillende, i det omfang hvor praksis er blevet fulgt, med

besøg på hold sammen med fysioterapeuten, eller med en motionsven i hjemmet sammen

med fysioterapeuten. Flere deltagere har ønsket at få en motionsven, end der var frivillige

motionsvenner til, hvilket antyder, at mange fysisk svage ældre kan motiveres til at træne,

hvis blot de tilbydes en individuel løsning. Det har været af stor betydning, at fysioterapeuten

har haft en lang periode til dels at vinde deltagerens tillid, dels at opnå træningsmæssige

fremgange, samt til at forberede deltageren på skiftet i træningen. Samtidig skal det ikke undervurderes,

at deltagerne fra starten blev informeret om, at det var en samlet træningspakke,

de sagde ja tak til, hvori der netop indgik træning i frivilligt regi.

Ifølge de gennemførte telefoninterview er der tre hyppige årsager til fravalg af træningen med

fysioterapeut, på et stolemotionshold eller med en motionsven. Den primære årsag er pludselig

opstået sygdom eller meget forringet funktionsevne, hvilket gør deltagerne ude af stand til, at

gennemføre øvelserne i programmet. De andre årsager er manglende lyst til at være aktiv sammen

med andre, samt transporten til og fra holdtræningen. Kun i tæt bebyggede områder er det

muligt at oprette motionshold i nærmiljøet (fx i fælleshuse tilknyttet boligforeninger og ældreboliger),

som de fleste ældre selv kan gå hen til. Der vil stadig være en hel del ældre, for hvem

manglende transport er en reel og meget konkret barriere for deltagelse i motion og socialt netværk

med ligesindede. At ændre på transportforholdene kræver politisk velvilje og økonomisk

støtte til den forebyggende indsats, som træning på et stolemotionshold helt klar er.


Stol på idræt 2005-2008

12 perspektivering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 80 af 128

Mændene har ikke samme interesse i det sociale samvær som kvinderne og deres motivation

til træning afhænger i højere grad af fysiske præstationer og forbedringer. Derfor viste de kvalitative

interview også tydeligt, at størstedelen af mændene foretrak træningsperioden med

fysioterapeuten, hvor fokus netop var effekt af træning og individuel udførelse. Det er et faktum,

at flere mænd efterspørger hårdere fysisk træning for at opretholde gejsten end kvinderne

gør. For at imødekomme disse kønsforskelle, vil det være væsentligt at tilbyde mændene

særlige typer af hold træning, med fokus på styrketræning og konkurrenceprægede aktiviteter,

måske forbeholdt mænd. Mandlige instruktører vil evt. også kunne gøre en forskel.

12.6 Økonomiske betragtninger

Det er så godt som umuligt at gøre gevinsterne ved projekt ”Stol på idræt” op i kroner og øre.

Men ser man alene på udgifterne forbundet med den intensive træningsperiode på 16 uger,

så har hver deltager maximalt modtaget 40 gange træning med en fysioterapeut af 45-60

minutter. I gennemsnit har deltagerne gennemført ca. 30 træninger, og med en udgift på 400

kr./time til fysioterapeuten, bliver det en samlet udgift på 9-12.000 kr. per deltager for det 16

ugers intensive træningsforløb.

Til sammenligning koster behandling af en fraktur i hoften eller låret i gennemsnit 51.164 kr.

og en hofte- eller knæoperation koster 70.447 kr. Der regnes i gennemsnit med 10 henholdsvis

6 dages indlæggelse 20 . Derudover kommer en række følgeudgifter fx til øget hjemmepleje

(praktisk hjælp og personlig pleje) og evt. plejehjemsanbringelse. Disse følgeudgifter

kan være betydelige specielt hos ældre efter hoftefraktur.

Den gennemsnitlige udgift for en ”almindelig” plads på et plejecenter er ca. 400-450.000 kr.

per år, betydelig mere, hvis der er tale om en skærmet demensenhed. Hertil kommer den månedlige

boligstøtte, som i nyere byggeri godt kan løbe op i 4-5.000 kr. Udgifterne til hjemmepleje

er meget varierede, alt efter hvilke ydelser og tidspunkter på døgnet og ugen, der er tale

om. Gennemsnitligt for hele døgnet ligger prisen på 350-400 kr. i timen 21 . Visitationsafdelingen

i Fredericia Kommune oplyser, at de har en døgntakst på 1479 kr. på kommunens ældre

plejehjem (de nyere plejecentre har en særlig timepris) Rundt regnet svarer træningsudgifterne

på 9-12.000 kr. til 6-8 dages ophold på et plejecenter, eller til 25-30 timers hjemmepleje.

Som resultaterne i denne rapport viser, betyder den intensive træningsperiode at deltagerne

opnår et signifikant højere funktionsniveau, som oven i købet kan vedligeholdes i op til 1½

år gennem deltagelse i frivillige motion kombineret med selvtræning. Meget tyder således

på, at ”Stol på idræt” konceptet kan nedsætte og/eller udskyde behovet for hjemmepleje og

plejehjemsanbringelse hos ældre mennesker med funktionsbegrænsninger. Om det også kan

reducere antallet af hospitalsindlæggelser vides ikke, men det kan ikke udelukkes. Set i dette

perspektiv må man antage, at det er sundt for vores samfundsøkonomi, at prioritere en forebyggende

indsats i form af et intensivt og superviseret træningsforløb.

20 Tal fra Sundhedsstyrelsen; Planlægning og Behandling; ”Stationære takster 2009”, www.sst.dk

21 Tal oplyst af KL

Stol på idræt 2005-2008

12 perspektivering

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 81 af 128

12.7 Flere gode anbefalinger

Der er generelt på landsplan fortsat et stort behov for at udvikle og etablere motionstilbud

for målgruppen. Dels fordi målgruppen, ligesom friske ældre, ikke er homogen, men har

forskellige behov og ønsker, dels fordi der ikke alle steder findes tilbud, der dækker hele

paletten af senioridræt. Senioridræt spænder lige fra de friske seniorer, nypensionisterne, der

fysisk stadig er på fuld højde med den øvrige voksne befolkning, men som nu har tid til og

ønsker om at motionere i dagtimerne, til beboere på pleje- og aktivitetscentre.

For gruppen af friske seniorer er der ofte mange idrætstilbud, - især for idrætsvante ældre,

som kan fortsætte med deres idrætsgrene. For de ikke idrætsvante kræves det ofte, at tilbuddene

enten er af tværidrætslig karakter, foregår på begynderniveau eller blot er let at gå til

som fx cykling, stavgang eller bowling. Gruppen af seniorer vokser dag for dag, og alene af

den grund, kan der næsten ikke blive for mange motionstilbud.

For gruppen af knap så friske seniorer, er det vigtigt at kunne blive i nærmiljøet, og fastholde

det netværk man har – fx i idrætsforeningen. Det er med andre ord vigtigt, at samfundet ser

den frivillige foreningsverden som en vigtig ressource, når det gælder om at fastholde seniorer

(som alle andre aldersgrupper) i fysisk aktivitet. Optimalt kan foreningen følge med i

hele seniorlivets udvikling, således at der tilbydes motion i hallen for de friske og stolemotion

i mange mindre lokaler: hallens cafeteria, forsamlingshuset, beboerhuse, fælleshuse, lokaler

i boligblokke, aktivitetscentre mv. og private motionsvenner. Så kan deltageren flytte

sig fra det ene tilbud til det næste i takt med aftagende fysiske ressourcer og ændrede behov

(transport spiller som nævnt en væsentlig rolle her). Når vi kobler sundhedspersonalet på

med genoptræningsforløb og sluse-modellen, som koncept ”Stol på idræt” bygger på, så har

vi sluttet ringen. Modellen er simpel og kan vist hurtigt overbevise de fleste om sin berettigelse.

Når den alligevel er svær at få udbredt, så hænger det bla. sammen med nogle forhold,

som er beskrevet herunder.






Øget kommunal (med-)finansiering af transport til træning for de fysisk svagest ældre.

Justering af den kommunale tilskudslov, så det kan betale sig for foreninger, at påtage sig

opgaverne med træning af fysisk svage ældre. Som minimum skal de ikke straffes økonomisk,

ved at blive trukket i tilskud til foreningens børn og unge under 25 år. Optimalt set

burde der afsættes ekstra puljemidler, så ældre over fx 65 år udløser et medlemstilskud,

på samme måde som børn og unge under 25 år gør i dag.

Anvend 30s-STS testen i alle mulige sammenhænge; egen læge, hjemmehjælp, forebyggende

hjemmebesøg, fysio- og ergoterapeuter mfl. Det er en utrolig simpel test, der

tydeligt indikerer om borgeren har behov for en træningsindsats.

Indfør mere motion og træningsteori i uddannelsen af sundhedspersonale generelt (SOSU,

fysioterapeut, ergoterapeut, forebygger, læge, hjemmehjælp mv.) Det er vigtigt at sundhedspersonalet

også prøver motionen på egen krop for at øge fokus på området, samt øge

forståelsen af betydningen af fysisk aktivitet få (samt betydningen af fysisk inaktivitet!).

Afsæt midler i det offentlige til halv- eller helårlige motionskurser som inspiration eller

opfølgning for sundhedspersonale, der varetager træning med og pleje af ældre borgere.


Stol på idræt 2005-2008

referencer

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 82 af 128

Referencer

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

American Geriatrics Society, British Geriatrics Society, American Academy of Orthopaedic Surgeons

Panel on Falls Prevention. Guideline for the prevention of falls in older persons. J Am Geriatr Soc

2001;49:664-72.

Aniansson A, Rundgren A, Sperling L. Evaluation of functional capacity in activities of daily living in

70-year-old men and women. Scand J Rehabil Med 1980;12:145-54.

Appell HJ. Muscular atrophy following immobilisation. A review. Sports Med 1990;10:42-58.

Avlund K. Disability in old age. Longitudinal population-based studies of the disablement process. Doktorafhandling,

Københavns Universitet, 2004.

Bandura, Albert. Self-efficacy – The Exercise of Control. W.H.freeman and Company, US, 2000

Beyer N. Physical training reduces risk factors for disability and falls in elderly women. Ph.D. afhandling.

Københavns Universitet, 2002.

Beyer N, Simonsen L, Bülow J, Lorenzen T, Jensen DV, Larsen L, Rasmussen U, Rennie M, Kjaer M.

Old women with a recent fall history show improved muscle strength and function sustained for six

months after finishing training. Aging Clin Exp Res. 2007;19:300-9.

Beyer N, Puggard L. Fysisk aktivitet og ældre. Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, 2008.

Brot et al. Faldpatienter i den kliniske hverdag – rådgivning fra Sundhedsstyrelsen”. Sundhedsstyrelsens

publikationer 2006.

Christensen U, Støvring N, Schultz-Larsen K et al. Functional ability at age 75: is there an impact of

physical inactivity from middle age to early old age? Scand J Med Sci Sports 2006;16:245-51.

Convertino VA. Cardiovascular consequences of bed rest: effect on maximal oxygen uptake. Med Sci

SPorts Exerc 1997;29:191-6.

Covinsky KE, Justice AC, Rosenthal GE, Palmer RM, Landefeld CS. Measuring prognosis and case mix

in hospitalized elders. The importance of functional status. J Gen Intern Med 1997;12:203-8.

Covinsky KE, Palmer RM, Counsell SR, Pine ZM, Walter LC, Chren MM. Functional status before

hospitalization in acutely ill older adults: validity and clinical importance of retrospective reports. J Am

Geriatr Soc 2000;48:164-9.

Deshpande N, Metter EJ, Bandinelli S, Lauretani F, Windham BG, Ferrucci L. Psychological, physical,

and sensory correlates of fear of falling and consequent activity restriction in the elderly: the InCHIANTI

study. Am J Phys Med Rehabil. 2008 May;87(5):354-62.

Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, Grønbæk M. Sundhed og sygelighed

i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987 (SUSY-2005). København: Statens Institut for Folkesundhed,

2007.

Ferrucci L, Guralnik JM, Buchner D, Kasper J, Lamb SE, Simonsick EM, Corti MC, Bandeen-Roche K,

Fried LP. Departures from linearity in the relationship between measures of muscular strength and physical

performance of the lower extremities: the women’s health and aging study. J Gerontol A Biol Sci Med

Sci 1997;52:M275-85.

Fiatarone MA, Marks EC, Ryan ND, Meredith CN, Lipsitz LA, Evans WJ. High-intensity strength training

in nonagenarians. Effects on skeletal muscle. JAMA 1990;263:3029-34.

Fiatarone MA, O’Neill EF, Ryan ND, Clements KM, Solares GR, Nelson ME, Roberts SB, Kehayias

JJ, Lipsitz LA, Evans WJ. Exercise training and nutritional supplementation for physical frailty in very

elderly people. N Engl J Med 1994;330:1769-75.

Ford, Martin E.: Motivational Humans – Goals, Emotions and Personal Agency Beliefs. SAGE, United

States of America, 1992

Forrest KY, Zmuda JM, Cauley JA. Correlates of decline in lower extremity performance in older women:

A 10-year follow-up study. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2006; 61:1194-200.

Fredericia Kommune, Ældre og Handicap og Kultur & Fritid. ”Partnerskaber om Ældreidræt, Fredericia

Kommune 2006-2007”

Gill TM, Allore H, Guo Z. Restricted activity and functional decline among community-living older

persons. Arch Intern Med. 2003;163:1317-22.

Gill TM, Han L, Allore HG. Predisposing factors and precipitants for bathing disability in older persons.

J Am Geriatr Soc. 2007;55:534-40.

Guralnik JM, Simonsick EM, Ferrucci L et al. A short physical performance battery assessing lower extremity

function: association with self-reported disability and prediction of mortality and nursing home

admission. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 1994;49:M85-94.

Stol på idræt 2005-2008

referencer

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 83 af 128

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

Hardy SE, Gill TM. Factors associated with recovery of independence among newly disabled older persons.

Arch Intern Med 2005;10:165106-12.

Hauer K, Becker C, Lindemann U, Beyer N. Effectiveness of physical training on motor performance

and fall prevention in cognitively impaired older persons: a systematic review. Am J Phys Med Rehabil

2006;85:847-57.

Hirvensalo M, Rantanen T, Heikkinen E. Mobility difficulties and physical activity as predictors of mortality

and loss of independence in the community-living older population. J Am Geriatr Soc 2000;48:493-8.

Janssen I, Heymsfield SB, Ross R. Low relative skeletal muscle mass (sarcopenia) in older persons is associated

with functional impairment and physical disability. J Am Geriatr Soc 2002;50:889-96.

King AC. Interventions to promote physical activity by older adults. J Gerontol A Biol Sci Med Sci

2001;56(Spec No 2):36-46.

Kryger AI. Effects of resistance training on skeletal muscle and function in the oldest old. København:

University of Copenhagen, 1998.

Kryger AI, Andersen JL. Resistance training in the oldest old: consequences for muscle strength, fiber

types, fiber size, and MHC isoforms. Scand J Med Sci Sports 2007;17:422-30.

Latham N, Anderson C, Bennett D, Stretton C. Progressive resistance strength training for physical disability

in older people. Cochrane Database Syst Rev 2003;(2):CD002759.

Lemmer JT, Hurlbut DE, Martel GF, Tracy BL, Ivey FM, Metter EJ, Fozard JL, Fleg JL, Hurley BF. Age

and gender responses to strength training and detraining. Med Sci Sports Exerc 2000;32:1505-12.

Lexell J, Downham DY, Larsson Y, Bruhn E, Morsing B. Heavy-resistance training in older Scandinavian

men and women: short- and long-term effects on arm and leg muscles. Scand J Med Sci Sports

1995;5:329-41.

Lord SR, Murray SM, Chapman K, Munro B, Tiedemann A. Sit-to-stand performance depends on sensation,

speed, balance, and psychological status in addition to strength in older people. J Gerontol A Biol

Sci Med Sci 2002;57: M539-M543.

Nybo H, Gaist D, Jeune B, McGue M, Vaupel JW, Christensen K. Functional status and self-rated health

in 2,262 nonagenarians: the Danish 1905 Cohort. J Am Geriatr Soc. 2001 May;49:601-9.

Nybo H, Petersen HC, Gaist D, Jeune B, Andersen K, McGue M, Vaupel JW, Christensen K. Predictors of

mortality in 2,249 nonagenarians--the Danish 1905-Cohort Survey. J Am Geriatr Soc. 2003;51:1365-73.

Pahor M, Blair SN, Espeland M, Fielding R, Gill TM, Guralnik JM, Hadley EC, King AC, Kritchevsky

SB, Maraldi C, Miller ME, Newman AB, Rejeski WJ, Romashkan S, Studenski S. Effects of a physical

activity intervention on measures of physical performance: Results of the lifestyle interventions and independence

for Elders Pilot (LIFE-P) study. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2006 Nov;61(11):1157-65.

Phillips EM, Schneider JC, Mercer GR. Motivating elders to initiate and maintain ex-ercise. Arch Phys

Med Rehabil 2004;85(7 Suppl 3):S52-7.

Ploutz-Snyder LL, Manini T, Ploutz-Snyder RJ, Wolf DA. Functionally relevant thresholds of quadriceps

femoris strength. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002;57:B144-52.

Rantanen T, Heikkinen E. The Role of Habitual Physical Activity in Preserving Muscle Strength From

Age 80 to 85 Years. JAPA 1998;6: 121-132.

Rejeski WJ, Focht BC. Aging and physical disability: on integrating group and individual counseling

with the promotion of physical activity. Exerc Sport Sci Rev 2002;30:166-70.

Rikli RE, Jones CJ. Senior fitness test. Fysisk formåen hos ældre – manual og referenceværdier. København:

FADL’s Forlag, 2004.

Robertson M, Campbell A, Gardner M, Devlin N. Preventing injuries in older people by preventing falls:

a metaanalysis of individual-level data. J Am Geriatr Soc 2002;50:905-11.

Roubenoff R. Sarcopenia: a major modifiable cause of frailty in the elderly. J Nutr Health Aging

2000;4:140-2.

Saltin B. Fysisk vedligeholdelse hos ældre. Månedsskrift for praktisk lægegerning 1982: 177-201.

Schutzer KA, Graves BS. Barriers and motivations to exercise in older adults. Prev Med 2004;39:1056-

61.

Seynnes O, Fiatarone Singh MA, Hue O, Pras P, Legros P, Bernard PL. Physiological and functional

responses to low-moderate versus high-intensity progressive resistance training in frail elders. J Gerontol

A Biol Sci Med Sci 2004;59:503-9.

Singh MA. Exercise comes of age: rationale and recommendations for a geriatric exercise prescription. J

Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002;57:M262-82.

Skelton DA, Greig CA, Davies JM, Young A. Strength power and related functional ability of healthy

people aged 65-89 years. Age Ageing 1994;23:371-7.


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 1: informationsfolder

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 84 af 128

2




Projektet gennemføres af Dansk Arbejder Idrætsforbund i samarbejde med udvalgte kommuner i 2005-2008


Det skal være sjovt at træne uanset alder, og træningen

skal have et konkret mål. For de fl este giver det mening og

livskvalitet at kunne klare sig selv i hverdagen, men kun

de færreste magter at holde træningen ved lige alene.

Deltagerne tilbydes træning i hjemmet af en fysioterapeut

i 16 uger, hvorefter de optimalt set fortsætter træningen

på et stolemotionshold i den lokale idrætsforening.

Hvor dette ikke kan lade sig gøre, tilbydes træning med

en frivillig motionsven i hjemmet.

Både fysioterapeuter og de frivillige instruktører ud-

Projekt ”Stol på idræt” er et træningstilbud til de ældre,

der har behov for støtte til at komme i gang med træning

for livet, f.eks. efter endt genoptræning eller efter lang

tids inaktivitet.


dannes på DAIʼs instruktørkurser, der giver en solid baggrundsviden

om træning af ældre. Kurserne sætter særlig

fokus på træningens eff ekt og udførelse i forbindelse

med aldersbetingede sygdomme og skavanker, ligesom

der gives masser af inspiration til øvelser og sjove aktiviteter.

FORMÅLET MED PROJEKTET ER TRE-DELT

· At forbedre deltagernes fysiske funktionsevne i løbet af 16 ugers

intensiv træning med uddannede fysioterapeuter i hjemmet.

· Efterfølgende at fastholde funktionsniveauet gennem træning med

frivillige instruktører (på hold eller ved en motionsven), så deltagerne

fortsat kan klare sig selv i eget hjem.

· At motivere deltagerne til øget fysisk aktivitetsniveau og livslang motion.

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 1: informationsfolder

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 85 af 128

4


Projektets målgruppe er hjemmeboende ældre over 75 år,

der selv kan rejse sig fra en stol, men som scorer under

kriterieværdien i to udvalgte test. Træningen vil fokusere

på funktioner som at rejse-sætte sig, holde balancen, al-


Projektet skal afdække såvel personlige som samfundsøkonomiske

gevinster ved træningen. Der indhentes

data om deltagernes udvikling over en periode på et år,

hvilket betyder, at der udføres fysiske test fem gange og

spørgeskemainterviews tre gange per deltager.

EN - TO - TRE GANGE TRÆNING OM UGEN

∙ Uge 1-8 trænes i hjemmet med fysioterapeut tre gange ugentligt

∙ Uge 9-16 trænes i hjemmet med fysioterapeut to gange ugentligt samt

en gang selvtræning

∙ Efter uge 16 trænes én gang ugentligt på stolemotionshold eller med en

motionsven i hjemmet samt to ugentlige selvtræninger

Projektet kan følges på: www.dai-sport.dk

hvor du også fi nder hele projektbeskrivelsen


At være frivillig er ikke kun at give andre mennesker gode

oplevelser. Oplevelsen af at betyde noget for andre, og

måske endda gøre en forskel i et andet menneskes liv,

er simpelthen umulig at købe sig til for penge. Det er

livskvalitet – og det smitter!

Projekt ”Stol på idræt” er afhængig af frivillige ildsjæle.

I DAI har vi tradition for at have mange ildsjæle – bl.a.

mindelig gang og gå på trapper. Øvelserne udføres siddende

eller med støtte til en stol. Træningen vil også give

vitaminer til hovedet og få smilet frem, f.eks. med lege og

spil, der kræver god koordination og reaktionsevne.

Forskningsdesign og databearbejdning sker i samarbejde

med seniorforsker Nina Beyer, Bispebjerg Hospital.

Resultaterne og erfaringerne vil blive samlet i en evalueringsrapport,

som bl.a. off entliggøres på en afsluttende

konference, der forventes at løbe af stablen i sommeren

2008

fordi vi værner om dem, og sætter pris på dem. Frivillige

har brug for netværk, og det prioriterer DAI at sætte ressourcer

af til hvert år. De frivillige i projektet vil naturligvis

indgå i disse lokale netværk, og vil ligesom deltagerne

blive inviteret med indenfor i den verden af gode oplevelser,

som DAI har skabt gennem mange års arbejde med

idræt for særlige målgrupper.

Initiativtagere: Dansk Arbejder

Idrætsforbund i samarbejde med

Ældremobiliseringen.

Projektet er økonomisk støttet

af Socialministeriet.

Kontakt Dansk Arbejder Idrætsforbund

hvis du ønsker yderligere informationer

Konsulent Margit Vestergaard Larsen

tlf. 20 25 93 10 · mail: margit@dai-sport.dk

Sekretær Tina Skaaning

tlf. 43 26 23 81 · mail: tina@dai-sport.dk

3


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 2: deltagermappe

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 86 af 128




Projektet gennemføres af Dansk Arbejder Idrætsforbund i samarbejde med udvalgte kommuner i 2005-2008

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 2: deltagermappe

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 87 af 128

Projekt Stol på idræt.

Kære_________________________.

Tak fordi du har sagt ja til at deltage i projekt Stol på idræt.

Vi håber, at du vil få glæde af træningen og mange gode oplevelser igennem det næste års

tid.

Vi tror på, at den træning du nu starter på med fysioterapeuten vil få hverdagens fysiske

gøremål til at virke lettere for dig. Når fysioterapeuten har trænet dig i 16 uger, er det vores

mål, at finde et motionstilbud, der lige netop passer til dig, så du forhåbentlig slet ikke har

lyst til at holde op med at træne igen! Du vil altså komme i kontakt med en eller flere frivillige

instruktører, og de vil være informeret om, at du er med i projektet. Herunder finder

du oplysninger om hvem du selv, pårørende eller din frivillige instruktør kan kontakte med

spørgsmål om øvelser eller projektforløb. I tvivlstilfælde bør du altid kontakte din læge!

I denne mappe samles alle informationer om din træning i projektet, herunder øvelser, individuelle

programmer og dokumentation.

Spørgsmål vedr. træningsøvelser:

Kontakt:_____________________________________________________

Spørgsmål vedr. projektforløbet:

Kontakt:_____________________________________________________

Ved frafald fra projektet, bedes denne mappe indsendt/afleveret til:

____________________________________________________________

Rigtig god fornøjelse med træningen!


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 2: deltagermappe Stol på idræt 2005-2008

Bilag 2: deltagermappe

Deltagermappe: Træningsdagbog uge 9-52 Bilag 2

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 88 af 128

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 89 af 128

Logbog uge 1-16 (Føres af terapeuten) Navn: By:_______________Fødselsdato:

Dato:

Balance-

Note

ABCD

Note

ABCD

Note

ABCD

Note

ABCD

Note

ABCD

Note

ABCD

øvelser

Balance 1

Balance 2

Balance 3

Styrke-øvelser

Note

Reps

ABC

Note

Reps

ABC

Note

Reps

ABC

Note

Reps

ABC

Note

Reps

ABC

Note

Reps

ABC

Opstigninger

Armstrækninger

Knæbøjninger

Træk

Ankel-vip

Mave

Skuldre

Ryg

Armbøjere

Gåtur

Andet

ABC: henfører til hvilken version af øvelsen der er udført (ABCD for balanceøvelser)

Reps: Her angives hvor mange gentagelser der er lavet. Ved to runder skrives f.eks. 12+10

Note: F.eks. om smerter ved den pågældende øvelse eller der f.eks. er brugt en ekstra høj stol.

Gåtur: Om der er gennemført en daglig gåtur og hvor mange minutter den (eller de) samlet har varet.

”Andet”: F.eks. særlig træthed eller ekstra veloplagthed

Træningsdagbog: Stol på idræt – uge 9-52

Navn _______________By__________Fødselsdato______________

Uge: Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn

Træningsprogram

Stolemotionshold

Motionsven

Gåtur

Andet

Noter

Uge: Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn

Træningsprogram

Stolemotionshold

Motionsven

Gåtur

Andet

Noter

Uge: Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn

Træningsprogram

Stolemotionshold

Motionsven

Gåtur

Andet

Noter

Uge: Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn

Træningsprogram

Stolemotionshold

Motionsven

Gåtur

Andet

Noter

Sæt et flueben hver gang du har udført en aktivitet.


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 3 Styrketræningsprogram

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 90 af 128

Stol på idræt - Styrkeøvelser

Opstigninger

Armstrækninger

Knæbøjninger

Træk

Ankel-vip

Mave

A B C

Opstigninger lavt

På væg

Til høj stol

Stående træk

To-bens

Siddende i lænestol

Opstigninger højt

På bordkant

Til lav stol

En-arms træk

Et-bens

Rygliggende med pude

Opstigninger med vægt

På knæ

På et ben

Elastik-træk

Et-bens med vægt

Rygliggende

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 3 Styrketræningsprogram

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 91 af 128

Skuldre

Ryg

Armbøjere

Front-løft

Siddende på stol

Med flasker

Alternative øvelser

Alternative øvelser

Sidegang med elastik

Mave – alm. stol

Sideløft

Maveliggende med håndstøtte

Med poser

Skulderpres

Knæstående – diagonal-løft

Elastiktræk foran kroppen

Triceps

X


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 3 Styrketræningsprogram

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 92 af 128

Gennemførelse af programmet

Programmet skal laves som et cirkelprogram, dvs. at når man er færdig med en øvelse går

man straks videre til den næste. Når man er kommet igennem alle øvelser starter man forfra

og tager en runde mere. Den første uge skal der dog kun laves en runde.

Til at starte med kan det virke besværligt at der skal skiftes øvelse og man skal skifte position,

men faktisk ligger en del af træningselementet i denne konstante aktivitet. Til at starte

med er det vigtigt at man ikke skifter så hurtigt mellem øvelserne, så der optræder udmattelse.

Det er vigtigt at der løbende vælges en øvelsesudførelse / belastning, så hver øvelse reelt

opleves anstrengende på gentagelse 10-12.

Generelt om øvelserne

Øvelserne er valgt, så de kan udføres i hjemmet med få enkle redskaber. Til hver muskelgruppe

er der valgt en række øvelset, så der til en hver person kan findes en belastning

således at en effektiv styrkefremmende effekt kan opnås.

Opstigninger

Øvelsen kombinerer hofte- og knæekstension hvorved man får aktiveret det meste af benenes

muskulatur i samme bevægelse plus at aktiveringsmønstret har stor funktionel relevans.

Hårdheden af den enkelte øvelse justeres primært ved at variere hvor høj en opstigning man

laver. Sekundært ved at tage ekstra belastning i hænderne.

Armstrækninger

Ved disse øvelser aktiveres de muskelgrupper der strækker albuen og fører armen ind foran

kroppen. Belastningen varieres primært efter kroppens vinkel i forhold til tyngdekraften.

Øvelserne har funktionel overførbarhed til alt hvor man skal skubbe til noget eller stemme

sin egen krop op fra f.eks. gulvet.

Knæbøjninger

Denne øvelse kombinerer også hofte- og knæekstension og har også stor funktionel relevans.

Hårdheden af den enkelte øvelse justeres primært ved at variere hvor dyb en knæbøjning

man laver. Sekundært ved at tage ekstra belastning i hænderne.

Træk-øvelser

Involverer især armbøjere og den øverste del af ryggens muskulatur. Overførbarhed til alle

trække- og løfte-bevægelser. Som den tredje variation er medtaget en elastikøvelse. Dette er

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 3 Styrketræningsprogram

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 93 af 128

blot tænkt som en mulighed hvis en elastik tilfældigvis er tilgængelig.

Ankel-vip (Læg)

Selvom læggen er en lille muskelgruppe, er dens funktion yderst vigtig for gangstabiliteten

samt venepumpefunktion i underbenet.

Maveøvelser

Fokus er på de lige bugmuskler for at holde øvelserne enkle. Bugmuskulaturen er vigtig for

kropsstammens stabilitet f.eks. i forbindelse med løft, men også ved bevægelser hvor man

skal rejse sig fra liggende stilling.

Skulderøvelser

Alle aktiviteter med armene er afhængige af en vis styrke og stabilitet omkring skulderen,

specielt ved bevægelser fra skulderhøjde og op.

Rygøvelser

Vigtige for forebyggelse af rygbesvær samt for kropsholdning og stabilitet ved løft. Sekundært

er det en øvelse i øvelsen at man skal op fra gulvet.

Armbøjere

Selvom armbøjerne bliver trænet ved trækøvelserne, så er det værd at give yderligere fokus

til denne muskelgruppe, da armbøjerne er vigtige ved alle løft og ved de fleste aktiviteter

med armene.

Alternative øvelser

Nogle enkelte øvelser som kan bruges som alternativer eller supplement til de andre øvelser.

Elastiktræk foran kroppen kan bruges hvis de andre træk øvelser af en eller anden grund ikke

er egnede.

Sidegang med elastik. Kan evt. være en erstatning for opstigning eller bruges som ekstraøvelse

hvis tiden tillader det.

Mave i alm. stol. Hvis der er brug for en meget let maveøvelse og en egnet skrå lænestol ikke

forefindes. Det er vigtigt at det placeres en kraftig pude som støtte til lænden.

Triceps. Kan bruges som erstatning hvis armstrækninger ikke kan laves eller som supplement.

Andre øvelser: Det er op til terapeuten at tænke kreativt og evt. erstatte med andre selvvalgte

øvelser for at løse individuelle forhindringer, så den tilsigtede effekt af programmet opnås.


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 4: Balanceøvelser

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 94 af 128

Stol på Idræt - Balanceøvelser

ØV. A B C D

1 Siddende - Ryst og

nik med hovedet

(åbne øjne)

2 Rejse dig langsomt

op fra stol

Stående - Ryst og nik

med hovedet (åbne

øjne)

Rejs dig hurtigt op fra

en stol

3 Gå sidelæns Gå på tæer og på

hæle

Balanceøvelse 1 - mod svimmelhed

Siddende - Ryst og

nik med hovedet

(lukkede øjne)

Stå med den ene fod

foran den anden

Stående - Ryst og nik

med hovedet

(lukkede øjne)

Stå på ét ben

Gå på en linje forlæns Gå på en linje

baglæns

A

Siddende - Ryst og nik med hovedet (åbne øjne).

Sid ned og kig på et punkt som befinder sig 1,5-2 meter foran dig. Drej derefter hovedet

hurtigt fra side til side 10 gange, uden at slippe punktet med blikket. Hold en pause, hvor du

tæller langsomt til 10.

Sid ned og kig på et punkt som befinder sig 1,5-2 meter foran dig. Nik med hovedet hurtigt

op og ned 10 gange, uden at slippe punktet med blikket.

B

Stående - Ryst og nik med hovedet (åbne øjne).

Stå for eksempel i et hjørne af værelset evt. med en stol foran. Sørg for at du er tæt ved

noget, du kan støtte dig til. Kig på et punkt som befinder sig 1,5-2 meter foran dig. Drej

derefter hovedet hurtigt fra side til side 10 gange, uden at slippe punktet med blikket. Hold

en pause, hvor du tæller langsomt til 10.

Kig på et punkt som befinder sig 1,5-2 meter foran dig. Nik med hovedet hurtigt op og ned

10 gange, uden at slippe punktet med blikket. Hold en pause, hvor du tæller langsomt til 10.

C

Siddende - Ryst og nik med hovedet (lukkede øjne).

Sid ned. Luk øjnene og drej derefter hovedet hurtigt fra side til side 10 gange. Åbne øjnene

og hold en pause, hvor du tæller langsomt til 10.

Luk øjnene. Nik derefter med hovedet hurtigt op og ned 10 gange.

D

Stående - Ryst og nik med hovedet (lukkede øjne).

Stå for eksempel i et hjørne af værelset evt. med en stol foran. Sørg for at du er tæt ved

noget, du kan støtte dig til. Luk øjnene. Drej derefter hovedet hurtigt fra side til side 10

gange. Hold en pause, hvor du tæller langsomt til 10.

Luk øjnene og nik derefter med hovedet hurtigt op og ned 10 gange.

Balanceøvelse 2

A

Rejse dig langsomt op fra stol.

Sid på en spisestuestol. Rejs dig meget-meget-langsomt op og sæt dig meget-megetlangsomt

ned - uden at bruge hænderne til hjælp. Gentag øvelsen op til 10 gange. Du kan

lave øvelsen sværere ved at sætte fødderne tæt sammen eller “sætte den ene fod foran den

anden”.

B

Rejse dig hurtigt op fra stol.

Stol på Idræt – DAI projekt 06-04-2006 1

Sid på en spisestuestol. Rejs dig hurtigt op og stå helt stille, mens du tæller til 10. Sæt dig

ned uden at bruge hænderne til hjælp. Gentag øvelsen op til 10 gange.

Rejse dig langsomt op fra stol.

Stol på Sid idræt på en 2005-2008 spisestuestol. Rejs dig meget-meget-langsomt op og sæt dig meget-meget-

Bilag 4: Balanceøvelser

ældremobiliseringen langsomt ned og - dansk uden Arbejder at bruge idrætsforbund hænderne til hjælp. Gentag øvelsen op til 10 gange. Side Du kan 95 af 128

lave øvelsen sværere ved at sætte fødderne tæt sammen eller “sætte den ene fod foran den

anden”.

B

Rejse dig hurtigt op fra stol.

Sid på en spisestuestol. Rejs dig hurtigt op og stå helt stille, mens du tæller til 10. Sæt dig

ned uden at bruge hænderne til hjælp. Gentag øvelsen op til 10 gange.

C

Stå med den ene fod foran den anden.

Stil dig i et hjørne af værelset evt. med en stol foran. Sørg for at du er tæt ved noget, du kan

støtte dig til. Sæt den ene fod lige foran den anden, som om du stod på en linje. Stå i

stillingen mens du tæller langsomt til 10. Sæt nu den bageste fod lige foran den anden og tæl

langsomt til 10. Så snart du kan det, skal du stå uden at støtte dig til noget. Hvis du kan stå

sikkert uden at støtte, kan du eventuelt stå og dreje hovedet fra side til side.

D

Stå på ét ben.

Stå foran køkkenbordet eller et andet sted, hvor du har noget at støtte dig til, hvis du har

brug for det. Stå eventuelt i et hjørne, så der også er en væg som sikkerhed. Stå på et ben så

længe du kan. Lav øvelsen med både venstre og højre ben. Hvis du tæller langsomt, mens du

står der, kan du få et indtryk af, om du efterhånden kan stå længere. Så snart du kan det, skal

du stå uden at støtte dig til noget.

Balanceøvelse 3

A

Gå sidelæns.

Sørg for at du er tæt ved noget, du kan støtte dig til. Gå sidelæns 10 skridt til den ene side og

10 skridt tilbage. Gentag øvelsen 5 gange. Så snart du kan det, skal du gå uden at støtte dig

til noget.

B

Gå på hælene og på tæerne.

Sørg for at du er tæt ved noget, du kan støtte dig til. Gå 10 skridt på

skridt tilbage. Gå 10 skridt på hæle, vend om og gå 10 skridt tilbage. tæer, Så snart vend du om kan og det, gå 10

skal du gå uden at støtte dig til noget.

C

Gå på en linje forlæns.

Du kan eventuelt bruge en samling i gulvet som linje. Sørg for at du er tæt ved noget, du kan

støtte dig til. Gå 10 skridt på en linje - stop - dreje rundt og gå 10 skridt tilbage, stadig på en

linje. Så snart du kan det, skal du gå uden at støtte dig til noget. Hvis du kan gå sikkert uden

at støtte, kan du eventuelt Stol gå på og Idræt samtidig – DAI projekt dreje hovedet 06-04-2006 fra side til side.

2

D

Gå på en linje baglæns.

Du kan eventuelt bruge en samling i gulvet som linje. Sørg for at du er tæt ved noget, du kan

støtte dig til. Gå 10 skridt baglæns på en linje - stop - dreje rundt og gå 10 skridt baglæns

tilbage, stadig på en linje. Så snart du kan det, skal du gå uden at støtte dig til noget.


Stol på idræt 2005-2008

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 96 af 128

Fysiske test til ”Stol på Idræt” Bilag 5

Indledning

Om et øjeblik skal du gennemføre nogle fysiske test, der giver os en fornemmelse af, hvor let du

klarer dagligdagen.

Men, først vil jeg stille et par spørgsmål om dit helbred, og om hvordan du motionerer.

T1. Har du været syg i løbet af de sidste 4 uger?

nej

ja

T2.

Hvis ja, hvor mange dage har du ligget i sengen (dvs. mere end halvdelen af dagen)

_____________ dage

T3.

Hvordan motionerer/træner du for tiden ?

(gerne flere krydser)

jeg træner selv

med fysioterapeut

på stolemotionshold

med motionsven

andet ___________________

T4.

Hvor mange gange om ugen motionerer/træner du?

jeg træner ikke

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

hvilken motion laver du /hvordan træner du ?

________________________________________________________________________

________________________________________________________________________

Bilag 5: Fysiske test Bilag 5: Fysiske test

1

Stol på idræt 2005-2008

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 97 af 128

Fysiske test

NB. De fysiske test gennemføres altid i den rækkefølge, som er angivet nedenfor

Instruktionerne på testarket er hjælpetekster i forhold til standardisering af testene, men korrekt udførelse af

testene kræver, at man følger testmanualerne, som de står beskrevet i ”Senior Fitness test. Fysisk formåen hos

ældre – manual og referenceværdier”. FADLs Forlag 2004)

Stående balance

Sml. fødder

__________sek. (max. 10 sek.)

Semitandem

__________sek. (max. 10 sek.)

Tandem

__________sek. (max. 10 sek.)

___________Sek. i alt

”Nu skal vi se hvordan din balance er ”

Instruktion

1. Vis positionen for patienten/borgeren

2. Instruer ”Du skal stå med fødderne samlede. Jeg støtter dig indtil du står rigtigt”.

3. Hjælp pgl. til at indtage stillingen. ”Når du er klar til at stå selv slipper jeg og tager tid.

(Klar?), ved ja: Jeg slipper nu… (og starter stopuret)”

4. Stop efter 10 sekunder (undlad at tale imens) eller hvis pgl. flytter fødderne eller tager fat

i din arm.

Vis semitandem positionen for patienten/borgeren

1. Instruér ”Stå sådan at hælen på den ene fod står ind mod storetåen på den anden fod, Du

må selv vælge hvilken fod der står forrest. Jeg støtter dig indtil du står rigtigt”.

2. Hjælp pgl. til at indtage stillingen. ”Når du er klar til at stå slipper jeg og tager tid. (Klar

?), ved ja: Jeg slipper nu… (og starter stopuret)

3. Stop efter 10 sekunder (undlad at tale imens) eller hvis pgl. flytter fødderne eller tager fat

i din arm.

Vis tandem positionen for patienten/borgeren

1. Instruer ”Du skal stå med den ene fod foran den anden ligesom på en linie”. Du må selv

vælge hvilken fod der er forrest. Jeg støtter dig indtil du står rigtigt”.

2. Hjælp pgl. til at indtage stillingen. ”Når du er klar til at stå selv slipper jeg og tager tid.

(Klar ?), ved ja: Jeg slipper nu… (og starter stopuret)

3. Stop efter 10 sekunder (undlad at tale imens) eller hvis pgl. flytter fødderne eller tager fat

i din arm.

2.45m up & go ”Denne gang skal vi finde ud af hvor hurtigt du kan rejse dig, gå

rundt om keglen og tilbage at sætte dig igen”

Standard

___________ sek. (1/100 sek)

___________ sek. (1/100

sek)

Modificeret

___________ sek. (1/100 sek)

___________ sek. (1/100 sek)

___________ gangredskab

Instruktion (standardtest)

1. Vis testen for at demonstrere teknikken – Sid midt på stolen med det ene ben lidt foran det

andet og med hænderne på låret, rejs dig op og gå rundt om keglen og tilbage igen.

2. Når jeg siger “klar-parat-START” skal du gå så hurtigt som muligt, hvor du samtidig føler

dig sikker.

3. Patienten får et prøveforsøg i et roligt tempo og derefter 2 forsøg. Den bedste tid bruges som

resultat.

Instruktion (modificeret test) – udføres altid, hvis patienten bruger gangredskab

1. Vis testen, først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken – Sid midt på stolen med det

ene ben lidt foran det andet og med hænderne på armlænene, rejs dig op (tag fat i stokken(e)/

rollatoren) og gå rundt om keglen og tilbage igen.

Resten af instruktionen (2. og 3.) er den samme som ved standardtesten.

2


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 5: Fysiske test

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 98 af 128

Rejse-sætte-sig

(antal på 30 sek.)

Standard

___________ antal

Modificeret

___________ antal

”Vi skal nu finde ud af, hvor stærk du er i dine ben”

Instruktion (standardtest)

1. Vis testen (rejse sig-sætte sig), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken – Det er

vigtigt, at du kommer helt op at stå hver gang, for ellers tæller det ikke med

2. Når jeg siger “klar-parat-START” skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange

gange du kan rejse og sætte dig på 30 sekunder – jeg viser lige

3. Nu får du lov til at prøve et par gange

Instruktion (modifikation, stol med armlæn)

1. Vis testen (rejse sig-sætte sig), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken – Du skal

støtte på armlænene, når du rejser dig. Det er vigtigt, at du kommer helt op at stå hver gang, for

ellers tæller det ikke med

2. Når jeg siger “klar-parat-START” skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange

gange du kan rejse og sætte dig på 30 sekunder – jeg viser lige

3. Nu får du lov til at prøve et par gange

Noter både den officielle test score ”0” og den modificerede score.

Arm fleksion ”Vi skal nu finde ud af, hvor stærk du er i din stærkeste arm”

Test arm


Ve Hø

________ antal (8 lb)

________ antal (5 lb)

Instruktion (standardtest – dominant arm)

1. Vis testen først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken – Det er vigtigt, at du holder

håndvægten ned langs siden og at du bøjer helt op hver gang, for ellers tæller det ikke med

2. Når jeg siger “klar-parat-START” skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange

gange du kan bøje armen på 30 sekunder

3. Patienten får et par prøveforsøg uden vægtbelastning. Udgangsstilling: Håndvægten holdes med

et håndtryksgreb i den dominante hånd, ned langs med siden, og underarmen roteres, så

håndfladen vender mod ansigtet ved fuld armbøjning. Overarmen skal holdes i ro under hele

testen. Scoren er det totale antal ”armbøjninger”, der gennemføres i løbet af 30 sekunder.

Hvis testen ikke kan gennemføres med standardhåndvægte benyttes lettere håndvægte eller

vægtmanchetter.

3

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 5: Fysiske test

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 99 af 128

Knæløft

(antal på 2 min.)

Standard

___________ antal

Modificeret

___________ antal

Modifikation, hvordan?:

____________________________

Eventuelle Kommentarer

”Nu skal vi til den sidste test, som viser os hvor god din kondition er.

I de andre test har du lavet ting, som minder om noget du laver til

daglig, men det gør denne test ikke. På grund af pladsmangel skal du

nemlig gå på stedet i stedet for at gå fremad.”

Start med at sætte et stykke tape midtvejs mellem knæskallen og hoftekammen fortil.

Man beder forsøgspersonen stille sig tæt på en væg, en døråbning eller en højrygget stol og flytter

tapen fra låret til samme niveau på væggen eller stolen. På denne måde kan man kontrollere at

knæene løftes til korrekt højde.

Instruktion (standardtest)

1. Vis testen (knæløftet), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken – Det er vigtigt, at

dine knæ kommer helt op til mærket hver gang, for ellers tæller det ikke med

2. Når jeg siger “klar-parat-START” skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange

gange du kan løfte dine knæ på 2 min. – jeg viser lige

3. Nu får du lov til at prøve et par gange

Selv om begge knæ skal løftes op til den markerede højde, tæller man kun det antal gange højre knæ

når op til markeringen. Hvis knæløftehøjden ikke kan holdes, beder man deltageren om at sætte

tempoet ned eller stoppe indtil hun/han kan udføre bevægelsen som foreskrevet, uden at

tidtagningen stoppes.

Anden gang borgeren støtter sig til bord, væg eller en stol, må han/hun støtte efter behov og

resultatet registreres under modificeret test.

Instruktion (modifikation, stol med armlæn)

Hvis deltageren er ude af stand til at løfte knæene op til den foreskrevne højde, kun kan løfte det ene

knæ op til markeringen eller er usikker (dårlig balance), gennemføres testen med støtte til et bord,

væggen eller en stol.

1. Vis testen (knæløftet med samtidig støtte), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken –

Det er vigtigt, at dine knæ kommer helt op til mærket hver gang, for ellers tæller det ikke med

2. Når jeg siger “klar-parat-START” skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange

gange du kan løfte dine knæ på 2 min. – jeg viser lige

3. Nu får du lov til at prøve et par gange

Husk at notere hvori modifikationen består. Noter både den officielle test score ”0” og den

modificerede score.

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

4


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 6: Spørgeskema

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 100 af 128

Spørgeskema til ”Stol på Idræt” Bilag 6

Navn: __________________________________________ Fødselsdato _____________________

Tester:__________________________________________ Dato:______________

Jeg vil nu stille dig nogle spørgsmål om din dagligdag. Du kommer til at besvare en hel del

spørgsmål, som ligner hinanden meget, men de er alligevel lidt forskellige, og det er vigtigt, at du

besvarer dem alle.

1. Bor Du

Alene............................ 1

Sammen med

ægtefælle/samlever....... 2

Sammen med andre...... 3

2. Indeholder boligen

Elevator og trapper….. 1

Alene trapper………… 2

Hverken elevator

eller trapper………….. 3

3. Bruger du ganghjælpemidler ude?

(hvis relevant flere krydser)

Nej…………………... 1

Spadserstok………….. 2

Albuestok……………. 3

Rollator……………… 4

Kørestol…………… 5

Andet______________________

4. Bruger du ganghjælpemidler inde?

(hvis relevant flere krydser)

Nej…………………... 1

Spadserstok………….. 2

Albuestok……………. 3

Rollator……………… 4

Kørestol…………… 5

Andet______________________

5. Hvordan synes du din balance er ?

Jeg har god balance………… 1

Undertiden er jeg

lidt usikker på benene………. 2

Jeg mister balancen

en gang imellem…………….. 3

6. Er du faldet udendørs i løbet af

det sidste år ?

Slet ikke……………………. 1

1 gang……………………… 2

2 gange…………………….. 3

3 gange…………………….. 4

4+ gange……………………… 5

7. Er du faldet indendørs i løbet af

det sidste år ?

Slet ikke……………………. 1

1 gang……………………… 2

2 gange…………………….. 3

3 gange…………………….. 4

4+ gange……………………… 5

1

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 6: Spørgeskema

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 101 af 128

8. Får du hjemmehjælp?

(hvis relevant 2 krydser)

Nej…………………………. 1

Ja, praktisk bistand

(fx indkøb, rengøring)……… 2

Ja, til personlig pleje

(fx. bad)…………………….. 3

9. Er du glad og tilfreds med din

tilværelse?

Ja, for det meste……………… 1

Ja, af og til……………………. 2

Nej (næsten aldrig)…………… 3

Ved ikke……………………… 4

10. Føler du dig frisk nok til at gennemføre

det, som du har lyst til at

gøre?

Ja, for det meste……………… 1

Ja, af og til……………………. 2

Nej (næsten aldrig)…………… 3

Ved ikke……………………… 4

11. Hvor ofte har du kontakt med den del

af din familie, du ikke bor sammen

med?

Dagligt………………………… 1

Et par gange ugentlig………….. 2

Et par gange om måneden……... 3

Sjældnere……………………… 4

Aldrig………………………….. 5

Jeg har ingen familie…………... 6

12. Hvor ofte har du kontakt med venner

og bekendte?

Dagligt………………………… 1

Et par gange ugentlig………….. 2

Et par gange om måneden……... 3

Sjældnere……………………… 4

Aldrig………………………….. 5

13. Deltager Du i foreningsliv, møder eller

lignende?

(herunder pensionistforening, træning,

aftenskole i sæsonen m.m.)

Dagligt………………………… 1

Et par gange ugentlig………….. 2

En gang ugentlig………………. 3

Et par gange om måneden……... 4

Sjældnere……………………… 5

Aldrig………………………….. 6

__________________________________________________________________________

14. Kan du normalt uden besvær, med lidt besvær eller slet ikke gøre følgende?

ja ja, med ja, med nej

uden lidt meget slet

besvær besvær besvær ikke

Løbe 100 meter?............................. 1 2 3 4

Gå 400 meter uden at hvile?............... 1 2 3 4

Gå op eller ned ad en trappe fra en etage

til en anden uden at hvile?................. 1 2 3 4

Bære 5 kg? (f.eks. indkøbsposer)......... 1 2 3 4

_________________________________________________________________________________

2


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 6: Spørgeskema

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 102 af 128

Skema om livskvalitet (kun ét kryds i hver spørgsmål linje)

De næste spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne giver et overblik over,

hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.

1. Hvordan synes du , dit helbred er alt i alt?

Fremragende………………………………………… 1

Vældig godt…………………………………………. 2

Godt………………………………………………… 3

Mindre godt………………………………………… 4

Dårligt………………………………………………. 5

De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset

i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

2. Lettere aktiviteter så som at flytte et

bord, støvsuge eller cykle

3. At gå flere etager op ad trapper

Ja, meget

begrænset

Ja, lidt

begrænset

Nej, slet ikke

begrænset

1 2 3

1 2 3

Har du indenfor de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige

aktiviteter på grund af dit fysiske helbred ?

4. Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville

5. Jeg har været begrænset i, hvilken slags

arbejde eller andre aktiviteter, jeg har

kunne udføre

Hele

tiden

En hel del

af tiden

Noget af

tiden

Lidt af

tiden

På intet

tidspunkt

1 2 3 4 5

1 2 3 4 5

Har du indenfor de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med (dit arbejde eller andre)

daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer ?

Ja Nej

6. Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville 1 2

7. Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt,

end jeg plejer

1 2

3

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 6: Spørgeskema

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 103 af 128

8. Indenfor de sidste 4 uger, hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort dit daglige arbejde

(både arbejde udenfor hjemmet og husarbejde)?

Slet ikke………………………………………..……. 1

Lidt ….……………………………………………… 2

Noget...……………………………………………… 3

En hel del.…………………………………………… 4

Virkelig meget………………………………………. 5

Disse spørgsmål handler om, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger. Hvor stor en del af tiden i de

sidste 4 uger:

Hele

tiden

En hel del

af tiden

Noget

af tiden

Lidt af

tiden

På intet

tidspunkt

9. Har du følt dig rolig og afslappet 1 2 3 4 5

10. Har du været fuld af energi? 1 2 3 4 5

11. Har du følt dig trist til mode?

1 2 3 4 5

12. Indenfor de sidste 4 uger, hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige

problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (fx besøge venner, slægtninge osv.)?

Hele tiden ………………………………………..……. 1

Det meste af tiden…...………………………………… 2

Noget af tiden………………………………………….. 3

Lidt af tiden……………………………………………. 4

På intet tidspunkt……………………………………. 5

4


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 6: Spørgeskema

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 104 af 128

Composite Physical Function Scale (CPF)

Nu vil jeg spørge dig, om du kan udføre nogle aktiviteter uden besvær, med lidt besvær

eller slet ikke.

For hver aktivitet skal du sige hvilket udsagn, der bedst beskriver hvad du kan (Kan du…, hvis

ja, er det med besvær…). Dine svar skal angive, om du er i stand til udføre aktiviteterne, også selv

om du ikke normalt udfører dem.

Ja,

uden

besvær

Ja,

med lidt

besvær

Ja,

med meget

besvær

Nej,

slet ikke

Personlig pleje – som fx klæde mig på 1 2 3 4

Tage bad – brusebad eller karbad 1 2 3 4

Gå op og ned ad en trappe fra en etage til en

anden uden at hvile

1 2 3 4

Gå udendørs 100-200 m (FRA-TIL*) 1 2 3 4

Udføre let husarbejde – fx lave mad, tørre støv

af, vaske op, feje gulv

1 2 3 4

Handle ind – madvarer eller tøj 1 2 3 4

Gå 800 m (FRA-TIL) 1 2 3 4

Gå 1600 m (FRA-TIL) 1 2 3 4

Løfte og bære 5 kg? - fx indkøbsposer (5 l mælk) 1 2 3 4

Løfte og bære 12 kg? – fx en middelstor kuffert 1 2 3 4

Udføre tungt husarbejde – fx vaske gulv,

støvsuge, rive blade sammen

Udføre anstrengende aktiviteter - fx vandreture,

grave have, flytte tunge ting, cykle, aerobics

1 2 3 4

1 2 3 4

* FRA-TIL: Fordi de fleste har svært ved at bedømme afstande spørges til faste kendte punkter. I København

kunne det være ”Nørreport Station” til ”Kultorvet” (100-200m), videre til ”Storkespringvandet” (800m) og

videre til Rådhuspladsen” (1600m)

De næste spørgsmål handler om hvor fysisk aktiv Du er nu.

Næsten helt fysisk passiv eller let fysisk aktiv i mindre end 2 timer pr. uge........ 1

(f.eks. læsning, fjernsyn, biograf)

Let fysisk aktivtet fra 2-4 timer pr. uge............................. 2

(f.eks. spadsereture, cykelture,let havearbejde, let motionsgymnastik)

Let aktivitet i mere end 4 timer pr. uge eller

mere anstrengende fysisk aktivitet i 2-4 timer pr. uge............. 3

(f.eks. hurtig gang og/eller hurtig cykling, tungt havearbejde,

hård motionsgymnastik, hvor man sveder og bliver forpustet)

5

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 6: Spørgeskema

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 105 af 128

Falls Efficacy Scale – International (FES-I)

De følgende spørgsmål handler om, hvor bekymret du er over muligheden for at falde.

Du skal sige hvilket udsagn, der kommer tættest på din egen fornemmelse af, i hvor høj grad du er

bekymret for at falde.

(Selv om du ikke i øjeblikket er nødt til at udføre ……. skal du forestille dig, at du udførte…. og

angive, om du TROR at du ville være bekymret for at falde).

1 Gøre rent i hjemmet

(fx feje, støvsuge eller tørre støv af)

Overhoved

et ikke

bekymret

1

Noget

bekymret

2

Temmelig

bekymret

3

Meget

bekymret

1 2 3 4

2 Tage tøj af og på 1 2 3 4

3 Tilberede enkle måltider 1 2 3 4

4 Tage brusebad eller karbad 1 2 3 4

5 Gå i forretninger 1 2 3 4

6 Rejse sig fra og sætte sig på en stol 1 2 3 4

7 Gå op og ned ad trapper 1 2 3 4

8 Spadsere i nabolaget 1 2 3 4

9 Række efter noget over hovedhøjde eller

på gulvet

10 Tage telefonen inden den holder op med

at ringe

11 Gang på et glat underlag (f.eks. vådt eller

isbelagt)

12 Besøge en ven/veninde eller et

familiemedlem

13 Gå rundt et sted, hvor der er mange

mennesker

14 Gå på et ujævnt underlag (f.eks. på et

dårligt vedligeholdt fortov eller stenet

grund)

1 2 3 4

1 2 3 4

1 2 3 4

1 2 3 4

1 2 3 4

1 2 3 4

15 Gå op eller ned ad en skråning 1 2 3 4

16 Deltage i sociale sammenkomster (f.eks.

familiesammenkomster, foreningsmøder

eller gudstjeneste)

1 2 3 4

4

6


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 6: Spørgeskema

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 106 af 128

Avlunds mobilitet-trætheds skala

Funktionsevne (almindelig daglig levevis) - MOBILITET

Mange ældre mennesker føler, at tingene tager længere tid end tidligere og at de bliver trætte.

Med de følgende spørgsmål vil vi gerne have at vide, dels om Du kan klare de daglige

aktiviteter selv, dels om Du bliver træt og/eller om du skal have hjælp.

1. Kan Du rejse Dem fra stol/seng?

1. ja

2. nej

3. gør det ikke

Hvis ja:

bliver Du træt?

skal Du have hjælp?

2. Kan Du komme udendørs?

1. ja

2. nej

3. gør det ikke

Hvis ja:

bliver Du træt?

skal Du have hjælp?

3. Kan Du gå omkring inde i huset?

1. ja

2. nej

3. gør det ikke

Hvis ja:

bliver Du træt?

skal Du have hjælp?

4. Kan Du klare at gå udendørs i godt

vejr i ½-1 time?

1. ja

2. nej

3. gør det ikke

Hvis ja:

bliver Du træt?

skal Du have hjælp?

5. Kan Du klare at gå udendørs i dårligt

vejr i ½-1 time?

1. ja

2. nej

3. gør det ikke

hvis ja:

bliver Du træt?

skal Du have hjælp?

Ja Nej

1 2

1 2

Ja Nej

1 2

1 2

Ja Nej

1 2

1 2

Ja Nej

1 2

1 2

Ja Nej

1 2

1 2

7

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 6: Spørgeskema

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 107 af 128

6. Kan Du gå på trapper til 2. sal?

1. ja

2. nej

3. gør det ikke

Hvis ja:

bliver Du træt?

skal Du have hjælp?

Din opfattelse af ”Stol på idræt”

Ja Nej

1 2

1 2

Vi vil gerne vide lidt om, hvordan du opfatter tilbuddet ”Stol på idræt”, og vil derfor bede dig om

at tilkendegive hvor enig Du er i følgende udsagn.

1. Det vil være godt for mig at deltage i ”Stol på idræt”

Meget

uenig


1

Uenig

2

Lidt

uenig


3

2. At deltage i ”Stol på idræt” vil gøre mig tryg

Meget

uenig


1

Uenig

2

Lidt

uenig


3

Hverken

enig eller

uenig

Hverken

enig eller

uenig


4


4

Lidt

enig

Lidt

enig


5


5

Enig

6

Enig

6

Meget

enig

Meget

enig

3. Andre mennesker, hvis meninger betyder noget for mig (fx min familie, mine venner, min læge), vil

synes at det var en god idé for mig/ at det var godt for mig at deltage i ”Stol på idræt”

Meget

uenig


1

Uenig

2

Lidt

uenig


3

Hverken

enig eller

uenig

5. Jeg er den slags person, som burde deltage i ”Stol på idræt”

Meget

uenig


1

Uenig

2

Lidt

uenig


3

Hverken

enig eller

uenig


4


4

Lidt

enig

Lidt

enig


5


5

Enig

6

Enig

6

Meget

enig

Meget

enig


7


7


7


7

8


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 7: Bilag til kvalitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 108 af 128

Metodiske overvejelser

Formål

Formålet med den kvalitative evaluering af Stol på Idræt er, at undersøge aspekter, herunder

de sociale og mentale aspekter, som spørgeskemaundersøgelsen og de fysiske test ikke har

kunne give svar på. Vi ønsker således svar på, hvilke tanker, oplevelser og erfaringer de har

gjort sig i forhold til deres egen deltagelse, deres fysiske præstation og det sociale aspekt

under og efter projektforløbet.

Dataindsamling

I det følgende redegøres for hvilken metode, der er blevet anvendt til at indsamle empirien,

hvorledes informanterne er blevet udvalgt til deltagelse i henholdsvis fokusgruppeinterview

samt telefoninterview, samt hvor og hvornår de kvalitative interview er blevet tilvejebragt.

Brugen af det kvalitative interview

For at kunne besvare formålet er den kvalitative forskningsmetode valgt - herunder de kvalitative

interview. Kvalitative interview er ideelle til anvendelse, når genstandsfeltets livsverden

ønskes beskrevet, da det mundtlige interview giver informanterne mulighed for at

beskrive de komplekse forhold, der omgiver og påvirker dem. Endvidere er denne interviewform

ideel til at generere åbne og nuancerede beskriver, der skaber de bedste rammer

for fortolkning. 1

Karakteristisk for de kvalitative forskningsmetoder er, at antallet af informanter er forholdsvist

lille set i lyset af kvantitative forskningsmetoder, hvormed udvælgelsen af informanterne

er væsentligt for den viden der tilvejebringes. For at få et så fyldestgørende materiale som

muligt, og for at kunne vurdere om der er forskel på deltagerne, der har indgået i projektet,

har vi derfor valgt en systematisk udvælgelses procedure, hvor informanterne er valgt udfra

geografisk placering, køn og træningsform.

Endnu et karakteristisk træk ved det kvalitative forskningsinterview er, at datamaterialet

udelukkende består af subjektive beskrivelser, og som følge heraf vil validiteten heraf være

svære at påvise gyldigheden af. Med afsæt heri har vi i interviewene anvendt fortolkende

spørgsmål således, at vi undervejs i interviewet har opsummeret, hvad der er blevet sagt,

hvormed informanterne kan be- eller afkræfte vores fortolkninger. Gyldigheden af de subjektive

beskrivelser afhænger ligeledes af om informanterne er villige til at svare oprigtigt

og fyldestgørende på spørgsmålene, og en måde at sikre dette på, er at skabe trygge rammer

for informanterne samt virke oprigtig interesseret i deres fortællinger.

Vi har til dette projekt valgt at anvende en semi-struktureret interviewguide, hvor der inden

interviewet udarbejdes en interviewguide bestående af relevante temaer (se bilag). Interviewerens

spørgsmål er åbne og giver plads til, at det er informantens fortællinger, der er i

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 7: Bilag til kvalitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 109 af 128

centrum, og giver endvidere plads til at nye temaer kan dukke op.

For at sikre at informanternes beskrivelser gengives så korrekt som muligt, er der anvendt en diktafon,

der optager interviewet, hvormed der ligeledes kan ske en ordret transskription heraf.

Rekruttering af informanter

Fokusgruppeinterviewene skulle bestå af projektdeltagere, der efter de 16 ugers træning med

fysioterapeuten havde deltaget enten på holdtræning eller havde taget imod tilbuddet om en

motionsven.

Rekrutteringen af informanter skete gennem strategisk udvælgelse, hvilket skaber de bedste

rammer for projektets generaliserbarhed. Senioridrætskonsulent fra Dansk Arbejder Idrætsforbund

Margit Vestergaard udvalgte på baggrund af geografisk placering, køn og på træningsmetode

(holdtræning/motionsven) de i alt 19 informanter, der skulle deltage i de fire

fokusgruppeinterview.

De fire fokusgruppeinterview så ud som følger:

Dato

Horsens Fredericia Vejle Esbjerg

25. oktober

2007

25. oktober

2007

8. november

2007

8. november

2007

Antal deltagere 4 7 3 5

Holddeltager (HD)/

Motionsmodtager (MM)

Kønsfordeling

1 Hd / 3 MM 7 Hd 2 Hd/ 1MM 5 Hd

2 mænd/

2 kvinder

2 mænd/

5 kvinder

2 mænd/

1 kvinde

1 mand/

4 kvinder

Telefoninterviewene gennemgik ligeledes strategiske udvælgelse i forhold til geografisk

placering, køn samt udfra deres fravalg af holdtræning og motionsven. I alt 7 informanter

deltog i telefoninterviewene.

Dato

Horsens Fredericia Vejle Esbjerg

29. november

2007

Kønsfordeling 1 kvinde

29. november

2007

1 mand/

1 kvinde

Efter endt dataindsamling er næste trin selve databearbejdningen.

Databearbejdning

29. november

2007

1 mand/

1 kvinde

29. november

2007

2 kvinder

Datamaterialet er efter endt transskribering analyseret som en temaanalyse ud fra principperne

fra Systematisk tekstkondensering. Systematisk tekstkondensering er en måde hvorpå

lange interviewudskrifter gennemarbejdes således, at de relevante temaer i forhold til formålet

fremhæves og ekspliciteres.

Vi har i nærværende projekt gennemarbejdet empirien udfra følgende fire trin for systematisk

tekstkondensering: Første trin i processen er tematisering, interviewenes temaer identi-


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 7: Bilag til kvalitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 110 af 128

ficeres og danner baggrund for metodens andet trin der omhandler en dekontekstualisering,

en identifikation af tekstens meningsbærende enheder. Meningsbærende enheder er enheder

i interviewet, hvor der tales om emner, der kan have relevans for projektets problemstilling.

De meningsbærende enheder skal efterfølgende klassificeres efter tema og inddeles i koder.

Tredje trin i processen er kondensering af de meningsbærende enheder, som i ovenstående

trin er blevet identificeret og klassificeret. En efter en vil kodegrupperne blive gennemarbejdet

og indholdet i interviewene sammenfattes så de kan bruges som arbejdsnotater. Arbejdsnotaterne

er efterfølgende udgangspunkt for metodens fjerde trin rekontekstualisering.

Brudstykkerne skal nu samles således, at læseren kan få et indblik i den fremkomne viden.

I rekontekstualiseringen er det vigtigt at være loyal overfor informanternes beskrivelser, en

måde at opfylde dette på er at benytte informanternes egne vendinger. 2 Ovenstående ligger

til grund for den deskriptive analyse.

I den fortolkende analyse er fortolkning og forståelse for informanternes livsverden i fokus.

Informanternes beskrivelser vil være i centrum, men vi vil her ligeledes inddrage to forklaringsrammer

i forhold til motivation og troen på egne evner, der vil kunne understøtte vores

fortolkninger af, hvorfor deltagerne har ageret, som de har.

Det er her vigtigt, at være bevidst om, at fortolkningerne bygger på vores fortolkninger af

informanternes beskrivelser, og vil derfor til dels bære præg af vores forforståelse for emnet,

selvom denne for så vidt mulig er henvist til parentes, da det er informanternes beskrivelser,

der er i centrum for fortolkningen.

Resultaternes validitet

Interviewundersøgelsernes validitet vurderes udfra intern og ekstern validitet: Hvor den interne

validitet fokuserer på selve projektet og resultaternes gyldighed, mens den eksterne

validitet omhandler overførbarheden af projektets resultater

Intern validitet

Den interne validitet handler om, hvorvidt projektets resultater er sande og i hvilke sammenhænge,

de er gyldige. For at bedømme den interne validitet anskues relevansen af den

anvendte metode, informanterne samt datamaterialet.

De kvalitative interview er valgt som metode til at indsamle viden omkring deltagernes

oplevelser og erfaringer med projektet, hvilket er dens force. Det er derfor en velegnet metode,

når sådanne oplevelser ønskes beskrevet så fyldestgørende som muligt.

Fordelen ved fokusgruppeinterview er blandt andet at informanterne i dialogen opmunter

hinanden til at tale og virker interesserede i hinandens beretninger som muligvis kan medføre

at emnerne bliver uddybet mere end hvis der kun havde været én informant til stede.

Men fokusgruppeinterview kan også have den konsekvens, at informanterne ikke tør sige,

hvad de har på hjertet, hvilket medfører at datamaterialet ikke er fyldestgørende og dermed

begrænses udbyttet heraf, hvilket har betydning for evalueringen af projektet.

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 7: Bilag til kvalitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 111 af 128

Med afsæt heri forsøgte vi at skabe hyggelige rammer for interviewet samt virke oprigtig

interesserede i informanternes beretninger. Endvidere gjorde vi meget ud af, at fysioterapeuter/

motionsvenner/instruktører ikke deltog i interviewet således, at informanterne havde frit

rum til at tale om såvel positive som negative erfaringer i forhold til projektets forskellige

aspekter. Endvidere var vi opmærksomme på, at alle fik ordet.

Som ved fokusgruppeinterview gælder der de samme regler for telefoninterviewene, det

handler om at få informanten til at være tryg for derigennem at få så fyldestgørende svar som

muligt. I telefoninterviewene var det en samtale mellem informanten og intervieweren, og

intervieweren er i denne situation mere aktiv i samtalen, da der ikke er det samme samspil

deltagerne imellem som i fokusgruppeinterviewene. Telefoninterviewene havde den effekt,

at informanterne var meget positive over den interesse intervieweren viste overfor dem og

deres situation, og de var derfor meget villige til at svare på spørgsmålene.

Det var vores oplevelse med begge interviewtyper, at informanterne forsøgte at give så

fyldestgørende svar som muligt og alle blev hørt.

At gennemføre kvalitative interview kræver mange ressourcer, hvilket er årsagen til, at vi har

valgt at invitere et repræsentativt udsnit af projektets deltagere. De er udvalgt efter geografisk

placering, køn og træningsform. Dermed må vi formode, at have fået alle grupper i tale. I

de fire fokusgruppeinterview samt i de syv telefoninterview var der overvægt at kvindelige

deltagere, men det svarer ligeledes til, at kvinderne generelt er overrepræsenterede i projektet,

derfor anses dette ikke som en svaghed. Endvidere er fordelingen i forhold til træningsform

ligeledes svæv, generelt flere holddeltagere end motionsmodtagere, men det svarer igen til, at

flere af projektets deltagere træner på hold frem for med en motionsven. Antallet af deltagere

i interviewene varierende ligeledes, færrest i Vejle og Horsens, som til dels skyldes organiseringen

af projektet i de respektive kommuner, hvilket gjorde det svære at samle deltagerne.

Endvidere var der et par sygemeldinger, hvilket er forventeligt hos denne målgruppe. De

lidt skæve fordelinger i forhold til udvælgelses kriterierne anses dog ikke at have påvirket

resultaterne af projektet. Men jo flere informanter der deltager, jo mere præcise bliver de

konklusioner der drages. Inddragelsen af telefoninterviewene anses endvidere som en styrke

for evalueringen, da denne målgruppes erfaringer og oplevelser ellers ville være udeladt. Det

anses endvidere, at deltagerne i såvel fokusgruppeinterviewene samt telefoninterviewene var

lige fordelt i forhold til fysisk funktionsevne og styrke.

Ekstern validitet

Den eksterne validitet omhandler projektets overførbarhed. Kan de genererede resultater og

konklusioner gøres gældende ud over den kontekst, de her er genereret i?

Vi vurderer at de fundne resultater fra interviewundersøgelserne i et vist omfang er af generel

karakter og kan overføres til andre lignede situationer. Deltagernes generelle oplevelser med

projektet har været gode, og de fleste af deltagerne har fået en bedre fysisk, større livskvalitet

og større social omgangskreds, hvilket for mange ældre borgere vil være at foretrække. Det


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 7: Bilag til kvalitative interview Stol på idræt 2005-2008

Bilag 7: Bilag til kvalitative interview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 112 af 128

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 113 af 128

må dermed formodes, at ved at indføre et intensivt forløb med fysisk aktivitet, så øges de

ældres tro på, at de kan gennemføre en given handling. I kraft af at de oplever fysiske, mentale

og sociale forbedringer stiger motivationen til at være fysisk aktiv, hvilket ligeledes kan

overføres til andre målgrupper end den for projektet gældende.

Interviewguide til telefoninterview

Således blev de syv telefoninterview indledt:

• Jeg ringer fra Dansk Arbejder Idrætsforbund

• Jeg har fået oplyst at du har deltaget i projekt ”Stol på Idræt”?

• (Hvis ja) Så skal jeg høre dig, om du har gennemført de 16 ugers træning med fysioterapeuten?

• (Hvis ja) Jeg har nogle spørgsmål i den forbindelse, som jeg vil høre om du er interesseret

i at svare på?

• Det tager ca. 5-10 minutter

Emne Spørgsmål

Fysioterapeuten

Hvordan har du oplevet forløbet med fysioterapeuten?

Fravalg af holdtræning/motionsven

Hvordan kan det være du fravalgte holdtræning/

motionsven?

Nuværende træningssituation

Hvordan ser din træningssituation ud nu?

(selvtræning, inaktiv, etc.)

Fremtiden Har du lyst til at fortsætte som du gør nu?

Interviewguide til fokusgruppeinterview

Således blev de fire fokusgruppeinterview indledt:

• Tusinde tak for jeres deltagelse det er vi meget glade for

• Baggrunden er at I alle har deltaget i projektet ”Stol på idræt” og i den forbindelse vil vi

gerne høre jeres, positive såvel som negative, tanker og oplevelser med hele forløbet.

• Interviewene skal bruges til at indsamle erfaringer med projektet, så der kan sættes flere

træningstilbud i gang, som vil være endnu bedre.

• Jeres bidrag vil fremgå helt anonymt men vil være en væsentlig del af en større evaluering,

der gerne skulle komme en masse andre borgere til gode.

• Jeg skal i den forbindelse gøre jer opmærksom på at vi optager interviewet men som sagt

vil det være helt anonymt

• Reglerne for interviewet er at alle skal have lov at komme til orde men det skal være en

af gangen

Emne Spørgsmål

Baggrund for deltagelse Hvad fik jer til at deltage i projekt Stol på idræt?

Hvis i skulle anbefale Stol på idræt til en bekendt,

hvad ville i så lægge vægt på?

Oplevelse med deltagelsen Hvorledes er jeres generelle oplevelse med projektet

”Stol på idræt”. Herunder med fysioterapeuten,

motions vennen eller holdtræningen?

Fordele/ulemper ved deltagelsen

Hvordan har i oplevet det at blive trænet privat af

fysioterapeuten hjemme hos jer selv?

Er der noget der ville være vundet eller tabt, hvis

tilbuddet kun bestod af træning med fysioterapeuten

uden efterfølgende….. (hold/Motionsven)?

Hvilke positive og/eller negative virkninger har i

oplevet som følge af motionen?

Hvad er godt/skidt ved at gå på stolemotionsholdet/have

en Motionsven?

Hvad adskiller stolemotion fra andre motionstilbud

for ældre?

(Hvorfor har i valgt at få en Motionsven frem for

at deltage på et hold?)

Fremtidig træning og motion Har i tænkt jer at fortsætte med at træne ”resten

af livet”?

Hvad skal der evt. til for, at i fortsætter med at

dyrke motion? (Fysioterapeut, motions ven, andre

motionister?)

Opsamling Er der noget vi ikke har talt om endnu, som i

gerne vil have med i evalueringen?

opsummering af de emner, som har været på

banen


Bortfaldsinterview Bilag 8

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 8: Bortfaldsinterview

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 114 af 128

Bortfalds-interview ”Stol på idræt”

Hvis en deltager vælger at gå ud af projektet, er det vigtigt at få oplysninger om årsagen til dette.

Hvis det ikke er muligt at møde vedkommende, så prøv at få oplysninger via telefonen.

Navn: ______________________________________ Fødselsdato _____________________

Interviewer:_________________________________ By og Dato:_________________

Stil nedenstående spørgsmål, og suppler gerne med andre oplysninger.

Har du noget imod, at jeg spørger dig, hvorfor du har valgt at gå ud af projektet? Vi vil gerne

bede om din hjælp til at finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre en anden gang.

Er du stoppet ……

Fordi Du ikke mener, at du får noget ud af træningen …………………………..

Fordi du ikke har tid til at træne………………………………………………….

Fordi du får mere ondt af at træne………………………………………………...

Fordi du synes, at træningen er for hård………………………………………….

Fordi du er for syg til at træne..…………………………………………………..

Fordi du ikke kan lide øvelserne………………………………………………….

Andet___________________________________________________________________________

Kan du nævne 3 gode ting ved at deltage i projektet?

1._____________________________________________________________

2._____________________________________________________________

3._____________________________________________________________

´

Kan du nævne 3 mindre gode ting ved at deltage i projektet?

1.______________________________________________________________

2.______________________________________________________________

3.______________________________________________________________

Har du forslag til hvad der skulle gøres anderledes, så tilbuddet blev bedre ældre mennesker i

fremtiden?

________________________________________________________________________________

Andre kommentarer

________________________________________________________________________________

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 9: Folder til rekruttering af projektdeltagere

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 115 af 128



Motion kan desuden forebygge

faldulykker blandt ældre, hvilket

er meget væsentligt, idet ca. hver

tredje ældre over 65 år falder mindst

én gang om året. For at forebygge

fald er det bl.a. nødvendigt med en

god balance og en stor styrke i benmusklerne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at

voksne bevæger sig mindst 30

minutter om dagen, med et aktivitetsniveau

der gør dig forpustet.

Motion er godt både for din krop og

dit humør.

Motion har en positiv eff ekt på

mange fysiske parametre og kroniske

lidelser. Det er f.eks. dokumenteret,

at motion hjælper med til

at nedsætte blodtryk og indhold af

kolesterol i blodet. I nogle tilfælde

kan forbrug af medicin reduceres

eller helt undværes. Motion kan

også mindske f.eks. rygsmerter og

give dig ekstra energi og overskud

Dette gælder uanset alder.

i hverdagen.


Margit Jørgensen, Forebyggende medarbejder

Telefon: 76 29 37 98

ssmgj@horsens.dk





Pia Fraefel, Fysioterapeut

Telefon: 76 29 37 96

sspuf@horsens.dk

Stol på idræt er et projektforløb der gennemføres i følgende kommuner:

Esbjerg, Fredericia, Horsens og Vejle. Læs mere på www.dai-sport.dk

Projektet er økonomisk støttet

af Socialministeriet.

Initiativtagere: Dansk Arbejder

Idrætsforbund i samarbejde med

Ældremobiliseringen.


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 9: Folder til rekruttering af projektdeltagere

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 116 af 128



Start Du bliver testet 1. gang

Fysioterapeuten træner dig 3 gange om ugen i ca. 45 min.

Du fører træningsdagbog over hele forløbet

8 uger Du bliver testet 2. gang

Fysioterapeuten træner dig 2 gange om ugen i ca. 45. min.

Du træner selv 1 gang om ugen efter aftale med

fysioterapeut

terapeuten med at finde et stolemotionshold,

som du kan fortsætte

træningen på. Det skal være sjovt at

træne uanset alder, og derfor vægtes

det sociale samvær på holdet

højt.

Du skal påregne en mindre udgift

til holdtræningen - svarende til et

medlemskab af en forening.

Nu har DU chancen for at genvinde

din styrke og udsigt til at stifte nye

bekendtskaber!

I starten foregår træningen hjemme

hos dig selv, hvor en fysioterapeut

tilrettelægger og gennemfører

et program sammen med dig i 16

uger. Træningen med fysioterapeuten

er gratis. Herefter hjælper fysio-

Sammen med fysioterapeuten besøger du et

stolemotionshold.

Du kan i særlige tilfælde få en privat motionsven.

16 uger Du bliver testet 3. gang


∙ Du er mindst 75 år og hjemmeboende.

Du træner på stolemotionshold (eller motionsven)

1 gang om ugen.

∙ Du kan rejse dig fra en stol ved egen kraft.

Du træner selv 2 gange om ugen.

∙ Du har behov for stolemotion, dvs. siddende træning eller

stående med støtte til en stol.

32 uger Du bliver testet 4. gang

Du træner på stolemotionshold (eller motionsven)

1 gang om ugen.


Du træner selv 2 gange om ugen.

52 uger Du bliver testet 5. gang

Du fortsætter træningen

på stolemotionshold

(eller motionsven)

tionshold ofte udvikler varme venskaber

på tværs af alder og køn.

For at sikre dig en god start på

træningen, og et optimalt udbytte,

vil en fysioterapeut træne med dig

flere gange om ugen i 16 uger. Du

vil løbende blive testet med simple

øvelser og spørgeskemaer, for at

vurdere virkningen af træningen.

Hovedformålet med træningen er

at få mere overskud til at klare

hverdagens fysiske opgaver som

at lave mad, gøre rent, handle ind,

gå ture og klæde sig af og på. Det

kræver en sikker balance, en god

muskelstyrke, en rimelig kondition

og en vis smidighed i kroppen. Som

en væsentlig sidegevinst, har det

vist sig, at deltagere på stolemo-

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 10: Stol på idræt, kursus 1

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 117 af 128

STOL PÅ IDRÆT

Kursus 1 / Program

Sted: Lindehøj Centret, Langmarksvej 85, 8700 Horsens.

Instruktører: Heddy Lerche og Margit Vestergaard

Mandag, den 29. maj 2006

Kl.: Hvad:

09.00-09.30 Velkomst

09.30-10.15 Fysisk funktionsevne

10.30-12.30 Muskeltræning

12.30-13.15 Frokost

13.15-14.15 Organicering

14.30-15.15 Balancetræning

15.15-15.30 Tak for i dag

Tirsdag, den 30. maj 2006

Kl.: Hvad:

09.30-09.45 Velkomst

09.45-10.30 Bevægelighed og funktionstræning

10.45-12.00 Kredsløbstræning

12.00-12.45 Frokost

12.45-13.30 Den gode instruktør

13.45-15.15 Træningskort

15.15-15.45 Evaluering

Vigtig meddelelse: Kursus 2 afvikles den 15.—16. september 2006 i Horsens, så sæt kryds i

kalenderen.

Praktiske oplysninger: Du skal medbringe idrætstøj og –sko til indendørsaktiviteter.

MØD OMKLÆDT.

Kurset er gratis og inklusiv forplejning.

Yderligere oplysninger eller spørgsmål:

Kontakt Margit Vestergaard Larsen på telefon: 20 25 93 10


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 11: Stol på idræt, kursus 2

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 118 af 128

Kursus 2 / Program

Praktiske oplysninger: Du skal medbringe en avisstav samt 2 x 1½ ltr.’s flasker.

MØD OMKLÆDT.

Kurset er gratis og inklusiv forplejning.

Yderligere oplysninger eller spørgsmål:

Kontakt Margit Vestergaard på telefon: 20 25 93 10

STOL PÅ IDRÆT

Sted: Bakkeager Plejecenter, Centerbygningen, Bakkeager 4,

7120 Vejle Ø.

Instruktør: Heddy Lerche

Lørdag, den 9. september 2006

Kl.: Hvad:

09.15-09.45 Velkomst

09.45-10.45 Træningskort 2

11.00-12.30 Basistræning

12.30-13.15 Frokost

13.15-14.00 Den mentale aldring

14.15-15.30 Træningsprogram Stol på idræt og træningsdagbog

Søndag, den 10. september 2006

Kl.: Hvad:

09.15-10.00 Træningsanbefalinger

10.15-12.00 Praktisk formidling

12.00-12.45 Frokost

12.45-13.30 Erfaringsudveksling

13.45-15.00 Praktisk formidling -fortsat

15.00-15.30 Evaluering og afslutning

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Stol på idræt 2005-2008

Bilag 12: Kursus: op af stolen

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 119 af 128

Kurset afvikles af

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Telefon: 43 26 23 81

Hjemmeside: www.dai-sport.dk

OP AF STOLEN

PROGRAM for kurset ”Op af stolen”

Lørdag, den 10. november 2007

Kl.: Hvad:

9.00 - 9.30 Velkomst m/kaffe/the og brød

9.30-10.30 Opvarmning og træningsprogram ”Op at stå”

10.45-11.30 Træningsprogram ”Gang i bentøjet”

11.30-12.00 Myter om træning

12.15-13.00 Træningsprogram ”Balancefitness”

13.00-13.45 Frokost

13.45-14.45 Cirkeltræning og Fitness-stolen

14.45-15.30 Evaluering m/kaffe/the og kage

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Sted: Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100,

7000 Fredericia. Mødelokale 5.

Instruktør: Pia Gjødsbøl Nielsen

Kontaktperson: Margit Vestergaard: 20 25 93 10

Vedlagt: Deltagerliste

Mød omklædt i træningstøj, da vi skal være aktive det meste af dagen.


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 13: Eksempel på folder fra stolemotionshold Stol på idræt 2005-2008

Bilag 13: Eksempel på folder fra stolemotionshold

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 120 af 128

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 121 af 128


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 14: Avisartikler Stol på idræt 2005-2008

Bilag 14: Avisartikler

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 122 af 128

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 123 af 128

Side Side 416 Esbjerg SENIOR

onsdag 15. marts 2006

Esbjerg Esbjerg

SENIOR

Martha klar

til at træne

FAKTA: De to ansvarlige

fysioterapeuter i projekt

“Stol På Idræt” kan kontaktes

for yderligere information.

På Østerbycentret er det:

Stine Stausholm, 76164501

stis@esbjergkommune.dk

På Fourfeldt Ældrecenter

er det:

Anne Høgh, 76164600

anhj@esbjergkommune.dk

Information til aktive pensionister.

Et samarbejde mellem Esbjerg Kommune

og Ugeavisen Esbjerg.

Det passer hende

skidt, at en ny

hofte stadig ikke

makker ret.

Foto Tue Sørensen

len”, for det er jo det, vi

skal, ler den livsglade dame.

- Jeg vil gerne gøre en

indsats, og jeg ser også

frem til at møde andre ældre,

der gerne vil træne.

Jeg er spændt på, hvor

HJERTENSGODT: Esbjerg Kommune, Helse &

Ældre, er med, når en ny udgave af det landsdækkende

initiativ - Hjerteugen - finder sted fra

den 1. til den 7. maj.

“Glæd hjertet - bevæg kroppen” er Hjerteugens

slogan, så for ældre er det er det en god

ide at besøge det lokale ældrecenter, hvor der

arrangeres forskellige hjertevenlige aktiviteter.

I Sundhedsklinikkerne som findes på alle ældrecentre,

kan du få målt dit blodtryk og dit blodsukker.

Du kan få en snak med en sygeplejerske

MOTION: 87-årige Martha

Eliasson er med, når et

hold ikke særligt mobile

seniorer over 75 snart går

i gang med et 16 uger

langt træningsprogram.

Tre gange om ugen skal

hun i sving, og det passer

hende godt, for hun har altid

været glad for at røre

sig og lave gymnastik.

Men for et år siden fik

hun en ny hofte og siden

har det knebet med at

komme rundt så let, som

hun plejede at komme

rundt - selv med en dårlig

hofte.

- De forfærdelige smerter

Martha Eliasson vil gerne i form igen efter en hofteoperation. Her

træner hun sammen med fysioterapeut Stine Stausholm. Begge skal

med i projekt “Stol På Idræt”, som skal vise, hvad træning kan gøre

for ældre med mindre mobilitet. Træningen foregår blandt andet i

hjemmet, hvor et par sodavand kan gøre det ud for håndvægte.

i hoften er væk, men jeg er indsats for at vinde sin

ikke så sikker til bens me- mobilitet tilbage. Derfor

re. Og det irriterer mig har hun meldt sig til pro-

især, at jeg ikke rigtig kan jekt “Stol På Idræt”.

magte trapper, siger Mar- - Jeg synes, det er en metha

Eliasson.

get god ide. Projektet skul-

Hun vil gerne gøre en le bare hedde “Op Af Sto-

mange mænd, der melder

sig. For de har det med at

blive noget sløve, når de

kommer op i årene, siger

Martha Eliasson.

Hun er med på det hold,

som skal ledes af den tidligeger

topspiller i tennis,

Stine Stausholm, der er fysioterapeut

på Østerbycentret.

Det hold, der er knyttet

til Fourfeldt Ældrecenter,

skal ledes af fysioterapeut

Anne Høgh.

Respons eh@ugeavisen-esbjerg.dk

telefon 76 11 42 16

om hvordan du kan kvitte smøgerne eller hvordan

du kan forbedre din levevis, så den bliver

hjertesund.

På nogle ældrecentre vil der være åben træningssal

hvor du kan få gode ideer til motion. Esbjerg mangler instruktører

FAKTA: Hovedformålet

med træningen af de ældre

er at give dem mere

overskud til at klare hver-

De sikre succeer som stavgang og stolemotion

dagens fysiske opgaver

kan du også deltage i, ligesom ældrecenteres

cafeterier har et hjertevenligt menukort.

Du kan læse om det nærmere program på dit

ældrecenter i det lokale blad, der udsendes af

ældrecentret.

21 vil hjælpe ældre med at motionere, men der er brug

for endnu flere.

Af Erik Haldan

som at lave mad, gøre

rent, handle ind, klæde sig

af og på. For at være med

i projektet skal man bo

hjemme, være fyldt 75 år

og kunne rejse sig fra sin

egen stol op til otte gange,

men ikke mere. I løbet

af projektet træner

man tre gange om ugen. I

begyndelsen sammen med

en fysioterapeut, siden

selv eller med en frivillig

motionsven. Man får sin

fysiske formåen testet ved

projektets start, tre gange

undervejs og når projektforløbet

slutter. Resultaterne

vil give et godt billede

af den effekt, træning

har på mindre mobile ældre.

Esbjerg med

i hjerteugen

Nyt råd

for ældre

ORGANISATION: I efteråret 2005 blev der for

hele Ny Esbjerg Kommune valgt et sammenlægningsældreråd

som fra 2007 erstatter de nuværende

ældreråd. Sammenlægningsældrerådet er

lovbestemt og skal forholde sig til forhold som

har betydning for de ældre i hele Ny Esbjerg

Kommune.

Sammenlægningsældrerådet består af 13

medlemmer, sammensat af to medlemmer fra

Bramming Kommune, tre medlemmer fra Ribe

Kommune, samt fem medlemmer fra Esbjerg

Kommune.

De sidste tre mandater tilfalder så de personer

med flest stemmer og her gik de tre mandater

også til Esbjerg Kommune.

Sammenlægningsældrerådet er tiltrådt og

holder som udgangspunkt møde en gang i måneden,

på skift i de tre byer.

Det er således de otte personer, som er valgt

fra Esbjerg der repræsenterer dig.

Du kan læse mere om sammenlægningsældrerådets

sammensætning, vedtægter og referater

på www.nyesbjergkommune.dk, under menupunktet

”borger”.

PROJEKT: Det er aldrig

for sent at motionere, og

man kan altid komme i

bedre fysisk form og derved

få lettere ved at klare

hverdagen

Sådan lyder en tese,

som skal prøves af i et

forskningsprojekt finansieret

af Socialministeriet og

gennemført i et samarbejde

med Dansk Arbejder

Idræt og Esbjerg Kommune.

I projektet skal to hold á

20 ældre igennem et 16

ugers træningsprogram,

som skal vise, hvad målrettet

fysisk træning betyder

for folk, der ved projektets

start er i stand til

at rejse sig fra en stol,

men ikke kan klare det mere

end otte gange i løbet af

30 sekunder.

Projektet kaldes “Stol på

idræt”, og navnet er valgt,

fordi stolen er et centralt

omdrejningspunkt. Det er

både den, de ældre skal

blive bedre til at komme

op fra. Og det er stolen,

der bliver brugt som base

og redskab for en del af de

øvelser, der skal laves, siger

projektleder Lis Sund

Thomsen, Østerbycentret.

Motionsvenner

I forbindelse med projektet

er der brug for frivillige,

der vil hjælpe de ansvarlige

fysioterapauter

med træningen af de æl-

dre. En træning, der som

udgangspunkt foregår i de

ældres eget hjem.

- Vi har efterlyst frivillige

og har foreløbig fået tilsagn

fra 21, men vi kan

godt bruge flere frivillige

instruktører, som skal

igennem et kort kursus, inden

de kommer til at virke

som instruktører, siger Lis

Sund Thomsen.

I dag fra 13 til 15 er der

informationsmøde for frivillige

instruktører på

ØsterbyCentret, Ribegade

169 A. Østerbycentret er

et af de to steder i Esbjergs,

hvor projekt “Stol

På Idræt” sættes i gang.

Det andet sted er Fourfeldt

Ældrecenter.

Projektets første træningshold

for ældre begynder

i april. De næste

begynder i august.

Respons eh@ugeavisen-esbjerg.dk

telefon 76 11 42 16

Vælg selv, hvem der skal hjælpe

HJÆLP: Som ældre i Esbjerg kan

man selv bestemme, hvem man vil

have til at hjælpe dig med den

praktiske og personlige hjælp i

hjemmet, som man visiteres til af

kommunen.

Omfanget af den hjælp du visiteres

til, er den samme uanset om du

vælger et privat firma eller Esbjerg

Kommune Helse & Ældre.

Skal det være et privat firma er

følgende private leverandører er

godkendt til praktisk hjælp:

* ABC Rengøring, v/Ulla Petersen,

Morbærlunden 5, Esbjerg

* Aktiv Rengøring og Totalservice,

Brolæggervej 18, Esbjerg

* Dan Ren Service A/S, Vesterhavsgade

137, Esbjerg

* Total-rengøring, Lindholmvej 20-

22, Esbjerg

Der er en måneds opsigelse til den

1. i en måned ved skift af leverandør.


Stol på idræt 2005-2008

Bilag 14: Avisartikler

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 124 af 128


Stol på idræt 2005-2008

ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 126 af 128

dANSK ArBEJdEr idrætSForBUNd

Idrættens Hus · Brøndby Stadion 20 · 2605 Brøndby · Telefon 43 26 23 81

ISBN nummer : 978-87-990321-3-6

More magazines by this user
Similar magazines