EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

Stol på idræt 2005-2008
5 Kvlitative interview
ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 48 af 128
Det er derfor væsentligt at medtænke dette aspekt, når fysisk aktivitet ønskes forankret i
hverdagen hos ældre borgere.
Transporten kan dels anses som en økonomisk byrde, men også som en fysisk byrde, da
det ofte kræver mange kræfter for den ældre borger at transportere sig selv fra hjemmet til
træningslokaliteterne, specielt hvis dette foregår til fods.
Enkelte af deltagerne fik allerede tilskud til transport, hvilket de gav udtryk for var afgørende
for at de deltog på holdtræningen.
Man må dermed formode, at en vis procentdel af de ældre er afhængig af tilskudsordninger/
transportmuligheder, da deltagelse på holdtræning ellers ikke er muligt, og i værste fald kan
det betyde, at de forbliver fysisk inaktive.
Tilbuddet om en motionsven er en god ordning til de ældre, der har svært ved at komme
hjemmefra, men det er ligeledes et ressourcekrævende tilbud, da det kræver mange frivillige
motionsvenner, hvis mange ældre tager imod dette tilbud. Derfor må det anses som vigtigt,
at få så mange borgere som muligt ud på et motionshold hvor der ofte er 2-3 frivillige
instruktører til et hold på 5-20 deltagere. Det er dog stadig vigtigt at bibeholde tilbuddet
om motionsvenner til de borgere, der ikke har ressourcerne eller lysten til at deltage på et
motionshold, da man ellers kan frygte, at de bliver derhjemme og bibeholder deres forholdsvis
fysisk inaktive livsstil.
Kropslige barrierer kan være medvirkende til, at den ældre ikke kan gennemføre træningen.
Målgruppen for ”Stol på Idræt” er ældre, hvor den fysiske svækkelse sker hurtigere end
det er tilfældet hos yngre mennesker, og hvor akut sygdom eller et for dårligt helbred som
udgangspunkt har været ensbetydende med, at de har måttet opgive træningen og dermed
igen er blevet fysisk inaktive.
Det er således ikke altid tilstrækkeligt, at ønsket om at blive mere fysisk aktiv er til stede,
hvis organisatoriske og kropslige barrierer sætter en stopper herfor.
5.4 Konklusion
Formålet med de kvalitative interview var, at afdække perspektiver som de fysiske test og
spørgeskemainterviewene ikke har kunnet indfange. Interviewene har formået at indsamle
viden omkring deltagernes oplevelser og erfaringer med projektet og på den baggrund kan
følgende konkluderes.
Til trods for at mange af deltagerne tvivlede på deres egne evner i forhold til at kunne gennemføre
projektet, så har alle deltagerne været utrolig glade for de gevinster, projektet har
givet dem. Det er primært de betydelige forbedringer deltagerne har opnået i deres fysiske
funktionsevne, der har fået dem til at indse vigtigheden af fysisk aktivitet og dermed
også behovet for at fortsætte den aktive tilværelse efter projektets ophør. Udover de fysiske
forbedringer har flere af deltagerne oplevet, at deres psykiske tilstand ligeledes er blevet
Stol på idræt 2005-2008
5 Kvlitative interview
ældremobiliseringen og dansk Arbejder idrætsforbund Side 49 af 128
forbedret; de har fået et bedre humør og et større overskud i hverdagen. Derudover har flere
af deltagerne fået en større social omgangskreds, hvilket ligeledes er af væsentlig værdi for
deltagerne. De fysiske, psykiske og sociale gevinster som træningen har beriget deltagerne
med, har medført at deres tro på egne evner er steget. Hvor de i starten ikke troede de kunne
gennemføre de mange træningspas, har de nu oplevet, at de kan gennemføre dem og endda
har forbedret sig markant i de fysiske test, hvilket har haft en positiv indflydelse på motivationen
og lysten til at være aktiv resten af livet.
At deltagerne er kommet så langt, som de er skyldes ikke mindst deres omgivelser. Familierne
har været væsentlige i forhold til at støtte og give opbakning til såvel tilmelding til projektet
samt undervejs i forløbet. Endvidere har fysioterapeuternes ihærdige indsats ligeledes
givet dem troen på at de kunne gennemføre træningen. Fysioterapeuterne har vist sig at være
af stor betydning i forhold til projektets forskellige aspekter: Dels har de været medvirkende
til at opmuntre de ældre til at deltage i projektet, de har givet dem støtte og opbakning undervejs
herunder presset dem til at yde det maksimale. Endvidere er det deltagernes oplevelse at
de har været i trygge hænder hos fysioterapeuten grundet dennes profession.
Fysioterapeuternes kompetencer blev specielt anerkendt af de deltagende mænd, som følte,
at de fik et større udbytte af træningen sammen med fysioterapeuten end på de gjorde på de
respektive hold/motionsven.
Holdtræningen blev dog betragtet som et godt alternativ til træningen med fysioterapeuten
og det sociale samvær og de gode instruktører gjorde, at de fleste – specielt kvinderne –
udtrykte fuld tilfredshed hermed. De deltagere, der ikke ønskede/havde mulighed for holdtræning,
anså motionsvennen som et yderst attraktivt tilbud, hvor individet var i højsædet.
Det primære i alle tre træningsformer var, at der var en ”kontrollant” til stede, som kunne
tjekke at de gennemførte øvelserne.
Årsagerne til, at nogle af deltagere havde fravalgt holdtræningen/motionsvennen efter forløbet
med fysioterapeuten, skyldtes primært sygdom, manglende lyst til at være aktiv sammen
med andre eller manglende transportmuligheder fra hjemmet og til træningslokaliteterne.
Afslutningsvist kan vi konstatere, at hovedparten af deltagerne har været yderst tilfredse
med deltagelsen i projektet, og de oplevelser de har fået har medført, at de har fået lyst til at
fortsætte den nu aktive tilværelse.