Hent rapporten her……..

Recommendations

Info

Selv med status af hovedlandevej forblev Dråby Bygade langt op i historien en jord- og grusvej, som næppe har været nogen fornøjelse i våde og regn- fulde perioder. Foto:: Ebeltoft Byhistoriske Arkiv. Mindesten over Lauritz Ulrik la Cour og hustru Ellen Kirstine født Poulsen, der i 1825 erhver- vede et noget forfaldent Skærsø. I årene efter 1825 lykkedes det la Cour og hustru at »op- bygge Gaarden, tilvejebringe Besætning, opdyrke Marken og Kæret og opelske skoven« som det hedder på stenen. Den er i øvrigt rejst af »efterkommere i 3. slægtsled« og står tæt på bygrænsen til Dråby ud mod Hovdigevej. En hilsen til Dråbys bønder? I hvert fald næppe en tilfældig placering. 32 Vejene I store træk var der sammenfald mellem vejforløb og forte i Dråby. Det gælder også i dag, hvor hovedforløbene Dråby Bygade og Dråby Søvej følger de gamle spor fra tiden før udskiftningen. Vejen vest om Dråby kirke, der en periode var lukket, er endda i nyere tid blevet genåbnet. Den eneste egentlige vejudviddelse, der er kommet til i tiden efter udskiftningen, er den lille sidevej Møllemarken, der oprindelig var en gennemgående vej »ovenom« med forbindelse til Dråby Byvej. Her er der stadig en lille stump oprindelig vej tilbage, men ellers er gennemkørslen afskåret. Hvad vejene til og fra Dråby angår, var og er den vigtigste vej den gamle Dråbyvej med forbindelse til Ebeltoft. Andre vigtige veje er Dråby Søvej, oprindelig landsbyens fædrift, der senere blev til ere egentlige veje (Dråby Kærvej og Dråby Søvej) ved udytningen og etableringen af sommerhusområdet ved Dråby Strand. Endelig Storkhøjevej, der muligvis også er anlagt i forbindelse med udytningen. I forbindelse med vejforløbene omkring Dråby er det interessant, at en gammel kirkevej, Dråby Kirkevej, er bevaret som en knap 3 km lang grusvej gennem skov. Eftersom Dråby sogn var ganske stort og omfattede ere landsbyer foruden to herregårde, har andre af sognets veje også tjent som kirkeveje uden at have fået navn deraf. Et andet vejnavn med en vis historisk klang er Hovdigevej nordpå ud af Dråby. Fra gammel tid har det været vejen til Skærsø. Hovvej eller Hovdigevej er velkendte vejnavne for veje og stier mellem godserne og de landsbyer, hvor fæstebønderne udførte deres hoveriarbejde. Det kan sagtens
tænkes, at vejen fra gammel tid i folkemunde har heddet hovvej eller hovdigevej, men det kan også udmærket være en »tak for sidst« til herremanden fra politisk bevidste venstrebønder omkring provisoriekampen i slutningen af 1800-tallet. I midten af 1800-tallet blev Hovdigevej udlagt som hovedlandevej mellem Ebeltoft og Grenå. Hovedlandevejen havde tidligere gået mere vestligt (se side 19). Af de nye hovedlandeveje fra midten af 1800-tallet (Århus-Grenå, Randers-Grenå, Randers-Ebeltoft og Ebeltoft-Grenå) var Ebeltoft-Grenå den »mindste«, i hvert fald den mindst trakerede, og der er ikke meget, der tyder på, at Dråby oplevede en opblomstring som følge af byens nye status som hovedlandevejsby. Måske var det med hovedlandevejen og Dråby som med jernbanen og Ebeltoft: Den kom for sent til at løfte udviklingen. Bygningerne Kirken Kirken var og er landsbyens vigtigste bygning. Her markeres en række af livets højdepunkter fra fødsel til død og for de troende har kirken udstukket pejlemærker for samfundet og den enkeltes liv. Kirken er i langt de este tilfælde landsbyens ældste bygning, og i den forstand bevidner den også landsbyens historie i det omfang, vi kender den. 33 Almindeligvis er kirken også landsbyens højest beliggende bygning og dermed også den mest synlige bygning i landsbyen. Det princip har man i nyere tid håndhævet med retningslinjer for højden af bebyggelse nær kirken og med beskyttelse af kirkeindsigten fra det åbne land. I Dråby, der ligger på en smal »hylde« mellem kote 5 og kote 10 , er kirken opført på en mindre bakkeknold i den sydøstlige ende af byen. På trods af bakkeknoldens beskedne højde fremtræder kirken som ophøjet og hævet over den øvrige bebyggelse. Dråby kirke er i sjælden grad synlig overalt i landsbyen og også i en meget stor del af det omgivende åbne land. Det skyldes selvfølgelig også kirkens størrelse samt de hvide mure og det røde tag, der står tydeligt frem i de grønne omgivelser. Endelig betyder det også noget, at kirkeområdet er friholdt for skærmende beplantning. At dømme ud fra de ældste fotograer af Dråby, har det traditionelt været sådan. Skolen I en årrække var byens vindmøl- le faktisk byens højst beliggende bygning. Den blev dog næppe opfattet som en værdig konkur- rent til kirken i de år den lå der. I folketællingen fra1925 optræder der en møller – formodentlig mølleren på Dråbys mølle. Dråby kirke set fra det åbne land syd for landsbyen.
Page 1: Dråby Landskab historie struktur b
Page 4 and 5: L A N D S K A B E T Plastisk ler op
Page 6 and 7: Randmorænelandskab øst for Dråby
Page 8 and 9: Dråby Strand neden for Dråby Camp
Page 10 and 11: Dråby Kær i forsommerfarver. Syns
Page 12 and 13: H I S T O R I E N
Page 14 and 15: Storkhøj på vestsiden af Storkhø
Page 16 and 17: Tidligere skole 16 Privatbolig N Pa
Page 18 and 19: Lyngsbækgårds imponerende ladegå
Page 20 and 21: Hovedgården Skærsøs jorder (frem
Page 22 and 23: Billedet til højre viser et udsnit
Page 24 and 25: 24 Dråby by omkring udskiftningen
Page 26 and 27: Folketællingen 1787. Dråby by Tje
Page 28 and 29: 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42
Page 30 and 31: Der har tidligere været tradition
Page 34 and 35: Dråby gamle skole med kirken i bag
Page 36 and 37: Det lidt kantede forløb af Dråby
Page 38: Kilder: 38 www.dkconline.dk - Fund
Page 41: Kilder: 38 www.dkconline.dk - Fund

Hent rapporten her……..

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?