Kirkeblad august 09 - Sorgenfri Kirke
Kirkeblad august 09 - Sorgenfri Kirke
Kirkeblad august 09 - Sorgenfri Kirke
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Smil, det smitter!<br />
”Hvorfor er danskere så dårlige til<br />
at smile til hinanden?”, spurgte den<br />
afrikanske mand på sædet over for<br />
mig i S-toget. ”Danmark er et rigt<br />
land. Ja, I er endda blevet udnævnt<br />
til verdens lykkeligste folk. Hvorfor<br />
smiler I ikke?!” Ups, tænkte jeg og<br />
måtte lige synke engang. For hvordan<br />
svarer man på sådan et spørgsmål?<br />
Først prøvede jeg med noget<br />
med kultur og kulturforskelle. Men<br />
den gik ikke: ”I har jo<br />
alting, så hvorfor smiler<br />
I så ikke?”<br />
Og han havde jo ret: Alt<br />
det vi har. Alt det vi får.<br />
Så hvorfor ikke smile -<br />
måske får vi endda endnu<br />
mere på den måde!<br />
Jeg har ladet mig fortælle,<br />
at på døgnapoteket i<br />
Ålborg har kasseapparaternes displays<br />
en løbende tekst, der siger:<br />
’Smil, det smitter’. Det er nok det<br />
eneste, man kan opfordres til at<br />
smitte med dér.<br />
Jeg mener, i disse tider hvor det<br />
siges, at godt 1,5 million danskere<br />
formodes at kunne smitte hinanden<br />
med svineinfluenza. Hvorfor<br />
så ikke skynde os at smitte med<br />
noget livgivende? Så smil, det smitter!<br />
Det er jo ikke særligt svært eller<br />
anstrengende at smile. I et leksikon<br />
står der, at: ’Smilet er en<br />
kløft i ansigtet, en sprække, som<br />
fremkommer, når vi slapper af og<br />
tager imod’. Eller som Victor Borge<br />
siger det i sine erindringer:<br />
”Smilet er den korteste afstand<br />
mellem to mennesker”. Så hvorfor<br />
egentlig gøre den større? Hvis det<br />
stod til Benny Andersen, skulle<br />
man hellere straks skyde genvej,<br />
som han siger det i sit digt om<br />
store afstande: ’Her går vi ved siden<br />
af hinanden / med 12 tusinde<br />
mil imellem os / for stædige til at<br />
skyde den lille genvej / på godt og<br />
Englesmilet, det finder<br />
vi lige der, hvor vi står<br />
ved graven, eller hvad<br />
det nu kan være, der<br />
tynger i vores liv, og<br />
fatter, at vi har fået<br />
livet givet<br />
vel et smil’. Hvorfor ikke gå den<br />
lille genvej? Eller gå på internettet<br />
og bliv medlem af Facebookgruppen<br />
”Få smilet tilbage I dansk kultur!<br />
’Vi vil smile til minimum tre<br />
ukendte mennesker hver dag’, står<br />
der på siden, som har intet mindre<br />
end 47.797 medlemmer! Tænk lige<br />
over det et øjeblik: Hvis 47.797<br />
medlemmer smiler til tre mennesker<br />
hver dag - og smilet vel at<br />
mærke smitter så meget, som man<br />
siger, det gør - så er vi da ret langt<br />
om ganske kort tid, ikke?!<br />
Det er høsttid, og vi kan se tilbage<br />
på en lang sommer fuld af solskin<br />
og store oplevelser sammen. Derfor<br />
samles vi i kirken til intet mindre<br />
end to høstgudstjenester, én<br />
for de store og én for de små.<br />
Gudstjenester, der sætter ord på alt<br />
det, vi får givet, og hvor vi skal synge<br />
alle de salmer, der netop handler<br />
om det: Nu falmer skoven, Vi<br />
pløjede og vi såede, og Du gav mig,<br />
o Herre en lod af din jord. Den<br />
sidste, synes jeg næsten er den<br />
smukkeste, for hør hvordan den<br />
slutter: ’Så lær mig da, Herre, at<br />
dig til behag / jeg bruger det pund,<br />
mig blev givet, / at fylde med hæderligt<br />
virke min dag, / at hjælpe<br />
og værne om den, som er svag, / at<br />
elske, thi deri er livet. / Og giv mig<br />
til sidst / et navn, Herre Krist, /<br />
som er i din livsbog indskrevet!<br />
Det er en af de smukkeste årstidssalmer.<br />
At se, at man har fået alt<br />
givet og at leve derefter. Det må<br />
være det med smilet - Englesmilet.<br />
Jeg ved godt det ikke er påske, men<br />
Grundtvigs salme Tag det sorte kors<br />
fra graven siger det jo også så<br />
smukt. At smilet, englesmilet, det<br />
finder vi lige der, hvor vi står ved<br />
graven, eller hvad det nu kan være,<br />
der tynger i vores liv, og fatter, at vi<br />
har fået livet givet. Og at vi oven i<br />
købet, når det hele er slut, ved, at vi<br />
står skrevet lige dér i Hans livsbog.<br />
Det er stort. Det er fantastisk.<br />
Så gå ud og smil - det smitter!<br />
Kathrine Christensen