26.07.2013 Views

Nytænkning og fremtidens landbrug - dlg

Nytænkning og fremtidens landbrug - dlg

Nytænkning og fremtidens landbrug - dlg

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Af Jakob Helm Larsen,<br />

produktchef, Korngruppen<br />

– Ærter er selvfølgelig attraktive<br />

pga. deres gode forfrugtsværdi,<br />

men <strong>og</strong>så fordi<br />

det er en relativ billig afgrøde<br />

at dyrke, siger Kurt Petersen,<br />

K.P. Markservice, der til høst<br />

har 34 ha. med gule ærter.<br />

– Ærterne af sorten Alvesta<br />

er kommet godt fra start <strong>og</strong><br />

har en god bælgsætning. De<br />

har indtil nu <strong>og</strong>så været fri for<br />

skadedyr, fortsætter han <strong>og</strong><br />

fortæller, at han d<strong>og</strong> har planlagt<br />

en sprøjtning i den nærmeste<br />

fremtid.<br />

En medvirkende faktor til at<br />

19. JULI 2011<br />

Gule konsumærter:<br />

En attraktiv afgrøde i sædskiftet<br />

Efter n<strong>og</strong>le års pause valgte Kurt Pedersen, K.P. Markservice, at tage gule konsumærter med som en del af sin markplan i år<br />

– <strong>og</strong> det har han ikke fortrudt.<br />

Fjerkræ:<br />

Granulerede halmpiller<br />

har gode egenskaber<br />

Ikke så langt fra Struer bor kyllingeproducent Martin Merrild. Han har testet<br />

Dangrønts granulerede halmpiller i sit kyllingehus.<br />

Af Christian Boisen,<br />

produktchef, Sevice & Energi<br />

For at have et sammenligningsgrundlag<br />

i testen af de<br />

granulerede halmiller, brugte<br />

kyllingeproducent Martin Merrild<br />

granulerede halmpiller i<br />

den ene halvdel af sit kyllingehus<br />

<strong>og</strong> konventionelt strøelse<br />

i den anden side.<br />

valget faldt på ærter, var <strong>og</strong>så<br />

et fornuftigt oplæg til afregning<br />

baseret på kendte tillæg,<br />

hvilket giver sikkerhed i budgettet.<br />

– For at opnå en god kvalitet<br />

kræver det, at høsten af ærter<br />

prioriteres, når ærterne er klar<br />

Kort om K.P. Markservice<br />

I regi af K.P Markservice driver<br />

Kurt Pedersen lidt uden for<br />

Randers 990 ha <strong>landbrug</strong>, heraf<br />

de 320 ha som pasningsaftaler.<br />

Ud over ærter, vinterhvede<br />

<strong>og</strong> vinterraps dyrker han brødrug<br />

<strong>og</strong> vårhvede samt et mindre<br />

areal med vårbyg til malt.<br />

– Jeg er blevet positivt<br />

overrasket over, hvor længe<br />

flagerne har holdt, <strong>og</strong> strukturen<br />

er rigtig god. Den helt<br />

store opgave, når det gælder<br />

kyllinger er at holde strøelsen<br />

løs <strong>og</strong> luftig. Den må<br />

ikke klappe sammen <strong>og</strong> blive<br />

en hård flade, for så er det,<br />

problemerne med svidninger<br />

opstår. Og der tegner det<br />

<strong>og</strong>, at mejetærskeren om nødvendigt<br />

flyttes fra de andre<br />

afgrøder. Ved høst skal man<br />

naturligvis <strong>og</strong>så huske at indstille<br />

mejetærskeren optimalt,<br />

så ærternes kvalitet bevares,<br />

forklarer Kurt Pedersen.<br />

Kort om gule<br />

konsumærter<br />

Gule konsumærter er mest kendt<br />

som ingrediens i den klassiske<br />

danske ret ”gule ærter”. En stor<br />

del af ærterne indgår desuden i<br />

nødhjælpsrationer i form af fl ækkede<br />

ærter, som forarbejdes på<br />

DLG Food Grain.<br />

til, at halmpillerne har n<strong>og</strong>le<br />

gode egenskaber, siger Martin<br />

Merrild <strong>og</strong> fortsætter:<br />

– En anden fordel er, at<br />

halmpillerne bliver leveret i<br />

storsække med 750 kg i hver<br />

sæk. Det er rigtigt nemt at<br />

håndtere både i stalden <strong>og</strong><br />

ved opbevaring.<br />

Strøelsen skal være løs <strong>og</strong> luftig i et kyllingehus, så man undgår problemer med<br />

svidninger. Martin Merrild vurder, at granulerede halmpiller fungerer godt.<br />

Dangrønts direktør<br />

Torben Hansen<br />

om de nye halmpiller:<br />

Vi laver vores halmpiller af<br />

frisk halm, som først formales<br />

<strong>og</strong> derefter presses til piller.<br />

Under presningen bliver<br />

halmen opvarmet til over<br />

81 grader, hvilket varmebehandler<br />

halmen <strong>og</strong> dræber<br />

bakterier. Hvis halmpillerne<br />

skal bruges som strøelse<br />

hos kyllinger, granulere vi<br />

pillerne via valsning, så de<br />

minder lidt om havregryn.<br />

Det lyder måske lidt som at<br />

gå over åen efter vand først<br />

male, presse <strong>og</strong> derefter<br />

valse pillerne igen. Men<br />

processen giver n<strong>og</strong>le klare<br />

fordele. Først <strong>og</strong> fremmest<br />

har halmpillerne en meget<br />

større sugeevne, ca. fem<br />

gange større end almineligt<br />

halm. Halmpillerne er <strong>og</strong>så<br />

meget nemmere at håndtere<br />

end snittet halm. Vi sigter de<br />

granulerede halmpiller, så<br />

der er meget mindre støv<br />

end ved f.eks. snittet halm.<br />

Den gamle danske ret har ikke monopol på de gule ærter, de bliver<br />

nemlig <strong>og</strong>så brugt til nødhjælp. Og så har de en god forfrugtsværdi.<br />

Elektronisk<br />

sprøjtejournal<br />

Ved hjælp af et enkelt klik i Næsgaard<br />

Mark kan du nu se, om midlerne i din<br />

sprøjteplan er godkendte.<br />

Af Kristian Nørby Nielsen, agronom, DataL<strong>og</strong>isk A/S<br />

Med Næsgaard Mark kan du tjekke, om midlerne i din sprøjteplan<br />

er godkendt til den aktuelle afgrøde. Pr<strong>og</strong>rammet tjekker<br />

midlerne via informationer fra middeldatabasen. Er midlet<br />

godkendt, vil det blive illustreret med en grøn smiley, er der en<br />

off-label godkendelse, eller andre ting som gør at midlet skal<br />

tjekkes en ekstra gang, bliver det vist med en gul smiley. Er midlet<br />

ikke godkendt bliver det vist med en rød smiley.<br />

Opslag direkte i middeldatabasen<br />

Skal du søge yderligere information, om dine midler, kan du<br />

fra din sprøjteplan lave opslag direkte i middeldatabasen. Du<br />

skal blot klikke på det aktuelle middel, så åbner en webbrowser<br />

<strong>og</strong> viser den information, der er til rådighed i middeldatabasen.<br />

Fra efteråret 2012 vil der yderligere blive mulighed for at lave<br />

tjek på dosering, karenstid samt afstand til vandløb.<br />

Lige rundt om hjørnet er høstår 2012, hvor der skal indberettes sprøjtejournal<br />

for høstår 2011. Det kan du selvfølgelig gøre elektronisk med Næsgaard Mark.<br />

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!