Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

1) Tålegrænsen for atmosfærisk belastning er ikke relevant, idet habitatnaturtyperne er naturligt kvælstofrige,
ufølsomme for atmosfærisk tilførsel, eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, f.eks.
grundvand eller overfladenær afstrømning.
Merbidraget som følge af projektet
Kvælstofoxidemissionen fra Avedøreværket forventes som følge af den øgede NOX-afgift at falde
drastisk i forhold til de historiske emissioner, se Tabel 1.7. Det samme vil Avedøreværkets bidrag til
kvælstofdeposition i Natura 2000-områder. Det gælder såvel 0-scenariet som de 3 driftsscenarier.
Langt størstedelen af arealerne af udpegede habitatnaturtyper i Natura 2000-område N143
(Vestamager og havet syd for) tåler ganske høje tilførsler af kvælstof. Som det fremgår af Tabel 3.1,
er habitatnaturtypen 1330 Strandenge, der udgør langt det største areal i Natura 2000-området,
ganske robust over for kvælstofpåvirkning og er erfaringsmæssigt upåvirket af kvælstofdepositioner på
30-40 kg per hektar per år. De samme tålegrænser gælder også for habitatnaturtypen 1310 Vegetation
af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand. Habitatnaturtype
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde, der dog ikke er registeret i området, er særlig
robust. Der er således ikke fastsat empiriske tålegrænser for kvælstoftilførsel. Denne
habitatnaturtype er naturligt kvælstofrig, ufølsom for atmosfærisk tilførsel, eller forventes at modtage det
største bidrag fra andre kilder, f.eks. grundvand eller overfladenær afstrømning.
Størst følsomhed over for kvælstof af habitatnaturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for
habitatområdet på Vestamager, er 2120 Hvide klitter og vandremiler, 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig
vegetation (grå klit og grønsværklit) og 2190 Fugtige klitlavninge . Habitatnaturtyperne 6230 *Artsrige
overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund og 6210. Overdrev og krat på mere eller mindre
kalkholdig bund, som begge foreslås tilføjet udpegningsgrundlaget, er tilsvarende følsomme. Disse
habitatnaturtyper tåler erfaringsmæssigt ikke mere end 10 til 20 (og 10-25) kg N/ha/år. Habitatnaturtype 2120
er ikke registreret i Natura 2000-området på Vestamager og det er foreslået men endnu ikke besluttet, at den
udgår af udpegningsgrundlaget
Merdepositionen i det mest belastende scenarie (scenarie 2) i forhold til 0-scenariet i de
kvælstofrobuste habitatnaturtyper, 1310 (ved Klydesøen) og 1330, hvor sidstnævnte udgør langt det
største areal af de udpegede habitatnaturtyper, er beregnet til 0,01-0,03 kg N/ha/år, hvilket er helt
marginalt i forhold til baggrundsdepositionen på 10 - 11 kg N/ha/år (DCE 2011a).
For de mere kvælstoffølsomme klit-habitatnaturtyper (2130 og 2190) og habitatnaturtyperne 6210 og
6230 med tålegrænser på 10-25 kg N/ha/år gælder, at kvælstofdepositionen i dag allerede
overstiger den lave ende af tålegrænsen - omend kun svagt. Den beregnede merdeposition af
kvælstof for scenarie 2 (det mest belastende) i forhold til 0-scenariet i disse habitatnaturtyper er ≤
0,01 kg N/ha/år svarende til under 1 promille af den eksisterende baggrundsdeposition.
Merbidraget til kvælstofbelastning fra øget biomassefyring på Avedøreværket vurderes samlet at
være marginalt og i praksis uden betydning for kvælstofbelastningen i klit-habitatnaturtyperne på
Sydamager.
Hertil kommer, at den øgede NOX-afgift, der trådte i kraft den 1. juli 2012, forventes at medføre et
fald i baggrundsdepositionen i Natura 2000-området som følge af fald i emissioner fra danske
punktkilder. Endvidere forventes ny regulering på europæisk plan (f.eks. nyt NEC 4 direktiv og IEdirektivet
5 ) at medføre en reduktion af den del af baggrundsdepositionen, der kan henføres til
udenlandske kilder (62-86% (Ellerman et al 2003))
Merbidraget som følge af biomasseanvendelse på Avedøreværket vurderes på den baggrund ikke i
sig selv at ville forhindre eller forsinke opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for klithabitatnaturtyperne
i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området på Vestamager.
4 Nationalt emissionsloft (national emission ceiling)
5 EU-direktiv 2010/75/EU af 17. december 2010 om industrielle emissioner
36
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING