Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

Forsuringsbidrag fra skibe, der transporterer brændsel
Antallet af skibsture per dag stiger fra 0,7 i scenarie 0 til 2,1 per dag i scenarie 3, en stigning på 1,4
skibsture per dag. Sammenlignes med antallet af skibe, der sejler gennem Øresund, udgør det en
stigning på 1,5 %.
Ved en konservativ betragtning vil den øgede skibstrafik bidrage med en øget emission af
svovldioxid og kvælstofoxider i nærområdet omkring Natura 2000-områderne på henholdsvis
maksimalt 4 tons/år og 20 tons/år i forhold til 0-scenariet. Det svarer til hhv. 1,1 % og 2,7 % af
Avedøreværkets emissioner af disse stoffer.
Da Østersøen og de indre danske farvande er SO2-emissionskontrolområder forventes der fra 2015
et generelt væsentligt fald i SO2-emissioner fra skibe i området. Merbidraget af SO2 fra ny
skibstrafik til og fra Avedøreværket forventes at falde til maksimalt 0,5 tons/år i forhold til 0scenariet
svarende til 0,14 % af Avedøreværkets emission af SO2
Det forventes, at Østersøen og de indre danske farvande ligeledes bliver NOXemissionskontrolområder
i fremtiden. Hvis dette sker, forventes et generelt væsentligt fald i NOXemissioner
fra skibe. Merbidraget af NOX fra ny skibstrafik til og fra Avedøreværket forventes
herved at falde til maksimalt 7 tons/år i forhold til 0-scenariet svarende til ca. 1 % af
Avedøreværkets emission af NOX.
Da stigningen i antallet af skibe til og fra Avedøreværket er begrænset, og da meremissioner af NOX
og SO2 fra skibe på strækningerne nær Natura 2000-områderne på Vestamager og Saltholm er
meget begrænsede i forhold til Avedøreværkets emissioner, vurderes det samlet, at stigningerne i
NOX- og SO2-emissioner fra den øgede skibstrafik som følge af projektet ikke vil bidrage til
forsuring af Natura 2000-områderne på Vestamager og Saltholm.
Der vurderes således ikke at være en kumulativ effekt på forsuring i Natura 2000-områderne på
Vestamager og Saltholm som følge af en øget skibstrafik til og fra Avedøreværket ved gennemførelse
af projektet. Det bemærkes, at deposition af NOx og SO2 fra emissionerne i 0-scenariet (den
eksisterende situation) allerede indgår i baggrundsdepositionen for disse stoffer.
3.4.3 Tungmetaller
Emission og deposition af tungmetaller
Påvirkning af de terrestriske habitatnaturtyper i Natura 2000-områderne på Vestamager og
Saltholm med kviksølv og andre tungmetaller vurderes udelukkende at skyldes atmosfærisk
deposition. Som for kvælstof skyldes den samlede påvirkning dels emissioner fra Avedøreværket,
dels et generelt baggrundsbidrag fra andre lokale kilder og fjernereliggende kilder, herunder
udenlandske kilder. Emission og deposition af tungmetaller er nærmere beskrevet og vurderet i Del
3: VVM-redegørelse og miljørapport. Teknisk redegørelse.
Vurdering af effekter af tungmetaller på udpegningsgrundlagene
De såkaldte økotoksikologiske jordkvalitetskriterier, der er foreslået af DMU og publiceret af
Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 1995, Miljøstyrelsen 1997) er anvendt til at vurdere eventuelle
påvirkninger af arter og habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Disse værdier
repræsenterer de stofniveauer i jord, hvorunder der ikke forventes at forekomme toksiske effekter
på planter og dyr i jordmiljøet.
De målte indhold af tungmetaller i jorden på 12 prøvestationer i Natura 2000-området på
Vestamager er sammenholdt med de foreslåede økotoksikologiske jordkvalitetskriterier, og det er
på baggrund af depositionsraterne i 0-scenariet og de 3 driftsscenarier beregnet, hvor lang tid der
vil gå, inden det foreslåede jordkvalitetskriterie vil nås. Der er regnet med, at der ikke sker nogen
stoffjernelse fra systemet, hvilket er en konservativ betragtning.
44
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING