Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

38
habitatnaturtyperne 1310 og 1330. Naturtype 1210 er ikke registreret på Vest-og Sydamager,
men samme konklusion ville gælde for denne naturtype, hvis den fandtes i Natura 2000-
området.
› I de mere kvælstoffølsomme og allerede - om end svagt - kvælstofbelastede klit-
habitatnaturtyper på Sydamager (2130 og 2190) samt habitatnaturtyperne 6210 og 6230 er den
samlede deposition af kvælstof, som skyldes emission af NOX fra Avedøreværket, beregnet til
0,01 - 0,02 kg N/ha/år svarende til 1 - 1,5 promille af baggrundsdepositionen. Den samlede
kvælstofdeposition, som kan henføres til emission af NOX fra Avedøreværket, vurderes således
at være marginal og i praksis uden betydning for kvælstofbelastningen i de registrerede klithabitatnaturtyperne.
Naturtype 1210 er ikke registreret på Sydamager, men samme konklusion
ville gælde for denne naturtype, hvis den fandtes.
Som nævnt ovenfor forventes den øgede NOX-afgift pr. 1. juli 2012 samt international
regulering at medføre er fald i baggrundsdepositionen fra såvel danske som udenlandske
kilder.
Den samlede kvælstofdeposition, som kan henføres til emission af NOx fra Avedøreværket,
vurderes på den baggrund ikke i sig selv at ville forhindre eller forsinke opnåelsen af gunstig
bevaringsstatus for klithabitatnaturtyperne i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
på Vestamager. Det samme vil være tilfældet for de foreslåede nye naturtyper 6210 og 6230.
› På Saltholm er den totale kvælstofdeposition hidrørende fra Avedøreværkets emissioner
beregnet til 0,01- 0,03 kg N/ha/år. Det vil ikke påvirke de kvælstofrobuste, terrestriske
habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget (1210, 1310 og 1330), hvoraf dog kun
1330 (Strandeng) er registreret, idet baggrundsdepositionen på Saltholm i dag er langt under
den laveste tålegrænse 1330 (og 1310 hvis den i øvrigt fandtes). Habitatnaturtype 1210 er
robust over for kvælstof og har ingen tålegrænse. Naturtype 1330 har i dag en gunstig
bevaringsstatus, og biokonvertering af Avedøreværket vil således ikke ændre denne status.
Deposition af kvælstof fra skibe, der transporterer brændsel
Antallet af skibsture per dag stiger fra 0,7 i scenarie 0 til 2,1 per dag i scenarie 3, en stigning på 1,4
skibsture per dag. Sammenlignes med antallet af skibe, der sejler gennem Øresund, udgør det en
stigning på 1,5 %.
I 0-scenariet er NOX-emissionen ved skibstransport af brændsel mv. i nærområdet omkring Natura
2000-områderne N142 og N143 konservativt estimeret til 17 tons pr. år, mens det i
driftsscenarierne tilsvarende er estimeret til 30 - 37 tons pr. år, når det forudsættes, at kravene til
NOX-emissioner fra skibe ikke skærpes i fremtiden. Emissioner fra skibstransport af brændsler mv.
vil således stige med op til 20 tons om året (scenarie 3) i forhold til 0-scenariet. Det svarer til
omkring 2,7 % af den forventede NOX-emission fra Avedøreværket. Det bemærkes, at depositionen
fra emissionen i 0-scenariet (eksisterende situation) indgår som del af den forventede
baggrundsdeposition.
Det er sandsynligt, at Østersøen og de indre danske farvande bliver udpeget som NOXemissionskontrolområder.
Det betyder, at kravene til NOX-emissioner fra skibe forventes skærpet
fra 2016. Når dette antages som forudsætning, kan NOX-emissionen ved skibstransport af brændsel
mv. i nærområdet omkring de to Natura 2000-områder konservativ estimeres til 6 tons pr. år i 0scenariet
og 10 - 12 tons pr år i driftsscenarierne. Det svarer til en stigning i emissionen med op til 7
tons om året svarende til omkring 1 % af NOX-emissionen fra Avedøreværket.
Da stigningen i antallet af skibe til og fra Avedøreværket er begrænset, og da meremissioner af NOX
fra skibe på strækningerne nær Natura 2000-områderne på Vestamager og Saltholm er meget
begrænsede i forhold til Avedøreværkets emissioner, vurderes det samlet, at stigningen i NOX-
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING