marts 2010_TL1.cdr - Stokkemarke.dk

Konfirmander medvirker - møde med konfirmandforældre sendt ovenfra. Vi bliver alle ældre, men..!
Det er godt at lære gennem at få et der nytter, men også om kærlighed, magt,
ansvar. Det gælder ”ude i livet”, men religion, penge og fattigdom i en af de
sandelig også når man går til præst! Når mest isolerede indiske delstater, Orissa
det sker i Stokkemarke med henblik på at ud til den Bengalske Bugt. Det er langt fra
blive konfirmeret, modtager man ikke blot Goas turistmekka, men dog en del af det
undervisning, man står også ”i lære” i Indien, som er ved at finde sin plads som
hvad kirkens åndedræt, gudstjenesten er en betydningsfuld stat. ”
for noget. Niels Caning.
Det sker selvfølgelig især ved, at man Må ovenstående appetitvækker få mange
også går i kirke i konfirmandforløbet. Men væk fra TV´et denne aften! Vi vil gøre,
særligt får man også chancen for at være hvad vi kan for at få sneen ryddet af vej.
med til at lave en gudstjeneste sammen Og vi foreslår, at kaffepengene, samt
med kammeraterne. hvad man ellers samler ind, går til
Og man bliver ikke blot medarrangør, man
Bissamcuttack via Folkekirkens
medvirker også selv ved at bede ind-
Nødhjælp! Kistrup
gangsbøn, læse tekster, sørge for klokkeringning,
og at alteret bliver behørigt
dækket!
Velsignelse
Denne oplevelse skal konfirmanderne
Der er øjeblikke i tilværelsen, som er
have sammen med menigheden ved
anderledes end de andre! Luften er
gudstjenesten søndag den 14. marts kl.
fortættet, eller den står stille, siger vi
14.00
også!
Det bliver selvfølgelig også spændende at
I kirken sker det, når korset tegnes og
erfare, hvilke salmer de unge vælger til
velsignelsen lyses.
deres gudstjeneste - fra de ny eller nogle Herren velsigne dig og bevare dig!
af de ”gode gamle”? Herren lade sit ansigt lyse over dig
Efter gudstjenesten inviteres
og være dig nådig.
konfirmandforældrene til møde i Herren løfte sit åsyn på dig og give
præstegården kl. ca. 15. dig fred!
Under kaffen med det bløde brød - eller Præstens ord, som han har taget fra
en cola - orienteres far og mor om Gamle Testamentes 4. Mosebog kap. 6,
konfirmandforløbet. Især bliver der nok 24-26, samler til slut hele gudstjenesten,
brugt tid på at drøfte selve konfirmationen medens alle står op og tager imod af de
den 18. april. kl.10.00. udstrakte arme foran alteret.
Det plejer heller ikke at være kedeligt! Man fornemmer, at der videregives en
Velkommen! Kistrup styrke - udefra til menigheden, der kan
tage den med sig ud
i livet, når man går
Til Indien med byens læge fra kirke.
Læge Niels Caning skriver følgende: Der loves og ønskes
” Jeg har fået lov at komme i præstegår- varme lys og livsden
torsdag den 18. marts kl.19,30, for at kraft at bruge løs af.
vise lysbilleder og fortælle om min tur til At blive velsignet
Indien i efteråret 2009. kan faktisk opfattes
Centralt i mit foredrag er aktiviteterne på som noget så stort,
Christian Hospital Bissamcuttack, hvor jeg at man som med
boede, og de læger og sygeplejersker, solen ikke kan se
der giver alt for at holde liv i en drøm, der ind i den. Velsignel-
blev startet af en dansk læge, Lis sen er et kraftfeldt
Madsen. Der er historier om ulandshjælp, fyldt med energi
I gudstjenesten lyses (!) velsignelsen
oftest lige efter, at der har været holdt
altergang. Derved slås det også fast,
hvad der er sket der: Jesus har lidt og er
opstået, for at vi kan få tilgivelse og - nyt
liv!
Der peges der ud på fremtiden for os.
Også den evige engang, må være os til
styrke og håb.
Ved velsignelsen bliver nadverens kræfter
til vore kræfter. Ja der bliver Guds kræfter
til vore kræfter. Om vi tør åbne os og tage
imod - velsignelsen.
Kom derfor ikke og sig, at der ikke sker
noget i en kirke! Her handler ikke mindre,
end Gud. SE det dog i øjnene og lad dig
mærke af det til kraft, mod, glæde og håb!
Som, netop velsignet kan vi gå fornyet
friske ud i verden igen efter gudstjenesten!
Og sluttelig kan vi - omend i langt mindre
målestok - genkende den velsignelse, vi
faktisk ofte giver hinanden:
Når vennen skal ud at rejse, giver vi ham
på stationen et knus til afsked og ønsker
”god tur”, eller: ”Kom snart igen ” og ”kør
forsigtigt”
Og somme tider føjer vi også et fysisk
tegn til med et kys, et knus, et håndtryk.
Det skal give tryghed i hjertet, og tillid til,
at skønt vi skilles, er vi alligevel til for
hinanden.
At velsigne er, når der slås bro mellem -
også Gud og mennesker. Der udsendes
os gnistrende livskontakt, med guddom-
melige ord tegnet med det kors, der med
Jesus blev livstegnet over alle.
Hvor vi dog derfor
altid synger ”Amen
= det er sikkert og
sandt” bagefter.
Må det ske, og så
næste gang vi går
fra kirke, eller
andetsteds blot har
ønsket hinanden alt
godt!
Amen!
Peder Kistrup
Vi fødes ind i tiden og selv om tidens lov
er aldring på vej mod døden, er det et
mirakel at være med i tiden. Måtte den
vare længe, siger den livsglade og raske.
Lægevidenskabens største triumf er vores
udsigt til at kunne leve længere. Holder vi
os fra tobak og hjertestop på stribe eller
fra farlige stunts og djævelske kræftceller,
kan vi nå langt!
I stedet skal vi hænge på med bevægelse
af både sjæl og legeme. Vi bør læse
romaner og danse slowfox. Vi skal kort
sagt være aktive og bruge de talenter, vi
har fået givet - ja endog gå i kirke, for så
lever man også længere, har det kunnet
læses på det sidste!
Hvor længe vil vi så leve? Levealderen
siges at stige med 2-3 måneder om året.
Det er meget.
Middellevetiden er p.t. 78 år. Prognoser
siger, at tallet i 2040 er steget til 88. Til
den tid vil mange kunne blive både 110 og
120 år!
Vil den med omhu brugte jord kunne føde
os hvis endnu flere bliver endnu ældre i
2100?
I al fald bliver der travlhed på det
menneskelige reparationsværksted. Og
det vil være godt at være genetisk vel
funderet!
I f.eks. 1600-tallet var tilværelsen brutal,
rå og kort, fordi faktorer som sult,
infektioner og vold medvirkede kraftigt til
livsalderens korthed. Kingo skrev f.eks. i
en salme om kroppen som en ”ormesæk”
så realistisk som død alt for tidligt?
For 200 år siden var middelalderen under
40 år! Kloakering, hygiejne og penicillin
hjalp gevaldigt!
Og efterfølgende er sundhedssektoren og
skattebilletten vokset enormt.
Spørgsmålet er nok snart, har vi råd til fru
Hansens nye lever og hr. Hansens ny
hjernedel - knap så tilkalket? Eller
spørger vi: Hvordan er det med etikken -
personen som sådan - og den gudskabte
naturlighed?
Kistrup