Svampe 35

Pokal-foldhat (Helvella acetabulum) er en
sæksvamp, der danner 2-8 cm brede,
bægerformede frugtlegemer. Ved første syn
minder den mest om en bægersvamp (Peziza),
men hvis man vender et frugtlegeme, ses en
kort, furet stok, der snarere leder tankerne hen
på stokken hos kruset foldhat (H. crispa).
Stokbasis er hvidlig, mens resten af
frugtlegemet har kanelbrune til hjortebrune
farver.
Mikroskoperer man et frugtlegeme finder
man at sporerne dannes otte sammen i lange
sporesække (asci). Sporerne er ellipsoidiske,
glatte, 16-19 × 11-12 µm store og indeholder én
stor oliedråbe.
Pokal-foldhat vokser på muldrig eller kalkrig
jord, gerne i parker, haver og vejkanter. Den
kan findes fra slutningen af april til hen i juni, så
det er en oplagt mulighed at lede efter den på
årets morkelekskursioner. På samme voksested
træffer man den noget lignende klorbægermorkel
(Disciotis venosa). Denne kendes
imidlertid let fra pokal-foldhat på at være op til
20 cm bred og på sin stærke lugt af klor
(svømmebassin).
Slår man op i den populære svampelitteratur
støder man på pokal-foldhat i to af Morten
Langes bøger, i Gyldendals svampebog og i
Mykologisk Ekskursionsflora (Lange 1961,
1990, Nilsson m.fl. 1986, Ferdinandsen &
Winge 1943). Alle steder nævnes arten som ret
sjælden eller sjælden. Jeg tror at dette er
overdrevet pessimistisk, og vil snarere kalde
pokal-foldhat for en hist-og-her-art – forudsat
at man befinder sig på en jordbund af passende
beskaffenhed.
Slægten foldhat (Helvella) blev i 1966
behandlet udtømmende af Henry Dissing. Her
blev pokal-foldhat rapporteret ikke kun fra det
meste af Europa, men også fra arktiske
områder samt fra fjerne områder som Pakistan,
Canada og USA. Mange angivelser af
velkendte europæiske arter fra fjerne
himmelstrøg må man vel tage med et gran salt,
men når en europæisk specialist genfinder arten
over store dele af den nordlige halvkugle, må
44
Sæsonens art af Jens H. Petersen
det stå til troende, og det sætter således fokus på
hvor vidt udbredte svampe kan være.
Svampenes force med hensyn til spredning er
deres meget små sporer, der med lethed kan
spredes fra land til land – ja, endda over
verdenshavene (Petersen 1995). Dette er
grunden til at man hos svampene stort set aldrig
ser de udbredelsesmønstre, man finder hos fx
højere planter hvor hvert kontinent har sine
karakteristiske arter. Hos svampene er
udbredelserne snarere bestemt af klimatiske
forhold, samt – ikke mindst – af udbredelsen af
værtsorganismer. Når der således findes en lang
række unikke svampearter i fx Nordamerika,
skyldes dette langt hen ad vejen, at antallet af
arter af højere planter er langt større derovre.
Og da mange svampearter er knyttet snævert til
bestemte plantearter ved fx mykorrhizaforbindelser
eller på grund af parasitiske
forhold, kommer svampene først til Europa
hvis planterne indføres.
Hvordan arterne af foldhat ernærer sig er
delvis uafklaret, men noget tyder på, at i hvert
fald nogle af arterne danner en form for
mykorrhiza. Arten pile-foldhat (H. corium)
findes fx altid i nærheden af arter af pil (Salix).
Pokal-foldhat findes derimod sammen med
mange forskellige træer og buske, så hvis den
danner mykorrhiza, må den være ret ukritisk i
sit partnerskab. Den – og dens slægtning grubet
foldhat (H. lacunosa) – har samtidig en meget
stor tolerance overfor klimatiske forhold,
således at de uden problemer trives såvel på
vore breddegrader som i højarktiske egne som
Svalbard og Grønland (Dissing 1966).
Der findes omkring 20 arter af foldhatte i
Danmark. Mange af disse har en tydelig stok og
et foldet hoved (som fx kruset og grubet
foldhat), og kan næppe forveksles med pokalfoldhat.
Andre har en lang stok med et bæger
på toppen (fx højstokket foldhat (H.
bulbosa/macropus)), mens endnu andre er mere
eller mindre siddende med en kort stok. Til
denne sidste gruppe hører arterne pokalfoldhat,
furestokket foldhat (H. costifera),
sorthvid foldhat (H. leucomelaena), H. solitaria