2004 - Skolernes Motionsdag

Planetsti • Refleksløb • Lygtebold • Mørkebadminton • Fotoløb 

Forbrændingsbutikken • Quidditch • Den store mission • Cykelløb 

Marathondans • Motionsnatten • Hundetræning 

Vikingespil • og meget mere... 

- vi sætter Danmark i bevægelse, udover alle grænser... 

1 

IDEKATALOG 2004

Forord 

Velkommen til Skolernes Motionsdag, som i år afholdes for 22. gang! 

Skolernes Motionsdag er en mangfoldighed af liv, glæde, bevægelse og sport. Vi ved, at der er en 

masse engagerede idrætslærere, der hvert år yder et stort arbejde for at Motionsdagen på netop deres 

skole bliver noget særligt. Det er blevet en tradition, hvor nogle dele af indholdet går igen og noget 

skiftes ud for at optimere dagen og tilpasse den skolens elever. 

Efter sidste års Motionsdag præmierede vi de 20 bedste ideer til Motionsdagen med en sjov T-shirt fra 

Hjerteforeningen. De 20 ideer er blevet grundstenen i dette nye idekatalog. Ideerne vidner om, hvor stor 

en kreativitet og fantasi der er ude omkring på landets skoler. Motionsdagen sætter virkelig Danmark i 

bevægelse. Kataloget er det fjerde, som Dansk Skoleidræt og Hjerteforeningen udgiver. De øvrige er 

udkommet i 1992, 1996 og 1998. 

Vi håber, at rigtig mange skoler vil få ny inspiration fra hæftet og at dagen nogle steder 

vil få et nyt og spændende indhold, som motiverer eleverne endnu mere til at røre sig. 

Hjerteforeningen og Dansk Skoleidræt ønsker alle en rigtig god og aktiv 

Skolernes Motionsdag 2004. 

Susanne Volqvartz, direktør i Hjerteforeningen 

Lene Mygenfordt, formand for Dansk Skoleidræt 

Skolernes Motionsdag – den årlige tilbagevendende 

begivenhed med fokus på skolebørns motion, 

deres lyst til at bevæge sig og have det sjovt, 

nærmer sig. På mange af landets skoler gøres der 

denne dag en ekstra indsats for at give børn og 

unge en god oplevelse. Har du brug for nye ideer 

til aktiviteter på denne dag, kan du i indeværende 

idékatalog fi nde mange gode og sjove ideer til 

forskellige aktiviteter samt forskellige totalløsninger 

til de 3 faser, indskolingen, mellemtrinnet og 

udskolingen. 

Vel vidende at mange skoler og lærere måske ikke 

har en umiddelbar mulighed for at henlægge 

arbejdstiden til aften og nat, bringes alligevel 

aktivitetsforslag, der kræver direkte mørke. Mørket 

sætter sit særlige præg på disse aktiviteter, som er 

samlet under afsnittet Motionsnatten. 

I nogle af aktiviteterne er der også tænkt på de 

børn og unge, som vi alle kender. De børn og 

unge, som ikke er så glade for at bevæge sig eller 

som ikke kan være med på grund af et fysisk 

handicap. Børn og unge, som også har brug for 

samvær, sjove oplevelser og motion, men som ikke 

fi nder det eller har muligheden for det under 

fysiske aktiviteter. Måske er de er meget tilbageholdende, 

måske møder de slet ikke op på 

Motionsdagen. Interessespredningen er stor, og vi 

skal som skole favne bredt. Sidst i idékataloget 

gives konkrete forslag til, hvordan vi kan inddrage 

børn og unge med fysiske handicap eller kroniske 

sydomme. 

At udveksle ideer til aktiviteter på Skolernes 

Motionsdag er givtigt. Derfor skal der her lyde en 

opfordring til alle om at komme med ideer til 

denne dag. Det er mit helt klare indtryk, at der 

rundt omkring på landets skoler foregår mange 

spændende ting, som vi alle kan inspireres af. 

Derfor fi ndes der bagest i kataloget en blanket, 

som kan indsendes til Dansk Skoleidræt. 

Dette års katalog er netop baseret på mange gode 

og succesfulde aktiviteter, som er videregivet til 

Dansk Skoleidræt efter at de har været brugt ude 

på skolerne ved tidligere Motionsdage. En stor tak 

til skoler og lærere for denne videregivelse. 

Også tak til mine kollegaer Lene Tang og Hans 

Rueløkke, Bramming for jeres hjælpsomhed under 

udarbejdelsen af indeværende idékatalog. 

Alle elever, forældre og lærere ønskes en rigtig 

god Motionsdag. 

Dorthe Rohwer, forfatter

Indhold 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 

KUBB - vikingespillet . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 

SLÅ MUNK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 

QUIDDITCH - fra Harry Potter-bøgerne . . . . . side 8 

Enkeltstående ideer. . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 

PLANETSTI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 

Ideer til en motionsnat . . . . . . . . . . . . . . . side 14 

Totalløsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 

Totalløsninger - den store mission . . . . . . . side 19 

Totalløsninger - motionsnatten . . . . . . . . . . side 23 

Motionsdag for 2 skoler . . . . . . . . . . . . . . side 25 

Aktivitetsbeskrivelser til de store . . . . . . . . side 26 

Info-seddel til lærerne . . . . . . . . . . . . . . . side 28 

Hjertesyge børn kan også deltage . . . . . . . side 29 

Hjælp til selvhjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 

Færdige spil 

Ideer 

Totalløsninger 

3 


KUBB 

– et middelalderspil, også kaldet vikingespillet 

4 

B 

IDEKATALOG 2004 

Kubb er et spil med rod i middelalderen, som 

spilles på Gotland i Sverige. Det er et dynamisk 

og underholdende spil. 

Spillet spilles bedst på græs, men grus og 

sand kan også bruges. 

Målgruppe: bh.kl.-9.kl. 

Antal spillere: Spilles af 2-12 spillere. Hvert 

hold består af 1-6 deltagere. 

Spillet består af: 

1. 1 konge. Kongen er større og højere end 

kubberne, snittet eller udskåret. 

(10 x 10 x 32 cm) 

2. 2 x 5 kubbere á 16 cm, oprettede firklø - 

vede stammer kan bruges. (3 x 3 x 7,5 cm) 

3. 6 kastepinde á 32 cm, afsavede grene kan 

bruges. (4,5 x 32 cm) 

4. 4-6 pinde til at indkredse banen og evt. 

markere midterlinien. Banen kan variere 

med en baglinie på 3-5 meter og en side- 

linie på 6-8 meter, oftest banestørrelse på 

4 x 8 meter. 

Spillets start: 

Hvilket hold der begynder, afgøres med et 

kast mod kongen. Det hold, der placerer en 

kastepind nærmest kongen uden at vælte 

kongen, begynder. Det hold, der begynder, 

får de 6 kastepinde. 

A 

Hvad går spillet ud på: 

I korte træk går spillet ud på at fælde modstanderens 

kubbere og til sidst fælde kongen. 

Hvis man uforvarent kommer til at vælte kongen, 

har man tabt. 

Spilleregler: 

Man kaster med kastepind stående på et for 

spilleren selvvalgt sted bag baglinien, som 

ikke må overtrædes. Man kaster mod kubberne, 

der er placeret på den modstående 

baglinie. Kun underhåndskast er tilladt. 

Kastepinden lægges på langs i håndfladen i 

kasteretningen. Kastepindene fordeles mellem 

antallet af deltagere på det enkelte hold. 

De samme kastepinde bruges af begge hold. 

Spillets forløb: 

Begynderholdet (hold A) kaster sine pinde 

mod de modstående kubbere. Vi forestiller 

os, at det lykkedes hold A at vælte to kubbere. 

Hold B skal nu kaste de to væltede kubbere 

over på hold A’s banehalvdel. De bliver herefter 

benævnt banekubbere. 

Banekubberne rejses af modstanderholdet 

vinkelret op mod midterlinien på det sted, de 

landede. Banekubberne kan af hold B med 

fordel kastes så tæt på midterlinien som muligt, 

uden at komme for tæt på kongen. 

Kast med banekubberne skal altid gøres med 

underhånd, men kubben må gerne ligge på 

tværs i hånden. 

Grundregel 

Kast altid først mod evt. banekubbere på 

modstandernes banehalvdel før kast mod 

kubberne ved modstandernes baglinie.

Færdige spil - lige til at gå til 

Hold B har 2 forsøg til at kaste de to banekubbere. 

Lander en banekubb på holdets 

egen banehalvdel eller uden for sidelinierne, 

kastes igen. 

Hvis det andet forsøg ligeledes mislykkes og 

kubben lander uden for hold A´s felt, må hold 

A placere banekubben på et valgfrit sted, 

gerne bag kongen. Afstanden skal være minimum 

længden på en kastepind. 

B 

Herefter er det hold B’s tur. Den på hold B, 

der har kastet kubberne ud, kaster den første 

kastepind ud. De banekubber, som netop er 

smidt ud, skal væltes først, inden der kastes 

mod kubberne ved hold A’s baglinie. 

Nu er det hold A’s tur igen. Først kastes de af 

hold B væltede kubber over på hold B’s banehalvdel. 

Banekubberne skal herefter væltes, 

før der kastes mod kubberne på hold B’s baglinie. 

Hvis det ikke lykkes hold A at vælte alle banekubberne 

med de seks kastepinde, må 

hold B rykke frem til den forreste ikke-væltede 

banekubb (= straflinien), når holdet 

påny skal kaste mod kubberne ved hold A’s 

baglinie. 

B 

A 

A 

Hertil 

Vælter hold B nu alle kubberne ved hold A’s 

baglinie, skal holdet have 2 kastepinde, når 

der kastes mod kongen. Har hold B derimod 

kun en kastepind tilbage i denne runde, er 

det nu hold A’s tur til at kaste. 

Vælter hold A banekubberne samt en eller 

flere af kubberne ved hold B’s baglinie, skal 

hold B i deres næste runde først have væltet 

banekubberne, før der kastes mod kongen. 

Igen gælder det, at hold B skal have 2 kastepinde, 

før der kan kastes mod kongen. 

Det hold, der først får væltet kongen, har vundet. 

Bemærk at der i dette middelalderspil er god 

plads til variationer af det oprindelige spil. 

Der kan fx nævnes følgende variationsmuligheder: 

a. Hvis det lykkes at ramme en af de udkastede 

banekubbere, må de stables oven 

på hinanden. De kan så senere fældes 

med bare én kastepind. Her gælder så 

ikke reglen med først at vælte banekubberne 

inden kubberne ved modstanderens 

baglinie rammes. 

b. Banekubberne går aldrig ud af spil, men 

kastes til stadighed frem og tilbage over 

midterlinien, når de væltes. Her gælder 

det så om at have færrest banekubbere 

ved spillets ophør. 

I det hele taget er KUBB et spil, der på glimrende 

vis egner sig til, at spillerne selv laver 

brikkerne/klodserne og i øvrigt selv aftaler 

spillereglerne. 

I forhold til børn og unge har dette spil sin 

kvalitet deri, at det lægger op til en fælles 

oplevelse, hvor samarbejde og præcision er 

i højsædet, og hvor det sociale aspekt, hvor 

det at lykkes sammen og få en god og sjov 

oplevelse er i fokus. At overholde spilleregler 

trods modvind og gennem dette spil at give 

den motorisk svage elev mulighed for at opleve 

sejre. Spillet er ikke et spil, der er meget 

fysisk betonet, men trods det er spillets kvaliteter 

mange. 

5 


SLÅMUNK 

6 

1 1 /2 fod 


Hestehår 

MUNK 

4 tommer 

Redskaber: 

• En munk: en kegle der er 1 1 /2 fod høj, 

4 tommer i foden og 2 tommer i hovedet. 

Munken fremstilles af et firkløvet stykke træ. 

Den formes eller udskæres som en figur, og 

hvis den skal være rigtig fin, giver man den 

en dusk hestehår i et udboret hul i toppen. 

For at fæstne håret bores et lille hul fra siden, 

som en løkke af ståltråd eller snor kan føres 

igennem og trække hestehåret ned i det store 

hul. Det lille hul og ståltråden/snoren fæstnes 

med en lille træprop. 

2 tommer 

- en 

1 /2 fod 

• Kastestokke: En stok er 1 /2 fod lang og 1 1 /2 

til 2 tommer tyk. Hver stok er malet eller 

udskåret, så man kan genfinde sin egen. 

Legen: 

At slå munk er en tagfatleg, hvor der indgår 

kast efter en trækegle - selve ‘munken’.

tagfatleg 

Alle deltagere står med hver sin kastestok 

bag en halvcirkel med centrum ved munken. 

Afstanden fra munk til linie kan varieres fra 

4 til 10 meter, afhængig af øvelse og alder. 

En af deltagerne er munkevogter og står 

parat i passende afstand fra munken. 

Munkevogteren udpeger den, der skal starte, 

og deltagerne kaster på skift deres stokke og 

forsøger at ramme og vælte munken. 

Lykkes det at vælte munken, skal de deltagere, 

der har kastet, hurtigst muligt løbe ud 

og hente deres egne kastestokke, og forsøge 

at komme tilbage bag linien uden at blive 

fanget af munkevogteren. 

Munkevogteren skal hurtigt rejse munken op. 

Herefter må han forsøge at fange de øvrige. 

Bliver man fanget, er man ny munkevogter. 

Hvis alle har kastet deres stok, og munken 

ikke er væltet, så må munkevogteren tage en 

tilfældig kastestok, holde den op i vejret, så 

den er genkendt af de øvrige, og med 

kastestokken vælte munken. Den, hvis 

kastestok er taget, er ny munkevogter og 

må skynde sig ud og rejse munken op og 

dernæst forsøge at fange en af de andre! 

En ekstra regel, der kan sætte mere gang i 

legen, går ud på, at når deltagerne løber ud 

efter og har fået fat i deres stok, må de med 

stokken vælte den rejste munk. Det betyder, 

at munkevogteren må opgive sin jagt og rejse 

munken op påny. 

7 


QUIDDIT - spillet i H 

8 


Se ”Harry Potter – og de vises sten” 

(side 165, linie 28 – side 168, linie 20). 

”Hej Potter, kom ned!” Oliver Wood var 

ankommet. Han havde en stor trækasse 

under armen. Harry landede ved siden af 

ham. Han åbnede kassen. Den indeholdt fire 

bolde i forskellig størrelse… 

- Ja, det var så reglerne - nogen spørgsmål?” 

Kort fortalt: I Harry Potter-bøgerne spilles 

Quidditch oppe i luften på kosteskafter 

mellem to hold med syv spillere på hver. 

Hvert hold bærer sin holdfarve - Harrys og 

Gryffindors er rød. Der er fire bolde i luften 

på én gang, hvoraf de tre er forskellige. 

Quidditch i skolen 

Sted/bane: Fladt græsareal på omkring 10 x 20 m. 

Antal deltagere: Mindst 18 (udvid evt. 

angriberantal ved flere elever) 

Varighed: Fx 2 x 10 minutter 

Materialer: 4 hjørnepæle 

Snor til at markere banen med 

6 mål af ringe, spande el. lign 

1 alm. højrød bold på størrelse med en 

fodbold (tromler) 

2 bløde tennisbolde/skumbolde (smashere) 

1 lille hoppebold (det gyldne lyn) 

4 boldtræ el. lign (kan udelades) 

papir, blyant, fløjte og stopur (til dommeren) 

Bemærk, at boldudvælgelse kan variere i 

forhold til spillernes alder, ligesom reglerne 

selvfølgelig tilpasses aktuel situation. 

Spillet kan spilles ude som inde. 

Banen: 

Der laves en bane fx 10 x 20 m. I hver ende 

af banen opsættes tre mål (spande/ringe) 

med en indbyrdes afstand på 1 m. 

Boldene: 

Tromleren: Højrød bold på størrelse med en 

fodbold. På engelsk kaldes den ”quaffle”. 

Denne kastes mellem angriberne og skal 

igennem ringene / i spandene for at score 

point. Bolden bruges altså til at score mål med. 

Smashere: To kulsorte bolde lidt mindre end 

tromleren, den højrøde bold. På engelsk 

kaldes de kulsorte bolde ”bludgers”. 

Med smasherne kan spillerne rammes. 

Det gyldne lyn: Det engelske navn er 

”Golden snitch”. I bogen er den på størrelse 

med en valnød, har små sølvvinger og så er 

den svær at se og fange, da den er ekstrem 

hurtig. Som det gyldne lyn kan bruges en lille 

hoppebold, en tennisbold eller lign. 

Holdene: 

Der laves to hold. Hvert hold består af 1 

målmand, 3 angribere (kan dog udvides til 

seks), 2 baskere, 1 søger samt 2 smashere. 

Spillerne opstilles på hver sin banehalvdel. 

Spillernes opgave: 

Målmanden: Beskytter målene, dvs. skal 

forsøge at forhindre tromleren i at komme 

igennem ringene eller i spandene. 

Angribere: Den ene angriber er tillige 

holdkaptajn. Angriberne kaster tromleren 

mellem hinanden og forsøger at score mål. 

Baskere: Baskernes opgave er at sørge for, at 

smasherboldene ikke rammer nogen af deres 

medspillere. Battene kan her bruges i forsøg 

på også at ramme nogle fra modstanderholdet 

med smasherbolden. Den eneste, der 

ikke kan rammes af smasherne, er 

målmanden. Han må dog godt rammes, når 

tromleren er tæt på målet. 

Søgeren: Er også angriber, men tillige den 

eneste, der må forsøge at fange det gyldne 

lyn. Spillet slutter, når en af søgerne har 

fanget det gyldne lyn. 

Smashere: Kaster smasherne fra sidelinien i 

forsøget på at ramme en modspiller.

CH 

Spilbeskrivelse: 

En Quidditch-kamp spilles over 2 x 10 

minutter - eller indtil lynet er fanget. Hvert 

holds smashere får en smasherbold (blød 

tennisbold/skumgummibold). Spillet sættes i 

gang ved, at kampdommeren kaster tromleren 

ind på banen. Herefter må spillerne løbe 

rundt på hele banen. 

arry Potter-bøgerne 

Scoring: 

Holdenes angribere scorer ved at få tromleren 

placeret i målspandene/ringene i mod- 

standernes ende. Scoring giver 10 point. 

Hvert hold har en smasher på hver side af 

banen. Baskerne må med boldtræ forsøge at 

slå smasher-boldene væk fra banen, så 

medspillerne ikke bliver ramt. Smasherne må 

kun gå ind på banen for at samle en 

smasherbold op. Der skelnes ikke mellem de 

to smasherbolde, men et holds smashere må 

ikke samle en smasherbold op, så længe de 

allerede har en smasher. 

Når en spiller rammes af en smasherbold, går 

han/hun uden for banen i 2 minutter (eller 

laver fx 10 rygbøjninger), før han/hun igen må 

deltage i spillet. 

Dommerne: 

Der skal i kampen være tre dommere til 

stede: Kampdommeren (læreren)- udstyret 

med papir, blyant, fløjte og stopur - styrer 

kampen og noterer holdenes point. 

Lyndommerne (elever) kaster lynet fra den 

ene side af banen til den anden. De 

bestemmer selv, hvornår de vil kaste lynet; 

dog skal lynet kastes første gang senest 3 

minutter inde i kampen. 

Lyndommerne holder øje med hinanden og 

kaster lynet tværs over banen. Hvis lynet 

fanges af én af de to søgere, slutter kampen, 

og holdet, der fangede lynet, får 150 

point. 

Holdet, der ved kampens afslutning har flest 

point, vinder kampen. 

Fejl: 

Der er 717 forskellige former for Quidditchfejl. 

Når en dommer dømmer fejl, får modstanderholdet 

et straffekast. Et straffekast 

foregår på den måde, at én af angriberne fra 

en kort afstand kaster tromleren mod målet. 

Det er kun modstandernes målmand, der må 

forsøge at redde kastet. 

Strategi: 

Er et hold mere end 150 point bagefter, er 

det en fadæse for holdet, hvis det fanger 

Det gyldne lyn. Spillet slutter jo så, og 

modstanderne vinder på flest point på trods 

af de tildelte 150 point for et fanget lyn. 

I sådan en situation - mere end 150 point 

bagefter - bør holdet forsøge at forhindre 

modstanderholdet i at fange Det gyldne lyn. 

Forslag til opstilling af bane med 

8 spillere på hvert hold: 

Quidditch egner sig glimrende til at blive 

spillet i en turnering, hvor flere hold dyster 

mod hinanden. I Harry Potter-bøgerne varer 

en turnering over et helt år, men spilles 

Quidditch på en Motionsdag, bør kampenes 

spilletid fastsættes i et kampprogram, så alle 

hold når at dyste mod hinanden i den givne 

tid. 

I planlægningen bør der derfor tages højde 

for, om spillet er kendt for eleverne. Er det 

ikke det, skal der tillægges tid til at sætte 

eleverne ind i spillets gang. Og spørgsmålet 

er, om ikke eleverne får den bedste oplevelse 

på selve Motionsdagen, hvis de er dus med 

spillet? Dvs. at de forud for dagen har 

afprøvet spillet og har kendskab til regler, 

strategi samt specielle, taktiske situationer. 

9 


10 

IDEER 

Enkeltstående ideer - 


Hundetræning 

Et helt anderledes tiltag under Skolernes 

Motionsdag er hundetræning. 

På Abildhøjskolen i Præstø har man været 

meget kreativ. Foruden basketball, 50 km 

cykelløb, 15 km gåtur, aerobic og golf blev de 

ældste elever tilbudt hundetræning. Samarbejde 

med den lokale schæferhundeklub gjorde det 

muligt at realisere ideen, som fra starten blot 

var ment som en strøtanke. 

En meget broget flok hunde mødte op sammen 

med deres førere og blev udsat for lidt af hvert, 

og selv om der var forskel i højde og drøjde, 

kom hundene ganske fint ud af det med 

hinanden. 

Det var meddelt de fremmødte elever på 

forhånd, at forudsætningerne for at deltage var 

følgende: 

• at eleven skulle have så meget styr over sin 

hund, at den ikke ville fare i hovedet på 

andre hunde eller mennesker 

• at eleven selvfølgelig havde den lovpligtige 

forsikring på sin hund 

• at elevens hund ikke havde fået morgenmad, 

da den så er meget nemmere at få til at 

lystre. 

Herudover var der blevet meddelt eleverne, 

at de skulle medbringe følgende: 

• Hund! Det skal være din egen hund. 

• Godbidder (vælg, hvad din hund er glad for) 

• Bold (helst med snor i) eller hundens 

ynglingslegetøj til motivation af hunden 

• Line (helst ca. 3 m lang) 

• Halsbånd (helst et kædehalsbånd) 

• Fornuftig påklædning og sko til dig selv 

(du kommer til at svede) 

• Godt humør 

Det allerførste, eleverne skulle lære, var at 

bruge stemmen korrekt, for det er via stemmen, 

man styrer hunden. Dernæst skulle hundene 

køre en tur i trillebør, hvilket gik over al 

forventning. Både store som små hunde klarede 

turen fint. Næste opgave for hunden var at 

finde pølser under urtepotter. Til slut skulle 

Præstø by rundes. 

I byens anlæg skulle hundene gå gennem 

benene på en Snaphane. Ved havnen skulle 

hundene en tur ud på en gyngende bådebro, og 

endelig sluttede turen med at, hundene blev 

afbundet, mens føreren gik i skjul. 

Dagen blev rundet af med brød og juice og 

selvfølgelig et velfortjent diplom. Både elever og 

hunde havde haft en god dag, men mon ikke 

hundene trængte til et velfortjent hvil hjemme i 

kurven? 

Med denne aktivitet kunne man som arrangør 

måske lettere få gang i nogle af de børn, som 

ikke finder fysisk aktivitet så interessant og rart. 

Men alt i alt er det en god og anderledes 

aktivitet på mellemtrinnets ældste klassetrin og 

som tidligere nævnt for de ældste elever. 

Jagt 

I øvrigt kan der gennem Danmarks Jægerforbund 

arrangeres forskellige typer for aktiviteter ude i 

det fri. Som eksempel på arrangementer/ 

aktiviteter kan nævnes: 

Jægerens Værktøjskasse: Mange kender ikke de 

redskaber en jæger benytter sig af under 

udøvelse af jagt. Oplev dygtige jagthunde, 

larmende haglbøsser og rifler. 

Naturindblik: Hvad er kastestænger? Hvem 

kaster dem, og hvor bliver de af, når de er 

kastet? Spiser musvåger overhovedet mus og 

bor en tårnfalk kun i tårne? Er en rævegrav et 

sted, hvor ræve er begravet, og bider 

grævlingen virkelig så hårdt, at et skinneben 

kan knuses? Oplevelser helt tæt på. 

Jæger for en dag: Der arrangeres et antal 

publikumsjagter landet over, hvor folk bliver 

inviteret til at opleve en rigtig jagtdag. 

For nærmere information kontakt naturvejleder 

Niels Frost, Danmarks Jægerforbund, Kalø, 

Molsvej 34, 8410 Rønde, tlf. 87 91 06 00 eller 

på: naturvejledning@jaegerne.dk 

Crosskonkurrencen 

– også kendt som bike ’nd run 

På Langmarkskolen i Horsens er Motionsdagen 

vellykket, når børnene har haft en god og 

indholdsrig dag, hvor de er blevet forpustet og 

har haft oplevelsen af at have ydet eller 

kæmpet for noget. Ligeledes er dagen vellykket, 

når alle lærerne er klar over, hvad de skal fra 

dagens start, og at der på ingen måde er tvivl 

om dagens indhold. Det giver nemlig overskud 

for lærere/pædagoger, når dagens afvikling sker

en del af noget andet 

under rolige og trygge forhold, hvor der er tid til 

at være sammen med eleverne om noget sjovt. 

I år 2003 blev der for udskolingens vedkommende 

2 valgmuligheder for eleverne, nemlig: 

Crosskonkurrence og orienteringsløb. 

Eleverne fik følgende aktivitetsbeskrivelse: 

Crosskonkurrence: 

• Som makkerpar skal man løbe og cykle i 

fællesskab 

• Man har kun én cykel at deles om 

• Man skiftes altså til at løbe og cykle 

• Det er en god idé at aftale en taktik 

makkerparret imellem 

• Der er levende checkpoints på ruten 

• Diskvalifikation er mulig 

• Distance ca. 20 km. 

• Der tages tid 

Orienteringsløb: 

• Orienteringsløb efter kort 

• 7 poster skal findes og der stemples på 

løbskort 

• Distance ca. 8 km. 

• Der tages tid 

Marathondans 

På Alkestrup Skolen i Tureby ved Køge tilbydes 

børnene i 2.-7. klasse maratondans. Der danses 

4 sets á 20 minutter med 10 minutters pause 

imellem. Børnene må gerne tage egne cd’er med 

dansemusik med, selvfølgelig mærket med 

navn. De tilsynsførende lærere uddeler 

”energipoint” alt efter, hvor meget man danser. 

Udover maratondans kunne eleverne vælge 

mellem løb og iron-kid. Det enkelte barns 

præstation i de forskellige discipliner udregnes 

ved hjælp af et pointsystem, som 

lærerne selv har udformet. Derfor udstyres det 

enkelte barn med et kort, hvorpå de optjente 

energipoint skrives. 

På skolen har man god erfaring med, at især 

pigerne får brugt noget mere energi ved denne 

form for motion end ved det traditionelle løb. 

Pointsystem: 

I maratondans gives 1 point, hver gang barnet 

fx laver soloshow, danser helt vildt eller i det 

hele taget gør noget ekstraordinært. Det enkelte 

barns indsats vurderes subjektivt af de 

tilstedeværende lærere, som påfører pointene 

på børnenes kort. 

I disciplinen løb gives der 1 point pr. løbet km. 

Eleverne kan vælge mellem 3 og 5 km løb. 

Et sted på ruten er der opsat en klippetang, 

som eleven klipper sit kort i. På denne måde 

fremgår det af elevernes kort, hvor langt eleven 

har løbet. De optjente point påføres elevens 

kort. 

I disciplinen iron-kid får elever, der gennemfører, 

25 point. 

Den gyldne pil: 

Når aktiviteterne sluttes, mødes klasserne 

klassevis for at finde klassens samlede 

gennemsnitpoint. Den klasse med det højeste 

gennemsnit vinder trofæet ”Den gyldne pil”. 

Motionsdagen på Alkestrup Skole sluttes altid af 

med samling i skolegården, hvor elevers særlige 

præstationer fremhæves. Som eksempel kan 

nævnes: En havde løbet 10 km i gummistøvler, 

en havde udvist særligt kammeratskab i 

svømmehallen, en havde løbet 23 km. 

Yderligere information kan fås ved henvendelse 

til: alkestrupskolen@skolekom.dk (att. 

Malene Zangenberg) 

Hvor langt løb vi? 

På Stouby Skole i Juelsminde hængte man et 

stort europakort op i aulaen for at se, hvor 

mange forskellige lande i Europa, skolens elever 

kunne nå rundt til ved fælles indsats i løbet af 

træningen til og under selve løbet på Skolernes 

Motionsdag. 

For hver løbe-/gåtur skulle eleven selv tegne ind 

på kortet, hvor mange kilometer han/hun havde 

løbet. Hvert klassetrin havde sin egen farve for 

at synliggøre det antal kilometer, klassen løb i 

alt. 

Ligeledes kunne hver elev evt. selv have et lille 

kort, hvor de kunne tegne skolens resultat ind 

hver uge. 

Fortræningen til Motionsdagen strakte sig over 

4 uger. Her løb eleverne i 90 min. én gang om 

ugen. Ruterne var 4, 7 eller 10 km. Eleverne 

valgte selv distance afhængigt af alder og lyst. 

På skolen har man valgt at gemme resultaterne 

fra år til år, så de kan sammenlignes. 

Yderligere information kan fås ved henvendelse 

til: elgreen@mailtdcadsl.dk 

11 


PLANETS 

12 


På Bredebro Skole ved Tønder valgte man 

på Motionsdagen at indvie den planetsti, 

der sidste sommer var blevet anlagt i 

lokalområdet. En travetur på ca. 6 km blev 

planlagt for alle skolens elever. I små intervaller 

blev klasserne sendt af sted i følgeskab 

med deres klasselærer – en rejse fra Solen og 

ud iblandt planeterne kunne starte. 

Planlægning og udførelse 

af planetsti: 

Planetstien i Bredebro er placeret langs en 

grusvej ud forbi en skydebane og slutter ved 

et brandbælte. Man starter ved Solen, som 

står som en gul skive, hvor grusvejen starter. 

Solen er placeret på en høj pæl, så den er 

synlig et godt stykke ud ad vejen. Ved siden 

af pælen er der anbragt en stolpe i jorden 

med en informationstavle, som viser et foto 

af Solen sammen med et lille bitte foto af 

Jorden. Solen er 333.000 gange større end 

Jorden. På tavlen står der ligeledes forskellige 

oplysninger om Solen. 

Fra Solen, som er en stjerne, bevæger man 

sig nu ud i solsystemet. Langs vejen er 

planeterne placeret på stolper i en lille boks 

med en informationstavle nedenunder. Efter 

en vandre-/løbetur på ca. 3 km er man nået 

ud til Pluto. 

Formålet med planetstien er at give en 

fornemmelse af de store afstande i vort 

solsystem, idet såvel sol som planeter er 

bygget og placeret i målestoksforholdet 

1: 2.000.000.000. F.eks. er Jordens radius ved 

ækvator ca. 6400 km, og dens afstand til 

Solen er ca. 150.000.000 km, Jupiters radius 

ca. 72.000 km og dens afstand til Solen ca. 

779.000.000 km, mens afstanden ud til Pluto 

er 5.900.000.000 km! Den nærmeste stjerne 

i forhold til Solen befinder sig 4,5 lysår væk, 

dvs. i en afstand på 42.573.600.000.000 km! 

Tværfagligt arbejde: 

Projektet Planetsti kunne indgå i et 

tværfagligt arbejde forud for Motionsdagen, 

evt. i samråd med kommunens tekniske 

forvaltning, så etablering af en stationær 

planetsti kunne muliggøres et passende 

sted i lokalområdet. Etableres en stationær 

planetsti må man håbe, at ”planeterne” bliver 

skånet for hærværk. 

Planetstien er en spændende bevidstgørelse 

om planeternes placering i solsystemet. At 

eleverne på Bredebro Skole måske yderligere 

fik skærpet interessen for solsystemet sidste 

efterår er ganske forståeligt, eftersom man 

sidste efterårsjævndøgn (2003) kunne have 

fornøjelsen af at iagttage Mars, som var så 

tæt på Jorden, som den ikke har det været 

i 60.000 år. Hvis man så på aftenhimlen 

mod øst og syd, kunne man se, at den røde 

planet oversteg alle de andre himmellegemer 

i lysstyrke, bortset fra fuldmånen. Et helt 

fantastisk syn var det. 

Planetstien kan også opstilles kun til 

Motionsdagen, hvor eleverne løber fra planet 

til planet, stopper op og får lidt faglig viden 

om den planet, de står ved. 

Fx planetens størrelse, klima, særlige 

kendetegn… Det kunne være en opgave, 

der var blevet arbejdet med på 

klassen forud for Motionsdagen. 

Yderligere information kan fås 

ved henvendelse til: 

erikgodsk@privat.dk

Planeterne TI 

Med det nævnte målestoksforhold kommer 

planeterne og Solens placeringer til at se 

således ud: 

Solen Diameter 69,6 cm 

Merkur Diameter 2,4 mm 

Afstand fra solen 29 m 

Venus Diameter 6,1 mm 

Afstand fra solen 54,1 m 

Jorden Diameter 6,4 mm 


Mars Diameter 3,4 mm 


Jupiter Diameter 71 mm 


Saturn Diameter 60 mm 


Uranus Diameter 26 mm 


Neptun Diameter 25 mm 


Pluto Diameter 1,2 mm 


13 

”KOPI-ARK” 


14 


Cheerleader-konkurrence: 

En succesfuld idé er en konkurrencen, hvor 

bedste heppekor kåres. En aktivitet for de 

piger (og måske drenge), der ikke er til 

boldspil, men gerne vil bruge deres krop 

til musikkens rytmer. Forberedelsen kunne 

ligge i idrætstimerne de sidste 3 uger op 

til Motionsdagen. På selve dagen kunne 

heppekorene få et selvstændigt show, fx 

under en fodboldturnering eller lign. 

Vinderen af cheerleader-konkurrencen kunne 

være det heppekor, der lavede det bedste 

show med kampråb, kampråb, dans, udklædning osv. 

Skydning 

Nogle elever – måske specielt elever på 

mellemtrinnet – ville fi nde det sjovt og 

anderledes at komme til at skyde med 

salonriffel. Kontakt den lokale skytteforening 

og forhør dem om muligheden for et 

samarbejde på Motionsdagen. Skydning 

kræver specielt koncentration samt præcision.

Enkeltidéer til en 

motionsnat 

Finder man det spændende og anderledes for 

elever og lærere, at der på skolen bliver lavet 

en motionsnat i forbindelse med Skolernes 

Motionsdag, bringes her flere enkeltstående 

idéer til et sådant arrangement. 

Cykelløb i 24 timer 

På Vejen Friskole startede Motionsdagen 

2003 om torsdagen kl. 10.00, da den skulle 

vare et døgn under navnet: Motionsnatten. 

Fra torsdag kl. 10.00 til fredag kl. 10.00 skulle 

en cykel holdes i gang på en bane, hvilket 

indebar, at børnene på skift skulle cykle 2 – 

flere omgange. Antal omgange var bestemt 

efter alder. Hele døgnet var opdelt, så hver 

klasse fra bh.kl. – 7. kl. cyklede på skift, og 

der kunne soves på skift i løbet af natten. 

Alle børn fik lov til at cykle i både dagslys og 

i mørke. De børn, der ikke cyklede, heppede, 

sang eller deltog i andre idrætsaktiviteter, fx 

rundbold, folkedans, refleksløb, fangelege, 

lommelygtefodbold osv. Derudover var der 

konkurrencer med præmier, fx stå på et ben i 

længst tid, sjippe flest gange, hulahop-ring 

om maven i længst tid, flest mål i 

basketkurven, stærk mand, lappe cykel på 

tid, tovtrækning, fangelege, rundbold, 

fodbold, ballondans, bide til æble, 

lakridssnørespisning, m.fl. 

Maden, der blev spist i løbet af døgnet, 

havde børnene selv lavet under emnet sund 

mad. 

Alle 70 børn og 10 voksne var meget aktive 

i hele døgnet, og mellem kl. 16 og kl. 22 

kunne forældre/søskende deltage i 

idrætsaktiviteterne samt konkurrencerne. 

Rigtig mange kom og deltog AKTIVT. 

Cyklen var i gang i alle 24 timer på trods af 

et kraftigt regnvejr om natten, hvilket gav en 

meget mudret bane. 

En flok trætte, men glade og stolte børn og 

lærere sluttede fredag motionsnatten af med 

en gang hjemmelavet suppe, mens de så 

indslaget, der aftenen før var bragt i TV-Syd. 

Indslaget, der bragte dem alle i fokus. En flot 

præstation og helt sikkert en stor oplevelse 


motionsnat – se 

totalløsning fra side 18 

for alle! 1297 omgange var resultatet af et 

døgns cykling, hvilket er lig med 259,4 km. 

Yderligere information kan fås ved 

henvendelse til: vejen.friskole@skolekom.dk 

Lygte i spand 

– fangeleg (10 år og opefter) 

Materialer: En spand med låg (i låget skal der 

være en lille sprække, så deltagernes sedler 

kan puttes i spanden) 

1 lygte 

en masse små sedler 

1 kuglepen 

1 lygte for hver fanger. 

Antal deltagere: Min. 10 personer, fungerer 

fint med 40 børn/unge. 

Beskrivelse: Der udpeges et antal fangere, 

et passende antal i forhold til antal deltagere. 

Fx 5 fangere til 40 deltagere. Hver fanger 

udstyres med en lygte. Et sted i terrænet, 

ukendt for deltagerne, placeres en spand med 

en tændt lygte i. Der laves en base, hvor der 

sidder en lærer, hvis opgave er at skrive 

sedler. Sedler med deltagernes navn på. 

Det, at spandens placering fra starten er 

ukendt for deltagerne, gør denne leg rigtig 

spændende og måske også lidt uhyggelig for 

nogle. Udfordringen ligger lige for. 

Det gælder nu om for deltagerne at få deres 

seddel med navn på puttet i spanden uden at 

blive fanget. Man er fanget, når en fangers 

lyskegle rammer en. Bliver man fanget, skal 

sedlen afleveres til fangeren. 

Hvis man når frem til spanden uden at blive 

fanget, puttes sedlen i spanden. Har man 

ingen seddel, skal man tilbage til basen for 

at få udleveret en ny. 

Det gælder om at få så mange sedler i 

spanden som muligt med sit eget navn på. 

15 


16 



Hockey i mørke 

Materialer: Elektrikerrør, bøjefjeder, selvlysende 

maling (kan købes i hobbyforretninger) 

eller selvlysende stjerner/klistermærker eller 

lign., tape og en lille skumgummibold. 

Forberedelse: Lav evt. hockeystave af 

elektrikerrør, mal dem og bolden med selv- 

lysende maling. Mal også målstolperne med 

den selvlysende maling. Kan selvfølgelig også 

spilles med et almindeligt hockeysæt malet 

med selvlysende maling. 

Spillet: Der spilles som almindelig hockey 

– bare i mørke. 

Det store bankkup 

– fra 12 år 

Materialer: Kegler el. lign., penge, sedler 

med banknavne og evt. vandpistoler. 

Sted: Legen foregår i en mørk skov. 

Beskrivelse: Deltagerne deles op i hold af 

3 personer, som hver fungerer som banker. 

Derudover er der for hver 4. bank en bankrøver. 

I skoven udlægges et antal pengebunker 

under kegler el. lign. I pengebunkerne 

er der mange penge samt en besked om, 

hvor mange penge hver bank må forsyne sig 

med. Laves legen i et stort skovareal, kan 

der uddeles kort over skoven til bankerne, 

så man kan se, hvor keglerne befinder sig. 

Hver bankgruppe får tildelt et banknavn. 

Hver enkelt bank skal herefter rundt i skoven 

for at finde pengene. 

Bankrøverne kan begå røveri mod de enkelte 

banker. Det foregår ved at lyse på en af 

bankens medlemmer med en lommelygte, 

hvorefter hele banken tilbageholdes i 30 

sekunder. 

Bankrøverne har på forhånd fået tildelt en 

liste med mulige banknavne, men de ved 

ikke, hvilke banker de forskellige grupper er. 

Bankrøvernes opgave er nu at nævne navnet 

på en bank. Hvis navnet er rigtigt, skal 

banken aflevere et på forhånd aftalt beløb. 

Er banknavnet forkert, slipper banken uden 

at betale. 

Bankerne kan også overfalde ved at lyse 

på folk fra de andre banker. I så fald bytter 

bankerne pengebeholdning. 

Bankrøverne må godt overfalde den samme 

bank flere gange, dog ikke i træk. 

Vinderne er den bank eller bankrøver, der har 

flest penge, når legen slutter. 

Der skal aftales et sluttidspunkt for legen, 

hvor alle kommer tilbage til startstedet eller 

et andet aftalt sted. 

Variation: Bankrøverne forsynes med vandpistoler, 

og bankfolkene skal så stoppe, hvis 

de bliver ramt. 

Vejens vogter 

– fra 8 år 

Denne leg udføres på et stykke vej, som 

ikke er asfalteret og som ikke benyttes til 

kørsel. Vogteren sidder midt på vejen med 

lukkede øjne og en stavlygte i hånden. De 

andre deltagere stiller sig bag en startlinie 

8-9 meter derfra. Nu skal deltagerne flere ad 

gangen forsøge at snige sig forbi vogteren 

og hen til målet, som ligger 3-4 meter bag 

vogteren. Hvis vogteren hører den mindste 

lyd, blinker han med lommelygten i den 

retning, som lyden kom fra. Alle, som lyset 

rammer, skal ”fryse”. Når mange deltagere er 

frosset, kan man holde pause og sende dem 

tilbage for at begynde forfra. Den, der først 

passerer vogteren og når målet, bliver VEJENS 

VOGTER.

motionsnat 

Natte-skatte-jagt 

– fra 10 år 

Materialer: Små skinnende ”skatte” som fx 

selvlysende legetøj, spejle, julepynt, 

reflekser og en taske/kurv pr. deltager. 

Beskrivelse: Før legen starter, gemmes 

skattene i et afgrænset område. Hvis skattene 

gemmes, når det er lyst, pas da på at de ikke 

gemmes for godt. 

Når det bliver mørkt, får deltagerne en 

taske/kurv og skal så enkeltvis eller i hold 

ud for at lede efter skattene. Vinderen/ 

vinderne er den/de, der finder flest skatte. 

Legen kan gøres sjovere og sværere ved, 

at der er en skattevogter. Møder deltagerne 

skattevogteren, skal de lægge deres fund i en 

kurv ved hans fødder, og de får så ikke lov til 

at gå ud og lede efter flere skatte, før de har 

løst en gåde. 

Lygtebold 

Materialer: For- og baglygter til cykel, en 

fodbold, evt. udstyret med reflekser. 

Sted: Kan foregå inde som ude, men bedst 

bliver spillet, når det er helt mørkt. 

Beskrivelse: Eleverne inddeles i to hold, og 

holdene udstyres med hver sin lygtefarve. 

Der spilles nu fodbold ”på almindelig vis”. 

Refleksløb 

Er i al sin enkelhed et o-løb med div. poster, 

der kan lægge op til fysisk aktivitet, fx 

hoppe i sjippetov, vælte dåser, lappe cykler, 

selvfølgelig afhængig af, om posterne er 

”levende” eller ej. 

Eleverne er udstyret med lommelygter og skal 

følge de reflekser, der afmærker ruten. 

17 


Totalløs 

18 


Forbrændingsbutikken 

– en temauge i indskolingen. 

På Uldum skole ved Horsens havde 2 klasser 

i indskolingen en emneuge i ugen op til 

Motionsdagen. Emnet var ”Krop og 

bevægelse”. Børnene var inddelt i 2 hold på 

tværs af klasserne og arbejdede med krop/ 

kost, forberedelse af mad til ”Forbrændings- 

butikken”. Hver dag afsluttedes med et modul 

indeholdende fysiske aktiviteter. Målet for 

ugen var, at eleverne skulle erfare 

sammenhængen mellem bevægelse og 

forbrænding. 

I ugens løb var det teoretiske samt det 

praktiske arbejde koncentreret omkring 

følgende områder: 

Kroppen: 

Kroppen indvendig og udvendig. 

Tegn dig selv – alder – højde – skonummer m.m. 

Legemsdele 

Kroppens skelet – knogler 

Muskler 

Puls 

Kosten: 

Sundhed – måltider – madpakken 

Kostpyramiden 

Forbrænding 

Forberedelse af forbrændingsbutikken: 

Fremstilling af skilte, energibrikker m.m. 

(Energibrikkernes værdier: 25 – 50 – 100 

kcal.) 

Madlavning: 

Indkøb 

Maden til forbrændingsbutikken forberedes: 

Gulerodsstave, agurkestave, salat m/u 

dressing, pastasalat, boller, flødeboller, saft, 

kage m.m. 

Etablering af butik 

På selve Motionsdagen: 

Dagen startede med fælles opvarmning for 

alle børn (alle indskolingsklasser). Herefter 

var der forskellige tilbud til aktiviteter: 

• Aktivitetsbane i gymnastiksalen 

• Løb sportspladsen rundt 

• Forhindringsbaner på sportspladsen 

• Forskellige stafetter (sækkeløb, stylter m.m.) 

• Sjippe-, danse-, læse-, og tegneværksted m.m. 

• På skift kom alle en tur i svømmehallen 

Børnene valgte selv, hvilke aktiviteter de ville 

deltage i fra kl. 9-12. Dog var svømmeturen 

obligatorisk for alle! 

Børnene kunne på denne måde indtjene 

billetter alt efter, hvor meget energi de 

forbrændte ved aktiviteterne. De indtjente 

billetter kunne herefter indløses til mad og 

drikke i forbrændingsbutikken kl. 12. 

Derfor: jo mere bevægelse, jo mere mad og 

drikke kunne børnene indhente i butikken og 

dermed tillade sig at spise! 

Indtjening: 

Alle aktiviteterne var voksenbemandede, og 

den voksne foretog en individuel vurdering af 

børnenes aktivitet i forhold til den fysiske 

ydelse. Fx kunne et barn i gymnastiksalen 

kun tjene 25 kcal., mens et andet barn måske 

kunne tjene 100 kcal. 

Der var dog aftalt et par vejledende 

retningslinier for den individuelle vurdering: 

Danse i 5 min.: 25-50 kcal. 

Slænge sig i læsekrogen i 10 min.: 25 kcal. 

Løbe sportspladsen rundt: 50 kcal. 

Beregning til energibrikker: 

Lærerne havde i forvejen anslået et 

kalorieindhold til varerne i 

forbrændingsbutikken: 

Gulerodsstav: 25 kcal. 

Agurkestav: 25 kcal. 

Salat med dressing: 100 kcal. 

Salat uden dressing: 50 kcal. 

Pastasalat: 100 kcal. 

Bolle: 75 kcal. 

Flødebolle: 75 kcal. 

Saft: 50 kcal. 

Kage: 100 kcal. 

Idéen med forbrændingsbutikken er genial og 

indgå på andre klassetrin samt i andre 

sammenhænge rent aktivitetsmæssigt. Kun 

fantasien sætter grænser, - og i praksis også 

lærerresurserne selvfølgelig! 


henvendelse til: gb@tuk.dk (att. Ole Kjær).

ninger 

Fotoløb 

– et stjerneløb kombineret med en skattejagt 

for de mindste årgange. 

Søger du i blinde – du vil ej noget finde. 

Søges i ét hele – I mål og glæde dele. 

Sammen løses gåder, men på hvilke måder??? 

Skridt og løb er sundt – I kommer staden 

rundt. 

På denne måde blev eleverne på Øster Lindet 

Skole informeret. Informationen blev givet i 

skolebladet to dage før motionsløbet, og det 

var de eneste oplysninger, som de fik. 

I den videre beskrivelse vil hovedvægten 

blive lagt på Motionsdagen for de mindste 

årgange. 

Klasserne var her delt på tværs i små 

grupper af 8-10 elever. Til hvert hold blev der 

tilknyttet en voksen, hvis opgave var at sørge 

for at guide børnene på rette vej i tilfælde af, 

at børnene ikke selv umiddelbart kunne løse 

opgaven. Her var tanken, at det var bedre, at 

de var ”hjulpet” til et svar, frem for at intet 

svar blev fundet. 

Rundt i hele byen var der opsat 10 poster. 

Ved hver post skulle der: 

• løses en opgave af idrætsmæssig eller 

sundhedsmæssig karakter 

• hentes et bogstav 

For at finde frem til den næste post skulle 

børnene enten: 

• afsløre betydningen af en gåde på digtsprog, 

som i øvrigt var relateret til den 

ovenfor nævnte gåde. 

• afsløre, hvorfra et bestemt billede var taget. 

Holdene blev sendt ud til forskellige poster 

med hver deres startsted og skulle derefter 

finde dem i kronologisk rækkefølge. 

Bogstaverne dannede tilsammen kodeordet: 

VIHARFERIE 

Løbet foregik i elevernes tempo og kunne 

netop nås på to timer. 

Der gives i det følgende nogle eksempler på 

poster. Det skal her fremhæves, at posterne 

var meget fint udformet. De var lamineret, 

opsat med nylonsnor og bestod af et stykke 

to-sidet, farvet karton. 

Posteksempler: 

Forsiden: Opgaver af idrætsmæssig eller 

sundhedsmæssig karakter: 

• Hvad er sunde og usunde 

mellemmåltider? (Tegninger af frugt, 

is, slik, grovbolle mv. 

• Hvor mange sportsgrene kender 

du? (Skriv) 

1. 

2. 

3. 

• Hvad sker der når du bevæger dig? 

(Snak om hvordan det gavner 

kroppen at bevæge sig). 

Ideer til opgaver er fundet i ”Legedagbogen” og 

”Aktivitetsbogen” (se materialelisten side 29) 

Bagsiden: Her var der på meget poetisk vis 

eller ved hjælp af foto viste, hvor næste post 

var at finde. Der stod for eksempel: 

”Et sted, der regnes – læses 

At blive dygtig – efterstræbes 

I fri luft er et sæde 

Kun en konge kan betræde.” 

(Sted: På skolen ved den udendørs 

”Kongestol”) 

”Her læses mange bøger 

Vi megen viden søger. 

På skolen, hvor ind vi kigger 

Ved vinduet næste post ligger.” 

(Sted: Vinduet ind til biblioteket) 

”Et sted, hvor sporten trives 

og fodboldben, de rives, 

man nyt til banen bygge, 

så tilskuer kan hygge.” 

(Sted: Den nye tribune på 

fodboldbanen) 


henvendelse til: oelindetsk@roedding.dk 

19 


Totalløs 

Den store mission 

– en temadag for hele skolen. 

20 


På Taastrup Realskole lavede man en 

temadag for bh.kl. – 8.kl., som handlede om 

en rejse i rummet. 

Formålet med aktivitetsdagen var at give 

lærerne og især eleverne nogle gode fysiske 

og sociale oplevelser gennem en række sjove 

aktiviteter i ”rummet”. 

Dagen blev bygget op med fælles start i 

klassen, hvor rumgymnasterne (eleverne/ 

klasserne) sammen med deres rumkaptajn 

(lærer) iførte sig holdets synlige kendetegn, 

eksempelvis udklædning eller et mærke. 

Herefter var der indmarch og fælles 

instruktion i skolens gymnastiksal. 

Kort tid herefter gik rumgymnasterne i 

indskolingen mod udgangen til Tik (planetens 

opdigtede navn), mens rumgymnasterne fra 

4.-8. kl. startede med rumløbet. Ved Tik var 

de små rumgymnasters opgave at gennemføre 

et rumløb, der i sin opbygning bestod af 

almindeligt motionsløb med forskellige 

løbedistancer; de store rumgymnasters 

aktiviteter under rumrejsen er beskrevet 

nedenfor. 

Der var til hver klasse i indskolingen tildelt en 

rumkaptajn samt en rumassistent (9. kl. elev), 

mens der til hver klasse i 4.-8. kl. kun var 

tildelt en rumkaptajn. Rumkaptajnens og 

rumassistentens opgaver var at følge rumgymnasterne 

rundt til de forskellige aktiviteter. 

De skulle organisere arbejdet og have 

ansvaret for, at alle rumgymnaster fik prøvet 

alle aktiviteter. Rumkaptajnen skulle desuden 

føre holdets resultatliste. 

Hver aktivitet varede 7-10 min., og der var 

afsat 2-5 min. til skift af aktivitet. (Vær opmærksom 

på, at skiftet mellem aktiviteterne 

tager tid.) 

9. klasses elever var hjælpere ved de enkelte 

rumrejseaktiviteter samt hjælpere og vejvisere 

ved rumløbet. Midtvejs i forløbet var der 

indlagt en frokostpause, hvorefter de små 

rumgymnaster byttede aktivitet med de store. 

Dagen blev sluttet af med præmieoverrækkelse. 

Guld, sølv og bronze blev givet til årgangsvinderne, 

toerne og treerne. 

Programmet for ”Den store mission” 

Kl. 

Program for ”Den 

8.05 Eleverne mødes i deres klasse sammen me 

8.10 Indmarch og fælles instruktion i den store 

De ”Små” (bh.kl. – 3.kl.) 

8.20 Afgang til Tik 

8.45 Rumløb fra Tik 

10.45 Frokost 

11.15 Rumrejsen starter 

12.30 Rumrejsen slutter 

13.00 Den store mission slutter 

Beskrivelse af posterne 

i rumrejsen 

(Eleverne har 7-10 min. ved hver post.) 

Rumstation 1 Månen 

Aktivitet: ”Køre Mooncar” 

Sted: Lille skolegård 

Opgave: Gennemkøre banen så 

mange gange som muligt 

Pointberegning: 1 point pr. omgang 

Materialer: 2 Mooncars, opkridtede 

baner med kegler 

Rumstation 2 Rumfærgen Challenger 

Aktivitet: ”Reparation af 

Rumteleskopet Hubble” 

Sted: Klatremiljøet 

Opgave: Ved hjælp af 12 tæppefliser skal man 

komme fra rumfærgen hen til satellitten og 

bygge rumteleskopet oppe på øverste etage, 

skille det ad og komme tilbage til rumfærgen. 

Dvs. at der står 1-2 elever på hver tæppeflise. 

Den bagerste tæppeflise sendes hele tiden 

frem og lægges foran sådan, at alle eleverne 

kan rykke en flise frem. Sådan fortsættes der 

helt hen til rumteleskopet. Når første mand 

når rumteleskopet, kan alle nu stå af fliserne 

og hjælpe til med reparationen af Hubble (en 

simpel lego-model, fx i Duplo klodser).

ninger 

kom til at se sådan ud: 


store mission” 

Aktivitet 

d rumkaptajn 

gymnastiksal 

De ”Store” (4. – 8. årgang) 

8.30 Rumrejsen starter 

10.30 Rumrejsen slutter 

10.45 Frokost 

11.15 Rumløb fra Tik 

12.30 Retur til skolen 

13.00 Den store mission slutter 

Når Hubble er samlet, kan alle returnere til 

startstedet via tæppefliserne. 

Pointberegning: 1+/- point pr. 10 sekunder 

under/over tidsgrænsen på 

x minutter (se point- 

beregningskema). 

1 minus point pr. fod i grus. 

Materialer: 2 x 12 tæppefliser, 1 model 

af ”Hubble” 

Rumstation 3 Uranus 

Aktivitet: ”Stjerne-plet-skud” 

Sted: Basketkurve på det sorte 

område 

Opgave: Deltagerne skyder på skift 

og returnerer selv bolden 

Pointberegning: 2 point pr. hit 

Materialer: 2 volleybolde til ”de små”, 

2 basketballs til ”de store” 

Rumstation 4 Mars 

Aktivitet: ”Transport på Mars” 

Sted: Løbebanen 

Opgave: ”De små” deles i to grupper 

og skal løbe stafet med 

ærteposer på 

skumtennisketsjer. ”De store” 

skal transportere en bold ved 

hjælp af to lagner. 


Materialer: 2 skumtennisketsjere, 

2 ærteposer, 4 lagner, 

2 bløde bolde 

Rumstation 5 Pluto 

Aktivitet: ”Flyvende tallerken” 

Sted: 7-mandsmål på sports- 

pladsen 

Opgave: Deltagerne skal fra en given 

afstand ramme i målet med 

en frisbee 

Pointberegning: 1 point pr. hit. 

Materialer: 3 frisbee’s pr. klasse (6 i alt) 

Rumstation 6 Meteorstormen 

Aktivitet: ”Meteorskydning” 

Sted: På græsset 

Opgave: Dan med spredte ben en 

tunnel og tril bolden 

derigennem mod målet og 

scor derpå så mange mål 

som muligt. 

Rumgymnasterne skiftes til 

at hente bolden og 

påbegynde ny meteor- 

skydning 

Pointberegning: 1 point pr. hit 

Materialer: 2 fodbolde, 2 skolegårdsmål 

Rumstation 7 På flugt fra Imperiets 

Stormstropper 

Aktivitet: Luke Skywalker i sin 

luftpudebil 

Forklaring: 4 pers. bærer de 

2 rafter mellem sig. Den 

5. person sidder/ligger på 

rafterne og transporteres på 

denne måde frem og tilbage 

mellem de 2 afsatte punkter. 


Opgave: 5 mand danner og bemander 

en luftpudebil og svæver til 

Mos Eisley og tilbage igen. 


Materialer: 2 x 2 rafter 

Rumstation 8 Jupiter 

Aktivitet: Holde satellitten i kredsløb 

om Jupiter 


Opgave: Hoppe cirklen rundt på 

hoppebold 


Materialer: 2 små og 2 store 

hoppebolde 

21 


Mission 


KLASSEFORDELINGSSKEMA 

Ved hver post kæmpede to hold mod hinanden efter følgende skema: 

22 


RUNDE 

Klokken 

1 2 3 4 5 6 7 8 

08:30 4.a – 4.b 4.c – 5.c 5.a – 5.b 6.a – 6.b 6.c – 7.c 7.a – 7.b 8.a – 8.b 8.c – 8.d 

08:45 8.c – 8.d 4.a – 4.b 4.c – 5.c 5.a – 5.b 6.a – 6.b 6.c – 7.c 7.a – 7.b 8.a – 8.b 

09:00 8.a – 8.b 8.c – 8.d 4.a – 4.b 4.c – 5.c 5.a – 5.b 6.a – 6.b 6.c – 7.c 7.a – 7.b 

09:15 7.a – 7.b 8.a – 8.b 8.c – 8.d 4.a – 4.b 4.c – 5.c 5.a – 5.b 6.a – 6.b 6.c – 7.c 

09:30 6.c – 7.c 7.a – 7.b 8.a – 8.b 8.c – 8.d 4.a – 4.b 4.c – 5.c 5.a – 5.b 6.a – 6.b 

09:45 6.a – 6.b 6.c – 7.c 7.a – 7.b 8.a – 8.b 8.c – 8.d 4.a – 4.b 4.c – 5.c 5.a – 5.b 

10:00 5.a – 5.b 6.a – 6.b 6.c – 7.c 7.a – 7.b 8.a – 8.b 8.c – 8.d 4.a – 4.b 4.c – 5.c 

10:15 4.c – 5.c 5.a – 5.b 6.a – 6.b 6.c – 7.c 7.a – 7.b 8.a – 8.b 8.c – 8.d 4.a – 4.b 

Eksemplet er vist med 3 klasser på hver årgang. Kan modificeres afhængig af skolestørrelse. 

Husk dog, at der skal være 2 klasser, der kæmper imod hinanden ved hver rumstation. 

Bemærk, at i ovenstående eksempel konkurrerer de samme to klasser mod hinanden hele 

vejen igennem forløbet. Skal det være sådan på din skole? 

POINTBEREGNINGSSKEMA 

Pointberegningsskema for ”Den store mission”. Blev uddelt til hvert hold. 

RUMSTATION NR. / NAVN POINTBEREGNING POINT 

1. Månen 

1 point pr. omgang 

2. Rumfærgen Challenger 

3. Uranus 

4. Mars 

5. Pluto 

6. Meteorstorm 

7. På flugt fra Imperiets Stormtropper 

8. Jupiter 

Alle har 10 point, men: 

a) Der gives 1 point pr. elev 

der træder i gruset og 

b) Der gives +/- 1 point pr. 

10. sekund tidsgrænsen 

overskrides. 

c) Tidsgrænserne er: 

Bh.-klassen 8 min. 

1. klasse 6 min. 



2 point pr. hit 






Sum af point fra 

”Den store mission”:

Motionsnatten 

Motionsnatten 

– en totalløsning for 8.- 9. kl. 

På Tune Skole ved Roskilde valgte man, 

at eleverne i 8. og 9. klasse tilbydes et 

natarrangement i forbindelse med Motionsdagen. 

Det startede om torsdagen, dagen før 

den ”rigtige” Motionsdag. Motionsnatten 

forløb som et orienteringsløb med overraskelser, 

dvs. at aktiviteterne var hemmelige 

for eleverne. Eleverne blev bedt om at have 

noget praktisk og varmt tøj på, som de kunne 

bevæge sig i og som kunne tåle at blive lidt 

beskidt. Desuden blev de bedt om at med- 

bringe en lille lommelygte eller en cykelforlygte. 

Arrangementet startede kl. 22 

i skolegården og sluttede samme sted efter 

en gang natmad kl. 01.30. Det var klasselærernes 

opgave at krydse eleverne af, 

inden de gik hjem. 

Aktiviteterne bestod i første omgang af 

to indendørs- og to udendørsaktiviteter: 

1) Mørkefodbold i hallen. 2 projektører 

sørgede for lidt lys, og der blev spillet 

med selvlysende trøjer. Pigemål talte 

ekstra. Der blev spillet til 4 mål, men det 

kan aftales inden start, hvordan/hvornår 

kampen slutter. 

2) Mørkebadminton i hallen. Fjerboldene og 

netkanten var udstyret med små knæklys, 

mens cykellygter i banehjørnerne viste 

banens størrelse. 

3) På grusbane blev der udenfor spillet 

cricket. 

4) I et kuperet terræn med bevoksning blev 

der spillet stratego. 

Eleverne var delt op i blandede hold og 

roterede mellem de fire aktiviteter. 

Herefter blev eleverne sendt ud på et 

orienteringsløb. Ved hjælp fra forældre og 

skolebestyrelsesmedlemmer kunne der ved 

hver post stå to voksne, hvoraf den ene var 

en lærer. 

Beskrivelse af orienteringsløbet: 

Post 1 

Sted: I skolens kælder. 

Aktivitet: Eleverne skal gå igennem den totalt 

mørke kælder, imens der spilles et bånd med 

uhyggemusik. 

Husk: Hvis eleverne har lommelygter med 

afleveres de ved indgangen til kælderen og 

leveres naturligvis tilbage ved enden. 

Forberedelse: Der skal skaffes musik, og 

kælderen skal evt. rigges til. 

Post 2 

Sted: Ved det liggende klatretræ i 

skolegården. 

Aktivitet: Hele holdet skal være på 

træstammen. Der er fastgjort en ring i en 

snor, som går hele vejen omkring træet fra 

ende til anden. Holdet skal, mens de er på 

træet, sørge for at få ringen fra den ene ende 

og tilbage igen. 

Husk: Tag tid og giv karakter op til 13. 

Forberedelse: Find og fastgør ring i snor, 

papir, blyant. 

Post 3 

Sted: Ved den nedbrændte spejderhytte 

Aktivitet: Eleverne skal have bundet benene 

sammen, så de står på en lang række. Nu 

skal holdet flytte sig fra et punkt til et andet 

på tid. 

Husk: Giv point for udførelse og samarbejde. 

Giv karakter op til 13. 

Forberedelse: Tørklæder eller snor (OBS: ikke 

for tynd), papir, blyant. 

Post 4 

Sted: Ved korsvejen 

Aktivitet: Holdet skal dele sig i to jævnbyrdige 

halvdele. Øvelsen går ud på først at nå hen til 

en pæl. Hold A udvælger en person, hvorefter 

hold B vælger en person, der skal kæmpe 

23 


Motionsnatten 

24 


mod hold A’s udvalgte person. Hold B’s 

person beslutter udfordringen. Fx hoppe på 

et ben hen til pælen og tilbage igen, løbe 

gadedrengeløb, sidestep osv. I næste omgang 

vælger hold B først en person, som 

udfordres af den dernæst udvalgte fra hold 

A. For hver vunden omgang gives point. 

Husk: Giv karakter op til 13 for engagement. 

Forberedelse: En kegle/pæl, papir, blyant. 

Post 5 

Sted: På toppen af gasbjerget 

Aktivitet: Deltagerne på holdet lægger så 

meget tøj, som de synes, de kan undvære, i 

en bunke. Herefter skal holdet være kreative 

og lave så lang en række som mulig. Der 

må ikke tages yderligere tøj af og lægges til 

rækken. 

Husk: Giv karakter op til 13 for engagement 

og tøjmængde. 

Forberedelse: Papir/ blyant. 

Post 6 

Sted: I ”kratstykket” 

Aktivitet: Holdet skal snige sig igennem 

krattet for at stjæle et flag, som er på 

modsatte side. På deres jagt kan de fanges 

af nogle ”farlige mænd”. 

Husk: På tid, giv karakter op til 13. 

Forberedelse: Flag, papir, blyant. 

Post 7 

Sted: Ved parkeringspladsen 

Aktivitet: Følekasse. Der laves en følekasse 

med grød af tapetklister/kogte spagetti. 

Eleverne skal samle glaskugler ud af 

kassen. 

Husk: Giv karakter op til 13 for antal af 

kugler og engagement. 

Forberedelse: Grøden laves, glaskugler 

findes, medbring spand med vand, 

håndklæde. 

Post 8 

Sted: Ved parkeringspladsen 

Aktivitet: Tegn en stor firkant i gruset. 

Placér en stor spand i midten. Holdet 

udstyres med nogle reb og skal nu forsøge 

at få spanden ud fra firkanten uden at 

træde ind i firkanten. 

Husk: Giv karakter op til 13 for genialitet. 

Forberedelse: Medbring en stor spand, 

nogle sjippetove, papir, blyant. 

Post 9 

Sted: Op langs vinrækkerne ved stien 

Aktivitet: Holdet fordeler sig over 

strækningen. En sandsæk sættes og skal 

”vandre” op og ned – 2 dobbeltture, dvs. 

fra elev nr. 1 til sidste elev og retur, i alt 2 

gange. 

Husk: Tag tid og giv karakter op til 13 for 

engagement og hurtighed. 

Forberedelse: Medbring en sandsæk, 

evt. stopur, papir og blyant. 

Post 10 

Sted: Ved de store sten ved 

parkeringspladsen 

Aktivitet: Deltagerne fra holdet skal stå på 

hver sin sten. Første mand i rækken får 

udleveret et æg eller en vandballon. Ægget/ 

vandballonen kastes fra elev til elev. Når 

ægget eller vandballonen går i stykker 

erstattes den af en ny (der hvor den er). 

Hvert hold har 3 æg eller vandballoner. 

Husk: Giv karakter op til 13 efter, hvor lang 

tid ægget/vandballonen kan holdes i gang. 

Forberedelse: Æg, fyldte vandballoner, 

papir, blyant.

Motionsdag for 

2 skoler – et eksempel på 

en totalløsning 

for bh.kl. - 9.kl. 

I Bramming har Bakkevejens Skole og Nordre 

Skole sammen med en række af specialforbundene 

under DIF samarbejdet omkring 

afvikling af Skolernes Motionsdag. Omkring 

1400 elever samt 150 lærere, pædagoger, 

pensionister og andre frivillige har været i 

gang med programmet. 

For eleverne i bh.kl.-4. kl. var dagen opdelt i 

to moduler. I første modul blev der leget 

gamle idrætslege, som lærerne selv stod for, 

mens der i andet modul blev løbet 3 og 5 

km. Eleverne i 4. kl. blev i 2. modul tilbudt 

løb, cykling og cykling/løb. 

For eleverne i 5.-9. kl. var dagen ligeledes 

opdelt i to moduler. Forud for dagen havde 

eleverne ved hjælp af et udarbejdet hæfte 

valgt, hvilke aktiviteter de ønskede at deltage 

i på dagen. Af aktiviteter kan bl.a. nævnes: 

triatlon, aerobic, badminton, amerikansk 

fodbold, markhåndbold, kroket, cykelorientering, 

sandaktiviteter, baseball, 

strategispil, cykelcross. 

I denne afdeling blev hold- og lærersammensætningen 

blandet med elever og lærere fra 

de to skoler, hvilket indebar lærersamarbejde 

på tværs af skolerne. 

I pausen mellem de to moduler uddelte 

tandplejen en bolle/et børnerugbrød til alle 

elever, mens elevrådet på den ene af skolerne 

havde en bod, der var åbnet i dagens 

anledning. 

I lærernes årsplan fremtræder dagen som en 

temadag, hvor alle lærere har fået tildelt fem 

timer. Dette faktum letter motionsudvalgets 

planlægning af dagen, for alle lærere er til 

rådighed under hele arrangementet. 


henvendelse til: 

dorthe.rohwer@skolekom.dk 

25 


DE STOR 

26 


Triathlon 

Aktivitet nr. 1 

Beskrivelse: Cykel, tæer og svømmefødder 

Få tænderne rykket ud - uden at gå til 

tandlægen. 

Er du ”Jernmand” eller ”kylling”. 

Meld dig til 1/10 Ironman. 

Sted: Helle Hallen 

Bus fra Bakkevejens Skole kl. 10.30. 

Medbring: En cykel, badetøj og løbesko. 

Aerobic 


Beskrivelse: ”Nutidens moderne musik” 

Lad kroppen svede og musklerne arbejde. 

Step dig til varmen ved en lille times 

”Aeriboc” og ”Step”. 

Sted: Gymnastiksalen på Nordre Skole. 

Medbring: Indendørs sko. 

Strategispil 


Beskrivelse: Kløgt og snilde. 

Så går jagten ind. Bevar overblikket og kast 

dig ind i skovens dyb. 

Bekæmp fjenderne. Ikke med vold, men med 

kløgt og snilde. 

Holdspil, hvor holdene sammensættes ved 

lodtrækning. 

Sted: Anlægget ved Bakkevejens Skole. 

Medbring: Udendørs sko.

Eksempler på aktivitetsbeskrivelser 

til de store 

Crocket 


Beskrivelse: Mød op og sving køllen. Måske 

er det dig, der kan styre kuglen bedst gennem 

banens porte og dermed blive familiesportens 

Thomas Bjørn. 

Et crocket hold består af to spillere. 

Crocketklubbens medlemmer har lovet at 

”lede og fordele”. 

Sted: Crocketbanen bag ved varmeværket. 

Medbring: Udendørs tøj og sko. 

Amerikansk fodbold 


Beskrivelse: Be confronted with your worst 

fears. 

Play American Football. 

Get tackled and tackle your opponents. 

With real instructors. 

Sted: Boldbanerne. 


Baseball 


Beskrivelse: Kom og prøv amerikanernes 

nationalsport. 

Du skal gribe ”klatten”, lukke baser og have taktisk 

overblik. Er du også til glidende tacklinger, en 

”home-run”, og vil du vinde point og ”innings”, så 

sving battet og giv bolden én på ”godda’en”. 

Sted: Boldbanerne. 


27 


INFO Info-seddel til lærerne 

28 


Til klasselærerne i Bh. klasse - 4. klasse 

Proceduren i forbindelse med Motionsdagen fredag den 10. oktober 2003. 

Afvikling 

Dagen er i år inddelt i 2 moduler: 

1. modul kl. 8.00-9.45, 2. modul 

kl. 10.15-12.00. Temaet for 1. modul er 

gamle idrætslege. Her har du ansvaret 

for din egen klasse. Hvor vidt du vil 

arbejde sammen med andre, er op 

til dig. På biblioteket er samlet en 

idékasse. Bøgerne er IKKE til udlån! Der 

vil på lærerværelset blive ophængt en 

oversigt over, hvor du ikke kan være, da 

områderne benyttes af de store elever. 

Der vil være trængsel om pladserne, men 

vi håber på stor sportslig velvilje. 

2. modul er løb, cykling (kun for 4. kl.), 

som det plejer. Løbet ”skydes” i gang 

kl. 10.16. 

Tilmeldinger 

I bh.kl. - 3. klasse aftaler I selv med 

eleverne, hvilke distancer de deltager i. 

I 4. klasse skal eleverne afl evere en 

forældreunderskrevet tilmelding. Det er 

specielt af hensyn til cykelruterne. 

Vedlagte elevfordelingsliste udfyldes 

af klasselæreren og afl everes til 

motionsudvalget senest torsdag 

d. 2. oktober. 

Startkort 

Startkort til cykelruterne (4. kl.) udleveres 

umiddelbart før start af startlederne. 

Eleverne bærer startkortet på sig under 

løbet. Startlederne vil i år cykle med på 

ruten, når alle er sendt af sted. Meningen 

er, at de skal danne bagtrop. På denne 

måde håber vi på at kunne sikre os, at 

alle kommer godt i mål. 

Diplom 

Klasselæreren kan udlevere diplom efter 

løbet. Originaler hænger på opslagstavlen. 

Tidtagning 

På cykelruterne bliver starttidspunktet 

skrevet på den enkeltes startkort, og disse 

elever får påført en sluttid ved mål ved 

tidtagerbordet. 

Ved løbene er der samlet start, og 

tidtageren noterer starttidspunktet. 

Kort over ruterne 

Der er på det store lærerværelse ophængt 

kort over ruterne. Klasselæreren skønner 

selv, om det er nødvendigt med kort over 

ruterne i klassen. 

Bemærk: Som noget nyt vil der være 

mindst en lærer, som danner bagtrop på 

de lange løbe- og cykelruter. 

Forplejning 

I 10-pausen vil tandplejen give hver elev 

en bolle/et børnerugbrød. Det vil foregå i 

nærheden af tidtagerbordet. 

Elevrådet vil stå for salg af Franske hotdog 

(15 kr.), kondipose (15 kr.) og 

sodavand (5 kr.) efter løbet. 

Kantinen 

Har lukket denne dag. 

Motionsudvalget

Hjertesyge børn kan også 

deltage 

Dansk Skoleidræt har modtaget en 

henvendelse fra en hjertesyg piges moster. 

Hun fortæller, at Motionsdagen ikke er så 

sjov for hendes niece, da hun på grund af sin 

kroniske hjertelidelse ikke kan være fysisk 

aktiv på Motionsdagen. – Det er altså en trist 

dag for pigen, som her for alvor bliver mindet 

om, hvor begrænsende hendes sygdom er. 

Mosteren spørger: ”Hvad gør I for dem, der 

ikke kan?” 

Ofte bliver disse børn jo hjemme. 

Vi vil herigennem gerne opfordre jer til også 

at involvere denne lille gruppe. De kronisk 

syge elever, der går i en almindelig skole, kan 

sagtens blive en del af Motionsdagen. 

De kan: 

• Hjælpe med tidtagning 

• Deler frugt/saft ud ved et væske depot 

• Stå og vise vej på ruten 

• Speake løbet over højttaleren 

• Dele diplomer ud 

• Styre musikanlægget 

• Gå ruten igennem med en lærer 

• Være en lærer behjælpelig ved en post 

Giv dem en opgave, så de også føler sig som 

en vigtig brik i Skolernes Motionsdag. Har I 

på skolen erfaringer og /eller gode oplevelser 

med denne problematik, hører vi gerne fra jer. 

Husk, at Motionsdagen skal være for ALLE, 

uanset formåen og vilkår for deltagelsen. 

Materialeliste 

www.skoleidraet.dk 

www.hjerteforeningen.dk 

www.FDF.dk 

www.skoven-i-skolen.dk 

www.komigang.com 

www.bevaegdignu.com 

www.fi tforfi ght.com 

www.ol-studiet.com 

www.abc-abc.dk 

www.boernmadbevaegelse.dk 

Legedagbogen 2002 

Dansk Skoleidræt og Nordisk Kelloggs 

Aktivitetsbogen 2001 

Dansk Skoleidræt og Nordisk Kelloggs 

De tre tidligere idékataloger 

1992, LANDSUDVALGET FOR SKOLEIDRÆT 

1996, forfatter: Steen Hjorth og Ane Sofi e Andersen Hjort 

1998, forfatter Morten Guldberg Jensen og Torben Antonsen 

Video: 

• Det er OK at løbe 

• Jeg har altid godt kunnet lide at løbe 

29 


Hjælp til - nye 

SE 

30 


Hjælp med ideer til kommende 

idékataloger 

Som nævnt i indledningen er det tanken, at 

der også fremover skal udgives idékataloger, 

hvor skolerne kan få inspiration til udvikling 

af deres Motionsdag. 

Det kræver blot, at Motionsdagens arrangører 

løbende får kendskab til de mange 

På (skole): 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Tlf.: 

Vi brugte dag(e). Følgende deltog (sæt x) indskoling 

Kort beskrivelse af Motionsdagen(e): 

aktiviteter, der foregår rundt omkring på 

landets skoler. 

Du opfordres til at indsende dette skema 

med en kort beskrivelse af jeres Motionsdag. 

Tag evt. en kopi af siden, hvis du ikke vil 

klippe i hæftet. 

Måske kan jeres Motionsdag være med til 

at inspirere andre. 

mellemtrin 

udskoling

idékataloger 

LVHJÆLP! 

Du er meget velkommen til at medsende bilag! 

Kontakt 

Om nødvendigt kan følgende 

person kontaktes vedrørende 

evt. supplerende oplysninger: 

Navn: 

Tlf.: 

Denne side og evt. bilag sendes til: 

Dansk Skoleidræt 

Lindholm Havnevej 31 

5800 Nyborg 

- Mrk. ”Idé til Motionsdagen” 

Tak for hjælpen. 

31 


32 


Udgiver: 

Hauser Plads 10 

1127 København K 

www.hjerteforeningen.dk 

Redaktion: 

Katrine Harris, projektleder, Hjerteforeningen 

Lise Jeppesen, projektleder, Dansk Skoleidræt 

Dorthe Rohwer, idrætslærer, Bakkevejens Skole 

Forfatter: 

Dorthe Rohwer 

Layout og produktion: 

Communikanten, Odense 

Distribution: 

Lindholm Havnevej 31 

5800 Nyborg 

Tlf. 65 31 46 46 

www.skoleidraet.dk

2004 - Skolernes Motionsdag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?