Hele publikationen i PDF

16/
FOTO: JØRGEN SCHYTTE/DANIDA
kapacitet og eff ektivitet til at kunne
levere, om åbenhed og om internationalt
samarbejde. Vi ser gerne, at
vi ikke har isolerede danske folkelige
organisationer, men at de indgår i
internationale samarbejder, hvor de
kan få en stærkere gennemslagskraft
og levere mere eff ektivt i fællesskab.
Flere krav til folkelige organisationer
i Danmark mener jeg er helt nødvendigt.
Og det kan jeg jo sige med en
vis skråsikkerhed, fordi jeg selv har
været der.
“Man skal jo ikke underkende
FN’s meget centrale rolle på det
normative, det værdimæssige og
det politiske.
Hvad er det mere præcist, de folkelige
organisationer, ngo’er, skal blive
bedre til?
De skal blive bedre til nogle af de
kerneparametre, som udgør rettighedsbaseret
bistand: eff ektivitet, relevans,
åbenhed, samarbejde og ansvarlighed.
De skal blive mere ansvarlige – ikke
kun over for os, men også over for de
mennesker, som de i sidste ende skal
hjælpe. De skal helt konkret have nogle
mekanismer på plads, som sikrer, at
fattige mennesker i de lande, hvor de
arbejder, også får indfl ydelse. Sådan
at de kan påvirke og stille organisationerne
til ansvar. Dér skal de blive
bedre.
De skal også blive mere åbne i den
måde, de forvalter deres arbejde på –
alt fra penge og overførsler til regnskaber
og korruptionssager. Men de skal
også blive mere åbne om beslutningsprocesser,
så organisationerne kan stilles
til ansvar for det, de gør.
De folkelige organisationer bliver
jo aldrig en ensartet, velkoordineret
masse. Det vil altid være en global
rodebutik, og det skal det være, for det
er jo det, der er styrken ved de folkelige
organisationer og foreninger – de er
jo tusindblomster. Og de blomstrer
ikke på samme tid. Sådan skal det heller
ikke være. Men hvis nogle af dem
kunne springe ud på samme tid eller
kunne styrke deres samarbejde, så tror
jeg, det ville være godt. Helt konkret
skal vi lægge pres på, at de bliver bedre
til at samarbejde, og det er en række
af dem også i fuld gang med. Hvordan
vi helt præcist gør det, bliver der set
på lige nu. Men det vil være sådan i
fremtiden, at vi vil opgive lighedsprincippet,
som lidt har kendetegnet den
måde, udviklingssamarbejdet gennem
de folkelige organisationer er blevet
udmøntet på.
Du er en stor tilhænger af, at der skal
kanaliseres fl ere penge til det multilaterale
samarbejde – men mangler
vi ikke dokumentation for, at FN-bistanden
er lige så eff ektiv eller mere
eff ektiv end den, Danida selv yder?
Jo, det er hele tiden et svært dilemma.
Hvad angår den projekt- og programbistand,
som FN-organisationerne
yder, mener jeg bestemt godt, vi kan
være med, når det gælder kvaliteten af
den bistand, vi yder. Men man skal jo
ikke underkende FN’s meget centrale
rolle på det normative, det værdimæssige
og det politiske. Dér tror og ved
jeg, at FN kan noget, vi ikke kan.
UNDP kan eksempelvis lave
programmer omkring god regeringsførelse
og demokratiudvikling, som
vi ikke kan få adgang til at gøre. FNsystemet
spiller en helt unik rolle og
kan gøre noget, som vi på ingen måde
kan erstatte i den bilaterale (stat-tilstat,
red.) indsats. Og det er jo der, vi
prøver at drive FN-organisationerne
hen: At lade være med at dykke ned i
enkeltprojekter og programmer, men
at de i stedet løfter sig op og styrker
deres indsats for grundlæggende
menneskerettigheder, internationale
værdier, god regeringsførelse – og det
kan ingen bilaterale donorer erstatte.
Om to år når FN's 2015 Mål deres
afslutning, og der tales allerede en
del om, hvilke nye mål, verden skal
opstille for tiden efter 2015. Er der
ikke en risiko for, at man bruger energien
på at formulere nye mål – frem
for at bruge den på at opfylde de
eksisterende?
Både ja og nej. Den frygt har været
udtrykt, og vi har selv sagt, at arbejdet
med at formulere nye mål ikke må
fratage os ansvaret for at opfylde de
mål, som vi endnu ikke har indfriet.
Vi skal fastholde vores indædte fokus
på at nå de mål. For der er selvfølgelig
en risiko for, at folk kun tænker i nye
mål. Så jo, den bekymring kan jeg
godt dele.
Men omvendt så afspejler hele
ideen om at lave nye mål jo den opti-
misme, vi faktisk har fået med os fra
2015 Målene. At man har fået en tro
på, at vi faktisk kan sætte os mål, og at
vi også kan nå nogle af de mål – for en
række af 2015 Målene bliver jo nået.
Og derfor er det jo også en positiv historie.
Hvad skal de nye mål indeholde? Og
hvordan skal de spille sammen med
de såkaldte bæredygtighedsmål, der
blev vedtaget på Rio-konferencen?
Det er vores meget klare danske linje,
at vi vil ende med kun at have ét sæt
af globale mål. Om det så kommer
til at hedde bæredygtighedsmål, velstandsmål,
fattigdomsmål eller noget
helt fj erde, må vi så se på.
Vores bud er, at det skal være et
sæt globale bæredygtighedsmål, fordi
at de skal kunne afspejle alle tre elementer
i bæredygtigheden, nemlig det
sociale, miljømæssige og økonomiske.
Den sociale del handler om mindre
fattigdom, mindre sult, at få fl ere børn