eksportfokus

eksportfokus 

innovation 

giver 

resultater 

Hos Ferrosan i Søborg arbejder Malene Metz 

Mørch (billedet) og hendes kolleger målrettet 

med innovation. Mød Ferrosan og andre danske 

virksomheder, og læs om Danmarks Eksportråds 

kommende innovationscenter i Shanghai. 

side 14-29 

eksport til down under 

Der er langt til Australien og New Zealand, men turen 

kan betale sig for danske eksportører. En stor del af 

de 25 millioner indbyggere er både rige og købedygtige. 

Den såkaldte ”Mary-effekt” giver også medvind 

på markedet Down Under. 

side 30-64 

0207 

SYDNEY BRYSSEL SARAJEVO LYON BRASILIA SOFIA MONTREAL OTTAWA TORONTO VERDEN VENTER

Situation Henvendelse fra kunde i Ukraine 

Ønske At være klædt på til mødet 

Løsning www.danskebank.dk/erhverv 

Frank Müntzberg/Administrerende direktør 

Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevante 

oplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om at 

udveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv. 

Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70 

lande – og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering, 

remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år. 

Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen. 

Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere. 

Kontakt os på tradefinance@danskebank.dk.

markedsnoter 

Blandt andet om en boomende byggesektor i 

Sankt Petersborg, regionalt samarbejde på Vestbalkan, 

fremgang for gør-det-selv markedet 

i Slovenien og bilsalg i Brasilien. 

side 4-10 

> mod på eksport til mellemøsten 

13 danske virksomheder deltog i Gulfood 

fødevaremessen i Dubai – de ser lyst på 

eksport til Mellemøsten efter Tegningesagen. 

side 12 

fokus på innovation 

■ Alle skal tænke nyt 

■ Nyt innovationscenter i Shanghai 

■ Dansk Innovation i verdensklasse 

■ Innovationslejr og kreativt rum 

side 14-29 

tema om australien 

og new zealand 

■ Vækst, forandring og Mary-effekt 

■ Sælger livsstil til High End 

■ Et eksporteventyr der bare vokser 

■ Oplagt marked for High Tech-virksomheder 

side 30-64 

> mød en eksportrådgiver 

side 66 

0207 

forside: malene metz mørch · foto: jens dige 

innovation på tværs af landegrænser 

Innovation er mange ting. Men uanset hvilken form for 

innovation der er tale om, er det for virksomhederne kun 

interessant at beskæftige sig med innovation, hvis det 

giver resultater på bundlinien. Og for de fl este virksomheder 

gælder det, at deres evne til at klare sig godt, er 

tæt forbundet med deres evne til innovere. 

Kilden til innovation er viden. Kun én procent af den globale 

viden produceres i Danmark. Danske virksomheder 

har derfor behov for at opbygge internationale netværk 

og indgå i samarbejde med globalt førende innovationsmiljøer for at få adgang til 

ikke blot udenlandsk viden, men også udenlandsk kapital, teknologi og markeder. 

Vi har i Danmark gode forudsætninger for at skabe et innovativt samfund i 

verdensklasse. Regeringen har vedtaget en række ambitiøse målsætninger for at 

fastholde Danmark blandt verdens mest konkurrencedygtige økonomier: Danmark 

skal have uddannelser i verdensklasse. Vi skal også fremover være blandt de 

lande, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest. Vi skal være blandt 

de dygtigste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden til nye teknologier, 

processer varer og tjenester – og danske virksomheder skal være blandt de 

mest innovative i verden. 

Danmarks Eksportråd har fokus på innovation. I sommeren 2006 åbnede Danmarks 

Eksportråd i samarbejde med Videnskabsministeriet det første innovationscenter 

i Silicon Valley, USA. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner har 

dermed fået en direkte kanal ind i en af verdens mest innovative regioner, hvor de 

kan få hjælp til at etablere kontakter og samarbejdsrelationer med det dynamiske 

forskningsmiljø og erhvervsliv. 

I september 2007 slås dørene op for det næste innovationscenter i Shanghai, 

Kina. Også her er der store muligheder for at styrke danske vidensmiljøers 

internationale samarbejde og bidrage til at sikre dansk innovation og forskning i 

verdensklasse. Danmarks Eksportråd står parat til at bistå danske virksomheder 

med at få gang i innovationen. 

Svend Roed Nielsen 

ambassadør og handelspolitisk chef i danmarks eksportråd

markedsnyt 

4 

Byggesektoren i Sankt Petersborg boomer 

Stor vækst og lovændringer indenfor byggesektoren 

skal fremme private investeringer 

i Ruslands nordvestlige region. 

Ruslands byggesektor oplever i øjeblikket 

en betydelig vækst, og arbejdet i denne 

sektor er steget med hele 15,7 procent fra 

2005 til 2006. Det er en tendens, som i 

særdeleshed gør sig gældende for landets 

nordvestlige region, som tegner sig for cirka 

14 procent af andelen af investeringer i faste 

aktiver i Rusland. 

Ud af de 14 procent står Sankt Petersborg 

for en tredjedel af regionens andel. Her er 

der stor efterspørgsel på boliger og erhvervsejendomme 

som for eksempel handelscentre 

og hoteller. I Sankt Petersborg var det 

estimerede areal af handelscentre, som blev 

opført i 2006, på 660.000 kvadratmeter, og 

mere end 200 grunde og bygninger velegnet 

til hotelbyggeri er på nuværende tidspunkt 

sat til salg af byen. 

Byggemarkedets høje vækstrate i Sankt 

Petersborg er blandt andet et resultat af 

guvernør Valentina Matvienkos store engagement 

i at tiltrække udenlandske investeringer 

til byen. Der er blevet foretaget omfattende 

ændringer i lovgivningen i byggesektoren, 

som regulerer forholdene på byggemarkedet, 

blandt andet fastsættelse af priser på jord 

og privatisering af byens ejendom. Formålet 

med lovændringerne har været at fremme 

private investeringer samt etablere klare og 

transparente procedurer for erhvervelse af 

fast ejendom i byggesektoren. 

Den store vækst i byggesektoren har 

resulteret i stor efterspørgsel på byggematerialer 

samt udenlandsk materiel og maskineri 

til bearbejdning og produktion af byggematerialer. 

Ifølge Lene La Cour Dessler, eksportrådgiver 

ved det danske generalkonsulat i 

Sankt Petersborg er der stort potentiale for 

danske fi rmaer inden for dette område af det 

russiske byggemarked. Flere større danske 

fi rmaer som producerer byggematerialer 

er allerede etablerede og har produktion i 

Rusland. 

yderligere information 

Eksportrådgiver Lene La Cour Dessler 

Det Danske Generalkonsulat 

i Sankt Petersborg 

Telefon: +7 812 703 39 00 

E-mail: lendes@um.dk 

Benelux Fashion 

Event i Bruxelles 

Tag din virksomhed med på modemesse i Bruxelles 

når dørene til Benelux Fashion Event bliver slået op 

i august i år. 

Trade Mart, et af Benelux-områdets førende 

modecentre for professionelle indkøbere, er sammen 

med Danmarks Eksportråd og handelsrådene 

for Sverige og Norge vært for nt skandinavisk event 

den 27. august 2007. 

Eventen giver hvert mærke ti silhuetter under 

det professionelle modeshow, der tilrettelægges af 

stylister og med modeller, musik og præsentatorer 

fra den belgiske modescene. Catwalk-området 

omgives af mærkernes stande, så butikker, agenter 

og distributører let kan fi nde dig. 

Eventen markedsføres direkte over for mere end 

700 agenter og distributører, 30.000 butikker samt 

dine personlige kontakter på markedet. 

Prisen for en stand på Benelux Fashion Event er 

24.000 kroner inklusive den belgiske moms, som 

refunderes efter arrangementet. 

yderligere information og tilmelding 

Eksportrådgiver Lina Christensen 

Den danske ambassade i Bruxelles 

Telefon: + 0032 22 33 09 13 

E-mail: linsch@um.dk 

Den belgiske designer Dries Van noten kan tænkes at 

være til stede, når Benelux Fashion Event slår dørene 

op til messe i Bruxelles til august. 

charles platiau/scanpix

Nordisk Eksportuge 2007 

Virksomheder, der er konkurrencedygtige i Danmark med nicheprodukter, attraktive 

priser eller særlige spidskompetencer, vil også have gode eksportmuligheder 

til andre nordiske lande. Derfor afholdes der i maj Nordisk Eksportuge 

2007. 

Den 7.-10. maj 2007 arrangerer Danmarks Eksportråd i samarbejde med 

Dansk Erhvervsfremme Nordisk Eksportuge. Et initiativ som går ud på at 

fremme danske virksomheders kendskab til de lukrative nærmarkeder, som 

Sverige, Norge, Island og Finland repræsenterer. 

Under Nordisk Eksportuge vil der være mulighed for at høre Danmarks 

Eksportråds rådgivere fra de nordiske lande fortælle om markedsmulighederne 

samt at høre om erfaringer med eksport til de nordiske markeder. 

De deltagende virksomheder får også mulighed for at afholde en eksportkonsultation 

med indlægsholderne fra Danmarks Eksportråd, så virksomheden 

kan få en første vurdering af mulighederne på de respektive nordiske markeder. 

Eksportugen giver desuden en chance for at drøfte tilskudsprogrammerne, 

Eksportforberedelse og Eksportstart, med Danmarks Eksportråds lokale 

eksportkonsulenter. 

Nordisk Eksportuge 2007 afholdes på følgende lokaliteter: 

region nordjylland 

Tid: Mandag den 7. maj 2007 

Arrangør/sted: Nordjyske Erhvervschefers Samarbejdsgruppe 

og ErhvervsCenter Nordjylland, NOVI Niels Jernes Vej 10, 

9220 Aalborg Øst 

Tilmelding/kontakt: Bente Bjørn Christensen/Jørgen Pagh, tlf. 70 21 08 08 

E-mail: bbc@ecnord.dk/jpa@ecnord.dk 

region midtjylland 

Tid: Tirsdag den 8. maj 2007 

Arrangør/sted: DEF Midtjylland-Horsens Erhvervsråd, 

ID Forum, Tobaksgården 3, 8700 Horsens 

Tilmelding/kontakt: Preben Knoth, tlf. 75 61 18 88 

E-mail: eksport@horsens-erhverv.dk 

region syddanmark 

Tid: Onsdag den 9. maj 2007 

Arrangør/sted: UdviklingsCenter Haderslev, 

Haderslev Idrætscenter, Stadionvej, 6100 Haderslev 

Tilmelding/kontakt: Kirsa Erichsen/Poul-Georg Jertrum, tlf. 73 52 43 02 

E-mail: sekretariat@uch.dk 

region sjælland 

Tid: Torsdag den 10. maj 2007 

Arrangør/sted: Sjællands Erhvervsfremme Sekretariat: Faxe Erhvervsråd, 

Erhvervshuset Grobund, Finlandsgade 29, 4690 Haslev 

Tilmelding/kontakt: Kirsten P. Mikkelsen/ Michael K. Madsen, tlf. 56 37 03 00 

E-mail: defsj@faxeerhverv.dk 

Indisk højkonjunktur gør udvidelse af infrastrukturen i landet nødvendig. 

Indisk vejnet udbygges med 

millionvis af kilometer 

På grund af høj vækst i Indien har landets regering valgt at 

sætte yderligere skub i udviklingen ved at udbygge det i forvejen 

betragtelige vejnet. 

Indiens regering har planer om at udbygge det indiske vejnet, 

som i forvejen er et af verdens største, med samlet 3,3 millioner 

kilometer. Det sker fordi Indien i øjeblikket er inde i en rivende 

udvikling, og for at fortsætte den høje vækst, er det nødvendigt 

at udbygge infrastrukturen. 

Udbygningen kommer til at gøre sig gældende indenfor alle 

former for infrastruktur, dog med særligt fokus på lufthavne, 

havne samt vejnettet. Ud af det betragtelige vejnet udgør nationale 

motorveje kun samlet set to procent men står samtidig for 

cirka 40 procent af den totale trafi k. 

Indiens regering har iværksat National Highways Development 

Project (NHDP), som består af fl ere faser, som kommer til 

at betyde en udvidelse af vejnettet med over 30.000 kilometer 

indenfor de næste år. 

På baggrund af dette, har den indiske regering derfor gjort 

det attraktivt for udenlandske investorer og fi rmaer ved blandt 

andet at tillade 100 procent FDI (Foreign Direct Investments). 

Det gør sig gældende indenfor erhverv med relation til vejsektoren, 

for eksempel konsulentbistand, maskiner og maskintilbehør 

samt ingeniørbistand. 


Handelsafdelingen, ambassaden i New Delhi 

Eksportrådgiver Ole Lindholm el. Joakim Larsen 

Telefon: +91 (11) 142090700 

E-mail: delamb@um.dk 

Hjemmeside: www.ambnewdelhi.um.dk 

Handelskontoret i Bangalore 

Eksportstipendiat Sune Kjeldsen 

Telefon: +91 (80) 2227 7174 

E-mail: info@dtcbangalore.com 

Hjemmeside: www.dtcbangalore.um.dk/da 

> 

5 

stig stasig/scanpix

foto: claus clausen 

markedsnyt 

Nordic Days i Kroatien er en industrispecifi k event, hvor virksomheder mødes for at udveksle ideer 

og erfaring. I år arrangeres messen i Zagreb 29-30. oktober. Dette års emne er innovation og design. 

6 

Innovation og design 

på messe i Kroatien 

Nordic Days 2007 samler virksomheder fra de nordiske 

lande, Kroatien og øvrige dele af Vestbalkan til en messe 

om innovation og design. 

Under arrangementet, Nordic Days 2007, vil virksomheder 

få mulighed for at deltage i B2B (Business 

to Business) møder, samt præsentere sig selv og sine 

produkter på seminarer og foredrag. 

På Nordic Days vil virksomhederne blive præsenteret 

for blandt andet en bred og detaljeret mediedækning fra 

regionale medier samt besøg af højtstående embedsmænd 

fra Skandinavien såvel som Vestbalkan. Desuden 

deltager et opbud af potentielle indkøbere, distributører, 

leverandører og partnere. 

Nordic Days i Kroatien er en industrispecifi k event, 

hvor virksomheder mødes for at udveksle ideer og 

erfaring. Messen åbnede dørene første gang i 2004 

som et fælles projekt mellem de nordiske ambassader 

i Zagreb med det formål at promovere virksomheder fra 

en bestemt sektor eller industri. I år arrangeres messen 

i Zagreb 29-30. oktober. Dette års emne er innovation 

og design. 

De deltagende virksomheder inkluderer nordiske investorer, 

producenter samt leverandører og repræsenterer 

en lang række forskellige sektorer som for eksempel 

bioteknologi, automation, logistik, ICT, industriel innovation, 

produkt og grafi sk design, mode, tekstiler, møbler 

og uddannelse. 

Udover virksomheder fra Kroatien vil også erhvervslivet 

fra de omkringliggende lande – Serbien, Montenegro, 

Slovenien, Bosnien og Herzegovina, Makedonien 

og Albanien – være til stede. 

Nordiske virksomheder betaler en deltagerbeløb for 

tilstedeværelse, fi rmastand på messen, mødeprogram, 

virksomheds-præsentationer, eksponering på hjemmesiden 

samt andre services. 


Royal Danish Embassy Zagreb 

Trade Council of Denmark 

Adresse: Trg N. S. Zrinskog 10 

HR-10000 Zagreb 

Telefon: +385 1 4924 540 

Fax: +385 1 4924 554 

Hjemmeside: www.dtczagreb.um.dk og 

www.nordicdays.info 

Kontakt: Ricki Toftelund Larsen 

E-mail: info@nordicdays.info

Regionalt handelssamarbejde på Vestbalkan 

Ambassaderne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, 

Serbien/Montenegro og Kroatien har indgået 

et tæt samarbejde om handelsfremme, for at 

danske virksomheder får bedre mulighed for at 

udnytte regionens synergi-effekter. 

Landene på Vestbalkan har gennem længere 

tid oplevet imponerende vækstrater og stærke 

reformer med henblik på at forbedre investeringsklimaet, 

komme organiseret kriminalitet og 

korruption til livs, og skabe bedre vilkår for det 

lokale erhvervsliv. Disse faktorer er med til at gøre 

området attraktivt indenfor forskellige forretningssegmenter, 

som eksempelvis fødevareindustri, 

træ- og metalindustri samt bygge og anlæg. 

Til trods for de høje vækstrater er landene 

forholdsvis små og ikke en del af det danske 

nærmarked. Derfor vælger virksomheder, både 

danske og internationale, typisk en tilgang hvor 

hele Vestbalkan-regionen behandles som ét marked. 

Specielt Bosnien-Hercegovina, Montenegro, 

Kroatien og Serbien har mange lighedstegn, både 

mentalt, lovgivningsmæssigt, og ikke mindst 

sprogligt. 

De store ligheder betyder dog ikke, at landene 

kan behandles som et. Typisk vil virksomheder 

være af den opfattelse, at eksempelvis én 

distributør kan dække hele området, men det vil 

Produktionen af tekstiler er lige så billig i Serbien 

som i Kina og Bangladesh. 

I Danmark er der ikke tradition for at outsource 

produktion eller benytte underleverandører fra 

Serbien, men dette vil formentligt ændre sig de 

kommende år. 

En undersøgelse udarbejdet af en schweizisk 

organisation viser nemlig, at Serbien er det billigste 

produktionsland indenfor tekstiler i Europa, 

målt på underleverandørpris per minut. Lige så 

billig som Kina og Bangladesh. 

– Serbien er i mange henseender blevet overset 

som muligt produktionsland, det mener René 

Nygaard Jensen, eksportrådgiver på den danske 

ambassade i Beograd. 

i de færreste eksempler være tilfældet. Synergieffekterne 

ved at arbejde sammen på tværs 

af landene fi ndes især i forbindelse med pleje 

af enkelte kunder, sprog, forretningsrejser og 

markedsføring. 

Forskellighed giver muligheder med variation 

Til trods for ligheder er der store makroøkonomiske 

forskelle landene imellem. 

Kroatien har den mest veludviklede økonomi, 

med en vigtig turistsektor som drivkraft og indtægtskilde, 

men landet har også en veludviklet 

forarbejdningsindustri og markerer sig som investor 

i det meste af regionen. Produktion af teknisk 

krævende enheder, afsætning af maskiner og 

udstyr gør desuden Kroatien særdeles interessant. 

Lønningerne i Serbien er på mange områder de 

laveste i Europa, og med en velfungerende infrastruktur, 

et forholdsvist højt uddannelsesniveau 

og den nære geografi ske placering gør landet 

velegnet til outsourcing. Specielt indenfor metal, 

landbrug og tekstil er der gode muligheder. 

Bosnien-Hercegovina besidder vigtige ressourcer 

både indenfor træ, metal og aluminium. 

Kombineret med lave lønninger er underproduktion 

af træ- og metalforarbejdning et af fokusområderne 

i landet. 

Serbien – et land med en tekstilbranche i topform 

– Der er en masse af de samme produktionsmæssige 

fordele i Serbien, som der er i for eksempel 

Asien – men folk er bare ikke klar over de 

muligheder, der gemmer sig her, fordi landet har et 

dårligt image, som er helt forkert, forklarer han. 

I øjeblikket arbejder Danmarks Eksportråd i 

Vestbalkan på et fællesfremstød i regionen, hvor 

tekstilindustrien i Serbien er i fokus. Der fi ndes 

en række små og mellemstore virksomheder med 

kompetencer og fl eksibilitet som samtidigt er 

billige og har mulighed for at operere med korte 

lead-tider. 

De helt klare fordele, ud over de lave omkostninger 

er, at man nemt og billigt kan rejse til Serbien 

og overvåge sin produktion. Derudover taler en 

Albanien har igangsat store reformprocesser 

som har til hensigt at igangsætte privatiseringer, 

infrastrukturprojekter, energiforsyningsrehabilitering 

samt løft i boligstandarden i form af 

eksempelvis genhusning og renovering. Der er 

store muligheder for rådgivende ingeniører samt 

eksport af byggematerialer. 

Vestbalkan som marked for forbrugervarer 

På trods af, at Vestbalkan-regionen fortsat er i 

den lave indkomstgruppe set i europæisk perspektiv, 

er der regionalt set et ganske lukrativt 

marked for afsætning af tekstil, elektronik, 

møbler, brugskunst og fødevarer. De større byer 

besidder en stor købekraft som vil kunne danne 

basis for et attraktivt marked. Samtidig er Danmark, 

som det øvrige Skandinavien velanset og 

anerkendt på hele Vestbalkan. 


Den danske ambassade i Sarajevo 

Eksportrådgiver: René Nygaard Jensen 

Telefon: +387 (0)33 665 901 

Fax: +387 (0)33 665 902 

E-mail: renyje@um.dk 

stor del af befolkningen engelsk eller tysk, hvilket 

letter kommunikationen væsentligt. 

Handelsafdelingen i Beograd kan hjælpe danske 

virksomheder til kontakt med mulige leverandører. 


Eksportrådgiver René Nygaard Jensen 

Den danske ambassade i Beograd 

E-mail: renyje@um.dk 

Telefon: +381 11 367 0443 

Fax: +381 11 266 0759 

E-mail: begamb@um.dk 

> 

7

markedsnyt 

gør det selv-markedet i slovenien 

fortsætter fremgang 

Fortsat fremgang på gør-det-selv markedet i Central- 

og Sydøsteuropa åbner for gode muligheder 

for dansk eksport af byggemateriale og værktøj. 

Markedsanalyser viser, at Central- og Sydøsteuropa 

fortsat oplever stor vækst på gør det 

selv-markedet, og særligt Slovenien anses for at 

være blandt de mest ekspanderende. 

Det slovenskejede Merkur, der blandt andet 

producerer husholdningsartikler, tekniske 

apparater, værktøj samt metal, havde i 2006 en 

omsætning tæt på en milliard euro og et nettooverskud 

på 21,59 millioner euro. En stigning 

på 44,3 procent siden 2005. I kølvandet på den 

store fremgang åbner Merkur nye detail-centre 

seks steder i Slovenien. Udenfor Slovenien 

vil Merkur ligeledes opføre nye detail-centre i 

Kroatien, Serbien og Bosnien. 

Ikke kun Merkur oplever stor fremgang, også 

gør det selv-byggemarkederne har fremgang. 

Tyske OBI, østrigske Baumax og slovenske Topdom 

melder ligeledes om positive forventninger 

til 2007, både for det slovenske marked og for 

Balkan som helhed. 

I takt med at gør det selv-centrene udvider, 

bliver efterspørgslen på og behovet for bredere 

8 

Islændingene vil have konsumvarer af høj 

kvalitet, og det giver muligheder for danske 

producenter. 

Nordens Hus i Reykjavik planlægger at åbne 

en lille butik i august med nordiske kvalitetsfødevarer 

og design. Vareudvalget, der i første 

omgang vil være ret begrænset, vil bestå af 

varer, der er specielt nordiske, gerne fra mindre 

lokale/regionale fødevareproducenter og gerne 

økologiske. Eksempler på sådanne kvalitetsvarer 

kunne være egnsspecialiteter som sønderjysk 

spegepølse eller bornholmske sild. 

varesortimenter større. Slovenske Topdom er 

blandt de større udbydere af byggemateriel og 

værktøj, og her er fl ere danske producenter 

repræsenteret. 

Udover byggemateriel og værktøj kan blandt 

andre danske tekniske gør det selv-produkter 

tænkes at have gode muligheder på det slovenske 

marked. 

Slovenien har en af de stærkeste økonomier i 

den central- og østeuropæiske region. BNP per 

indbygger er det højeste sammenlignet med 

andre nyere medlemslande, og er samlet set 

højere end i Portugal og Grækenland. En åben og 

stabilt voksende økonomi og en god geografi sk 

placering der giver adgang til andre sydøsteuropæiske 

markeder er ligeledes karakteristisk for 

Slovenien, og gør landet til et interessant mål for 

dansk eksport. 


Ambassaden i Slovenien 

Eksportrådgiver Hans Peter Kay 

E-mail: hankay@um.dk 

Telefon: 00386 1 4380 814 

Island vil have nordisk kvalitet 

Island er det land der per indbygger køber 

fl est varer fra Danmark. Brancher med særlige 

eksportmuligheder til Island er for eksempel 

medicinalindustrien, sundhedssektoren samt 

møbler og konfektion. Alle sammen brancher, 

hvor kvaliteten er i højsæde, og alle sammen 

brancher, hvor Danmark klarer sig godt. 

Virksomheder der er interesserede i at 

eksportere til Island er velkomne til at kontakte 

ambassadens eksportrådgiver, som 

gerne bistår med opbygning af eksport til det 

kræsne, islandske marked. 

Stor vækst indenfor gør det selv-markedet i Slovenien 

betyder muligheder for dansk eksport af byggemateriale 

og værktøj. 

yderligere information: 

Ernst Hemmingsen 

Danmarks Ambassade, Reykjavik 

E-mail ernhem@um.dk 

Hjemmeside: www.danmark.is 

Telefon: (+354)575 0300

Organiseret kriminalitet i blandt andet Rio de Janeiro har øget fokus på offentlig sikkerhed. 

Det giver mulighed for dansk eksport af overvågningsudstyr. 

Usikre gader i Brasilien giver mulighed 

for danske virksomheder 

Offentlig sikkerhed er inden for de senere år blevet 

et alvorligt, nærværende og dagligt problem for 

Brasiliens befolkning og regering. De brasilianske 

myndigheder erkender, at der er behov for indkøb 

af avanceret og langtidsholdbart udstyr og rådgivning, 

hvilket skaber eksportmuligheder for danske 

producenter af overvågningsudstyr. 

Organiseret kriminalitet i storbyerne São Paulo 

og Rio de Janeiro, i vidt omfang koordineret fra 

fængselsceller, har afdækket et påtrængende 

behov for moderne og effektivt udstyr hos ordensmagten. 

Behovet forstærkes yderligere af De 

Optimismen i den brasilianske bilbranche er på sit 

højeste. En nylig opgørelse over salg og produktion 

af biler i første kvartal af 2007 viste, at bilforhandlerne 

solgte for 18 procent mere end i samme 

kvartal i 2006, og at produktionen er steget med 

fi re procent. 

En stabil økonomisk situation, lønstigninger, 

samt forbedrede låne- og kreditmuligheder for 

forbrugerne har fået den brasilianske forening 

af bilfabrikanter, ANFAVEA, til at skrue forventningerne 

for 2007 i vejret. Nu forudses en vækst 

på henholdsvis 14,5 og 6,5 procent for salg og 

produktion af biler i forhold til 2006. Det vil betyde 

et årligt salg af 2,2 millioner biler og en produktion 

på 2,8 millioner biler. 

Særligt producenter af såkaldte fl exfuel-biler, 

der kører på alle vilkårlige blandinger af benzin og 

Panamerikanske Lege i Rio de Janeiro 2007, hvor 

cirka 5500 atleter skal konkurrere foran op til 2,3 

millioner tilskuere. 


Danmarks Ambassade, Brasilia 

Telefon: +55 61 3445 3443 

Fax: +55 61 3445 3509 

E-mail: bsbamb@um.dk 

Hjemmeside: www.ambbrasilia.um.dk 

eller skriv til bsbamb@um.dk 

Bilsalg og -produktion når rekordhøjder i Brasilien 

alkohol, går en lys fremtid i møde. I marts 2007 

udgjorde disse biler 82,8 procent af det totale 

salg, og i et nylig undersøgelse forudses det, at 

fl exfuel-bilparken over de næste syv år vokser 

med omkring 470 procent, således at der i 2013 vil 

være cirka 15 millioner fl exfuel-biler i Brasilien. 

Væksten i den brasilianske bilbranche vil give 

øgede markedsmuligheder for danske producenter 

af delkomponenter til biler samt maskiner og 

produktionsudstyr. 


Danmarks Ambassade, Brasilia 

Telefon: +55 61 3445 3443 

Fax: +55 61 3445 3509 

Læs mere på www.ambbrasilia.um.dk 

eller skriv til bsbamb@um.dk 

Eksportfremstød i 

Mexico for olie- og 

offshoreindustrien 

Ambassaden i Mexico City inviterer 

sammen med Dansk Industri og 

Export Promotion Denmark interesserede 

danske virksomheder til at 

deltage i et fælles eksportfremstød 

indenfor olie- og offshoreindustrien i 

Mexico. 

Omdrejningspunktet bliver den 

anden internationale oliemesse 

og kongres i World Trade Center i 

Veracruz ved Den Mexicanske Golf. 

Messen afholdes i dagene 27.-29. juni 

2007. 

Det statslige mexicanske olieselskab 

Petroleos Mexicanos PEMEX er 

selv hovedarrangør af messen, og det 

skal ses som en invitation fra PEMEX 

til et øget samarbejde med udenlandske 

virksomheder indenfor olie- og 

offshoreindustrien i Mexico. 

PEMEX investerer 13,9 milliarder 

dollars i 2007, og midlerne vil blive 

fordelt med 12,3 mia. til udvikling og 

produktion af olieaktiviteter, 1,4 mia 

vil gå til raffi naderiaktiviteter, og yderligere 

200 millioner dollars planlægges 

investeret i gas og petrokemiske 

aktiviteter. 

PEMEX ønsker generelt at investere 

i ny teknologi til udforskning af nye 

olieforekomster på dybt vand samt 

modernisering og effektivisering af 

de eksisterende oliefelter og deres 

infrastruktur, herunder vedligehold og 

modernisering af olieboreplatforme 

og PEMEX fl åde. 

Der er desuden aktuelle planer om 

at modernisere eksisterende raffi naderier 

og bygge nye raffi naderier. 


Danmarks Ambassade i Mexico 

Telefon: + 52 55 5255 3405 

Uffe Thrane Hejlesen 

uffhej@um.dk 

> 

9

markedsnyt 

Dansk vareeksport til USA har inden for de seneste 10 år gennemgået en nærmest eksplosiv vækst. En konference i Eigtveds Pakhus den 7. juni sætter fokus på innovative 

og succesfulde markedsstrategier i USA. 

Konference om markedsstrategier i USA 

Mulighederne for danske virksomheder på 

det amerikanske marked er mange og selv 

små nicher på det amerikanske marked har 

et stort potentiale. Dansk vareeksport til USA 

har inden for de seneste 10 år gennemgået en 

nærmest eksplosiv vækst. I samme periode 

har der været en markant stigning i etableringen 

af danske datterselskaber i USA. 

Imidlertid er det amerikanske marked også 

verdens mest konkurrenceprægede. Aktørerne 

er mange inden for alle industrier. Dertil kommer, 

at forbrugsmønstret og efterspørgslen 

forandrer sig hastigt i takt med den løbende 

introduktion af nye produkter. Priserne er lave 

og innovation højere end noget andet sted i 

10 

verden. For at udbygge den danske markedsandel, 

er det derfor af afgørende betydning, at 

virksomhedernes konkurrenceevne fastholdes 

og de danske produkter hele tiden udvikles 

og tilpasses i takt med efter spørgslen på det 

amerikanske marked. 

Danish-American Business Forum, Danmarks 

Eksportråd og American Danish Business 

Council inviterer derfor til en fælles konference 

med temaet udvikling og fastholdelse 

af global konkurrenceevne gennem innovative 

og succesfulde markedsstrategier i USA. 

På konferencen vil udenrigsminister Per Stig 

Møller tale om perspektiverne for de danskeuropæiske 

relationer til USA økonomisk 

såvel som kommercielt. Der vil desuden være 

indlæg fra tre virksomheder, som har succes i 

USA, og som kan perspektivere konferencens 

tema i forhold til salg, produktudvikling og 

produktion i USA. 

Seminaret afholdes den 7. juni 2007 fra kl. 

13.00-17.00 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 

G, 1448 København K. 


Danmarks Eksportråd 

Kunderelationer og Internationalisering 

Telefon: 33 92 08 84, kur@um.dk 

foto: claus clausen

Uanset hvor dit arbejde fører dig hen, så finder 

du os der allerede. For at kunne sikrer at du 

når fremtidens vækstmarkeder allerede i dag, 

tilbyder vi nu 175 flyforbindelser om ugen til 

Asien. Find os i byer som Busan, Guangzhou 

eller Bangalore. www.lufthansa.com 

Oplev Busan og alle vore andre destinationer i Asien. 

21 destinationer i 10 lande over hele Asien. 

Trygheden ved et pålideligt, globalt flyselskab. 

Alt for dette ene øjeblik. 

 

LUFT 7362_Crane_178x135_DK.indd 1 07-04-12 12.27.32 

11

nyhed 

Mod på eksport til Mellemøsten 

Danske fødevareproducenter ser lyst på 

eksport til Mellemøsten efter Tegningesagen. 

På den største fødevaremesse i 

Mellemøsten deltog 13 danske fødevarevirksomheder 

og interessen for danske 

fødevarer var stor. 

af signe jønsson 

Sidste år blev den danske deltagelse i Gulfood 

fødevaremessen i Dubai afl yst på grund af 

Tegninge-sagen. Men i år tog Danmark revanche 

med en stor fællesstand. 13 danske fødevarevirksomheder 

deltog på messen i Dubai, 

som er den største fødevaremesse i Mellemøsten. 

På den danske fællesstand ’Quality 

Food Solutions’, som var arrangeret af Export 

Promotion Denmark var aktivitetsniveauet højt 

og fl ere fi rmaer melder om en overvældende 

interesse og potentielle gode fremtidige kontakter. 

I Mellemøsten er der en stigende interesse 

for fødevaresikkerhed og på det felt står 

danske produkter stærkt. 

Med på messen var fødevarevirksomheden 

Tomex Danmark A/S fra Aalborg. Firmaet sælger 

primært kød, fjerkræ, fi sk og grøntsager i Mellemøsten. 

Selvom fi rmaet har god fod på markedet 

og har været til stede i regionen i omkring 

12 år, valgte de at deltage i fællesstanden: 

– Jeg har tidligere besøgt messen, men det 

var første gang vi selv deltog aktivt og det har 

virkelig været en positiv oplevelse. Interessen 

for vores produkter var overvældende og vi 

fi k knyttet nogle gode nye kontakter. Fordelen 

ved at være på messe er, at man kan nå ud til 

et meget bredt publikum samtidig med at der 

spares rejsetid, blandt andet var der repræsentanter 

fra afrikanske lande, som kiggede forbi 

vores stand. En anden fordel ved at bruge messen 

i Mellemøsten er også, at vi på standen ikke 

møder de samme kulturforskelle som når vi rejser 

rundt i regionen på egen hånd, fortæller 

eksportchef i Tomex, Henrik Jensen. 

Som fl ere andre danske virksomheder satte 

Tegninge-sagen også sit fi ngeraftryk på virksomhedens 

eksport. Men på nuværende tidspunkt 

har Aalborg-virksomheden genvundet det 

tabte terræn. Virksomheden har en rigtig god 

eksport til regionen. I blandt andet de Forenede 

Arabiske Emirater er der mange indvandrere fra 

lande som Bangladesh, Indien, Pakistan og Sri 

De danske fødevarevirksomheder som deltog i Gulfood Messen i Dubai fi k skabt mange gode kontakter. På messen deltog 2.000 virksomheder og de 13 danske virksomheder 

havde slået sig sammen på en fællesstand under fl aget ’Quality Food Solutions’ (tv i billedet). Forrest ses den fynske virksomhed Orana, som ifølge fi rmaets 

direktør havde ”kanon succes” på messen. 

12 

foto: export promotion denmark og gulfood

Lanka og efterspørgslen på kød, fjerkræ, grøntsager 

er stor; selv svinekød er på programmet. 

Genvundet terræn 

– Vi havde kanon succes på Gulfood messen, 

siger adm. direktør Niels Østerberg fra det fynske 

fi rma Orana A/S. 

Han glæder sig over, at der blev etableret en 

dansk fællesstand. Et par måneder før Gulfood 

var der nemlig ikke stor interesse for messen 

hos danske virksomheder, men Orana var et af 

de fi rmaer som skubbede på for at få sat gang 

i en fællesstand. Firmaet sælger frugtkoncentrater 

og syltetøj til yoghurt til Mellemøsten og 

har haft eksport til Mellemøsten i 20 år. 

– Vi blev hårdt ramt under Tegninge-sagen. 

Men nu er vi tilbage med fuld styrke og stort 

set alle vores gamle kunder har fortsat sam- 

arbejdet med os. Kun hos få samarbejdspartnere 

har vi oplevet skepsis i forhold til vores 

nationalitet. Der er igen virkelig gode muligheder 

for fortsat vækst for os i Mellemøsten, 

siger Niels Østerberg. 

Ligesom fi rmaet Tomex oplever han, at messen 

i Dubai også åbner døre til områder i verden, 

som fi rmaet ellers ikke lige har haft kontakt 

til. For eksempel fi k fi rmaet etableret 

kontakt til en yderst interessant samarbejdspartner 

i Indonesien. 

En markedskampagne, der blev gennemført 

omkring årsskiftet i Saudi Arabien og De Forenede 

Arabiske Emirater med fokus på danske 

fødevarer i supermarkedskæderne skabte ligeledes 

stor opmærksomhed. De fem deltagende 

virksomheder melder alle om betydelig salgsstigning. 

– Generelt gælder det for de seks olierige 

lande på den Arabiske Halvø, at afsætningsmulighederne 

for danske fødevarer er særdeles 

gode. En årlig importstigning i Saudi Arabien, 

der er langt det største marked, på 20-30 procent 

siden 2003, åbner også gode muligheder 

for produkter i andre sektorer, først og fremmest 

sundheds-, energi- og byggesektorerne. 

Med sin placering i Saudi Arabiens hovedstad 

og i samarbejde med vore regionale handelskontorer 

i Dubai og Kuwait er ambassaden klar 

til at undersøge markedsmulighederne for danske 

virksomheder, der har overvejelser om at 

udforske disse ekspanderende markeder, siger 

Danmarks ambassadør, Hans Klingenberg.

innovation 

steen palle 

Investeringschef, 

Novi Innovation 

– Efter en periode, hvor 

man konkurrerede meget 

på prisen, er man nu 

begyndt at satse på produkter, 

som kan tilpasses 

kundernes behov og leveres 

meget hurtigt. 

ulla brockenhuusschack 

Administrerende direktør, 

dtu innovation 

– For højteknologi er hjemmemarkedet 

i udgangspunktet 

uinteressant. 

kristian stokbro 

chefkonsulent, 

dansk industri 

– Virksomhederne skal 

ud og være med i globaliseringen, 

ikke bare eksportere 

produkter. 

14 

ALLE SKAL 

Danmark er et af verdens mest innovative lande, og 

danske virksomheder er eksperter i at tilfredsstille 

den moderne forbrugers avancerede behov. Men 

de skal blive endnu bedre, hvis de skal klare sig i 

fremtiden, og det kræver innovation overalt – på alle 

niveauer i alle virksomheder i alle brancher og sammen 

med universiteterne. 

af mads mariegaard 

I en verden i bevægelse er innovation – eller nye idéer 

omsat til produkter eller ydelser, der er bragt på markedet 

– noget, alle danske virksomheder bør beskæftige 

sig med. 

– På ti år er det gennemsnitlige produkts levetid faldet 

fra 19 år til 19 måneder. Ingen kan længere sige sig 

fri for at skulle tænke nyt, siger Mads Thimmer, medstifter 

af Innovation Lab i it-byen Katrinebjerg i Århus. 

Der er behov for innovation overalt, bekræfter Steen 

Palle, investeringschef i innovationsmiljøet NOVI Innovation 

i Aalborg. 

– Alle skal have evnen til at forstå, hvor ting bevæger 

sig hen – uanset om det er kundernes behov, der fl ytter 

sig, eller nye teknologier, der dukker op. For mig er innovation 

evnen til at følge med. 

På DTU Innovation i København har udviklingen fået 

administrerende direktør Ulla Brockenhuus-Schack til at 

indføre en simpel regel: 

– Vi investerer kun i idéer, som kan dække et kundebehov 

mindst ti gange bedre eller ti gange billigere end 

de produkter og ydelser, som allerede eksisterer. Ellers 

når markedet alligevel at fl ytte sig, inden idéerne kommer 

på markedet, fortæller hun. 

Blandt de bedste til innovation 

Danmarks innovative potentiale er enormt, konkluderede 

Innovationsrådet sidste år i rapporten ’Det innovative 

Danmark’. Rapporten hæfter sig ved danskernes evne 

til at få idéer, tage initiativ og arbejde sammen, og rådet 

taler om en særlig dansk social innovationsevne, som 

giver produkterne indbyggede værdier som miljøhensyn, 

oplevelse, anvendelighed og kvalitet, fordi de tager 

udgangspunkt i kundernes behov. 

– Vi er ikke bange for skæve ønsker fra kunderne, 

bekræfter Kristian Stokbro, chefkonsulent i Dansk Industri, 

som længe har haft fokus på innovation. 

– Trenden er, at virksomhederne tænker mindre i produkter 

og mere i koncepter, som kan tilfredsstille mange 

forskellige ønsker fra kunderne. Det kan for eksempel 

være at investere i en teknologi, som gør det muligt at 

producere vinduer med nøjagtigt de mål, kunden ønsker 

– uden at det bliver dyrere. Det vil mange udenlandske 

virksomheder synes er noget bøvl, siger han. 

Samme udvikling har Steen Palle, NOVI Innovation, 

observeret. 

– Efter en periode, hvor man konkurrerede meget på 

prisen, er man nu begyndt at satse på produkter, som 

kan tilpasses kundernes behov og leveres meget hurtigt, 

siger han. 

Det er kvaliteter, der tæller i udlandet, mener Mads 

Thimmer, Innovation Lab. 

– Vi bliver – i højere grad end vi tror – brugt som skoleeksempel 

på innovation ude i verden, især den vestlige 

verden, hvor man ikke længere er så fokuseret på 

varer, men på den måde, de håndteres på. ’Denmark is 

cool’, fi k jeg at vide af nogle, jeg besøgte i Berlin, fortæller 

han. 

Mere fokus på kundernes krav 

Men på trods af de pæne ord skal danske virksomheder 

fokusere endnu mere på forbrugernes behov, hvis de 

skal klare sig i fremtidens konkurrence, forudser Mads 

Thimmer. 

– Danske virksomheder har tradition for at være 

opmærksomme på det, men mange har ikke forstået, 

hvor vigtigt det er. I de seneste 150 år har vi fokuseret 

meget på udbud, men nu er udbud og efterspørgsel 

kommet i et direkte kommunikativt forhold, hvor forbrugerne 

i højere grad end nogen sinde før får en fi nger 

med i spillet, siger Mads Thimmer og fortsætter: 

– Internettet har været med til at gøre udviklingen 

mulig, fordi det sorterer i efterspørgslen. Hvis man i 

dag skal købe et hus, starter man ikke med at ringe 

til en ejendomsmægler – man går ind på boligsiden. 

dk. Den slags kommer vi til at se meget mere af, siger 

Mads Thimmer, som selv står bag en undersøgelse, der 

viser, at omsætningen blandt fritids- og amatørhandlere 

på køb-og-salg-hjemmesiden eBay.com, de såkaldte 

PowerSellers, overgår omsætningen hos detailvaregiganten 

WallMart. På den måde bliver markedet overtaget 

af kunderne, som selv bedst ved, hvad de efterspørger. 

Brug for innovation overalt 

Hvis danske virksomheder skal kunne tilfredsstille fremtidens 

forbrugeres behov, kræver det endnu mere innovation. 

Især i de store virksomheder, mener Mads Thimmer, 

Innovation Lab. 

– Innovation er nærmest omvendt proportionelt med 

virksomhedens størrelse, siger han. 

– Det er de store, der taler mest om innovation, men 

det er også dem, der har sværest ved at efterprøve det, 

fordi der er hårdere konkurrence og mere på spil. Hvis 

Nokia satser hele butikken på at gøre spiloplevelser 

håndholdte, uden at det fænger, så får det store konsekvenser. 

Små og mellemstore virksomheder er mere fl ek-

TÆNKE NYT 

sible og dermed bedre til innovation. Derfor er det en 

stor styrke for innovationen i Danmark, at erhvervskulturen 

er baseret på mange små og mellemstore 

virksomheder. 

Hos Dansk Industri peger man på, at fl ere mennesker 

skal med i de innovative processer i de 

enkelte virksomheder. 

– Der er et stort, uudnyttet potentiale, både 

blandt ledere og medarbejdere, siger Kristian Stokbro. 

– Lederne skal have den holdning, at ledelse ikke 

kun er drift, men også innovation, og så skal innovation 

ikke kun foregå blandt lederne, men i hele 

værdikæden – også i for eksempel produktion, logistik, 

administration og salg. Medarbejderne i et 

produktionsafsnit kan se en masse muligheder og 

problemer i de materialer og teknologier, de arbejder 

med, og det er frustrerende for dem, hvis de 

ikke kommer af med deres erfaringer. 

Mere innovation på universiteterne 

En vigtig faktor i bestræbelserne på at gøre Danmark 

til et endnu mere innovativt land er universiteterne, 

hvor mange af de nye idéer opstår. Her er det 

vigtigt, at skellene mellem fagområder blødes op, 

mener Kristian Stokbro, Dansk Industri. 

– Vi tænker for meget i fagsiloer, og der skal 

arbejdes mere sammen mellem fagområderne, 

både på de enkelte universiteter og mellem universiteterne. 

Innovation opstår, når forskellige fagområder 

krydser hinanden og mange teknologier kombineres. 

Hvis det ikke bliver bedre integreret, bliver 

produkternes implementeringstid længere end 

deres levetid, fordi den tekniske udvikling går så 

hurtigt, advarer Kristian Stokbro. 

En anden udfordring er at få de idéer, der opstår 

på universiteterne, kommercialiseret, for det er først, 

når det sker, at innovationen opstår. Og på DTU Innovation, 

som investerer i nye idéer, har Ulla Brockenhuus-Schack 

lagt mærke til, universiteterne er blevet 

mere opmærksomme på at tænke i kommerciel 

anvendelse. 

– Men nogle gange kommer vi for tidligt ind, 

fordi universiteterne mangler penge til at fi nde ud 

af, om deres opfi ndelser kan bruges i praksis. Det 

er nødvendigt, at opfi ndelserne får lov til at blive 

på universiteterne, indtil de er klar til kommerciel 

udnyttelse, siger hun. 

NOVI Innovation: www.noviinnovation.dk 

Innovation Lab: www.innovationlab.dkw 

DTU Innovation: www.dtu-innovation.dk 

Dansk Industri: www.di.dk 

DANSKE VIRKSOMHEDER HAR TRADITION FOR 

AT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ INNOVATION, 

MEN MANGE HAR IKKE FORSTÅET, HVOR VIG- 

TIGT DET ER. I DE SENESTE 150 ÅR HAR VI 

FOKUSERET MEGET PÅ UDBUD, MEN NU ER 

UDBUD OG EFTERSPØRGSEL KOMMET I ET 

DIREKTE KOMMUNIKATIVT FORHOLD, HVOR 

FORBRUGERNE I HØJERE GRAD END NOGEN 

SINDE FØR FÅR EN FINGER MED I SPILLET 

mads thimmer · medstifter, innovation lab, katrinebjerg 

15

innovation 

Innovation uden eksport nytter ikke 

16 

Få er mere innovative end danskerne, men det, der 

innoveres, skal også eksporteres, og dét er de danske 

virksomheders store udfordring. 

af mads mariegaard 

– Uden en indsats på eksportmarkedet er innovation ligegyldig. 

Det siger Kristian Stokbro, chefkonsulent i Dansk Industri, 

som mener, at disse års store buzz-begreb, innovation, 

må forstås i en global sammenhæng. 

Innovation kan defi neres på mange måder, men den 

mest udbredte er nye idéer omsat til produkter eller ydelser, 

der bringes på markedet. Og dét marked er det globale, 

for innovation er som regel så avanceret, at det danske 

marked er for lille. Derfor skal innovation omsættes til 

noget, der kan eksporteres. 

– Der skal både være en idé med og i innovation, siger 

Kristian Stokbro. 

– Idéen i innovation er det, der har dannet den. Idéen 

med innovation er de fordele, kunderne oplever ved den. 

Hvis begge dele ikke er til stede, er der ikke meget eksport. 

Markedsperspektivet bygges op sammen med et 

teknologisk perspektiv. Hvis det ene står alene, går motoren 

i stå. 

Også DTU Innovation, et ventureselskab, Danmarks 

Tekniske Universitet står bag, er opmærksom på sammenhængen 

mellem innovation og eksport. 

– Det er alfa og omega, siger administrerende direktør 

Ulla Brockenhuus-Schack. 

– For højteknologi er hjemmemarkedet i udgangspunktet 

uinteressant, fordi Danmark er for lille et marked. Det 

er en udfordring for de virksomheder, som bliver globale 

fra den ene dag til den anden, og for de helt nye virksomheder, 

som fra begyndelsen er globale spillere. 

Innovation skal globaliseres 

Hvis det skal lykkes at globalisere innovation, skal man 

selv være til stede i det land, man eksporterer til, mener 

Kristian Stokbro, Dansk Industri. 

– Man skal ud og være med i globaliseringen – ikke 

bare eksportere produkter. Mange virksomheder er i gang 

med denne globalisering af deres innovation, og det er 

helt afgørende. Mønsteret er, at de etablerer en produktion 

i for eksempel Polen, Ungarn og Kina, hvor de videreudvikler 

deres produktion, så den passer til lokale standarder, 

krav fra myndigheder og ønsker fra kunder, siger 

Kristian Stokbro. 

På den måde lærer virksomhederne også, hvilke kompetencer 

der er til stede i landet, og hvilke de selv skal 

have med. 

– Nogle virksomheder har fundet ud af, at kompeten- 

cer, som de troede, de 

aldrig ville lægge ud til 

andre lande, godt kan lægges 

ud, fordi den uddannelsesmæssige 

udvikling i 

landene er gået så stærkt. 

For eksempel har MAN Diesel 

A/S lagt svingningsberegninger 

på dieselmotorer 

ud i Kina med fremragende 

resultater. Og når andre 

lande rykker op i værdi- – Nystartede virksomheder 

kæden, skal vi rykke med skal tænke globalt fra star- 

samme hastighed. Det er ten, fordi Danmark er så lille 

endnu en grund til at være et marked, siger Christian 

til stede derude, siger Kri- Vintergaard, PhD, Copenhastian 

Stokbro. 

gen Business School og projektleder, 

Øresund Entrepre- 

Gå ud, før det er for sent neurship Academy. 

Christian Vintergaard, PhD, 

Copenhagen Business 

School og projektleder, Øresund Entrepreneurship Academy, 

opfordrer også virksomhederne til at gå ud med deres 

innovation. 

– Nystartede virksomheder skal tænke globalt fra starten, 

fordi Danmark er så lille et marked. Hvis virksomhederne 

siger, at de vil starte på danske marked, bliver vi 

skeptiske og tænker, at det må være, fordi de ikke ved 

bedre, eller ikke har energi eller fantasi til at forestille sig 

andet. Man skal altid vælge det marked, hvor potentialet 

er størst, og det skulle da være underligt, hvis det lige var 

det danske, siger Christian Vintergaard og fortsætter: 

– Man skal også gøre det for at lære og skabe relationer. 

Man får adgang til miljøer, hvor der er idéer, som kan 

supplere ens produkter og gøre dem mere konkurrencedygtige. 

Selvfølgelig møder man også en konkurrence, og 

det er en potentiel fare, at andre udvikler produkter, der 

minder om ens egne, men det er bedre at gå ud og fi nde 

ud af det, end at de produkter pludselig kommer til Danmark, 

for så er det for sent.

Opskrift på succes 

Danske virksomheder der vil prøve lykken i USA har 

siden juni 2006 kunnet få hjælp af det danske innovationscenter 

i Silicon Valley. Blandt tilbuddene fra 

innovationscentret er hjælp til at teste forretningsplaner 

og value propositioner – værdiskabelse for 

kunden –, etablere netværk med amerikanske forretningsfolk 

og gode råd om, hvad virksomhederne bør 

fokusere på. Men virksomhederne kan med fordel 

lave et større forarbejde hjemmefra, lyder opfordringen 

fra centrets direktør. 

af martin axelsen 

foto: anders hjorth 

– I Silicon Valley går man direkte til sagen, og hvis du 

kommer med en præsentation på 120 slides, kan du 

godt regne med at blive afbrudt – her spilder man ikke 

hinandens tid, siger Marianne Toftegaard Poulsen, direktør 

i det danske innovationscenter i Silicon Valley. 

Siden centret slog dørene op i juni 2006, har ICDK – 

Innovation Center Denmark – som centret hedder i daglig 

tale, bistået danske virksomheder med at bygge bro 

til amerikanske virksomheder og forskningsmiljøer. 

– Mange danske virksomheder har mange gode idéer, 

men har ikke ressourcer i dagligdagen til at fokusere. 

Det betyder, at vi ofte ser forretningsplaner, der beskriver 

et totalt marked af enorme dimensioner og konkluderer, 

at kan man blot opnå en procent af markedet bliver 

man rig. Men inden virksomhederne udvikler et nyt 

produkt eller en ny service, overser de ofte at tale med 

kunderne og undersøge deres behov. For at kunne lave 

den millionforretning, som mange virksomheder drømmer 

om, må man fokusere, være innovativ og lytte. Et 

godt råd er at udvikle et produkt, der tager udgangspunkt 

i et reelt og vigtigt behov, forklarer Marianne Toftegaard 

Poulsen. 

To-vejs trafi k 

I modsætning til den mere gængse form for eksportfremme, 

tager innovationscentrets rådgivning udgangspunkt 

i at formidle kontakt mellem relevante danske 

virksomheder, og amerikanske virksomheder og forskningsmiljøer, 

ofte allerede på idéstadiet. 

– Vi arbejder to veje. Dels formidler vi kontakt mellem 

danske virksomheder og for eksempel forskere, der kan 

bidrage til videreudvikling af virksomhedens produkter, 

dels prøver vi at gøre forskningsmiljøer og venturekapitalister 

interesserede i danske virksomheder, fortæller 

Marianne Toftegaard Poulsen. 

– Vi hjælper blandt andet virksomhederne med at 

udvikle forretningsmodeller, og omsætte deres idéer til 

konkrete produkter, siger Marianne Toftegaard Poulsen. 

Lær sproget 

På innovationscentret ser man det som en af sine fornemste 

opgaver at klæde danske virksomheder på, så 

de er rustet til at begive sig ud på det krævende amerikanske 

marked. 

– Alle her i Silicon Valley taler det samme sprog, forstået 

på den måde at man bruger de samme begreber og 

udtryk, og dem er du simpelthen nødt til at lære inden du 

præsenterer din forretningsidé for eksempelvis en venturekapitalist 

– ellers er det vanskeligt at føre en meningsfuld 

dialog, forklarer Marianne Toftegaard Poulsen. 

Marianne Toftegaard Poulsen drager selv en parallel 

til det at være kok, når hun skal beskrive, hvordan processen 

med at forberede de danske virksomheder foregår. 

– Vi tager virksomhedens nuværende forretningsplan 

og hjælper med at koge den ind til en velsmagende 

fond, der så er det resultat, det fokus, virksomheden 

ender op med, forklarer Marianne Toftegaard Poulsen. 

Innovativt innovationscenter 

Ligesom innovationscentret rådgiver sine kunder om, 

ja, innovation, forsøger innovationscentret også selv at 

tage sin egen medicin og hele tiden blive bedre gennem 

produktudvikling og ved at forbedre sine ydelser. 

– En af vores planer er at udvikle en række web-baserede 

værktøjer. Blandt andet vil vi tilbyde en af vores 

populære ydelser – det såkaldte Business Plan Review 

Board, hvor danske virksomheder mødes med amerikanske 

forretningsfolk og investorer – på internettet. På den 

måde håber vi at kunne hjælpe fl ere virksomheder til at 

skærpe deres forretningsidé tidligere i udviklingsfasen, 

siger Marianne Toftegaard Poulsen. 

– Desuden er Videnskabsministeriets Teknologi og 

Research Attache, som er tilknyttet innovationscentret, 

godt i gang med at etablere en tættere kontakt og et 

stærkere netværk til forskningsverdenen, siger hun. 


Innovation Center Denmark 

Silicon Valley 

200 Page Mill Road, suite 100 

Palo Alto, CA 94306 

Marianne Toftegaard Poulsen 

mtp@innovationcenterdenmark.com 

Telefon: + 1 650 543 3180 

Direkte: + 1 650 543 3181 

Mobil: + 1 650 646 8731 

– Vi arbejder to veje. Dels 

hjælper vi danske virksomheder 

med at få adgang til det 

amerikanske marked og skaber 

kontakter mellem forskningsmiljøer 

og venturekapitalister 

på begge sider af 

Atlanten, dels arbejder vores 

Invest in Denmark-team med 

at tiltrække udenlandske 

investeringer til Danmark, 

fortæller Marianne Toftegaard 

Poulsen. 

17

innovation 

18 

Innovationscenter åbner døre 

Softwarevirksomheden Wannakey A/S fi k 

adgang til toneangivende amerikanske virksomheder 

gennem det danske innovationscenter 

i Silicon Valley, og nu åbner virksomheden 

virtuelt kontor i USA’s største vidensdal. 

På længere sigt er det planen at etablere eget 

kontor i Silicon Valley. 


Softwarefi rmaet Wannakey A/S i Fredericia er en af 

de danske virksomheder, der har brugt innovationscentret 

i Silicon Valley til at åbne døre på det amerikanske 

marked. Virksomheden havde selv gennem 

længere tid forsøgt at få aftaler i stand med en 

række toneangivende amerikanske virksomheder, 

men uden held. Derfor tog Wannakey kontakt til det 

danske innovationscenter i Silicon Valley. 

– Vi forsøgte selv forgæves at kontakte it-virksomheden 

Google i et halvt år både på mail og per 

telefon, men innovationscentret havde de rigtige 

kontakter og skaffede os en kontakt til Google, fortæller 

administrerende direktør i Wannakey A/S, 

Peter Børsen. 

Wannakey A/S sælger software der gør det 

muligt at få adgang til en form for digital markedsplads, 

hvor man kan sælge fotos, regneark og 

andre digitale produkter, og virksomheden er derfor 

meget interesseret i at få et samarbejde med de 

store udbydere i branchen. 

– Udover at have præsenteret vores produkter for 

Google, har vi også haft møder med blandt andre 

Yahoo og Adobe, der også har vist interesse for 

vores produkt, siger Peter Børsen. 

Det var i efteråret 2006 at Wannakey A/S tog den 

første kontakt til Innovation Center Denmark, der 

arrangerede et såkaldt Business Plan Review Board 

for den jyske softwarevirksomhed. 

– Her kunne vi præsentere vores idé og koncept 

for et panel af amerikanske virksomheder, der så 

kom med indspark og forslag til vores forretningsidé 

– det var meget udbytterigt, fortæller Peter Børsen. 

I møderne deltager typisk andre konkurrerende 

virksomheder, men det gør ikke Peter Børsen nervøs. 

– Nej, det gode er, at man helt automatisk begynder 

at netværke med de andre virksomheder, fordi 

man fi nder ud af at man måske kan hjælpe hinanden. 

Man går simpelthen derfra med en ordentlig 

stak visitkort og en masse nye kontakter, fortæller 


Virtuelt kontor i USA 

Peter Børsen er ikke 

i tvivl om, at innovationscentrets 

store 

netværk og adgang 

til beslutningstagere 

i en lang række 

betydende amerikanskevirksomheder, 

har åbnet nogle 

døre som Wannakey 

A/S ikke kunne have – Gennem de møder inno- 

åbnet på egen hånd. vationscentret arrangerede, 

– Innovationscen- fi k vi fl ere kontakter på stratret 

arrangerede 3- tegisk niveau, og vi forven- 

4 møder om dagen ter at USA bliver et særdeles 

med amerikanske spændende marked for vores 

virksomheder lige- koncept, siger administrerensom 

vi også delde direktør i Wannakey A/S, 

tog i en række net- Peter Børsen. 

værksarrangementer 

på Stanford universitet, 

og det gav os en masse kontakter, fortæller 


Silicon Valley er stedet at være, hvis man er en 

dansk it-virksomhed, der gerne vil ind på det amerikanske 

marked, og efter den positive respons fra 

de amerikanske virksomheder har Wannakey A/S 

besluttet at oprette et såkaldt virtuelt kontor i Silicon 

Valley. Det betyder helt konkret, at virksomheden 

nu får et amerikansk telefonnummer og en 

person til at besvare henvendelser fra amerikanske 

kunder – alt sammen i regi af Innovation Center 

Denmark. 

– Amerikanere vil helst tale med amerikanere, og 

det får de nu mulighed for, med oprettelsen af vores 

virtuelle kontor. På lidt længere sigt er det planen at 

etablere vores helt eget kontor i Silicon Valley, siger 

Peter Børsen.

Nyt innovationscenter i Shanghai 

Det danske innovationscenter i Silicon Valley 

har siden åbningen i sommeren 2006 haft stor 

succes. Nu åbner Danmarks Eksportråd i samarbejde 

med Videnskabsministeriet et innovationscenter 

i Shanghai. Et af målene er at give 

danske virksomheder endnu bedre muligheder 

for at få del i den kinesiske satsning på forskning 

og udvikling. 


Til sommer slår Danmarks Eksportråd dørene op 

for endnu et innovationscenter – det andet i rækken 

efter centret, der åbnede i sommeren 2006 i 

Silicon Valley. 

Denne gang er valget faldet på Shanghai, og det 

er ikke tilfældigt. Shanghai anses som Kinas største 

økonomiske kraftcenter og har landets højeste 

bruttonationalprodukt pr. indbygger. Kina overhalede 

i 2006 desuden Japan som det land i verden, 

hvor der investeres næstmest i forskning og udvikling. 

Med en gennemsnitlig vækstrate på over 20 

procent er udgifterne til forskning og udvikling i 

løbet af seneste 10 år vokset markant, og i tråd 

med Kinas offi cielle politik satser bystyret i Shanghai 

stærkt på innovation. 

– Shanghai er både kommercielt og forskningsmæssigt 

et stærkt kort. I Kina investeres i disse år 

meget store summer inden for både forskning og 

erhverv, kun overgået af USA. Den tid er forbi, hvor 

Kina kun var interessant som lavproduktionsland. I 

Danmarks Eksportråd vil vi gerne give danske virksomheder 

endnu bedre muligheder for at få del i 

den kinesiske satsning på forskning og udvikling. 

På innovationscentret kan vi hjælpe de danske 

virksomheder og videninstitutioner med at bygge 

bro til de kinesiske innovative miljøer, siger Svend 

Roed Nielsen, ambassadør og handelspolitisk chef 

i Danmarks Eksportråd. 

Favner bredt 

Innovationscentret i Shanghai placeres i Shanghai 

Technology Innovation Center, et innovationsmiljø 

drevet af Shanghai bystyre. Her er samlet både 

lokale og udenlandske aktører – blandt andre har 

Canada og Frankrig etableret sig med lignende 

aktiviteter i bygningen. Centret skal blandt andet 

fungere som bindeled mellem virksomhedernes 

forskningsenhed i Danmark og de videncentre, der 

fi ndes i Shanghai. 

Ligesom innovationscentret i Silicon Valley er 

hovedopgaven for innovationscentret i Shanghai 

at sikre danske virksomheder 

og forskningsinstitutioner 

adgang til udenlandsk 

kapital, netværk, 

viden, teknologi 

og markeder. 

– Den adgang 

skal styrke vores 

muligheder for at 

omsætte forskning 

og innovation til nye Svend Roed Nielsen, ambas- 

produkter, teknolosadør og handelspolitisk chef 

gier og tjenesteydel- i Danmarks Eksportråd: 

ser. Derved opnår vi – Shanghai er både kommer- 

en forbedret konkurcielt og forskningsmæssigt et 

renceevne for dan- stærkt kort, og på innovatiske 

virksomheder onscentret kan vi hjælpe de 

og forskningscen- danske virksomheder med at 

tre, og vi får skabt bygge bro til de kinesiske inno- 

nye arbejdspladvative miljøer. 

ser i Danmark, siger 

Svend Roed Nielsen. 

Udover at formidle kontakt mellem danske og 

udenlandske virksomheder – såkaldt matchmaking 

– og skabe adgang til udenlandske netværk 

og kompetenceklynger, består innovationscentrets 

opgaver i at afdække kunde- og brugerbehov 

indenfor forskning. Desuden tilbyder innovationscentret 

rådgivning vedrørende venture kapital, 

ligesom centret har en inkubator-ordning for mindre 

danske virksomheder, der ønsker at komme 

ind på det kinesiske marked. 

yderligere oplysninger 

Souschef i Innovationskontoret i 

Danmarks Eksportråd, Karen Eva Abrahamsen, 

karaba@um.dk, telefon 33 92 13 59 

19

innovation 

20 

DANSK INNOVATION 

I VERDENSKLASSE 

Danmark ligger i førerfeltet på den 

internationale scene, når det gælder 

brugerdreven innovation. wSoftwarevirksomheden 

YaWah.com fra Egå ved 

Århus er et klassisk eksempel på en 

lille dansk virksomhed, som får en genial 

innovativ idé og siden får succes med 

at eksportere til verdensmarkederne. 

tekst og foto: claus clausen 

Danmark stryger gang på gang til tops på 

globale ranglister som en af verdens førende 

nationer, når det gælder innovation, 

moderne teknologi og konkurrencedygtighed. 

Senest har en rapport fra World Economic 

Forum fastslået, at Danmark ligger 

nr. ét, når det gælder om at indfri EU’s 

ambitiøse målsætninger om at udfordre 

USA som verdens mest konkurrencedygtige 

samfund. Også World Economic Forums 

årlige rangliste over verdens mest konkurrencedygtige 

økonomier placerer Danmark 

i top-fem – på en fjerdeplads med 

Schweiz, Finland og Sverige på de forreste 

pladser. 

Danmark har da også en lang række 

eksempler på innovative virksomheder, 

som klarer sig fl ot på såvel hjemmemarkedet 

som i udlandet. Ikke mindst er der 

en stor underskov af små og mellemstore 

innovative virksomheder. En af dem er 

softwarevirksomheden YaWah.com fra Egå 

ved Århus. Virksomheden er et klassisk 

eksempel på en lille dansk virksomhed, 

som får en innovativ idé og siden får succes 

med at eksportere til verdensmarkederne. 

Indehaveren af YaWah.com, Kristian 

Ottosen, har udviklet en billedserver som 

kan håndtere meget store billeder på nettet. 

Idéen kom, da han arbejdede med 

udvikling af billedbehandlingssoftware til 

den grafi ske branche som udviklingsdirektør 

hos Digital Zone. Her oplevede han hos 

brugerne et behov for software, der kunne 

håndtere store billeder på nettet. Da han 

samtidig havde en drøm om at blive selvstændig, 

etablerede han i 2001 YaWah. 

com. 

eRez, som Kristian Ottosen har døbt 

billedserveren efter ”ebusines rezolution” 

er blevet en rigtig god forretning for 

YaWah.com og eksporteres blandt andet til 

Australien, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, 

Holland, Norge, Sydafrika, Spanien, 

Sverige, Schweiz, Taiwan, England, Japan 

og USA. 

NASA som kunde 

I 2004 lykkedes det YaWah.com at slå 

samtlige konkurrenter af banen, da den 

amerikanske rumfartsnation NASA skulle 

vælge platform til billedlevering. Samarbejdet 

med NASA førte i 2005 til en uoffi 

ciel verdensrekord, da det lykkedes 

YaWah.com at håndtere 120 Gigabyte store 

billeder på nettet. Året efter – i 2006 – var 

det også YaWah.com, som leverede hele 

billedplatformen til World Press Photo. 

Succesen har givet travlhed hos YaWah. 

com, der holder til i lokaler ved Egå Marina. 

Trods en lind strøm af nye kunder er 

der foruden Kristian Ottosen kun yderligere 

tre ansatte – en salgsdirektør, en software 

arkitekt samt en udvikler med ansvar 

for lokalisering og interne systemer. 

– For os er det ikke noget mål i sig selv 

at blive de største. Vi vil være de bedste 

og et fokuseret fi rma, som kender vores 

kunder. Vi kan levere en personlig service 

og support – noget som store virksomheder 

ikke altid kan, siger Kristian Ottosen. 

Gennembrud i Japan 

YaWah.com har netop fået et gennembrud 

på det japanske marked, hvor de har 

indgået en distributionsaftale for Japan 

med det japanske fi rma KitASP i Tokyo om 

distribution af eRez-billedserveren. 

– De japanske krav til driftssikkerhed 

er kolossale, men vi er vant til at håndtere 

store løsninger. Det er samtidig en spændende 

og udfordrende opgave, der kræver 

en japansk version og oversættelse af 

eRez-billedeserveren. Det er jo ikke bare 

sådan lige at oversætte til japansk, siger 

Kristian Ottosen. 

YaWah.coms mange eksportmarkeder 

håndteres via lokale partnere og distributører. 

Ansvaret for at udvikle YaWah.coms 

salg og eksport ligger hos salgsdirektør 

Ané Gyldholm. Trods YaWah.coms mange 

eksisterende eksportmarkeder er der planer 

om løbende at udvide eksporten. 

– Eksporten er det bærende element i 

vores forretning og står i dag for op imod 

75 procent af omsætningen. Om fem år 

forventer vi, at tallet hedder 85 procent. 

Blandt andet skal vi have intensiveret 

vores salg i USA – et marked som er meget 

interessant for os. Og så skal vi i gang med 

også kigge på Mellemøsten som marked, 

siger Ané Gyldholm. 

Skulle der være læsere som undrer sig 

over navnet YaWah.com, kan vi på falderebet 

oplyse, at det blot er et konstrueret 

navn, som ikke betyder noget – men rimer 

lidt på Java, som YaWah.coms software er 

baseret på. Så enkelt er dét!

Softwarevirksomheden YaWah.com fra Egå ved Århus har blandt andet den amerikanske rumfartsorganisation NASA som kunde og eksporterer til en lang række lande verden 

over. Senest har virksomhed fået et gennembrud i Japan. Her er det indehaveren af YaWah.com, Kristian Ottosen, sammen med salgsdirektør i YaWah.com, Ané Gyldholm. 

Innovationsguru: Danmark et væksthus for brugerdreven innovation 

Den amerikanske innovationsguru Eric von Hippel, professor ved Massachusetts Institute of Technology, er en pionererne indenfor forskning i brugerdreven 

innovation og blandt andet kendt for bogen ”Democratizing Innovation”. I februarudgaven af det velansete tidskrift Harvard Business Review roser han den 

danske regering for at have fokus på brugerdreven innovation og for at have afsat 390 millioner kroner til brugerdreven innovation i perioden 2007-2009. 

Han betegner Danmark som et væksthus for innovation, der tager udgangspunkt i brugerne. ”Danmark er det første land i verden, som bringer regeringsstyret 

innovationspolitik på linie med moderne forståelse for hvordan innovation fungerer. Hvis dette paradigmeskifte får succes, vil mange lande helt 

sikkert følge efter”, skriver Eric von Hippel. Den amerikanske professor er i øvrigt netop blevet udnævnt til æresdoktor på Handelshøjskolen i København. 

clacla 

Millionpulje til bruger dreven innovation 

Regeringens program for brugerdreven innovation gik tidligere i år i luften. Det betyder, at virksomheder og offentlige institutioner kan søge om midler under 

programmet for brugerdreven innovation hos Erhvervs- og Byggestyrelse. 

Der er 100 millioner kroner i puljen i år og der uddeles midler til perspektivrige projekter, som fremmer en systematisk tilgang til udvikling af blandt andet 

nye produkter, serviceydelser, processer og organisationsformer baseret på inddragelse og udforskning af brugernes kendte og ikke-kendte behov. 

Programbestyrelsen udpeger løbende temaområder, hvor man i særlig grad gerne ser ansøgninger. De fi re første temaområder er: 

■ Ældre og funktionshæmmede 

■ Oplevelser 

■ Folkesundhed og – sygdomme 

■ Digitalisering og indlejret teknologi 

Danmark er det første land i verden, der lancerer et program for brugerdreven innovation. Sigtet er at give danske virksomheder og offentlige institutioner 

en konkurrecefordel, som andre ikke har. 

Du kan læse mere om programmet på www.brugerdreveninnovation.dk 

clacla 

21

innovation 

22 

Mindre virksomheder glemmer patent- og designbeskyttelse 

Små og mellemstore danske virksomheder er gode til innovation, men de er ikke altid opmærksomme på at beskytte idéerne 

og udnytte potentialet ved patentering. Det viser en undersøgelse fra European Innovation Scoreboard, som er udviklet 

af EU-Kommissionen. 

Peter Horn Møller fra patentrådgivningsvirksomheden Plougmann & Vingtoft siger til Dagbladet Børsen, at mange 

virksomheder er for beskedne til at overveje, at andre end danske forbrugere kunne fi nde på at værdsætte produkterne. 

– Derfor overvejer man ikke at bruge for eksempel patent- og designbeskyttelse som en platform til en tilværelse på det 

globale marked. Disse rettigheder er ikke blot redskaber, man bruger til at sagsøge andre for krænkelse, men i høj grad 

handelsredskaber, som kan og bør anskaffes til at skabe sig selv et større marked, siger Peter Horn Møller. 

Ifølge Peter Horn Møller skyldes de manglende patenter i høj grad vaner, men samtidig forekommer det ofte uoverskueligt 

for mange at skulle producere, markedsføre og sælge produkterne globalt. 

Den udfordring behøver dog ikke være så uoverskuelig, siger Peter Horn Møller og peger på, at virksomheder i stedet for 

selv at producere, markedsføre og sælge produkterne på de udenlandske markeder kan licensere rettighederne til deres 

teknologi til samarbejdspartnere i udlandet og lade disse samarbejdspartnere stå for det lokale salg. 

– På den måde er der mange penge at hente i internationale licensindtægter, når man har beskyttet sit produkt med for 

eksempel et patent. Der er en række virksomheder, der i dag tjener gode penge på licenser. Det samme kan lade sig gøre 

for mange små og mellemstore virksomheder, siger Peter Horn Møller. 

clacla 

Tre milliarder til innovation 

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) offentliggjorde i februar sin nye handlingsplan ”InnovationDanmark 2007-2010”. 

Handlingsplanen indeholder mere end 70 konkrete initiativer, som skal bidrage til, at Danmark bliver et af verdens mest 

konkurrencedygtige og innovative lande. Med planen følger tre milliarder kroner, som over de næste fi re år skal ud at 

arbejde i det danske samfund. 

For perioden 2007-2010 er målet blandt andet, at: 

■ 5.000 fl ere små og mellemstore virksomheder bliver innovative 

■ 2.000 fl ere små og mellemstore virksomheder ansætter højtuddannede 

■ Danske virksomheder og institutioner skal blive bedre til at udveksle viden. Det årlige antal af ErhvervsPhD’er fordobles, 

så der samlet igangsættes 500 nye ErhvervsPhD-projekter. Der etableres omkring 500 nye projekter om videnoverførsel 

mellem virksomheder og videninstitutioner 

RTI rådgiver regeringen om innovation og administrerer ordninger for 750 millioner kroner årligt på vegne af videnskabsministeren. 

RTI består af ni medlemmer fra både forskningsverdenen og erhvervslivet og har administrerende direktør i IBM 

Danmark, Lars Mikkelgaard Jensen som formand. 

Du kan læse mere om RTI og de 70 initiativer på www.innovationdanmark.nu 

clacla

Genvej til øget eksport 

Udveksling af information, viden og erfaring mellem virksomheder er 

en nem og hurtig genvej til øget international afsætning. Det er den 

erfaring, som næsten 1000 medlemmer i Dansk Eksportforening har 

draget igennem mange års netværkssamarbejde. Dansk Eksportforening rummer 

12 brancheinddelte sektioner, der i fællesskab gennemfører eksportfremstød, 

udstillinger, delegationsbesøg og markedsføring i hele verden. 

Er du klar til at øge din eksport, så læs mere på www.dk-export.dk 

Dansk Eksportforening 

Tværgade 15 A 

8600 Silkeborg 

Telefon 86813888 

export@dk-export.dk 

www.dk-export.dk 

Sektioner i Dansk Eksportforening: 

Airport • Cruise & Ferry • Energy 

• Fishing Equipment • Food Processing 

• Marine • Mining & Quarry • Postal 

& Logistics • Railway • Trade • Waste 

Technology • Wind Energy 

Er du leverandør til post- 

og logistikmarkedet? 

Danish Postal & Logistics Group blev stiftet i marts 2006 som en 

sektion under Dansk Eksportforening. Netværket består i dag af 16 underleverandører, 

der i fællesskab bearbejder det internationale post- og 

logistikmarked. For virksomhederne i netværket har det allerede vist sig 

at være meget effektivt at samle kræfter, viden og ekspertise, når nye 

eksportordrer skal hentes hjem. 

■ Fællesstand på POSTEXPO 2007, Barcelona, 2.-4. oktober. 

Danish Postal & Logistics Group gentager succesen fra sidste år med en 

stor fællesstand på Europas vigtigste post- og logisitikmesse POSTEXPO 

2007, der i år afholdes i Barcelona. Fremstødet vil blive fulgt op af fællestiltag 

rettet imod det spanske postvæsen samt imod nøglepersoner og 

beslutningstagere inden for logistikområdet på det spanske marked. 

Er du leverandør til post- og logistikmarkedet, så klik ind på www.dkeksport.dk 

og læs mere om Danish Postal & Logistics Group og om fremstødet 

på PostExpo 2007, hvor også du kan deltage. Eller kontakt konsulent 

Mette Blach, telefon 87204562, e-mail mette.blach@dk-export.dk. 

23

innovation 

DEN HURTIGSTE MÅDE AT 

SKABE INNOVATION PÅ 

ER AT LAVE PROJEKTER 

PÅ GRÆNSEN AF, HVAD 

ORGANISATIONEN KAN 

KLARE, FOR DET UDVIKLER 

VIRKSOMHEDEN MEST 

henrik kærgaard · udviklingschef i niras 

24 

INNOVATION

GIVER RESULTATER 

Det handler om at bryde grænser, tænke 

skævt og ikke være bange for at rende ind i 

øretæver. For den rådgivende ingeniørvirksomhed 

NIRAS er innovation blevet en del 

af organisationskulturen siden virksomheden 

begyndte sin internationaliseringsproces 

for to år siden. Og det har skabt 

udfordringer og udvikling – både for medarbejdere 

og bundlinje. 

af martin axelsen · foto jens dige 

– Virksomheden ville ikke være her uden innovation. 

Så kontant lyder meldingen fra udviklingschef 

i NIRAS, Henrik Kærgaard. 

NIRAS har gennemført en række målrettede 

innovationsforløb, blandt andet de såkaldte 

MarkedsUdviklingsForløb, kaldet MAUF. Og de 

har ifølge Henrik Kærgaard været en succes. 

– Vi er en virksomhed med en stærk faglig 

kultur, men med et mere begrænset fokus på 

kunder og marked, og det sidste ville vi gerne 

gøre noget ved, fortæller Henrik Kærgaard. 

Derfor udvalgte man 25 medarbejdere på 

tværs af organisationen og arbejdede med at 

konvertere dem fra at være dygtige og engagerede 

fagfolk til også at være kunde- og markedsorienterede 

forretningsudviklere. 

– Desuden satte vi som mål at skabe et 

nysalg for et to-cifret millionbeløb indenfor de 

14 måneder som innovationsforløbet varede, 

forklarer Henrik Kærgaard. 

Og resultatet var meget positivt. 

– Vi fi k etableret mellem 400 og 500 nye kundekontakter 

i markedet, og fi k derudover 77 

nye opgaver med en samlet honorarindtægt på 

godt 15 millioner kroner. Desuden skabte innovationsforløbet 

et gennembrud på en række nye 

markedsområder, afslører Henrik Kærgaard. 

Innovation møder modstand 

Et af problemerne med innovation er ifølge 

Henrik Kærgaard at det er nemt nok at få idéerne, 

men svært at føre dem ud i livet – simpelthen 

fordi mange mennesker og organisationer 

ikke kan lide forandring. 

– Som innovatør render du hele tiden ind i 

folk, der vil bremse dig, for når du er innovativ 

laver du om på verden, og det møder modstand, 

siger Henrik Kærgaard. 

Derfor er NIRAS begyndt at coache sine 

medarbejdere i forhold til at møde modstand. 

– Vi forbereder ganske enkelt medarbejderne 

på øretæver. Lærer dem, at de ikke kan 

undgå problemer, når de arbejder med innovation. 

For der er masser af konfl iktpotentiale 

i innovation – det er faktisk hovedårsagen til, 

at det er så svært at føre ud i livet. Det er ofte 

enkelt nok at få gode idéer, men meget svært 

at føre dem ud i livet, dels fordi modstanden 

kan være både intern og ekstern, men også 

fordi man truer med at ændre folks virkelighed, 

når man er innovativ, og det er langtfra 

alle, der synes, det er godt, mener Henrik Kærgaard. 

Han peger på, at manglen på innovation 

simpelthen bremser udviklingen på nogle 

områder. 

– For eksempel indenfor byggesektoren, 

hvor man i dag ved, at med nogle anderledes 

arbejdsprocesser kunne man lave væsentligt 

bedre byggerier for væsentligt færre penge, 

bliver der ikke lavet om på tingene, for der er 

mange parter i markedet, der har interesse i at 

bevare status quo, mener Henrik Kærgaard. 

Innovation er vejen frem 

Det er to år siden Allerød-virksomheden satte 

gang i en internationaliseringsproces, og innovation 

er i stigende omfang blevet et af de 

bærende elementer i organisationens måde at 

arbejde på. Hos NIRAS har man ganske enkelt 

fundet ud af, at innovation er vejen at gå, hvis 

man ønsker at udvikle både virksomheden og 

medarbejderne. 

– Den hurtigste måde at skabe innovation 

på er at lave projekter på grænsen af, hvad 

organisationen kan klare, for det udvikler virksomheden 

mest, siger Henrik Kærgaard. 

Helt konkret har NIRAS udvalgt og udviklet 

nogle grupper af medarbejdere, der fungerer 

som en slags spydspidser i virksomhedens 

innovationsprocesser. 

– Vi har nogle markedsorienterede frontløbere, 

som er en slags nøglepersoner der trækker 

en stor del af læsset og evner at få tingene 

landet. Disse personers kreative indsats er vi 

meget afhængige af, forklarer Henrik Kærgaard. 

Ustyrlig innovation 

Planlægning og design af en havn i Malaysia, 

projektledelse af en række bio-masse 

anlæg i USA, og en stigende opgavemængde 

med shoppingcentre i Østeuropa er blandt de 

opgaver NIRAS har løst i løbet af de senere år. 

Opgaver, der ikke var kommet i hus uden en 

innovativ indsats. 

– Det er projekter, der har rykket kolossalt, og 

som i nogle situationer har været på grænsen af 

vores kompetence. Vi har været ude på kanten 

af vores organisatoriske færdigheder, men vi har 

fået projekterne landet og gennemført, og det 

har virkelig udviklet vores organisation, siger 

Henrik Kærgaard. 

Hos NIRAS forsøger man gennem tværfaglighed 

og en vis form for systematik at styre innovation, 

men innovation er ikke en størrelse der 

sådan lige lader sig styre. 

– Innovation har en karakter af noget ustyrligt, 

noget vildt, noget der altid sker, når og hvor 

man mindst venter det, noget der sjældent sker, 

hvor man planlægger det og forsøger at styre 

det, og noget, der ofte sker på trods. Innovation 

er i det hele taget noget meget mærkeligt, forunderligt 

og uhåndgribeligt noget, mener Henrik 

Kærgaard 

– Man kan kun styre og systematisere processen 

omkring innovation til en vis grænse, men 

ikke selve innovationen, for innovation opstår 

alle mulige forskellige steder. Så det handler om 

at have nogle adfærdsmønstre og et fokus, der 

støtter op om innovationsprocesserne. 

Lys fremtid for innovation 

Trods modstand og projekter der har været på 

kanten af organisationens ydeevne, føler Henrik 

Kærgaard sig overbevist om, at innovation 

har en lys fremtid hos NIRAS. 

– Jeg tror, vi kommer til at arbejde mere og 

mere med innovation, og jeg er sikker på, at 

vores organisation vil udvikle sig mere og mere 

i nye retninger, men for mig at se handler det 

også om, at skabe rum for mere radikale innovationer, 

siger Henrik Kærgaard. 

– Derudover kunne jeg godt tænke mig at vi 

fi k en debat om, hvad innovation er, siger Henrik 

Kærgaard. 

25

innovation 

26 

INNOVATIONSLEJR 

OG KREATIVT RUM 

Sundheds- og livsstilsfi rmaet Ferrosan har sat 

innovation i system. Workshops, innovationcamps 

og et rum hvor medarbejderne kan tegne 

og være kreative hjælper innovationen på vej. 


Ferrosan er en af de virksomheder, der i de senere år 

har arbejdet målrettet med innovation. 

Det har udmøntet sig i en række konkrete tiltag, 

der skal være med til at stimulere og sikre virksomhedens 

innovation 

En af dem er Ferrosans såkaldte innovation-camp, 

hvor medarbejderne kan komme med input til innovation. 

– En innovation-camp er to døgn, som vi bruger til 

at accelerere innovationsprocessen, og sikre et brugbart 

udbytte. Det er et intensivt forløb og en effektiv 

metode til at generere og bearbejde nye idéer. På 

innovation-campens første dag genererer og formulerer 

vi tanker og idéer om nye produktkoncepter, 

og på dag to præsenteres koncepterne for forbrugere 

fra målgruppen i fokusgrupper. Herefter raffi neres 

og evalueres tanker og idéer til viderebearbejdning 

hjemme i fi rmaet, forklarer Malene Metz Mørch, 

Group Director, Product Development i Ferrosan. 

Forbrugerne med på råd 

En af de andre konkrete ændringer, Ferrosans målrettede 

satsning på innovation har medført er, at virksomheden 

nu afprøver sine produkter langt tidligere 

i produktionsprocessen. 

– Vi vil gerne sikre, at innovation bliver mere forbrugerdrevet, 

derfor har vi allerede i den allertidligste 

fase forbrugerne med. Senere i forløbet tester 

vi så idéerne og de nye produkter endnu grundigere 

inden vi sender dem på de store markeder i for 

eksempel Central- og Østeuropa, siger Malene Metz 

Mørch. 

Krumtappen i hele Ferrosans innovations-tankegang 

er det såkaldte Stage Gate System, som skal 

sikre, at hvert skridt virksomheden tager på vej mod 

nye produkter er et skridt i den rigtige retning. 

– Stage Gate-systemet fungerer på den måde, at vi 

tager stilling til hvert enkelt trin i innovationsprocessen 

inden vi går videre. På den måde sikrer vi, at vi 

er på rette vej. Vi tager simpelthen ikke et nyt skridt 

inden vi har vurderet om det skridt vi lige har taget 

var det rigtige. 

Klippe-og-klistre-rum 

Ferrosans målrettede måde at arbejde med innovation 

på, giver sig blandt andet udslag i, at virksomheden 

over længere perioder på for eksempel en 

måned fokuserer på et bestemt område. Det kan for 

eksempel være børn eller midaldrende kvinder. 

– Når vi så har udvalgt et emne holder vi en række 

indsigts-workshops, for eksempel fi re på en måned. 

Ofte inviterer vi en ekspert til at komme med et 

oplæg. Som forberedelse til det, har medarbejderne 

indsamlet observationer om emnet i en lille dagbog, 

forklarer Malene Metz Mørch. 

Og bagefter kommer så et særligt rum ind i billedet. 

– Vi har sådan et klippe-og-klistre-rum, lidt ligesom 

formning i fjerde klasse. Her arbejder medarbejderne 

videre med at generere nye idéer, og målet 

er så at idégenereringen fører til en række konkrete 

produkter, fortæller Malene Metz Mørch. 

Inden Ferrosan trykker på produktionsknappen, 

runder idéerne nogle fokusgrupper, der vurderer om 

de idéer der er fostret i det kreative rum, nu også er 

egnede til produktion. 

Målrettet fokus 

Hos Ferrosan regulerer man innovations-aktiviteterne 

alt efter, hvor meget der er behov for. 

– Vi har ikke et fast antal innovationstiltag hver 

måned, men periodevis kører vi med fuld skrue op til 

innovation-campene, siger Malene Metz Mørch. 

Udover innovation-camps har Ferrosan også nogle 

såkaldte innovationshjerner, som arbejder i teams 

med blandt andre markedsføringsmedarbejdere 

– Nogen af innovationshjernerne kan for eksempel 

få trekvart idé, og så produktudvikler de idéen sammen 

med for eksempel en markedsføringsmedarbejder, 

siger Malene Metz Mørch. 

– Vores mål er helt klart på lang sigt at raffi nere og 

køre videre med vores innovationstankegang, siger 

Malene Metz Mørch.

– Vi har sådan et klippe-og-klistre-rum, lidt ligesom formning i fjerde klasse. Her arbejder medarbejderne videre med at generere nye idéer, og målet er så at idégenereringen 

fører til en række konkrete produkter, fortæller Malene Metz Mørch, Group Director, Product Development i Ferrosan, der her ses i klippe-klistre-rummet. 

27

innovation 

SAMARBEJDER MED 

28

KONKURRENT 

Biotek-virksomheden Kem-En-Tec Diagnostics 

fra Taastrup har fokus på internationalt 

netværk når det handler om innovation 

og samarbejder blandt andet med 

en konkurrerende virksomhed. Det udvikler 

vores virksomhed og giver inspiration, 

lyder forklaringen. 


Innovation – er det ikke noget med at være 

foran konkurrenterne, udvikle nye produkter 

før dem, og holde kortene tæt ind til kroppen 

når man har fået en innovativ idé? Jo, men 

ikke kun. I hvert fald ikke for virksomheden 

Kem-En-Tec Diagnostics, der udvikler, producerer 

og markedsfører apparatur til forskning 

og industri indenfor områderne proteinkemi 

og molekylær biologi i 30 lande. 

Kem-En-Tec har nemlig indgået et formaliseret 

samarbejde om innovation med en delvis 

konkurrerende virksomhed. 

– Vi udveksler idéer og licensaftaler med 

den anden virksomhed, forklarer direktør i 

Kem-En-Tec Diagnostics, Henrik Christensen. 

Om han så ikke er bekymret for, at virksomheden 

skal stjæle Kem-En-Tec Diagnostics 

idéer? 

– Nej, vi stoler på hinanden og bruger hinanden 

som inspirationskilder, og det har vi 

stor glæde af, siger Henrik Christensen. 

Han påpeger, at en så åben tilgang til innovation 

med så tæt et samarbejde med andre 

– og konkurrerende – virksomheder kræver en 

høj grad af tillid. 

– Den her måde at arbejde med innovation 

på, kan kun lade sig gøre hvis man har tillid til 

hinanden. Hele vores netværk med andre virksomheder 

bygger på tillid, siger Henrik Christensen. 

Innovation kræver åbenhed 

Kem-En-Tec Diagnostics anvender et stort 

netværk over hele verden når virksomheden 

arbejder med innovation. 

– Vi deltager i mange internationale møder, 

og har stor nytte af vores kontakter. Netværket 

giver nogle ekstra vinkler på et nyt produkt, 

og al den feedback vi får, udmønter sig 

ofte i, at vi udvikler et produkt som ingen 

andre har, siger Henrik Christensen og peger 

på, at medarbejderne spiller en altafgørende 

rolle i innovation. 

– Evnen til at være innovativ ligger meget i 

medarbejdernes personlighed, og derfor forsøger 

vi at få folk med den stil. Innovation handler 

blandt andet om at være god til at kommunikere 

med andre mennesker, siger direktør i Kem- 

En-Tec Diagnostics, Henrik Christensen. 

Også Kem-En-Tec Diagnostics har – ligesom 

andre virksomheder med fokus på innovation 

– indrettet sig med en række tværfaglige 

teams, der skal kombinere det bedste af 

to verdener. 

– Vores teams består af en blanding af 

innovative og mere teknisk funderede medarbejdere, 

for det er ofte en kombination af de 

to ting, der giver de bedste resultater på innovationsområdet, 

siger Henrik Christensen. 

Udover at arbejde sammen i tværfaglige 

teams, bruger Kem-En-Tec Diagnostics også 

eksterne konsulenter, der skal give virksomheden 

og medarbejderne inspiration til innovation. 

Kem-En-Tec Diagnostics udvikler, producerer og markedsfører apparatur til forskning og industri indenfor områderne 

proteinkemi og molekylær biologi i 30 lande. – Evnen til at være innovativ ligger meget i medarbejdernes 

personlighed, og derfor forsøger vi at få folk med den stil. Innovation handler blandt andet om at være god til at 

kommunikere med andre mennesker, siger direktør i Kem-En-Tec Diagnostics, Henrik Christensen. 

29

australien · new zealand 

DOWN UNDER: 

VÆKST, FORANDRING 

OG MARY-EFFEKT 

Jakob Andersen, leder af det danske handelskontor i Auckland, New Zealand – her fotograferet i frisk blæst med Auckland i baggrunden: 

– New Zealand er et vækstsamfund, som efterspørger og investerer på en lang række områder. Fødevareindustrien, miljøteknologi, IT og designvarer er sektorer, hvor 

danske virksomheder har rigtigt gode kort på hånden i New Zealand. 

30

Australien og New Zealand er rige, købedygtige 

samfund med en samlet befolkning på 

25 millioner. Det er også markeder i forandring. 

Importbarrierer er under afvikling og 

australske og newzealandske virksomheder 

– ikke mindst i fødevareindustrien – er i fuld 

gang med at modernisere deres produktionsapparater. 

Et område hvor Danmark har 

stærke kort på hånden med procesudstyr 

og produkter til effektivisering. Også når 

det gælder designvarer og miljøteknologi 

kan danske virksomheder gøre sig gældende. 

Ikke mindst i Australien har Danmark et 

godt navn – den såkaldte Mary-effekt. 


Travle jakkesæt med morgenkaffen i papbægre, 

højhuse, tæt trafi k og tusindvis af mennesker 

med vidt forskellige nationaliteter. Det er 

i sig selv en oplevelse at betragte den intense 

trafi k af mennesker på vej til arbejde en 

almindelig hverdagsmorgen downtown Sydney. 

Byen emmer af puls og dynamik, og det 

samme gør landets økonomi. 

Australien er verdens 13. største økonomi 

på trods af, at indbyggertallet kun udgør en 

halv procent af verdens samlede befolkning. 

Australien er et rigt samfund, fordi landet har 

store ressourcer af verdens mest betydningsfulde 

mineraler. Landet er den største eksportør 

af kul og jernmalm samt den næststørste 

leverandør af en række andre metaller, herunder 

aluminium, bly, nikkel, zink, sølv, kobber 

og uran. Kul er den største eksportvare, og 

Kina en af de store aftagere. Guld er Australiens 

næststørste eksportvare, ligesom landet 

er næsten selvforsynende med olie og har 

en betydelig eksport af naturgas. En stabil 

fi nanspolitik, sænkning af toldsatser, valuta- 

og arbejdsmarkedsreformer har også bidraget 

væsentlig til den stabile og høje vækst 

som Australien har haft siden begyndelsen af 

1990’erne. En gennemsnitlig årlig vækst på 

knap fi re procent gennem de sidste ti år er en 

af de bedste præstationer i den industrialiserede 

verden. 

Mary-effekt 

Australien er Danmarks syvende største eksportmarked 

uden for Europa, og i 2006 eksporterede 

vi for 4,2 milliarder kroner til 

Australien. En stigning på 6,8 procent i forhold 

til 2005 og det placerer Australien som nummer 

22 på listen over Danmarks 100 vigtigste 

eksportmarkeder. Der fi ndes i dag 75 danske 

virksomheder, der har etableret datterselskaber 

i Australien. Derudover er der cirka 400 

danske eksportører af tjeneste- og eller vareydelser. 

Og eksporten er fortsat i stigning. På 

det danske handelskontor i Sydney er generalkonsul 

Jørgen Møllegaard ikke i tvivl om, at 

den såkaldte Mary-effekt spiller en rolle. 

– Australierne er faldet for Danmark og det 

danske kongehus. Vi har et fantastisk godt 

navn hernede og en voldsomt stigende inte- 

Jørgen Møllegaard, generalkonsul i Australien, her fotograferet på havnefronten i Sydney ved Jørn Utzons berømte Operahus: 

– Australierne er faldet for Danmark og det danske kongehus. Vi har et fantastisk godt navn hernede og en voldsomt stigende interesse for Danmark på grund af den 

kongelige forbindelse. 

31


– Man skal være klar til en vedholdende og langsigtet indsats, som også kræver 

tilstedeværelse på markedet. Langt de fl este danske virksomheder som kommer 

herned får en god forretning ud af det, siger Jørgen Møllegaard, generalkonsul i 

Australien. 

resse for Danmark på grund af den kongelige 

forbindelse, siger Jørgen Møllegaard, der 

fra sit kontor på 21. etage i Gold Fields House 

tæt ved havnefronten kan følge den hektiske 

færgetrafi k, som passerer ind og ud af havnen 

tæt forbi Jørn Utzons berømte Operahus. I 

vindueskarmen står et signeret og indrammet 

foto af Kronprinsparret – en hilsen fra parrets 

besøg i Sydney i 2005. 

Kronprinsparret er godt stof i de australske 

medier, og det smitter af på omtalen af danske 

produkter og dansk design. 

– Vi ser mere og mere omtale af dansk 

design og danske produkter i australske 

trend- og modemagasiner. Danske eksportører 

af forbrugsvarer oplever en lettere indgang på 

markedet. Landbrugsvarer som smør og ost er 

32 

blandt eksemplerne. Dansk mode, møbler og 

design har en god platform til også at komme 

ind på markedet hernede. Selvom Australien 

er et udendørsland, er australske forbrugere 

ved at opdage det fantastiske ved fl ot design 

i hjemmet og på arbejdspladsen, siger Jørgen 

Møllegaard. 

Frihandel 

I New Zealand, knap tre timers fl yvning fra 

Sydney, er der også en bred palette af eksportmuligheder 

for danske virksomheder. I 

2006 eksporterede Danmark for knap 900 millioner 

kroner til New Zealand og det placerer 

New Zealand som nummer 47 på listen over 

Danmarks 100 vigtigste eksportmarkeder. 

Australien og New Zealand har med afta- 

– Newzealandske og australske virksomheder er i fuld gang med at rationalisere, 

automatisere og effektivisere deres fødevareproduktion. Det gælder slagterier, 

mejerisektoren og fi skeforarbejdningsindustrien, siger Jakob Andersen, leder af 

det danske handelskontor i Auckland, New Zealand. 

len ”Closer Economic Relations” skabt frihandel 

mellem de to lande og afskaffet al told 

og kvantitative restriktioner. Der gælder dog 

stadig en streng australsk og new zealandsk 

importlovgivning med særlige karantæne regler 

og – for Australien – importafgifter, når 

man fra udlandet skal have varer ind i et af de 

to lande. Importbarrierer som dog på visse 

områder bliver lempet i disse år. 

Men aftalen ”Closer Economic Relations” 

mellem New Zealand og Australien betyder, at 

en vare der er godkendt til det australske marked 

automatisk er godkendt i New Zealand og 

omvendt. Af samme grund arbejder Danmarks 

Eksportråd med New Zealand og Australien 

som ét fælles og samlet marked. I praksis 

betyder det, at det danske handelskontor i

Sydney arbejder tæt sammen med det danske 

handelskontor i New Zealand, og at danske 

virksomheder på den måde får adgang til to 

markeder gennem én kontaktperson – uanset 

hvilket handelskontor man kontakter. 

New Zealand i front 

New Zealand blev i 2006 udnævnt af Verdensbanken 

til at have verdens bedste erhvervsklima. 

Samtidig har det naturskønne land de 

sidste ti år præsteret en fremgang i BNP på 40 

procent, en årlig vækst på tre procent og en 

arbejdsløshedsprocent på under fi re procent. 

Rygraden i den newzealandske økonomi er 

den store landbrugseksport, gartneri og turisme, 

men regeringen satser også meget på at 

trække teknologivirksomheder til landet med 

lempelige skatteregler. Desuden er der i New 

Zealand fokus på landets potentiale, når det 

gælder naturgas, olie og kul. 

Auckland er forretningscentrum i New Zealand 

og har – ligesom Sydney – et dynamisk 

forretningsliv med høje skyskrabere af glas 

og et mylder af forretningsfolk – mændene 

i jakkesæt og kvinderne i spadseredragter. 

Handelslivet er på internationalt plan; byen 

udvikler sig dramatisk, og nye kvarterer skyder 

op omkring det enorme havnebassin. 

Kommer man op i skyskraberne, er der spektakulære 

udsigter til de mange smukke vulkanøer 

omkring Auckland. Samtidig bliver 

man mindet om, at New Zealand er den nation 

i verden, hvor der er fl est både pr indbygger: 

I dagtimerne er der stort set hele tiden i 

hundredevis af sejlbåde på havet, og i tusindvis 

af master rager op fra de store lystbådehavne 

i Auckland. Ved havnefronten holder 

også det danske handelskontor til. På syvende 

etage i Harbour View Building møder vi Jakob 

Andersen, den danske handelskommissær i 

New Zealand og leder af handelskontoret. 

Gode kort på hånden 

– New Zealand er et vækstsamfund, som efterspørger 

og investerer på en lang række områder. 

Fødevareindustrien, miljøteknologi, IT og 

designvarer er sektorer, hvor danske virksomheder 

har rigtigt gode kort på hånden i New 

Zealand. Vi har en række danske virksomheder 

som gør det rigtigt godt i New Zealand, siger 

Jakob Andersen og nævner en håndfuld virksomheder 

som handelskontoret i Auckland 

arbejder tæt sammen med: 

australien new zealand 

indbyggertal 20,8 mio. 4,2 mio. 

bnp (us$) 692.436 mio. 107.670 mio. 

bnp vækst 3,8 % 3,5% 

tidszoner 8-10 timer foran dk 10-12 timer foran dk 

offi cielt sprog engelsk engelsk 

valuta australian dollar new zealand dollar 

(au$1 = 4,44 dkk) (nz$1 = 3,94) 

Sydney er en kosmopolitisk smeltedigel og samtidig en af verdens smukkest beliggende storbyer med en fantastisk 

havnefront. En havnefront der huser en af det tyvende århundredes arkitektoniske perler, Jørn Utzons 

operahus. 

værdi af dansk eksport (mio. kr.) til australien og new zealand 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

australien 2596,9 2986,6 3186,2 4130,6 3949,3 4217,9 

new zealand 390,2 435,5 505,6 805,6 544,7 897,7 

eksport til australien og nz 

mio. kr. 

4.500,00 

4.000,00 

3.500,00 

3.000,00 

2.500,00 

2.000,00 

1.500,00 

1.000,00 

500,00 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

■ australien ■ new zealand 

Eksporten til Australien og New Zealand er i vækst efter et fald fra 2004 til 2005. Et fald der skyldtes et 

midlertidigt importstop for svinekød, ligesom der fra 2004 til 2005 også blev eksporteret færre danske 

vindmøller til Down Under. 

33


Auckland er forretningscentrum i New Zealand og har – ligesom Sydney – et dynamisk forretningsliv med skyskrabere og et mylder af forretningsfolk. 

– NGI, der producerer maskinsko i rustfrit 

stål og glasfi ber, har succes med at levere 

optimale hygiejniske løsninger til maskiner 

og udstyr indenfor fødevareindustrien; fynske 

Orana gør det rigtigt godt med salg af frugtbaserede 

råvarer og halvfabrikata til brug i 

mejeri- og fødevareprodukter samt drikkevareindustrien; 

Hvidtved Larsen er kommet ind 

på markedet med deres højteknologiske slamsugere; 

Bramidan sælger avanceret udstyr til 

affaldskomprimering og har stor vækst i New 

Zealand; det samme har Scandinavian No Dig 

som er specialister i opgravningsfri renovering 

af rørsystemer til drikkevand samt regn og 

spildevand. Ikke mindst når det gælder højteknologiske 

produkter har danske virksomheder 

gode kort på hånden i New Zealand. 

Procesudstyr og effektivisering 

I såvel New Zealand som Australien er fødevareindustrien 

i fuld gang med at modernisere 

produktionsapparatet. 

– En streng importkontrol i såvel Australien 

som New Zealand har hidtil betydet, at en stor 

mængde fødevarer er blevet produceret lokalt. 

Derfor har fødevareproducenterne heller ikke 

tidligere stillet store krav til deres produktionsudstyr. 

Men med udsigten til liberalisering 

af fødevareimporten følger også strengere 

krav til de lokale producenter og deres produktionsudstyr, 

så de kan imødekomme konkurrencen 

fra udlandet. Newzealandske og 

34 

australske virksomheder er derfor i fuld gang 

med at rationalisere, automatisere og effektivisere 

deres fødevareproduktion. Det gælder 

slagterier, mejerisektoren og fi skeforarbejdningsindustrien, 

siger Jakob Andersen. 

I New Zealand stammer halvdelen af landets 

eksportindtægter fra fødevarer, der er produceret 

eller bearbejdet i landet. Australien er en 

af verdens største eksportører af okse-, kalve-, 

fåre- og lammekød. Tager man hele Oceanien, 

står området for næsten 50 procent af den globale 

eksport af mejeriprodukter. 

– Der er altså tale om et område, som har 

stor betydning for regionen. Der er samtidig 

tale om et område, hvor danske og skandinaviske 

virksomheder har et godt omdømme. 

Produkter, maskiner og procesudstyr har ry 

for at være gennemtestede kvalitetsprodukter, 

siger Jakob Andersen. 

Som du kan læse på side 39, planlægger de 

danske handelskontorer i Sydney og Auckland 

sammen med IFAU (Instituttet for fødevarestudier 

& Agroindustriel udvikling) at arrangere 

et eksportfremstød for dansk procesudstyr til 

fødevareindustrien i Australien og New Zealand. 

Langt væk 

Både Jakob Andersen og Jørgen Møllegaard Kristensen 

medgiver, at New Zealand og Australien 

er langt væk for danske virksomheder. 

Faktisk kan man fra Danmark dårligt komme 

længere væk på kloden end Australien og New 

Zealand. Men de påpeger også begge, at det er 

besværet værd. Der er tale om gode og stabile 

markeder, som investerer og efterspørger. 

– Det kræver ressourcer, og man skal være 

klar til en vedholdende og langsigtet indsats 

som også kræver tilstedeværelse på markedet. 

Er man det – og har man det rigtige produkt 

– viser erfaringen også, at man har gode chancer 

for at få succes. Langt de fl este danske virksomheder 

som kommer herned får en god forretning 

ud af det, siger Jørgen Møllegaard. 

Du kan på siderne 40-64 møde nogle af de 

danske virksomheder, som har taget turen 

Down Under. 

yderligere informationer 

Det danske handelskontor i Sydney 

Level 21, Gold Fields House, 1 Alfred Street 

Sydney NSW 2000/ AUSTRALIA 

E-mail: dtcsydney@dtcsyd.org.au 

www.gksydney.um.dk 

Telefon: +61 2 8298 5777 

Fax: +61 2 9251 7504 

Det danske handelskontor i Auckland 

Level 7, Harbour View Building, 152 Quay Street 

P.O.Box 2154, Auckland 1140 

E-mail: dtcauckland@dtcauckland.co.nz 

www.dtcauckland.um.dk 

Telefon: +64 9 379 3119 

Fax: + 64 9 307 5207

den danske handelsafdeling i sydney 

Fra venstre er det eksportrådgiver Peter Hendriksen, trainee Jacob Kjær, 

leder af handelsafdelingen Helle Sejersen Myrthue, generalkonsul Jørgen 

Møllegaard, eksportrådgiver Rikke Scheel Gamborg samt eksportrådgiver 

Regan van Berlo. 

den danske handelsafdeling i auckland 

Fra venstre er det trainee Maria Jørgensen, eksportrådgiver Shelley 

Røschmann; leder af handelsafdelingen Jakob Andersen, eksportrådgiver 

Scott Wilkinson og trainee Rosa Klitgaard Andersen. 

TAKT OG TONE 

Forretnings- og kulturmæssigt minder 

Australien og New Zealand meget om de 

europæiske markeder. I forhandlinger er 

australiere og new zealændere høfl ige, 

og man bør ikke være for direkte i sin 

fremtoning. Troværdighed og ærlighed i forhandlinger 

sættes højt. Det er let at fi nde 

samarbejdspartnere, men samtidig er det 

vigtigt at netværke. 

lang frokost: Den almindelige kontortid 

er fra 9.00 til 17.00, men det er ikke 

ualmindeligt, at man arbejder til 18.30. 

Frokostpausen starter kl 12.30 og varer én 

til halvanden time, og i det tidsrum kan det 

være svært at træffe australierne. 

35


AUSTRALIEN OG NEW ZEALAND 

36 

om new zealand 

Wanneroo 

Perth 

Kalgoorlie 

Darwin 

australien 

Adelaide 

New Zealand ligger cirka 1.600 km sydøst for Australien og består af to 

hovedøer: Nordøen, hvor knap tre fjerdedele af landets befolkning bor, og 

Sydøen samt et antal mindre øer. Omkring 80 procent af befolkningen er 

af europæisk afstamning, cirka ti procent er maorier, landets oprindelige 

indbyggere. De sidste ti procent er indvandrere fra Asien og andre lande. 

Da New Zealand blev opdaget af hollænderen Abel Tasman i 1642, 

var landet beboet af maorier, som var indvandret fra Sydøstasien og 

Polynesien. I 1769 blev landet erklæret britisk koloni, og i 1820’erne 

begyndte koloniseringen af New Zealand. I løbet af det 19. århundrede 

blev den oprindelige befolkning halveret, dels på grund af voldelige 

konfl ikter med kolonisterne, dels fordi de blev smittet med europæiske 

sygdomme. I 1947 opnåede New Zealand fuld selvstændighed fra 

Storbritannien, dog stadig med den britiske monark som statsoverhoved. 

Landet er medlem af Commonwealth. 

Cairns 

Townsville 

Broken Hill 

Rockhampton 

Brisbane 

Southport 

Newcastle 

Sydney 

Wollongong 

Canberra 

Albury 

Melbourne 

Hobart 

Nouméa 

new zealand 

Invercargill 

Auckland 

New Plymouth 

Napier 

Christchurch 

om australien 

Australien består af seks stater og to territorier. Geografi sk er Australien 

næsten lige så stort som USA, men meget tyndt befolket med mange 

ubeboede områder. De tættest befolkede områder ligger langs kysterne. 

Det moderne Australien tog sin begyndelse i 1788, hvor kaptajn 

Arthur Philip sejlede ind til havnen ved Sydney med en fl åde af skibe 

fyldt med straffefanger. Australien blev anset som et passende sted at 

tømme de overfyldte britiske fængsler. 

Der har siden midten af forrige århundrede fundet en stor indvandring 

sted fra Europa, og Australien karakteriseres som et ungt land 

med en lille oprindelig befolkning, cirka to procent aboriginere, som 

formår at holde fast i deres egen kultur, blandt andet gennem musik 

og billedkunst. I løbet af 1980’erne har man forsøgt at begrænse 

indvandringen af ikke-uddannede og fremme indvandringen af højtuddannede 

ved hjælp af restriktive immigrationslove. 

Masser af regn og sol giver godt græs i New Zealand som fårene nyder godt af. Australien karakteriseres som et ungt land med en lille oprindelig befolkning, cirka 

to procent aboriginere, som formår at holde fast i deres egen kultur, blandt andet 

gennem musik og billedkunst. 

Nelson 

Dunedin 

Wellington


af claus clausen 

38 

Arkitekturfremstød i Sydney 

Kulturminister Brian Mikkelsen stod sidst 

i marts i spidsen for en arkitekturaften på 

Cockatoo Island i Sydney havn. Aftenen var 

arrangeret i samarbejde med Kulturministeriet, 

Royal Australian Institute of Architects og 

det danske handelskontor. 

Formålet var at skabe opmærksomhed 

om dansk arkitektur, kultur og design samt 

bygge bro imellem dansk og australsk arkitektur 

for fremtidige projekter. Ligeledes 

blev der under aftenen informeret og vist slideshow 

fra den meget prestigefyldte, europæiske 

arkitektkonkurrence ”Golden Lion 

Award 2006”, som en gruppe unge, danske 

arkitekter netop har vundet for deres projekt 

”Co-EVOLUTION”, som netop repræsenterer 

dansk, fremtidig arkitektur i verdensklasse. 

De inviterede til fremstødet var hovedsageligt 

VIPs indenfor den australske arkitektverden, 

hvor cirka 75 velansete, australske 

arkitekter, interiørdesignere og repræsentanter 

fra arkitektur- og designforbund deltog. 

Derudover deltog et antal australske 

virksomheder, der repræsenterer eksklusive 

danske produkter indenfor møbelbranchen i 

Australien så som Bang & Olufsen, Carl Hansen, 

Fritz Hansen, Montana, Paustian, Kvadrat, 

Louis Poulsen, Martin Lys, Velux, Ege 

tæpper og XO. 

eksportrådgiverbesøg i danmark 

Eksportrådgivere fra handelskontorerne i Australien og New Zealand er med jævne mellemrum på 

besøg i Danmark. I den forbindelse har danske virksomheder muligheder for at få et gratis møde. 

Tilmelding på www. eksportraadet.dk 

21.05 - 01.06: peter hendriksson 

18.06 - 29.06: helle sejersen myrthue 

27.06 - 06.07: jakob andersen 

08.10 - 19.10: jakob andersen 

29.10 - 09.11: rikke scheel gamborg 

Fremstødet for dansk arkitektur, kultur og design 

foregik på Cockatoo Island i en gammel turbinehal. 

75 australske arkitekter/interiør designere og 

repræsentanter fra arkitektur/design forbund deltog. 

Her er det kulturminister Brian Mikkelsen der 

åbner arrangementet. 

Den danske kulturminister fi k også lejlighed til at 

drøfte Operahusets ombygning med Sydney Operahus 

administrerende direktør, Norman Gillespie. 

Der er tale om et projekt til et par milliarder kroner, 

hvorefter Operahusets indre skal ændres helt, således 

at det bliver til at genopstå efter Jørn Utzons 

oprindelige tegning. 

fotos: jørgen møllegaard 

Susanne Shine, chef for sekretariatet i Danmarks 

Eksportråd, bliver Danmarks nye 

ambassadør i Australien. 

Ny dansk 

ambassade 

i Canberra 

Dansk erhvervsliv og danske datterselskaber 

i Australien får glæde af, at Udenrigsministeriet 

har besluttet at genåbne ambassaden 

efter seks år. Siden ambassaden 

blev lukket i 2001 har Generalkonsulatet 

og Handelskontoret i Sydney taget turen 

til Canberra for at hjælpe med det politiske 

arbejde og nedbrydning af handelsbarrierer 

for de danske datterselskaber og danske 

virksomheder med eksport til Australien. 

Ny dansk ambassadør i Australien bliver 

Susanne Shine, der i øjeblikket er 

chef for sekretariatet i Danmarks Eksportråd. 

– Med tilstedeværelse af en dansk 

ambassade får virksomhederne mulighed 

for at komme tættere på de politiske 

beslutningstagere og den politiske 

beslutningsproces i Australien. Danske 

virksomheder får endvidere mulighed 

for aktivt at anvende ambassaden og 

ambassadøren – det kan for eksempel 

være som ”døråbner” i forbindelse med 

åbning af salgsselskaber og lancering af 

nye produkter, siger Susanne Shine. 

Ambassaden i Canberra åbner 1. september 

2007. 

foto: udenrigsministeriet

Fremstød for procesudstyr til fødevareindustrien 

De danske handelskontorer i Sydney og Auckland planlægger 

sammen med IFAU (Instituttet for fødevarestudier 

& Agroindustriel udvikling) at arrangere et eksportfremstød 

for dansk procesudstyr til fødevareindustrien i 

Australien og New Zealand. Fremstødet er planlagt til at 

fi nde sted i juni i år. 

Australien og New Zealand er storproducenter og storeksportører 

af kød fra får, lam, okse og kalv. 

De to lande har i de senere år oplevet store omrokeringer 

indenfor fødevareindustrien, hvor mindre virksomheder 

– slagterier og kødforarbejdende virksomheder – er 

gået sammen i større sammenslutninger eller er blevet 

opkøbt af større virksomheder. Det har øget efterspørgs- 

De danske handelskontorer i Sydney og Auckland 

planlægger sammen med IFAU (Instituttet 

for fødevarestudier & Agroindustriel udvikling) 

at arrangere et eksportfremstød for dansk procesudstyr 

til vin- og ølindustrien i Australien 

og New Zealand. Fremstødet er planlagt til at 

fi nde sted i september i år. 

Vinindustrien i Oceanien er generelt præget 

af kraftig vækst, og der er markedspotentiale 

for produktionsudstyr og procesudstyr i såvel 

Australien som New Zealand, vurderer de danske 

handelskontorer i Sydney og Auckland. 

Australien er på verdensplan den fjerde største 

vineksportør, og vin er landets tredje største 

eksportprodukt indenfor fødevarer efter 

kød og korn. I New Zealand er vineksporten 

også i kraftig vækst. I 2006 steg eksporten af 

vin med 17 procent, og den stigning ventes at 

fortsætte i de kommende år. 

Teknologisk er den australske vinindustri 

længere fremme end nabolandet New Zealand. 

– I Australien gør vinindustrien brug af teknologi 

i verdensklasse. Men den australske 

vinindustri står også overfor en række sammenlægninger 

af mindre og mellemstore vinproducenter, 

som blandt andet vil give behov 

for udstyr med en stor produktionskapacitet. 

En forbedret viden inden for bioteknologi 

har også givet større fokus på kvalitetskon- 

len på større og mere effektive produktionsanlæg. 

– Samtidig er der behov for rationalisering og automatisering 

i fødevareindustrien på grund af mangel på 

arbejdskraft samt for at kunne håndtere den stigende 

efterspørgsel på både det nationale samt internationale 

marked, siger Regan Van Berlo, eksportrådgiver på det 

danske handelskontor i Sydney. 


Eksportrådgiver Regan Van Berlo 


Telefon: + 61 2 8298 5703 

E-mail: regber@dtcsyd.org.au 

Fremstød for procesudstyr 

til vin- og ølindustrien 

trol, ligesom der generelt er fokus på at højne 

uddannelsesniveauet i vinindustrien, siger 

Helle Sejersen Myrthue, leder af det danske 

handelskontor i Sydney. 

New Zealand derimod har et relativt lille niveau 

af forskning og udvikling i vinindustrien. 

– Der er i New Zealand mangel på veluddannet 

og kvalifi ceret arbejdskraft i vinindustrien. I 

takt med at salgsvolumen går op, bliver marketing 

prioriteret mere end traditionel teknologi, 

og der er en dårlig udnyttelse af effektiv teknologioverførsel, 

siger Helle Sejersen Myrthue. 


Eksportrådgiver Helle Sejersen Myrthue 


Telefon: +61 2 8298 5702 

E-mail:helmyr@dtcsyd.org.au 

Helle Sejersen 

Myrthue, leder af 

det danske handelskontor 

i Sydney. 

Regan Van Berlo, eksportrådgiver 

på det danske handelskontor 

i Sydney. 

Siddende til venstre er det Jeppe Aagaard Andersen 

sammen med teamet fra Perth – øverst fra 

venstre er det Michael Rowland, Hannah James og 

Claire Broun, mens det er Sara May siddende ved 

siden af Jeppe Aagaard Andersen. 

Dansk arkitekt vinder 

konkurrence i Tasmanien 

Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen 

fra Helsingør har netop vundet en arkitektkonkurrence 

om udformningen af Hobart 

Havn i Tasmanien – kronprinsesse Marys 

hjemstavn. Blandt 280 deltagere fra 51 lande 

blev han den ene af tre vindere af konkurrencen. 

De to øvrige vindere er et lokalt arkitektfi 

rma fra Hobart samt en arkitekt fra 

Sydney. De tre vindere skal dele prisen på 

150.000 australske dollars. 

Jeppe Aagaard Andersen, der i Danmark 

blandt andet er kendt for sit arbejde med 

Kulturhavn Kronborg, har arbejdet sammen 

med et team af unge landskabsarkitekter fra 

Perth omkring forslaget til konkurrencen. 

39


Sælger livsstil til HighEnd 

Den store internationale efterspørgsel på 

Australiens mange mineraler og naturressourcer 

– ikke mindst eksporten af kul og 

jernmalm til Kina – pumper enorme rigdomme 

ud i det australske samfund. Gruppen 

af meget rige mennesker vokser, og 

det samme gør efterspørgslen på luksusprodukter. 

Christian Christensen har startet 

virksomheden XO Interior Systems, som 

producerer og sælger kvalitetsskydedøre 

og garderobe systemer til luksusbyggerier. 

Forretningen går strygende, og forventningen 

er en trecifret millionomsætning i løbet 

af de næste fem år. Personlige relationer er 

nøgleordet, siger den danske direktør. 


Australien tjener alene på sin eksport af kul 

cirka fi re millioner kroner i sekundet, 24 timer 

i døgnet, 365 dage om året. Dertil kommer 

indtægter fra alle landets øvrige mineraler og 

naturressourcer. Indtægter af den kaliber skaber 

et enormt boom i både de offentlige og 

private investeringer. Også når det kommer til 

byggeri, og det er ikke mindst luksusprodukter 

som efterspørges. Netop highend- markedet 

er blevet en guldgrube for virksomheden 

XO, som har danske Christian Christensen ved 

roret. 

Christian Christensen fi k for fi re et halvt 

år siden idéen til at starte egen virksomhed i 

Australien. 

Han var på det tidspunkt produktionschef 

på en lokal bordpladefabrik i Brisbane men 

syntes, at der var for lidt fokus på vigtigheden 

i at lave produkter af høj kvalitet. Samtidig så 

han et potentiale for en produktion af moderne 

skydedøre og skydelåger med glas og aluminium 

som primære materialer. Det transparente 

look skulle målrettes luksusbyggerier. 

Christian Christensen lod det ikke blot blive 

ved tankerne og etablerede virksomheden XO. 

I dag har han femten ansatte, og virksomheden 

er i kraftig vækst. 

– Vi sælger højkvalitet og livsstil og er i dag 

anerkendt for at være state of the art, siger 

Christian Christensen. 

40 

Christian Christensen, direktør for XO: – Lykkes det ikke at etablere en tæt kontakt til distributører og deres 

sælgere, bliver ens produkt blot et af mange. Det er, tror jeg, en af forklaringerne på, at nogle danske virksomheder 

kun lige når ind ad fordøren hernede. Det kræver en helhjertet indsats, og at man ansætter en 

stærk lokal repræsentant, som kan være bindeled mellem Danmark og partnere her. 

Vigtigt med tæt kontakt 

XO har base i Brisbane og sælger herfra til de 

fem australske regioner, det sydlige Queensland 

(Brisbane), Sydney, Melbourne, Adelaide 

og Perth samt til New Zealand. Dels via egen 

salgsorganisation hvor blandt andet skydelåger 

sælges som livsstilsprodukter direkte til 

slutkunder og byggefi rmaer og dels via et netværk 

af distributører, som videresælger til køkken- 

og møbelproducenter over hele landet. 

– Det er en forretningsmodel, som kræver 

store investeringer i infrastruktur, og vi er først 

nu for alvor begyndt at se resultaterne af de 

sidste fi re års arbejde. Det kræver uddannelse 

af sælgerne og ikke mindst, at man udvikler et 

personligt forhold til den enkelte sælger. Vi har 

indgået partnerskaber med vores distributører 

og samarbejder om udvikling af nye produkter 

samt marketing materiale med mere, og vi danner 

altid fælles front, når der er store udbud, 

hvor prisen bliver en væsentlig faktor. Lykkes 

det ikke at etablere denne tætte kontakt til sælgere 

og distributører, bliver ens produkt blot et 

af mange. Det er, tror jeg, en af forklaringerne 

på, at nogle danske virksomheder kun lige når 

ind ad fordøren hernede. Det kræver en helhjertet 

indsats, og at man ansætter en stærk lokal 

repræsentant, som kan være bindeled mellem 

Danmark og distributører her, siger Christian 

Christensen, der har fået den udlægning 

bekræftet hos hans egne distributører. 

”Ballon-effekt” 

– Jeg har spurgt nogle af vores distributører, 

hvad der primært afholder dem fra at satse 

mere på højkvalitetsprodukter fra Europa frem 

for produkter fra Kina. Det interessante er, at 

de alle svarede det samme: De fi nder kommunikationen 

svær og ofte mangelfuld. Mange 

oplever en slags ”ballon-effekt” fra europæiske 

virksomheder. Det skal forståes på den 

måde, at når den danske virksomhed henvender 

sig til en distributør, bliver der lovet guld 

og grønne skove. Men når blækket på kontrakten 

er tørt, går kontakt og intensitet ofte 

lidt i stå fra den europæiske virksomhed. For 

i Europa er det sådan, at når man har lavet en 

aftale, så overholder man den, og begge parter 

har fælles mål. I Australien laver man en 

aftale, og så er det tid at bevise, hvad man er 

værd, siger Christian Christensen. 

Han peger på, at det også spiller en stor 

rolle, at Australien er så geografi sk isoleret. 

– Australien er otte timer foran Danmark, og 

foto: xo

DET ER TYDELIGT, AT DESIGN OG KVALITET I DE KOMMENDE ÅR VIL VÆRE I 

HØJSÆDET. KUNDER I HIGHEND-SEGMENTET HAR I DAG MEGET BEGRÆNSEDE 

MULIGHEDER FOR AT INDKØBE HIGHEND PRODUKTER OG ER SAMTIDIG LEDE 

OG KEDE AF PRODUKTER FRA KINA 

christian christensen, direktør for xo 

meget kommunikation vil derfor foregå på fax 

og mail. 

I Australien er det imidlertid ikke vigtigt 

hvem du er, men hvem man kender, og man 

kommer ikke umiddelbart til at kende nogen, 

som man kun kommunikerer sporadisk med 

via e-mail eller måske en telefonsamtale en 

gang eller to om måneden. Det er vigtigt at 

have en strategi for, hvordan man vil håndtere 

de geografi ske og tidszonemæssige udfordringer. 

Igen: De personlige relationer er vigtige 

– det er afgørende for den europæiske 

virksomheds succes i Australien og New Zealand, 

at der holdes en tæt kontakt til sælgere 

og distributører. 

Modent marked 

XO forventer en omsætning på godt fjorten 

millioner kroner i indeværende regnskabsår, 

men forventningen er, at omsætningen vil 

stige til godt 100 millioner kroner i løbet af de 

næste fem år. 

– Vores forventninger til fremtiden er betydelige, 

da der i øjeblikket er en kolossal 

udvikling i slutkundernes krav til kvalitet og 

branding. Det er tydeligt, at design og kvalitet 

i de kommende år vil være i højsædet. 

Kunder i highend-segmentet har i dag meget 

begrænsede muligheder for at indkøbe highend 

produkter og er samtidig lede og kede af 

produkter fra Kina – produkter som kun har 

en begrænset levetid, er baseret på de skal 

kunne produceres så billigt og hurtigt som 

muligt og se nogenlunde ud. Faktum er, at 

det er ved at gå op for folk her, at der er forskel 

på produkter, og at der er en årsag til, 

at et produkt koster mere end et andet. I de 

seneste par år er markedet for højkvalitetsprodukter 

modnet betydeligt. Et af de store 

problemer, som mange designvirksomheder 

tidligere har mødt i Australien er, at retailledet 

er meget fokuseret på det prisfølsomme 

mellem-segment. Men det er heldigvis ved at 

ændre sig, siger Christian Christensen. 

Millionbyggerier 

For XO er Brisbane en oplagt base. Cirka 60 

kilometer syd for Brisbane ligger Sovereign 

Islands, hvor der bygges masser af såkaldte 

”gennemsnitshuse” i klassen 12-40 millioner 

kroner. Byggerier i den prisklasse er langt fra 

usædvanlig. Christian Christensen peger på, 

at han i øjeblikket har kendskab til en hånd- 

fuld byggerier af enfamilieshuse i prisgruppen 

over 100 millioner kroner stykket. 

– Vores markedsføring er primært rettet 

mod byggerier med en konstruktionspris på 

minimum fem millioner kroner og opefter. Vi 

ser vores hovedmarked som værende de øverste 

20 procent af markedet, siger Christian 

Christensen. 

Australien er et enormt kontinent, men 

infrastruktur med transport og kommunikation 

fungerer godt. Fra produktionen i Brisbane 

kan XO levere produkter til for eksempel 

Melbourne 1800 kilometer væk på 48 timer og 

Perth 4500 kilometer væk på cirka fi re dage. 

– Transportomkostninger mellem de enkelte 

stater er i øvrigt meget billig og effektiv, 

siger Christian Christensen. 

Han peger på, at en stor del af udviklingen 

i Australien sker i det sydlige Queensland, 

Sydney, Melbourne og naturlivis i mine byerne 

i Western Australia. 

– For os har Brisbane været et godt valg i 

forhold til omkostningsstruktur og infrastruktur. 

En anden fordel ved Brisbane er, at der 

herfra er direkte forbindelse til alle større centre 

i Asien fl ere gange dagligt. Det betyder 

bedre service over for kunder i den region. 

Det er naturligvis også muligt at fl yve til Asien 

fra de andre australske stater men med en 

ekstra fl yvetid på én til tre timer. 

Ingen let vej 

Christian Christensen opfordrer danske forretningsfolk 

til at have god tålmodighed, hvis de 

vil ind på markedet Down Under. 

– Der er ikke nogen let vej, og man skal 

forvente, at det kommer til at tage tid. Min 

erfaring er, at det kan kræve fl ere besøg hos 

en potentiel partner, inden et egentligt samarbejde 

er etableret – og så skal man huske at 

holde tæt kontakt. 

Christian Christensen opfordrer også til at 

trække på det danske handelskontor i Sydney, 

når markedsmulighederne skal kortlægges. 

– Der er betydelig hjælp at hente omkring 

markedssegmenter og konkurrenter. Ikke 

mindst er der erfarne personer, som kender 

markedet ud og ind. Gør man sit hjemmearbejde 

ordentligt, ligger her mange muligheder, 

som bare skal gribes. 

XOs produkter er målrettet luksusbyggerier. Her 

er det eksempler fra køkken og badeværelse. 

DIREKTØRENS GODE RÅD 

■ Ansæt en stærk lokal repræsentant som 

kan være bindeled til Danmark 

■ Hav tæt kontakt til sælgere og distributører 

■ Sæt ressourcer af og hav tålmodighed. 

Det tager tid og kan kræve fl ere besøg 

hos en potentiel partner, inden et egentligt 

samarbejde er etableret 

■ Tag kontakt til det danske handelskontor 

i Sydney hvor der er betydelig hjælp 

at hente omkring markedssegmenter og 

konkurrenter. Ikke mindst er der erfarne 

personer som kender markedet ud og ind. 

■ Sæt dig ind i forretningskultur og sprog. 

Vi danskere kan indimellem være meget 

direkte. Det er ikke altid en fordel i en 

kultur, hvor forretningssamtaler som regel 

indledes med ”How are you?” eller ”How 

was your day today?” Til gengæld er det 

en fordel, at den danske og australske 

humor minder meget om hinanden. 

41 

foto: xo



Danske virksomheder har gode muligheder for at gøre sig gældende på Australiens marked for 

projekteksport, hvilket blev bekræftet på en nylig dansk delegationsrejse til Australien. – De 

kontakter der nu er knyttet til AusAID (Australian Aid Agency), som er Australiens svar på danske 

Danida vil også kunne komme andre danske virksomheder til gode, vurderer Peter Hendrikssen, 

eksportrådgiver på det danske handelskontor i Sydney. 

Australien udbyder bistandsprojekter 

Et helt nyt marked for projekteksport 

har åbnet sig i Asien og Afrika, efter 

Australiens regering i 2006 besluttede 

at lade omverdenen byde ind på landets 

oversøiske bistandsprojekter. 

Ikke mindst danske virksomheder 

har gode muligheder for at gøre sig 

gældende på Australiens marked for 

projekteksport, hvilket blev bekræftet 

på en dansk delegationsrejse til 

Australien i februar måned. 

Formålet med delegationsrejsen 

var at bringe de danske virksomheder 

tæt på senior managers og nøglebeslutningstagere 

i AusAID (Australian 

Aid Agency), som er Australiens svar 

på danske Danida, og det lykkedes til 

fulde, fortæller eksportrådgiver Peter 

Hendrikssen fra det danske handelskontor 

i Sydney. 

– Det har været en stor succes, og 

der er skabt værdifulde kontakter mellem 

AusAID og de danske deltagende 

virksomheder. AusAIDs programledere 

har givet de danske virksomheder førstehåndsinformationer 

om fokusområder, 

og ikke mindst er også konkrete 

projekter blevet drøftet. Blandt andet 

har AusAID efterfølgende kontaktet et 

af de danske fi rmaer omkring et vandsanitetsprojekt, 

siger Peter Hendrikssen. 

42 


er det første internationale handelskontor, 

som har etableret kontakt til 

AusAID med denne type delegationsbesøg. 

– Vi vil nu holde tæt kontakt til 

AusAID. De kontakter der nu er knyttet 

til AusAID vil også kunne komme andre 

danske virksomheder til gode, vurderer 

Peter Hendrikssen. 

Australien afsætter årligt 12,75 milliarder 

kroner til bistandsprojekter, og 

målet er i 2010 en årlig bistand på 18 

milliarder kroner. Indsatsen er især 

koncentreret om programlande som 

Vietnam, Philippinerne, Indonesien, 

Stillehavsøerne, Kina, Afrika og Pakistan. 

De australske projekter spænder 

fra 20 til 200 millioner danske kroner. 

– Projekter under 500.000 australske 

dollar (cirka 2,2 millioner danske 

kroner) kræver i Australien ikke offentlig 

licitation, hvilket gør det muligt 

for AusAID at kontakte virksomheder 

direkte, siger Peter Hendrikssen. 


Eksportrådgiver Peter Hendrikssen 

Det danske Generalkonsulat i Sydney 

Tel.dir: + 61 2 8298 5710 

e-mail: pethen@dtcsyd.org.au 

Dansk netværk 

vokser i New 

Zealand 

At stadig fl ere danske erhvervsfolk fi nder vej til New Zealand 

ses også ved, at det danske netværk i landet vokser 

støt. Det danske handelskontor i Auckland inviterer 

hvert år forretningsforbindelser og venner med til det 

traditionsrige løb ”Round the Bays Fun Run” i Auckland. 

Da løbet blev holdt i marts i år var over 70.000 deltagere 

med, og det danske handelskontor kunne mønstre 120 

løbere klædt i rød-hvide farver. Sidste år var der 70 deltagere 

med Dannebrog på maven som tog den 8,4 kilometer 

lange løbetur. Efter løbet inviteres deltagerne til barbecue, 

og mange lokale kigger forbi det danske telt for at 

smage en dansk hotdog og en dansk øl. 

– Arrangementet er gået hen og blevet lidt af en succes. 

Det er en god mulighed for danske erhvervsfolk til at 

networke – både med hinanden og med new zealændere, 

siger Jacob Andersen, leder af det danske handelskontor 

i Auckland. 

I år var Ecco hovedsponsor for det danske arrangement, 

Carlsberg sørgede for drikkevarer, Lego sponserede 

præmier til børnene, mens den new zealandske importør 

af Scanpan og Bodum leverede præmier til lodtrækning 

blandt løberne. 

Hurtigste løber fra det danske hold var iøvrigt new zealænderen 

Mark Hawkey, der brugte 41.04 minutter på at 

løbe de 8,4 kilometer. Et stort tillykke fra Eksportfokusredaktionen! 

Det danske handelskontor i Auckland inviterer hvert år forretningsforbindelser 

og venner med til det traditionsrige løb ”Round the 

Bays Fun Run” i Auckland. Da løbet blev holdt i marts i år, kunne 

handelskontoret mønstre 120 løbere klædt i rød-hvide farver.

Danske slamsugere Down Under 

Også den danske slamsugerproducent 

J. Hvidtved Larsen fra Silkeborg har fundet vej 

til Australien og New Zealand med sine højteknologiske 

specialmaskiner. J. Hvidtved Larsen 

begyndte med det new zealandske marked og 

fi k med assistance fra det danske handelskontor 

i Auckland solgt sin første slamsuger til det 

new zealandske renovationsselskab Salters 

Cartage. 

Siden er det australske marked kommet til 

og handelskontoret i Sydney har lokaliseret 

en lokal samarbejdspartner – australske SECA 

– som kan repræsentere j. Hvidtved Larsen i 

Australien og New Zealand. 

Opmærksomheden omkring det danske Kronprinspar 

er enorm i Australien, og sidste års 

barnedåb af Prins Christian blev solidt dækket 

i de australske medier. I forbindelse med barnedåben 

af Prins Christian havde det danske 

handelskontor arrangeret en event i centrum 

af Sydney med deltagelse af 14 danske virksomheder 

– blandt andre Louis Poulsen, Interstudio, 

Lego, Temp Team, Nilfi sk, Arla, SAS, 

Aida, Pandora og Skagen Ure. Arrangementet 

løb fra klokken seks om morgenen til klokken 

10 om formiddagen, og her fi k alle forbipasserende 

australiere uddelt wienerbrød og kaffe, 

alt imens de kunne stifte bekendtskab med de 

De højteknologiske danske maskiner kan 

benytte tankkapaciteten til såvel slam som vand 

– et såkaldt kombi-anlæg som kan spule, rense 

eller suge i én og samme maskine. De danske 

maskiner sparer vand, da højtrykspumpen kun 

bruger det nødvendige tryk, og den nødvendige 

vandmængde og styringen af anlægget er konstrueret, 

så det bruger mindst muligt brændstof. 

J. Hvidtved Larsen eksporterer i dag til 28 

lande og har som mål hvert år at komme ind 

på to nye eksportmarkeder. Det foregår med 

hjælp fra Danmarks Eksportråd. J. Hvidtved 

Larsen har siden år 2000 øget produktionen af 

slamsugere fra 25-30 om året til 110 sidste år. 

Her er det J. Hvidtved Larsens nye model CityFlex, som netop er ankommet til New Zealand. Den specialudviklede 

bil er konstrueret, så den præcis kan stå i en 20 fods container og er målrettet de kunder, som skal 

bruge et mindre anlæg, der stadig kan spule, rense eller suge i én og samme maskine. Fra venstre er det 

Lindsay Bennett, SECAs distributør i Australien og New Zealand, Jakob Andersen, leder af det danske handelskontor 

i Auckland og Morten Jensen fra J. Hvidtved Larsen 

Event skal markere kongelig barnedåb 

danske virksomheder – blandt andet med deltagelse 

i konkurrencer. Eventen blev massivt 

dækket af blandt andet tre landsdækkende 

tv-kanaler, og om aftenen blev der så holdt en 

VIP-aften for australske indkøbere. Det danske 

handelskontor planlægger et lignende arrangement 

i år i forbindelse med barnedåben af 

Kronprinsparrets prinsesse. 


Helle Sejersen Myrthue, leder af det danske 

handelskontor i Sydney 

telefon: + 61 2 8298 5702 

e-mail: helmyr@dtcsyd.org.au 

Når man som gæst ankommer til receptionen i det 

danske handelskontor i Sydney, bliver man allerede 

her mødt af en smagsprøve på dansk design. I en 

afl ang glasmontre indbygget i væggen er en række 

danske produkter udstillet sammen med kontaktdata 

på de danske virksomheder. 

Lederen af handelsafdelingen, Helle Sejersen Myrthue 

(øverst) samt eksportrådgiver Rikke Scheel Gamborg 

(nederst) arbejder i det daglige med indsatsen 

for dansk design i Australien. 

Handelskontor med 

skarp design-profi l 

Som det også fremgår af fl ere af artiklen side 

30-35 er interessen for dansk design stor 

i Australien – ikke mindst på grund af den 

såkaldte Mary-effekt. Design og gaveartikler 

er da også et særligt indsatsområde for 

det danske handelskontor i Sydney. Når man 

som gæst ankommer til receptionen i handelskontoret, 

bliver man allerede her mødt af 

en smagsprøve på dansk design. I en afl ang 

glasmontre indbygget i væggen er en række 

danske produkter udstillet sammen med 

kontaktdata på de danske virksomheder. 

Eksportrådgiver Rikke Scheel Gamborg 

samt lederen af handelsafdelingen, Helle 

Sejersen Myrthue, arbejder i det daglige med 

indsatsen for dansk design. Rikke Scheel 

Gamborg kan kontaktes på tlf + 61 2 8298 

5707, e-mail rikgam@dtcsyd.org.au og Helle 

Sejersen Myrthue på tlf + 61 2 8298 5702, email 

helmyr@dtcsyd.org.au 

43


For danske Scanpan, som producerer køkkenværktøj, 

har Australien og New Zealand 

udviklet sig til et sandt eksporteventyr. 

På fi re år er den årlige eksport til de 

to lande mere end fi redoblet. Markedet 

på den anden side af kloden er i dag en af 

virksomhedens største og vigtigste eksportdestinationer. 


At det giver pote at yde en særlig indsats i forhold 

til markederne i Australien og New Zealand 

kan danske Scanpan tale med om. Virksomheden, 

som producerer køkkenværktøj, 

begyndte allerede for 15 år siden salg i Australien 

og New Zealand. Men de første ti år var 

salget ret begrænset, fortæller Jesper Hougaard 

Brund, salg- og marketingchef for Scanpans 

aktiviteter i Asien og Stillehavsregionen. 

– Der var ikke tale om noget fokusmarked, 

og vi var tilfredse med de relativt beskedne 

ordrer, som vi hvert år fi k ind, siger Jesper 

Hougaard Brund. 

44 

ET EKSPORT- 

EVENTYR 

DER BARE 

VOKSER 

I 2002 tager en ny plan imidlertid form. Jesper 

Hougaard Brund, der på det tidspunkt er 

chef for indkøb og logistik i Scanpan, udvikler 

i samarbejde med virksomhedens australske 

distributør Scanpans første serie i rustfri stål. 

– Jeg rejste til Australien for at stå for lanceringen 

af den nye serie, og det var oprindeligt 

meningen, at jeg skulle tilbage til Danmark 

efter to års ophold. Lanceringen var meget 

succesfuld, og vi fi k mod på at udvikle fl ere 

serier, siger Jesper Hougaard Brund. 

Firedobling af omsætning 

Scanpans salg i Australien og New Zealand 

har siden 2002 udviklet sig eksplosivt. I 2002 

udgjorde omsætningen ud af butikkerne 50 

millioner kroner og er hvert år vokset med 

40-50 millioner til i 2006 at udgøre en årlig 

omsætning på 200 millioner kroner. 

– Siden 2002 har vi udviklet i alt ni serier, 

og vi er nu et komplet ”cookware brand” med 

serier i kobber, rustfrit stål samt serier i knive, 

skærebrædder og bageforme. Vi dækker de 

fl este prispunkter og produktegenskaber uden 

at gå på kompromis med kvaliteten og udvider 

nu vores produktsortiment til at være alt 

udstyr inden for brug af madtilberedning – 

altså alt hvad der kan bruges inden for køkkenets 

fi re vægge, siger Jesper Hougaard Brund. 

Den australske distributør har i dag 11 sælgere 

og otte promotorer som sælger Scanpans 

produkter i Australien samt tre sælgere og en 

promotor som dækker New Zealand. Distributøren 

har desuden ansat en produktchef i Sydney, 

som i det daglige arbejder tæt sammen 

med Jesper Hougaard Brund. 

I takt med at omsætningen er vokset er kravene 

til distribution og logistik også steget. 

– Den største udfordring har været at skulle 

arbejde langt frem i tiden, da shipping tiden 

fra fabrikken i Danmark er seks til otte uger. 

Markedet krævede, at vi opbyggede et stort 

lager af vores produkter, så vi kunne opfylde 

forespørgsler og hasteordrer. Vores distributør, 

som har hovedkontor og lager i Sydney, 

har ligeledes salgskontorer i alle større 

australske byer og lager i Perth samt Auckland 

i New Zealand. Vi leverer nu containere direk

Scanpans salg i Australien og New Zealand har gennem de seneste fi re år udviklet sig eksplosivt. Her er det Jesper Hougaard Brund, salg- og marketingchef for Scanpans 

aktiviteter i Asien og Stillehavsregionen, der på havnefronten i Sydney illustrerer væksten med et par af virksomhedens produkter. 

te til store lagre i både Perth og Auckland, 

hvilket reducerer transporttiden med op til 

fi re uger, da alle varer tidligere blev sendt 

via Sydney, siger Jesper Hougaard Brund. 

Forventer fortsat vækst 

Fra sin base i Australien har Jesper Hougaard 

Brund samtidig kunnet opdyrke det 

asiatiske marked. I 2005 åbnede Scanpan 

sit Asia Pacifi c kontor i Singapore, hvor 

Jesper Hougaard Brund har ansvar for produktudvikling 

og opbygning af det asiatiske 

marked. Udover Singapore har virksomheden 

også åbnet kontor i Shanghai, 

og Jesper Hougaard Brund havde sidste 

år cirka 200 rejsedage mellem Australien/ 

New Zealand, Asien og Danmark. Forventningerne 

til de nye asiatiske markeder er 

store, men Scanpan forventer samtidig, at 

markedet i Australien og New Zealand vil 

fastholde væksten. 

– Vi designer og udvikler løbende nye 

serier og produkter. Brandet ”Scanpan” 

er i dag meget stærkt i Australien og New 

Zealand, siger Jesper Hougaard Brund. 

Scanpans største markeder er i dag 

Australien/New Zealand efterfulgt af Nordamerika 

og Skandinavien. 

– Da Australien og New Zealand er vort 

største eksportmarked har det højeste prioritet 

og grundet vores stærke position på 

markedet, bruger vi det også som en form 

for testmarked for nye produkter og markedsføring. 

Vi har med succes de sidste 

fem år markedsført vores produkter på tv. 

Jesper Hougaard Brund. 

Han opfordrer danske virksomheder til 

også at have øje for Australien og New 

Zealand. 

– Der er en masse muligheder for danske 

virksomheder, da danske produkter er 

kendt for god kvalitet og godt design. Det 

er samtidig markeder med solid vækst og 

købekraft. Der er en rigtig god platform for 

at gøre gode forretninger. 

DEN STØRSTE UDFOR- 

DRING HAR VÆRET 

AT SKULLE ARBEJDE 

LANGT FREM I TIDEN, 

DA SHIPPINGTIDEN 

FRA FABRIKKEN I 

DANMARK ER SEKS 

TIL OTTE UGER 

jesper hougaard brund, salg- og 

marketingchef for scanpans aktiviterer 

i asien og stillehavsregionen 

45



– Vi har samarbejdet med danske fi rmaer om projekter i aquaindustrien 

og dansk teknologi og knowhow har et særdeles 

godt navn hernede. Danske virksomheder har derfor også en 

god platform og et klart potentiale i forhold til nye projekter, 

siger Tony Rumbold, indehaver af det new zealandske ingeniørfi 

rma Scanz Technologies. 

Aquaindustri efter - 

spørger teknologi 

Skaldyr, ørreder og laks: New Zealand har en stor aquaindustri, 

som er i kraftig vækst. Nye anlæg til opdræt af 

fi sk og skaldyr skyder op som paddehatte på især New 

Zealands sydø i takt med at afsætning til såvel hjemmemarked 

som eksportmarkeder stiger støt. 

Den store aquaindustri investerer i stort omfang i nyt 

udstyr og ny teknologi. Det åbner muligheder for danske 

virksomheder med teknologisk knowhow på området, 

påpeger Jakob Andersen, leder af det danske handelskontor 

i Auckland. 

I Auckland har ingeniørfi rmaet Scanz Technologies 

specialiseret sig i at levere højteknologiske løsninger til 

aquaindustrien samt fødevareindustrien. Indehaveren af 

Scanz Technologies, Tony Rumbold, ser et klart potentiale 

for danske virksomheder – ikke mindst i forhold til 

aquaindustrien. 

– Vi har været på markedet siden 1987 og har gennem 

årene opbygget et tæt netværk til en række europæiske 

virksomheder, som har særlig knowhow og teknologi 

i forhold til aquaindustrien. Det betyder også, 

at vi ofte har europæiske samarbejdspartnere med i 

vores projekter. Også danske fi rmaer har vi samarbejdet 

med om projekter i aquaindustrien og dansk teknologi 

og knowhow har et særdeles godt navn hernede. Danske 

virksomheder har derfor også en god platform og 

et klart potentiale i forhold til nye projekter, siger Tony 

Rumbold. 

Yderligere Information om markedspotentiale i aquaindustrien 

hos det danske handelskontor i Auckland. 

46 

Mangler vand og Water Management 

Tørke er ikke usædvanligt i varme og tørre Australien, hvor sommertemperaturen 

typisk ligger på mellem 25 og 35 grader. Men de seneste fem år i træk har Australien 

haft usædvanligt hårde tørke-perioder, og der er for alvor opstået mangel på 

vand. Australierne har oplevet restriktioner på vandforbruget, og regeringen har 

nedsat en særlig kommission – den såkaldte ”National Water Commission” til at 

arbejde med problemerne. 

På en nylig konference om vand- og energiforsyningen i Australien konstaterede 

premierminister John Howard, at Australien mangler innovativ tænkning omkring 

vandforsyningen. 

– Der er for lidt rigtig innovativ tænkning omkring Australiens store udfordring 

på vandområdet, konstaterede John Howard. 

I den offentlige debat i Australien lyder kritikken, at der mangler ”Water 

Management” i landet. Australien har i princippet vand nok, men vandforsyningerne 

administreres ikke effektivt nok, og der er ikke fokus på re-cycling. 

– Australien står overfor nogle udfordringer, hvor danske virksomheder er 

meget stærke. Vi er jo kendt som lidt af et foregangsland, når det kommer til teknologi 

og knowhow i forhold til vand og spildevand, siger eksportrådgiver Peter 

Hendrikssen fra det danske handelskontor i Sydney. Han følger løbende arbejdet i 

Australiens ”National Water Commission”, og regeringen afsætter i disse år milliarder 

til nye projekter, som skal afhjælpe problemerne med vandforsyningen. 


Peter Hendrikssen på telefon + 61 2 8298 5710, e-mail: pethen@dtcsyd.org.au 

Australien oplever i øjeblikket usædvanlig hård tørke. Her er det saltørkenen udenfor 

Adelaide i South Australia. 

Smertefri opstart med Accelerator 

Handelskontoret i Auckland tilbyder danske virksomheder at starte op på 

markedet i New Zealand med det såkaldte Accelerator Program. 

– Virksomheden får mulighed for at leje sig ind med et virtuelt kontor her 

på handelskontoret og får på den måde et fuldt udstyret kontor, konsulenthjælp, 

adgang til vores netværk, mødelokaler og reception. Vi har allerede 

en række danske virksomheder tilknyttet på denne måde. Det gør også, at vi 

kan arbejde mere langsigtet med at forme deres eksportstrategi på markedet 

og være deres forlængede salgsarm, siger Jakob Andersen, leder af handelsafdelingen. 

Ligesom andre danske handelskontorer kloden rundt tilbyder de danske 

handelskontorer i Auckland og Sydney blandt andet markedsundersøgelser, 

produkt og konkurrentinformation, mødeplanlægning, samt udvælgelse af 

potentielle kunder, agenter og forhandlere.

Let og billig opstart 

Det behøver ikke koste en formue at 

komme i gang med eksport til Australien 

og New Zealand. Det er den nordjyske virksomhed 

Carbide et eksempel på. 


16.017 kilometer til fra København til Sydney i 

Australien og 17.500 kilometer fra København 

til Auckland i New Zealand – afstanden til kontinentet 

den halve jordomrejse borte er stor, 

men det behøver ikke være besværligt eller 

dyrt at komme i gang på det fjerne marked. 

Det kan den nordjyske virksomhed Carbide 

A/S, der fremstiller slibeværktøj til byggeindustrien, 

tale med om. Tilbage i 2005 bliver Carbides 

indehaver, Svend J. Nielsen kontaktet 

af Helle Sejersen Myrthue, leder af det danske 

handelskontor i Sydney. Helle Sejersen 

Myrthue kender det nordjyske fi rma fra tidligere, 

hvor hun for Danmarks Eksportråd var 

udstationeret i Sverige. Her hjalp hun via Eksportrådets 

eksportstartprogram Carbide med 

at fi nde en svensk samarbejdspartner til at 

sælge virksomhedens slibeværktøj. 

Nu foreslår Helle Sejersen Myrthue Carbide 

at lave et tilsvarende projekt i Australien og 

New Zealand. Svend J. Nielsen er hurtigt med 

på idéen. 

– Australien og New Zealand er markeder 

i vækst, og deres byggemetoder ligner på 

mange måder vores. Det centrale i vores produkter 

er, at vi bruger hårdmetalkorn som slibemiddel 

i stedet for sandpapir. Det giver nye, 

hurtigere og mere effektive slibemuligheder, 

og jeg så et potentiale for vores produkter i 

Australien og New Zealand. Og hvis man ikke 

forsøger, bliver man ikke klogere, konstaterer 

Svend J. Nielsen, der eksporterer til i alt ti 

lande, hvor Tyskland og Frankrig er blandt de 

største eksportmarkeder. 

Otte potentielle kundeemner 

Svend J. Nielsen og Helle S. Myrthue aftaler, at 

det danske handelskontor skal gå i gang med 

at lokalisere mulige emner, som kunne blive 

Carbides samarbejdspartner Down Under. Helle 

S Myrthue får skabt kontakt til otte potentielle 

emner i Australien og New Zealand. Herefter 

fulgte en periode med direkte kontakt via 

email, telefon og fremsendelse af vareprøver. 

– Efterhånden som tiden gik, faldt nogen fra 

eller blev valgt fra, enten fordi de ikke viste den 

nødvendige interesse eller ikke de distribuerede 

til vores primære kunde, som er den professionelle 

byggebranche med hovedvægten på 

murere, fl iselæggere og gulvlæggere. Det sværeste 

på distancen er at vurdere seriøsiteten. 

Jeg har oplevet fl ere gange på andre markeder, 

at man er mere interesseret i at få eneretten til 

at distribuere, end til rent faktisk at sælge produktet. 

Man kan også nogle gange fornemme, 

at det er vigtigere, at konkurrenten i hvert fald 

ikke får det. Der fi ndes ikke nogen endegyldig 

”syretest” på kundens seriøsitet, udover at en 

drøftelse af forventede solgte enheder år ét og 

år to som regel afslører om de er parate til at 

investere i produkt og markedsføring. Sådan en 

øvelse kan tage nogen tid og det gjorde det da 

også i dette tilfælde. Da Australien jo ikke ligefrem 

er en 1-dagstur var dette forarbejde meget 

nødvendigt, siger Svend J. Nielsen. 

Til sidst lå der et kontraktudkast som 

begge parter var enige om og Svend J. Nielsen 

beslutter at besøge Australien næste gang 

han er i Østen. 

– Det var jo dejligt let at kunne møde op i 

Sydney og gå i gang med den konkrete aftale. 

Ud af de otte emner endte vi med det grossistfi 

rmaet Tilling Tools, Australia, som også dækker 

markedet i New Zealand. Med kontrakten 

på plads havde vi nu en samarbejdspartner og 

adgang til det 25 millioner mennesker store 

marked, siger Svend J. Nielsen, der klarede 

turen til Australien i forbindelse med, at han 

i forvejen var i det hjørne af verden, nemlig i 

Kina, hvor Carbide A/S i dag producerer værktøjerne 

på egen fabrik Carbide Ltd. i Dongguan. 

Svend J. Nielsen hæfter sig ved, at der også 

har været tale om en relativt beskeden økonomisk 

udgift. 

– Samlet kostede det mig alt inklusive 

30.000 kroner at få kontrakten i hus, siger 

Svend J. Nielsen der opnåede støtte via to eksportstartpakker 

fra Danmarks Eksportråd. Her 

får virksomheden mod 50 procent egenbetaling 

hjælp fra et lokalt handelskontor til at 

foretage de indledende markedsundersøgelser. 

Herunder også kontakt med potentielle 

kunder og samarbejdspartnere. 

For Svend J. Nielsen har det også været 

væsentligt at hjælpen via eksportstartprogrammet 

ikke har været forbundet med en 

masse administrativt arbejde for Carbide. 

– Det var dejligt let at kunne møde op i Sydney og 

gå i gang med møder. Samlet kostede det mig alt 

inklusive 30.000 kroner at få kontrakten i hus, siger 

Svend J. Nielsen, der opnåede støtte via to eksportstartpakker 

fra Danmarks Eksportråd. Her fotograferet 

på det danske handelskontor i Sydney. 

– Det har været så administrativt simpelt, 

som man kan forestille sig, konstaterer han. 

Tager tid 

Carbide har fået gang i salget til Australien 

og New Zealand, og samarbejdet med Tilling 

Tools Australia fungerer fi nt. Den store afstand 

volder heller ikke problemer i forhold til kommunikationen. 

– Der er jo en tidsforskel, men det er jo ikke 

noget problem med e-mail. Telefonsamtaler 

klarer man tidligt om morgen eller sent om 

aftenen, siger Svend J. Nielsen. 

Han er indstillet på en langsigtet indsats 

Down Under. 

– Det går langsomt fremad og kan ikke gøre 

andet. Men vi er nu på markedet og som den 

første indenfor vores produktområde. Det ved 

jeg fra det danske marked er vigtigt – vores 

produkter bliver branded uden de store ekstraomkostninger, 

og det er guld værd i det 

fremtidige salgsarbejde. Blandt andet står vi 

i Australien og New Zealand foran en ny markedsføringsindsats 

med nyt katalog og dvdpræsentation. 

Det store salg skal nok komme, 

siger Svend J. Nielsen. 

47


SMYKKER, MARY-EFFEKT 

Den danske smykkekæde Pandora vokser 

med lynets hast i Australien og New Zealand. 

Hvad der begyndte i en garage i en 

forstad til Sydney for to år siden, er i dag et 

stærkt forretningskoncept med salg fra 380 

forretninger i Australien og New Zealand 

samt en månedlig omsætning på et to-cifret 

millionbeløb i danske kroner. Mary-effekten 

har stor betydning i Australien, lyder det fra 

Pandoras direktør Down Under. 


Karin Adcocks mobiltelefon ringer endnu 

engang. Det er ikke mange minutter siden, at 

vi satte os ind i hendes fi rehjulstrukne Mercedes 

på vej ud til en af Pandoras forhandlere 

i det mondæne og nyopførte shoppingcenter 

Bondi Junction tæt ved Bondi Beach 

i Sydney. På den korte tid har Karin Adcock, 

som er direktør for Pandora i Australien og 

New Zealand, allerede nået at afslutte et par 

mobilsamtaler. Den seneste samtale var med 

48 

en fotograf fra et af Australiens førende modeblade, 

Harpers Baazar, som skulle bruge et 

udvalg af Pandoras smykker til at illustrere 

en artikel om Pandora. Karin Adcock får med 

en anden telefonsamtale hurtigt sat i værk, at 

fotografen får et bredt udsnit af smykker leveret 

i al hast. 

– Vi oplever en meget stor interesse for 

vores produkter i Australien og New Zealand. 

Det afspejler sig også i interessen fra dame- 

og modebladene. 

Karin Adcock har ikke altid beskæftiget sig 

med smykker. Hun arbejdede oprindeligt i et 

arkitekt- og ingeniørfi rma, hvor hun havde 

ansvar for projekter, indkøb, koordinering, 

budgetter og planlægning i både store og små 

detaljer. Under et forretningsbesøg i Hong 

Kong mødte hun sin nuværende mand og fl yttede 

til Australien. 

For to år siden fi k Karin Adcock idéen om at 

åbne et agentur i Australien og New Zealand 

for Pandora-smykker. 

– Pandora bliver bombarderet med henven- 

delser fra folk over hele verden, der gerne vil 

optage et agentur for Pandora. Jeg tror, jeg 

var heldig, at jeg kom på det rette tidspunkt. 

Pandora Jewelry var lige blevet introduceret i 

USA og nogle af de idéer, som jeg havde, lignede 

markedssituationen i USA. Jeg tror også, 

at det var en stor fordel, at jeg var dansker og 

med vores kulturelle baggrund kunne forstå, 

hvor Pandora i Danmark ville have Pandora 

smykker markedsført i udlandet. Endelig var vi 

enige om, at vi skulle starte langsomt men sikkert, 

så vi fi k en stabil grobund at vokse fra. 

Begyndte i garagen 

Karin Adcock startede forretningen op i familiens 

garage. Op til julen 2004 fandt hun de 

første seks forretninger, som gerne ville sælge 

Pandora. 

– Jeg havde selv alle hattene på. Markedsføring, 

besøg hos forretninger, bogføring, pakkede 

varer og indkrævede betalinger for bagefter 

at tage direkte til banken, så regningerne 

kunne blive betalt. Da vi rundede 15 forret

[venstre] Karin Adcock, direktør 

for Pandora i Australien og New 

Zealand, på besøg hos Pandoras 

forhandler i forretningen Glamour 

i det mondæne og nyopførte 

shoppingcenter Bondi Junction 

tæt ved Bondi Beach i Sydney. 

Pandora leverer smykker til i alt 

380 forretninger i Australien og 

New Zealand. 

– Vi bliver nu dagligt kontaktet 

af forretninger fra begge lande, 

der gerne vil i gang, siger Karin 

Adcock. 

[højre] Travl forretningskvinde: 

Karin Adcock under endnu 

en samtale på mobilen. Til venstre 

for Karin Adcock er det indehaveren 

af forretningen Glamour. 

ninger, ansatte vi en bogholder et par dage 

om ugen og inden for et par måneder blev det 

fuld tid. 

1. august 2005 leverede Pandora til 40 forretninger 

spredt over hele Australien. Interessen 

for Pandora var massiv. 

– Vi var nu til stede i alle de australske stater 

og kunne nu begynde at annoncere i nationale 

dameblade. Vi var nødt til først at være 

tilstede i alle stater, så vi kunne sende kunder, 

der henvendte sig på annoncer, ud i forretningerne, 

siger Karin Adcock. 

Hendes vurdering er, at den såkaldte Maryeffekt 

har givet medvind på markedet i Australien. 

– Der er ingen tvivl om, at Kronprinsparret 

har sat Danmark på verdenskortet i Australien. 

Danmark er ikke længere en hovedstad i Sverige! 

Der er stor interesse for Danmark og for 

danske produkter, siger Karin Adcock. 

I september 2005 er Pandora med på den 

første messe i Australien og ansætter samtidig 

den første professionelle salgsperson. 

Ti millioner om måneden 

I oktober 2005 starter Pandora også op i New 

Zealand. 

– En afgørende faktor for at begynde i New 

Zealand var, at vi oprettede selvstændigt fi rma 

i New Zealand, som de new zealandske forretninger 

så køber fra. Mange forretninger er, trods 

frihandelszonen mellem Australien og New Zealand, 

tilbageholdne hvis de skal betale i australske 

dollars og selv stå for import af varerne. Vi 

importerer derfor fra Australien til vores marked 

i New Zealand, forklarer Karin Adcock. 

I januar 2006 var 80 forretninger i gang i 

Australien og New Zealand. I januar 2007 leverede 

Pandora til i alt 287 forretninger i Australien 

og New Zealand og i april måned 2007 er 

tallet vokset til 380 forretninger. 

– Vi bliver nu dagligt kontaktet af forretninger 

fra begge lande, der gerne vil i gang. 

Indenfor de næste par uger forventer vi at 

runde 400 forretninger, siger Karin Adcock. 

Hvad der begyndte i en garage er vokset 

til et hovedkontor i Sydney med 15 ansatte 

DER ER INGEN TVIVL OM, 

AT KRONPRINSPARRET HAR 

SAT DANMARK PÅ VERDEN- 

SKORTET I AUSTRALIEN. 

DANMARK ER IKKE LÆNGERE 

EN HOVEDSTAD I SVERIGE! 

DER ER STOR INTERESSE 

FOR DANMARK OG FOR 

DANSKE PRODUKTER 

karin adcock, direktør for pandora i 

australien og new zealand 

OG EKSPLOSIV VÆKST 

– herunder fem sælgere som rejser Australien 

tyndt. Pandoras månedlige omsætning i 

Australien og New Zealand svarer til et to-cifret 

millionbeløb i danske kroner. 

– I Australien er det Sydney, Melbourne og 

Brisbane hvor vi har fl est forhandlere. Dertil 

har vi godt 100 forretninger som ligger i 

regionale områder. Vi sælger til en forretning 

i Alice Springs, Cairns og mange små regionale 

byer med 5-10.000 indbyggere. I New Zealand 

har vi nu 50 forretninger, som vi leverer 

til. Hver forretning får besøg minimum to til 

tre gange om året, og dertil kommer, at vi ser 

dem på messer to-tre gange om året, siger 

Karin Adcock. 

For Pandora er USA og Tyskland stadig de 

vigtigste eksportmarkeder. Men Karin Adcock 

vil gøre sit til, at Pandora fortsætter væksten i 

Australien og New Zealand. 

– Vi forventer at komme til at levere til 

omkring 150 forretninger i New Zealand og 5- 

600 forretninger i Australien. 

49


50 

– Væksten i de mineralrige stater i Australien har åbnet nye attraktive markedssegmenter for os – for eksempel special rengøringsløsninger til minedrift 

samt rengøringsløsninger til det voksende lager og logisitksegment der opstår som resultat af minedriften, siger Thomas Nielsen, landechef for Nilfi sk 

Advance i Australien og New Zealand. 

Fokus på mineralrige stater 

Støvsugerkoncernen Nilfi sk-Advance 

har fokus på den stærke vækst i de 

mineralrige stater i Australien. I kølvandet 

på væksten følger nemlig nye 

attraktive markedssegmenter. 


En række danske mærker og produkter 

har været på markedet i Australien og New 

Zealand i årtier. Et af dem er danske Nilfi 

sk, som blev etableret i Australien tilbage 

i 1958 af en dansk tilfl ytter, som kendte 

Nilfi sk støvsugeren hjemme fra Danmark. 

– Med udgangspunkt i et godt kvalitetsprodukt 

og et begrænset konkurrencebillede 

i markedet, var der et godt udgangspunkt 

for at opbygge en solid position 

på det australske marked, siger Thomas 

Nielsen, der i dag er landechef for Nilfi sk 

Advance i Australien og New Zealand. 

I begyndelsen var det virksomhedens 

støvsugere til husholdningen, der blev lanceret 

på markedet under navnet Tellus. 

Senere kom de industrielle produkter så til 

under navnet Nilfi sk. Samme mønster gjorde 

sig gældende i New Zealand, hvor Tellusnavnet 

stadig er et velkendt navn i markedet 

for støvsugere til husholdningen. 

Australien og New Zealand udgør i dag 

et solidt marked for Nilfi sk-Advance. 

– Både den australske og newzealandske 

økonomi har gode vækstrater, hvilket giver 

en sund efterspørgsel. Den australske øko- 

nomi er derudover hjulpet stærkt på vej af 

den store efterspørgsel på råvarer – blandt 

andet kul og stål – fra Kina og andre produktionslande. 

Væksten i de mineralrige 

stater i Australien har åbnet nye attraktive 

markedssegmenter for os – for eksempel 

special-rengøringsløsninger til minedrift 

samt rengøringsløsninger til det voksende 

lager og logistiksegment der opstår 

som resultat af minedriften. Vores sælgere 

er placeret i områderne omkring Sydney, 

Perth, Adelaide, Brisbane og Melbourne, 

hvor 80 procent af markedspotentialet fi ndes, 

siger Thomas Nielsen, der selv havde 

60-70 rejsedage sidste år. 

Nilfi sk-Advance har i Australien 75 ansatte 

med kontor og lager i Sydney samt mindre 

lokale lagre i Melbourne, Perth og Brisbane. 

Virksomheden har egne sælgere og 

teknikere i samtlige stater og på grund af 

de store geografi ske afstande, arbejder de 

tæt sammen med en bred vifte af distributører 

og forhandlere. I New Zealand har Nilfi sk 

Advance – ligesom i Australien – eget salgsselskab 

i New Zealand med kontor i Auckland. 

Også her foregår salget af støvsugere 

til husholdningen med egen salgsstyrke, 

mens de industrielle produkter distribueres 

i samarbejde med udvalgte forhandlere. 

Importbarrierer 

Thomas Nielsen peger på, at leverance og 

logistik er en særlig udfordring, når man 

befi nder sig på den anden side af jorden. 

– Derudover er den strenge australske 

og new zealandske importlovgivning med 

særlige karantæne regler og – for Australien 

– importafgifter en barriere, som man 

er nødt til at tage højde for, når der skal 

gøres forretning i regionen. 

Thomas Nielsen peger også på, at en 

vigtig forudsætning for succes i regionen 

er at forstå den særlige australske kultur. 

– Selv om det er nemt at lade sig snyde, 

er det her ikke Europa. Australien har 

deres egen unikke kultur, som det er vigtig 

at forstå, hvis man skal begå sig herude. 

På mange måder er forretningskulturen 

i Australien en blanding af britisk og 

amerikansk kultur. Personlige kontakter 

og netværk er meget vigtigt, hvilket er en 

ulempe når man kommer til landet som 

tilfl ytter. I forretningsforbindelse er stilen 

høfl ig og ikke så direkte som vi er vant til 

i Danmark. Derudover skal man vænne sig 

til den venlige men afslappede australske 

stil hvor alt ting tager sin tid og ingen har 

rigtig travlt. 

Også Nilfi sk forventer vækst i Australien 

og New Zealand i de kommende år. 

– Et decideret omsætningstal oplyser vi 

helst ikke, men vi forventer at leve op til 

Nilfi sk-Advance Gruppens generelle vækstmål 

på minimum seks procent, siger Thomas 

Nielsen.

Just do it! ... 

I Australien kan man som dansk IT-virksomhed 

ikke nødvendigvis nyde godt af 

”Made in Denmark”-prædikatet. De lokale 

referencer tæller, er erfaringen fra danske 

SimCorp der har etableret Asia-Pacifi 

c hovedkontor i Sydney. Trods en svær 

begyndelse er markedet i dag en rigtig god 

forretning for SimCorp. 


Danske SimCorp, der i 2001 etablerede deres 

Asia-Pacifi c hovedkontor i Sydney, har specialiseret 

sig i en særlig software platform til 

den fi nansielle sektor kaldet ”SimCorp Dimension”. 

Platformen gør det muligt for fi nansielle 

institutioner at købe og sælge værdipapirer 

ligesom klienterne – der i reglen er ”asset 

managers” – kan se værdien af deres aktiver 

på et hvilket som helst tidspunkt. Virksomheden 

har i dag 700 ansatte kloden rundt og er 

noteret på fondsbørsen i København. 

Dennis Brandt er Operations & Client Director 

på SimCorps kontor i Sydney. Han fortæller, 

at Sydney blev valgt på grund af den store 

koncentration af globale ”asset managers” 

– for eksempel er Australien det fjerde største 

marked i verden for dét der i den fi nansielle 

verden hedder ”managed funds”. 

Svær opstart 

Selvom SimCorp har en skræddersyet vare til 

den fi nansielle sektor var opstarten i Australien 

ikke uden udfordringer. 

Trods det hårde benarbejde med at komme i gang på markedet, tøver Dennis Brandt ikke med at anbefale 

markedet til andre. – Just do it! ... Jeg kender andre danskere som beskæftiger sig med IT i Australien – enten 

som ansatte eller som ejere af fi rmaer – og de klarer sig rigtigt godt. 

– Det er svært at komme ind uden lokale 

referencer. I princippet kunne vi i begyndelsen 

ligeså godt have kunder på månen som 

i Europa, så opstarten var svær. Der er desuden 

nogle skatteregler og andre lokale fi nurligheder 

som gør det svært at komme ind på 

markedet indenfor vores område. Det er givetvis 

anderledes indenfor andre industrier, som 

bare kan entrere markedet og oven i købet 

have en fordel af ”Made in Europe”-prædikatet, 

som jo i mange sammenhænge er et kvalitetsstempel 

hernede, siger Dennis Brandt. 

Kraftig vækst i omsætning 

SimCorp fordoblede sidste år antallet af ansatte 

i Asien og omsætningen steg med ”fl ere 

hundrede procent”. 

Dansk kirkestol til New Zealand 

Den familiedrevne møbelfabrik Bernstorffsminde 

A/S i Stenstrup på Fyn har også fundet 

vej til New Zealand. Virksomheden fabrikerer 

designmøbler, og en af virksomhedens bestsellere 

er Kaare Klints kirkestol. Bernstorffsminde 

A/S har i de senere år haft stigende 

fokus på eksportmarkederne. 

– Via en eksportstartpakke fra Danmarks 

Eksportråd lancerede vi Kaare Klints kirkestol 

på det europæiske marked, og næste skridt 

var at komme videre ud i verden. Med hjælp 

fra Eksportrådets eksportforberedelseskonsulent 

på Fyn fi k vi lagt en handlingsplan for 

eksporten, og det bragte os i kontakt med det 

danske handelskontor i Sydney. De har fun- 

det frem til en importør i New Zealand, som nu 

arbejder med at introducere stolen på markedet, 

siger Morten Sundberg, ejerleder og produktionschef 

for Bernstorffsminde. 

Importøren, Bromhead Design, forhandler 

udelukkende designindretning fra Europa og 

Skandinavien. Kaare Klints kirkestol er stille 

og roligt kommet i omløb på det newzealandske 

marked i mindre volumen, men den fynske 

møbelfabrikant regner med en langsigtet 

indsats. 

– Det tager tid at komme ind på markedet, 

og vi har en tidshorisont, der hedder fi re til 

fem år, siger Morten Sundberg. 

– SimCorps globale mål er, at omsætningen 

skal stige med tyve procent om året, og da vi 

er et af vækstmarkederne skal vores omsætning 

naturligvis stige mere end dette, forklarer 

Dennis Brandt. 

Trods det hårde benarbejde med at komme 

i gang på markedet, tøver Dennis Brandt ikke 

med at anbefale markedet til andre. 

– Just do it! ... Jeg kender andre danskere 

som beskæftiger sig med IT i Australien 

– enten som ansatte eller som ejere af fi rmaer 

– og de klarer sig rigtigt godt. Men det er en 

god idé, at have nogle lokale som kan hjælpe. 

Det danske handelskontor i Sydney kan helt 

sikkert være en vigtig brik i denne hjælp. 

Kaare Klints kirkestol, som møbelfabrikken Bernstorffsminde 

nu vil sælge i New Zealand. 

51 

foto: bernstorffsminde a/s


Succes med at sælge miljørigtig teknologi 

Energi- og miljørigtig adfærd er for alvor 

kommet på den globale dagsorden – også i 

Australien og New Zealand. Virksomheden 

Mil-tek fra Ulfborg oplever en dominoeffekt 

med deres salg af miljørigtige affaldsløsninger 

Down Under. 


Australien og New Zealand er begge lande som 

byder på bjergtagende og storslåede naturoplevelser. 

Den unikke natur er et vigtigt aktiv for 

de to lande; ikke alene på grund af de mange 

naturressourcer men også som indtægtskilde 

til en omfattende turisme. Australien og New 

Zealand er da også – som stadig fl ere lande 

kloden rundt – i stigende omfang optaget af at 

håndtere energi- og miljøproblemer. Og som 

en lang række lande efterspørger også de to 

lande Down Under teknologier til at løse problemerne. 

Et felt hvor danske virksomheder 

har store spidskompetencer. Et eksempel er 

virksomheden Mil-tek fra Ulfborg i Vestjylland, 

der har skabt en solid forretning på at eksportere 

teknologiske og innovative affaldsløs- 

MIL-TEK ER ET GODT 

EKSEMPEL PÅ, AT DAN- 

SKE VIRKSOMHEDER 

MED INNOVATIVE OG 

TEKNOLOGISKE PRO- 

DUKTER KAN GØRE EN 

FORSKEL HER PÅ DEN 

ANDEN SIDE AF JORDEN. 

HER ER ET OPLAGT MAR- 

KED FOR DANSK KNOW- 

HOW OG TEKNOLOGI 

helle sejersen myrthue, leder af 

det danske handelskontor i sydney 

52 

ninger til over 30 lande. Ikke mindst i Australien 

og New Zealand har Mil-tek fået godt fat i 

markedet. Vi møder Mil-teks administrerende 

direktør og eneaktionær Kristian Skannerup 

i byen Tuggerah halvanden times kørsel nord 

for Sydney, hvor han er på besøg hos to af Milteks 

repræsentanter i Australien – de to franchisetagere 

Jesper Hjortkjaer og Erik Olesen. 

Miljøhensyn og god økonomi 

– Mil-tek har franchisetagere i alle stater i 

Australien, ligesom en franchisetager tager sig 

af det new zealandske marked, forklarer Kristian 

Skannerup mens vi går rundt i Mil-teks 

lager i Tuggerahs businesspark. Her fra de 

nyopførte kontor- og lagerfaciliteter dækker 

Jesper Hjortkjaer og Erik Olesen staten New 

South Wales med salg af Mil-teks blå luftdrevne 

affaldspressere. 

Mil-tek leverer løsninger til komprimering af 

blandt andet plast, pap, papir, folie, fl amingo, 

vådaffald, dåser og tønder 

– Når man smider affaldet i containeren uden 

at presse det først, betaler man for at få transporteret 

30 procent affald og 70 procent luft 

væk. Det er dårlig økonomi og manglende miljøhensyn. 

Hvis man i stedet sorterer og komprimerer 

sit affald, sparer man penge samtidig 

med, at man reducerer miljøbelastningen. 

Sender man så det sorterede og komprimerede 

affald til genbrug, kan det generere indtægter. 

Vi kalder det for miljøøkonomisk affaldshåndtering, 

siger Kristian Skannerup med overbevisende 

vestjysk snusfornuft i stemmen. 

”Early days” 

Kristian Skannerup står sammen med sin far 

bag opfi ndelsen af Mil-teks affaldspressere. 

Historien har sit udgangspunkt i 1991, hvor 

Kristian Skannerup arbejder som brugsuddeler 

i vestjyske Tim. Her får han idéen til at 

udvikle affaldspressere til små og mellemstore 

virksomheder – affaldspressere, som kan køre 

på trykluft. Som sagt så gjort og siden er det 

gået stærkt med forretningen, der bare er vokset 

og vokset. Eksportmarkederne kom hurtigt 

til og er i dag bærende i afsætningen. Mere 

end 90 procent af produktionen går til Milteks 

30 eksportmarkeder, hvor Storbritannien, 

Irland, Spanien og Sverige er blandt de stør- 

Mil-teks trio med succes Down Under: Fra venstre er det Erik Olesen, Kristian Skannerup, 

Mil-teks administrerende direktør og eneaktionær, samt Jesper Hjortkjaer.

Stemningen er afslappet og den lune vestjyske humor er fulgt med over på den anden side af jorden til Mil-teks 

lokaler i Australien. Her er det Kristian Skannerup der underholder Erik Olesen, Jesper Hjortkjaer samt Helle 

Sejersen Myrthue, leder af det danske handelskontor i Sydney. 

ste. For godt fem år siden kom også New Zealand 

og Australien med på listen. 

– Vi begyndte i New Zealand, hvor der har 

været stort fokus på recyckling og affaldshåndtering. 

New Zealand har været – og er 

stadig – lidt af et eventyr for os, og samme 

fokus er ved at komme i Australien. Men det 

er stadig et jomfrueligt marked i Australien 

– det er ”early days”. Der er stadig virksomheder, 

som mener, at det er en billigere og 

enklere løsning at brænde affaldet af. Men 

den australske lovgivning på miljøområdet er 

blevet mere restriktiv, og det giver medvind. 

Samtidig har vi vores gode argumenter om 

miljøøkonomisk affaldshåndtering. Her er et 

helt klart marked, og vi er da også allerede i 

kraftig vækst. I New Zealand har vi oplevet en 

dominoeffekt, og det er vi også godt i gang 

med i Australien, siger Kristian Skannerup. 

Markedsledere 

Jesper Hjortkjaer og Erik Olesen kom sammen 

med deres familier til Australien som franchisetagere 

for Mil-tek i sommeren 2006 og har 

ansvar for salget i staten New South Wales. I 

2006 solgte de 61 maskiner mod et budgetteret 

salg på 42. I år er forventningen at runde 

et salg på over hundrede maskiner. 

– Vi har fem-seks konkurrenter på markedet, 

men vores forventning er, at vi i løbet af 

2007 bliver markedsledere i Australien. Ikke 

mindst fordi vi også er meget stærke på service 

og sikkerhed, siger Erik Olesen. 

Netop service og sikkerhed er væsentlige 

parametre i markedsføringen overfor de 

potentielle australske kunder. 

– For os er det en selvfølge, at vi tilbyder høj 

service og servicekontrakter, når vi sælger en 

maskine – og at vi rent faktisk også lever op til 

denne service og vores kontrakt. I Australien er 

dette imidlertid langtfra nogen selvfølge. Der er 

slet ikke samme høje servicekultur, som vi kender 

det i Danmark. Her har vi som dansk virksomhed 

et fortrin, siger Jesper Hjortkjaer. 

Sikkerhed og Mary-effekt 

Også sikkerhed og arbejdsmiljø er kommet 

højt op på dagsordenen i Australien. 

– Jeg var for eksempel forleden på salgsbesøg 

hos en større koncern. Inden jeg overhovedet 

kunne komme ind i produktionen, skulle 

jeg se sikkerhedsvideoer, læse en folder 

om sikkerheden og skrive under på, at jeg nu 

også havde forstået det hele. Der er i Australien 

kommet stort fokus på arbejdsulykker. I 

landbruget er fåreavl jo en kæmpe industri og 

her har man haft mange grimme arbejdsulykker 

med hydrauliske uldpressere. Dér er det 

igen i markedsføringen en stor fordel for os, 

at vi har et innovativt produkt, hvor der er lagt 

meget stor vægt på sikkerhed, siger Erik Olesen. 

Jesper Hjortkjaer og Erik Olesen kan også 

berette, at ”Mary-effekten” i Australien ikke 

kun gælder på områder som mode og design. 

– Vi oplever faktisk, at det har en betydning, 

når vi er af sted på messer og ude på virksomhedsbesøg. 

Det betyder noget, at vi er et 

dansk fi rma med et dansk produkt og mange 

salgssituationer er begyndt med en snak om 

Mary og det danske Kongehus. Det giver ekstra 

medvind på et i forvejen godt marked. 

VIRKSOMHED MED SÆRLIGT 

SALGSSYSTEM 

Miltek har 52 franchisevirksomheder på 

verdensplan. De hedder alle noget med Mil- 

Tek som for eksempel Mil-Tek Australien. 

Franchisehaverne sørger for at sælge produkterne 

i deres salgsområder. Mil-Tek ejer 

mellem 10 og 40 procent af aktierne i hvert 

enkelt franchisefi rma. 

– Firmaerne sælger kun Mil-Teks produkter, 

så de er 100 procent fokuserede på det 

salg, understreger Mil-teks administrerende 

direktør og eneaktionær, Kristian Skannerup. 

En stor del af franchisehaverne bliver 

fundet via mund til mund-metoden – altså 

via at den ene franchisehaver anbefaler den 

anden. I Australien benyttede Mil-tek dog 

også det danske handelskontor i Sydney til 

at fi nde nye partnere. I alt har Mil-tek fem 

franchisepartnere i Australien og en enkelt 

i New Zealand. 

Salgssystemet gør, at Mil-Tek kun har 

knap tyve ansatte hjemme i vestjyske 

Ulfborg. Ansatte der får idéer, styrer logistik 

og sørger for at pleje kunder og forbindelser. 

Mil-tek har også i Danmark et lager, der 

til enhver tid har 3-400 maskiner stående. 

Men produktion er der ikke noget af. 

Ligesom der er et veltilrettelagt forhandlernet, 

har Mil-Tek også et net af leverandører. 

Også når det gælder det ingeniørmæssige. 

– Rettighederne til produkterne er vores. 

Men selve produktionen er outsourcet til 

lokale underleverandører. Faktisk bliver 

85 procent af vores produkter produceret 

i vores storkommune. Vi har nogle meget 

innovative og dygtige underleverandører og 

det er en af grundene til, at der produceres 

lokalt selvom over 90 procent af salget sker 

til udlandet. 

Prisen på fragt har ifølge Kristian Skannerup 

ikke den store betydning. 

– Det er fragttiden, der er afgørende. 

Faktisk kan vi fragte en maskine billigere 

fra Danmark til udlandet end hvad det ville 

koste at fragte maskinen fra x til y i det 

pågældende land, siger Kristian Skannerup. 

53


De danske KOMPAN-legepladser er at fi nde i de fl este større australske byer. Her er det en legeplads i Forest Ridge Estate, Narangba, nord for Brisbane, Queensland. 

2007 tegner til at blive endnu et rekordår for KOMPAN i Australien. Også i New Zealand har den danske virksomhed succes og er i dag største importerede brand, når 

det gælder legepladser. 

Danske legepladser populære Down Under 

Den fynske virksomhed KOMPAN har femdoblet 

sit salg i Australien siden 1998 og 

er i dag største importerede brand indenfor 

legepladser. 


Danske KOMPAN, som producerer og sælger 

legepladser, har været på det australske marked 

siden 1980. 

– KOMPAN blev etableret i 1970, og vores 

første fjernmarkeder var Japan og Australien. 

I de tidlige år af virksomhedens udvikling var 

det et succéskriterie for eksport, at landet 

havde urbanisering – det vil sige nye boligområder 

i byer; et begyndende system for børnehaver 

samt at børns leg og udvikling var højt 

54 

prioriteret i samfundet. Australien opfyldte 

alle disse kriterier, siger Carsten Madsen, der 

er ansvarlig for KOMPANs eksportaktiviteter i 

Australien, New Zealand, USA og Canada. 

KOMPAN begyndte i Australien med et rent 

agent-importør set-up. Det udviklede sig senere 

til et datterselskab med lokal produktion. 

– Den lokale produktion var et udslag af 

den ”Buy Australian” kampagne, der kørte 

i slutningen af 80’erne og i begyndelsen af 

90’erne, og ved at producere lokalt kunne vi 

fastholde vores markedsandel. På grund af 

den teknologiske udvikling indenfor legeredskaber 

blev det hensigtsmæssigt at lukke den 

australske produktion i 1998. Det gav os et 

stort skub fremad på markedet med mange 

nye materialer og kombinationer. I dag er det 

ikke en barriere, at vi er et dansk fi rma med 

danske produkter – nu er det faktisk en force, 

siger Carsten Madsen. 

Markedsleder 

Han peger på leveringstiden fra Danmark som 

en af de største udfordringer i dag, men den 

løses ved at lagerføre produkter i Brisbane. 

KOMPAN har femdoblet sin salgsudvikling i 

Australien fra 1998 til 2006 og er i dag største 

importerede brand indenfor legepladser. 

– Vi er klart markedsleder i de øverste 

segmenter af markedet. Vi har allerede en 

god forventning om, at 2007 bliver endnu et 

rekordår for os i Australien, og målt pr indbygger 

er det et af vores bedste eksportmarkeder. 

Succesen kan i vid udstrækning tilskrives den 

foto: kompan

daglige ledelse på vores hovedkontor i Brisbane, 

der har forstået at sammensætte dansk 

design og innovation med behovet på det 

australske marked, siger Carsten Madsen. 

Gennem årene har staterne New South Wales, 

Victoria og senere Queensland været hovedmarkeder 

i Australien, men virksomheden har 

nu også fokus på, at der er høj vækst i mange 

andre dele af Australien. 

New Zealand vinder frem 

Også i New Zealand har salget udviklet sig 

støt for KOMPAN gennem de seneste sekssyv 

år. 

– Her er vores salg varetaget af en selvstændig 

agent, og også i New Zealand er vi nu 

største importerede brand på vores felt. Men 

vi forventer at tage endnu fl ere markedsandele 

fra de lokale producenter, siger Carsten 

Madsen. 

With all your senses. 

Experience the Austrian way of fl ying. 

Optjen bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus 

Han peger – ligesom andre danske forretningsfolk 

i regionen – på, at Australien og New 

Zealand er gode og sunde markeder, men at 

man som dansk virksomhed skal vælge sin 

strategi med omhu. 

– Efter at man er overbevist om, at ens produkter 

har et markedsmæssigt fi t, bliver valget 

af den lokale importør og ledelse et succeskriterium. 

Danske produkter har som regel 

sin force på det konceptionelle, innovative eller 

designmæssige plan. Det er derfor vigtigt, at 

disse parametre kan kommunikeres klart af det 

lokale team, og at de ligeledes har kompetence 

til at sælge varerne dyrt. Markedsprofi t er ofte 

det største problem for danske virksomheder 

i Australien og USA. Mange gange hænger det 

sammen med en manglende evne til at formidle 

konceptet og kvaliteten, og så er det, at man 

kommer under tidspres, lyder vurderingen og 

de gode råd fra Carsten Madsen. 

Austrian Airlines 

introducerer en helt 

ny måde at flyve på! 

Der er mange fordele ved at vælge Austrian 

Business Class. Her er nævnt blot nogle få: 

• Ny Lie-Flat stol med integreret massagefunktion. Du kan lægge sædet 

næsten helt ned til vandret og få en god og komfortabel nattesøvn. 

• Få din 6-retters menu serveret af én af vores kokke ombord. 

Maden bliver tilberedt af nogle af verdens førende kokke og der 

tilbydes altid én menu tilpasset din destination. Vores sommeliers 

ombord sørger for at anbefale passende vine til måltidet. 

• Wiener Café ombord - slut måltidet af med en friskbrygget dobbelt 

espresso, café latte eller den særlige „Wiener Melange“. 

• 18 film- og underholdningskanaler - læn dig tilbage, se en god film 

eller serie og lad tiden flyve afsted! 

Alt dette og meget mere tilbyder vi på din næste oversøiske flyvning *. 

For mere information og bestilling kan du besøge www.austrian.com, 

ringe på 7011 3000 eller kontakte dit nærmeste rejsebureau. 

* Fra juni 2007 vil den nye Austrian Business Class være færdiginstalleret på vores Boeing flåde (B 777 & B 767). 

www.austrian.com 

Carsten Madsen, ansvarlig for 

KOMPANs eksportaktiviteter i 

Australien, New Zealand, USA 

og Canada: 

– Vi er klart markedsleder i de 

øverste segmenter af markedet. 

Vi har allerede en god forventning 

om, at 2007 bliver endnu et 

rekordår for os i Australien. 

55 

foto: kompan


56 

IVÆRKSÆTTERPAR: 

Oplagt marked for 

High Tech-virksomheder 

Virksomhed med udsigt: Mads og Tina Hejrskov fotograferet på terrassen i deres hjem i Auckland. Heron Technology har adresse i familiens eget 

hjem, der ligger smukt direkte ud til Arkles Bay på New Zealands østkyst. 

At der i Australien og New Zealand er 

muligheder for dansk IT-knowhow, er 

ægteparret Mads og Tina Hejrskov et 

bevis på. De fulgte iværksætterdrømmen, 

fl yttede til New Zealand og startede 

IT-virksomheden Heron Technology 

Ltd, som nu går over stok og sten 

med opgaver i både Australien og New 

Zealand. 


En pæn del danskere vil nok nikke genkendende 

til drømmen om at blive selvstændig 

og emigrere til for eksempel 

Australien eller New Zealand. Mange har 

da også gjort alvor af at prøve lykken på 

den anden side af jorden. I Australien 

anslås der at være godt 10.000 danskere, 

mens tallet i New Zealand vurderes at 

være godt 2.000. 

To der også har gjort alvor af at følge 

deres drømme, er Mads og Tina Hejrskov. 

Parret fl yttede i januar 2005 til New Zealand 

med deres to børn. 

– Motivationen var en mangeårig drøm 

om at blive selvstændig og en nysgerrighed 

på en anden form for livsstil. Vi 

havde begge gode og spændende jobs 

men bare ikke følelsen af at være på rette 

hylde. Vi valgte New Zealand på grund 

af kultur, sprog og natur, samtidig med 

at vi så et behov for software og teknisk 

knowhow, fortæller parret, mens vi sid- 

der bænket om en skål friske new zealandske 

jordbær på terrassen i deres private 

hjem i Auckland. Her fra terrassen 

er der en malerisk udsigt til Arkles Bay, 

hvor sejlbåde defi lerer forbi på det azurblå 

vand. 

På øverste etage i familiens treplans 

hus har parrets virksomhed, Heron Technology 

Ltd, base. Virksomheden blev 

etableret i samme måned som Mads og 

Tina Hejrskov kom til New Zealand. 

– Den formelle virksomhedsopstart er 

meget enkelt i New Zealand. Papirarbejdet 

var overstået på mindre end en dag. 

New Zealand er da også dét land i verden 

med den højeste procent af selvstændige 

erhvervsdrivende og har en erhvervs

DER MANGLER STADIG PRODUKTER OG KNOWHOW 

HERNEDE. DER ER STADIG U OPDYRKET LAND OG 

EN STOR INTERESSE OG FOKUS PÅ TEKNOLOGISK 

UDVIKLING. 

mads og tina hejrskov, heron technology ltd. 

kultur præget af mange mindre virksomheder. 

Vi oplever, at der hersker en stor respekt for 

iværksætteri, og at virksomhedens størrelse 

og ydre rammer som for eksempel kontorfaciliteter 

ikke er så vigtig. Løsningens kvalitet og 

pris er de afgørende parametre. 

Software og teknisk support 

Heron Technology Ltd. har specialiseret sig på to 

områder: Dels i at levere softwareudvikling for 

lokale og internationale virksomheder – eksempelvis 

Windows.NET, Pocket PC og SQL server 

– dels i at assistere og fungere som lokal support 

enhed for danske high tech virksomheder 

i Australien og New Zealand. Samtidig er Heron 

Technology Ltd. distributører i Australien og 

New Zealand for en større dansk virksomhed, 

som leverer løsninger til forsvarsindustrien. 

Mads Hejrskov har en baggrund som civil 

ingeniør og 15 års erfaring indenfor software 

udvikling og tager sig af den tekniske produktudvikling, 

mens Tina Hejrskov tager sig af det 

administrative samt instruktion og support. 

Siden opstarten i januar 2005 er det gået 

hurtigt. 

– Det sidste års tid har vi udført længerevarende 

udviklingsprojekter for blandt andet to 

af New Zealands største fi rmaer Navman og 

Freightsways, og vi udfører on-going teknisk 

support for den australske og new zealandske 

hær. Vores oplevelse er, at både australske 

og new zealandske virksomheder lægger stor 

vægt på en lokal repræsenteret support, da de 

på grund af den fysiske placering har uheldige 

erfaringer med mangelfuld oversøisk support. 

Det har vist sig at være en stærk konkurrence 

parameter for de virksomheder vi repræsen- 

New Zealand som testmarked 

Danske Netpointers lever af at sikre virksomheder 

optimal synlighed på internettets vigtigste 

søgemaskiner – det øger mulighederne 

for at komme i kontakt med potentielle kunder 

eller samarbejdspartnere. Netpointers har 

i dag kunder verden over og åbnede kontor 

i New Zealand for fem år siden. Administrerende 

direktør for Netpointers Asia Pacifi c, 

Michael Dall-Hjørring, er new zealandsk gift, 

og da virksomheden samtidig skulle bruge et 

testmarked lå valget ligefor: 

terer, at vi har kunnet eliminere denne bekymring. 

Samtidig er opgaverne fra vores skandinaviske 

kunder vokset markant det sidste 

halve års tid. Langt lavere lønomkostninger i 

New Zealand gør det også til en fordel at outsource 

software-udviklingsprojekter, og vi har 

i øjeblikket en række projekter i Skandinavien 

og England. Etableringen og væksten i vores 

fi rma er gået hurtigere, end vi havde forventet. 

Tætte markeder 

Heron Technology er i dag vokset til at udgøre 

et team på fem mand. Kundekontakten er indtil 

videre primært vokset via anbefalinger virksomheder 

imellem. 

– Vi har endnu ikke udført en decideret målrettet 

markedsføring, men det er et fokusområde 

for 2007. Det tager tid at lære et nyt land 

at kende, lære forretningsgange og skabe de 

erhvervsmæssige relationer og netværk. Vi 

spiller hverken rugby eller har været ”best 

mates from back home”. Man starter helt forfra 

og vi har godt kunne mærke, at det tager 

tid at blive accepteret, men det er jo der, 

udfordringen ligger,. Tempo og tidsbegreber 

er anderledes. Her ”Down Under” værnes der 

om at være ”laidback”, og det skal man også 

kunne fi nde charmen i, når det gælder forretningsgange, 

siger det danske iværksætterpar. 

For Heron Technology er Australien og New 

Zealand lige vigtige som markeder, og deres 

aktiviteter fordeler sig ligeligt på de to lande. 

– Handelsmæssigt er det australske og 

new zealandske marked meget tæt, og om 

den lokale repræsentation er i Australien 

eller i New Zealand gør ikke den store forskel 

– det er Down Under, der tæller. For eksem- 

– New Zealand er et lille men modent testmarked 

for os. Vi kan have råd til at lave fejl 

her, som vi ikke kan lave i Los Angeles, New 

York eller London, siger Michael Dall-Hjørring. 

Han peger på, at New Zealand i mange år har 

været godt med, når det gælder IT-området. 

– Men omkring udviklingen af bredbånd halter 

det i forhold til andre OECD-lande. Generelt 

vil jeg mene, at dansk IT-knowhow og teknologi 

har meget at byde ind med i New Zealand, 

siger Michael Dall-Hjørring. 

Mads Hejrskov på arbejdskontoret der er indrettet 

på førstesalen i familiens hjem. Med en 

baggrund som civilingeniør og 15 års erfaring 

indenfor software udvikling tager han sig af den 

tekniske produktudvikling, mens Tina Hejrskov 

tager sig af det administrative samt instruktion 

og support. 

pel supporterer vi både den new zealandske 

og australske hær fra vores kontor i Auckland. 

Når opgaven fordrer ”on base” repræsentation, 

er vi lige hurtigt i Sydney som i Wellington. 

Mads og Tina Hejrskov ser oplagte markedsmuligheder 

i Australien og New Zealand 

for andre danske hightech-virksomheder. 

– I New Zealand er det regeringens målsætning 

at omdanne New Zealand til en videnbaseret 

økonomi, og IT er udpeget som et 

fokusområde. Generelt er landet langt med 

at bruge IT, internet og webbaserede ydelser, 

også indenfor den offentlige sektor. Men der 

mangler stadig mange produkter og knowhow 

i både Australien og i New Zealand. Der er stadig 

uopdyrket land og en stor interesse og 

fokus på teknologisk udvikling. 

Han råder danske forretningsfolk til at 

huske de personlige relationer, når der skal 

gøres forretninger i New Zealand. 

– Vi danskere er meget direkte: ”Er det her 

noget vi skal? Ok, så kører vi” For new zealænderne 

er det meget mere ”about relations”. 

De personlige relationer er vigtige. Og beslutningsprocessen 

er mere kompleks og hierarkisk. 

Så New Zealand kræver lidt mere tålmodighed 

og pleje af de personlige relationer. 

57


Bjarne Carlsen (t.h) kompagnon i forhold til Attecs aktiviteter i Oceanien sammen 

med Jamie McGregor, Attecs salgsleder i New Zealand: 

– Der er tale om en lang og vedholdende indsats, når man skal gøre sig gældende 

i forhold til slagterierne. Men er man indstillet på en langsigtet indsats og 

sørger for at fi nde den rigtige salgskanal, kan der udvikles et interessant marked. 

Eksporterer procesudstyr til slagterier 


At der er et marked for dansk procesudstyr til 

fødevareindustrien i Australien og New Zealand 

er virksomheden Attec et eksempel på. 

Virksomheden fra Sydals har skabt en god forretning 

på at levere hel- og halvautomatiske 

opskærings- og udbeningslinier til slagtning af 

lam i Australien og New Zealand. Og der slagtes 

enorme mængder lam i de to lande. 

Men faktisk er det ikke Attec selv, der til 

at begynde med fatter interesse for markedet 

Down Under. Det er derimod en personlig 

ven til indehaveren af Attec. Vennen hedder 

Bjarne Carlsen, er shippingmand med base i 

Japan og han ser under sine forretningsrejser 

til New Zealand og Australien et potentiale i at 

levere udstyr til slagterierne. Ikke mindst fordi 

der allerede dengang er en solid vækst i fødevareindustrien. 

Indehaveren af Attec, Andreas 

Iskov Jensen, er ikke sen til at se potentialet. 

Attec er specialiseret i maskiner til opskæring 

af svin, men den viden må kunne over- 

58 

føres til slagtning af lam, er ræsonnementet. 

Markedspotentialet skal prøves af og i 2001 

begynder arbejdet stille og roligt med Bjarne 

Carlsen som kompagnon i forhold til Attecs 

aktiviteter i Oceanien. 

– For os har det været altafgørende, at vi 

tidligt i forløbet fandt den helt rigtige person 

som kan sælge varen, siger Bjarne Carlsen, da 

vi møder ham i Auckland under et møde med 

Attecs salgsleder i New Zealand, Jamie McGregor. 

Jamie McGregor har brugt de sidste knap 

seks år på støt og stabilt at opbygge markedet 

for Attec i New Zealand og Australien. 

– Der er tale om en lang og vedholdende 

indsats, når man skal gøre sig gældende i forhold 

til slagterierne. Der er mange leverandører 

på markedet, men har man som Attec 

de helt rigtige produkter og den helt rigtige 

knowhow, er der et oplagt potentiale, siger 

Jamie McGregor. 

I New Zealand og Australien har Attec især 

markedsført sig med salget af en særlig hærdet 

skarp kvalitetskniv – en slags stor rund- 

– De engelske supermarkedskæder i New Zealand og Australien er særdeles 

kvalitetsbevidste kunder og de insisterer ofte på udskæring med vores knive. Det 

sikrer længere friskhed end kød skåret med båndsave, der efterlader en ru og 

uren overfl ade, siger Jamie McGregor, Attecs salgsleder i New Zealand. 

sav – som kan skære gennem ben uden at de 

smuldres eller splintres ud i kødet. 

– Der opnåes et helt rent snit gennem kødet 

og der er intet spild. De engelske supermarkedskæder 

i New Zealand og Australien er 

særdeles kvalitetsbevidste kunder og de insisterer 

ofte på udskæring med vores knive. Det 

sikrer længere friskhed end kød skåret med 

båndsave, der efterlader en ru og uren overfl ade, 

siger Jamie McGregor. 

Attec har til markederne i Australien og New 

Zealand også udviklet en maskine, som hygiejnisk 

fjerner kød fra benene på lammerygge 

– frisk eller frossen. 

– Salget er støt stigende og vi forventer 

fortsat vækst, siger Bjarne Carlsen, som også 

ser muligheder for andre danske leverandører 

af procesudstyr til markedet Down Under. 

– Man skal være indstillet på en langsigtet 

indsats og sørge for at fi nde den rigtige salgskanal. 

Med de to parametre på plads kan der 

udvikles et interessant marked, siger Bjarne 

Carlsen. 

I New Zealand og Australien 

har Attec især markedsført 

sig med salget af en særlig 

hærdet skarp kvalitetskniv 

– en slags stor rundsav – som 

kan skære gennem ben uden 

at de smuldres eller splintres 

ud i kødet.

Stillehavsøer efterspørger fødevarer 

Takket være fl ere års økonomisk stabilitet 

er de fl este Stillehavsøer præget af kraftig 

vækst. Særligt markeder som Ny Kaledonien, 

Fiji og Tahiti oplever stigende forbrug, 

og Handelskontorerne i Oceanien vurderer, 

at der er særligt gode muligheder for 

danske fødevareeksportører. Danske virksomheder 

står samtidig i en særlig gunstig 

konkurrencesituation, idet varer fra EU er 

undtaget fra told. 


Stillehavsøerne Fiji, Tahiti og Ny Kaledonien 

står nok for de fl este danskere som fjerne, 

eksotiske og luksuriøse feriedestinationer. 

Men øerne er også potentielle danske eksportmarkeder 

– især på fødevareområdet er 

her muligheder for danske eksportører, lyder 

det fra de danske handelskontorer i Oceanien. 

– Ikke mindst den franske koloni Ny Kaledonien 

oplever stærk vækst, særligt grundet sin 

store nikkelproduktion, og det er også noget, 

forbrugerne kan mærke. De har fl ere penge 

mellem hænderne, og den franske påvirkning 

i landet betyder, at europæiske fødevarer 

er meget velansete, siger eksportrådgiver 

Scott Wilkinson fra det danske handelskontor 

i Auckland. 

Ny Kaledonien har, på trods af sin størrelse, 

et stort antal supermarkeder, blandt andet to 

hypermarkeder med et enormt varesortiment, 

som er åbnet inden for de sidste år. Supermarkederne 

er ofte en tro kopi af dem, man fi nder 

i Frankrig eller Danmark. 

Scott Wilkinson overvåger og besøger jævnligt 

markedet i Ny Kaledonien, og han oplever, 

at importørerne er ivrige efter at høre fra danske 

eksportører. 

– Eneste undtagelser er chokolade, yoghurt 

og uforarbejdet kød, som er begrænset af 

importrestriktioner. Generelt står danske virksomheder 

i en særlig gunstig konkurrencesituation, 

idet varer fra EU er undtaget fra told, 

siger Scott Wilkinson. 

Fiji og Tahiti 

På Fiji og Tahiti er der potentiale for danske 

fødevareeksportører i leverancer til de mange 

store resorts og hoteller, som i hastigt tempo 

skyder op på øerne. Turistsektoren oplever 

stor vækst, og i begge lande stiger antallet 

af besøgende, og dermed også antallet af 

resorts og hoteller, støt fra år til år. Størstedelen 

af de besøgende kommer fra Australien, 

New Zealand og USA, og det er også en af forklaringerne 

på, at hotel- og restaurationsbranchen 

på Fiji og Tahiti er interesserede i danske 

fødevarer: De danske fødevarer er nemlig af 

new zealændere, australiere og amerikanere 

kendt for høj kvalitet og luksus. 

– Resorts, hoteller og restauranter, og dermed 

også engros- og detailhandelen, efterspørger 

blandt andet fødevarer som ost, smør 

og lignende mejeriprodukter samt søde sager, 

kager og syltetøj af høj kvalitet. Selvfølgelig er 

der på markedet også konkurrence fra andre 

europæiske virksomheder – ikke mindst franske 

– men Danmark har et godt navn og en 

god platform for at komme ind på markedet, 

siger Scott Wilkinson. 

God infrastruktur 

Stillehavsøerne kan virke fjernt fra Danmark, 

og det vil da også være en fordel at gribe fl ere 

af landene an samlet, når først beslutningen 

om eksport er truffet. Imidlertid har Stillehavsøerne 

en højt udviklet infrastruktur med 

en voksende luftfartssektor og et veludbygget 

Eksportrådgiver Scott Wilkinson fra det danske handelskontor 

i Auckland: 

– Ikke mindst den franske koloni Ny Kaledonien 

oplever stærk vækst, særligt grundet sin store nikkelproduktion, 

og det er også noget, forbrugerne 

kan mærke. De har fl ere penge mellem hænderne, 

og den franske påvirkning i landet betyder, at europæiske 

fødevarer er meget velansete. 

havnenet, og den effektive distribution foregår 

enten via lokale fødevareimportører med 

opbevarings- og frysekapacitet, eller gennem 

specialiserede importører i Australien og New 

Zealand. 

– Derfor skal afstanden heller ikke afholde 

danske virksomheder fra at overveje Stillehavsøerne 

som et potentielt marked, lyder det 

fra Scott Wilkinson. 


Eksportrådgiver Scott Wilkinson 

Telefon: +64 21 758 553 

E-mail: sw@dtcauckland.co.nz 

Stillehavsøerne er et eksotisk ferieparadis men også potentielle eksportmarkeder. Fra venstre mod højre er det Mamanuca-øerne som er en del af Fiji; i midten er det 

Tambua-stranden på Fiji-øen Viti Levu, mens det yderst til højre er Kavela Bungalow Resort på Tahiti. 

59 

fotos: lonely planet og brian budjern


Et marked der kræver 

Møbelfi rmaet Actona er i rivende vækst i Australien og New Zealand. Men resultaterne 

kommer ikke af sig selv. Tilstedeværelse på markedet, et stort antal kundebesøg, 

mange rejsedage og lange arbejdsdage er nødvendige ingredienser, hvis man 

skal have succes i Australien og New Zealand. 

Niels Stausholm, salgschef i Asia Pacifi c for den danske møbelproducent Actona: 

– Man får intet forærende på møbelmarkedet herude. Det er et marked, som kræver 

vedholdenhed, målrettethed og konkurrenceånd. 

60 


Den sorte Audi A4 ruller hurtigt ud af parkeringskælderen 

i det indre Sydney. Bag rattet 

sidder Niels Stausholm, salgschef i Asia Pacifi 

c for den danske møbelproducent Actona, 

på vej ud på endnu et kundebesøg. Actona 

har været på markedet i Australien og New 

Zealand siden 2005, og det er gået rivende 

stærkt. 

– Salget er gået over alle forventninger. 

Vores salg er steget med godt 400 procent 

siden 2005, men man skal selvfølgelig tage i 

betragtning at vi er startet fra nul, siger Niels 

Stausholm, mens vi bevæger os ud i den hektiske 

og tætte eftermiddagstrafi k i Sydney. 

De konkrete omsætningstal taler salgschefen 

helst ikke om, men hvad der begyndte 

med nogle ”enkelte 40 fods containere” 

til Australien og New Zealand med Actonas 

produkter er blevet til en ”lind strøm af 40 

fods containere”. Målsætningen for salget 

til Australien og New Zealand i 2006 blev da 

også nået allerede midtvejs i 2006. 

Actonas får første gang interesse for markedet 

i Australien og New Zealand i forbindelse 

med messer i Asien i 2004. Her får 

virksomheden fra Holstebro de første ordrer 

fra forhandlere i Australien og New Zealand. 

Niels Stausholm er på det tidspunkt netop 

begyndt som sales trainee hos Actona på det 

amerikanske og canadiske marked efter at 

have færdiggjort sin uddannelse på eksportskolen 

i Herning. 

– Det var faktisk planen, at jeg skulle fl ytte 

til USA, men vi kom til at snakke lidt om 

Australien og New Zealand, som jeg synes 

kunne være rigtigt spændende, da det var 

helt nyt marked for Actona. Mange indvender 

med Australien og New Zealand, at det er 

langt væk, men hvis man ikke gør forsøget, 

sker der jo aldrig noget! Inden længe sad 

jeg med en ”one way-ticket” i hånden, siger 

Niels Stausholm. 

Design og kvalitet 

Vel ankommet til Sydney bruger Niels Stausholm 

den første periode på at gennemføre 

en markedsanalyse af potentialet i Australien 

og New Zealand. Han aftaler møder med 

potentielle og eksisterende kunder.

knofedt 

Klar til endnu et kundebesøg. Audien er parkeret 

og Niels Stausholm er allieret med kataloger og 

stofprøver på vej ind i møbelforretningen Plush. 

På besøg hos Malcolm fra Brescia Furniture i Sydney. 

Malcolm (i midten) er en af de første forhandlere 

som Niels Stausholm fi k ”i stald”. Tonen mellem 

de to har da også mere karakter af et venskab 

end en forretningsforbindelse. 

– Det gav en god føling af prisniveauet, og 

hvad der bliver solgt på markedet. Møbelmarkedet 

i Australien og New Zealand er under 

hård konkurrence med lavprismøbler fra Asien. 

Australien og New Zealand ligger tæt på Kina, 

og der bliver rejst meget herude. Actonas 

potentiale ligger på mainstream-markedet, 

hvor der er efterspørgsel på unikt design, kvalitet 

og skandinavisk look til favorable priser, 

siger Niels Stausholm. 

Actonas møbler bliver produceret i både 

Kina, Vietnam og Malaysia. 

– Vi har vores egne folk til at sikre kvalitetskontrollen 

i Kina, Vietnam og Malaysia, 

hvilket er og har været en væsentlig del af 

vores succes i indland og udland. Foruden 

design konkurrerer vi i Australien og New 

Zealand også på at have et stærkt kvalitetssystem, 

der sikrer, at kunderne modtager de 

rette varer i den forventede kvalitet, siger 

Niels Stausholm. 

Hårdt benarbejde 

Umiddelbart efter markedsanalysen gik Niels 

Stausholm i gang med at bearbejde markedet. 

– Der er tale om et hårdt benarbejde. Man 

får intet forærende på møbelmarkedet herude, 

og varerne sælger ikke sig selv. Der skal 

også bruges meget tid på planlægning på 

grund af de geografi ske afstande – også fordi 

det er nye markeder, hvor man skal ”vise fl aget”. 

Sidste år havde jeg 150 rejsedage rundt 

i Australien, New Zealand og Asien. Det er et 

marked, som kræver vedholdenhed, målrettethed 

og konkurrenceånd. Jeg dækker selv 

hele Asia Pacifi c, men skal have fundet en til 

at hjælpe med at udvikle samarbejdet med 

de eksisterende kunder samt få fl ere potentielle 

kunder, siger Niels Stausholm og svinger 

Audien ind til Brescia Furniture i Sydney 

Malcolm fra Brescia Furniture i Sydney 

er en af de første forhandlere som Niels 

Stausholm fi k ”i stald”. Tonen mellem de to 

har da også mere karakter af et venskab end 

en forretningsforbindelse. 

– Hvad så, har du mødt Kessler for nylig, 

spørger Malcolm, hvorefter han slår en latter 

op og skyggebokser lidt efter Niels 

Stausholm. 

Mens Malcolm henter en kop kaffe, forklarer 

Niels Stausholm, at han hjemme i Danmark 

boksede let mellemvægt og for nogle 

år siden, hvor han blandt andre mødte den 

nuværende verdensmester Mikkel Kessler. 

– Jeg tabte til Mikkel Kessler, det var der 

hvis ingen tvivl om, men det er ofte en god 

icebreaker at tale sport i Australien og New 

Zealand – de er meget sportsinteresserede. 

Malcolm vender tilbage med kaffen. Endnu 

et kundebesøg er i fuld gang. 

Danske møbler 

i New Zealand 

Det forekommer lidt surrealistisk, når man 

i udkanten af Auckland i New Zealand 

ser en møbelforretning med et stort skilt, 

hvor der står ”Danske Møbler”. Ikke desto 

mindre er der i New Zealand hele fi re store 

”Danske Møbler”-butikker. Allan Winther er 

administrerende direktør for forretningen, 

som blev grundlagt af hans danske forældre 

tilbage i 1958. De emigrerede til New 

Zealand i 1950’erne og bosatte sig i landets 

største by, Auckland, hvor tre af butikkerne 

i dag ligger, mens den fjerde har til huse i 

byen Hamilton. 

”Danske Møbler” har 100 ansatte, og til 

den ene butik er også knyttet en møbelfabrik. 

Her fremstilles der møbler præget 

af et tidsløst, skandinavisk design. Det er 

således ikke danske møbelklassiskere eller 

de nyeste danske designnavne, der er at 

fi nde hos Danske Møbler. 

– Vores målgruppe er mainstream markedet, 

som gerne vil have god kvalitet og 

tidløst design. Interessen for design vokser 

i New Zealand, men fl ertallet foretrækker 

dog stadig møbler, der signalerer hygge. 

Det må gerne være store, tunge træmøbler 

med afrundede kanter. Det er især i byerne, 

at interessen for design vokser, mens det 

på landet og i de mindre byer fortsat er de 

mere traditionelle møbler, der sælger, siger 

Allan Winther. 

Foruden de egenproducerede møbler er 

danske Actona & Gangsø og Skovby nogle 

af de store leverandører til Danske Møbler. 

– Interessen for design vokser i New Zealand, 

men fl ertallet foretrækker dog stadig møbler, 

der signalerer hygge. Det må gerne være 

store, tunge træmøbler med afrundede kanter. 

Det er især i byerne, at interessen for design 

vokser, mens det på landet og i de mindre 

byer fortsat er de mere traditionelle møbler, 

der sælger, siger Allan Winther – her fotograferet 

i Danske Møblers egen møbelfabrik 

61


Stort maritimt marked 

New Zealand skønnes at lægge vand og 

havn til op imod en million lystbåde. Det 

købekraftige publikum efterspørger høj kvalitet, 

når der skal købes udstyr til bådene, 

og her kan danske leverandører gøre sig 

gældende, lyder det fra det danske handelskontor 

i Auckland. Andersen Skødespil fra 

Vejle er eksempel på en dansk maritim leverandør, 

som i dag har en solid andel på det 

store maritime marked i New Zealand. 


”En mand uden båd, er en mand i lænker”. 

Sådan lyder et færøsk ordsprog. Men ordsproget 

kunne lige så godt komme fra Australien 

eller New Zealand. Den maritime interesse er 

stor i de to lande Down Under – ikke mindst 

i New Zealand, som på verdensplan har det 

højeste antal både pr. indbygger. Det er da 

også New Zealand, som har haft den triumf 

fl ere gange at vinde Americas Cup. De mange 

lystbåde giver naturligt nok også et stort marked 

for maritimt udstyr, og her kan dansk kvalitet 

gøre sig gældende på markedet, mener 

Jacob Andersen, leder af det danske handelskontor 

i Auckland. 

– Der er tale om et meget købekraftigt publikum, 

som vil have det bedste af det bedste 

til deres både. Selvfølgelig er der i forvejen 

leverandører fra mange lande, som byder sig 

til på dette marked, men danske leverandører 

kan konkurrere på en meget høj kvalitet, siger 

Jakob Andersen. 

En million både 

Andersen Skødespil fra Vejle er et eksempel på 

en dansk maritim leverandør, som i dag har en 

solid markedsandel på det store new zealand- 

62 

I Auckland ligger der i byens marinaer både så langt øjet rækker. Stadig fl ere af dem bliver udstyret med 

Andersen Skødespil solgt af Eddie Johannisson (t.h) og hans makker Keld Anderson. Her er de to hoppet om 

bord i en sejlbåd liggende i marinaen Royal New Zealand Yacht Squadron. Også denne båd er udstyret med 

Andersen Skødespil – skulle nogen være i tvivl om, hvordan et skødespil ser ud, er det et skødespil, som Keld 

Anderson hviler armen på. 

ske marked for sejlbåde. Andersen Skødespil er 

netop kendt for deres høje kvalitet og er blandt 

de tre førende i verden inden for udvikling og 

fremstilling af manuelle, elektriske og hydrauliske 

skødespil i rustfrit stål til sejlbåde. For 

eksempel var hele 60 procent af bådene i den 

seneste solo Jorden Rundt-kapsejlads udstyret 

med skødespil fra maskinfabrikken i Vejle. I 

mere end 40 år har virksomheden udviklet skødespil, 

og de første spil blev monteret på den 

verdenskendte Drage-båd. Danske sejlere vil 

også vide, at Andersen skødespil er monteret

som standard på H-både, Folkebåde og Knarrbåde. 

Andersen Skødespil er i dag vokset til 

70 ansatte, og spillene eksporteres via distributører 

til hele verden. 

I New Zealand er det Nordic Marketing, 

som varetager salget af Andersen skødespil. 

Forretningen, der ligger tæt ved Orams 

Marine Village, har en livlig trafi k af new 

zealandske sejlere i de obligatoriske sejlertrøjer 

og sejlersko på jagt efter forskelligt 

udstyr til deres både. Ikke mindst er forretningen 

kendt for deres salg af Andersen 

skødespil, og salget af de danske spil går 

strygende. 

– Blandt andet er der i de her år mange 

både, som skal have skiftet skødespil, 

fordi de fi ttings man anvendte op gennem 

60’erne, 70’erne og 80’erne ikke var af en 

særlig god kvalitet. Der skønnes i New Zealand 

at være op mod en million både. Alene 

her i Auckland er jo en kæmpe fl åde af lystbåde, 

som løbende skal vedligeholdes, siger 

Eddie Johannisson, den ene af de to svenske 

indehavere af butikken. Eddie Johannission 

kom til New Zealand i forbindelse med en 

jordomsejling, og som det er sket for andre 

jordomsejlere, kom han ligesom ikke videre 

da New Zealand gik ham i blodet. 

– Her er en enestående natur, og er man 

sejlsportsinteresseret, er det stedet at være. 

Jeg er så heldig, at jeg i dag kan kombinere 

min hobby med mit arbejde. 

Megayachts og ældre sejlere 

For Andersen Skødespil er det new zealandske 

marked også blevet særligt interessant i 

forhold til el-drevne og hydrauliske spil. 

– Ejerne af bådene bliver også ældre, og 

det øger efterspørgslen på el-drevne spil. 

Samtidig ser vi, at der bygges stadig fl ere 

megayachts – både defi neret som værende 

over 67 fod. Her har Andersen Skødespil 

udviklet store hydrauliske spil, som 

kan klare trækkrav på over 15 tons. I Danmark 

har Andersen Skødespil i deres udviklingsafdeling 

en stab af ingeniører til at løse 

disse særlige opgaver. Det er et meget godt 

eksempel på, at dansk teknologi af høj kvalitet 

også sælger godt på den anden side af 

jorden, siger Eddie Johannisson. 

Stykgods til Australien 

og New Zealand 

Suveræne priser på stykgods til Australien 

og New Zealand 

Uforpligtende tilbud gives. Kontakt manager 

Jesper Johansen. Tlf.: 3634 7765. 

Dachser har 15.000 medarbejdere på verdensplan 

fordelt på 256 afdelinger. Vi har 11 afdelinger 

i Skandinavien med 320 dedikerede medarbejdere. 

Vi ekspederer 33 millioner sendinger årligt. 

• etablering af virksomhed 

• samarbejdsforhold og 

joint ventures 

• udvikling af projektidéer 

www.dachser.dk 

Har du styr på din virksomheds 

aktiviteter i Rusland og Baltikum…? 

Dania Advokater yder på baggrund af mange års erfaring rådgivning om 

russiske og baltiske retsforhold med forståelse for sproget, kulturen og de 

særlige forretningsgange, der gør sig gældende i disse lande, bl.a. indenfor 

følgende områder: 

Vores kendemærke er, at vi har en praktisk, pragmatisk og kommerciel 

indfaldsvinkel ved varetagelsen af vores klienters opgaver. Vi er resultatorienterede 

og leverer en personlig og individuel rådgivning 

bredgade 49 

dk-1260 københavn k 

tlf (+45) 33 17 99 00 

fax (+45) 33 17 99 01 

• finansiering 

• køb og leje af jord og 

landbrugsejendomme 

• inddrivelse og sikring af udeståender 

m. dmitrovka 23/15, ap. 3 

ru-127006 moskva 

tlf (+7) 095 589 11 08 

fax (+7) 095 252 95 21 

KØBENHAVN · SVENDBORG · MOSKVA · NUUK · TÓRSHAVN 

www.dania-law.dk / info@dania-law.dk 

63


Luksus-tæpper sælger 

Også danske Ege Tæpper fra Herning har 

fundet vej til markederne i Australien og 

New Zealand. Ege Tæpper har specialiseret 

sig i tæpper, hvor mønsteret er specialdesignet 

efter kundens ønske, og det sælger 

Down Under. 

– Vi henvender os især til markedet 

karakteriseret som ”high quality end”, og 

det marked er i vækst, siger Theo Huismann, 

der repræsenterer egetæpper i New 

Zealand. Ege Tæpper arbejder med Australien 

og New Zealand som ét samlet marked 

men er lokalt repræsenteret i begge lande. 

Byggeaktiviteten er stor i såvel Australien 

som New Zealand, og der er stigende 

fokus på luksus, kvalitet og design. 

Ikke mindst kontraktmarkedet med større 

offentlige byggeprojekter er interessant for 

Ege Tæpper. 

clacla 

Frontløber for dansk design 


“danish by design”. Sådan lyder navnet på en 

stor forretning i det indre Auckland, New Zealand, 

som kun forhandler dansk og skandinavisk 

design. Normann-Copenhagen, Menu, 

Egolive, Mette Ditmer, Essey, Cidex, Scandium, 

Bald & Bang, Swan of Denmark samt Gammelgaard 

Glas er blot et udsnit af de danske 

designvarer der fylder det store showroom. 

Her kan new zealænderne fi nde designprodukter 

til hele hjemmet – både indendørs og 

udendørs – til køkken, dagligstue, badeværelse 

og terrasse. Indehaveren af forretningen, 

Bill Carrig, oplever, at new zealænderne har en 

stadig stigende interesse for design. 

– New Zealænderne rejser mere og får også 

på den måde en større interesse for design. 

Selvom vi lever i et ”outdoor-samfund”, er der 

samtidig en stigende interesse for også at indrette 

sin egen bolig, siger Bill Carrig. 

Som i andre dele af verdenen betyder oplevelsen 

også stadig mere, når de købekraftige 

new zealændere går på indkøb. 

– Når vi sælger dansk og skandinavisk 

design, slår vi naturligvis også på, at der er en 

oplevelse og en historie forbundet med pro- 

64 

Ikke mindst kontraktmarkedet med større offentlige byggeprojekter er interessant for Ege Tæpper. Her er det 

et nyopført eventcenter på New Zealand – The Centre i byen Kerikeri – som har fået leveret specialdesignede 

tæpper fra den danske virksomhed. Bygningen er ganske stor og designet i tæpperne er lavet, så gæsterne 

kan bruge farverne til at fi nde rundt. 

duktet. Derfor har vi også knyttet sloganet 

”Danish design – more than just two words” 

til vores forretning. Køber du dansk design får 

du blandt andet oplevelse, funktionalitet og 

historie med i købet, siger Bill Carrig, der selv 

har en mangeårig passioneret interesse for 

dansk arkitektur og design. 

En karriere som shippingmand bragte ham 

fl ere gange til Danmark i 70’erne og 80’erne 

og han fi k gode venner i landet. Op gennem 

1980’erne begyndte han at lege med idéen om 

at åbne sin egen forretning hjemme i New Zealand 

med danske designvarer. Det begyndte 

med danske Trip Trap-havemøbler til de udeglade 

new zealændere og siden er det gået 

slag i slag. Forretningen går godt og senest 

er han fl yttet i større lokaler, så han kan fi nde 

plads til et stadig større sortiment af produkter. 

Og han er stadig på udkig efter nye danske 

designs til sin butik – blandt andet under 

sine jævnlige rejser til Danmark. 

– Her besøger jeg mine samarbejdspartnere 

i Danmark og kigger på, hvad der rører sig af 

nye trends i det danske designmiljø. Jeg føler 

mig meget privilegeret, at jeg har kunnet gøre 

min hobby til min levevej, siger Bill Carrig. 

Bill Carrig i sin forretning i det indre Auckland, som 

kun forhandler forhandler dansk og skandinavisk 

design. Det røde lys er ”Limited Edition Red IQ light” 

designet af den danske designer Holger Strøm tilbage 

i 1972. 

foto: ege tæpper

Danish Exporters 

International markedsføring, der virker 

Bliv fundet af internationale indkøbere på 

Danmarks officielle eksportmarkedsplads 

Få nye kontakter med DanishExporters.dk 

DanishExporters.dk har over 100.000 unikke brugere fra hele verden, der hver 

måned søger efter danske leverandører. Du kan sikre, at det er dig, de finder, når de 

søger efter dine produkter og ydelser – og det gør du ved at blive en del af Danish 

Exporters. 

Synlighed på det globale eksportmarked 

Vi har gjort Danish Exporters let 

tilgængelig med et søgefelt på de 

danske ambassaders hjemmesider. 

Det gør Danish Exporters’ annoncører 

endnu mere synlige på det globale 

marked. 

Bliv annoncør 

Vil du vide mere om, hvordan du kan 

markedsføre dig internationalt gennem 

Danish Exporters, så kontakt Krak på tlf. 

4595 6500 eller mail export@krak.dk.

mød en eksportrådgiver 

maj 

7.-11. Italien Elisabeth Falck Munforti 

7.-11. Sverige Claus Hofmann Frisch 

7.-11. Island Ernst Hemmingsen 

7.-11. + 14.-18. USA Paul Winarsky 

7.-11. Chile Laura Thorberg 

7.-11. Mexico Nikolaj Fredsted 

7.-15. Slovenien, Østrig Hans Peter Kay 

21.-25. USA Marianne Toftegaard Poulsen 

21.-1. juni Australien Peter Hendriksson 

21.-1. juni Indien Joakim Larsen 

28.-1. juni Kina Hans Jørgen Ipland 

29.-1. juni Vietnam Thomas G. Jørgensen 

juni 

11.-15. Japan Kim Mortensen 

11.-15. Italien Elisabeth Falck Munforti 

18.-29. Australien Helle Sejersen Myrthue 

27.-06. juli New Zealand Jakob Andersen 

august 

13.-17. USA Marianne Toftegaard Pouslen 

oktober 

08.-19. New Zealand Jakob Andersen 

29.10.-07. november Australien Rikke Scheel Gamborg 

tilmelding på www.eksportraadet.dk 

66 

Verdens førende business 

to business database 

• Find relevante kunde- og 

leverandøremner i mere end 

70 lande 

• Find producenter, distributører 

og serviceydere af et 

givent produkt/serviceydelse 

• Find opdaterede kontaktpersoner 

• Find konkurrenter af et specifikt 

produkt/serviceydelse 

Prøv et gratis 

demopassword til 

KOMPASS 

www.kompass.dk · kompass@kompass.dk · Tlf. 45 46 09 10 

nr. 2/2007 

eksportfokus udgives af 

danmarks eksportråd 

Udenrigsministeriet 

Asiatisk Plads 2 

1448 København K 

Telefon: 33 92 00 00 

ansvarshavende for eksportfokus 

Ambassadør, Chef for Eksport og 

Internationalisering 

Jarl Frijs-Madsen 

abonnementsservice 

Oxygen Media Service 

Postbox 865 

2400 København NV 

eksportfokus@oxygen.dk 

Telefon +45 38 16 80 18 

(Hverdage ml. 9–13) 

Fax +45 39 16 26 17 

annoncer 

DG Media as 

Telefon: 70271155 

Telefax: 70271156 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

www.dgmedia.dk 

redaktion 

Redaktør Claus Clausen 

Signe Jønsson 

Jørgen Ebbe Christensen 

Line Langoni Leonhard 

Mira Borggreen 

design produktion og tryk 

Datagraf Auning AS 

Salogruppen A/S 

danmarks eksportråds hjemmeside 

www.eksportraadet.dk 

Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for 

oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt 

efter nærmere aftale med redaktionen. 

ISNN 1601-4669 

Kontrolleret oplag: 9.585 

i perioden 1. juli 2005 – 30. juni 2006 

Kontrolleret af

Whether your company serves Denmark, Scandinavia, 

Europe or the rest of the World, the new Scandinavian 

Transport Centre at Køge is the perfect location. 

The Scandinavian Transport Centre at Køge - 

The smart place for your business! 

Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge 

ideally positioned for the major industrial areas of 

Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its 

location also provide fast and easy access to the new 

bridges for Sweden and over the Great Belt. 

Direct roads from the Centre link to the motorway 

system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail 

and ship via the port of Køge. 

The Centre offers full professional services including a 

secure parking area together with truck rental, service 

and repair, wash facilities and, for the inner man, an 

excellent cafeteria. The industrial area is large and offers 

tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 

hectares and building heights of up to 25 m. 

Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63, 

he'll be happy to discuss the benefits of The Scandinavian 

Transport Centre at Køge and how your company 

could take advantage of them. 

It may be the smartest thing you do today 

Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge 

Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66 

E-mail: info@stc-koege.dk 

www.stc-koege.dk

Eksportfokus 

Postbox 7777 

7000 Fredericia 

Maskinel Magasinpost 

Id. nr. 42122

eksportfokus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?