Hent publikationen i pdf (til print)

Virksomheds-
regnskab 1999Maj
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Strukturdirektoratet

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. BERETNING ................................................................................................................. 3
1.1 VIRKSOMHEDEN ............................................................................................................ 3
1.2 BERETNING FOR 1999 .................................................................................................... 6
1.2.1 Økonomiske mål/resultater ...............................................................................................................6
1.2.2 Målsætninger/resultater ....................................................................................................................6
1.2.3 Afrapportering og vurdering af resultatmål.....................................................................................10
1.2.4 Sammenlægningen af Strukturdirektoratet og EU-direktoratet pr. 1. april 2000..............................12
1.3 FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE ÅR....................................................................... 13
1.3.1 Større arbejdsopgaver i år 2000 på de områder, som kan henføres til det tidligere Strukturdirektorat13
1.3.2 Økonomiske rammer ......................................................................................................................14
2. ORGANISATION OG PERSONALE........................................................................... 15
2.1 STRUKTURDIREKTORATETS ORGANISATION .................................................................. 15
2.1.1 Strukturdirektoratets udvikling .......................................................................................................16
2.2 PERSONALE ................................................................................................................. 16
3. DRIFTSREGNSKAB.................................................................................................... 20
3.1 REGNSKABSPRAKSIS .................................................................................................... 20
3.1.1 Fordelingsprincipper ......................................................................................................................20
3.1.2 I øvrigt ...........................................................................................................................................20
3.2 DRIFTSREGNSKAB FOR 1999......................................................................................... 21
3.3 FORKLARING PÅ AFVIGELSER MELLEM BUDGET (FL + TB) OG REGNSKAB FOR 1999 ...... 22
3.4 AKKUMULERET RESULTAT............................................................................................ 25
3.5 OPDELING AF AKKUMULERET RESULTAT FORDELT PÅ FORMÅL ...................................... 25
4. RESULTATANALYSE................................................................................................ 26
4.1 OVERSIGT OVER HOVEDFORMÅL 1999.......................................................................... 27
4.1.1 Generel ledelse og Hjælpefunktioner...............................................................................................27
4.1.2 Anden tilskudsfinansieret virksomhed ............................................................................................31
4.2 ERHVERVS- OG STRUKTURFREMME .............................................................................. 32
4.3 PRODUKTUDVIKLING, FORSKNING OG FORSØG .............................................................. 38
4.4 MILJØFREMME OG ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION............................................... 42
4.5 LANDBRUGSLOVGIVNING............................................................................................. 44
4.6 JORDFORDELING .......................................................................................................... 46
4.7 AREAL- OG LEGATADMINISTRATION ............................................................................. 48
5. MARKEDSSTYREDE OG OMKOSTNINGSDÆKKEDE AKTIVITETER ................ 50
5.1 MARKEDSSTYREDE AKTIVITETER.................................................................................. 50
5.2 GEBYRER..................................................................................................................... 52
6. TILSKUDSREGNSKAB .............................................................................................. 53
6.1 REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER TIL TILSKUDSREGNSKABET .................................. 53
6.2 HOVEDTAL FOR TILSKUDSREGNSKABET 1999................................................................ 53
6.3 REGNSKAB FOR UDVALGTE TILSKUDSORDNINGER ......................................................... 55
6.3.1 Sektorprogrammer for landene i Central- og Østeuropa (§ 24.21.10) ..............................................56
6.3.2 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (§ 24.23.04) .......................................................................58
- 1 -

6.3.3 Støtte til fremme af økologisk jordbrugsproduktion inden for jordbrug og fiskeri (§ 24.23.25) ........63
6.3.4 Tilskud til fødevare- og jordbrugsforskning (§ 24.33.02) ................................................................70
6.3.5 Forskning og udvikling inden for fiskerisektoren (§ 24.38.60.30) ...................................................73
7. ANLÆGSREGNSKAB................................................................................................. 75
7.1 RESULTATOPGØRELSE FOR ANLÆG 1999....................................................................... 75
7.2 OVERSIGT OVER ANLÆGSPROJEKTER I 1999 .................................................................. 76
7.3 AREALBEHOLDNING ULTIMO 1999................................................................................ 78
PÅTEGNING ....................................................................................................................... 79
BILAG.............................................................................................................................. 80
BILAG 1 VEDRØRENDE AFSNIT 3. DRIFTSREGNSKAB ......................................................... 80
BILAG 2. IKR MÅL FOR STRUKTURDIREKTORATET 2000 .................................... 83
BILAG 3 VEDRØRENDE AFSNIT 7. ANLÆGSREGNSKAB ....................................................... 86
- 2 -

1. BERETNING
1.1 Virksomheden
Strukturdirektoratet er et af 5 direktorater under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet
ligger på adressen Toldbodgade 29, 1253 København K. og har desuden et kontor i Tønder
på adressen Allégade 24, 6270 Tønder.
Pr. 1. april 2000 er Strukturdirektoratet og EU-direktoratet sammenlagt til et nyt direktorat med
navnet Direktoratet for FødevareErhverv, jf. afsnit 1.2.3.
1.1.1 Formål, opgaver og målsætninger
Strukturdirektoratets opgaver er opdelt i følgende hovedformål:
1. Erhvervs- og strukturfremme
Hovedformålet omfatter konsulentordningen, vikarordningen, efteruddannelses-ordningen, forbedrings-
og dyrevelfærdsordningen, strukturprojektordningen, mål 5b ordningen, LEADER,
ophørsordningerne, ø-støtte, PESCA-programmet, strukturforanstaltninger i fiskeriet, der
medfinansieres af FIUF (det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet) samt nationalt finansierede
fiskeriordninger.
2. Produktudvikling, forskning og forsøg
Hovedformålet omfatter produktudviklingsordningen, økologiske udviklingstilskud, forsøgsfiskeri
og administration af forskningsprogrammer.
3. Miljøfremme og økologisk jordbrugsproduktion
Hovedformålet omfatter de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, demonstrationsprojekter og
arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion.
4. Landbrugslovgivning
Hovedformålet omfatter landbrugsloven, andre landboretlige forhold, planlægning og arealrelateret
lovgivning i øvrigt.
5. Jordfordeling
Hovedformålet omfatter planlægning og sagsbehandling af jordfordelingssager.
6. Areal- og legatadministration
Hovedformålet omfatter køb og salg af fast ejendom, administration af ejendomme og legatadministration.
Hovedformålene består udover de 6 hovedformål af Hjælpefunktioner og Generel ledelse og administration.
Strukturdirektoratets virksomhed har til formål at fremme og regulere fødevaresektorens, herunder
jordbrugets og fiskerierhvervets, strukturtilpasning og udvikling, dvs.
at fremme aktiviteter, der øger fødevaresektorens og de tilknyttede erhvervs produktivitet og in-
- 3 -

novationskapacitet,
at fremme produktkvaliteten samt udviklingen af nye produkter og produktionsmetoder,
at fremme og koordinere forsknings- og udviklingsindsatsen inden for Fødevareministeriet,
at forbedre miljø- og naturforholdene i det åbne land og
at fremme udviklingen i landdistrikterne.
Direktoratets virksomhed består overvejende af tilskudsadministration samt administration af reguleringslove.
Strukturdirektoratet har endvidere fastsat nogle generelle mål om
1) at administrere tilskudsordninger og reguleringslove på en effektiv, korrekt og brugervenlig måde,
der indbefatter præcision og kvalitet i opgavevaretagelsen, hurtig ekspedition og god betjening af
kunderne. I 1999 har det været et særligt indsatsområde, at Intern Kontrol og Tilsyn (IKOT) skal
udføre fysisk kontrol hos mindst 5 % af tilskudsmodtagerne.
2) at opfylde direktoratets initiativforpligtelse ved løbende at vurdere de regulerende bestemmelsers
hensigtsmæssighed, og de forskellige foranstaltningers relevans for målgrupperne og samfundet, således
at nytten af direktoratets samlede virksomhed bliver størst mulig. I 1999 har det været et særligt
indsatsområde at gennemføre et regelforenklingsprojekt.
3) at udvikle Strukturdirektoratet løbende, således at direktoratet til enhver tid er i stand til at løse
opgaverne i overensstemmelse med institutionens egne målsætninger og brugernes krav. I 1999 har
der været fokus på medarbejder- og brugertilfredshed.
Der er endvidere som led i ministeriets IKR-projekt fastsat en række mål for enkeltaktiviteter, jf. nedenfor.
1.1.2 Styringsmidler
På de fleste sagsområder er der fastsat interne mål for sagsbehandlingstiden og udarbejdet instrukser
for sagsbehandlingen.
Strukturdirektoratet fastsætter som led i Fødevareministeriets Intern Kontrol- og Resultatstyrings
projekt (IKR-projekt) koncernmål for stadig flere ordninger. IKR-projektet er udvidet fra 4 mål i
1997 og 1998 til 17 mål omfattende 12 ordninger i 1999, heraf mindst 1 ordning under hvert udadvendt
hovedformål (hovedformål 1-6), samt på IT-området.
Udvalgte resultatmål for 1999 afrapporteres kort i afsnit 1.2.2 og præsenteres nærmere i forbindelse
med resultatanalysen af de enkelte hovedformål, jf. afsnit 4.
I år 2000 ventes IKR-projektet at omfatte 42 mål, som omfatter hovedparten af Strukturdirektoratets
aktiviteter.
Tidsregistreringssystemet TOR, som er et væsentligt instrument i opfølgningen på målene i IKRprojektet,
er taget i brug i pr. 1. januar 1999.
Som led i det samlede ledelsessystem for Fødevareministeriets forskningsvirksomhed og med henblik
på at sikre et helhedsorienteret overblik over den fødevarerelaterede forskningsindsats i Danmark er
- 4 -

udarbejdet 4-årige ramme- og aktivitetsplaner for såvel Fødevareministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger
som for de enkelte forskningsinstitutioner.
1.1.3 Organisation og personale
Direktionen bestod i 1999 af en direktør, en udviklingsdirektør og en økonomidirektør.
Med henblik på at sikre bedst mulig sammenhæng i opgavevaretagelsen af jordfordelingsaktiviteterne
er 3. og 5. kontor pr. 1. januar 1999 sammenlagt til ét kontor bestående af en afdeling i Tønder og en
afdeling i København.
I 1999 beskæftigede Strukturdirektoratet 196 årsværk. En nærmere beskrivelse af direktoratets organisation
findes i afsnit 2, Organisation og personale.
1.1.4 Økonomi
Strukturdirektoratets administrationskonto er i 1999 optaget på finansloven under § 24.21.01.
Strukturdirektoratet (Driftsbev.). Direktoratets anlægskonti er optaget på finanslovskonto under §
24.21.05. (Anlægsbev.), mens direktoratets tilskudskonti er optaget under §§ 24.21. – 24.26., samt
under § 24.33 og § 24.38., jf. bilag B. Renter er optaget på § 24.21.06.
Hovedtal for bevillinger til, samt regnskab for drift, anlæg og tilskud fremgår af tabel 1.1.1.
Tabel 1.1.1 Summen af bevillinger, der administreres af Strukturdirektoratet
(mill. kr.) FL+TB-bev. 1999 Regnskab 1999 FL-bev. 2000
Drift
- Udgifter 129,5 125,7 137,4
- Indtægter (FL-99, inkl. Renter) 23,7 23,5 21,2
Anlæg
- Udgifter 58,0 20,5 73,1
- Indtægter 7,8 8,0 30,6
Tilskud inden for erhvevsstøtteområdet:
- Udgifter 2.120,6 1.672,1 2.165,4
- Indtægter 1.075,0 634,0 1.350,1
Tilskud inden for forskningsområdet:
- Udgifter 263,7 249,0 264,0
- Indtægter 47,7 0,3 61,5
I alt
- Udgifter i alt 2.571,8 2.067,2 2.639,9
- Indtægter i alt 1.154,2 665,7 1.463,4
Netto i alt: 1.417,6 1.401,5 1.176,5
Opdeling af indtægter i alt:
- Heraf EU-refusioner 595,8 430,8 590,8
- Heraf st.kt. 79. Forbrug af
Videreført overskud 329,8 0,0 602,5
- Heraf øvrige indtægter 228,6 234,9 270,1
Indtægter i alt: 1.154,2 665,7 1.463,4
For en nærmere gennemgang af de enkelte elementer i direktoratets budget og regnskab for 1999
henvises til afsnittene 3 – 7.
- 5 -

1.2 Beretning for 1999
1.2.1 Økonomiske mål/resultater
Årets resultat for Strukturdirektoratets drift viser et overskud på ca. 3,9 mill. kr., jf. nærmere afsnit
3.2. Dette er sammensat af et mindreforbrug på 4,6 mill.kr., samt mindreindtægter på ca. 0,7 mill. kr.
Mindreforbruget svarer til en afvigelse på 3,6 pct., hvilket må betegnes som en relativ lille afvigelse,
som sammenholdt med de faglige resultater, må betragtes som et positivt resultat. Mindreforbruget
på 4,6 mill. kr. kan opdeles i et mindreforbrug vedrørende løn på 4,7 mill. kr., samt et merforbrug på
0,1 mill. kr. vedrørende øvrige driftsudgifter.
Mindreforbruget kan især henføres til Direktoratets jordfordelingsaktiviteter, herunder de særlige
jordfordelingsaktiviteter i forbindelse med genopretning af vådområder i henhold til Vandmiljøplan
II. Mindreforbruget vedrørende de ordinære jordfordelingsaktiviteter skyldes personalemæssig nedgang
i forbindelse med omstrukturering og vakante stillinger. Mindreforbruget under aktiviteterne
vedrørende vådområder skyldes, at der først i løbet af 1999 er blevet planlagt og opstartet de første
projekter, hvor der er behov for udarbejdelse af jordfordelinger som led i genopretning af vådområder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3, hvor der er givet en nærmere gennemgang af årets mindre- og
merforbrug. Desuden er det i afsnit 3.5 vist, hvorledes årets samlede overskud på 3,9 mill. kr. er reguleret
under de mange konkrete opsparingsformål.
Direktoratet er tilfreds med årets resultat.
1.2.2 Målsætninger/resultater
Administrative forhold
Økonomistyrelsen under Finansministeriet har i 1999 gennemført en budgetanalyse i Strukturdirektoratet,
Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet. Budgetanalysen har afdækket visse besparelsesmuligheder
i Strukturdirektoratet, der udmøntes i 2000. Analysen har imidlertid gennem bench-marking
anvist områder, som der med fordel kan arbejdes videre med.
Et væsentligt indsatsområde i Direktoratet for FødevareErhverv i det kommende år vil være en forbedring
af økonomistyringen. Økonomistyrelsens anbefalinger vil blive inddraget i forbindelse med
dette arbejde.
Økonomistyrelsens anbefalinger i forbindelse med en sammenhængende vurdering af Strukturdirektoratets
organisation i 1999, herunder navnlig anbefalinger vedrørende en styrkelse af varetagelsen af
økonomifunktionerne gennem en opdeling af administrationskontoret i selvstændige enheder, vil blive
gennemført med den nye organisation pr. 1. april 2000.
Status for forskellige politiske aftaler m.v.
I det følgende gives en status for gennemførelsen af en række politiske aftaler samt status for øvrige
væsentlige områder.
- 6 -

Status vedr. Vandmiljøplan II (aftale af 17. februar 1998)
I henhold til Vandmiljøplan II er det målsætningen, at der frem til år 2003 skal ske en forøgelse af
antallet af hektar, der er omfattet af en aftale om miljøvenlig jordbrugsproduktion, med 88.000 ha.,
således at der samlet er 160.000 ha. under ordningen. Den nuværende aktivitet viser, at der er behov
for en væsentlig øget tilgang til ordningen for at opfylde denne målsætning. Med indregning af de
indgåede aftaler i 1999 er der godt 72.000 ha. under ordningen i 2000, hvilket ligger godt 30 pct.
under måltallet i forhold til målsætningerne i Vandmiljøplan II. I forbindelse med iværksættelse af
landdistriksprogrammet vil der derfor blive foretaget en række justeringer. Dette gælder både på det
administrative område, jf. evalueringen af administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger,
og på det indholdsmæssige område, jf. forslag til landdistriksprogram og landdistriksstøttelov.
Det indgår ligeledes i Vandmiljøplan II, at der skal etableres 16.000 ha. vådområder. Vådområdeindsatsen
i Strukturdirektoratets regi omfatter såvel de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger som
jordfordelingsinstrumentet.
Målet i Vandmiljøplan II er, at der skal genoprettes 16.000 ha. vådområder i perioden 1999 - 2003.
Til at koordinere indsatsen er der nedsat et koordinationsudvalg, der har ansvaret for anvendelse af
de midler, der er afsat til etablering af våde enge. Koordinationsudvalget består af repræsentanter fra
Strukturdirektoratet (fra 1. april 2000: Direktoratet for FødevareErhverv), Skov- og Naturstyrelsen
og Amtsrådsforeningen.
På grund af opgavens karakter vil der være en forsinkelse i, hvornår vådområderne bliver etableret,
da der inden projektgennemførelsen skal udarbejdes forundersøgelser, indgås lodsejeraftaler og gennemføres
myndighedsbehandling. I starten af processen vil der derfor blive gennemført få projekter
og mod slutningen forventeligt mange projekter omfattende mange hektar.
Det konkrete mål med genopretning af 3000 ha. vådområder i 1999 er derfor ikke blevet opfyldt.
Koordinationsudvalget har givet tilsagn om forundersøgelser på 43 projekter omfattende 4686 ha.
Heraf har Strukturdirektoratet gennemført ejendomsmæssige forundersøgelser på 10 projekter omfattende
1053 ha. Herudover har direktoratet gennemført en foreløbig forundersøgelse for 1 projekt
omfattende 650 ha. Koordinationsudvalget har godkendt gennemførelse af 8 projekter omfattende
809 ha. Gennem jordfordeling har direktoratet gennemført 1 projekt omfattende 34 ha.
I aftalen om Vandmiljøplan II er det forudsat, at det økologisk drevne areal stiger med 170.000 ha. i
perioden 1998 - 2003, svarende til, at der ved udgangen af 2003 samlet skal drives 230.000 ha. efter
de økologiske produktionsmetoder. Det skønnes, at der ved udgangen af 1999 er ca. 150.000 ha.,
der drives efter den økologisk produktionsmetode.
Endelig indgår det i aftale om Vandmiljøplan II, at der i 1999-2003 skal ydes tilskud til afsætningsfremmende
foranstaltninger vedrørende økologisk jordbrugsproduktion. Indtil nu er kun en begrænset
del af den årlige bevilling udnyttet, og der må påregnes en forsinkelse med udnyttelsen af disse
midler som følge af, at behovet for afsætningsfremmende foranstaltninger skal afstemmes med tilvejebringelse
af det nødvendige kvantum af økologiske produkter samt udvikling af en strategi for relevante
produktgrupper.
Status vedr. udmøntning af pesticidaftalen (28. januar 1998)
- 7 -

I pesticidaftalen indgår en række initiativer vedr. fremme og opretholdelse af økologisk omlægning.
Det drejer sig om opdatering af økologitilskud, tilskud til økologisk dyrkede arealer uden for omdrift,
tilskud til økologisk frugt- og bæravl og NGO-initiativer, der øger og fastholder økologisk
omlægning.
I den forbindelse er der i 1999 ydet et særligt omlægningstilskud til 38.500 ha. økologiske jordbrug
uden mælkeproduktion for bl.a. herved at bidrage til at gøre økologisk planteavl mere økonomisk
bæredygtig. Endvidere er der ydet et særligt tilskud til 2.400 ha. økologisk jordbrug uden mælkekvote
og hvor svineproduktionen omlægges.
Der er ydet tilskud til i alt 12.350 ha. vedvarende græs. Hertil kommer fremme af den økologisk
frugtavl, hvor der i første omgang er iværksat et demonstrationsprojekt.
Der er i 1998/1999 bevilget 5,5 mill. kr. til etablering af Økologiens Hus, som blev åbnet officielt i
begyndelsen af oktober måned 1999. Ligesom der er bevilget et tilsagn på 5 mill. kr. til Landsforeningen
Økologisk Jordbrug til et projekt om generel fremme af initiativer, der øger og fastholder
økologisk omlægning.
I tillæg til pesticidaftalen er der i forbindelse med finanslovsdrøftelserne afsat 5 mill.kr. årligt i perioden
1999-2002 til gennemførelse af udviklingsprojekter vedrørende rådgivning og information. Bevillingen
er fuldt ud udnyttet i 1999, og midlerne er fordelt på flere projekter.
Status på økologiområdet
Den første aktionsplan fra 1995: 'Aktionsplan for fremme af den økologiske fødevareproduktion i
Danmark' er i vidt omfang gennemført. Hovedparten af de kortsigtede anbefalinger er således gennemført,
og der er taget skridt til gennemførelse af de fleste af de mere langsigtede anbefalinger,
hvoraf nogle er medtaget i Aktionsplan II.
Arbejdet med Aktionsplan II blev afsluttet med udgangen af januar måned 1999. Implementeringen
af Aktionsplan II – Økologi i udvikling blev påbegyndt i 1999 i forlængelse af fødevareministerens
orientering af 15. oktober 1999 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Status vedr. forskningsprogrammer mv.
I perioden 1997-2001 er der afsat 4,5 mill. kr. til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO),
til gennemførelse af projektet: ”Videnssyntese og forskeruddannelse i økologisk jordbrug”. I 1999 er
der anvist 960.000 kr. til FØJO. Projektet videreføres i 2000 med et budget på 1,2 mill. kr.
Strukturdirektoratet har i 1999 iværksat en tilskudsordning til fremme af økologisk non-food produktion.
I november og december 1999 modtog Strukturdirektoratet ca. 250 anmodninger om yderligere
skriftligt materiale. Der forventes meddelt tilsagn til de støtteberettigede projekter i begyndelsen
af 2000.
Strukturdirektoratet har ladet 7 ud af 9 indkomne projektforslag indgå i den samlede indsats vedr.
udviklingsprojekter for bæredygtigt fiskeri inden for en samlet beløbsramme på ca. 8 mill. kr. Der var
ved årsskiftet 1999-2000 givet tilsagn om tilskud til 3 projekter for en samlet sum på 3 mill. kr.
Med udgangen af 1999 er der givet 93 tilsagn til forskningsprojekter iværksat af græsrodsorganisationer
for et samlet tilsagnsbeløb på 13,7 mill. kr. Interessen for denne type projekter er stor og det
- 8 -

forventes, at den samlede tilsagnsramme til denne type forskning i perioden 1997 – 2000 på i alt 19
mill. kr. vil være udnyttet i 2000 eller i begyndelsen af 2001.
Øvrige udvalgte arbejdsområder
En meget stor sagstilgang i 2. halvdel af 1998 betød, at det af bevillingsmæssige grunde i slutningen
af året var nødvendigt at iværksætte et midlertidigt stop for rejsning af nye ordinære jordfordelingssager.
Den 1. oktober 1999 blev ordningen genåbnet.
Som aftalt i forbindelse med udlægningen af administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
blev der i slutningen af 1999 gennemført en evaluering af administrationen af de miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger. Fødevareministeriet og Amtsrådsforeningen er enige om at justere administrationsmodellen
på baggrund af evalueringen og indholdet af det kommende landdistriktsprogram.
Fra den 1. januar 2001 forventes derfor iværksat en ny administrationsmodel, hvorefter Direktoratet
for FødevareErhverv administrerer de horisontale ordninger og de samlede økonomifunktioner, mens
de geografisk målrettede ordninger administreres fagligt og vedligeholdsmæssigt af amterne.
Mål 5b-ordningen udløb ved udgangen af 1999, og sidste frist for tilsagnsgivning var derfor den 31.
december 1999. Elementer fra ordningen videreføres i landdistriktsprogrammet. Der er i programperioden
1994-99 givet godt 1.000 tilsagn og udbetalt omkring 200 mill. kr. i tilskud.
I perioden 1994-99 har Mål 5b-programmet haft væsentlig indflydelse på igangsætning af investeringer,
der retter sig mod dyrevelfærd og miljørigtig produktion, herunder specielt omlægning af et betydeligt
antal bedrifter i Sønderjylland til økologiske malkekvægsbedrifter. Mål 5b-programmet har
medvirket til en positiv udvikling i flere landdistrikter.
Landbrugsloven blev vedtaget i Folketinget inden sommerferien 1999 og trådte i kraft 1. september
1999. Ændringen af § 20 og § 7 trådte dog i kraft allerede den 4. juni 1999. Forud herfor pågik et
omfattende arbejde i forbindelse med de politiske forhandlinger m.v. I 2. halvår har landbrugslovskontoret
været travlt optaget af udformning af bekendtgørelser og cirkulærer m.v. Ved ændringen
af landbrugsloven er der gennemført en række strukturpolitiske regler, der sætter grænser for husdyrhold
på de enkelte landbrugsejendomme og bedrifter, og som begrænser samdrift og sammenlægning
af landbrugsejendomme. Reglerne i landbrugsloven har i øvrigt en nær sammenhæng med miljøog
planlovgivningen, og ændringerne vil bidrage til et forbedret miljø i det åbne land - bl.a. ved at
understøtte initiativer som følge af Vandmiljøplan II.
Forbedringsordningen blev i 1999 genåbnet som en målrettet dyrevelfærdsordning (løsdriftsstalde
m.v.), og der er meddelt tilsagn til 731 projekter og for et beløb på 236 mill. kr., mens det samlede
ansøgningsbeløb udgjorde ca. 273 mill. kr.
I 1999 blev der i henhold til EU-regler gennemført en evaluering af yngre jordbruger-ordningen.
Evalueringen viser bl.a., at ordningen i betydeligt omfang medvirker til at lette den finansielle situation
i etableringsfasen, men at ordningen kun i begrænset omfang har indflydelse på selve etableringsmønstret
(hvem der vælger at etablere sig og hvornår). Derudover viste evalueringen, at ordningen
spiller en betydelig rolle for de nyetablerede jordbrugeres investeringstilbøjelighed, og dermed medvirker
til videreudvikling og effektivisering.
- 9 -

Strukturdirektoratet har i 1999 med inddragelse af en lang række andre myndigheder og organisationer
udarbejdet et udkast til et program til udvikling af landdistrikterne for perioden 2000-2006, der
samler de EU-finansierede strukturpolitiske ordninger. Ophørsordningen og mål 5b-ordningen videreføres
ikke. Programmet ventes iværksat, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger medio
2000.
På fiskeriområdet er der ligeledes med inddragelse af en række organisationer blevet udarbejdet et
udkast til et fiskerisektorprogram for strukturfondsperioden 2000-2006, der afløser de hidtidige FI-
UF-ordninger. Programmet ventes iværksat, når Europa-Kommissionen godkendelse foreligger medio
2000.
På forsknings- og udviklingsområdet har Strukturdirektoratets indsats i 1999 ligeledes været præget
af stor aktivitet.
Implementeringen af den nationale delstrategi for dansk fiskeriforskning har været i fokus. I den forbindelse
har forskningsprogrammet Forskning i Fiskeribiologi og Fiskeriforvaltning været i udbud.
Endvidere er der udarbejdet programbeskrivelser for to nye forskningsprogrammer Kvalitetsorienteret
Udnyttelse af Fiskeressourcen og Rammeprogram for Grundlagsskabende Fiskeriforskning, sidstnævnte
i samarbejde med de statslige forskningsråd.
Med henblik på prioritering af den fremtidige forskningsindsats har Fødevareministeriets Rådgivende
Forskningsudvalg (FRF) igangsat et arbejde med henblik på identifikation af de fremtidige forskningsbehov
inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorerne. Der er udarbejdet et dokument,
Forskning i Fødevaresektoren 2002-2007, der skal behandles på FRF's møde i begyndelsen af april
2000, hvorefter der vil blive afgivet en indstilling.
Aktiviteten på området bæredygtigt fiskeri har været betydelig både i forbindelse med forsøgsfiskeriordningen
og i forbindelse med udmøntningen af særbevillingen til økologisk fiskeri, der var en del af
aftalen om finansloven for 1997.
1.2.3 Afrapportering og vurdering af resultatmål
Som nævnt i afsnit 1.1.1. har der været fastsat nogle generelle mål med specifikke indsatsområder i
1999, nemlig at IKOT skulle udføre fysisk kontrol hos mindst 5 % af tilskudsmodtagerne, at der
skulle gennemføres et regelforenklingsprojekt og at der skulle fokuseres på medarbejder- og brugertilfredshed.
IKOT har i fællesskab med de berørte kontorer foretaget fysisk kontrol på stedet hos mere end 5% af
tilskudsmodtagerne inden for de forskellige tilskudsordninger, hvor der sker medfinansiering fra
strukturfondene.
Inden for de erhvervsrelaterede tilskudsordninger er der i 1999 forberedt en betydelig regelforenkling
af lovgrundlaget for de EU-finansierede tilskudsordninger ved udarbejdelse af udkast til en landdistriktsstøttelov.
Dette udkast samler samtlige love på området. Der er endvidere udarbejdet udkast
til en innovationslov, der skal afløse produktudviklingsloven
- 10 -

I efteråret 1999 er der gennemført en personalekonference, som med udgangspunkt i sammenlægningen
af Strukturdirektoratet og EU-direktoratet fokuserede på, hvilke elementer der ønskes videreført
i det nye direktorat.
For så vidt angår de specifikke IKR-mål er målopfyldelsen, jf. kapitel 4. Resultatanalysen forskellig
fra indsatsområde til indsatsområde.
Driften af det interne IT-system viser en oppetid på 99,4 %, hvilket er tilfredsstillende.
På Erhvervs- og strukturfremmeområdet er målopfyldelsen på støtteordningerne, Mål 5 b, Strukturprojekter
og Leader II ikke helt tilfredsstillende. Da tilsagnsgivningen vedrørende alle tre ordninger
er sluttet med udgangen af 1999 og da den manglende målopfyldelse i væsentligt omfang skyldes
sagsophobninger og en ujævn fordeling af søgningen til ordningerne, giver resultaterne imidlertid ikke
anledning til særlige korrektioner i fremtiden.
Målopfyldelsen på ordningerne FIUF og Ø-støtte er tilfredsstillende. Hvad angår dyrevelfærdsinvesteringsordningen
skyldes den manglende målopfyldelse især behov for supplerende oplysninger i
forbindelse med sagsbehandlingen, og den manglende målopfyldelse giver derfor ikke behov for særlige
tiltag i fremtiden.
På Produktudvikling, forskning og forsøg er målopfyldelsen på støtteordningerne, Produktudvikling
(incl. FØTEK), FØTEK2, fisk, og Økologisk jordbrug, udviklingsdel rimelig tilfredsstillende i relation
til sagsbehandlingstider, medens produktivitetsmålene ikke er nået helt tilfredsstillende. På ordningen
Initiativer vedr. økologisk omstilling er målene næsten nået og resultatet må betragtes som
acceptabelt.
For så vidt angår hovedformålet Miljøfremme og økologisk jordbrugsproduktion er målopfyldelsen
på økologiordningen meget lav og må betegnes som utilfredsstillende. Der er derfor sat et udvalgsarbejde
i gang i 2000 med henblik på forenkle ordningen så den bliver lettere dels at administrere og
dels for kunderne at overskue. Der allerede er taget initiativ til et samlet indberetningsskema for
Plantedirektoratet og Direktoratet for FødevareErhverv, hvilket ligeledes forventes at lette administrationen.
På Landbrugslovgivningsområdet er målopfyldelsen vedr. klagesagsbehandling ligeledes lav, hvilket
skyldes, dels at sagernes kompleksitet er øget og dels at der er anvendt mange ressourcer til udarbejdelse
af ny lovgivning i 1999. Det er hensigten at styrke området i 2000 med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiden for klagesager.
På jordfordelingsområdet er målet for sagsbehandlingstiden ikke nået og samtidig har aktiviteten har
været mindre end forventet. Der forventes en stigende aktivitet i 2000 samt et aktivitetsniveau i de
kommende år omkring bevillingsniveauet.
Direktoratet for FødevareErhverv forventes på linie med Fødevareministeriets øvrige institutioner at
overgå fra SCR til et lokalt økonomistyringssystem i de kommende år. Som forberedelse hertil deltog
Strukturdirektoratet i efteråret 1999 i et arbejde i Fødevareministeriets regi om god økonomistyring
og udarbejdede en foreløbig handlingsplan om økonomistyringen i direktoratet. På grund af den fore-
- 11 -

stående sammenlægning er indførelsen af et nyt økonomisystem og indførelsen af ledelsessystemer
midlertidigt udskudt.
I forbindelse med sammenlægningen af EU-direktoratet og Strukturdirektoratet vil de eksisterende
mål, jf. nedenfor blive gennemgået, under iagttagelse af arbejdet på Fødevareministeriets område
omkring God Økonomistyring, med henblik på at opstille et nyt og sammenhængende aktivitets- og
resultatstyringskoncept for Direktoratet for FødevareErhverv.
1.2.4 Sammenlægningen af Strukturdirektoratet og EU-direktoratet pr. 1. april 2000
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen besluttede i august 1999 at sammenlægge EU-direktoratet
og Strukturdirektoratet.
Til varetagelse af opgaven med at sammenlægge de to direktorater nedsatte fødevareministeren en
arbejdsgruppe. I tilknytning til arbejdsgruppen blev der nedsat en undergruppe om lokalisering, ligesom
der til støtte for arbejdsgruppens sekretariat har været nedsat projektgruppe om økonomistyring
og en IT-arbejdsgruppe. Endvidere blev det besluttet at nedsætte en informationsgruppe, som har
koordineret informationsprocessen under arbejdsgruppens virke.
Arbejdsgruppens rapport om sammenlægningen af EU-direktoratet og Strukturdirektoratet forelå i
december 1999 med et forslag til det sammenlagte direktorats organisationsstruktur, herunder ansvars-
og opgavefordelingen mellem enhederne. Som bilag til hovedrapporten var der udarbejdet
rapporter fra undergruppen om lokalisering, projektgruppen om økonomistyring og ITarbejdsgruppen.
Det nye direktorat, Direktoratet for FødevareErhverv, sammenlægges organisatorisk 1. april 2000,
men den endelige administrative/økonomiske sammenlægning finder først sted pr. 1. januar 2001. Direktoratet
for FødevareErhvervs adresse bliver Kampmannsgade 3, 1780 København V.
Målet med sammenlægningen er at udnytte de eksisterende ressourcer bedre og skabe en arbejdsplads,
der i endnu højere grad samler ekspertisen og kan leve op til kravene om en effektiv og målrettet
gennemførelse af erhvervspolitikken indenfor landbrug, fiskeri og fødevarer.
De to direktorater har i dag til formål henholdsvis at administrere EU’s markedsordninger for landbrugsvarer,
frugt og gartneriprodukter og at fremme jordbrugs- og fiskerierhvervenes tilpasning og
udvikling. De arbejdsopgaver, der løses i de to direktorater integreres i stigende grad, såvel i EUpolitikken
som i den nationale politik
- 12 -

1.3 Forventninger til de kommende år
Sammenlægningen med EU-direktoratet vil medføre en række ekstraordinære opgaver i 2000 og det
må forventes at påvirke ressourcebehovet, ligesom integreringen af de to direktorater må forventes
at sætte sit præg på direktoratet. Det forventes, at der vil blive indgået kontrakt med et konsulentfirma
om analyse af direktoratets IT-anvendelse med henblik på fastlæggelse af en IT-strategi for Direktoratet
for FødevareErhverv.
Arbejdet med fornyelse af IT-systemerne vil blive et centralt indsatsområde i 2000 og de nærmeste
år herefter. Personaleområdet er af central betydning og arbejdet med udarbejdelse af en personalepolitik
forventes påbegyndt umiddelbart efter sammenlægningen. Personalepolitikken forventes færdiggjort
i 2000.
Der vil blive etableret et arbejde med forbedring af økonomistyringen, der bl.a. skal forbedre direktoratets
ressourcestyring. Direktoratet forventer at overgå til lokal økonomisystem i 2001. Lederudvikling
vil blive et centralt tema med fokus på personaleledelse og økonomistyring.
1.3.1 Større arbejdsopgaver i år 2000 på de områder, som kan henføres til det tidligere Strukturdirektorat
Samlingen af strukturforanstaltningerne i det danske landdistriktsprogram med tre indsatsområder og
otte foranstaltninger samt overgangen til EU-medfinansiering fra Landbrugsfondens garantisektion
vil i hele år 2000 stille meget store krav til de involverede enheder, herunder i forbindelse med forberedelse
af bekendtgørelser, vejledninger, informationsmateriale m.v.
I løbet af 1. halvdel af 2000 skal arbejdet med udformningen af et nyt LEADER-program afsluttes,
og efter EU-godkendelse skal programmet implementeres i løbet af efteråret 2000.
Den nye samarbejdsaftale med Amsrådsforeningen om administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
skal gennemføres, herunder med indgåelse af aftaler med de enkelte amter og
tilpasning af edb-systemer m.v. til den ændrede administration. Der skal endvidere forberedes en
række justeringer i det faglige indhold af ordningerne med henblik på iværksættelse fra 1. januar
2001.
Arbejdet med Vandmiljøplan II i forbindelse med etableringen af vådområder vil fortsat stille betydelige
krav til projektenheden ved direktoratets Tønder-kontor.
Fiskerisektorprogrammet 2000-2006 skal implementeres i 2. halvdel af 2000. Hertil kommer arbejdet
med den budgetanalyse, der er igangsat på fiskeriområdet primo 2000.
Den nye landbrugslov er fuldt ud implementeret primo 2000 for så vidt angår bekendtgørelser, cirkulærer
og vejledninger, men der må i hele året forudses et betydeligt arbejde i samarbejde med
Jordbrugskommissionerne med henblik på indarbejdelse af de nye regler. Hertil kommer det omfattende
arbejde med behandlingen af klager efter landbrugsloven.
Efter den forventede vedtagelse af Innovationsloven i Folketinget inden sommerferien forestår et
betydeligt arbejde på udviklingsområdet.
På forskningsområdet arbejdes der videre med implementeringen af den nationale delstrategi for
- 13 -

dansk fiskeriforskning, herunder igangsætning af forskningsprogrammet “Forskning i Fiskeribiologi
og Fiskeriforvaltning”. Desuden skal der gennemføres udbud og igangsætning af forskningsprogrammerne
“Kvalitetsorienteret Udnyttelse af Fiskeressourcen” og “Rammeprogram for Grundlagsskabende
Fiskeriforskning”.
Forskningsprogrammet “Fødevarekvalitet med Fokus på Fødevaresikkerhed” skal igangsættes tillige
med et økologisk fødevareforskningsprogram. Der skal endvidere udarbejdes programbeskrivelser
m.v. for en række forskningsprogrammer på grundlag af identifikation af de fremtidige forskningsbehov
inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorerne.
1.3.2 Økonomiske rammer
De fremtidige økonomiske rammer for Direktoratet for FødevareErhverv forventes fastlagt med udgangspunkt
i den budgetanalyse, som Økonomistyrelsen foretager i foråret 2000 med henblik på vurdering
af de økonomiske vilkår for det nye direktorat.
I henhold til finansloven for 2000 er der til dækning af Strukturdirektoratets samlede udgifter budgetteret
med 136,9 mill. kr. Dette udgiftsniveau finansieres gennem en nettoramme på 116,4 mill. kr.
og driftsindtægter i størrelsesordenen 20,5 mill. kr., hvoraf 4,3 mill. kr. udgør det forventede forbrug
af videreført overskud.
Strukturdirektoratet og EU-direktoratet har selvstændige bevillinger på finansloven i år 2000, men
direktoraternes forslag til finanslov for år 2001 vil blive samlet som én bevilling for Direktoratet for
FødevareErhverv.
Som følge af de selvstændige bevillinger i år 2000 udarbejdes der et virksomhedsregnskaber for år
2000, der indeholder afrapportering på hver af de to tidligere direktoraters hovedkonti. Dele af de
daglige opgaver i direktoraterne vil skulle opretholdes uændret i år 2000. Men samtidig vil et omfattende
arbejde med tilrettelæggelsen af blandt andet økonomistyringen i Direktoratet for FødevareErhverv
fortsættes.
Ved cirkulære af 21. December 1999 har Finansministeriet med virkning for finansåret 2000 gennemført
en begrænsning af ministeriernes dispositionsadgang over de på finansloven opførte bevillinger.
Dispositionsbegrænsningen, der bl.a. vedrører effektivisering af statslige indkøb og korrektion af
ministeriernes lønbudgetter, medfører en reduktion af Strukturdirektoratets bevilling på 2,3 mill. kr.,
heraf 0,7 mill. kr. i lønsum.
Sammenlægningen med EU-direktoratet forventes at medføre foreløbige etableringsomkostninger i
2000 på 15 - 20 mill. kr.
- 14 -

2. ORGANISATION OG PERSONALE
2.1 Strukturdirektoratets organisation
Direktion
Kommitteret
Administrationskontor
Direktionssekretariat
Informationssekr.
Intern kontrol
og tilsyn
1. kontor
2. kontor
4. kontor
5. kontor
7. kontor
Byggesektionen
Øststøttekontoret
Sekretariat
for non-foodforskning
Fondssektionen
Forskningssekretariatet
Udviklingskontoret
Strukturdirektoratet er organiseret i 14 kontorer og enheder, ske Fødevareråd hvoraf og Det 13 er placeret i København,
- 15 -
Opgaver:
Strukturprojekter. Mål 5b,
LEADER, fiskeristøtte.
Forbedringsstøtte, ø-støtte,
konsulent-, vikar og efterudd.ordninger,
YJ.
Landbrugslov. Amtslig og
kommunal planlægning.
Legatforvaltning.
Jordfordeling. Arealforvaltning.
Forlandsarbejder.
Den Sønderjyske jordfond.
Økologisk jordbrug. Miljøvenlige
jordbrugsforanstr.
Læplantning. Ophør.
Teknisk bistand ved byggeog
anlægsopgaver på ministeriets
institutioner.
Støtte til reform- og demokratiseringstiltag
i de centralog
østeuropæiske lande
Opgaver af forskningsfaglig
og tværministeriel karakter.
Tilsyn med produktions-,
promilleafgifts- og finansieringsfonde.
Admin. af forskningsprogrammer,
forsøgsfiskeri,
fiskepleje og honning. Sekr.
for min. rådg. forsk. udvalg.
Produktudvikling. Økologisk
jordbrug, fødevareteknologisk
forskning og udvikling
(FØTEK). Sekr. f. Bevillingsnævnet
f. jordbrugs- og
fiskeriprodukter, Det Økologi-
Rådgivende Udvalg f. Produktudvikling
i det Primære
Jordbrug.

mens 1 kontor er placeret i Tønder. Fire enheder, Udviklingskontoret, Forskningssekretariatet,
Fondssektionen og Non-food-sekretariatet er organiseret i Forsknings- og Udviklingsafdelingen.
2.1.1 Strukturdirektoratets udvikling
En analyse, der gennemførtes i slutningen af 1997 og begyndelsen af 1998 af direktoratets organisering
af jordfordelingsaktiviteterne, medførte, at der pr. 1. januar 1999 skete en sammenlægning af direktoratets
3. og 5. kontor. Gennemførelsen af Vandmiljøplan II har medført et behov for at styrke
organisationen i 5. kontor. Der er derfor pr. 1. juni 1999 ansat en chefkonsulent med opgaver i forbindelse
med Vandmiljøplan II som særligt ansvarsområde.
Som opfølgning på en rapport fra september 1998 om organiseringen af Strukturdirektoratets direktion
fra Lisberg Management blev der i efteråret 1999 ansat en økonomidirektør. Hertil kom en rapport
fra Økonomistyrelsen, der i 1998 på anmodning fra Strukturdirektoratet havde gennemgået direktoratets
regnskabs- og økonomifunktion, der hidtil havde været placeret i Administrationskontoret.
Sidstnævnte rapport anbefalede en ledelsesmæssig styrkelse af regnskabs- og økonomifunktionen.
2.2 Personale
Strukturdirektoratet havde i 1999 196 ansatte opgjort som årsværk.
Det er Strukturdirektoratets mål til enhver tid at have medarbejdere med viden og færdigheder, der
gør det muligt at realisere de mål omkring præcision og kvalitet i opgavevaretagelsen, der er sat i
Strukturdirektoratets strategiplan.
Direktoratet tilstræber således, at medarbejderne får mulighed for at udvikle sig fagligt. Dette sker
bl.a. ved, at medarbejderne får lejlighed til at dygtiggøre sig på kurser af såvel faglig som personlighedsudviklende
art.
I 1999 har direktoratet anvendt i alt 1.194.000 kr. til efteruddannelseskurser, personalekonference
m.v., og 61 medarbejdere har deltaget i individuelle eksterne efteruddannelsesarrangementer godkendt
af direktoratets Efteruddannelsesudvalg, hvilket svarer til ca. 1/3 af den samlede medarbejderstab.
Det gennemsnitlige antal efteruddannelsesdage pr. medarbejder udgør for denne type kurser 4,4
dage.
Direktoratet har i lighed med de to foregående år holdt et internt kursus for medarbejderne i regnskabsanalyse
(20 lektioner).
Gennem de senere år har der været en stigende tendens til at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter
internt. Dette gælder både, når der er tale om kursusaktiviteter alene for medarbejdere i Strukturdirektoratet,
og ved deltagelse i kurser arrangeret af andre institutioner under Fødevareministeriet.
Baggrunden for denne satsning er, dels at kurserne kan gøres mere målrettede, dels at der gennemføres
udvikling for flere medarbejdere for pengene. I den udstrækning kurser arrangeres med deltagelse
fra flere af Fødevareministeriets institutioner opnås tillige den effekt, at medarbejderne får en dialog
med kolleger inden for ministerområdet.
Endelig deltager samtlige fuldmægtige, som et led i deres turnusordning, i en række kompetenceudviklende
kurser inden for flere generelle forvaltningsdicipliner, bl.a. lov- og finanslovsteknik.
- 16 -

Udover denne generelle efteruddannelse, der omfatter arrangementer, hvor deltagelsen har til formål
at opbygge en bredere viden hos medarbejderen samt medvirke til en personlig udvikling, deltager
medarbejderne også i mere tekniske kurser vedrørende f.eks. EDB.
Ved slutningen af Strukturdirektoratets personalekonference i 1997 blev det besluttet at afholde en
ny i efteråret 1999. Forberedelserne begyndte i løbet af sommeren 1999 og det overordnede tema
skulle være ”Vores arbejdsplads år 2000”. Emnet skulle diskuteres i en bred vifte af workshops med
forskellige emner af organisatorisk, samarbejdsmæssig, og personalepolitisk art. Under planlægningens
sidste fase blev det klart, at Strukturdirektoratet stod overfor en sammenlægning med EUdirektoratet.
Dette førte naturligt til, at emnet for en workshop blev ”Hvilke værdier i Strukturdirektoratet
ønsker vi at få ført med til det nye direktorat". Ved tilmeldingen til de forskellige workshops
var interessen for dette emne så overvældende, at man besluttede at lade det være konferencens
hovedtema. Hovedindtrykket fra de forskellige workshops syntes at være en overvejende tilfredshed
med den hidtil førte personalepolitik. De enkelte gruppers afrapportering blev efterfølgende
lagt ud på det i forbindelse med sammenlægningen etablerede ekstranet og således gjort tilgængelig
for medarbejderne i Strukturdirektoratet, EU-direktoratet og Departementet.
Strukturdirektoratets Sikkerhedsudvalg har i 1999 fulgt op på resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse,
som i 1998 blev gennemført som led i arbejdspladsvurderingen. Sikkerhedsudvalget har prioriteret
de problemområder, som blev afdækket ved spørgeskemaundersøgelsen i følgende hovedområder:
rengøring, utætte døre og vinduer/temperaturforhold og ergonomiområdet. Derefter har Sikkerhedsudvalget
udarbejdet en handlingsplan til afhjælpning af problemerne.
Arbejdstilsynet var i februar 1999 på besøg i Strukturdirektoratet for at drøfte arbejdspladsvurdering
og ergonomiske forhold. Arbejdstilsynet udtrykte tilfredshed med Sikkerhedsudvalgets arbejde med
arbejdspladsvurderingen, men mente dog, at arbejdspladsvurderingen burde have omfattet det psykiske
arbejdsmiljø.
På grund af den forestående sammenlægning med EU-direktoratet har Sikkerhedsudvalget fundet det
formålstjenligt at udskyde gennemførelsen af en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på den
baggrund, at resultaterne af undersøgelsen ikke forventes at være anvendelige på længere sigt.
- 17 -

Tabel 2.2.1 Antal årsværk fordelt på hovedformål
Årsværk
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
- 18 -
1999
Regnskab
1999
Budget
1999
B – R
2000
Budget
1. Erhvervs- og strukturfremme
2. Produktudvikling, forskning
37 37
36 37 37
0 36
og forsøg
3. Miljøfremme og økologisk
35 36 37 38 38 0 38
jordbrugsproduktion 18 18 18 23 22 -1 23
4. Landbrugslovgivning m.v. 16 17 16 17 17 0 24
5. Jordfordeling
6. Legat- og arealadministrati-
22 21 21 18 22 4 18
on 13 12 13 10 11 1 14
7. Hjælpefunktioner
8. Generel ledelse og admini-
22 22 18 15 23 -8 22
stration 32 33 31 38 27 11 30
I alt 195 195 190 196 197 1 205
Fordelingen af årsværk på hovedformål fremgår af tabel 2.2.1. Det fremgår af tabellen, at der er sket
en stigning i årsværksforbruget fra 1998 til 1999 på i alt 6 årsværk. Indenfor hovedformål 3. Miljøfremme
og økologi er der sket en stigning på 5 årsværk, som skyldes højere aktivitetsniveau inden
for økologiområdet. Under hovedformål 4. Landbrugslovgivning m.v. er der budgetteret med en
stigning på 7 årsværk fra 1999 til 2000 omfattende de administrative konsekvenser i forbindelse med
ændringen af landbrugsloven ved L 350 1999, jf. LB 598 1999. På hovedformålet 8. Generel ledelse
og administration har der været en stigning på 7 årsværk i forhold til 1998.
I forbindelse med indførelse af tidsregistreringssystemet er tidsforbruget på de forskellige aktiviteter
blevet mere gennemsigtigt, således er det via tidsregistreringssystemet blevet muligt at udskille tidsforbruget
på administrative aktiviteter. I 1998 og tidligere foretog direktoratet årsværksfordelingen
på et skønnet grundlag, hvilket resulterede i, at de administrative opgaver ikke blev udskilt.
Tabel 2.2.2 Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder
Dage
1996 1997 1998 1999
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr.
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
medarbejder 9,9 8,8 10,0 8,6
Opgørelsen i tabel 2.2.2 viser et fald i sygefraværet på 1,4 dage i forhold til 1998. Antallet af langtidssyge
har i 1999 været 3 medarbejdere mod 4-5 medarbejdere i 1998.
Tabel 2.2.3 Antal nyansatte og fratrådte medarbejdere
Dage
1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
Antal nyansatte 44* 23 28 24
Antal fratrådte 9 23 29 17
Note: * Den betydelige tilgang af medarbejdere i 1996 skyldes bl.a. de organisatoriske ændringer i direktoratet,

hvorved ministeriets administrative udviklings- og forskningsopgaver samledes i Strukturdirektoratet.
I opgørelsen i tabel 2.2.3 indgår ikke elever, studenter, vikarer og andre midlertidigt ansatte medarbejdere.
Den forholdsvis store udskiftning af medarbejdere i direktoratet skyldes især, at cirka halvdelen
af direktoratets medarbejdere er AC’ere, hvoraf mange er omfattet af en turnusordning. Antallet
af nyansatte og fratrådte er ikke angivet i årsværk, og nettotilgangen af medarbejdere svarer derfor
ikke til tabel 2.2.1., hvor nettotilgangen er udtrykt i årsværk.
Tabel 2.2.4 Over- og merarbejde
1.000 kr. (løbende priser) 1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
Udbetalt overarbejde 168 163 246 225
Udbetalt merarbejde 822 707 867* 1.007
I alt 990 870 1.113 1.232
Andel af samlede lønsum. procent 1,7% 1,5% 1,7% 1,8%
Note: * I dette tal indgår 725.000 kr. udbetalt iht. Aftale om konvertering af forventet merarbejdsbelastning
til fast tillæg for chefer og specialkonsulenter
Niveauet for over- og merarbejde i 1999 har svaret til niveauet i 1998. Merarbejdet hænger sammen
med et øget aktivitetsniveau for en række funktioner, hvor muligheden for senere at afspadsere ikke
har været til stede.
- 19 -

3. DRIFTSREGNSKAB
3.1 Regnskabspraksis
Virksomhedsregnskabet er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten.
Regnskabstallene for de tidligere år er opgjort i løbende priser.
3.1.1 Fordelingsprincipper
Den anvendte fordelingsnøgle er ved alle fordelinger årsværk.
Kontorernes fællesudgifter er fordelt til kontorernes udadrettede aktiviteter, og indgår i regnskabet
som direkte udgifter.
Fordeling af direktoratets indirekte udgifter vedrørende generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner
er foretaget til aktiviteterne under den almindelige virksomhed, jordfordelingsaktiviteterne
og den indtægtsdækkede virksomhed. Denne fordeling baserer sig på tidsregistrering.
Der er under den indtægtsdækkede virksomhed foretaget afskrivning og forrentning. Afskrivningsgrundlaget
udgør en forholdsmæssig andel (årsværksfordeling) af de anskaffelser, der er foretaget
under den almindelige virksomhed. Der er foretaget lineær afskrivning over en periode på 5 år.
Der er på underkonto 97. Tilskudsfinansieret virksomhed ikke foretaget fordeling af indirekte udgifter,
idet tilskudsbetingelserne for de særlige øststøtteprojekter ikke giver mulighed herfor.
3.1.2 I øvrigt
Der er i 1999 gennemført en ændring af regnskabsprincippet for kontering af tilbagebetalinger af tilskud
og afskrivninger af fordringer, der fra og med 1999 er bogført på de enkelte tilskudsordningers
respektive underkonti for tilskudsudbetaling. Dette skal ses i forhold til den anvendte bogføringspraksis
i 1998, hvor tilbagebetalte tilskud vedrørende tidligere års tilskudsudbetalinger, samt afskrivninger
af fordringer blev bogført på særskilte underkonti for tilbagebetaling af tilskud.
I overensstemmelse med statens generelle principper for bogføring af indtægter er der på finansloven
for 1999 gennemført en ændring af regnskabsprincippet for bogføring af indtægter fra EU. Ændringen
indebærer, at indtægter fra EU fra og med 1999 bogføres i regnskabet samtidig med bogføring af
de refusionsberettigede udgifter (retserhvervelsesprincippet), mens indtægterne fra EU i tidligere finansår
er blevet bogført, når de er modtaget fra EU (indbetalingsprincippet).
Som konsekvens af omlægningen er der for de berørte tilskudsordninger foretaget en primokorrektion
til statsregnskabet for 1999, der viser hvilke tilgodehavende eller skyldige EU-refusioner, der
udestår primo 1999. For de tilskudsordninger, hvor EUs medfinansiering modtages forud, udgør
primokorrektionen et samlet skyldigt beløb på 108,7 mill. kr., mens primokorrektionen for de tilskudsordninger,
hvor EUs refusion modtages efterfølgende, udgør et samlet tilgodehavende beløb på
125,6 mill. kr. Der henvises nærmere til det anførte i de indledende bemærkninger til de regnskabsmæssige
forklaringer for 1998, der udgjorde bilag 1 til Strukturdirektoratets virksomhedsregnskab
1998.
- 20 -

Under et mindre antal tilskudsordninger er optaget en gældspost på 15,5 mill. kr. Beløbet vedrører
de tilgodehavende tilskud, som en række institutioner har regnskabsført i 1999, og som senere vil
blive udbetalt til institutionerne.
I forbindelse med værdireguleringsordningen er der foretaget en lineær afskrivning over 50 år på
kontorejendommen i Tønder.
Strukturdirektoratets almindelige virksomhed er registreret i henhold til lov om merværdiafgift for så
vidt angår drift og anlæg vedrørende de af direktoratet administrerede ejendomme, samt vedrørende
køb og salg af varer i direktoratets kantine. Desuden er Strukturdirektoratets indtægtsdækket virksomhed
registreret i henhold til lov om merværdiafgift.
Udgifter til ikke fradragsberettiget købsmoms indgår ikke længere under bevillingsafregningen, idet
disse udgifter er henført/overført til § 35.12.01.
3.2 Driftsregnskab for 1999
Resultatopgørelsen for Strukturdirektoratets drift i 1999, jf. tabel 3.2.1, viser direktoratets samlede
udgifter og indtægter, der er optaget under hovedkontoen § 24.21.01 og som omfatter underkontiene
10, 15, 30, 40, 90 og 97.
Tabel 3.2.1 Driftsregnskab for 1999
1.000 kr. (løbende priser) 1998 1999 1999 1999 2000
Regnskab Regnskab Budget B-R Budget
Indtægter 124.950 128.265 129.000 735 136.900
Nettotal (B+TB) 105.900 106.000 106.000 0 116.400
Driftsindtægter 19.050 22.265 23.000 735 20.500
Udgifter
Nettotal (B+TB)
127.029 124.401 129.000 4.599 136.900
Lønninger (st.kto. 11+12) 63.951 68.645 73.300 4.655 73.100
Øvrige driftsudgifter 63.078 55.756 55.700 -56 63.800
Årets resultat -2.079 3.863 0 -3.863 0
Årets resultat viser et overskud på 3.863 tkr. Forklaringerne til årets resultat er givet i afsnit 3.3.
Endvidere henvises til forklaringerne i afsnit 4. Resultatanalyse.
Bevillingsafregningen 1999 og afstemningen til statsregnskabet 1999 findes i bilag 1.
- 21 -

3.3 Forklaring på afvigelser mellem budget (FL + TB) og regnskab for 1999
Tabel 3.3.1 Forklaring på afvigelser mellem budget og regnskab for 1999
1.000 kr. 1999
B-R
Markedsføringskampagne for mærkning af kvalitetsfødevarer. Merforbrug, der dækkes af
de til formålet opsparede beløb fra 1998, jf. nærmere nedenfor 2.55
Vandmiljøplan II. Jordfordelingsaktiviteter med henblik på genopretning af vådområder,
jf. Akt 309 2/9 98. Mindreforbrug, der opspares til forbrug til formålet i senere finansår, jf.
nærmere nedenfor
Vandmiljøplan II. Udgifter til et rejsehold samt øvrige udgifter til afsætningsfremmende
foranstaltninger i forbindelse med økologiske udviklingsprojekter. Mindreforbrug, der opspares
til forbrug til formålet i senere finansår, jf. nærmere nedenfor
Pesticidaftalen. Opdatering af økologiske arealtilskud, samt gennemførelse af et forskningsprogram
til fremme af økologiske planteværn baseret på naturens egne forsvarsmekanismer,
jf. Akt 286 12/8 98. Merforbrug, der dækkes af de til formålet opsparede beløb
fra 1998, jf. nærmere nedenfor
Udlægning af ordningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til amterne, jf. Akt
204 20/3 96, Akt 207 30/4 97, samt L 479 1996 og B 225 1997. Merforbrug, der dækkes
af de til formålet opsparede beløb fra tidligere finansår, jf. nærmere nedenfor
Udvikling af nyt edb-sagsbehandlingssystem til økologiordningen, arealtilskud, jf. Akt
222 14/5 97. Merforbrug, der dækkes af de til formålet opsparede beløb fra 1997, jf. nærmere
nedenfor
Konsulentudgifter m.v. vedrørende produktudviklingsordningen, jf. Akt 222 27/4 94, samt
fra 1996 også Akt 354 29/5 96 og Akt 442 10/9 96. Mindreforbrug set i forhold til det på
FL 99 budgetterede forbrug af videreførte beløb, jf. nærmere nedenfor
Jordfordelingsaktiviteter. Mindreforbrug set i forhold til det på FL 99 budgetterede forbrug
af videreførte beløb, jf. nærmere nedenfor -5.33
En vurdering af jordkøbsloven og jordfordelingslovens betydning for strukturudviklingen i
det åbne land samt forbedring af grundlaget for udpegning og indsats i potentielle jordfordelingsområder.
Mindreforbrug, der opspares til forbrug til formålet i senere finansår, jf.
nærmere nedenfor
Merindtægter vedrørende EUs medfinansiering af Strukturdirektoratets administrative udgifter
til teknisk bistand m.m. –773
Driftsprogram vedrørende bygningsvedligeholdelsesarbejder. Mindreforbrug, der op-
Spares til forbrug til formålet i senere finansår, jf. nærmere nedenfor -2.00
Andet (Residual) 518
Delsum (Afvigelser i forhold til FL 99 bevilling inkl. Indbudgetteret forbrug af videreført
overskud) -11.56
Indbudgetteret forbrug af videreførsel 7.70
Afvigelser i alt (ekskl. Indbudgetteret forbrug af videreført overskud) -3.86
Anm.: Årets overskud på 3.863 tkr. fremkommer efter fradrag af det på FL 99 indbudgetterede forbrug af videreført overskud på
7.700 tkr. Ved indregning af dette beløb på 7.700 tkr. fremkommer der en afvigelse på 11.563 tkr., der omfatter mindreforbruget
mellem regnskabet og de på FL 99 budgetterede nettoudgifter inkl. forbrug af videreført overskud fra tidligere finansår.
- 22 -
-3.01
-1.50
905
494
595
–500
-3.50

Markedsføringskampagne for mærkning af kvalitetsfødevarer. Merforbruget på 2.554 tkr. skyldes,
at en del af kampagnen vedrørende kvalitetsmærket kød først er blevet gennemført i 1999. Dette skal
ses i lyset af, at kampagnen ikke allerede i 1998 fik det omfang, som oprindeligt var planlagt, da udbuddet
af kvalitetsmærket kød var mindre end forventet på grund af færre godkendte producenter
end forudsat. Derudover blev der i 1998 ikke fastsat regler for andre produkter end kød, hvorfor der
ikke som forudsat var behov for via en markedsføringskampagne at skulle informere om andre produkter
med kvalitetsmærket. Merforbruget på 2.554 tkr. dækkes af det videreførte beløb, der i 1998
blev opsparet til formålet, jf. tabel 3.5.1, pkt. 15. Af det oprindelige på FL 98 budgetterede beløb til
formålet på 9.700 tkr. resterer der herefter et uforbrugt beløb på 3.522 tkr., der videreføres til forbrug
i 2000 til en kampagne vedrørende kødprodukter.
Vandmiljøplan II. Jordfordelingsaktiviteter med henblik på genopretning af vådområder, jf. Akt
309 2/98 98 samt underkonto 15. Mindreforbruget på 3.010 tkr. skyldes, at der først i løbet af 1999
blev planlagt og opstartet de første projekter, hvori der er behov for udarbejdelse af jordfordelinger
som led i genopretning af vådområder. Det uforbrugte beløb videreføres til forbrug til formålet i senere
finansår, jf. tabel 3.5.1, pkt. 6 og 21.
Vandmiljøplan II. Udgifter til et rejsehold samt øvrige udgifter til afsætningsfremmende foranstaltninger
i forbindelse med økologiske udviklingsprojekter. Mindreforbruget på 1.505 tkr. skyldes, at
en del af kontrakten med Landbrugets Rådgivningscenter om det nye rejsehold først er blevet implementeret
med virkning fra medio 1999. Dette skyldes en række praktiske forhold omkring, hvor hurtigt
nye medarbejdere kan tiltræde. Det uforbrugte beløb videreføres til forbrug til formålet i senere
finansår, jf. tabel 3.5.1, pkt. 4 og 18.
Pesticidaftalen. Opdatering af økologiske arealtilskud, samt gennemførelse af et forskningsprogram
til fremme af økologisk planteværn baseret på naturens egne forsvarsmekanismer, jf. Akt 286 12/8
98. Merforbruget på 905 tkr. skyldes, at de iværksatte initiativer blev påbegyndt så sent i 1998, at
den største del af udgifterne i forbindelse med de nye aktiviteter først er blevet afholdt i 1999. Forsinkelser
i 1998 med EU-kommissionens godkendelse af programændringerne og den efterfølgende
ændring af bekendtgørelsen om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion medførte, at hovedparten
af de nye initiativer først er blevet gennemført i 1999. Merforbruget dækkes af det videreførte beløb,
der i 1998 blev opsparet til formålet, jf. tabel 3.5.1, pkt. 3 og 17.
Udlægning af ordningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til amterne, jf. Akt 204 20/3
96, Akt 207 30/4 97, samt L 479 1996 og B 225 1997. Merforbruget på 494 tkr. omfatter bl.a. udgifter
i 1999 forbindelse med en fortsættelse af den i tidligere år etablerede ordning med en rejsekonsulent
til varetagelse af rådgivningen om tilskudsordningen. Desuden er der i 1999 blevet afholdt
udgifter til dækning af en række ændringer i sagsbehandlingssystemet vedrørende ordningens administration.
Merforbruget dækkes af det videreførte beløb, der i tidligere finansår er opsparet til formålet,
jf. tabel 3.5.1, pkt. 8.
Udvikling af nyt edb-sagsbehandlingssystem til økologiordningen, arealtilskud, jf. Akt 222 14/5 97.
Merforbruget på 595 tkr. skyldes, at det i 1997 igangsatte edb-projekt, der bl.a. vil give mulighed
for dataudveksling mellem Strukturdirektoratet, EU-direktoratet og Plantedirektoratet, først er blevet
afsluttet i 1999. Merforbruget dækkes af det videreførte beløb, der i tidligere finansår er opsparet
til formålet, jf. tabel 3.5.1, pkt. 11.
- 23 -

Konsulentudgifter m.v. vedrørende produktudviklingsordningen, jf. Akt 222 27/4 94, samt fra 1996
også Akt 354 29/5 96 og Akt 442 10/9 96. Mindreforbruget udgør 3.502 tkr. Med fradrag af det på
FL 99 budgetterede forbrug af videreført overskud på 2.900 tkr. fremkommer der et mindreforbrug
på 602 tkr. Mindreforbruget kan bl.a. henføres til, at der i 1999 blev afholdt færre udgifter til finansiering
af publikationer samt det forhold, at produktudviklingsordningens andel af arbejdet med udarbejdelse
af Aktionsplan II - Økologi i udvikling blev mindre end forudsat på budgetteringstidspunktet.
Endvidere har der i 1999 fundet en reorganisering sted af rejseholdsaktiviteteten, og der er
på denne baggrund indgåede nye kontrakter om en rejseholdsordning med Landbrugets Rådgivningscenter
og Dansk Erhvervsgartnerforening. Som følge af forsinkelse med iværksættelsen af den nye
ordning blev forbruget i 1999 mindre end forudsat. Det uforbrugte beløb videreføres til forbrug til
formålet i senere finansår, jf. tabel 3.5.1, pkt. 7.
Jordfordelingsaktiviteter. Mindreforbruget udgør 5.334 tkr. Med fradrag af det på FL 99 budgetterede
forbrug af videreført overskud på 4.800 tkr. fremkommer der et mindreforbrug på 534 tkr.
Mindreforbruget kan opdeles i mindreforbrug vedrørende lønsummen på 2.751 tkr. samt merforbrug
vedrørende de øvrige driftsudgifter på 2.217 tkr. Mindreforbruget vedrørende lønsummen skyldes
personalemæssig nedgang i forbindelse med omstrukturering og vakante stillinger. Merforbruget
vedrørende de øvrige driftsudgifter skyldes gennemførelse af en række af de i tidligere år rejste
jordfordelinger. Tages der hensyn til det på FL 99 budgetterede forbrug af videreført overskud på
4.800 tkr. er der tale om et mindreforbrug på 2.583 tkr., som skyldes, at en række konsulentopgaver
vedrørende opmåling og notering ikke blev afsluttet i 1999 som forudsat. Endvidere blev andelen af
fællesudgifterne mindre end forudsat som følge af en personalemæssig nedgang. Det uforbrugte
lønsumsbeløb videreføres til forbrug til formålet i senere finansår, jf. tabel 3.5.1, pkt. 2, mens merforbruget
vedrørende de øvrige driftsudgifter på 2.217 tkr. dækkes af det videreførte beløb, der i tidligere
finansår er opsparet til formålet, jf. tabel 3.5.1, pkt. 13.
En vurdering af jordkøbsloven og jordfordelingslovens betydning for strukturudviklingen i det åbne
land, herunder samspillet med landbrugsloven og koordineringen med den øvrige areal- og driftsregulerende
lovgivning. En undersøgelse af metodevalg for overførsel af eksisterende EDB-registre
vedrørende arealanvendelse til et GIS-system, der skal forbedre grundlaget for udpegning og indsats
i potentielle jordfordelingsområder. Mindreforbruget udgør 500 tkr. svarende til hele det på FL
99 budgetterede forbrug til formålet. Undersøgelsen ønskes foretaget som en del af Strukturdirektoratets
engagement i "Videncenter for planlægning i det åbne land" i samarbejde med flere administrative
styrelser og forskningsenheder. Undersøgelsen perspektiveres mod fremtidens kommende store
opgave med beskyttelse af drikkevandsforsyningen. Mindreforbruget skyldes, at undersøgelsen ikke
blev igangsat i 1999, idet kontrakten om gennemførelse af projektet først er underskrevet i uge 13 i
2000. På denne baggrund videreføres det uforbrugte beløb til forbrug til formålet i 2000, jf. tabel
3.5.1, pkt. 19.
Driftsprogram vedrørende bygningsvedligeholdelsesarbejder. Mindreforbruget udgør 2.006 tkr.
Mindreforbruget omfatter planlagte og igangsatte arbejder i 1999 vedrørende bl.a. rådgivning og
konsulentydelser i forbindelse med tilsynsopgaver. Endvidere er der tale om mindreforbrug vedrørende
øvrige i 1999 igangsatte arbejder, herunder opgradering af edb-program for tilstandsrapport,
tilstandregistreringer af nye bygninger og opgradering af digitale tegninger. Da de omhandlede arbejder
ikke blev afsluttet inden årets udgang, videreføres det uforbrugte beløb til forbrug til de konkrete
formål i 2000, jf. tabel 3.5.1, pkt. 22.
- 24 -

3.4 Akkumuleret resultat
I bilag 1, tabel 3.4.1., 3.4.2. og 3.4.3., er det angivet, hvorledes de seneste 4 års resultater er reguleret
inden for de akkumulerede overskud fra tidligere finansår.
3.5 Opdeling af akkumuleret resultat fordelt på formål
I nedenstående tabel 3.5.1 er det vist, hvorledes overskuddet i 1999 på i alt 3.863 tkr. er reguleret og
fordelt inden for de enkelte opsparingsformål. Hovedparten af nedennævnte videreførte beløb er reserveret
til særlige formål, dog ekskl. punkt 5, 20 og 23.
Tabel 3.5.1 Opdeling af akkumuleret resultat primo og ultimo 1999 fordelt på formål
LØNSUM: Underkonto
- 25 -
Beholdning
Primo 1999
Opsparing/
Forbrug i 99
Videreførsel
Ultimo 1999
1 ) Administration af initiativer vedrørende økologisk omstilling: 10 495.46 -227.24 268.22
2 ) Behandling af jordfordelingssager 10 1.12 2.75 3.87
3 ) Pesticidaftalen, økologisk arealtilskud og økologisk planteværn
4) Økologiske udviklingsprojekter / afsætningsfremmende
10 369.48 -369.48 0
Foranstaltninger 10 0 513.15 513.15
5 ) Øvrig videreførsel, der ikke er særskilt reserveret 10 0 1.55 1.55
6 ) Vandmiljøplan II, vådområder 15 399.10 1.25 1.65
Videreførsel lønsum i alt 2.39 5.47 7.87
ØVRIGE DRIFTSUDGIFTER: Under- Beholdning Opsparing/ Videreførsel
konto Primo 1999 forbrug i 99 Ultimo 1999
7 ) Konsulentudgifter m.v. vedrørende produktudviklingsordnin- 10
gen:
1.90 602.45 2.50
8 ) Udlægning til amterne vedrørende MVJ-ordningen: 10 858.31 -494.34 363.96
9 ) Evalueringsudgifter vedrørende MVJ-ordningen: 10 216.86 -216.86 0
10 ) Evalueringsudgifter vedrørende øststøtteordninger: 10 1.02 -17.31 1.01
11 ) Edb-sagsbehandlingssystem vedrørende økologiordningen: 10 595.30 -595.30 0
12 ) Administration af initiativer vedrørende økologisk omstilling: 10 387.06 164.97 552.03
13 ) Konsulentudgifter m.m. vedrørende jordfordelinger: 10 5.27 -2.21 3.06
14 ) Evaluering af diverse støtteordninger: 10 3.46 -304.29 3.16
15 ) Markedsføring af kvalitetsmærkning: 10 6.07 -2.55 3.52
16 ) Amternes information om arealregul. i det åbne land: 10 1.00 -1.00 0
17 ) Pesticidaftalen, økologisk arealtilskud og økologisk planteværn 10 899.96 -535.14 364.82
18 ) Vandmiljøplan II, rejsehold
19 ) Undersøgelse af jordkøbs- og jordfordelingslovenes betyd-
10 500.00 992.28 1.49
ning for strukturudviklingen i det åbne land 10 0 500.00 500.00
20 ) Øvrig videreførsel, der ikke er særskilt reserveret: 10 11.88 313.38 325.26
21 ) Vandmiljøplan II, vådområder 15 942.63 1.75 2.69
22 ) Driftsprogram vedrørende bygningsvedligh.arbejder 40 0 2.00 2.00
23 ) Akkumuleret overskud vedrørende indt.dækket virksomhed: 90 378.06 -13.79 364.27
Videreførsel øvrig driftsudgifter i alt: 23.54 -1.61 21.92
Samlet videreførsel, lønsum og øvrig driftsudgifter i alt: 25.93 3.86 29.79
Note til pkt. 7): Opsparingen på 602 tkr. skal ses på baggrund af, at der foruden videreførte beløb fra tidligere finansår også på
de årlige finanslove er budgetteret med udgifter til formålet. I 1999 udgjorde andelen af FL-bevillingen 2.197 tkr. (ekskl. budgetteret
videreført forbrug), der sammenholdt med forbruget i 1999 på 1.595 tkr. har medført det opsparede mindreforbrug, jf. nærmere
ovenstående forklaringer under afsnit 3.3.
Note til pkt. 14): Det oprindelige på FL-98 budgetterede beløb på 3,5 mill. kr. var forudsat anvendt til dækning af udgifter til
evaluering af diverse støtteordninger, herunder med 1,5 mill. kr. til evaluering af produktudviklingsordningen og 1,0 mill. kr.
vedrørende evaluering af økologiske udviklingsprojekter. Med hensyn til evalueringen af produktudviklingsordningen er denne
foreløbig udsat som konsekvens af ændringerne af produktudviklingsloven i medfør af lovforslag, L 177, innovationsloven. Med
hensyn til evaluering af økologiske udviklingstilskud forventes i 2000 anvendt 1,2 mill. kr., og desuden forventes anvendt 1,0 mill.
kr. til evaluering af økologisk arealtilskud.

4. RESULTATANALYSE
Strukturdirektoratet har fra 1997 deltaget i Fødevareministeriets IKR-projekt. Direktoratet fastsatte
fra 1997 4 IKR-mål, disse blev i 1999 til 17 målsætninger omfattende 12 ordninger og for 2000 vil
direktoratet have 42 IKR-mål. Strukturdirektoratets IKR-mål for 2000 er vedlagt som bilag 2. Resultatanalysen
er baseret på Strukturdirektoratets IKR-mål for 1999.
De opstillede IKR-mål vedr. sagsbehandlingstid er såkaldte regularitetsmål (opgjort i pct.) Ved regularitet
forstås i hvilken grad Strukturdirektoratet når at gennemføre den målte aktivitet (udbetaling,
tilsagnsgivning etc.) inden for en bestemt frist (opgjort i antal arbejdsdage), som er defineret for den
enkelte ordning under de enkelte hovedformål.
Som følge af overgangen til styring vedr. IKR er virksomhedsregnskabets aktivitets- og produktivitetsoversigter,
af hensyn til en sammenhængende afrapportering af målopfyldelsen og aktivitetsudviklingen
i direktoratet, tilrettet 1 , således at de viser hhv. antallet af indkomne ansøgninger/sager og
enhedsomkostningerne 2 , hvor de tidligere har vist et antal vægtede aktivitetsenheder samt sager pr.
100.000 kr. opgjort på basis af disse vægtede aktivitetsenheder. Dette er fuldt i overensstemmelse
med Finansloven for 2000, hvor IKR-målene har erstattet virksomheds-oversigtens afsnit b. og c.
Det er søgt så vidt muligt at etablere en fuldstændig tidsserie for disse nye opgørelser, men enkelte
steder har dette ikke været muligt. Der er derfor i nærmere angivent omfang anvendt skøn for aktivitets-
og produktivitetstallene for de tidligere år.
I forbindelse med sammenlægningen af EU-direktoratet og Strukturdirektoratet vil de eksisterende
mål, jf. nedenfor blive gennemgået, under iagttagelse af arbejdet på Fødevareministeriets område
omkring God Økonomistyring, med henblik på at opstille et nyt og sammenhængende aktivitets- og
resultatstyringskoncept for Direktoratet for FødevareErhverv.
Strukturdirektoratet havde forventninger om, som supplement til IKR målsætningerne i 2000 at gennemføre
en brugerundersøgelse, med henblik på at afdække brugernes opfattelse af den generelle
kvalitet i Strukturdirektoratets tilskudsadministration. Denne brugerundersøgelse skulle fra 2000
træde i stedet for anvendelsen af kvalitetsmål for så vidt angår klagesagsbehandlingen. I forlængelse
af sammenlægningen med EU-direktoratet er det imidlertid besluttet ikke at gennemføre denne undersøgelse.
Som en del af det aktivitets- og resultatstyringskoncept, der forventes udviklet for Direktoratet
for FødevareErhverv vil indgå mål for kvaliteten i direktoratets arbejde, herunder mål for
klagesagsbehandlingen. I forbindelse med de fleste af direktoratets tilskudsordninger findes rådgivende
udvalg, hvor bl.a. spørgsmål om brugertilfredshed drøftes.
Hovedkonslusssionerne i nærværende kapitel er sammenfattet ovenfor i afsnit 1.2.3.
1 Dette omfatter ikke hovedformålet Areal og legatadministration, indenfor hvilket der ikke er fastsat IKR-mål.
2 Opgørelsen af de enhedsomkostninger, der ligger til grund for resultatopgørelsen på IKR-målene og dermed tillige
de enhedsomkostninger, der fremgår af aktivitetsoversigterne er i et vist omfang upræcise for 1999, fordi det ikke har
være muligt at udskille omkostninger til f.eks. større evalueringer m.v. Dette er søgt forbedret for 2000 gennem en tilretning
af direktoratets tidsregistreringssystem/kontoplaner.
- 26 -

4.1 Oversigt over hovedformål 1999
Hovedformålsinddelingen består ud over Hjælpefunktioner og Generel ledelse og administration af
seks hovedformål. For en nærmere beskrivelse af ordningerne under de enkelte hovedformål henvises
til afsnit 1.1.1 samt nedenfor under hvert hovedformål. Direktoratets aktiviteter er angivet og fordelt
på hovedformål i bilag C.
1. Erhvervs- og strukturfremme.
2. Produktudvikling, forskning og forsøg.
3. Miljøfremme og økologisk jordbrugsproduktion.
4. Landbrugslovgivning m.v.
5. Jordfordeling.
6. Areal- og legatadministration.
Tabel 4.1.1 Oversigt over hovedformål (1.000 kr.)
Hovedformål Indtægter Direkte ud-
1999 Regnskab
Resultat I Andel af indi- Resultat II
gifterrekte
udgifter
1. Erhvervs- og strukturfremme
2. Produktudvikling, forskning
1.111 17.671 -16.560 10.193 -26.753
og forsøg
3. Miljøfremme og økologisk
304 22.199 -21.895 10.390 -32.285
jordbrugsproduktion 0 11.098 -11.098 6.340 -17.438
4. Landbrugslovgivning m.v. 343 6.848 -6.505 4.568 -11.073
5. Jordfordeling 3.285 17.937 -14.652 3.515 -18.167
6. Legat- og arealadministration 15.461 8.927 6.534 2.955 3.579
7. Hjælpefunktioner 1.701 22.687 -20.986
8. Generel ledelse og adm. 60 17.035 -16.975
Drift i alt 22.265 124.402 102.137 37.961 -102.137
Nettotal (B + TB) 106.000 0 106.000 0 106.000
I alt
Afstemning resultatopgørelse
128.265 124.402 3.863 37.961 3.863
for drift 0 0
I alt 128.265 124.402
4.1.1 Generel ledelse og Hjælpefunktioner
Udgifterne til Generel ledelse og administration er steget med 2 mill. kr. fra 15,0 mill. kr. i 1998 til
17,0 mill. kr. i 1999. Udgifternes relative andel af bruttoudgifterne er tilsvarende steget fra 11,8% i
1998 til 13,6% i 1999.
Tabel 4.1.1.1 Generel ledelse og administration 1996-1999
1.000 kr. (løbende priser) 1996
Regnskab
Generel ledelse og administrati-
on
1997
Regnskab
- 27 -
1998
Regnskab
1999
Regnskab
2000
Budget
12.698 14.545 14.963 17.034 13.000
% af bruttoudgifter 12,0 10,6 11,8 13,7 9,7
Anm.: For 1997 er beløbet reguleret med 701 tkr., som i 1997-regnskabet var optaget under hjælpefunktioner

Tabel 4.1.1.2 Fordelingen af udgifterne til Generel ledelse og administration
1.000 kr. (løbende priser) 1997 1998 1999 2000 Budget
Generel ledelse, direktion m.v. 4.661 4.254 5.982 5.351
Personale- og lønadministration 2.070 2.104 2.178 1.980
Intern kontrol og tilsyn (IKOT) 1.013 1.634 1.645 1.606
Økonomistyring 1
4.292 4.310 5.838 4.987
Andet 2.509 2.661 1.391 1.571
I alt 14.545 14.963 17.034 15.495
1. For 1997 er beløbet opreguleret med 701 tkr., som i 1997 regnskabet var optaget under hjælpefunktioner, men som
rettelig burde være optaget under Generel ledelse og administration.
Stigningen i udgifterne til Generel ledelse og administration kan i hovedsagen henføres til en stigning
i udgifterne til Generel ledelse, direktion m.v. på 1,7 mill. kr. og en stigning i udgifterne til Økonomistyring
på 1,5 mill. kr. Stigningen på disse områder modsvares i mindre grad af et fald i øvrige udgifter
(Andet) på 1,3 mill. kr.
Stigningen i udgifterne til Generel ledelse og administration er primært af rent teknisk karakter, idet
den beror på en ændret konteringspraksis for så vidt angår udgifterne på jordfordelingsområdet. Som
følge af ny kontoplan for Tønderkontoret i 1999 og indførelse af tidsregistreringssystem fra 1. januar
1999 er udgifterne administration, økonomistyring i Tønderkontoret i 1999 konteret på generel ledelse,
direktion m.v. samt økonomistyring, hvor disse udgifter i 1998 blev konteret under hhv. hovedformålet
”Jordfordeling” og under ”Andet”.
Således udgør godt 1,1 mill. kr. af stigningen på Generel ledelse, direktion m.v. udgifter til administration
i Tønderkontoret, mens godt 1,6 mill. kr. af stigningen på Økonomistyring kan henføres til
økonomiadministration m.v. i Tønderkontoret. Disse stigninger modsvares delvist af et fald i øvrige
udgifter (Andet), hvor Tønderkontorets udgifter til generel ledelse og økonomistyring var placeret i
1998.
Direktoratet afholder hvert andet år en personalekonference og konferencen i 1999 beløb sig til 0,3
mill. kr. Udgiften hertil er medtaget under Generel ledelse, direktion m.v.
4.1.1.1 Intern Kontrol og Tilsyn
I det forløbne år har Intern Kontrol og Tilsyn (IKOT) gennemført kontroller på stedet af 85 tilskudssager.
Kontrollerne på stedet gennemføres for de EU-medfinansierede ordninger i henhold til EUforordning
2064/97 og har i 1999 omfattet 64 sager fra forskellige ordninger (Forbedringsstøtte,
Strukturprojekter, Mål 5b, LEADER, FIUF og PESCA), jf. tabel 4.1.1.3.
Målet er at 5 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter skal være kontrolleret før afslutningen af
hver programperiode. IKOT har også kontrolleret de nationalt finansierede ordninger. Denne kontrol
har omfattet 21 sager (Produktudviklingsordningen, Konsulentordningen, Vikarordningen og Efteruddannelsesordningen),
jf. tabel 4.1.1.3.
- 28 -

Tabel 4.1.1.3 Kontroller gennemført af IKOT
Antal sager 1997 1998 1999
24.22.01.10 Konsulentvirksomhed i jordbruget - 3 3
24.22.15.10 Vikarordninger inden for jordbruget - - 3
24.22.21.10 Efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene - - 3
24.23.05.10 Forbedringsordning - 4 16
24.23.07.10 Strukturprojekter 8 2 2
24.23.15.10 Mål 5b 13 8 5
24.23.15.65 Leader - 1 1
24.23.17.10 Produktudvikling - 14 12
24.26.30.11 FIUF akvakultur 4 1 1
24.26.30.11 FIUF forarbejdning 5 22 16
24.26.30.11 FIUF ophugning - 3 0
24.26.30.11 FIUF modernisering 1
- - 14
24.26.30.11 FIUF havnefaciliteter - - 8
24.26.30.50 Pesca - 3 1
Interne kontroller (kasseeftersyn) - 2 -
Antal sager i alt 30 63 85
Antal sager med bemærkninger 2
30% 16% 18%
1. Heraf 10 administrative kontroller.
2. Omfatter sager, hvor den udbetalte støtte helt eller delvist er anvendt til formål, som ikke var støtteberettiget og/eller manglede dokumentation
for anvendelsen af støtten.
Langt hovedparten af de i forbindelse med kontrollerne konstaterede bemærkninger vedrører støttede
udgifter, som ikke opfylder reglerne for modtagelse af støtte og/eller betalingstidspunkt. Endvidere
opfylder projektet i en af sagerne ikke de givne tilsagn fuldt ud, ligesom det støttede projekt i en anden
af sagerne overhovedet ikke er tilskudsberettiget. I fem af sagerne er der allerede sket tilbagebetaling
af det uretmæssigt udbetalte tilskud, mens der for de resterende endnu ikke er truffet endelig
beslutning om sanktionernes art og omfang i fagkontorerne. I nedenstående tabel er bemærkningerne
fordelt på bemærkningstyper. Det understreges, at en kontrolleret sag kan have medført bemærkninger
på flere punkter.
Tabel 4.1.1.4 Bemækningstyper
Kontrollerede
sager med bemærkninger
Tidspunktet
for betaling
ikke opfyldt
(udgifter)
- 29 -
Reglerne for
støtte ikke
opfyldt (udgifter)
Støttebetingelserne
ikke
opfyldt (projekt)
Krav for
modtagelse af
støtte ikke
opfyldt (projekt)
24.23.05.10 Forbedringsordning 2 1 1
24.23.15.10 Mål 5b 2 1 1 1
24.23.17.10 Produktudvikling 1 1
24.26.30.11 FIUF modernisering 2 1 1
24.26.30.11 FIUF havnefaciliteter 1 1
24.26.30.50 Pesca 7 5 4
Bemærkninger i alt 15 8 8 1 1

Tabel 4.1.1.5 IKOT´s resultatmål
Resultat
1996 2
Resultat
1997
Resultat
1998
- 30 -
Resultat
1999
Mål Resultat Afvig.
Målopfyldelse
Antal sager kontrolleret - 30 63 87 85 2 97,7% -
Kontroller på stedet, timer i alt - 1.858 3.150 4.000 3.600 400 111% -
Budget
2000 3
Timer pr. sag - 69 50 46 43 3 106% -
Øvrige opgaver, timer 1
- 2.096 2.239 1.547 1.490 57 96,3% -
Timer til rådighed, IKOT - 3.954 5.389 5.547 5.090 457 91,8% -
Anm.: Timer pr. årsværk er sat til 1525 timer i hele perioden
Note 1: Sagsantallet for øvrige aktiviteter kan ikke opgøres, da opgaverne har ad hoc karakter
Note 2: Der var ikke resultatmål for IKOT i 1996, fordi enheden først blev oprettet i 1997.
Note 3: Der er ikke fastsat mål for IKOTs virksomhed i 2000, fordi IKOTs opgaver efter sammenlægningen med EU-direktoratet fordeles på
flere forskellige enheder.
IKOT har i 1999 kontrolleret to sager færre end forventet, imidlertid er der tillige anvendt færre timer
på kontroller på stedet, hvilket medfører, at der er anvendt færre timer pr. sag. IKOTs produktivitet
er således steget.
I forlængelse af kontrollerne har IKOT også gennemgået de interne procedurer og forretningsgange
for de kontrollerede ordninger og stillet forslag til effektivisering og forbedret sikkerhed i sagsbehandlingen.
Målet om at 5 pct. af de støttede udgifter skal være kontrolleret inden for hver programperiode forventes
at være nået ved udgangen af år 2000.
Der er den 9. april 1999 indgået en samarbejdsaftale mellem Europa-Kommissionens finanskontrol
og Strukturdirektoratet, der indebærer, at IKOT på vegne af DG XX skal udføre kontroller med Fødevareministeriets
forvaltning af Strukturfondsmidlerne på landbrugs- og fiskeriområdet.
Der er indledt et nært samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og ErhvervsfremmeStyrelsen med
henblik på samordning af regler, praksis og kontroller på strukturfondsområdet.
4.1.1.2 Hjælpefunktioner
Tabel 4.1.1.6 Fordelingen af udgifterne til Hjælpefunktioner
1.000 kr. (løbende priser) 1997 1998 1999 2000 Budget
Husleje og vedligeholdelse 10.443 10.082 10.179 9.761
IT-funktionen 6.123 5.130 4.614 9.176
Informationsenheden 1.786 1.889 1.860 1.789
Kontorhold 1
2.786 2.442 2.180 2.475
Afskrivning 1.237 0 0 0
Elever 1.262 847 259 2
580
Andet 2.408 2.061 3.595 3.667
I alt 26.045 22.451 22.687 27.448
Note 1: For 1997 er beløbet nedreguleret med 701 tkr., som i 1997 regnskabet var optaget under hjælpefunktioner,
men som rettelig burde være optaget under Generel ledelse og administration.
Note 2: For 1999 er konteringspraksis vedr. elever ændret således at udgifterne til elever i Tønderkontoret er konteret
direkte på hovedformålet. Udgiften i 1999 omfatter således alene eleverne i København.
Mål

Der er en samlet stigning i udgifterne til hjælpefunktioner på 0,2 mill.kr. Denne stigning er sammensat
af en stigning i udgifterne til langtidssyge på ca. 0,4 mill. kr., en stigning i renteudgifterne til Nationalbanken
på ca. 0,5 mill. kr. og et fald i udgifterne til elever. Endvidere er udgifterne til efteruddannelse
fra 1999 ført på en samlet aktivitet og ikke som i tidligere år ført på de enkelte kontorers
aktiviteter.
Faldet i udgifterne til elever på ca. 0,6 mill. kr. kan henføres til den ændrede konteringspraksis for så
vidt angår udgifter til elever, jf. fodnote 2 og til det forhold, at der i direktoratet har været beskæftiget
færre elever end i 1998. Der er et fald i udgifterne til IT-funktionen på 0,5 mill. kr. Dette fald
skyldes, at budgettet ikke tillod et højere aktivitetsniveau, selvom der var og fortsat er visse uløste
IT-opgaver i relation til sagsbehandlingssystemerne.
Som følge af visse af direktoratets ordningers overgang til finansiering fra EUGFL, Garantisektionen
har der ultimo 1999 vist sig at være behov for på visse områder at opstramme IT-sikkerheden i relation
til sagsbehandlingen. Dette vil blive iagttaget i løbet af 2000, herunder i forbindelse med sammenlægningen
af EU-direktoratet og Strukturdirektoratet.
Tabel 4.1.1.7 Resultatmål – IT-funktionen
Resultat
1998
Tilgængelig driftstid - 95% 1
- 31 -
Resultat
1999
Mål Resultat Afvig.
99,4% 4,4 pct.
point
Målopfyldelse
Budget
2000
Mål
105% 95%
Anm. Målet er nyt for 1999, der er derfor ikke medtaget oplysninger for så vidt angår tidligere år.
1. Oppetiden på office pakken samt journalsystem mindst 95% (Omfatter alene spontane nedbrud, ikke planlagte).
IT-funktionen har i 1999 satset på at stabilisere driften af IT-systemerne, særligt officepakken og
journalsystemerne. Dette har medført en oppetid på 99,4%, hvilket må betegnes som tilfredsstillende.
4.1.2 Anden tilskudsfinansieret virksomhed
Strukturdirektoratet modtager, som led i erhvervsrelaterede sektorprogrammer under ”Sektorprogrammer
for landene i Central- og Østeuropa”, tilskud til projekteter vedr. gennemførelse og registrering
af jordfordeling i Letland.
Tabel 4.1.2.1 Anden tilskudsfinansieret virksomhed
1996 1997 1998 1999 2000
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget
Statslige fonds- og programmidler 0 0 385 493 300
EU og andre internationale tilskudsgive-
0 0 0 0 0
re
Øvrige tilskudsgivere 0 0 0 0 0
I alt 0 0 385 493 300

4.2 Erhvervs- og strukturfremme
Hovedformålet omfatter administrationen af en række ordninger vedrørende tilskud til erhvervs- og
strukturfremme. Ordningerne under hovedformålet er: konsulentordningen, vikarordningen, østøtteordningen,
efteruddannelsesordningen, forbedrings- og dyrevelfærdsordningen, strukturprojektordningen,
mål 5b ordningen, LEADER, ophørsordningerne, PESCA-programmet, strukturforanstaltninger
i fiskeriet, der medfinansieret af FIUF samt nationalt finansierede fiskeriordninger. For
en nærmere beskrivelse af de enkelte ordninger henvises til afsnit 6.
Under hovedformålet har der i 1999 været IKR-mål vedrørende Mål 5b, Strukturprojektordningen,
Leader II, FIUF, Forbedringsordningen og Ø-støtteordningen. Resultatanalysen indenfor hovedformålet
fokuserer derfor på disse ordninger.
Under de omfattede tilskudsordninger er der i 1999 udbetalt i alt 955 mill. kr., der modsvares af
indtægter på 338 mill. kr.
For de ordninger, der er styret af tilsagnsrammer er der afgivet nye tilsagn for 808 mill. kr., og de
udestående tilsagn under de omfattede bevillinger var ved udgangen af 1999 i alt 2.647 mill. kr.
Tabel 4.2.1 Resultatopgørelse – Erhvervs- og strukturfremme
1.000 kr. (løbende
priser)
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
- 32 -
1999
Budget
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
2000
Budget
Bevillingsfinansierede
område
Udgifter (direkte) 14.574 21.162 17.676 11.592 17.633 -6.041 14.920
Indtægter 29 661 799 778 1.076 298 2.749
Nettoudgift 14.545 20.501 16.877 10.814 16.557 -5.743 12.171
Indirekte udgifter 13.210 11.735 9.388 8.978 10.193 -1.215 10.292
Årets resultat 27.755 32.236 26.265 19.792 26.750 -6.958 22.463
Markedsstyret område
Udgifter (direkte) - - - 0 38 38 -
Indtægter - - - 0 35 35 -
Nettoudgift - - - 0 3 3 -
Indirekte udgifter - - - 0 0 0 -
Årets resultat - - - 0 3 3 -
Erhvervs- og strukturfremme
i alt
Udgifter (direkte) 14.574 21.162 17.676 11.592 17.671 -6.079 14.920
Indtægter 29 661 799 778 1.111 333 2.749
Nettoudgift 14.545 20.501 16.877 10.814 16.560 -5.746 12.171
Indirekte udgifter 13.210 11.735 9.388 8.978 10.193 -1.215 10.292
Årets resultat 27.755 32.236 26.265 19.792 26.753 -6.961 22.463
Udgifterne til Erhvervs- og strukturfremme er steget fra 26,3 mill. kr. i 1998 til 26,8 mill. kr. i 1999.
Denne stigning i udgifterne beror i hovedsagen på en stigning i de indirekte udgifter med 0,8 mill.
kr. fra 9,4 mill. kr. i 1998 til 10,2 mill. kr. i 1999, der dog delvist opvejes af en stigning i indtægterne
med 0,3 mill. kr. fra 0,8 mill. kr. i 1998 til 1,1 mill. kr. 1999.
Hertil kommer det markedsstyrede område, der omfatter Strukturdirektoratets bistand til især Litau-

en og Letland med deres forberedelser forud for EU-medlemskab, herunder i forbindelse med udarbejdelse
af en samlet plan for udvikling af landdistrikterne (SAPARD). Indtægterne stammer bl.a. fra
et EU-finansieret Phare-projekt. Dette område har i 1999 udvist et overskud på 3.000 kr.
Tabel 4.2.2 Resultatmål – Mål 5b
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Regularitet
1998
Regnskab
Regularitet
1999
Måltal
Pct. Pct. Inden x
arb. Dage
1999
Måltal
Regularitet
- 33 -
1999
Regnskab
regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x
arb.dage
2000
Måltal
regularitet
Pct.
Udbetaling efter
modtagelse af ansøgning
Tilsagn efter modta-
- - 10 90 62,7 -27,3 70 10 90
gelse af ansøgning 64 68 15 90 87,2 -2,8 97 15 90
Produktivitet 1 / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
2000
Måltal
628 888 4.900 3.900 1.000 126 - 2
Anm.. For 1997 dækker resultatet 4. kvartal 1997. For 1999 suppleres IKR-målsætningen med mål for udbetalinger. Fra 2000 erstatter målsætningen
omkring udbetalinger målsætningen for ansøgninger.
1. I 1998 var produktivitetsmålet baseret på et vægtet aktivitetsniveau på ordningen, hvor det i 1999 er baseret direkte på antallet af udbetalinger.
Der er således databrud mellem 1998 og 1999, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne mellem de to år.
2. Der er ikke fastsat produktivitetsmål for Mål 5b ordningen for 2000.
Målopfyldelsen på målene for sagsbehandlingstiden på mål 5b ordningen er næsten 100% for så vidt
angår målet vedr. sagsbehandling i forbindelse med tilsagnsgivning. Udbetalingsmålet er imidlertid
ikke nået. Dette skyldes primært, at der i 1. kvartal var en stor sagsophobning, hvis sagsbehandling
medførte en forsinkelse af udbetalingerne. Der er gennem en forceret indsats i 2. halvår af 1999 sikret
en forbedring, hvilket sammenholdt med det faktum, at programperioden for Mål 5b ordningen
udløb med udgangen af 1999 medfører, at den manglende målopfyldelse ikke medfører en særlig indsats
på området. Det forhold, at produktiviteten er bedre end forventet beror på den forcerede indsats
i 2. halvår af 1999, der har medført, at der er blevet behandlet flere sager end forventet. De særlige
forhold taget i betragtning må målopfyldelsen generelt betegnes som tilfredsstillende.
Tabel 4.2.3 Resultatmål – Strukturprojekter
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Udbetaling efter
modtagelse af ansøgning
Tilsagn efter udvalgsmøde
1
Regularitet
Produktivitet 2 / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
Regularitet
1999
Måltal
Pct. Pct. Inden x
arb. dage
1999
Måltal
Regularitet
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x
arb.dage
2000
Måltal
regularitet
Pct.
100 100 10 90 24 -66 27 10 90
- - 5 90 100 3
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
10 111 5 90
1999
Målopfyl
delse %
2000
Måltal
2.149 1.454 10.000 4.700 5.300 213 10.000
Anm.. For 1997 dækker resultatet 4. kvartal 1997. Fra 2000 erstatter målsætningen omkring udbetalinger målsætningen for ansøgninger.

1. Målet er nyt i 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
2. I 1998 var produktivitetsmålet baseret på et vægtet aktivitetsniveau på ordningen, hvor det i 1999 er baseret direkte på antallet af udbetalinger.
Der er således databrud mellem 1998 og 1999, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne mellem de to år.
3. Der blev givet tilsagn i 7 sager efter fristen pga. genvundne tilsagnsmidler, disse er holdt udenfor beregningen af målopfyldelsen.
Målopfyldelsen for så vidt angår udbetalinger på strukturprojektordningen har umiddelbart været
meget ringe i 1999. Årsagen hertil er at opgørelsesmetoden på IKR-målet er ændret fra en nettosagsbehandlingstid
til en bruttosagsbehandlingstid.
For udbetalinger er sagsbehandlingstiden således i 1999 målt fra udbetalingsanmodningen indkommer
til udbetalingstidspunktet. I tidligere år er sagsbehandlingstiden målt fra alle de nødvendige oplysninger
forelå til udbetalingstidspunktet. Mange ansøgere indsender udbetalingsanmodningen før
den kgl. bygningsinspektør har afsynet projektet, og dermed bliver sagsbehandlingstiden forlænget.
Sagsbehandlingstiden bliver yderligere forlænget, hvis der i sagen mangler andre oplysninger og dokumentation.
Disse forhold vil blive taget i betragtning i forbindelse med Direktoratet for Fødevare-
Erhvervs arbejde omkring opbygningen af et sammenhængende aktivitets- og resultatstyringskoncept.
Tabel 4.2.4 Resultatmål – Leader II
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Udbetaling efter
modtagelse af ansøgning
Regularitet
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
Regularitet
1999
Måltal
Pct. Pct. Inden x
arb. dage
1999
Måltal
Regularitet
- 34 -
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x
arb.dage
2000
Måltal
Regularitet
Pct.
- - 10 90 66,7 -23,3 74,1 10 90
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
- - 3.800 6.800 -3.000 56 - 1
Anm.: Målene for ordningen er nye for 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
1. Der er ikke fastsat produktivitetsmål for Mål 5b ordningen for 2000
2000
Måltal
Programperioden for Leader II programmet er 1994 – 1999. Der har være en meget skæv fordeling
af søgningen til ordningen på de enkelte år i programperioden, således har bl.a. 65% af udbetalingerne
på programmet fundet sted i 1999 samtidig med, at der i 1999 blev indsendt et uventet stort antal
tilsagnsansøgninger. Dette har medvirket, at der i 1999 har været anvendt megen tid på tilsagnsbehandling,
hvilket har forsinket udbetalingerne.
Leader II ordningens programperiode udløb med udgangen af 1999, hvorfor der ikke længere gives
tilsagn på ordningen og de udbetalinger, der vil være de kommende år, er således alene afløb på tilsagn
givet i 1997-1999. Det forventes, at ordningen afløses af Leader+ ordningen, der er en ny
strukturfondsforanstaltning.
Tabel 4.2.5 Resultatmål – FIUF
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Udbetaling efter
modtagelse af an-
Regularitet
1998
Regnskab
regularitet
1999
Måltal
Pct. Pct. Inden x
arb. dage
1999
Måltal
regularitet
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x
arb.dage
2000
Måltal
regularitet
Pct.

søgning - - 15 90 92,7 2,7 103 15 90
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
- 35 -
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
2000
Måltal
- - 5.000 3.500 1.500 143 5.000
Anm.: Målene er nyt for 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
På FIUF-ordningen er de fastsatte mål for såvel sagsbehandlingstid som produktivitet opfyldt, hvilket
må betragtes som meget tilfredsstillende. FIUF-ordningernes programperiode udløb med udgangen
af 1999. Direktoratet har udarbejdet et forslag til et nye fiskerisektorprogram, der i vid udstrækning
viderefører ordningerne. Dette program forventes godkendt af EU-Kommissionen i løbet af 2000.
Tabel 4.2.6 Resultatmål – Forbedringsordningen
1999
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Regularitet
1998
Regnskab
Regularitet
Måltal
Pct. Pct. Inden x
dage
1999
Måltal
regularitet
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x
dage
2000
Måltal
regularitet
Behandling af ansøgninger
før frist - - 30 90 48,4 -41,6 54 30 90
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
- - 3.000 3.400 -400 88 - 1
Anm.. Målene er nyt for 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
1. Der er ikke fastsat produktivitetsmål for ordningen for 2000.
2000
Måltal
Forbedringsordningen under mål 5a blev i 1999 genåbnet som en målrettet dyrevelfærdsordning. Det
overordnede mål for behandlingen af ansøgninger efter ordningen var, pga. at programperioden for
ordningen udløb med udgangen af 1999, at alle ansøgninger skulle behandles med henblik på at kunne
meddele tilsagn inden udgangen af 1999.
IKR-målet om afgørelse i 90% af ansøgningerne inden 30 dage før frist, dvs. inden den 1. december
1999 blev opfyldt i næsten halvdelen af tilfældene. Den væsentligste årsag til, at målet ikke blev nået
er, at det i de fleste sager viste sig at være nødvendigt, at indhente supplerende oplysninger hos konsulent/ansøger,
hvorfor færdigbehandlingen af sagerne måtte afvente svar på disse forespørgsler. Det
relativt omfattende behov for supplerende oplysninger vurderes at hænge sammen med, at der var
tale om en ordning, der alene gjaldt i 1999 og som var baseret på et ”først til mølle-princip” og hvor
der var ret kort tid, 2 uger, til landmændenes/-konsulenternes udfærdigelse af ansøgninger.
En anden årsag til, at målsætningen ikke blev nået er, at ordningen først blev iværksat i april måned
og at stort set alle ansøgningerne indkom samtidig og måtte journaliseres og indtastes i sagsbehandlingssystemet,
førend sagsbehandlingen kunne påbegyndes. Endvidere var søgningen til ordningen så
stor, at det endelige tilskudsbeløb først kunne bestemmes efter behandlingen af alle ansøgninger. Man
gav således en godkendelse af ansøgningen i forbindelse med sagsbehandlingen og meddelte så ultimo
december, hvad de endelige tilskudsbeløb blev.
De særlige forhold omkring ordningen taget i betragtning, må det betragtes som tilfredsstillende, at
der blev bevilliget tilsagn til i alle sager før den 31. december 1999.
Pct.

Tabel 4.2.7 Resultatmål – Ø-støtteordningen
1999
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Regularitet
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
Regularitet
Måltal
Pct. Pct. Inden x
dage
1999
Måltal
regularitet
- 36 -
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x
dage
2000
Måltal
regularitet
- - 60 80 93,2 13,2 117 60 80
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
- - 1.700 1.500 200 113 - 1
Anm.. Målene er nyt for 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
1. Der er ikke fastsat produktivitetsmål for ordningen for 2000.
2000
Måltal
Målopfyldelsen for Ø-ordningen var 113%, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende. Programperioden
for Ø-støtteordningen udløb med udgangen af 1999. Ordningen er imidlertid medtaget
som en del af det nye landdistriktsprogram for Danmark, der forventes godkendt af EU-
Kommissionen medio 2000.
Pct.

Tabel 4.2.8 Aktivitetsoversigt – Erhvervs- og strukturfremme
Aktivitet (Antal indkomne sager) 1996
Regnskab
Mål 5b 1
200 2
1997
Regnskab
- 37 -
1998
Regnskab
1999
Regnskab
475 223 226
Strukturprojektstøtte 3
34 39 41 20
Leader II - 28 100 162
FIUF 572 644 560 961
Forbedringsordning 1.16 1.21 453 941
Ø-støtte 4
- - 515 500
Konsulentordningen 212 - 12 12
Vikarordningen 40 160 140 120
Efteruddannelsesordningen 1.50 1.19 1.00 607
PESCA-programmet 9 30 16 20
Ophørsordningerne 55 32 52 0
Produktivitet (Enhedsomkostninger 1996 1997 1998 1999
i kr.)
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
Mål 5b 7.70 4.40 7.00 3.90
Strukturprojektstøtte 9.70 19.70 14.70 4.70
Leader II - 20.50 - 6.80
FIUF 2.40 3.80 3.97 3.50
Forbedringsordning 2.40 3.00 6.10 3.40
Ø-støtte - - 1.40 1.50
Konsulentordningen 1.20 - 68.60 74.50
Vikarordningen 5.10 1.20 970 760
Efteruddannelsesordningen 400 540 1.61 1.07
PESCA-programmet 31.70 18.40 18.40 19.05
Ophørsordningerne 12.10 29.60 18.10 -
1. For Mål 5b og strukturprojekter er antallet ikke de indkomne, men de behandlede sager, idet er disse, der anvendes i IKR-mål opgørelsen. For så
vidt angår enhedsomkostningerne omfatter de i 1999 såvel behandlede sager/tilsagn som udbetalinger. Dette er en del af grunden til faldet i enhedsomkostninger
fra 1998 til 1999.
2. Indeholder tillige LEADER II ansøgningerne.
3. Opgjort som antallet af afgivne tilsagn.
4. Ø-støtteordningen blev iværksat i 1998.
5. Indeholder tillige omkostningerne for Leader II ansøgningrne.
Forbedringsordningen blev åbnet igen i 1999 for nye ansøgninger efter at have været stoppet siden
1996. Efter den genåbnede ordning kan der kun ydes tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer. Det har
vist sig, at der var stor interesse i landbruget for at investere i dyrevelfærd, således indkom der 941
ansøgninger om tilskud. Der blev godkendt 731 ansøgninger, mens de øvrige ansøgninger blev annulleret
eller afslået.
Ø-støtteordningen blev iværksat i 1998, og ordningen har i 1999 haft et tilsvarende omfang som i
1998. Aktiviteten på vikar- og konsulentordningerne har i 1999 stort set været på samme niveau som
i 1998.
Aktiviteten på efteruddannelsesordningen har været væsentlig lavere end i 1998, hvilket især hænger
sammen med, at der i 1999 kun er afholdt få sprøjtebeviskurser, som følge af afholdelse af obligatoriske
sprøjtebeviskurser er afsluttet.
Mål 5b ordningen blev på overvågningsmøde i marts 1999, undtagen for virksomhedsudviklingssager,
lukket for nye ansøgninger. Dette har medført et drastisk fald i antallet af nye ansøgninger i
1999, i forhold til 1998. Som følge af den bevillingsmæssige situation og en vis sagsophobning blev

der overført ca. 60 ubehandlede ansøgninger og ca. 100 tilsagn, der ikke var færdigbehandlede fra
1998 til 1999 3 .
På LEADER II ordningen er der i 1999 sket en voldsom stigning i såvel antallet af nye ansøgninger
som i antallet af tilsagn. Stigningen må henføres til at de lokale LEADER-grupper er kommet i gang,
og informationerne om ordningen er nået ud til målgruppen.
På strukturprojektordningen har der i 1999 været et fald i antallet af tilsagn, hvilket skyldes at det
gennemsnitlige tilsagn var væsentlig højere i 1999 end i 1998. Antallet af udbetalinger er til gengæld
steget, hvilket kan henføres til en del af de projekter, der har været forsinkede, nu begynder at blive
afsluttet.
I 1999 var der en stigning i antallet af tilsagn under FIUF-ordningerne. For 2000 forventes imidlertid
et fald som følge af, at der først er mulighed for at søge om tilskud omkring september 2000, når det
nye fiskerisektorprogram er godkendt af EU-Kommissionen. Endvidere er støttesatserne i det nye fiskerisektorprogram
for investeringsprojekter nedsat fra 30% til 20%.
Generelt har der i 1999 været anvendt betydelige personalemæssige ressourcer på udarbejdelse af
programmer for såvel fiskeri som landbrug for EU's programperiode 2000 - 2006 (Dagsorden 2000).
Desuden har der været anvendt ressourcer på udarbejdelse af forslag til landdistriktsstøtteloven, som
implementerer tilskudsordningerne i den nye landdistriktsforordning. I lyset af dette store arbejde, og
de særlige forhold i forbindelse med udløb af programperioderne for alle ordningerne, må målopfyldelsen
på ordningerne under hovedformålet betragtes som tilfredsstillende
4.3 Produktudvikling, forskning og forsøg
Hovedformålet omfatter administrationen af en række bevillinger vedrørende tilskud til forskning og
udvikling samt tilsyn med produktions- og promilleafgiftsfonde samt overførsel af indtægter til fondene.
Ordningerne under hovedformålet er følgende: produktudviklingsordningen, økologiske udviklingstilskud,
forsøgsfiskeri samt administrationen af forskningsprogrammer. For en nærmere beskrivelse
af ordningerne under hovedformålet henvises til afsnit 6. Der er for 1999 ikke fastsat IKR-mål
for administrationen af forskningsprogrammer, dette er imidlertid tilfældet for 2000.
Under hovedformålet har der været IKR-mål på følgende ordninger: Produktudvikling incl. FØTEK,
FØTEK2-fisk, Økologisk jordbrug, udviklingsdel og Initiativer vedr. økologisk omstilling.
Vedrørende tilskudsordningerne under hovedformålet er i 1998 udbetalt i alt 706 mill. kr., der modsvares
af indtægter på 203 mill. kr. Heraf udgør produktions- og promilleafgiftsfondene 228,9 mill. kr.
af udgifterne og 202,3 mill. kr. af indtægterne.
For de ordninger, der er styret af tilsagnsrammer er der afgivet nye tilsagn for 285 mill. kr. De udestående
tilsagn var ved udgangen af 1999 i alt 577 mill. kr.
3 Af aktivitetsoversigten fremgår, at antallet af sager er tilnærmelsesvist det samme i 1998 og 1999. Dette skyldes, at
der er tale om behandlede sager og ikke nye sager. I tallet for 1999 indgår således de udbehandlede sager, der blev
overført fra 1998.
- 38 -

Tabel 4.3.1 Resultatopgørelse – Produktudvikling, forskning og forsøg
1.000 kr. (løbende
priser)
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
- 39 -
1999
Budget
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
2000
Budget
Bevillingsfinansierede
område
Udgifter (direkte) 16.038 20.757 24.374 23.899 22.199 1.700 19.086
Indtægter 0 935 107 258 304 46 0
Nettoudgift 16.038 19.822 24.267 23.641 21.895 1.746 19.086
Indirekte udgifter 9.196 9.091 8.487 9.221 10.390 -1.169 10.850
Årets resultat 25.234 28.913 32.754 32.862 32.285 577 29.936
Udgifterne til hovedformålet Produktudvikling, forskning og forsøg er en anelse lavere end i 1998,
idet udgifterne var 32,8 mill. kr. i 1998 mod 32,3 mill. kr. i 1999.
Tabel 4.3.2 Resultatmål – Produktudvikling (incl. FØTEK)
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse 1
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse 2
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998 1999 1999 1999 1999 1999 2000 2000
Regnskab Måltal Måltal Regnskab Afvigelse Målopfyl Måltal Måltal
Regularitet Regularitet
Regularitet Regularitet
delse
Regularitet
Pct. Pct. Inden x Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x Pct.
74 67 8 uger 75 78 3 104 8 uger 75
87 - 10 mdr. 75 97,3 22,2 130 10 mdr. 75
1998
Regnskab
1999
Måltal
857 1.055 820 3
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
2000
Måltal
11.300 -10.480 7,3 10.000
1. Produktudviklingslovens kap. 3 (forarbejdning ekskl. FØTEK)
2. Produktudviklingslovens kap 2 (primær sektor)
3. Målet for produktivitet er ændret fra forholdet mellem et vægtet produktionsindeks for alle sagstyper og samtlige omkostninger ved ordningen til et
produktivitetsmål , der fremkommer ved at bringe en delmængde af produktionen i forhold til samtlige omkostninger. Måltallet for 1999 er fortsat
opgjort på basis af de vægtede aktivitetsenheder.
Direktoratets mål for så vidt angår sagsbehandlingstiden vedrørende produktudviklingsordningen
(incl. FØTEK) er opfyldt. Produktivitetsmålet er imidlertid ikke opfyldt.
Opgørelsen af produktivitetsmålet er som det generelt er nævnt i et vist omfang upræcis for 1999,
idet de omkostninger der anvendes ved beregningen tillige indeholder omkostninger til servicering af
råd, lovforberedende arbejde m.v. Direktoratets tidsregistrering er for 2000 tilrettet med henblik på
at tilvejebringe et grundlag for fordeling af udgifterne således at produktivitetsmålene bliver mere sigende.

Tabel 4.3.3 Resultatmål – FØTEK2, fisk
1999
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Regularitet
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
Regularitet
Måltal
1999
Måltal
Regularitet
- 40 -
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
2000
Måltal
Regularitet
Pct. Pct. Inden x Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x Pct.
- - 10 mdr. 75 100 25 133 10 mdr. 75
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
- - 15.000 45.500 -30.500 33 - 1
Anm.. Målene er nyt for 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
1. Der er ikke fastsat produktivitetsmål for ordningen for 2000.
2000
Måltal
Antallet af ansøgninger under Føtek 2, fisk ordningen er mere end halveret i forhold til budgetteringsgrundlaget.
Som følge heraf er produktiviteten faldet. Målopfyldelsen på sagsbehandlingsmålet
på ordningen er imidlertid meget tilfredsstillende.
Tabel 4.3.4 Resultatmål – Økologisk jordbrug, udviklingsdel
1999
Sagsbehandlingstid 1997 1998
1999 1999 1999 1999 2000 2000
Regnskab Regnskab
Måltal Regnskab Afvigelse Målopfyl Måltal Måltal
Regularitet Regularitet
Måltal
Regularitet Regularitet
delse
Regularitet
Pct. Pct. Inden x Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x Pct.
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
- - 8 uger 75 72,3 -2,7 96,4 8 uger 75
- - 10 mdr. 75 94,4 19,4 126 10 mdr. 75
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
2000
Måltal
9.700 19.100 -9.400 50,8 12.000
Anm.. Målene er nyt for 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
.
Sagsbehandlingstiden af tilskud til Økologiske udviklingsprojekter er i det store hele tilfredsstillende.
Den manglende målopfyldelse for så vidt angår sager uden forskningsindhold beror på det forhold, at
der i 1998 indkom en række ansøgninger, der har haft en meget lang sagsbehandlingstid, hvilket har
medført at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er blevet lidt længere end forventet. Produktiviteten
på ordningen har været tilfredsstillende. Den manglende målopfyldelse for så vidt angår produktivitetsmålet
beror på det forhold, at der i den samlede omkostning indgår ekstraordinære udgifter til
evaluering af forskningsprojekter, der er bevilliget i tidligere år. Det har ikke været muligt at udskille
disse udgifter fra de øvrige direkte udgifter til ordningen, hvorfor de indgår i beregningen af enhedsomkostningerne.
Endvidere er produktivitetstal påvirket af, at aktivitetsniveauet, jfr. nedenfor har
været væsentligt lavere end budgetteret. På baggrund heraf vil målet ikke blive justeret for 2000.
Tabel 4.3.5 Resultatmål - Initiativer vedr. økologisk omstilling

Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Regularitet
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
Regularitet
1999
Måltal
1999
Måltal
Regularitet
- 41 -
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
2000
Måltal
Regularitet
Pct. Pct. Inden x Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x Pct.
- - 8 uger 75 71,7 -3,3 95,6 8 uger 75
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
- - 8.600 9.400 -800 91,5 - 1
Anm.. Målene er nyt for 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
1. Der er ikke fastsat produktivitetsmål for ordningen for 2000.
2000
Måltal
Resultatet vedrørende både sagsbehandlingstiden og produktivitet for tilskud til initiativer vedrørende
økologisk omstilling er i det store hele tilfredsstillende, idet der alene er tale om mindre afvigelser.
Den manglende målopfyldelse for så vidt angår sagsbehandlingstiden skyldes, at nogle få ansøgninger
fra 1998, der har haft en meget lang sagsbehandlingstid, har påvirket det samlede gennemsnit for
1999. Den manglende målopfyldelse for så vidt angår produktivitetsmålet beror på, at halvdelen af de
grønne initiativer vedrørende økologisk omstilling som følge af forsinkelse først er blevet iværksat i
2000. Aktivitetsniveauet har derfor været lavere end forudsat på budgetteringstidspunktet. Dette påvirker
produktivitetsresultatet, idet omkostningerne har været afholdt uden tilsvarende målbart produktionsresultatet.
Tabel 4.3.6 Aktivitetsoversigt – Produktudvikling, forskning og forsøg
Aktivitet (Antal) 1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Regnskab
Produktudvikling (incl. FØTEK) 234 458 477 373
Økologisk jordbrug, udvikling 70 108 176 72
FØTEK2, fisk 1
- - 9 3
Initiativer vedr. økologisk udvikling 2
- - - 81
Produktivitet (Enhedsomkostninger i 1996 1997 1998 1999
kr.)
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
Produktudvikling (incl. FØTEK) 10.10 9.10 9.10 11.30
Økologisk jordbrug, udvikling 6.90 13.90 9.00 19.10
FØTEK2, fisk - - 34.10 45.50
Initiativer vedr. økologisk udvikling
1. FØTEK2, fisk ordningen startede i 1998.
- - - 9.40
2. Ordningen vedr. initiativer vedr. økologisk omstilling blev iværksat på finansloven for 1999.
For økologisk jordbrug, udviklingsdel er antallet af indkomne ansøgninger faldet i 1999. Det samlede
aktivitetsniveau er imidlertid steget fra 1998 til 1999, hvilket primært skyldes en stigning i antallet af
udbetalinger.
Stigningen i den samlede aktivitet har dog ikke været så stor som forventet. Årsagen til afvigelsen er
især en forsinkelse med iværksættelse af den del af de grønne initiativer, som omfatter økologisk
non-food produktion og økologisk fiskeproduktion. Forsinkelsen skyldes især problemer omkring
EU-godkendelse efter statsstøttereglerne.

Antallet af ansøgninger til produktudviklingsordningen er faldet med i forhold til 1998.
Generelt vurderes aktiviteten for ordningerne under hovedformålet at have udviklet sig tilfredsstillende
set i lyset af de aktuelle forhold jf. ovenfor.
4.4 Miljøfremme og økologisk jordbrugsproduktion
Hovedformålet er generelt at fremme en miljømæssig bæredygtig landbrugsproduktion. Ordningerne
under hovedformålet er følgende: Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger, demonstrationsprojekter
og arealtilskud til økologisk produktion.
Under de omfattede tilskudsordninger er der i 1999 udbetalt i alt 258 mill. kr., der modsvares af
indtægter på 91 mill. kr. Der er afgivet nye tilsagn for 446 mill. kr., og de udestående tilsagn under
de omfattede ordninger var ved udgangen af 1999 i alt 796 mill. kr.
Tabel 4.4.1 Resultatopgørelse – Miljøfremme og økologisk jordbrugsproduktion
1.000 kr. (løbende
priser)
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
- 42 -
1999
Budget
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
2000
Budget
Bevillingsfinansierede
område
Udgifter (direkte) 16.038 23.127 10.709 8.833 11.098 2.265 6.939
Indtægter 0 0 0 0 0 0 0
Nettoudgift 16.038 23.127 10.709 8.833 11.098 2.265 6.939
Indirekte udgifter 5.178 5.068 5.292 5.338 6.340 1.002 6.652
Årets resultat 21.216 28.195 16.001 14.171 17.438 3.267 13.591
Udgifterne til hovedformålet Miljøfremmme og økologisk jordbrugsproduktion er steget i forhold til
1998. Således udgjorde udgifterne i 1998 16,0 mill. kr., mens de var 17,4 mill. kr. i 1999.
Med hensyn til arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion er der i 1999 kommet 900 nye økologer,
der har fået bevilliget tilsagn om tilskud, svarende til en stigning på ca. 50 procent i forhold til
1998.
Med hensyn til de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger var det i 1999 nødvendigt at udvide kontrolintensiteten.
På grund af en høj overtrædelsesprocent i den første stikprøve til fysisk kontrol, hvor
der var mere end 20 procent overtrædelsestilfælde, blev det besluttet at udvide kontrolpopulationen
med 5 procent point til 21 procent. Foruden det ekstra arbejde med en større stikprøve har de mange
overtrædelsessager givet en væsentligt øget arbejdsbelastning.

Tabel 4.4.2 Resultatmål - Økologi
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse
Regularitet
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
Regularitet
1999
Måltal
Pct. Pct. Inden x
dage
1999
Måltal
Regularitet
- 43 -
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x
Dage
2000
Måltal
Regularitet
Pct.
- - 90 90 0 -90 0 90 90
1998
Regnskab
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
2000
Måltal
- - 2.600 5.400 -2.800 48,1 800
Anm.. Målene er nyt for 1999, derfor er der ikke en opgørelse af resultater for tidligere år.
På økologiområdet har målopfyldelsen i 1999 været meget lav, hvilket må betegnes som utilfredsstillende.
Sagsbehandlingstiden har været væsentligt længere end forventet og produktiviteten har
været væsentligt lavere end forventet. Med hensyn til sagsbehandlingstiden skyldes dette, at ressourcerne
har været prioriteret omkring de endelige udbetalinger, hvorfor sagsbehandlingen af nye tilsagn
er blevet forsinket. Der er i forbindelse med den integrerede kontrol konstateret et stort antal problemsager,
hvis behandling er ressourcekrævende. Hertil kommer, at sagsbehandlingen på økologiordningen
fortsat afvikles på et IT-system under løbende udvikling. Dette giver problemer både med
hensyn til kapacitet (nedbrud og lange svartider) og tilretninger af systemet i forbindelse med nye
regler for tilskud og administrative rutiner.
Gennemførelsen af den integrerede kontrol har været påvirket af problemer med at parre data fra
EU-direktoratet og Plantedirektoratet. Dette har givet sagsbehandlerne et stor mængde ekstraarbejde.
I den forbindelse har der i kontoret i samarbejde med EU-direktoratet og Plantedirektoratet pågået
et arbejde omkring forbedring af datakvaliteten i disse udvekslinger, således at lignende problemer
undgås fremover. Resultatet af dette arbejde, der indebærer et fælles ansøgnings- og indberetningsskema
for de tre institutioner, vil blive indført fra og med udbetalingerne for år 2000.
Med virkning fra og med 2000 er reglerne vedr. økologi ændret således, at der ikke længere udbetales
forskud. Dette forventes at forenkle administrationen. Hertil kommer, at der i 2000 er iværksat et
arbejde med henblik på at gøre økologiordningen mindre kompliceret. På baggrund heraf vil målet
for 2000 ikke blive justeret. I stedet vil direktoratet afvente konsekvenserne af disse tiltag.
Tabel 4.4.3 Aktivitetsoversigt – Miljøfremme og økologisk jordbrugsproduktion
Aktivitet (Antal) 1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 1. 154 20 46
Økologisk jordbrug, arealdel 800 419 559 998
Produktivitet (Enhedsomkostninger i 1996 1997 1998 1999
kr.)
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 1. 26.90 192.50 93.49
Økologisk jordbrug, arealdel 1. 5.00 5.00 5.40
1. I 1996 gav Strukturdirektoratet alle tilsagn på MVJ ordningen, mens der fra 1997 alene gives tilsagn i større sager.
Der er tale om et skøn for antallet af sager i 1996.
Med hensyn til de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger har det større antal overtrædelsessager, der

yderligere er blevet forstærket som følge af den hermed forbundne større kontrolintensitet, væsentlig
påvirket resultatet. I 1999 er der i samarbejde med amterne, der varetager sagsbehandling og udbetaling
på den overvejende del af sagerne, og i samarbejde med landboorgansiationerne påbegyndt et
arbejde med henblik på at nedbringe antallet af overtrædelser. Dette arbejde vil blive fortsat i 2000 i
en særlig nedsat arbejdsgruppe.
4.5 Landbrugslovgivning
Hovedformålet omfatter administrationen af landbrugsloven, andre landboretlige forhold, planlægning
og arealrelateret lovgivning i øvrigt.
Tabel 4.5.1 Resultatopgørelse – Landbrugslovgivning
1.000 kr. (løbende
priser)
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
- 44 -
1999
Budget
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
2000
Budget
Bevillingsfinansierede
område
Udgifter (direkte) 6.035 5.783 6.242 4.679 6.848 2.169 5.762
Indtægter 0 320 346 300 343 43 465
Nettoudgift 6.035 5.463 5.897 4.979 6.505 1.526 5.297
Indirekte udgifter 4.677 4.838 4.658 4.125 4.568 443 4.937
Årets resultat 10.712 10.301 10.555 9.104 11.073 1.969 10.234
Udgifterne til hovedformålet Landbrugslovgivning er steget i forhold til 1998, idet udgifterne i 1998
var 10,6 mill. kr., mens de i 1999 er 11,1 mill. kr. Denne stigning kan henføres til en stigning i de direkte
udgifter på 0,6 mill. kr., hvilket skyldes den større kompleksitet i opgaverne, jf. nedenfor.
Tabel 4.5.2 Resultatmål – Klagesager under Landbrugsloven
Sagsbehandlingstid 1997
Regnskab
Behandling af ansøgninger
efter
modtagelse
Regularitet
Produktivitet / kr. 1997
Regnskab
1998
Regnskab
Regularitet
1999
Måltal
Pct. Pct. Inden x
Dage
1999
Måltal
Regularitet
1999
Regnskab
Regularitet
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse
2000
Måltal
Pct. Pct. Pct. Point Pct. Inden x
dage
2000
Måltal
Regularitet
Pct.
62 26 90 75 17 -58 22,7 90 75
1998
Regnskab
4.133 2.855 1
1999
Måltal
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
1999
Målopfyl
delse %
2000
Måltal
17.200 20.800 -3.600 82,7 17.200
1. I 1998 var produktivitetsmålet baseret på et vægtet aktivitetsniveau på ordningen, hvor det i 1999 er baseret direkte på antallet af udbetalinger.
Der er således databrud mellem 1998 og 1999, hvorfor sammenligninger mellem årene ikke er mulige.
Direktoratets resultatmål for landbrugslovsområdet er, at 75% af klagesagerne sagsbehandles i løbet
af 90 dage. Målet er ikke opfyldt, hvilket hovedsageligt kan henføres til, at spørgsmålene, der rejses i
klagesagerne, er stadig mere komplicerede, og at der i højere grad end tidligere har været behov for
indhentelse af yderligere oplysninger samt for at gennemføre partshøringer m.v. Mange sager har således
været under behandling i flere omgange i modsætning til tidligere. Dette medfører en betydelig
stigning i omkostningerne.

Endvidere har arbejdet med ny lovgivning, som har haft højeste prioritet medført, at klagesagerne ikke
har kunnet ekspederes med samme hurtighed som tidligere, idet klagesager ofte har måttet lægges
til side på grund af lovarbejdet. Dette har medført dels en forlængelse af sagsbehandlingstiden og dels
en væsentligt større ressourceanvendelse på sagen. Dette forhold taget i betragtning medfører, at
målet ikke vil blive justeret for 2000.
Tabel 4.5.3 Aktivitetsoversigt – Landbrugslovgivning
Aktivitet (Antal) 1996
Regnskab
1997
Regnskab
- 45 -
1998
Regnskab
1999
Regnskab
Landbrugsloven 201 222 224 200
Andre landboretlige forhold 72 78 145 164
Planlægning 1
44 31 55 83
Produktivitet (Enhedsomkostnin- 1996 1997 1998 1999
ger i kr.)
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
Landbrugsloven 7.300 11.000 11.300 20.800
Andre landboretlige forhold - 8.600 5.500 4.892
Planlægning 22.100 52.300 31.900 19.199
1. Sager i forbindelse med andre ministeriers lovgivning.
Aktivitetsniveauet på landbrugslovsområdet er på trods af faldet i antallet af klagesager, samlet set
steget. Dette skyldes hovedsagelig en stigning i andre sager, herunder sager med under 10 ejendomme
(§ 20-sager).
Produktivitetsniveauet for planlægningsområdet er steget, hvilket hovedsageligt beror på en væsentlig
stigning i antallet af høringer i forbindelse med andre ministeriers arealrelaterede regeldannelse og
i antallet af regionplantillæg, hvilket begge er stærkt ressourcekrævende opgaver.
Aktiviteterne under hovedformålet i 1999 som i 1998 har været påvirket af direktoratets arbejde med
ændring af landbrugsloven og stor mødevirksomhed med jordbrugskommissionerne om de nye bestemmelser.
Set i lyset af dette arbejde er de opnåede resultater tilfredsstillende.
Klagesager efter landbrugsloven er omfattet af ministeriets IKR-ordning, jfr. resultatmålet ovenfor.
For de øvrige aktiviteter under hovedformålet landbrugsloven gælder, at flere af disse er underlagt
eksterne svarfrister f.eks. i forbindelse med høring over lokalplaner m.v. Det er ved disse høringer
den generelle målsætning, at der skal gives fyldestgørende og rettidige høringssvar i forbindelse med
alle lokalplaner m.v., hvor landbrugets interesser berøres.

4.6 Jordfordeling
Hovedformålet omfatter planlægning og berigtigelse m.v. af Jordfordelingsplaner i henhold til Jordfordelingsloven.
Ultimo 1998 var det, som følge af en meget stor sagstilgang i 2. halvdel af 1998, af bevillingsmæssige
grunde nødvendigt at iværksætte et midlertidigt stop for rejsning af nye ordinære jordfordelingssager.
Der blev pr. 1. oktober 1999 igen åbnet mulighed for at rejse nye sager.
Som et led i Vandmiljøplan II (VMP II) fra 17. februar 1998 afholdes der i perioden 1998-2003 administrative
udgifter i forbindelse med initiativer (primært jordfordelingsaktiviteter), der er knyttet til
genopretningen af 16.000 ha. vådområder. Udgifterne er opført på §24.21.01.15 Vandmiljøplan II,
vådområder.
Fra og med 1998 er der oprettet en tilskudsfinansieret virksomhed i forbindelse med sektorprogrammer
i Central- og Østeuropa. Udgifterne er opført på § 24.21.01.97. Anden tilskudsfinansieret virksomhed.
Tabel 4.6.1 Resultatopgørelse – Jordfordeling
1.000 kr. (løbende
priser)
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
- 46 -
1999
Budget
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
2000
Budget
Bevillingsfinansierede
område
Udgifter (direkte) 9.498 15.434 18.844 22.716 15.641 7.075 22.201
Indtægter 32 101 568 50 612 562 0
Nettoudgift 9.466 15.333 18.276 22.666 15.029 7.637 22.201
Indirekte udgifter 2.609 4.754 4.329 5.338 3.127 2.211 5.292
Årets resultat 12.075 20.087 22.605 28.004 18.156 9.848 27.493
Markedsstyret område
Udgifter (direkte) 1.387 1.583 1.766 800 2.296 -1.496 1.100
Indtægter 2.423 1.973 2.550 1.100 2.673 -1.573 1.500
Nettoudgift -1.036 -390 -785 -300 -377 77 -400
Indirekte udgifter 664 558 410 200 388 -188 300
Årets resultat -372 168 -375 -100 11 -111 -100
Jordfordeling i alt
Udgifter (direkte) 10.885 17.017 20.610 23.516 17.937 5.579 23.301
Indtægter 2.455 2.074 3.118 1.150 3.285 2.135 1.500
Nettoudgift 8.430 14.943 17.492 22.366 14.652 7.714 21.801
Indirekte udgifter 3.273 5.312 4.739 5.538 3.515 2.023 5.592
Årets resultat 11.703 20.255 22.231 27.904 18.167 9.737 27.393
Udgifterne til jordfordeling er faldet i forhold til 1998, idet udgifterne i 1998 var 22,2 mill. kr. mens
de i 1999 er 18,2 mill. kr. Dette fald kan i hovedsagen henføres til et fald i udgifterne på det bevillingsfinansierede
område, der primært skyldes det i oktober 1998 gennemførte stop for rejsning af
nye jordfordelingssager, der ikke var indtægtsdækkede. Endvidere er der fra 1998 til 1999 ændret
konteringspraksis vedr. udgifter til administration, ledelse og økonomistyring for hovedformålet, jfr.
afsnit 4.1.1.
Tabel 4.6.2 Resultatmål – Jordfordeling

Resultat
1996
Resultat
1997
Resultat
1998
- 47 -
Resultat
1999
Mål Resultat Afvig.
Målopfyldelse
Budget
2000
Sagsbehandlingstid (mdr.) 1
Almindelig jordfordeling 33,2 32,2 46,5 39,0 48,0 -9 81,3% 39
Jordfordeling med 5-10 ejendomme
- - 23,4 24,0 26,5 -1,5 90,1% 24
Produktivitetsmål, kr. 2
Behandling af sager 100 125 178 130 137 -7 94,9% 130
Anm. Jordfordeling var ikke omfattet af IKR-ordnngen i 1998. Målsætningerne er fastsat i forbindelse med ministeriets mål og rammestyringsprogram.
Fra og med 1999 er jordfordeling omfattet af IKR-ordningen.
1. Sagsbehandlingen i Strukturdirektoratet omfatter bl.a. forberedelse og afholdelse af kendelsesmøder m.v., plangodkendelse, refusionsopgørelser
for ejendomsskatter m.v.
2. Produktivitetsmålet er en indeksserie (indeks 1996 = 100), baseret på antal handlinger udført af Strukturdirektoratet. Disse er vægtet
med deres tidsforbrug og omfang m.h.t. antal deltagere sat i forhold til antal medgåede årsværk. Indekset viser m.a.o. det enkelte årsværks
produktivitet ud fra en helhedsbetragtnin
På jordfordelingsområdet er målet for sagsbehandlingstiden for de almindelige jordfordelingssager
ikke nået. Dette skyldes primært, at de eksterne leverandører ikke har kunnet opfylde de aftalte mål.
Endelig har man prioriteret foreløbige kendelser frem for afslutningen af særligt gamle sager og sager
under indtægtsdækket virksomhed. Målet vil ikke blive justeret for 2000, men en justering vil blive
overvejet i forbindelse med det nye fremtidige aktivitets- og resultatstyringskoncept for Direktoratet
for FødevareErhverv.
Tabel 4.6.3 Aktivitetsoversigt – Jordfordeling
Aktivitet Antal 1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Regnskab
Sagsbehandling – deltagende
ejendomme
976 1.24 1.99 1.86
Planlægning – færdige planer 3 4 5 1
Produktivitet Antal pr. 100.000 1996 1997 1998 1999
kr.
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
Sagsbehandling – deltagende
ejendomme
12,4 9,2 11,2 12,4
Planlægning – færdige planer 0,2 0,4 0,7 -
I resultatopgørelsen for hovedformålet indgår underkonto 15 Vandmiljøplan II, vådområder med
1,990 mill. kr., mens udgifterne på underkonto 97 Anden tilskudsfinansieret virksomhed indgår med
0,59 mil. kr., som modsvares af en tilsvarende indtægt.
Af resultatopgørelsen for hovedformålet fremgår, at udgifterne inden for det bevillingsfinansierede
område er faldet med 20% i forhold til 1998. Dette fald skal ses i sammenhæng med det indførte stop
for rejsning af nye sager, som blev indført i oktober 1998, samt den forøgede gennemløbstid for almindelige
sager. Dette sidste forhold kommer til udtryk ved at udgifter, som egentlig var forventet
afholdt i 1999, nu først kommer til betaling i 2000.
Efter åbning af mulighed for at rejse nye sager igen i oktober 1999 er der indkommet flere ansøgninger
om rejsning af jordfordelinger, og det forventes derfor, at udgifterne til i de kommende år vil stabilisere
sig omkring bevillingsniveauet.
Af resultatmålene fremgår, at direktoratet ikke har været i stand til at opfylde målsætningen om en
Mål

sagsbehandlingstid på 39 måneder for de almindelige jordfordelinger. Den primære årsag hertil er, at
eksterne leverandørers sagsbehandlingstid har været længere end beregnet ved fastsættelse af IKRmålene.
Imidlertid kan det også fastslås, at direktoratets sagsbehandlingstid er stigende, og at en
sagsbehandlingstid på 39 måneder vil være urealistisk for sager, der afsluttes i 2000 og 2001. Målet
vil dog blive fastholdt for de sager, der er rejst i 1999 og bliver rejst i 2000.
Det markedsstyrede område dækker over direktoratets indtægtsdækkede virksomhed, der foretager
konsulentopgaver i forbindelse med naturprojekter, strækningsanlæg og forundersøgelser i Vandmiljøplan
II-sammenhæng. Hertil kommer, at direktoratet varetager sekretariatsfunktionerne for den
Sønderjyske Jordfond.
Af resultatopgørelsen fremgår det, at omsætningen er steget med 30% fra 1998, hvilket skal ses i lyset
af den store aktivitet med forundersøgelser i Vandmiljøplan II. Det høje aktivitetsniveau må forventes
at blive fastholdt i de kommende år.
4.7 Areal- og legatadministration
I hovedformålet indgår opgaver vedrørende administration af Landlegatet, Danske Fiskeres Kulturelle
Fond, tilsyn med nogle mindre fonde, samt tilsyn med Dansk Landbrugs Realkreditfond. Desuden
indgår Fødevareministeriets byggesektion, som er placeret i Direktoratet og som yder faglig bistand
ved bygge- og anlægsopgaver samt større vedligeholdelsesopgaver for Fødevareministeriets
direktorater og institutioner.
Endelig omfatter hovedformålet opgaver vedrørende Direktoratets opkøb af jord til jordfordelingsformål,
til bevarelse af det landbrugsmæssige miljø m.v., samt til oprettelse af havekolonier samt administration
af Direktoratets arealbeholdning og faste ejendomme. Hertil kommer projektering og
udførelse af tekniske anlægsarbejder som vejanlæg, etablering af bevandingssystemer og forlandsarbejder
på Direktoratets arealer.
Tabel 4.7.1 Resultatopgørelse – Areal- og legatadministration
1.000 kr. (løbende
priser)
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
- 48 -
1999
Budget
1999
Regnskab
1999
Afvigelse
2000
Budget
Bevillingsfinansierede
område
Udgifter (direkte) 9.887 10.321 10.004 9.065 8.927 138 8.898
Indtægter 14.283 13.334 14.089 14.419 15.461 1.042 18.323
Nettoudgift -4.396 -3.013 -4.085 -5.354 -6.534 -1.180 -9.425
Indirekte udgifter 4.947 4.546 4.258 2.669 2.955 -286 3.962
Årets resultat 551 1.533 173 -2.685 -3.579 -894 -5.463
Areal- og legatadministrationen udviste i 1999 et resultat på 3,6 mill. kr. Dette beror på et fald i udgifterne
med hhv. 1,1 mill. kr. på de direkte udgifter og med 1,3 mill. kr. på de indirekte udgifter og
en stigning i indtægterne på 1,4 mill. kr. Området har hidtil udvist et mindre underskud. Baggrunden
for overskuddet er øgede indtægter fra udlejning af direktoratets arealbeholdning.

Tabel 4.7.2 Aktivitetsoversigt – Areal- og legatadministration
Antal vægtede aktivitetsenheder / faktisk
antal
1996
Regnskab
- 49 -
1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Regnskab
Køb og salg af fast ejendom, stk. 72 37 113 45
Legatadministration, vægtet 9.43 11.29 10.20 11.19
Administration af ejendomme, ha. 6.7 6.42 6.05 6.2
Forlandsarbejder, stk. faskiner 27.14 21.58 30.89 32.84
Produktivitet Sager pr. 100.000 kr. 1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Regnskab
Køb- og salg af fast ejendom 7,1 3,1 13,7 40
Legatadministration 2.05 3.33 2.65 7.22
Administration af ejendomme 107 115 116 321
Forlandsarbejder 5.03 3.81 6.12 12.07
Stigningen i produktiviteten for forlandsarbejdet fra 1998 til 1999 skyldes dels, at arbejdet i 1999
hovedsagelig omfattede igangværende projekter og ikke nyanlæg samt en mere nøjagtig registrering
af tidsforbruget efter indførelse af TOR-systemet.

5. MARKEDSSTYREDE OG OMKOSTNINGS-
DÆKKEDE AKTIVITETER
5.1 Markedsstyrede aktiviteter
Aktiviteten under det markedsstyrede område omfatter direktoratets indtægtsdækkede virksomhed,
der udfører en række konsulentopgaver m.v. i forbindelse med naturprojekter, Vandmiljøplan II og
strækningsanlæg (veje og jernbaner), jf. afsnit 5.3.
Direktoratets indtægtsdækkede virksomhed omfatter forundersøgelse, planlægning og behandling af
jordfordelinger primært i forbindelse med naturprojekter af forskellig art, samt konsulentarbejde i
forbindelse med strækningsanlæg. Endvidere ydes i mindre omfang teknisk bistand og rådgivning
m.v. inden for Strukturdirektoratets øvrige administrationsområde.
I 1999 har den indtægtsdækkede virksomhed især været koncentreret om ejendomsmæssige forundersøgelser
ved genopretning af vådområder i forbindelse med Vandmiljøplan II, mens antallet af
traditionelle naturgenopretningsjordfordelinger under den indtægtsdækkede virksomhed har været
mindre end tidligere år - netop som følge af Vandmiljøplan II.
Under de øvrige opgaver er der i 1999 bl.a. gennemført forundersøgelser i forbindelse med skovrejsningsprojekter.
Der er endvidere planlagt og behandlet en række jordfordelinger i forbindelse med
naturgenopretningsprojekter, bl.a. jordfordeling omkring Skjern Å. Desuden er der ydet konsulentbistand
i forbindelse med ekspropriationsforretninger ved en række jyske motorveje, der er under projektering
/ anlæg.
Herudover stammer en del af indtjeningen i 1999 fra Strukturdirektoratets sekretariatsopgaver for
Den sønderjyske Jordfond.
Endelig har Strukturdirektoratet i 1999 bistået især Litauen og Letland med deres forberedelser forud
for EU-medlemskab, herunder i forbindelse med udarbejdelse af en samlet plan for udvikling af
landdistrikterne (SAPARD). Indtægterne stammer bl.a. fra et EU-finansieret Phare-projekt.
Tabel 5.1.1 Resultatopgørelse for det samlede markedsstyrede område
1.000 kr. (løbende priser) 1996
Regnskab
- 50 -
1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Regnskab
Indtægter 2.42 1.97 2.550 2.708
Udgifter (direkte) 1.38 1.58 1.765 2.334
Resultat før indirekte udgifter 1.03 391 785 374
Indirekte udgifter 664 558 410 388
Resultat før afskrivning og forrentning 372 -168 375 -14
Afskrivning 5 6 30 41
Forrentning 10 11 6 5
Årets resultat 357 -185 339 -60
Der henvises tillige til tabellerne 4.2.1. og 4.6.1.

Som det fremgår af tabel 5.1.1. er der under den omkostningsbaserede resultatopgørelse indregnet
afskrivning og forrentning.
Tabel 5.1.2 Udgiftsbaseret resultatopgørelse for indtægtsdækket virksomhed
1.000 kr. 1999
Indtægter 2.708
- udgifter (excl. anvendelse af overskud) 2.722
+ provenu af eventuelle træk på statslige puljer m.v. 0
- Tilbagemelding og forrentning af statslige puljer m.v. 0
+ diverse TB-bevillinger (f.eks. statens selvforsikring) 0
- Evt. TB-bevillingsnedsættelser (f.eks. dispositionsbegrænsninger) 0
Årets driftsresultat -14
- Forbrug af overskud fra tidligere år 0
Årets resultat -14
Tabel 5.1.3 Akkumuleret resultatopgørelse for indtægtsdækket virksomhed
1.000 kr. 1999
Akkumuleret resultat ultimo forrige år 378
+/- Primokorrektioner vedrørende regnskabet forrige år 0
+ Årets resultat (efter fradrag af forbrug af overskud) -14
- Evt. overskud overført til den ordinære virksomhed 0
Akkumuleret resultat ultimo indeværende år 364
Tabel 5.1.4 Den indtægtsdækkede virksomheds driftssituation
1.000 kr. 1999
Årets resultat før forrentning for regnskabsåret 1997 -168
Årets resultat før forrentning for regnskabsåret 1998 375
Årets resultat før forrentning -14
I alt 193
Tabel 5.1.5 Bro mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab
1.000 kr. 1999
Årets resultat omkostningsbaseret -60
+/- korektioner:
- Anskaffelser, andet materiel 0
- Køb til lager 0
+ Forbrug af lager 0
+ Afskrivninger 41
+ Forretning 5
Årets resultat udgiftsbaseret -14
- 51 -

5.2 Gebyrer
Aktiviteten under det gebyrfinansierede område omfatter direktoratets tilsyn med Dansk Landbrugs
Realkreditfond. I henhold til § 17, stk. 4 i LB 68 1999 afholder Dansk Landbrugs Realkreditfond
samtlige udgifter i forbindelse med Strukturdirektoratets tilsyn med fonden.
Tabel 5.2.1 Resultatopgørelse for gebyr/gebyrområde
1.000 kr. (løbende priser) 1996
Regnskab
- 52 -
1997
Regnskab
1998
Regnskab
1999
Regnskab
Provenu (indtægter) 272 287 314 339
Direkte omkostninger 198 208 212 185
Indirekte omkostninger 78 89 91 80
Afskrivning 5 6 6 5
Forrentning 9 11 11 9
Årets resultat -18 -27 -6 60
Tabel 5.2.2 Akkumuleret resultatopgørelse pr. gebyr/gebyrområde
1.000 kr. Gebyrområde
Resultat 1996 -18
Resultat 1997 -27
Resultat 1998 -6
Årets resultat 60
Akkumuleret resultat 9
Dansk Landbrugs Realkreditfond skal i henhold til § 17, stk. 4 i LB 68 1999 afholde samtlige udgifter
i forbindelse med Strukturdirektoratets tilsyn med fonden.
I henhold til B 67 1999 for regnskabsåret 1999 og B 999 1992 for regnskabsåret 1998 er der opkrævet
et samlet beløb i 1999 på 339 tkr. til dækning af direktoratets udgifter. Beløbet består dels af et á
conto beløb for 1999 på 270 tkr., dels af en godtgørelse på 69 tkr. omfattende en differencen mellem
de faktisk beregnede udgifter med tilsynet i 1998 på 319 tkr. og det i 1998 opkrævede á conto beløb
på 250 tkr.
På denne baggrund viser årets resultat korrigeret for godtgørelsen for det foregående år et overskud
på 60 tkr. Det akkumulerede resultat viser et underskud på 14 tkr.
I gebyrberegningen indgår direkte og indirekte omkostninger samt en kalkuleret forrentning og afskrivning
på en del af direktoratets IT-investeringer.
Strukturdirektoratets hidtidige tilsyn med Dansk Landbrugs Realkreditfond er pr. 1. januar 2000
overført til Finanstilsynet, jf. B 1152 1999. Strukturdirektoratet vil dog i 2000 have udgifter og indtægter
i forbindelse med færdiggørelsen af tilsynet med Dansk Landbrugs Realkreditfond for 1999,
hvilket vil blive afrapporteret i Strukturdirektoratets virksomhedsregnskab 2000.

6. TILSKUDSREGNSKAB
6.1 Regnskabsmæssige forklaringer til tilskudsregnskabet
I vedlagte bilag A er optaget regnskabsmæssige forklaringer til samtlige de af Strukturdirektoratet
administrerede tilskudskonti. Bilaget indeholder bl.a. afvigelsesforklaringer mellem budget og regnskab
i 1999, ajourførte aktivitetsoversigter, afstemning af tilsagnsrammer og forbrug, bevillingsafregningen
på underkontoniveau, forklaringer til reguleringerne i bevillingsafregningen, samt oplysninger
om bevillinger for efterfølgende finansår.
Desuden henvises til vedlagte bilag B, der omfatter en oversigt over samtlige de af Strukturdirektoratet
administrerede bevillingskonti inden for tilskudsområdet.
6.2 Hovedtal for tilskudsregnskabet 1999
Hovedtallene i direktoratets tilskudsregnskab for 1999 fremgår af tabel 6.2.1., der viser direktoratets
tilskudskonti. Under en række af de i tabellen nævnte hovedkonti indgår en eller flere underkonti,
som ikke administreres af Strukturdirektoratet, men i stedet administreres af enten Fødevareministeriets
Departement, Fiskeridirektoratet eller Finansstyrelsen (tidligere Hypotekbanken). Der henvises
nærmere til vedlagte bilag B. I tabel 6.2.1 er kun medregnet de beløb, som har relation til bevillingskonti
og som administreres af Strukturdirektoratet. Dette medfører, at der i tabellen alene fremgår
hovedformålene 1, 2, 3 og 6.
Tabel 6.2.1 er underopdelt i henhold til den hovedformålsinddeling, som er anvendt i afsnit 4. Resultatanalysen.
Af kolonnen “tilsagn” fremgår tilsagnsgivningen i 1999 inden for de tilskudsordninger,
der på finansloven er styret af tilsagnsrammer. De ordninger, der ikke er styret af en tilsagnsramme,
styres på baggrund af årets udbetalingsbevilling.
I kolonnen “udest. forpligtelser” vises de udestående udbetalingsforpligtelser ved udgangen af 1999,
som i de kommende år vil udmønte sig i udbetalinger, eller alternativt i annulleringer, såfremt tilskudsmodtageren
ikke gennemfører projektet som forudsat. Den tredje kolonne ”Udgifter” viser de
samlede udgifter, der foruden tilskudsudbetalinger også omfatter afskrivninger af restante fordringer.
Endelig vises i kolonnen ”Indtægter” de samlede tilskudsindtægter, der bl.a. omfatter EUs refusioner
og medfinansiering, samt for visse ordninger en række øvrige specifikke indtægter.
- 53 -

Tabel 6.2.1 Hovedtal for tilskudsregnskabet 1999
Tilskudsordning
Mill. kr. 1999
§ 24.
Tilsagn Udest. Udgifter Indtægforpligtelserter
Hovedformål 1. Erhvervs- og strukturfremme
21.10 Sektorprogram. for landene i Central- og Østeuropa 74,5 66,4 40,0 0,0
22.01 Konsulentvirksomhed - - - - - - 138,4 0,4
22.15 Vikarordninger - - - - - - 33,1 0,0
22.21 Efteruddannelse - - - - - - 4,8 1,0
23.05 Støtte til jordbrugets strukturudvikling m.v. 236,1 1.56 290,1 73,3
23.07 Støtte til strukturprojekter 52,6 89,1 52,4 32,9
23.14 Ugunstigt stillede områder - - - - - - 7,5 1,6
23.15 Mål 5b 77,2 105,5 46,2 23,1
23.15 LEADER 25,4 24,0 9,1 4,6
23.50 Ophørsordninger i jordbruget 4,2 102,5 24,0 11,8
24.05 Yngre jordbrugere - - - 305,4 97,8 38,8
24.43 Ydelsestilskud vedrørende høsttabslån - - - 0,0 0,2 0,2
26.10 Nationale tilskud inden for fiskerisektoren - - - - - - 2,8 0,0
26.30 FIUF 291,2 340,6 193,5 141,7
26.30 PESCA 46,5 52,1 15,5 8,7
Erhvervs- og strukturfremme i alt 807,6 2.64 955,4 338,1
Hovedformål 2. Produktudvikling, forskning og forsøg
21.02 Forbedring af vilkårene for honningproduktion - - - - - - 0,4 0,2
23.17 Produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter 222,0 492,7 174,6 0,0
23.25 Økologiske udviklingstilskud 53,3 67,9 52,7 0,0
24.51 Promilleafgiftsfondene - - - - - - 228,9 202,3
33.02 Tilskud til fødevare- og jordbrugsforskning - - - - - - 186,0 0,0
38.40 Fiskepleje - - - - - - 33,1 0,0
38.50 Forsøgsfiskeri 5,4 4,0 6,1 0,3
38.60 Forskningstilskud vedrørende fiskerisektoren - - - - - - 14,0 0,0
38.60 FØTEK 4,6 12,9 9,9 0,0
Produktudvikling, forskning og forsøg i alt 285,3 577,4 705,6 202,8
Hovedformål 3. Miljøfremme og økologisk jordbrugsproduktion
23.04 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 44,7 156,6 43,0 21,5
23.25 Økologiske arealtilskud 360,4 516,1 144,6 57,5
23.41 Læplantning m.v. 40,6 34,3 36,6 12,3
23.45 Miljøforbedrende investeringer 0,0 89,2 34,2 0,0
Miljøfremme og økologisk jordbrugsproduktion i alt 445,7 796,1 258,4 91,3
Hovedformål 6. Areal- og legatadministration
21.02 Landlegatet - - - - - - 1,7 2,0
Areal- og legatadministration i alt - - - - - - 1,7 2,0
Tilskudsordninger i alt 1.53 4.02 1.92 634,3
- 54 -

Tabel 6.2.2 Grafisk oversigt over tilskudsudgifter og -indtægter i 1999 fordelt på hovedformål
1.200
1.000
800
600
400
200
0
955
Tilskudsudgifter på i alt 1.921 mill. kr.
og indtægter på i alt 634 mill. kr.
338
Hovedformål 1.
Erhvervs- og
strukturfremme
706
Anm.: Hovedformål 6 fremgår ikke af grafen, da udgifter og indtægter på dette hovedformål er marginale i forhold til
på de øvrige hovedformål.
Under hovedformål 2. Produktudvikling, forskning og forsøg indgår udgifter på 228,9 mill. kr. og indtægter på 202,3
mill. kr. til Produktions- og Promillefonde inden for landbrug, gartneri og fiskeri.
6.3 Regnskab for udvalgte tilskudsordninger
I nærværende afsnit er der som supplement til de regnskabsmæssige forklaringer i bilag A redegjort
for relevante aspekter for en række udvalgte tilskudsordninger. Der er alene medtaget et resumé af
forklaringerne på afvigelser mellem budget og regnskab 1999, idet der i øvrigt henvises til bilag A.
Udvælgelseskriteriet omfatter ordninger, hvor der er indgået større politiske aftaler. Desuden er
medtaget ordninger, hvor der er sket omlægninger eller sammenlægninger af bevillingskonti. I 1999
har der alene været kontoændringer under økologiordningen, jf. nærmere det anførte under afsnit
- 55 -
203
Hovedformål 2.
Produktudvikling,
forskning og forsøg
258
Udgifter
Indtægter
91
Hovedformål 3.
Miljøfremme og
økologisk
jordbrugsproduktion

6.3.3. Endelig er medtaget ordninger, der er evalueret i 1999, dog med undtagelse af yngre jordbruger-ordningen
(§ 24.24.05.). Om evalueringen af denne ordning kan følgende oplyses:
Evaluering af yngre jordbruger-ordningen
I foråret 1999 blev der gennemført en evaluering af yngre jordbruger-ordningen af PLS Consult og af
Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (for så vidt angår kapitaliseringsproblematikken).
Evalueringen viste bl.a., at ordningen i betydeligt omfang medvirker til at lette den finansielle situation
i etableringsfasen, men at ordningen kun i begrænset omfang har indflydelse på selve etableringsmønstret
(hvem der vælger at etablere sig som selvstændig jordbruger og hvornår dette sker). Derudover
viste evalueringen, at ordningen spiller en betydelig rolle for de nyetablerede jordbrugeres investeringstilbøjelighed,
og dermed medvirker til videreudvikling og effektivisering af jordbrugserhvervet.
Tilpasningerne af ordningen i Forslag til lov om støtte til udvikling af landdistrikterne, L 54 (landdistriktsstøtteloven)
er foretaget med udgangspunkt i forslagene i en rapport fra august 1999, der er
udarbejdet af en arbejdsgruppe vedrørende yngre jordbruger-ordningen med repræsentanter fra bl.a.
jordbrugets organisationer.
6.3.1 Sektorprogrammer for landene i Central- og Østeuropa (§ 24.21.10)
Under hovedkontoen er optaget en række sektorprogrammer, som udgør Fødevareministeriets andel
af den danske bistand til landene i Central- og Østeuropa. I forbindelse med sektorprogrammernes
gennemførelse ydes tilskud til enkeltprojekter inden for de enkelte sektorprogrammers indsatsområde.
Fødevareministeriets sektorprogrammer er en del af den samlede danske øststøtte, der har følgende
overordnede målsætning:
Støtte reform- og demokratiseringsprocessen i de central- og østeuropæiske lande,
styrke det økonomiske samarbejde og forbindelserne mellem Danmark og Østlandene,
fremskynde den erhvervsmæssige udvikling,
bistå med miljøforbedringer og
støtte landenes forberedelse på EU-medlemskab.
Siden 1994 har der under Fødevareministeriet eksisterer to sektorprogrammer:
Et miljørelateret sektorprogram, der gennemføres med henblik på at bidrage til, at landbruget og
fiskeriet udvikler sig miljømæssigt bæredygtigt, herunder at opbygge systemer til sikring af det
miljømæssige grundlag for landbrugs- og fiskerierhvervene som led i tilnærmelsen til EU's normer
og standarder.
Et erhvervsrelateret sektorprogram, der gennemføres med henblik på, at landbruget og fiskeriet
udvikler sig til konkurrencedygtige og miljørigtige bæredygtige erhverv og til forarbejdningsindustriens
modernisering, herunder at opbygge systemer til sikring af, at produktionens og fødevarernes
kvalitet svarer til EU's normer og standarder.
I forbindelse med sektorprogrammernes gennemførelse ydes tilskud til enkeltprojekter inden for de
enkelte sektorprogrammers indsatsområde. Det geografiske område for Fødevareministeriets støtte
- 56 -

er Polen, Estland, Letland , Litauen og den østersønære del af Rusland, dvs. Kaliningradregionen og
Skt. Petersborgområdet.
I 1999 har der været følgende tilskudsforbrug under de enkelte sektorprogrammer:
Tabel 6.3.1.1 Tilskudsforbrug opdelt for de enkelte sektorprogrammer
udbetaling 1.000 kr. 1999 Afsluttede sektor-
Underkonti regnskab programmer 1996-99
11. Landbrugsudvikling 18.084 22.702
15. Erhvervsrelateret sektorindsats i Østersøregionen 1998 1.169
16. Erhvervsrelateret sektorindsats i Østersøregionen 1999 0
31. Landbrugsmiljø 9.917 8.916
35. Sektorintegreret miljøindsats i Østersøregionen 1998 8.446
36. Sektorintegreret miljøindsats i Østersøregionen 1999 0
45. Oprettelse af landbrug 2.384
Anm. For de to sektorprogrammer på underkontiene 11 og 31, som blev iværksat i 1996, og som er afsluttet i 1998 er
særskilt angivet det samlede tilskudsforbrug for årene 1996 – 1999. På underkontiene 11 og 31 indgår desuden to
sektorprogrammer, som blev iværksat i 1997 og afsluttet i 1999, hvor de sidste udbetalinger vil finde sted i 2000.
Det samlede tilskudsregnskab for hovedkontoen i 1999 er følgende:
Tabel 6.3.1.2 Tilskudsregnskab
1.000 kr. 1999 2000
Beholdning
primo
Budget Forbrug Mer/mindreforbrug
- 57 -
Beholdning
ultimo
Udest.
tilsagn
primo
Beholdning
primo
Budget
Tilsagn 50.9 46.5 74.5 -27.9 21.3 66.4 21.3 47.3
Udbetalt inkl. VF - 59.3 40.0 19.3 - - - 46.1
Videreført Beløb 49.7 25.7 6.4 19.3 41.6 - 41.6 21.2
Udbetalt ekskl. VF - 33.6 - - - - - 24.9
Indtægter - - - - - - - -
Anm.: I forbindelse med afslutningen af ovennævnte sektorprogrammer bortfalder et samlet beløb på 1.683 tkr. af de
ikke-disponerede tilsagnsrammer ultimo 1999. Endvidere bortfalder et uforbrugt beløb af videreførselssaldoen på
1.683 tkr.
Tabel 6.3.1.3 Specifikation af budget ad tilsagnsramme:
1.000 kr. 1999
Tilsagnsramme i henhold til Finanslov 1999 43.90
Forhøjelse af tilsagnsramme svarende til annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn 2.65
Forhøjelse af tilsagnsramme svarende til merindtægter fra tilbagebetalte tilskud 0
Tilsagnsramme i alt ekskl. ikke-disponerede rammer fra tidligere år 46.55

Tabel 6.3.1.4 Aktivitetsoversigt
1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab FL 99 Regnskab B-R
Tilskud i alt (mill.kr.) 5,8 19,6 34,3 59,3 40,0 19,3
Antal udbetalte rater (stk.) 11 24 49 98 52 46
Gns. Rateudbetaling (tkr.) 527 817 700 605 769 -164
Indeks 107,2 105,1 102,8 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. modtager i
1999-niveau (tkr.) 565 858 720 605 769 -164
Afvigelse mellem budget og regnskab
Af det samlede mindreforbrug under hovedkontoen i 1999 på 19,3 mill. kr. kan 11,0 mill. kr. henføres
til en senere iværksættelse af de to nye sektorindsatsområder, der blev optaget på finansloven for
1999. Dette har medført, at tilsagnsgivningen og det heraf afledte udgiftsforbrug i 1999 er blevet
mindre end forudsat. Mindreforbruget fordeler sig med 4,8 mill. kr. vedrørende den erhvervsrelaterede
indsats og med 6,2 mill. kr. vedrørende miljøindsatsen.
Evaluering af sektorprogrammer
Rigsrevisionen har i efteråret 1999 afgivet en beretning til statsrevisorerne om øststøtten siden 1994.
I denne generelle undersøgelse indgår også Fødevareministeriets øststøtteprogrammer og projekter.
De bedømmes overvejende positivt.
Efter afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse har Strukturdirektoratet modtaget den eksterne
evaluering af sektorprogrammerne 1996, som omfatter projekter gennemført i årerne 1996-98. Fra
sammendraget kan kort citeres:
“Alt i alt vurderes de gennemførte projekter og dertil knyttede resultater på tilfredsstillende vis at have
bidraget til indfrielsen af de overordnede prioriteringer for de to sektorprogrammer og Fødevareministeriets
generelle målsætninger for øststøtten. Projekterne har på udmærket vis spredt sig ud
over programmålsætningerne.
Modtagerlandene, herunder navnlig de baltiske lande, vurderer generelt den danske bistand som særdeles
positiv. Dette begrundes med dens fleksibilitet og gode overensstemmelse med nationale prioriteter
samt den gode koordineringsindsats, som gennemføres i kraft af de udstationerede sektoreksperter
og statskonsulenter og samarbejdet med Øststøttekontoret.”
Sektorprogrammer, som er iværksat i 1997, er afsluttet i 1999 og vil blive evalueret i 2000.
6.3.2 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (§ 24.23.04)
Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger ydes til jordbrugere, der påtager sig en forpligtelse
til miljøvenlig drift af jordbrugsarealer. De tilskudsberettigede foranstaltninger omfatter nedsættelse
af kvælstoftilførslen, sprøjtefrie randzoner, miljø- og plejegræs, 20-årig udtagning af agerjord, dyrkning
uden brug af pesticider, efterafgrøder og ændret afvanding.
Tilskud til de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kompenserer jordbrugeren for det indtægtstab,
der er ved at iværksætte forskellige tiltag til at mindske miljøbelastningen og gavne naturen.
- 58 -

Tilskuddet medfinansieres af EU som en del af det danske program, der er godkendt i henhold til
RFO 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje.
Administrationen blev fra og med 1997 udlagt til amterne således, at amterne både meddeler tilsagn
og udbetaler tilskud. Amterne kompenseres for udgifterne til tilskud og administration gennem bloktilskuddet.
Ordningen er fortsat en integreret del af EUs landbrugspolitik, og amternes administration
er underlagt de samme regler, som gælder for den centrale administration af EU-medfinansierede
ordninger. Kontrollen varetages af Fødevareministeriet ligesom ministeriet er ansvarlig overfor EU
for amternes administration.
Strukturdirektoratet varetager fortsat vedligeholdelsen og udbetalinger i de af Direktoratet meddelte
tilsagn i årene 1994, 1995 og 1996. Hertil kommer, at Strukturdirektorat efter aftale med amterne i
særlige tilfælde fortsat kan yde tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i forbindelse
med 1) større projekter som skønnes at overstige amternes finansielle muligheder samt 2) arealer,
der indgår i demonstrationsprojekter. Denne mulighed har Strukturdirektoratet bl.a. udnyttet i
forbindelse med meddelelse af nye tilsagn om tilskud til landbrug-/miljøprojektet i Varde Ådal. Desuden
kan Strukturdirektoratet meddele nye tilsagn om tilskud i forbindelse med projekter, der i henhold
til Vandmiljøplan II etableres med henblik på genopretning af vådområder / våde enge.
Administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er evalueret i 1999, jf. nærmere nedenfor.
I nærværende tilskudsregnskab gennemgås den andel af hovedkontoens tilskud, der vedrører miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger, ekskl. demonstrationsprojekter. Dette omfatter henholdsvis underkonto
20. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, samt underkonto 60. Vådområder, men ekskl. underkonto
25. Demonstrationsprojekter. Hovedkontoen omfatter ikke de tilskud, der administreres af
amterne.
Omfanget af de tilskud (netto), der administreres af amterne kan opgøres som følger:
Tabel 6.3.2.1 Omfanget af amternes tilskud
1998 1999 2000
Arealer i ha. 10.448 23.270 32.884
Årlige udbetalinger i mill. kr. 13,9 31,3 45,6
Tilskudsregnskabet i 1999 for underkonto 20, samt den tilhørende andel af underkonto 30. Refusion
fra EUs Landbrugsfond, er følgende:
- 59 -

Tabel 6.3.2.2 Tilskudsregnskab vedrørende underkonto 20
1.000 kr. 1999 2000
Beholdning
primo
Budget Forbrug Mer/mindreforbrug
- 60 -
Behold-
Ning
Ultimo
Udest.
tilsagn
ultimo
Beholdning
Primo
Budget
Tilsagn 39.8 31.5 28.3 3.2 43.0 137.6 43.0 31.5
Udbetalt inkl. VF - 48.0 40.1 7.8 - - - 48.6
Videreført Beløb 117.6 48.0 44.0 3.9 73.5 - 73.5 48.4
Udbetalt ekskl. VF - 0 - - - - - 200
Indtægter - 24.0 20.1 3.8 - - - 24.3
Tabel 6.3.2.3 Tilskudsregnskab vedrørende underkonto 60
1.000 kr. 1999 2000
Beholdning
primo
Budget Forbrug Mer/mindreforbrug
Beholdning
ultimo
Udest.
tilsagn
ultimo
Beholdning
Primo
Budget
Tilsagn 0 40.0 0 40.0 40.0 0 40.0 40.0
Udbetalt inkl. VF - 0 0 0 - - - 2.0
Videreført Beløb 0 0 0 0 0 - 0 0
Udbetalt ekskl. VF - 0 - - - - - 2.0
Indtægter - 0 0 0 - - - 1.0

Tabel 6.3.2.4 Aktivitetsoversigt vedrørende underkonto 20:
1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab FL 99 Regnskab B-R
A. Tilskud (mill.kr.):
1. 20-årige tilsagn . 0,2 2,3 3,2 4,7 3,2 1,5
2. 5-årige tilsagn . 37,6 48,5 45,1 43,3 37,6 5,7
Tilskud i alt (mill. kr.) . 37,8 50,8 48,3 48,0 40,8 7,2
B. Antal tilskudsmodtagere (etaper):
1. 20-årige tilsagn . 13 145 150 200 150 50
2. 5-årige tilsagn 4.803 6.290 6.355 5.000 4.559 441
Antal tilskudsmodtagere
(etaper) i alt 4.816 6.435 6.505 5.200 4.709 491
C. Tilskud pr. modtager (tkr.):
1. 20-årige tilsagn . 15,4 15,9 21,3 23,5 21,3 2,2
2. 5-årige tilsagn . 7,8 7,7 7,1 8,7 8,2 0,5
Tilskud pr. modtager
i gennemsnit (tkr.) . 7,8 7,9 7,4 9,2 8,7 0,5
Indeks. 107,2 105,1 102,8 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. modtager
i 1999-niveau (tkr.) 8,4 8,3 7,6 9,2 8,7 0,5
D. Antal hektar (1.000 ha.):
1. 20-årige tilsagn 0,1 1,0 1,0 1,8 1,0 0,8
2. 5-årige tilsagn 48,6 48,6 48,6 45,0 43,6 1,4
Antal hektar i alt (1.000 ha.) 48,7 49,6 49,6 46,8 44,6 2,2
E. Tilskud pr. hektar (tkr.):
1. 20-årige tilsagn 2,0 2,3 3,2 2,6 3,2 -0,6
2. 5-årige tilsagn . 0,8 1,0 0,9 1,0 0,9 0,1
Tilskud pr. hektar
i gennemsnit (tkr.) 0,8 1,0 1,0 1,0 0,9 0,1
Indeks 107,2 105,1 102,8 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. hektar
i 1999-niveau (tkr.) 0,8 1,1 1,0 1,0 0,9 0,1
Afvigelse mellem budget og regnskab
For underkonto 20 skyldes mindreforbruget på 7,2 mill. kr. primært, at det som følge af den større
kontrolaktivitet ikke har været muligt at udbetale 1999-tilskuddet i en række sager, hvor kontrolrapporten
har givet anledning til bemærkninger. Det må yderligere forventes, at der i de fleste af disse
sager vil ske en justering af tilskuddet eller et bortfald af tilsagn.
Desuden skyldes en del af mindreforbruget, at de første 20-årige tilsagn om tilskud til landbrug/miljøprojektet
i Varde ådal er blevet forsinket fra 1998 til 1999. Tilsagnsgivningen i 1999 vil
første gang medføre udbetaling af tilskud i 2000.
- 61 -

På underkonto 60 blev der ikke som forudsat meddelt tilsagn i 1999 som følge af forsinkelse med
gennemførelse af de projekter, hvor der indgår tilsagn om tilskud til ændret afvanding (våde enge).
Evaluering af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
I forbindelse med udlægningen af ordningen til amterne i 1997 blev det aftalt, at der i slutningen af
1999 efter 3 års erfaringer med udlægningen skulle foretages en vurdering af det hensigtsmæssige i
ordningens tilrettelæggelse, forløb og økonomi.
Denne vurdering er gennemført af en intern arbejdsgruppe med repræsentanter fra Strukturdirektoratet
og Amtsrådsforeningen. Arbejdsgruppens vurdering foreligger i rapporten "Evaluering af Administrationen
af de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), december 1999”. Evalueringen
peger på især fire forhold, der efterfølgende har været genstand for drøftelse mellem aftaleparterne:
Omfanget af MVJ-tilsagn ligger væsentlig under de mål, der var forudsat i aftalen fra 1997 mellem
Fødevareministeriet og Amtsrådsforeningen om udlægning af administrationen til amterne.
Det har vist sig sværere end forventet at motivere landmændene til at udnytte ordningen.
Ordningen har i forhold til omfanget af MVJ-tilsagn været dyr at administrere.
Vandmiljøplan II’s mål for antal ha. under MVJ-ordningen er ikke opfyldt.
Det kommende landdistriktsstøtteprogram forudsætter en budgetfleksibilitet med hensyn til de
årlige EU-medfinansieringsrammer, som den nuværende administrationsmodel vanskeligt kan
imødekomme.
På baggrund af evalueringsrapporten har Fødevareministeriet og Amtsrådsforeningen i marts 2000
indgået en aftale om retningslinier for den fremtidige administration, som vil få virkning fra 1. januar
2001.
Aftalen indebærer, at der forventes iværksat en ny administrationsmodel, hvorefter de horisontale
ordninger og de samlede økonomifunktioner administreres centralt af Direktoratet for FødevareErhverv,
mens de geografiske ordninger administreres fagligt og vedligeholdsmæssigt af amterne. Det
er hensigten hermed dels at sikre fortsat inddragelse af lokalkendskab ved administrationen af ordningen,
dels at sikre at de afsatte midler til miljøvenligt jordbrug kanaliseres derhen, hvor der er stort
behov og potentiale, herunder i sammenhæng med amternes miljø- og naturpolitik i øvrigt.
Status for vandmiljøplan II
Målsætningen for de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er, at der i år 2003 er 160.000 ha., der er
omfattet af tilsagn om tilskud. Den nuværende aktivitet viser, at der er behov for en væsentlig forøget
tilgang til ordningen for at opfylde denne målsætning. Med indregning af de indgåede aftaler i
1999 er der godt 72.000 ha. under ordningen i 2000, hvilket ligger godt 30 pct. under måltallet i forhold
til målsætningerne. I forbindelse med iværksættelse af landdistriksstøtteprogrammet vil der
derfor blive foretaget en række justeringer. Dette gælder både på det administrative område, jf. evalueringen
af administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, og på det indholdsmæssige
område, jf. landdistriksstøtteprogrammet og landdistriksstøtteloven.I henhold til Vandmiljøplan II
er der inden for perioden 1998-2003 forudsat gennemført en genopretning af 16.000 ha. vådområder,
jf Akt 309 2/9 98. I den forbindelse vil der blive indgået aftaler om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
efter indstilling fra amterne. Tilsagn om tilskud vil blive givet for en 20-årig periode.
- 62 -

6.3.3 Støtte til fremme af økologisk jordbrugsproduktion inden for jordbrug og fiskeri (§
24.23.25)
Støtte til fremme af økologisk jordbrugsproduktion omfatter både arealtilskud og udviklingstilskud.
Den hidtidige underkonto 10, der til og med finansåret 1998 har omfattet begge de to tilskudsområder,
er fra og med finansloven for 1999 adskilt på to underkonti, henholdsvis underkonto 10. Økologiske
arealtilskud og underkonto 15. Økologiske udviklingstilskud. På underkonto 10. Økologiske
arealtilskud indgår tillige økologiske demonstrationsprojekter. Denne adskillelse på to underkonti er
foretaget for at synliggøre bevillinger og forbrug under de to forskellige tilskudsområder.
Arealtilskud
Arealtilskuddet ydes for at kompensere økologiske jordbrugere for det indtægtstab, der er forbundet
med økologisk produktion. Tilskud til økologisk omlægning indgår som et miljøpositivt element i
Vandmiljøplan II, hvor det forudsættes, at det økologiske areal samlet skal stige med 170.000 ha. i
perioden 1998-2003 svarende til, at der ved udgangen af 2003 samlet skal drives 230.000 ha. efter
den økologiske produktionsmetode, jf. vandmiljøplan II og pesticidhandlingsplan II.
Der ydes et grundtilskud til omdriftsarealer, der drives økologisk samt et tillæg til grundtilskuddet i
en 2-årig omlægningsperiode. Hertil kommer et særligt tillæg for omdriftsarealer beliggende i særligt
følsomme landbrugsområder. Endvidere ydes et supplerende omlægningstillæg til visse planteproducenter
uden mælkekvote og et særligt tilskud til økologer, der omlægger en svineproduktion. Som
udmøntning af den såkaldte pesticidaftale ydes med virkning fra 1998 endvidere tilskud til vedvarende
græsarealer.
Arealtilskud til økologisk jordbrug er sammen med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
og til lægivende og biotopforbedrende plantninger omfattet af afsnittet "Miljøvenligt landbrug" i
landdistriksstøtteprogrammet under RFO 1257/1999, der forventes godkendt af Kommissionen medio
2000. Tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion i år 2000 vil blive givet, selv om
Kommissionens godkendelse af det danske program ikke foreligger. Der henvises til Akt 134 23/2
2000 vedr. fortsættelse af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger m.v. uden at afvente EU-
Kommissionens godkendelse.
Tilskudsregnskabet i 1999 for underkonto 10. Økologiske arealtilskud, samt den tilhørende underkonto
30. Refusion fra EUs Landbrugsfond, er vist i tabel 6.3.3.1. Desuden er i tabellen indregnet
den på finansloven for 1999 budgetterede indtægtsbevilling på 0,2 mill. kr. på underkonto 20. Tilbagebetaling
af tilskud. Som følge af det fra og med 1999 ændrede regnskabsprincip for konteringer af
tilbagebetalinger af tilskud og afskrivninger af fordringer, jf. nærmere afsnit 3.1.2., er der ikke foretaget
nogen bogføringer på underkontoen i 1999. Derimod er tilbagebetalinger af tilskud og afskrivninger
af fordringer i stedet bogført på underkontoen for tilskudsudbetalinger, underkonto 10.
- 63 -

Tabel 6.3.3.1 Tilskudsregnskab vedrørende underkontiene 10 og 30
1.000 kr. 1999 2000
Beholdning
primo
Budget Forbrug Mer/mindreforbrug
- 64 -
Beholdning
ultimo
Udest.
Tilsagn
Ultimo
Beholdning
Primo
Budget
Tilsagn 144.4 368.7 360.4 8.3 152.8 516.0 152.8 243.3
Udbetalt inkl. VF - 232.2 144.6 87.5 - - - 241.1
Videreført Beløb 76.1 4.4 -58.5 62.9 134.7 - 134.7 61.0
Udbetalt ekskl. VF - 227.8 - - - - - 180.1
Indtægter - 82.1 57.5 24.5 - - - 81.2
Tabel 6.3.3.2 Specifikation af budget ad tilsagnsramme vedrørende underkonto 10:
1.000 kr. 1999
Tilsagnsramme i henhold til Finanslov 1999 368.00
Forhøjelse af tilsagnsramme svarende til annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn 0
Forhøjelse af tilsagnsramme svarende til merindtægter fra tilbagebetalte tilskud 766
Tilsagnsramme i alt ekskl. ikke-disponerede rammer fra tidligere år 368.76

Tabel 6.3.3.3 Aktivitetsoversigt vedrørende underkonto 10:
1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab FL 99 Regnskab B-R
A. Tilskud (mill.kr.):
1. Demonstrationsprojekter og
undervisning m.v. i henhold til
art. 6 - - 0,1 3,0 0,3 2,7
2. Arealtilskud 35,1 35,7 110,0 229,2 145,4 83,8
Tilskud i alt (mill.kr.) 35,1 35,7 110,1 232,2 145,7 86,5
B. Antal tilskudsmodtagere (rater):
1. Demonstrationsprojekter og
undervisning m.v. i henhold til
art. 6 - - 1 10 3 7
2. Arealtilskud 1.070 1.486 2.070 3.500 2.888 612
Antal tilskudsmodtagere i alt . 1.070 1.486 2.071 3.510 2.891 619
C. Tilskud pr. modtager (tkr.)
1. Demonstrationsprojekter og
undervisning m.v. i henhold til
art. 6 - - 100 300 100 200
2. Arealtilskud 33 24 53 65 50 15
Tilskud pr. modtager i gennemsnit
(tkr.) 33 24 53 66 50 16
Indeks 107,2 105,1 102,8 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. modtager i 1999niveau
(tkr.) 35 25 55 66 50 16
D. Antal hektar (1.000 ha.)
Arealtilskud (1.000 ha..) 35 50 93 143 127 16
E. Tilskud pr. hektar (tkr.)
Arealtilskud pr. hektar i gennemsnit
(tkr.) 1.003 714 1.183 1.603 1.145 458
Indeks 107,2 105,1 102,8 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. hektar i 1999niveau
(tkr.) 1.075 750 1.216 1.603 1.145 458
Anm.: I ovenstående aktivitetsoversigt er antal tilskudsmodtagere i B.1. i 1998 kolonnen ændret i forhold til Virksomhedsregnskab
1998 som følge af fejl. Der er foretaget konsekvensrettelser som følge af ændringen.
Afvigelse mellem budget og regnskab
Med hensyn til mindreforbruget i 1999 på 83,8 mill. kr. vedrørende arealtilskuddet skyldes dette hovedsagelig
forsinkelser med udbetalingen af de endelige tilskud for 1999, hvorved en række tilskud
først er blevet udbetalt i starten af 2000. Denne forsinkelse skal ses på baggrund af, at der skønsmæssigt
var tale om uoverensstemmelser i de oplysninger, der indgår i udbetalingsgrundlaget i 40
procent af indberetningerne. Der har derfor i mange tilfælde været behov for en fornyet kontakt til
jordbrugerne for at få uoverensstemmelserne afhjulpet.
Endvidere er der i 1999 en række økologer, der har fået frataget autorisationen og derfor ikke længere
er tilskudsberettigede. Hertil kommer, at der ved Akt 133 23/2 2000 er godkendt en midlertidig
- 65 -

støtteordning for økologer, der ved en fejl ikke rettidigt har ansøgt om fornyelse af deres tilsagn pr 1.
januar 1999. Disse økologers tilskud for 1999 vil først komme til udbetaling i 2000, under forudsætning
af EU-kommissionens godkendelse af ordningen efter statsstøttereglerne.
Med hensyn til mindreforbruget på 2,7 mill. kr. vedrørende demonstrationsprojekter skyldes dette, at
en række projekter ikke er blevet indberettet så hurtigt som forudsat på budgetteringstidspunktet.
Udviklingstilskud
Der ydes tilskud til gennemførelse af udviklingsprojekter, der sigter på at fremme økologisk jordbrug
og afsætning af økologiske produkter. Der kan desuden ydes tilskud til projekter vedrørende forskning
og forsøg, information, undervisning og kurser. Under denne tilskudsordning er der ydet tilskud
til mange formål, men de væsentligste indsatsområder har været information samt forskning og forsøg.
Strukturdirektoratet træffer afgørelse om tilsagn om ydelse af tilskud efter udtalelse fra Det Økologiske
Fødevareråd.
Som udmøntning af en finanslovsaftale fra 1997 er der fra 1998 ydet tilskud til græsrodsforskning og
omlægning til anvendelse af økologiske fødevarer i institutionskøkkener i amtskommuner og kommuner.
Der er desuden fra 1999 ydet tilsagn om tilskud til fremme af økologisk (bæredygtig) fiskeriproduktion.
Endvidere er der afsat særlige midler til økologisk non-food-produktion, som først forventes
anvendt i 2000.
I 1998 er der desuden optaget særskilte bevillinger til en særlig indsats til begrænsning af anvendelsen
af pesticider med henblik på en styrket indsats for fremme og opretholdelse af økologisk omlægning
og vandmiljøet (Pesticidaftalen). Indsatsområderne er en styrkelse af forskningen inden for
økologisk planteproduktion, etablering af Økologiens Hus og udviklingsaktiviteter under Økologiens
Hus, styrkelse af internationalt samarbejde, samt fremme af produktionen og afsætning af økologiske
produkter.
Tilskudsregnskabet i 1999 for underkonto 15. Økologiske udviklingstilskud er følgende:
Tabel 6.3.3.4 Tilskudsregnskab vedrørende underkonto 15
1.000 kr. 1999 2000
Beholdning
primo
Budget Forbrug Mer/mindreforbrug
- 66 -
Beholdning
Ultimo
Udest.
Tilsagn
Ultimo
Beholdning
Primo
Budget
Tilsagn 67.5 69.4 53.3 16.1 83.7 67.8 83.7 43.4
Udbetalt inkl. VF - 64.1 52.6 11.4 - - - 96.6
Videreført Beløb 52.5 2.2 -9.2 11.4 61.7 - 61.7 11.1
Udbetalt ekskl. VF - 61.9 - - - - - 85.5
Indtægter - 0 0 0 - - - 0

Tabel 6.3.3.5 Specifikation af budget ad tilsagnsramme vedrørende underkonto 15:
1.000 kr. 1999
Tilsagnsramme i henhold til Finanslov 1999 66.20
Forhøjelse af tilsagnsramme svarende til annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn 3.19
Forhøjelse af tilsagnsramme svarende til merindtægter fra tilbagebetalte tilskud 80
Tilsagnsramme i alt ekskl. ikke-disponerede rammer fra tidligere år 69.47
Tabel 6.3.3.6 Aktivitetsoversigt vedrørende underkonto 15:
1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab FL 99 Regnskab B-R
Tilskud i alt (mill. kr.) 39,4 47,5 44,1 64,1 52,7 11,4
Antal tilskudsmodtagere (rater) 136 147 371 306 161 145
Tilskud pr. modtager (tkr.) 290 323 119 209 327 -118
Indeks 107,2 105,1 102,8 100,0 100,0 100,0
Tilskud pr. modtager i 1999-niveau
(tkr.) 311 340 122 209 327 -118
Afvigelse mellem budget og regnskab
En del af mindreforbruget i 1999 på 11,4 mill. kr. kan henføres til, at der har været tale om forsinkelse
med iværksættelsen af tre af de foranstaltningerne, der i henhold til Forståelse mellem regeringen,
SF og Enhedslisten er afsat til økologisk omstilling m.v. i perioden 1997-2000. I tilsagnsrammerne
for 1998 og 1999 indgår de tre foranstaltninger med 13,7 mill. kr. til økologisk non-food produktion,
12,9 mill. kr. til bæredygtig (økologisk) fiskeriproduktion og 39,0 mill. kr. til kompensation for
grønne indkøbsaftaler i amter og kommuner. Som følge af den forsinkede iværksættelse blev der ikke
meddelt tilsagn i 1999 til økologisk non-food produktion, og tilsagnsgivningen til de to øvrige foranstaltninger
udgjorde kun 3,1 mill. kr. til bæredygtig (økologisk) fiskeriproduktion og 11,9 mill. kr. til
kompensation for grønne indkøbsaftaler i amter og kommuner. Den mindre tilsagnsgivning på i alt
50,6 mill. kr. har medført, at en tilsvarende forholdsmæssig andel af det på finansloven forudsatte
udbetalingsafløb ikke som forudsat er kommet til udbetaling i 1999.
Status for forskellige politiske aftaler
Status for Aktionsplan I og II
Den første aktionsplan fra 1995 ”Aktionsplan for fremme af den økologiske fødevareproduktion i
Danmark” er i vidt omfang gennemført. Hovedparten af de kortsigtede anbefalinger er således gennemført,
og der er taget skridt til gennemførelse af de fleste af de mere langsigtede anbefalinger,
hvoraf nogle er medtaget i Aktionsplan II.
Arbejdet med Aktionsplan II blev afsluttet med udgangen af januar 1999. Implementeringen af Aktionsplan
II – Økologi i udvikling blev påbegyndt i 1999 i forlængelse af fødevareministerens orientering
af 15. oktober 1999 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
I relation til aktionsplanens anbefalinger om eksport igangsatte Det Økologiske Fødevareråd i efteråret
1999 et udredningsarbejde med henblik på at styrke det offentligt-private samspil vedrørende
eksport af økologiske fødevarer.
- 67 -

Ligeledes blev der i efteråret 1999 iværksat en nærmere analyse af aktionsplanens anbefalinger vedrørende
husdyrvelfærd og gødskning. Resultatet af disse analyser er efterfølgende anvendt i forbindelse
med Det Økologiske Fødevareråds behandling af Plantedirektoratets udkast til bekendtgørelse
og vejledning for økologisk jordbrugsproduktion.
Status for Pesticidaftalen, jf. Akt 286 12/8 98
Initiativer, der øger og fastholder økologisk omlægning.
I henhold til Akt 286 12/8 98 er der til Økologiens Hus afsat 5,5 mill. kr. til etablering af Økologiens
Hus og ca. 6 mill. kr. til konkrete projektaktiviteter vedrørende Økologiens Hus. Der er herudover
afsat 1,5 mill. kr. til internationalt samarbejde og 2,0 mill. kr. til informations-, rådgivnings-, udviklings-
og demonstrationsprojekter samt internationalt samarbejde vedrørende pesticider.
Der er i 1998/1999 givet bevillingstilsagn på 5,5 mill. kr. til etablering af Økologiens Hus. Bevillingen
er udnyttet, og Økologiens Hus blev åbnet officielt i begyndelsen af oktober 1999.
Der er i 1998/99 givet tilsagn på 5,5 mill. kr. til Landsforeningen Økologisk Jordbrug til et projekt
om generel fremme af initiativer, der øger og fastholder økologisk omlægning. Projektet er et samarbejdsprojekt
mellem Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Økologisk Landscenter Foreningen for
Biodynamisk Jordbrug og den danske IFOAM-gruppe. Projektet indeholder en række informationsopgaver.
De afsatte midler på henholdsvis 1,5 mill. kr. og 2,0 mill. kr. er endnu ikke udnyttet. Der arbejdes på
at få igangsat et projekt på 1,5 mill. kr. til gennemførelse af initiativer vedrørende en muldkonvention.
Der er endnu ikke truffet beslutning om hvorledes de 2,0 mill. kr. skal anvendes.
Opdatering af økologiske arealtilskud, tilskud til økologisk drevne arealer uden for omdrift og tilskud
til økologisk frugt- og bæravl.
Som omtalt ovenfor er målsætningen for arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion at fremme
denne produktion, således at der ved udgangen af 2003 er 230.000 ha., der drives efter den økologiske
produktionsmetode, jf. vandmiljøplan II og pesticidhandlingsplan II. Ved udgangen af 1999
skønnes det, at ca. 150.000 ha. bliver drevet efter denne produktionsmetode.
Den overordnede målsætning er i forbindelse med forskellige initiativer opdelt i flere delmål.
I forbindelse med pesticidhandlingsplanen blev det besluttet at opdatere det særlige omlægningstilskud
til økologiske bedrifter uden mælkekvote, som blev implementeret ved bkg. 226 25/03 1997 om
tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. Det blev samtidig besluttet at yde arealtilskud til
økologiske vedvarende græsarealer. I 1999 er der ydet tilskud til i alt 12.350 ha. vedvarende græs.
- 68 -

Hertil kommer en fremme af den økologisk frugtavl. I første omgang er der iværksat et demonstrationsprojekt
til fremme af den økologisk frugtavl. Dette projekt forventes fulgt op af særlige omlægningsprojekter
for frugt og bær under det kommende landdistriksstøtteprogram.
Status for Vandmiljøplan II, jf. bl.a. Akt 311 8/9 98
I henhold til Vandmiljøplan II, der har til formål at reducere udvasningen af kvælstof, er det forudsat,
at der i perioden 1998-2003 sker en stigning i de økologisk drevne arealer med 170.000 ha., jf. Akt
8/9 98. Som led i udmøntningen blev optaget en forhøjelse af tilsagnsrammen for 1999 på 171,6 mill.
kr. Som det fremgår af Tabel 6.3.3.5 blev der i 1999 ydet tilskud til 127.000 ha. Det skønnes imidlertid,
at der i 1999 blev drevet 150.000 ha. efter den økologiske produktionsmetode, idet ikke alle
arealer er omfattet af et tilsagn om tilskud, jf. bindingsperioden på 5 år. I 2000 forventes de økologisk
drevne arealer yderligere at stige med 20.000 ha. I forhold til vandmiljøplan II skal de økologiske
arealer i den resterende 3 års periode (2001-2003) stige med 60.000 ha. eller 20.000 ha. pr. år,
svarende til stigningen i 2000.
I henhold til Vandmiljøplan II er det endvidere forudsat, at der i 1999-2003 ydes tilskud til afsætningsfremmende
foranstaltninger vedrørende økologisk jordbrugsproduktion. Af tilsagnsrammen i
1999 til dette formål på 20,0 mill. kr. er 18,4 mill. kr. ultimo 1999 uudnyttet. Der må påregnes en
forsinkelse med udnyttelsen af disse midler som følge af , at behovet for afsætningsfremmende foranstaltninger
skal afstemmes med tilvejebringelse af det nødvendige kvantum af økologiske produkter
samt udvikling af en strategi for relevante produktgrupper. På f.eks. mejeriområdet forventes relativt
hurtigt tilvejebragt et udbud af produktgrupper, der er relevante for flere eksportmarkeder.
Status for grønne initiativer
Økologisk non-food produktion
D. 13. november 1998 afgav "Arbejdsgruppen vedrørende udredning om fremme af økologisk nonfood
produktion" sin rapport vedrørende fremme af økologisk non-food produktion og introduktion
af et grønt Ø-mærke. Efterfølgende har departementet behandlet indstillingerne i rapporten, og i
1999 er Strukturdirektoratet anmodet om at iværksætte tilskudsordningen til fremme af økologisk
non-food produktion.
Folder og vejledning om ansøgning om tilskud til udviklingsprojekter er i november måned 1999 udsendt
til potentielle ansøgere. I november og december 1999 modtog Non-food Sekretariatet ca. 250
anmodninger om yderligere skriftligt materiale.
Fremme af økologisk fiskeriproduktion
På baggrund af Aktionsplan for bæredygtig produktion inden for fiskeriet og akvakulturerhvervet
blev der i december 1998 nedsat en arbejdsgruppe vedrørende bæredygtigt fiskeri, som skulle definere
en række perspektivrige udviklingsprojekter.
Efter indkaldelse af en række interessetilkendegivelser og på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen
og Det Rådgivende Udvalg for Forsøgsfiskeri mv. besluttede Strukturdirektoratet at lade 7 ud af
9 indkomne projektforslag indgå i den samlede indsats vedr. udviklingsprojekter for bæredygtigt fiskeri
inden for en samlet beløbsramme på ca. 8,0 mill. kr.
Ligeledes på baggrund af ovennævnte Aktionsplan, blev det med hensyn til økologisk fiskeopdræt
besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle definere kriterierne for mærkning af økologisk
- 69 -

opdrættede fisk. Arbejdet mundede ud i "Rapport vedrørende udvikling af en mærkningsmodel for
økologisk akvakulturproduktion".
Før en økologisk mærkningsordning indføres besluttede fødevareministeren i juni 1999 at få undersøgt,
om der kan bringes en kvalitetsdimension ind i mærkningsordningen. En eventuel indførsel af et
økologisk mærke afventer derfor resultatet af arbejdet i ekspertgruppen for fersk fisk under Fødevarekvalitetsudvalget.
Dette arbejde forventes færdiggjort medio 2000.
I forlængelse af dette arbejde vil der i løbet af vinteren 2000 blive foretaget et udbud med indkaldelse
af ansøgninger vedrørende bæredygtigt fiskeopdræt inden for en samlet ramme på 5,0 mill. kr.
Græsrodsforskning
Med udgangen af 1999 var der givet 93 bevillingstilsagn til græsrodsforskningsprojekter. Det samlede
tilsagnsbeløb er 13,7 mill. kr. Projekterne inden for græsrodsforskning er mangeartede. De væsentligste
forskningsområder er planteproduktion og husdyrproduktion med hovedvægt på produktion
af fjerkræ og svineproduktion.
Interessen for at gennemføre projekter er stor. Det forventes derfor, at tilsagnsrammen på 19,0 mill.
kr. vil være udnyttet i 2000 eller i begyndelsen af 2001.
Kompensation for grønne indkøbsaftaler i amter og kommuner.
Ved udgangen af 1999 var der til formålet givet 15 bevillingstilsagn med et samlet tilsagnsbeløb på
11,9 mill. kr. I takt med, at udbuddet af økologiske fødevarer øges, forventes en stigende interesse
for at gennemføre omlægninger. Udviklingen på området vil imidlertid antagelig ske i et roligt tempo.
Øvrige aftaler
Rådgivning og Information
I perioden 1999-2002 er der på finansloven afsat 5,0 mill. kr. årligt til gennemførelse af udviklingsprojekter
vedrørende rådgivning og information. Bevillingen er fuldt udnyttet i 1999, og midlerne er
fordelt på flere projekter.
6.3.4 Tilskud til fødevare- og jordbrugsforskning (§ 24.33.02)
På hovedkontoen ydes tilskud til forsknings- og forsøgsaktiviteter ved offentlige og private forskningsinstitutioner,
herunder Fødevareministeriets forskningsinstitutioner. Tilskud ydes efter indstilling
fra eller høring af Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Under hovedkontoen indgår
to underkonti vedrørende udbetaling af tilskud, henholdsvis underkonto 10. Forskningsaktiviteter
inden for fødevare- og jordbrugssektorerne og underkonto 20. Forskellige nationale og internationale
forskningsaktiviteter m.v.
- 70 -

Det samlede tilskudsregnskab for hovedkontoen i 1999 er følgende:
Tabel 6.3.4.1 Tilskudsregnskab
1.000 kr. 1999 2000
Beholdning
Primo
Budget Forbrug Mer/mindreforbrug
- 71 -
Beholdning
ultimo
Udest.
Tilsagn
Ultimo
Beholdning
Primo
Budget
Tilsagn - - - - - - - -
Udbetalt inkl. VF - 199.5 185.9 13.5 - - - 199.1
Videreført Beløb 87.7 34.4 21.0 13.3 66.7 - 66.7 39.8
Udbetalt ekskl. VF - 165.1 - - - - - 159.3
Indtægter - 200 0 200 - - - -
Forskningsaktiviteter inden for fødevare- og jordbrugssektorerne (underkonto 10)
Som led i regeringens forskningspakke 1997 blev der på finansloven for 1997 afsat en bevilling på
38,0 mill. kr. årligt i perioden 1997-2000 med henblik på iværksættelse af et nyt 4-årigt strategisk
miljøforskningsprogram (SMP2). Programmet er blevet forvaltet af en fælles ledelsesgruppe med repræsentanter
fra Forskningsministeriet, de statslige forskningsråd, Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet.
Fødevareministeriet andel på 7,0 mill. kr. årligt, der fortrinsvis skulle anvendes til at sikre en bæredygtig
udnyttelse af produktionsmulighederne i landbruget, har følgende afløb:
Mill. kr. 1997 1998 1999 2000 I alt
Bevilling............................... 7,0 7,0 7,0 7,0 28,0
Forbrug ................................ 3,3 7,7 8,2 8,8 28,0
Herudover blev der som led i forskningspakken tilført 10,0 mill. kr. årligt til et forskningsprogram
for non-food, som sigter mod at imødekomme det stigende forbrugerbehov for miljøvenlige nonfood
produktioner og produkter samt primærproducenternes behov for nye afsætningsmuligheder.
Forskningsprogrammet ”Forøget anvendelse af fornybare ressourcer til industrielle non-food formål”
var i offentligt udbud i 1997. Under forskningsprogrammet blev i 1997/98 igangsat 6 projekter, der
har følgende afløb:
Mill. kr. 1997 1998 1999 2000 2001 I alt
Bevilling............................... 10,0 10,0 10,0 10,0 - 40,0
Forbrug ................................ 1,0 11,5 12,8 10,4 4,3 40,0
På finansloven for 1998 blev der i perioden 1998-2001 årligt afsat 5,0 mill. kr. til styrkelse af forskningen
i immunitet overfor produktionssygdomme. Forskningen blev forudsat gennemført ved Center
for Produktions- og Sundhedsstyring i husdyrbruget (CEPROS).

Bevillingen er udmøntet i 5 forskningsprojekter under CEPROS, der har følgende afløb:
Mill. kr. 1998 1999 2000 2001 2002 I alt
Bevilling............................... 5,0 5,0 5,0 5,0 - 20,0
Forbrug ................................ 0,0 4,7 8,8 6,1 0,4 20,0
På finansloven for 1999 blev der som led i opfølgningen på den fødevarepolitiske redegørelse i perioden
1999-2003 afsat i alt 50,0 mill. kr. med henblik på gennemførelse af et forskningsprogram inden
for fødevarekvalitet og –sikkerhed. Forskningsprogrammet ”Fødevarekvalitet med fokus på fødevaresikkerhed”
har i 1999 været i offentligt udbud inden for et samlet ramme på 56,0 mill. kr., idet
rammen er blevet forhøjet med 6,0 mill. kr. fra bevillingen under § 24.38.60.30. Forskning og udvikling
inden for fiskerisektoren med henblik på også at medtage fiskeriområdet under forskningsprogrammet.
Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg forventes i løbet af foråret 2000 at afgive
indstilling til Fødevareministeriet om igangsætning af forskningsprogrammet.
Tabel 6.3.4.2 Aktivitetsoversigt alene vedrørende underkonto 10
I. Forskningsaktiviteter
Grupperet indsatsområde (mill.
kr.)
1. Fødevaresikkerhed og -
kvalitet
2. Jordbrugets omstilling som
følge af ændrede markedsvilkår
1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab FL 99 Regnskab B-R
3,5 5,1 10,2 29,7 18,3 11,4
46,3 52,7 40,4 43,8 41,6 2,2
3. Jordbrugets miljøforhold 24,8 29,8 44,4 49,3 49,1 0,2
4. Husdyrsundhed og –velfærd 34,5 24,1 23,0 28,2 30,6 -2,4
5. Jordbrugets produktkvalitet 1,1 18,4 27,3 35,6 33,7 1,9
I alt igangsatte forsknings- 110,2 130,1 145,3 186,6 173,3 13,3
programmer
Nye forskningsprogrammer - - - - - -
I alt . 110,2 130,1 145,3 186,6 173,3 13,3
Indeks 107,2 105,1 102,8 100,0 100,0 100,0
Tilskud i 1998-niveau 118,1 136,7 149,4 186,6 173,3 13,3
Afvigelse mellem budget og regnskab
Af mindreforbruget på 13,3 mill. kr. vedrører 7,0 mill. kr. forskningsprogrammet "Fødevarekvalitet
med fokus på fødevaresikkerhed", der først forventes igangsat i løbet af 2000. Resten af mindreforbruget
skyldes forsinkelser i afviklingen af en række af de øvrige forskningsprogrammer.
Evaluering
I 1999 er der i samarbejde mellem Det Strategiske Miljøforskningsprogram og Fødevareministeriet
blevet gennemført en international midtvejsevaluering af den forskningsaktivitet, der koordineres i
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO). Evalueringen er gennemgående positiv, og evalueringen
indgår i overvejelserne om videreførelse af forskningsaktiviteterne i FØJO.
- 72 -

Forskellige nationale og internationale forskningsaktiviteter m.v. (underkonto 20)
På finansloven for 1999 blev der som led i pesticidaftalen for 1998, jf. Akt 286 12/8 98, afsat 4,0
mill. kr. årligt i perioden 1999-2001 med henblik på gennemførelse af et forskningsprogram til fremme
af økologisk planteværn baseret på naturens egne forsvarsmekanismer.
Forskningsprogrammet, der er igangsat som en aftalebevilling med Danmarks JordbrugsForskning,
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Tekniske Universitet,
har følgende afløb:
Mill. kr. 1998 1999 2000 2001 I alt
Bevilling............................... 5,8 4,0 4,0 4,0 17,8
Forbrug ................................ 2,3 4,6 5,9 5,0 17,8
Afvigelse mellem budget og regnskab
På kontoen har der i 1999 været tale et merforbrug på 0,7 mill.kr., jf. bilag A. Merforbruget skyldes,
at der er igangsat flere forskningsprojekter m.v., der ikke var kendt på tidspunktet for budgetteringen.
6.3.5 Forskning og udvikling inden for fiskerisektoren (§ 24.38.60.30)
I nærværende afsnit gennemgås alene den andel af hovedkontoen § 24.38.60. Øvrige forskningstilskud
vedrørende fiskerisektoren, der indgår på underkonto 30. Forskning og udvikling inden for fiskerisektoren.
På kontoen ydes tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter inden for forarbejdning
og forædling af fiskeprodukter, fiskeribiologi, fiskeriteknologi, akvakultur, vandmiljøundersøgelser,
fiskeriøkonomi og fiskeristatistik. Det overordnede mål er, at projekternes resultater skal bidrage til
øget viden og dermed forbedre planlægningens- og beslutningsgrundlaget på fiskeriområdet. Formålet
er bedre udnyttelse af fiskeressourcerne på et bæredygtigt grundlag, samt øget værditilvækst og
dermed øget konkurenceevne for erhvervene inden for fiskerisektoren. Tilskud ydes efter indstilling
fra eller høring af Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg.
Forskningsudvalget traf i oktober 1998 med udgangspunkt i betænkning 1340 beslutning om den nationale
delstrategi for dansk fiskeriforskning. Strategien indgår i regeringens nationale forskningsstrategi.
Det centrale og overordnede mål for fiskeriforskning er at bidrage til opretholdelse og udvikling
af en økonomisk og ressourcemæssig bæredygtig fiskeri- og akvakultur.
De kommende års fiskeriforskning vil i henhold til strategien fokusere på følgende overordnede temaer:
understøtte bæredygtig, effektiv og kvalitetsorienteret udnyttelse af ressourcerne gennem hele
fangst-, opdræts- og forarbejdningskæden
udvikle bedre forvaltningssystemer, der sikrer ressourcegrundlaget
indenfor det rekreative fiskeri i højere grad at fokusere på effekten af udsætninger.
- 73 -

Tabel 6.3.5.1 Tilskudsregnskab vedrørende underkonto 30
1.000 kr. 1999 2000
Behold-
Ning
Primo
Budget Forbrug Mer/mindreforbrug
- 74 -
Beholdning
ultimo
Udest.
tilsagn
ultimo
Behold-
Ning
Primo
Budget
Tilsagn - - - - - - - -
Udbetalt inkl. VF - 18.9 10.7 8.1 - - - 18.7
Videreført Beløb 25.2 8.0 -159 8.1 25.2 - 25.2 15.0
Udbetalt ekskl. VF - 10.9 - - - - - 3.7
Indtægter - - - - - - - -
Anm. I henhold til anmærkningerne på finansloven for 1999 er der adgang til at omflytte eventuelle uudnyttede bevillinger
mellem underkontiene 10 og 30. Merforbruget i 1999 på underkonto 10. Det Internationale Havundersøgelsesråd
på 139 tkr. dækkes ved overførsel af et tilsvarende beløb fra de uudnyttede bevillinger på underkonto 30.
Tabel 6.3.5.2 Aktivitetsoversigt alene vedrørende underkonto 30
1996 1997 1998 1999
Regnskab Regnskab Regnskab FL 99 Regnskab B-R
Tilskud i alt (mill. kr.) 12,4 10,8 11,5 18,9 10,7 8,2
Antal tilskudsmodtagere 25 17 12 18 12 6
Gns. Tilskud pr. modtager (tkr.) 496 635 958 1.050 895 155
Indeks
Tilskud pr. modtager i 1999-
107,2 105,1 102,8 100,0 100,0 100,0
niveau (tkr.) 532 668 985 1.050 895 155
Afvigelse mellem budget og regnskab
Mindreforbruget på 8,2 mill. kr. skyldes dels forsinkelse i igangsætningen af forskningsprogrammet
Bioteknologi i fødevareforskning, dels forsinkelser i implementeringen af den nationale delstrategi
for dansk fiskeriforskning, hvor det var forventet, at forskningsprogrammet Fiskeribiologi og fiskeriforvaltning
kunne igangsættes i 1999. Dette forskningsprogram igangsættes i 2000.

7. ANLÆGSREGNSKAB
7.1 Resultatopgørelse for anlæg 1999
Anlægsbevillingerne er optaget under § 24.21.05. Anlægsprogram (tekstanm. 1). Bevillingerne under
hovedkontoen, der er optaget som rådighedspuljer, er opsplittet på henholdsvis underkonto 10. Bygningsvedligeholdelsesarbejder,
underkonto 30. Ejendomme under Strukturdirektoratet og underkonto
35. Vådområder.
Bevillingen på underkonto 10 anvendes til gennemførelse af genopretningsopgaver i forbindelse med
udførte tilstands- og vedligeholdelsesvurderinger og til gennemførelse af energispareplaner. Endvidere
anvendes bevillingerne til udførelse af større vedligeholdelsesarbejder samt mindre bygge- og
anlægsarbejder på Fødevareministeriets institutioner.
På underkonto 30 er der under standardkonto 31. Byggeri og anlægsproduktion optaget bevillinger
til dækning af løbende anlægsudgifter på direktoratets arealer og ejendomme, herunder udgifter til
vedligeholdelse og videreførsel af forlandsarbejder ud for den Sønderjyske vestkyst.
Endvidere er der på underkonto 30 optaget bevillinger til køb og salg af arealer og ejendomme, herunder
erhvervelse af jord til oprettelse og supplering af jordbrug, til jordfordeling, til oprettelse af
havekolonier, til bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø, til sikring af frie jorder og
til dækning af statens forpligtelser ifølge forkøbsrettigheder.
I henhold til Vandmiljøplan II af 17. februar 1998 forudsættes der inden for perioden 1998-2003
gennemført en genopretning af 16.000 ha. vådområder, jf. tillige Akt 309 2/9 98. På underkonto 35.
Vådområder er der optaget bevillinger til opkøb af arealer, der skal indgå som puljejord i jordfordelinger
med henblik på genopretning af vådområder. Desuden er der på underkonto 35 optaget bevillinger
til efterfølgende salg af de opkøbte arealer. Det tilstræbes, at alle arealer genafhændes i jordfordelingerne,
dog således at der må påregnes tab ved genafhændelse af de arealer, der omdannes til
våde enge.
Tabel 7.1.1 Resultatopgørelse for anlæg:
1.000 kr. (løbende priser) 1998
Regnskab
1999
Regnskab
- 75 -
1999
Budget
1999
B-R
2000
Budget
Indtægter 45.75 58.1 58.0 -158 73.10
Bevilling (B+TB) 17.60 50.2 50.2 0 42.50
Indtægter 28.1 7.9 7.8 -158 30.60
Udgifter 37.47 20.4 58.0 37.5 73.10
Udgifter 37.47 20.4 58.0 37.54 73.10
Årets resultat 8.28 37.7 0 -37.7 0
Bevillingsafregningen 1999 og afstemningen til statsregnskabet 1999 findes i bilag 3.

7.2 Oversigt over anlægsprojekter i 1999
Tabel 7.2.1 Grafisk oversigt over fordelingen af anlægsudgifter i 1999
Løbende anlægsarbejder
på Direktoratets
arealer og ejendomme
(3.374 tkr.)
16%
Løbende opkøb af
arealer og ejendomme
(4.219 tkr.)
21%
Tabel 7.2.2 Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter i 1999
1.000 kr. Hjem- Bygge Af- Total Stats 1999 Forv.
mel start sluttet
År
Anlægsudgifter i 1999 i alt (20.453 tkr.)
udgift udgift Regnskab
- 76 -
Løbende bygningsvedlige-
holdelsesarbejder
(211 tkr.)
1%
Opkøb af arealer vedr.
vådområder
(12.649 tkr.)
62%
Budget
B-R restudgift
Underkonto 10:
1) Løbende bygnings- løb.
Vedlh.arbejder
Underkonto 30:
- løbende løbende - - 211 7.600 7.389 bevill.
2) Løbende anlægs- L 754 1994 løb.
Arbejder L 400 1997 løbende løbende - - 3.374 6.000 2.626 bevill.
3) Løbende opkøb af L 754 1994 løb.
Arealer og ejend.
Underkonto 35:
L 400 1997 løbende løbende - - 4.219 1.900 -2.319 bevill.
4) Opkøb af arealer L 754 1994 løb.
Vedr. vådområder
I alt igangværende
L 400 1997 løbende løbende - - 12.649 42.500 29.851 bevill.
Projekter - - - - - 20.453 58.000 37.547 -
I alt afsluttede projekter - - - - - 0 0 -
Anlægsudgifter i alt - - - - - 20.453 58.000 37.547 -

Mindreforbruget vedrørende større vedligeholdelsesarbejder samt mindre bygge- og anlægsarbejder
på Fødevareministeriets institutioner udgør 7.389 tkr., jf. punkt 1 i tabel 7.2.2. Mindreforbruget skal
ses i sammenhæng med gennemførelsen af en ombygning og istandsættelse af Fødevareministeriets
bygning A, dele af B og C beliggende Rolighedsvej 25, Frederiksberg, i forbindelse med en samlokalisering
af Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut og Sektionen for Økonomi under Den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Da det i foråret 1999 blev forudsat, at de samlede forventede
udgifter hertil på 12,0 mill. kr. skulle dækkes inden for finanslovsbevillingen for 1999 på 13,8 mill.
kr., blev en lang række øvrige planlagte anlægsarbejder udskudt til efterfølgende finansår. Ombygningerne
på Rolighedsvej blev igangsat i henhold til Akt 273 1/9 99, hvori det er anslået, at de samlede
anlægsudgifter på 12,0 mill. kr. ville fordele sig med 0,8 mill. kr. i 1999 og 11,2 mill. kr. i 2000.
På denne baggrund blev underkontoen på ændringsforslaget til finanslovsforslaget for 2000 reduceret
med 11,2 mill. kr., og beløbet overført til § 24.33.14. Anlægsprogram, underkonto 10. Ombygning af
Rolighedsvej 25, Frederiksberg. Mindreforbruget i 1999 skyldes således udskudte arbejder i 1999
med henblik på finansiering af ombygningen på Rolighedsvej, og således at der til dækning af de
kommende års øvrige anlægsarbejder som minimum skulle videreføres et uforbrugt beløb på 11,2
mill. kr., svarende til bevillingsreduktionen på ændringsforslaget til finanslovsforslaget for 2000. Som
det fremgår af tabel 7.4.1., jf. bilag 3, udgør videreførselssaldoen på underkonto ved udgangen af
1999 11.623 tkr.
Mindreforbruget vedrørende de løbende anlægsudgifter på direktoratets arealer og ejendomme udgør
2.626 tkr., jf. punkt 2 i tabel 7.2.2. Mindreforbruget skyldes bl.a., at der i 1999 var tale om færre
skader på anlæggene i Vadehavet end normalt som følge af, at der i årets vintermåneder ikke forekom
is i Vadehavet. Med fradrag af det på FL 99 budgetterede forbrug af videreført overskud på
1.000 tkr. fremkommer der et uforbrugt beløb på 1.626 tkr., der videreføres til forbrug i senere finansår,
jf. tabel 7.4.1. i bilag 3.
Merforbruget vedrørende ejendomserhvervelser udgør 2.319 tkr., jf. punkt 3 i tabel 7.2.2. Merforbruget
fremkommer som konsekvens af den på TB 99 foretagne reduktion af bevillingen med 4.100
tkr. som kompenserende besparelser i forbindelse med dækning af merudgifter i 1999 ved stiftelse af
Forskerpark Foulum som selvstændigt forvaltningssubjekt, jf. § 24.33.04. Anlægsprogram (Danmarks
JordbrugsForskning). I forhold til det udgiftsforbrug, der er skønnet på finansloven for 1999
på 6.000 tkr. er der tale om et mindreforbrug på 1.781 tkr. Dette mindreforbrug skyldes bl.a., at der i
de sager, hvori statens forpligtelser ifølge forkøbsrettigheder er gjort gældende i 1999, kun har været
tale om erhvervelse af mindre arealer. Ovennævnte merforbrug på 2.319 tkr. med tillæg af det på FL
99 budgetterede forbrug af videreført overskud på 1.000 tkr., i alt 3.319 tkr. dækkes af øgede merindtægter
i 1999 på 4.658 tkr., jf. punkt 5 i nedenstående tabel 7.2.3. Det herefter fremkomne overskud
på 1.340 tkr. videreføres til forbrug i senere finansår, jf. tabel 7.4.1. i bilag 3.
Mindreforbruget vedrørende erhvervelse af arealer i forbindelse med genopretning af vådområder
udgør 29.851 tkr., jf. punkt 4 i tabel 7.2.2. Mindreforbruget skyldes, at der først i løbet af 1999 er
begyndt at fremkomme de forudsatte projekter, hvor der er behov for køb af puljejord med henblik
på videresalg i forbindelse med jordfordelinger som led i genopretning af vådområder. Det uforbrugte
beløb med fradrag af mindreindtægten i 1999 på 2.500 tkr., jf. punkt 7 i nedenstående tabel
7.2.3., i alt 27.351 tkr. videreføres til forbrug i senere finansår, jf. tabel 7.4.1. i bilag 3.
Tabel 7.2.3 Oversigt over anlægsindtægter 1999
- 77 -

1.000 kr. Hjem- Total Stats 1999 Forv.
mel Indtægt indtægt Regn- Bud- B-R Restskab
get Indtægt
Underkonto 30:
5) Løbende salg af L 754 1994 Løb.
Arealer og ejend.
6) Forbrug af videreført
L 400 1997 - - 7.958 3.300 -4.658 Bevill.
Overskud (st.kt. 79)
Underkonto 35:
- - - 0 2.000 2.000 -
7) Opkøb af arealer L 754 1994 Løb.
Vedr. vådområder L 400 1997 - - 0 2.500 2.500 Bevill.
Anlægsindtægter i alt - - - 7.958 7.800 -158 -
Merindtægten vedrørende salg af ejendomme og arealer udgør 4.658 tkr., jf. punkt 5 i tabel 7.2.3.
Merindtægten skyldes at Strukturdirektoratet i 1999 har afhændet flere ejendomme end forudsat.
Heri indgår bl.a. afhændelse af arealer i forbindelse med Birkesø og Sdr. Farup jordfordelinger, hvor
salgsindtægten i 1999 samlet udgjorde 5.555 tkr.
Mindreindtægten vedrørende salg af arealer i forbindelse med genopretning af vådområder udgør
2.500 tkr., jf. punkt 7 i tabel 7.2.3. Mindreindtægten skyldes, at der foreløbigt ikke i nogen af de
jordfordelingssager, hvor der i 1999 er blevet opkøbt arealer som led i genopretning af vådområder,
har været tale om salg af arealer.
7.3 Arealbeholdning ultimo 1999
Strukturdirektoratets arealbeholdning ultimo 1999 udgør 6.174 ha., hvoraf 198 ha. omfatter de i
1999 opkøbte arealer i forbindelse med genopretning af vådområder. Af de øvrige arealer kan 2.005
ha. henføres til arealerne i Store og Lille Vildmose i Nordjylland, der administreres af Nordjyllands
Amt, bortset fra det overordnede tilsyn med arealerne samt administration af forpagtningskontrakter
vedrørende spagnumindvinding. Resten af Strukturdirektoratets arealer er hovedsageligt bortforpagtede.
Endvidere er 421 ha. udlejet til Kolonihaveforbundet i Danmark. Herudover ejes forlandsarealer
på ca. 2.000 ha. langs kysten fra syd for St. Darum til den dansk-tyske grænse.
- 78 -

Påtegning
1. Strukturdirektoratet
Virksomhedsregnskabet er udarbejdet i henhold til Akt 82 4/12 1996. (Bilagene er en integreret del
af regnskabet)
Dato: ________ Underskrift: _________________________________________________
Arent B. Josefsen, Direktør
2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet
Strukturdirektoratets virksomhedsregnskab for 1999 er godkendt i henhold til Akt 82 4/12 1996.
Dato: ________ Underskrift: _________________________________________________
Poul Ottosen, Departementschef
- 79 -

BILAG
BILAG 1 vedrørende afsnit 3. Driftsregnskab
Ad 3.4 Akkumuleret resultat
I nedenstående tabeller 3.4.1., 3.4.2. og 3.4.3. er det angivet, hvorledes de seneste 4 års resultater er
reguleret inden for de akkumulerede overskud fra tidligere finansår. Der henvises endvidere til tabel
3.5.1., hvor der er givet nærmere oplysninger om, hvorledes overskuddet i 1999 på i alt 3.863 tkr. er
reguleret og fordelt inden for de enkelte opsparingsformål, hvoraf hovedparten omfatter videreførte
beløb, der er reserveret til særlige formål. Anvendelsen af de videreførte beløb vil fremgå af Finansloven
for 2001.
Tabel 3.4.1 Årets resultat og akkumuleret resultat: I alt
1.000 kr. (løbende priser) Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo
Finansåret 1996 26.900 2.898 29.798
Finansåret 1997 30.379 1) -1.727 28.652
Finansåret 1998 28.011 2) -2.079 25.932
Finansåret 1999
Noter: Se under tabel 3.4.3
25.932 3.863 29.795
Tabel 3.4.2 Årets resultat og akkumuleret resultat: Løn
1.000 kr. (løbende priser) Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo
Finansåret 1996 1.800 890 2.690
Finansåret 1997 2.690 -657 2.033
Finansåret 1998 1.886 2) 505 2.391
Finansåret 1999
Noter: Se under tabel 3.4.3
2.391 5.479 7.870
Tabel 3.4.3 Årets resultat og akkumuleret resultat: Øvrig drift
1.000 kr. (løbende priser) Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo
Finansåret 1996 25.100 2.008 27.108
Finansåret 1997 27.689 1) -1.070 26.619
Finansåret 1998 26.124 2) -2.584 23.541
Finansåret 1999
Noter til tabellerne 3.4.1-3:
23.541 -1.616 21.925
1) Videreførselssaldoen på underkonto 10 er primo 1997 opskrevet med 581 tkr. som skyldes et fejlagtig udgiftsført
huslejedepositum i 1996.
2) Videreførselssaldoen på underkonto 10 er primo 1998 reduceret med et samlet beløb på 641 tkr., heraf med 147
tkr. vedrørende løn og 494 tkr. vedrørende øvrig drift. Reduktionen vedrørende løn skyldes dobbelt indtægtsføring
af to barselsrefusioner i 1997. Reduktionen under de øvrig driftsudgifter omfatter et mindreforbrug vedrørende
de i henhold til Akt 442 10/9 96 afholdte udgifter til udformning og test af logo til mærkning af kvalitetsfødevarer.
- 80 -

Bevillingsafregning 1999
I nedenstående tabeller 3.6.1. og 3.6.2. er vist bevillingsafregningen 1999 for hele hovedkontoen §
24.21.01. Strukturdirektoratet. Året 1999 viser et overskud på i alt 3.863 tkr., jf. tabel 3.2.1. Med
tillæg af det akkumulerede overskud primo 1999 på 25.932 tkr. udgør det akkumulerede overskud til
videreførsel ultimo 1999 i alt 29.795 tkr. Forklaringerne til årets resultat er givet i afsnit 3.3. Endvidere
henvises til forklaringerne i afsnit 4. Resultatanalyse.
Tabel 3.6.1 Resultatopgørelse – indeværende år:
1.000 kr. (løbende priser) N e t t o u d g i f t e r
Lønsum Øvrig Drift I alt
1. Bevilling (B+TB) 72.2 33.8 106.0
2. Regnskab 66.7 35.4 102.1
3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab =
4. Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet
5.4 -1.6 3.8
4.1. Ikke-fradragsberettiget købsmoms 0 0 0
5. Omflytninger, bevillingstekniske 0 0 0
6. Årets overskud 5.4 -1.6 3.8
Tabel 3.6.2 Opgørelse af akkumuleret resultat
1.000 kr. (løbende priser) N e t t o u d g i f t e r
Lønsum Øvrig Drift I alt
11. Akkumuleret overskud ultimo forrige år 2.3 23.5 25.9
12. Primokorrektion til akk. Overskud ult. Forrige år
12.1. Korrektioner i forbindelse med kontoændringer 0 0 0
12.2. Andre korrektioner 0 0 0
13. Akkumuleret overskud primo indeværende år 2.3 23.5 25.9
14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 5.4 -1.6 3.8
15. Akkumuleret overskud ultimo indeværende år 7.8 21.9 29.7
16. Omflytninger, dispositionsmæssige 0 0 0
17. Omflytning mellem underkonti 0 0 0
18. Disposition, overskud som bortfalder 0 0 0
19. Akk. Overskud til videreførsel ult. Indeværende år 7.8 21.9 29.7
Afstemning til statsregnskab 1999
I nedenstående tabel 3.7.1. er der for hver underkonto, der indgår under hovedkontoen § 24.21.01.
Strukturdirektoratet., vist hvorledes udgifter og indtægter er korrigeret for overførelser mellem underkonti,
og herefter er reguleret inden for de enkelte underkontis akkumulerede overskud fra tidligere
finansår. Endvidere fremgår det, hvorledes den samlede akkumulerede saldo ved udgangen af
1999 fordeler sig under de enkelte underkonti.
Desuden henvises til tabel 3.5.1, hvor der er givet nærmere oplysninger om, hvorledes de akkumulerede
saldi ved udgangen af 1999 under de enkelte underkonti fordeler sig på de konkrete opsparingsformål.
- 81 -

Tabel 3.7.1 Afstemning til statsregnskabet 1999
Kr. 1999 Akkumuleret saldo
ultimo 1999
Underkonto 10. Almindelig virksomhed -1.92
Overflytning fra underkonto 30 til underkonto 10 772.64
Overflytning fra underkonto 40 til underkonto 10 11.90
Overflytning fra underkonto 10 til underkonto 97 -1
I alt -1.13
Akkumuleret saldo primo 24.21 23.07
Underkonto 15. Vandmiljøplan II, vådområder 3.01
Heraf købsmoms 1
I alt 3.01
Akkumuleret saldo primo 1.34 4.35
Underkonto 30. Refusion fra EUs Landbrugsfond 772.64
Overflytning fra underkonto 30 til underkonto 10 -772.64
I alt 0
Akkumuleret saldo primo 0 0
Underkonto 40. Driftsprogram vedrørende bygningsvedligeholdelsesarbejder
2.01
Overflytning fra underkonto 40 til underkonto 10 -11.90
I alt 2.00
Akkumuleret saldo primo 0 2.00
Underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed -13.79
Akkumuleret saldo primo 378.06 364.27
Underkonto 97. Anden tilskudsfinansieret virksomhed -1
Overflytning fra underkonto 10 til underkonto 97 1
I alt 0
Akkumuleret saldo primo 0 0
Akkumuleret saldo ultimo 25.93 29.79
De akkumulerede saldi forventes anvendt i 2000 og følgende år. Fordelingen heraf vil fremgå at det
kommende finanslovsforslag for 2001.
- 82 -

BILAG 2. IKR MÅL FOR STRUKTURDIREKTORATET 2000
IKR-målsætninger til FFL2000 (og IKR 1999)
- 83 -
IKR2000 (kun resultatmål)
Aktivitet Kontor IKR99 IKR2000 FFL2000 HF Sagsbehandlingstid
405 Mål 5 b (teknisk bistand - ref.ber.) j 1 90% af alle sager beh. inden for 3 uger fra nødvendige oplysninger er modtaget
410 Leader II (evaluering – ref. berettiget) j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 10 arbejdsdage
460 Evaluering af strukturstøtte 1. Kontor j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 10 arbejdsdage
465 Evaluering af FIUF 1. Kontor j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 15 arbejdsdage
470 Evaluering af PESCA 1. Kontor j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 15 arbejdsdage
721 Mål 5 b (94-99) – suppl. Målsætning j 1 90% af alle sager beh. inden for 3 uger fra nødvendige oplysninger er modtaget
721 Mål 5 b (94-99) 1. Kontor j j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 10 arbejdsdage
735 Leader II 1. Kontor j j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 10 arbejdsdage
740 PESCA 1. Kontor j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 15 arbejdsdage
745 FIUF – forarbejdning – suppl. Målsætning j 90% af alle tilsagn sendes inden for en uge efter udvalgsmøde
745 FIUF 1. Kontor j j j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 15 arbejdsdage
747 Strukturprojektet – suppl. Målsætning j 1 90% af alle tilsagn sendes inden for en uge efter udvalgsmøde
747 Strukturprojektet 1. Kontor j j j 1 90% af udbetalingerne færdiggøres indenfor 10 arbejdsdage
512 Ø-ordningen 2. kontor j j 1 80% af ansøgningerne (udbetalingerne) færdiggøres 60 dage før frist
515 Forbedringsstøtteloven 2. Kontor j j j 1 90% af ansøgningerne færdiggøres 30 dage før frist
585 Konsulentordning 2. Kontor j 1 Alle udbetalinger inden 8 arbejdsdage (i udbt.måneden)
620 Vikarordning 2. Kontor j 1 Alle udbetalinger inden 8 arbejdsdage (i udbt.måneden)
625 Efteruddannelse 2. Kontor j 1 90% af udbetalingsanmodningerne behandles indenfor 10 arbejdsdage
535 Landbrugslov 4. Kontor j j j 4 75% af alle sager behandles indenfor 90 dage
545 Planlægning m.v. 4. Kontor j 4 Afgive høringssvar indenfor de givne frister
790 Køb og salg af ejendomme, 5. kontor j j 6 60% af alle sager om forkøbsret behandles indenfor 3 uger
890 Jordfordeling, ordinær 5. Kontor j j j 5 Almindelig jordfordeling: G.snitlig sagsbeh.tid = 39 mdr. Jordfordeling med 5-10 ejendomme:
G.snitlig sagsbeh.tid = 24 mdr.
891 Jordfordeling, Våde enge 5. Kontor j 5 Almindelig jordfordeling: G.snitlig sagsbeh.tid = 39 mdr. Jordfordeling med 5-10 ejendomme:
G.snitlig sagsbeh.tid = 24 mdr.
590 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger j j 3 90% af alle udbetalinger foretages inden den 15.10.2000
591 Demonstrationsprojekter 7. Kontor j 3 G.snitlig sagsbeh. tid for forelæggelse for rådgivende udvalg vedr. MVJ og Økologi er 10
uger.
600 Ophørsordning, jordbrugere 7. Kontor j 1 90% af alle ændringsansøgninger behandles inden for 4 uger
605 Ophørsordning, fiskere 7. Kontor j 1 90% af alle ændringsansøgninger behandles inden for 4 uger
630 Økologi (arealdel) 7. Kontor j j j 3 G.snitlig sagsbeh.tid for ansøgninger: 90 dage (120 dage)
834 Opdatering af økologisk arealtilskud – pesticidaftalen j j 3 90% af ansøgningerne behandlet inden 90 dage (120 dage)

250 Edb nettet Administrati- j j 7 Oppetiden på Office-pakken (Word, Excel, etc.) samt journalsystem skal udgøre mindst
onskontoret
95%
650 Forsøgsfiskeri Forskningssekretariatet
j 2 80% af alle ansøgningerne afgøres indenfor 60 dage
655 Forskningsprogrammer indenfor jordbrug og fisker j 2 Alle projektansøgninger undergår en relevans- og kvalitetsvurdering, ligesom alle projekter
årligt vurderes m.h.t. forløb og målopfyldelse
670 Rådg. Forskningsudvalg – generelt j 2 Fødevareministeriets årlige rapport om forskningsindsatsen udgives in-den 1. juni 2000.
685 Planlægningsværktøjer Forskningsse-
j 2 Der udarbejdes ramme- og aktivitetsplaner for de enkelte forskningsinstitutioner samt for
kretariatet
Strukturdirektoratets forsknings- og udviklingsbevillinger og en kortlægning.
812 Bæredygtigt fiskeri Forskningssekretariatet
j 2 80% af alle ansøgningerne afgøres indenfor 60 dage
870 Fremme af økologisk planteværn jf. pesticidaftalen og akt 286 12/8-98 j 2 Alle projektansøgninger undergår en relevans- og kvalitetsvurdering, ligesom alle projekter
årligt vurderes m.h.t. forløb og målopfyldelse
140 Intern kontrol og tilsyn Intern Kontrol
Og Tilsyn
(IKOT)
j 8 Der gennemføres årligt 5% eksterne kontroller i forbindelse med EU-støttede projekter.
755 Økologisk non-food Non-Food sekretariatet
j 2 75% af ansøgningerne behandles indenfor 8 uger.
760 Produktudv.ord., sagsbeh. Non-Food se-
j 2 Sager u/forskningsindhold: 75% af ansøgningerne behandles indenfor 8 uger. Sager
kretariatet
m/forskningsindhold: 75% af ansøgningerne behandles indenfor 10 mdr.
565 Produktudvikling incl FØTEK Udviklingskon- j j j 2 Sager u/forskningsindhold: 75% af ansøgningerne behandles indenfor 8 uger. Sager
toret
m/forskningsindhold: 75% af ansøgningerne behandles indenfor 10 mdr.
576 FØTEK 2 – fisk Udviklingskontoret
j j 2 75% af ansøgningerne behandles indenfor 10 mdr.
577 Økologisk jordbrug (Udviklingsprojekter) j j j 2 Sager u/forskningsindhold: 75% af ansøgningerne behandles indenfor 8 uger. Sager
m/forskningsindhold: 75% af ansøgningerne behandles indenfor 10 mdr.
810 Initiativer vedr. økologisk omstilling j j 2 75% af ansøgningerne behandles indenfor 8 uger.
360 Administration, Øststøttekontoret j 1 G.snitlig sagsbeh.tid: 75 dage
Bemærkninger:
ad. 512 Fristen er 31.12.2000.
ad. 515 Fristen er 31.12.2000
ad. 535 Målsætning for kvalitet: Antal sager hvor Strukturdirektoratet har fejlbehandlet en klagesag: max. 4 i 1999.(målsætningen er videreført fra 1998).
ad. 545 Svarfristerne er løbende og eksternt givet.
ad. 565 Målsætning for kvalitet: Prossuelle klager højst 2 i 1999 for hhv. primær- og forarbejdsningssektoren.(målsætningen er videreført fra 1998)
ad. 620 Målsætningen er 8 arbejdsdage fra den 1. i udbetalingsmåneden (udbetalinger pr. kvartal).
ad. 625 Fra udbetalingsanmodning til udbetalingsmeddelse
ad. 721 Sagsbehandlingstid efter modtagelse af udbetalingsanmodning.
Ad. 721 Målsætning for kvalitet: Den relative andel af klager må maksimalt udgøre 10%.(målsætningen er videreført fra 1998).
ad. 735 Sagsbehandlingstid efter modtagelse af udbetalingsanmodning.
ad. 740 Sagsbehandlingstid efter modtagelse af udbetalingsanmodning.
ad. 745 Sagsbehandlingstid efter modtagelse af udbetalingsanmodning.
ad. 747 Sagsbehandlingstid efter modtagelse af udbetalingsanmodning.
- 84 -

ad. 747 Målsætning for kvalitet: Maksimalt 4 klager i løbet af 1999 (målsætninger er videreført fra 1998).
ad. 790 100% skal være behandlet inden for 4 uger.
ad. 890 Sagsbehandlingstid: Almindelig jordfordeling: Fra indledende møde til afslutningsskrivelse, Jordfordeling med 5-10 ejendomme: Fra anmodning til afslutningsskrivelse.
ad. 891 Sagsbehandlingstid: Almindelig jordfordeling: Fra indledende møde til afslutningsskrivelse, Jordfordeling med 5-10 ejendomme: Fra anmodning til afslutningsskrivelse.
- 85 -

BILAG 3 vedrørende afsnit 7. Anlægsregnskab
Bevillingsafregning 1999
I nedenstående tabeller 7.4.1. og 7.4.2. er vist bevillingsafregningen 1999 for hele hovedkontoen §
24.21.05. Anlægsprogram, herunder hvorledes overskuddet i 1999 på 37.705 tkr. sammenlagt med
det akkumulerede overskud primo 1999 på 33.105 tkr. medfører et akkumulerede overskud til videreførsel
ultimo 1999 i alt 70.810 tkr.
Tabel 7.4.1 Bevillingsafregning – resultatopgørelse
1.000 kr. Udgifter Indtægter
1. Bevilling (B+TB) 58.00 7.80
2. Regnskab 20.45 7.95
3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 37.54 -158
5. Omflytninger, bevillingstekniske 158 -158
6. Årets overskud 37.70 0
Tabel 7.4.2 Bevillingsafregning – akkumuleret resultat
1.000 kr. Udgifter
11. Akkumuleret overskud ultimo forrige år
12. Primokorrektion til akk. Overskud ult. Forrige år
33.10
12.1. Korrektioner i forbindelse med kontoændringer 0
12.2. Andre korrektioner 0
13. Akkumuleret overskud primo indeværende år 33.10
14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 37.70
15. Akkumuleret overskud ultimo indeværende år 70.8
16. Omflytninger, dispositionsmæssige 0
17. Omflytning mellem underkonti 0
18. Disposition, overskud som bortfalder 0
19. Akk. overskud til videreførsel ult. Indeværende år 70.8
I henhold til tekstanmærkning nr. 1 på finansloven for 1999 er bevillingen til jordkøb under standardkonto
32 forøget med 4.658.299 kr., svarende til de samlede merindtægter under standardkonto 42 i
1999, og som omfatter salg af ejendomme og arealer, der er erhvervet efter lovændringen i 1990.
Afstemning af akkumuleret overskud primo og ultimo 1999
I nedenstående tabel 7.4.1 er der for hver enkelt underkonto, der indgår under hovedkontoen §
24.21.05., vist hvorledes udgifter og indtægter er korrigeret for købsmoms og genanvendelse af
merindtægter, og til sidst er reguleret inden for de enkelte underkontis akkumulerede overskud fra
tidligere finansår. Endvidere fremgår det, hvorledes den samlede akkumulerede saldo ved udgangen
af 1999 fordeler sig under de enkelte underkonti.
- 86 -

Tabel 7.4.1 Afstemning af akkumuleret overskud primo og ultimo 1999
Kroner. 1999 Akkumuleret saldo
ultimo 1999
Underkonto 10. Bygningsvedligeholdelsesarbejder 7.388
Akkumuleret saldo primo 4.234 11.623
Underkonto 30. Ejendomme under Strukturdirektoratet 307.129
Heraf fradrag for indbudgetteret forbrug af videreført overskud
Under st.kto. 31. Byggeri og anlægsproduktion -1.000
Under st.kto. 32. Erhvervelse af anlæg m.v. -1.000
Heraf tillagt bevillingen under st.kto. 32 svarende til den andel af
merindtægterne ved salg af ejendomme i 1998, der kan genanvendes,
jf. tekstanmærkning nr. 1 4.658
I alt 2.965
Heraf st.kto. 31. Byggeri og anlægsproduktion 1.625
Heraf st.kto. 32. Erhvervelse af anlæg m.v. 1.339
Akkumuleret saldo primo 23.870 26.835
Heraf st.kto. 31. Byggeri og anlægsproduktion 6.108 7.734
Heraf st.kto. 32. Erhvervelse af anlæg m.v. 17.761 19.101
Underkonto 35. Vådområder 29.850
Fradrag i bevillingen under st.kto. 32 svarende til mindreindtægten
vedrørende salg af arealer i 1999 -2.500
I alt 27.350
Akkumuleret saldo primo 5.000 32.350
Akkumuleret saldo ultimo 33.105 70.809
De akkumulerede saldi forventes anvendt i 2000 og følgende år. Fordelingen heraf vil fremgå at det
kommende finanslovsforslag for 2001.
- 87 -

ISBN 87-90327-76-4
J.H. Schultz Grafisk A/S