Rapport for projektet: Økologisk campingplads med alternativ isolering

Gals Klint Camping, februar 2001
Rapport for projektet:
Økologisk campingplads med alternativ isolering
Formål
Nærværende rapport skal give Energistyrelsen en redegørelse for projektets
gennemførelse og de herunder dragne erfaringer. Rapporten omfatter følgende
afsnit:
1. En beskrivelse af projektets strategi
2. Gennemførte tiltag
3. Konklusioner
4. Bygherrens kommentar
Projektets strategi
Projektet har konsekvent søgt og anvendt metoder og materialer, som praktisk
og økonomisk vil kunne appellere til den brede masse af bygherrer. Projektet
har stræbt at undgå de psykologisk barrierer i byggeindustrien, som
ofte følger, hvis anvendelsen af miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering alene
baserer sig på følelsesmæssige og romantiske forestillinger.
Bygherrens holdning er, at materialer og metoder, som efter en kort markedsimplementering,
fortsat er væsentligt dyrere end
"ikke-alternativ" isolering, ikke vil appellere til en væsentlig eller afgørende del
af byggeriet. Hvis der skal kunne opnås en væsentlig andel af byggerier, som
er gennemført med miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering, så skal metoder og
materialer være økonomisk konkurrencedygtige.
Følgelig har projektet stræbt efter at anvende metoder og materialer, som er
umiddelbart økonomisk konkurrencedygtige.
Gennemførte tiltag
Generelt
Projektet har omfattet følgende elementer
1. En økologisk bade- og toiletbygning på 260 m 2
2. En mindre varmecentral, som anvender biobrændsel, på 32 m 2
3. To prototyper på campinghytter på hver 25 m 2
1

Bade- og toiletbygningen og varmecentralen er forbundet med en 70 m lang
fjernvarmeledning. Bortset fra en BD60 brandvæg mellem biobrændselssilo
og fyrrum, fjernvarmeledningen og selve biobrændselskedlen er hele byggeriet
gennemført udelukkende med miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmidler.
Varmecentralen, der er isoleret med papiruld og udvendig beklædt
med lærk, omtales ikke i det efterfølgende.
Bade- og toiletbygningen
Den økologisk bade- og toiletbygning omfatter følgende isoleringsrelaterede
delelementer:
1. Terrændæk
a) 150 mm løse letklinker (Leca) som kapillarbrydende lag.
b) 150 mm Thermisol (G1) polystyrenplader.
c) (100 mm beton, afretningslag og gulvklinker/fliser.)
2. Klimaskærm (Ydervægge)
a) (Indermur, 100 mm letbetonelementer.) med fliser.
b) Traditionel træskeletopbygning (lægter/reglar).
c) 170 mm papiruld fra Miljøisolering, indblæst udefra.
d) 9 mm vindgips.
e) Lodret bræddebeklædning med douglas og lærk, dog tre skifter vandret
klink med drypnæse.
f) Alle udvendige vinduer er monteret med termoruder. (U-værdi= 1,1)
3. Tagkonstruktion
Består af en til projektet udviklet konstruktion:
a) Synlige rundtømmerspær (indvendigt).
b) 150 mm armerede (selvbærende) cementbundne træuldsplader
(svensk fabrikat Tepro).
c) Polyethylen-dampspærre af fabrikatet Sarnavap. (Valgt monteret pga.
bygningens indvendige helt ekstreme damppåvirkning).
d) 150 mm Thermisol (G1) polystyrenplader (af terrændæktypen).
e) 3 mm polyethylendug af fabrikatet Sarnafil TG. (Diffusionsåben, vandtæt
migreringsspærre).
f) 3 mm geotekstil (Drænlag).
g) 100-150 mm græstørv.
4. Diverse detaljer
a) Spær/rem-gennemføringer i facader og gavle er isoleret med hør-bats
mellem 10 mm HBC cementspånplader.
b) Varmtvandbeholder isoleret med 100 mm hørbats.
c) Tætning ved døre og vinduer er udført med hør.
Udover den nævnte dampspærre, er der ikke anvendt dampspærre i bygningen.
l en bygning, som ikke bliver så ekstremt påvirket, kunne denne
dampspærre sandsynligvis udelades.
2

Campinghytter
Der er i år 2000 opført to prototyper af campinghytter, til hvilket projekt Skovog
Naturstyrelsen har ydet produktudviklingsstøtte. l disse prototyper er der
også udelukkende anvendt miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering.
Det er jo normalt ikke tilladt at modtage statsstøtte fra forskellige instanser.
Vi har derfor ikke, udover en enkelt post på 1836,13 kr. til en dampbremse,
anmodet om støtte fra udviklingsprogrammet for miljø- og arbejdsmiljøvenlig
isolering til disse prototyper. Dog er erfaringerne fra dette projekt indarbejdet
i nærværende rapport.
Hytterne er isoleret med papiruld i gulv, væg og tag. Der har været brugt
hør-måtter (100 mm.) til isolering af bygningsdetaljer, hvor indblæsning af
papiruld ikke har været mulig, samt til stopning af revner mv.
For begge prototyper gælder det, at gulv og tag er opbygget som en traditionel
bjælkelagskonstruktion. Gulvet består af følgende elementer:
a) 10 mm HBC cementspånplade (gulvet er hævet 20-30 cm. over terræn).
b) 200 mm. bjælkelag med indblæst papiruld.
c) 22 mm. HBC cementspånplade som underlag for gulvbeklædning.
Taget består af følgende elementer:
a) Indvendig beklædning (15 mm profilbrædder).
b) Sarnavap dampspærre.
c) 200 mm spær med indblæst papiruld.
d) 4 mm træfiberplade.
e) 25 mm ventilationsspalte.
f) 25 mm brædder.
g) 1 mm polyethylen tagfolie.
h) 150 mm Græstørv.
I den ene prototype er væggene opført af præfabrikerede elementer (100
mm. Iægtekonstruktion med vindgips yderst og 12 mm. Herculitplader indvendig).
Elementerne var isoleret med manuelt indlagt papiruld.
I den anden prototype er væggene opført in situ som en krydsforskallingskonstruktion
(125 mm) udvendig beklædt med vindgips og 12 mm Herculitplader
indvendig. Indvendig overfladebehandling med savsmuldstapet og
maling.
Den generelle erfaring for disse hytter er, at indblæst papiruld er både kvalitetsmæssigt
og ikke mindst økonomisk overlegent i forhold til en traditionel
indlægning af bats med mineraluld. Udover, at personalet ikke skal leve med
generne fra mineralulden, så er der også væsentlige besparelser på lønsiden,
som følge af reduceret tidsforbrug til håndtering.
3

Konklusioner
Vi har draget følgende konklusioner af det gennemførte projekt:
1. Det er muligt at isolere med miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering uden
meromkostninger i forhold til traditionel isolering (mineraluld etc.), såfremt
man ikke søger de romantiske løsninger, såsom fåreuld osv. Vi har ikke
haft ressourcer til et nøjagtigt tidsstudium af besparelsen ved indblæsning
i diverse klimaskærme i forhold til en traditionel opbygning med tilskæring
og indlægning af mineraluldbats i samme typer af klimaskærme. Det er
dog vores klare opfattelse, at det er væsentligt billigere at anvende ind
blæst papiruld. Vi anbefaler en byggeteknisk undersøgelse af denne på
stand.
2. Hørisolering er for dyr i indkøb (ca. 100 -150% dyrere end mineraluld).
Den er desuden alt for krævende mht. håndtering. Den væsentligste årsag
hertil er, at der ikke er udviklet rationelt værktøj til tilskæring. Et produkt,
som skal tilskæres med ad hoc indkøbte køkkenknive etc. er uinteressant
for bygherrer, som ikke udelukkende ønsker at anvende miljø- og
arbejdsmiljøvenlig af rent følelsesmæssige årsager.
Det skal dog anføres, at håndværkerne er meget begejstrede for
materialet i sammenligning med mineraluld.
3. Ekspanderet polystyren er et produkt, som der prismæssigt og håndteringsmæssigt
ikke er argumenter imod at anvende. Efter vores opfattelse
kan dette materiale substituere mineraluld i enhver sammenhæng, hvor
brandforhold eller håndteringsomkostninger ikke gør det uhensigtsmæssigt.
4. Der har i vores projekt været meromkostninger i forhold til traditionel isolering.
Disse er dog væsentligt påført projektet på rådgiversiden, fordi der
har måttet udvikles nye metoder. Herudover medførte nødvendigheden af
dampspærre i taget i bade- og toiletbygningen en "hovsa"-merudgift, fordi
spærkonstruktionen nødvendiggjorde opsætning af en "kosmetisk" træuldsplade.
Det tog en tømrer to dage at opsætte disse plader. Desuden
krævede kommunens bygningsmyndighed en brandteknisk vurdering af
klimaskærmen.
5. Vore meromkostninger skyides således, bortset fra at hørmåtter er væsentligt
dyrere, i intet tilfælde at materialer eller arbejdsløn for den valgte
miljø- og arbejdsmiljøvenlige isolering har været dyrere.
6. Det vurderes, at stort set alle ekstraomkostningerne er af en art, som kan
elimineres i fremtiden i takt med, at der udvikles standardløsninger. Vore
rådgivere har anvendt betydeligt flere timer til at analysere og udvikle nye
metoder, end de vil have gjort i et tilsvarende traditionelt byggeri. Såfremt
der eksisterede SBI-anvisninger mv. for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering
ville anvendelse af sådan isolering, efter vore erfaringer, mindst være
på samme økonomiske niveau.
7. I mange tilfælde er miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering endog billigere
end eksempelvis mineraluld. Når man medregner håndtering, tilskæring
og opsætning af mineraluldbats i en klimaskærm, så falder en økonomisk
4

sammenligning med indblæst papiruld klart ud til papiruldens fordel. Kvaliteten
synes også at blive højere; risikoen for kuldebroer er væsentlig lavere.
8. Håndværkerne er meget glade for at undgå at arbejde med mineralulden.
Som kuriosum kan nævnes at en rulle hørisolering blev fundet i tømrernes
frokostrum. Den var rullet ud og blev brugt til at sidde på!
9. På et meget væsentligt område mangler der løsninger for så vidt angår
miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering.
Det har endnu ikke været muligt for os at finde materialer til teknisk isolering
af bl.a. rør og -beholdere.
Da vi ikke, i vort projekt, har ønsket at gå på kompromis har det medført,
at mere end 150 m varmtvandsrør stadig står uisoleret (pga. bygningernes
arkitektur fordeles varmen dog til tilstødende rum). Vi har dog isoleret
to varmtvandsbeholdere (hhv. 1000l. og 2000l.) med 100 mm. hørmåtter.
Dette har desværre en særdeles improviseret fremtoning.
10. Teknisk isolering er en efter vores opfattelse hidtil overset disciplin indenfor
miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering!
Bygherrens synspunkt
Udover ovenstående konklusioner, skal nærværende bygherre benytte lejligheden
til at knytte følgende kommentar til Udviklingsprogrammet:
Såfremt bortskaffelses- eller deponeringsomkostningerne blev pålagt producenten
eller bygherren, så ville Udviklingsprogrammet for miljø- og arbejdsmiljøvenlig
isolering hurtigt blive overflødigt. Det er - efter vores opfattelse -
helt urimeligt, at samfundet skal betale for, at vore lossepladser fyldes med
mineraluld fra det særdeles miljøbelastende - og ringe - byggeri, som har
præget de seneste 30 år, og at vore efterkommere skal påføres denne arv.
I den forbindelse kan vi med tilfredshed notere, at Forbundet Træ, Industri,
Byg omsider har besluttet at beskytte deres medlemmer mod de med mineraluld
forbundne risici. Dette vil efter vor opfattelse bringe de miljø- og arbejdsmiljøvenlig
isoleringsmidler i en væsentligt forbedret konkurrencesituation,
hvilket også vil forøge anvendelse af sådanne isoleringsmidler i endog
meget væsentligt grad.
Store dele af byggevareindustrien vil erfaringsmæssigt via diverse lobbytiltag
hårdnakket modarbejde en miljøafgift, som dækker de faktiske levetidsomkostninger.
Derfor skal vi foreslå, at man overvejer at pålægge bygherren en afgift, som
modsvarer bortskaffelsesomkostningerne for de materialer, som han anvender
i sit byggeri. Det vil næsten momentant opmuntre bygherrene til at anvende
miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering og arbejdsmiljøvenlige byggematerialer.
5