Måling på alternative isoleringsmaterialer - Statens ...

By og Byg Dokumentation 058
Måling på alternative
isoleringsmaterialer
Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

Målinger på alternative
isoleringsmaterialer
Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt
Torben Valdbjørn Rasmussen
Asta Nicolajsen
By og Byg Dokumentation 058
Statens Byggeforskningsinstitut 2004

Titel Målinger på alternative isoleringsmaterialer
Undertitel Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt
Serietitel By og Byg Dokumentation 058
Udgave 1. udgave
Udgivelsesår 2004
Forfatter Torben Valdbjørn Rasmussen, Asta Nicolajsen
Sprog Dansk
Sidetal 91
Litteraturhenvisninger
Side 42
English
summary Side 43-44
Emneord Alternative isoleringsmaterialer, fugt, termografering, løsfyldsisolering, byggeteknik,
demonstrationsbyggeri, cellulose, glasuld, høruld, stenuld, træfiber, perlit
ISBN 87-563-1204-0
ISSN 1600-8022
Pris Kr. 220,00 inkl.25 pct. moms
Tekstbehandling Solveig Susanne Johansen
Fotos Torben Valdbjørn Rasmussen, Peter Mossing, Jan Carl Westphall
Udgiver By og Byg
Statens Byggeforskningsinstitut,
P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm
E-post by-og-byg@by-og-byg.dk
www.by-og-byg.dk
Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 058: Målinger på alternative
isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt. (2004)

Indhold
Forord ..............................................................................................................5
Sammenfatning og konklusion ........................................................................6
Konklusion ..................................................................................................6
Fugtophobning .......................................................................................6
Isoleringsarbejdets udførelse.................................................................6
Velegnede isoleringsmaterialer..............................................................7
Indledning........................................................................................................8
Baggrund ....................................................................................................8
Formål.........................................................................................................8
Metode........................................................................................................8
Teori............................................................................................................9
Forsøg vedrørende fugtophobning................................................................10
Isoleringsmateriale....................................................................................10
Byggeriet Borup Seniorby.........................................................................10
Konstruktionernes opbygning ...................................................................13
Påvirkninger..............................................................................................15
Registrerede påvirkninger....................................................................15
Undersøgelsesmetode .........................................................................17
Fugtmåler .............................................................................................17
Dataopsamling .....................................................................................17
Forsøgsperiode ....................................................................................18
Resultater vedrørende fugtophobning ......................................................18
Diskussion.................................................................................................22
Klimapåvirkning....................................................................................22
Usikkerhed ...........................................................................................22
Kriterier.................................................................................................22
Fugtophobning i isoleringsmaterialer ...................................................22
Er isoleringsarbejdet udført korrekt? .............................................................23
Termografering .........................................................................................23
Målinger................................................................................................23
Resultat af termografering ........................................................................23
Bemærkninger til termografering ..............................................................25
Kategori A: Kolde overgange mellem lejlighedsskel og loft .................25
Kategori B: Kolde hjørner mellem lejlighedsskel og facade.................26
Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade .........................................27
Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på bagvæg af
letklinkerbeton ......................................................................................28
Kategori E: Kolde områder i den isolerede facade ..............................29
Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet............30
Kategori G: Kolde hjørner ved lejlighedsskel/gavl, loft og facade........33
Diskussion.................................................................................................34
Årsag til lokalt forekommende temperaturforskelle..............................34
Beregning af hulrum.............................................................................35
Varmestrømsberegning........................................................................35
Beregning af hulrum i facade isoleret med Ekofiber ............................37
Temperatur ved overgangen mellem facade og loft.................................38
Beregning af hulrum langs loft i facaden isoleret med Ekofiber ...............39
Beregnede hulrum ....................................................................................40
Manglende isolering .............................................................................41
Litteratur ........................................................................................................42
Summary .......................................................................................................43
Bilag A Temperatur og fugt i facade- og loftkonstruktioner...........................45
3

4
Bilag B Temperatur og relativ luftfugtighed i lejligheder............................... 82
Bilag C Temperatur og relativ luftfugtighed udendørs og i teknikrum .......... 91

Forord
Borup Seniorby er udefra set en helt almindelig bebyggelse, men Borup Seniorby
er også et demonstrationsbyggeri, der har til formål at demonstrere
og dokumentere anvendelsen af en lang række traditionelle og alternative
isoleringsmaterialer.
Bebyggelsen har givet en god mulighed for, i en række næsten ens boliger,
at dokumentere de forskellige isoleringsmaterialernes egenskaber vedrørende
isoleringsevne, fugtophobning, arbejdsmiljø og isoleringsarbejdets
udførelse. Denne dokumentation er nødvendig for at et bredt udsnit af projekterende
og udførende rutinemæssigt kan anvende alternative isoleringsmaterialer.
Forud for denne rapport har By og Byg udfærdiget en rapport med titlen
"Praktiske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer" (Valdbjørn Rasmussen
& Feilberg Hansen, 2004). I rapporten er bebyggelsen præsenteret,
og såvel isoleringsmaterialer som indbygningsprocesser er beskrevet, herunder
indbygning af måleudstyr til måling af temperaturer og fugt.
I tilknytning til projektet er der endvidere gennemført en undersøgelse af
støvbelastningen knyttet til arbejdet med de valgte produkter og den valgte
arbejdsproces. Resultaterne fra dette arbejde er rapporteret i (Breum,
Schneider, Flyvholm, Jørgensen, Valdbjørn Rasmussen & Skibstrup Eriksen,
2003).
En særlig tak rettes til bygherren, Dansk SeniorByg A/S, der sammen
med By og Byg realiserede muligheden for at gennemføre projektet. Søren
Skibstrup Eriksen forestod ledelsen af By og Bygs andel frem til byggeriets
afslutning i 2002.
Demonstrationsprojektet og de tilknyttede undersøgelser er udført med
økonomisk støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram Miljø- og arbejdsmiljøvenlig
isoleringsmaterialer.
By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut
Afdelingen for Byggeteknik og Design
Juni 2004
Jørgen Munch-Andersen
Konstitueret forskningschef
5

6
Sammenfatning og konklusion
Interessen for at anvende alternative isoleringsmaterialer, fx papir, hør og
ekspanderet perlit, har været stigende gennem de seneste år. Dette har
medført et øget behov for at få kendskab til isoleringsmaterialernes egenskaber,
herunder hvordan de fungerer sammenlignet med de traditionelle
isoleringsmaterialer af mineraluld.
I denne rapport besvares følgende spørgsmål vedrørende isoleringsmaterialer
i konstruktionerne i Borup Seniorby:
– vil der i løbet af en vinter, ske en skadelig fugtophobning i de konkrete
konstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer?
– er isoleringsarbejdet udført korrekt, dvs. udfylder isoleringsmaterialet de
hulrum, der skal isoleres?
– er det enkelte isoleringsmateriale specielt velegnet til alle typer konstruktioner,
eller bør der stilles specielle krav til konstruktionernes udformning?
I Borup Seniorby er byggeriets boliger, to og to, isoleret med det samme
isoleringsmateriale. Der blev isoleret med ni forskellige isoleringsmaterialer,
fem løsfyldsprodukter, to typer hør og to typer mineraluld, se tabel 1. Konstruktionerne
har været påvirket af det aktuelle ude- og indeklima.
Fugtindholdet i isoleringen i facadeelementer og i loftkonstruktioner blev
registreret med fugtmåledyvler anbragt i konstruktionernes varme og kolde
side. I isoleringen i facaden umiddelbart bag den tunge bagvæg af letklinkerbeton
og i isoleringen umiddelbart bag vindspærren af vindgips. Alle resultater
af fugtmålingerne er angivet i vægt pct. fugt i træ (træ-fugt), for at
kunne sammenlignes med faregrænsen for svampeangreb på 20 % træ-fugt.
For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, er der fortaget
en termografisk registrering af de indvendige overflader. Termograferingen
blev udført en vinterdag med svag til frisk vind og en udetemperatur på -1
°C.
Konklusion
Fugtophobning
Fugtmålinger i de enkelte isoleringsmaterialer viser, at der ikke sker en skadelig
fugtophobning i isoleringen i de her anvendte konstruktioner, uanset
om de er isoleret med alternative isoleringsmaterialer eller med mineraluld,
idet de målte fugtindhold alle er under 20 % træ-fugt.
Der er ikke signifikant forskel mellem middelværdien af fugtophobningen i
de alternative isoleringsmaterialer og middelværdien af fugtophobningen i
mineraluld.
Der er lidt større fugtophobning den første vinter end den anden vinter.
Dette indikerer, at der har været indbygget en vis mængde byggefugt.
Isoleringsarbejdets udførelse
Den termografiske gennemgang af de indvendige overflader viser, at uanset
hvilket isoleringsmateriale der er anvendt, er der konstateret afgrænsede
områder med lavere temperaturer end omgivelserne.
Selv om der er afvigelser mellem de registrerede temperaturforskelle, kan
der, ud fra de her refererede målinger, ikke konstateres signifikante afvigelser
mellem temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret
med alternative isoleringsmaterialer og temperaturforskelle på overflader
af konstruktioner, der er isoleret med mineraluld. Der er dog registreret lidt

højere temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret
med Perlite end på de øvrige overflader.
Årsagen til lokalt forekommende temperaturforskelle kan ikke med sikkerhed
angives, uden at der er foretaget en destruktiv undersøgelse af konstruktionen.
Nogle af de lokalt forekommende temperaturforskelle indikerer
at isoleringsarbejdet lokalt ikke er udført korrekt, eller at der er sket sætninger
i isoleringen. Andre af de lokalt forekommende temperaturforskelle indikerer
at der er væsentlige kuldebroer, dels ved fodpaneler langs facaden,
hvilket må tilskrives en dårlig kuldebroafbrydelse mellem fundament og dæk,
dels ved overgangen mellem lejlighedsskel og loft, idet lejlighedsskel er ført
ubrudt op i loftrum som brandsektionering.
Velegnede isoleringsmaterialer
Et materiales egnethed som isoleringsmateriale i en given konstruktion bedømmes
på grundlag af materialets praktiske varmeledningsevne, den praktiske
håndtering på en byggeplads og om materialet er i stand til at opretholde
sin funktion i bygningens levetid.
Tidligere observationer af indbygningen af de enkelte isoleringsmaterialer
har vist, at med en fornuftig udformning af konstruktionerne kan de anvendte
isoleringsmaterialer håndteres på byggepladsen uden væsentlige problemer
(Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 2004). Observationer foretaget i
bebyggelsen under indbygningen af isoleringsmaterialet har dog vist, at det
er nødvendigt at specificere krav til konstruktionernes tæthed, når der skal
isoleres med løsfyldsprodukter. Kravet til konstruktionernes tæthed gælder
alle typer samlinger og gennemføringer. Entreprenører og rådgivere bør være
opmærksomme på, at kravet til konstruktionernes tæthed afhænger af
løsfyldsisoleringens partikelstørrelse, idet en isolering med mange små partikler
kræver en meget tæt konstruktion.
Generelt skal konstruktionen i klimaskærmen være lufttæt, for at være
velegnet til enhver form for isolering. Både for at forhindre fugtophobning i
den isolerede del af klimaskærmen, men også for at forhindre luftgennemstrømning
i den isolerede del af klimaskærmen, som vil reducere isoleringsevnen
af isoleringsmaterialet.
7

8
Indledning
Interessen for at anvende alternative isoleringsmaterialer fx papir, hør og
ekspanderet perlit har været stigende gennem de seneste år. Dette har
medført et øget behov for at få kendskab til isoleringsmaterialernes egenskaber,
herunder hvordan de fungerer sammenlignet med de traditionelle
isoleringsmaterialer af mineraluld.
Baggrund
Denne rapport er en del af afrapporteringen af et demonstrationsprojekt. I
projektet blev det undersøgt, hvordan det er at montere de enkelte isoleringsmaterialer,
og det hertil knyttede arbejdsmiljø blev målt. Desuden blev
det undersøgt, hvordan de enkelte isoleringsmaterialer fungerer herunder
om der sker en skadelig opfugtning i løbet af vinteren.
De praktiske erfaringer der er høstet, ved at følge isoleringsarbejdet under
opførelsen af demonstrationsbyggeriet Borup Seniorby, er rapporteret i
By og Byg publikationen "Praktiske erfaringer med alternativ isolering"
(Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 2004).
De arbejdsmiljømæssige gener, som er knyttet til anvendelsen af isoleringsmaterialer,
er primært hud- og luftvejsgener for isoleringsarbejderne,
knyttet til forekomster af støv. Målingerne af støvforekomster samt en vurdering
af behovet for beskyttelsesdragter og åndedrætsværn blev ikke foretaget
på byggepladsen, men foretaget ved isolering af en sektion af byggeriet
opført som en fuldskalamodel i en forsøgshal hos By og Byg. Målingerne er
rapporteret af Arbejdsmiljøinstituttet i (Breum et al., 2002).
Formål
Formålet for den del af projektet der er afrapporteret her, er at belyse følgende
spørgsmål:
– vil der i løbet af en vinter, ske en skadelig fugtophobning i de her valgte
konstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer?
– er isoleringsarbejdet udført korrekt, dvs. udfylder isoleringsmaterialet de
hulrum, der skal isoleres?
– er det enkelte isoleringsmateriale velegnet til alle typer konstruktioner, eller
bør der stilles specielle krav til konstruktionernes udformning?
Metode
Måling af den fugtophobning, der i løbet af en vinter sker i konstruktioner
isoleret med alternative isoleringsmaterialer, kan bedst ske ved at udsætte
konstruktionerne for en fugtbelastning svarende til belastningen i almindelige
boliger. Det blev derfor valgt at instrumentere facader og loftkonstruktioner i
en række ens boliger, isoleret med forskellige alternative isoleringsmaterialer,
og som reference måle i tilsvarende boliger isoleret med traditionelle og
velkendte isoleringsprodukter af mineraluld.
For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet
udfylder det hulrum, der skal isoleres, foretages termovision

af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termovision registreres
de indvendige overfladers temperatur ved en fotografisk lignende proces.
Teori
I rapporten (Stang, 2002) er der en kort beskrivelse af den teoretiske baggrund
for kondensdannelse i facadekonstruktioner. En mere grundlæggende
gennemgang af emnet kan findes i SBI-anvisning 178 (Andersen, Christensen
& Nielsen, 1993) eller i (Nevander og Elmarsson, 1994). Den teoretiske
baggrund for den her rapporterede undersøgelse kan kort resumeres som
følger:
Den relative luftfugtighed bestemmes af luftens fugtindhold i forhold til
den maksimale mængde fugt der kan indeholdes ved den givne temperatur.
Ved afkøling af varm fugtig luft vil den relative luftfugtighed
stige indtil en relativ luftfugtighed på 100 % (mætningsdamptrykket)
nås. Hvis luften afkøles yderligere, vil der dannes kondens, som typisk
vil sætte sig på kolde overflader. Luftens fugtindhold som funktion af
temperaturen kan optegnes som et vanddampdiagram. Af et vanddampdiagram
kan bl.a. aflæses, at luft ved en typisk indendørs
temperatur på 22 °C kan indeholde omkring 4 gange mere vand i g/m 3
end luft ved 0 °C.
Fugtindholdet indendørs regnet i g/m 3 følger generelt fugtindholdet
i udeluften. Der er dog et væsentligt bidrag fra husets beboere, madlavning,
badning og tøjtørring mm. Begrænset udluftning vil derfor bevirke,
at fugtindholdet indendørs er højere end fugtindholdet udendørs.
Dette gælder selv om forskellen i temperatur ude og inde bevirker,
at den relative luftfugtighed er væsentlig lavere indendørs. Fugttransporten
gennem materialer styres af forskellen i partialdamptryk
(Lund-Hansen, 1967). Partialdamptrykket er en funktion af vanddamp
koncentrationen og temperaturen. På en typisk vinterdag med en
temperatur på 0 °C og en relativ luftfugtighed på 90 % RF er partialdamptrykket
udendørs 550 Pa, mens det tilsvarende typiske indendørs
partialdamptryk ved en temperatur på 20 °C og en relativ luftfugtighed
på 40 % RF er 930 Pa. Da partialdamptrykket er højere inde
end ude, vil der være en transport af fugt indefra og ud.
På grund af denne fugttransport gennem ydervægskonstruktioner
er det vigtigt at opbygge vægge på en måde, så fugttransporten ikke
standses inde i væggen. Dette sikres ved at have en høj dampdiffu
sionsmodstand på den varme side af konstruktionen og omvendt have
en lav dampdiffusionsmodstand længere ude i konstruktionen. En
tommelfingerregel siger, at damdiffusionsmodstanden på den varme
side af isoleringen skal være 10 gange større end dampdiffusionsmodstanden
på den kolde side af isoleringen. På denne måde sikres
at der ikke ophobes fugt i konstruktionen.
Skadelig fugtophobning i konstruktioner kan skyldes indtrængning af vand fx
gennem mangelfulde inddækninger eller kondens i konstruktionen. De fleste
konstruktioner udføres med en dampspærre for at undgå kondens, men facadekonstruktioner,
som de her undersøgte med en bagvæg af letklinkerbeton,
udføres normalt uden dampspærre.
By og Byg har i en undersøgelse (Stang, 2002) vist, at facadekonstruktioner
med bagvæg af letklinkerbeton er yderst følsomme over for fugt.
De tidligere undersøgte facadekonstruktioner har alle været udført med
mineraluld. Det er derfor vigtig, at undersøge om anvendelse af andre isoleringsmaterialer
har indflydelse på den fugtophobning, der sker i facadekonstruktionen.
9

10
Forsøg vedrørende fugtophobning
Isoleringsmateriale
Til isolering af byggeriet blev der valgt ni forskellige isoleringsprodukter, som
alle var tilgængelige på det danske marked ved byggeriets start. De enkelte
produkter er enten anvendt som løsfyld eller som formstykker. Tabel 1 indeholder
en oversigt over de anvendte produkter opdelt efter materiale og producenter,
og om de er anvendt som løsfyld eller som formstykker.
Tabel 1. Isoleringsprodukter anvendt som varmeisoleringsmateriale i Borup Seniorby.
Materiale Produktnavn Producent Type
Cellulose (genbrugspapir) Ekofiber, vind Ekofiber AB Løsfyld
Cellulose (genbrugspapir) Isodan Isodan Løsfyld
Cellulose (genbrugspapir) Papiruld Miljøisolering ApS Løsfyld
Træfiber Thermocell Thermocell Danmark A/S Løsfyld
Høruld Høruld i formstykker Dansk Naturisolering A/S Formstykker
Høruld Heraflax Heraklith Formstykker
Perlit Perlit, 0515SC Nordisk Perlite ApS Løsfyld
Stenuld Rockwool, A-batts Rockwool A/S Formstykker
Glasuld Isover Saint Gobain Isover A/S Formstykker
Byggeriet Borup Seniorby
Byggeriet består af 24 selvstændige boliger fordelt på tre selvstændige længehuse
(blokke) i 1-2 etager med hver otte lejligheder. Figur 1 og figur 2 viser
udsnit af bebyggelsen. Bebyggelsen er nærmere beskrevet i (Valdbjørn
Rasmussen & Feilberg Hansen, 2004), her er byggeriets parter ligeledes
nævnt. Byggeriets boliger er to og to isoleret med samme isoleringsmateriale.
Figur 3 viser hvor i byggeriet de ni isoleringsmaterialer er placeret.

Figur 1. Et af de tre længehuse i 1-2 etager som udgør bebyggelsen Borup Seniorby. Facaden vender
mod vest og gavlen mod syd.
Figur 2. Et af de tre længehuse i 1-2 etager som udgør bebyggelsen Borup Seniorby. Facaden vender
mod vest. Bygningen er set fra nord.
11

12
N
Blok A
Blok B
Blok C
Thermocell
Isodan
Ekofiber
Heraflex Rockwool
Underetage
Hør i formstykker Isover
Underetage
Papiruld Perlite
Underetage
Figur 3. Placeringen af de ni isoleringsprodukter i byggeriets tre blokke. Byggeriets underetager og
gavle er isoleret med Isover.

Konstruktionernes opbygning
Figur 4 viser et tværsnit i 2 etager. Opbygningen af de konstruktioner der er
væsentlige for forståelse af resultaterne, er angivet nedenfor. Opbygningen
af de øvrige konstruktioner er angivet i (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg
Hansen, 2004).
Figur 4. Tværsnit i 2 etagers længehus.
13

14
Facaderne er opbygget af:
– 100 mm bærende bagvæg i helvægselementer af letklinkerbeton
– træstolper per 600 mm med 200 mm isolering
– 9 mm udvendig vindgips
– ventileret luftspalte
– udvendig beklædning af træ på klink eller fibercementplader.
Nogle af facaderne er udført med toprem andre uden toprem, så der er forbindelse
imellem loftisoleringen og facadeisoleringen.
Lejlighedsskellene er opbygget af:
– 150 mm letklinkerbetonelementer.
Letklinkerbetonelementerne er ført ubrudt op igennem tagrummet til undersiden
af tagbeklædningen.
Loftkonstruktionen er opbygget af:
– 2 lag 13 mm gipsplade,
– dampspærre,
– forskalling,
– gitterspær per 900 mm med isolering.
Tykkelsen af loftisoleringen er beregnet af den rådgivende ingeniør ud fra
varmetabsberegninger. Isoleringstykkelsen er, sammen med den til beregningen
anvendte varmeledningsevne (lambda), angivet i tabel 2.
Beregningerne af varmetabet er udført efter DS 418 (Dansk Ingeniørforening,
1986 og Dansk Standard, 2000). Beregningerne af varmetabet skal
blandt andet sikre, at varmetabet for den enkelte bolig ligger inden for varmetabsrammen,
angivet i BR 95 (Boligministeriet, 1995). Alle gavle (undtagen
i bolig med termocell) og facader i underste etage i de to-etagers boliger
er isoleret med Isover.
Kravet om max. U-værdi for tagkonstruktioner på 0,25 W/m 2 K medfører
minimum 150 mm mineraluld i tagkonstruktioner.
De udvendige overflader for de enkelte boliger har forskellige arealer, og
de anvendte isoleringsmaterialer har forskellige lambda. Det er derfor nødvendigt,
på lofterne at anvende isolering af forskellig tykkelse for at alle boliger
kan få det samme samlede varmetab. Tykkelserne af loftisolering er beregnet
ved, at der for hver isoleringstype er beregnet et samlet varmetab for
boligerne isoleret med den aktuelle isoleringstype og med Isover. Derefter er
der beregnet hvor meget mere af den aktuelle isolering, der skal lægges på
loftet for at få det samme varmetab som med Isover.
For løsuldsprodukter er der tillagt den i DS 418 krævede overtykkelse (til
sætning) på henholdsvis 25 % for cellulosefibre og 1 % for ekspanderet perlit.

Tabel 2. Varmeledningsevne for væg- og loftisolering samt tykkelse af loftisolering.
Lambda, væg
W/mK
Lambda, loft
W/mK
Ekofiber 0,050 0,055 415
Isodan 0,050 0,055 375
Papiruld 0,050 0,055 375
Thermocell 0,055 0,055 280
Høruld i formstykker 0,055 0,055 200
Heraflax 0,042 0,042 200
Perlite 0,045 0,045 200
Rockwool 0,039 0,039 150
Isover 0,039 0,039 150
Påvirkninger
Isoleringstykkelse på loft
mm
Den fugtpåvirkning facade- og loftkonstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer
bliver udsat for, afhænger af forskellen i damptryk på de to sider
af konstruktionerne, dvs. indendørs og udendørs. Damptrykket er en funktion
af temperatur og relativ luftfugtighed. Det er specielt vigtigt at måle temperatur
og relativ luftfugtighed indendørs, fordi temperatur og relativ luftfugtighed
højere end ”normalt”, kan bevirke høj fugtophobning i isoleringen,
hvilket kan tolkes som et problem for organiske isoleringsmaterialer.
Temperatur og relativ luftfugtighed blev målt ved hjælp af TinyTags af typen
TGU-1500. TGU-1500, som er en datalogger med dimensionerne 72 x
60 x 33 mm 3 med en vægt på 50 g. Den kan måle både temperatur og relativ
luftfugtighed. Temperaturer mellem 0 og 50 °C kan måles med en nøjagtighed
på ± 0,2 °C. Den relative luftfugtighed mellem 0 og 95 % kan måles med
en nøjagtighed på ± 3 % ved 23 °C. Hver enkelt TinyTags blev efter måleperiodens
ophør kontrolleret ved 23 °C og henholdsvis 50, 65 og 80 % RF, for
om nødvendigt at kunne korrigere målingerne opsamlet i bebyggelsen. I
hver lejlighed blev temperatur og relativ luftfugtighed målt i stuen, i badeværelse
og i et vestvendt værelse, der blev anvendt som kontor eller soveværelse.
Temperatur og relativ luftfugtighed blev også målt seks skyggefulde
steder udendørs i de seks lejligheder beliggende i underetagen og i de tre
uopvarmede teknikrum.
Registrerede påvirkninger
Temperatur og relativ luftfugtighed blev målt hver anden time i perioden juni
2002 til maj 2003.
Temperatur og relativ luftfugtighed i de enkelte boliger, herunder også i
boliger beliggende i underetagen i den del af byggeriet der er i to etager, er
vist i bilag B, figur 151 til figur 174. Temperatur og relativ luftfugtighed udendørs
og i de tre uopvarmede teknikrum er vist i bilag C, figur 175 og figur
176.
Et eksempel på opsamlede data, temperatur og relativ luftfugtighed i en
lejlighed isoleret med Isover er vist i figur 5. Her er vist middelværdier målt
over fem døgn (60 målinger) for at udjævne døgnvariationen ved brug af boligens
funktioner. I bilag B, figur 166 er alle måleværdier for lejligheden vist.
Temperatur og relativ luftfugtighed målt i samtlige lejligheder er vist i bilag B,
figur 151 til figur 174.
15

16
T [°C]
40
30
20
10
0
-10
Lejlighed B 1.6, Isover
september 01 januar 02 juni 02 oktober 02
Tid [måned:år]
marts 03
Stue, RF
Stue, T
Kontor, RF
Kontor, T
Bad, RF
Bad, T
Figur 5. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed målt over 5 døgn i en bolig isoleret med
formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover. Målingerne er foretaget i stuen, i kontoret og i
badeværelset.
Måling af temperatur og relativ luftfugtighed i den enkelte bolig havde til formål,
at dokumentere det indeklima konstruktionerne blev påvirket af. Resultaterne
peger på en brug af de enkelte boliger, som er i overensstemmelse
med almindelig brug, idet de observerede temperaturer og relative luftfugtigheder
er inden for det, der i Bygningers fugtisolering (Andersen, Christensen
& Nielsen, 1999) angives som svarende til en almindelig brug af boligen.
Eksempler på temperaturer og relative luftfugtigheder målt udendørs er
vist i figur 6. Her er vist middelværdier målt over fem døgn (60 målinger) for
at udjævne døgnvariationen. I bilag C, figur 175 er angivet temperaturer målt
uden for blokkenes teknikrum og i figur 176 temperatur og relativ luftfugtighed
i teknikrummene.
De TinyTags der målte temperaturer udendørs skulle også måle den relative
luftfugtighed udendørs, men bortset fra de to viste måleserier, var måleværdierne
ikke pålidelige. En nærmere undersøgelse viser, at TinyTags anvendelsesinterval
op til 95 % relativ luftfugtighed øjensynlig skal tages meget
bogstaveligt, da målinger tæt på grænseværdien ofte resulterer i et 100 %
udslag. Den efterfølgende kalibrering ved 80 % relativ luftfugtighed og ca. 23
°C af de TinyTags der var anvendt udendørs, viste en fejl på målingerne, så
måleværdierne blev ca. 5% for høje.
T [°C]
40
30
20
10
0
Udendørs ved udhus
-10
september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 marts 03
Tid [måned:år]
Ved blok A, RF Ved blok C, RF Ved blok A, T Ved blok C, T
Figur 6. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed målt over fem døgn udendørs ved et udhus
i blok A og blok C.
0
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
RF [%]
RF [%]

Undersøgelsesmetode
For at undersøge om der sker en skadelig fugtophobning i konstruktionerne,
måles over to vintre fugtindholdet i isoleringen, dels for at sikre at en evt. høj
fugtophobning den første vinter ikke skyldes byggefugt, og dels for at få målt
om der sker en tilstrækkelig udtørring i løbet af forår og sommer.
Fugtindholdet måles i facade og loftisoleringen i følgende punkter:
– I facader mod vest måles der for hver type isoleringsmateriale i facader
ud for stue og værelse.
– I facader mod øst måles der for hver type isoleringsmateriale i facader ud
for bad og ud for værelse eller køkken, således at der for hvert isoleringsmateriale
bliver målt i en facade ud for et værelse og køkken.
– I loftkonstruktionen måles der for hver type isoleringsmateriale over bad
og køkken.
I hvert punkt bliver fugtindholdet målt i den varme og i den kolde side af isoleringen.
I facaderne måles der ca. 400 mm over bundremmen, se figur 4 og
ca. 40 mm under facadeisoleringens øverste kant, begge steder midt mellem
to træstolper. For loftisoleringen af løsuld er målerne, til måling i den kolde
side af isoleringen, anbragt i en højde, der er ca. 40 mm lavere end den beregnede
isoleringstykkelse (tabel 2). Dette betyder, at der for løsuldsprodukter
kan være op til 80 mm isolering over målepunktet på grund af den i
DS 418 krævede overtykkelse til sætning.
Fugtmåler
Fugtmålerne består af en fugtmåledyvel af bøgetræ og en termistor til måling
af temperaturen (til korrektion). Fugten bestemmes ved måling af modstanden
mellem to elektroder, der er presset ned i trædyvelen. Modstanden omregnes
til fugtindhold ved hjælp af kalibreringskurver (Brandt, Hjorslev Hansen,
Hommel Hansen & Mossing, 1998). Fugtindholdet angives, selv om det
er målt i et isoleringsmateriale, som vægtpct. fugt i træ (træ-fugt), dvs. svarende
til fugtindholdet i trædyvelen.
Kalibrering af fugtmåledyvlerne er tidskrævende og dermed forbundet
med store omkostninger. Derfor kalibreres de enkelte fugtdyvler ikke, men
inden forsøgene kontrolleres fugtdyvlerne samlet ved 80 % relativ luftfugtighed
og 23 ° C. Kravet for godkendelse af den enkelte fugtdyvel er, at målingen
ikke afviger mere end 5 % fra middelværdien af alle målingerne.
Fugtmåledyvler og termistorer er parvist monteret på pvc-vinkler, der er
skruet fast i henholdsvis bagvæggen eller forskallingen i loftkonstruktionen.
På pvc-vinklerne er der monteret en såkaldt ”node” (engelsk: knudepunkt),
hvortil fugtmåledyvler og termistorer er forbundet. I hver blok er alle ”nodes”
serieforbundet til en PC, som bruges til at opsamle data.
Dataopsamling
Dataopsamlingen foregår ved hjælp af et PC styret program med automatisk
gem af data og automatisk genopstart ved strømafbrydelse. I forsøgsperioden
blev modstanden i dyvler og temperaturer målt og registreret 2 gange
dagligt (kl. 12 og kl. 00). I måleperioden er der enkelte udfald af data, fordi
dataloggeren til måleudstyret brød sammen. Nogle af dataene for den ene
lejlighed isoleret med Perlite mangler, fordi ledningen til de serieforbundne
målepunkter er afbrudt. Bruddet på ledningen kunne ikke lokaliseres, hvorfor
forbindelsen ikke umiddelbart kunne genoprettes og dataene anses derfor
for at være tabt.
Enkelte termistorer til måling af temperaturen i et målepunkt er i forsøgsperioden
holdt op med at fungere. Temperaturmålinger fra tilsvarende målepunkter
i samme isoleringsmateriale er derfor benyttet ved beregningen af
fugtindholdet.
17

18
Forsøgsperiode
Byggeriet, instrumentering og indbygning af forsøgsudstyr blev udført i perioden
fra december 2000 til september/oktober 2001.
Forsøgene blev gennemført i perioden september (blok B og C)/oktober
(blok A) 2001 til april 2003.
Resultater vedrørende fugtophobning
Temperaturforløb og fugtindhold i samtlige målepunkter i isoleringsmaterialet
i hver enkelt bolig er optegnet i de grafer, der er vedlagt som figur 45 til figur
150 i bilag A. For den enkelte bolig omfattet af undersøgelsen er temperaturer
i loftisoleringen og i facaderne henholdsvis mod vest og øst, og fugtindhold
i loftisoleringen og i facaderne henholdsvis mod vest og øst vist. Målepunkternes
placering er beskrevet i afsnittet "Undersøgelsesmetode".
Eksempler på målte temperaturer fra en lejligheden isoleret med formstykker
af mineraluld i form af glasuld fra Isover er vist i figur 7 til figur 9. De
målte temperaturer er vist som middelværdier af temperaturer målt over en
periode på fem døgn (10 målinger). Temperaturen er målt i isoleringen på
henholdsvis den side som vender mod boligen (den varme side) og den side
der vender mod det fri (den kolde side). Figur 7 viser temperaturer målt i
loftisoleringen. Figur 8 viser temperaturer målt i vestvendt væg og figur 9 viser
temperaturer målt i facadeisoleringen i en østvendt væg.
Temperatur [ o C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.6, Isover, Loft
-10
september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 marts 03
Tid [måned:år]
Loft ov er bad mod det fri Loft ov er bad mod boligen
Loft ov er køkken mod det fri Loft ov er køkken mod boligen
Figur 7. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig, der er isoleret med formstykker af mineraluld i form
af glasuld fra Isover. Temperaturerne er målt i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen
og i den kolde side, der vender mod loftrummet, og er angivet som middelværdi over fem døgn.

Temperatur [ o C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.6, Isover, Facade mod V
-10
september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 marts 03
Værelse, nedre mod det fri
Tid [måned:år]
Værelse, nedre mod boligen Værelse, øv re mod det fri
Værelse, øv re mod boligen Stue, nedre mod det fri Stue, nedre mod boligen
Stue, øv re mod det fri Stue, øv re mod boligen
Figur 8. Temperaturer i isoleringen i facaden mod vest i en bolig, der er isoleret med formstykker af mineraluld
i form af glasuld fra Isover. Temperaturerne er målt i isoleringen i henholdsvis den side, som
vender mod boligen og i den kolde side og er angivet som middelværdi over fem døgn.
Temperatur [ o C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.6, Isover, Facade mod Ø
-10
september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 marts 03
Bad, nedre mod det fri
Tid [måned:år]
Bad, nedre mod boligen Bad, øv re mod det fri
Bad, øv re mod boligen Køkken, nedre mod det fri Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øv re mod det fri Køkken, øv re mod boligen
Figur 9. Temperaturer i isoleringen i facaden mod øst i en bolig, der er isoleret med formstykker af mineraluld
i form af glasuld fra Isover. Temperaturerne er målt i isoleringen i henholdsvis den side, som vender
mod boligen og i den kolde side og er angivet som middelværdi over fem døgn.
Eksempeler på fugtmålinger er vist i figur 10 til figur 12 for lejligheder isoleret
med formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover. Fugtindholdet er
vist som middelværdi af træ-fugt målt over en periode på fem døgn (10 målinger).
Fugtindholdet er målt i isoleringen på henholdsvis den side som vender
mod boligen (den varme side) og den side der vender mod det fri (den
kolde side). Fugtindholdet i isoleringsmaterialet er målt med trædyvel. Dyvelernes
fugtindhold er i ligevægt med, og derfor et udtryk for, den relative
luftfugtighed, som der er i isoleringen rundt om måledyvlen. Figur 10 viser
fugtindhold i loftisoleringen. Figur 11 viser fugtindhold i isolering i facaden,
som vender mod vest, og figur 12 viser fugtindhold i isolering i facaden, som
vender mod øst.
19

20
Fugtindhold [vægt-%]
20,0
19,0
18,0
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.6, Isover, Loft
10,0
september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 marts 03
Tid [måned:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 10. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig, der er isoleret med formstykker af mineraluld i form
af glasuld fra Isover. Fugtindholdet er målt i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen
og i den kolde side, der vender mod loftrummet. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. i træ og som
middelværdi over fem døgn.
Fugtindhold [vægt-%]
20,0
19,0
18,0
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.6, Isover, Facade mod V
10,0
september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 marts 03
Tid [måned:år]
Værelse, nedre mod det fri Værelse, nedre mod boligen Værelse, øvre mod det fri
Værelse, øvre mod boligen St ue, nedre mod det f ri Stue, nedre mod boligen
St ue, øvre mod det fri St ue, øvre mod boligen
Figur 11. Fugtindhold i isoleringen i facade mod vest i en bolig, der er isoleret med formstykker af mineraluld
i form af glasuld fra Isover. Fugtindholdet er målt i isoleringen i henholdsvis den side, som vender
mod boligen og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. i træ og som middelværdi over
fem døgn.
Fugtindhold [vægt-%]
20,0
19,0
18,0
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.6, Isover, Facade mod Ø
10,0
september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 marts 03
Tid [måned:år]
Bad, nedre mod det fri Bad, nedre mod boligen Bad, øvre mod det fri
Bad, øvre mod boligen Køkken, nedre mod det fri Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod det fri Køkken, øvre mod boligen
Figur 12. Fugtindhold i isoleringen i facade mod øst i en bolig, der er isoleret med formstykker af mineraluld
i form af glasuld fra Isover. Fugtindholdet er målt i isoleringen i henholdsvis den side, som vender
mod boligen og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. i træ og som middelværdi over
fem døgn.

I tabel 3 til 5 er angivet det højeste fugtindhold om vinteren målt i den kolde
side i henholdsvis loft- og facadeisoleringen. Værdierne er aflæst af graferne
i bilag A, som den højeste værdi for hver af de to vintre, der er dog set bort
fra deciderede spidsværdier der kan være fejlbehæftet og som under alle
omstændigheder er så kortvarige at de er uden praktisk betydning.
Middelværdien af de aflæste fugtindhold i alternative isoleringsmaterialer i
facader er 13,3 træ-fugt og i mineraluld 13,6 træ-fugt.
Tabel 3. Højeste fugtindhold i vægtpct. træ-fugt om vinteren i loftisoleringen i den kolde side, målt over
bad og køkken.
Lejlighed 1 Lejlighed 2
1. Vinter 2. Vinter 1. Vinter 2. Vinter
Bad Køkken Bad Køkken Bad Køkken Bad Køkken Middelværdi
Ekofiber 12,5 12,5 12,5 12,5 12 12,5 12 12,5 12,4
Isodan 13 14,5 12 13,5 13,5 12,5 12,5 12,5 13
Papiruld 15 13 15 13 12,5 12,5 12,5 12,5 13,3
Thermocell 14,5 14 12 12 14,5 14,5 12 12 13,2
Høruld i f. st. 12,5 12,5 12,5 12,5 12 12 12 12 12,3
Heraflex 13,5 12 12,5 12,5 14 12,5 12,5 12,5 12,8
Perlite 12,5 12,5 12,5 12,5 13,5 12,5 12,7
Rockwool 14,5 13 12,5 12 14 15 12 12,5 13,2
Isover 14 12 12,5 12 12,5 12 12,5 12 12,4
Tabel 4. Højeste fugtindhold i vægtpct. træ-fugt om vinteren i isoleringen ved fodremmen i facaden mod
vest i den kolde side, målt ud for stue og værelse.
Lejlighed 1 Lejlighed 2
1. Vinter 2. Vinter 1. Vinter 2. Vinter
Stue Værelse Stue Værelse Stue Værelse Stue Værelse Middelværdi
Ekofiber 13 13 12 12 13,5 13,5 12 12 12,6
Isodan 12,5 12,5 12 12 12,5 12,5 12 12 12,3
Papiruld 12,5 12,5 12,5 12,5 13 13 12,5 12,5 12,6
Thermocell 14,5 14,5 12,5 12,5 14,5 14,5 12 13 13,5
Høruld i f. st. 15,5 15,5 14 14 13 15 12,5 15 14,3
Heraflex 13 13 12,5 12,5 12 12 12 12 12,4
Perlite 13,5 13,5 12,5 12,5 13
Rockwool 16 13 13 12 14,5 14,5 13 13,5 13,7
Isover 13,5 13,5 12,5 12,5 15 18 13,5 16 14,3
Tabel 5. Højeste fugtindhold vægtpct. træ-fugt om vinteren i isoleringen ved fodremmen i facaden mod
øst i den kolde side, målt ud for bad og værelse eller køkken.
Lejlighed 1 Lejlighed 2
1. Vinter 2. Vinter 1. Vinter 2. Vinter
Bad Værelse Bad Værelse Bad Køkken Bad Køkken Middelværdi
Ekofiber 13,5 14,5 12,5 12,5 13,5 14 12,5 12,5 13,2
Isodan 15 15 12,5 12,5 15 15 12,5 12,5 13,8
Papiruld 15 14,5 12,5 12,5 14,5 15 12,5 12,5 13,5
Thermocell 16,5 16,5 15,5 15,5 16 15 15 14 15,5
Høruld i f. st. 14,5 13 14 13 14 14 13 13 13,6
Heraflex 12,5 12,5 12,5 12,5 13,5 12 12 12 12,4
Perlite 15 17 12,5 13,5 16 12 14,3
Rockwool 15 15,5 12 14 15,5 15 12,5 13 14,1
Isover 12 14 12 12 13 13 12 12 12,5
21

22
Diskussion
I diskussionen af forsøgsresultaterne indgår en vurdering af forsøgspåvirkninger,
usikkerhed på målingerne, og kriterier for acceptabelt fugtindhold.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkningerne på konstruktionerne er temperatur og relativ luftfugtighed
i den enkelte bolig og udendørs. Målingerne peger på en brug af boligerne,
som er i overensstemmelse med almindelig brug. Ved vurdering af
resultaterne skal der derfor tages højde for, at andre boliger kan have en
højere fugtpåvirkning indefra, og at dette kan medføre en højere fugtophobning
i konstruktionerne.
Usikkerhed
Års målinger af fugtindhold i konstruktioner, målt med fugtmåledyvler, hos
By og Byg, har vist, at målingerne har en måleusikkerhed på 1-2 % træ-fugt.
Kriterier
Kriteriet for vurdering af, om der i konstruktionerne forekommer et uacceptabelt
højt fugtindhold, er 20 % træ-fugt ved en temperatur på 5 °C. Dette er
det normalt anvendte kriterium for vurdering af risiko for vækst af råd og
trænedbrydende svampe. Det har dog været diskuteret, om kriterierne skulle
ændres til et fugtindhold på 15 % træ-fugt på grund af risikoen for skimmelvækst,
(Nevander og Elmarsson, 1994).
Nyere forskning peger på, at der for træbaserede produkter ikke er risiko
for skimmelvækst ved 20 °C når fugtniveau er under 16 % træ-fugt; at der er
en svag risiko ved 16-18 % træ-fugt; middel risiko ved 18-20 % træ-fugt og
stor risiko når fugtniveauet er over 20 % træ-fugt hvis opfugtningen er langvarig
(By og Byg anvisning 204). I dette arbejde er det valg at fastholde
grænsen for det maksimale fugtindhold på 20 % træ-fugt ved 5 °C.
Fugtophobning i isoleringsmaterialer
Af figurerne i bilag A og tabel 3 til tabel 5 fremgår, at det maksimale fugtindhold
i isoleringsmaterialerne er 16,5 % træfugt. Disse værdier er målt i ydersiden
af isoleringen om vinteren, hvor temperaturen har været lav (mellem 5
og 10 °C).
Selv om der er usikkerhed på målingerne og fugtindholdet kan blive højere,
hvis den relativ luftfugtighed i boligerne er højere, har alle konstruktioner,
uanset anvendt isoleringsmateriale, et fugtindhold der ligger under kriteriet
på 20 % træ-fugt.
Selv om der er forskel på de målte fugtophobninger i de forskellige isoleringsmaterialer,
er forskellene ikke signifikante. Middelværdien af fugtindholdet
målt i alle de alternative isoleringsmaterialer i facaderne er 13,3 % træfugt
og i mineraluld er middelværdien 13,6 % træ-fugt. Der er altså ikke signifikant
forskel mellem middelværdien for fugtophobningen i alternative isoleringsmaterialer
og middelværdien for fugtophobningen i mineralulds baserede
isoleringsmaterialer.
Af figurerne i bilag A og tabel 3 til tabel 5 fremgår, at fugtindholdet i facaden,
målt i ydersiden af isoleringen, er lidt højere den første vinter end den
anden vinter. Dette indikerer, at der har været indbygget en vis mængde
byggefugt.

Er isoleringsarbejdet udført korrekt?
For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet
udfylder det hulrum, der skal isoleres, foretages en termografering
af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen registreres
de indvendige overfladers temperatur. Lokalt forekommende temperaturforskelle
kan indikere, at isoleringsarbejdet ikke er udført korrekt. Lokalt
forekommende temperaturforskelle kan også skylles kuldebroer som ikke
kan relateres til de isolerede konstruktioner.
Termografering
Overflader med en temperatur over det absolutte nulpunkt (-273 °C) udstråler
varme. Jo varmere overfladen er, desto mere intens er udstrålingen.
Mennesket kan kun se varmen fra overflader med en temperatur på mindst
500 °C. Ved bestemmelse af temperaturen på overflader, hvor temperaturen
er under 500 °C, kan termografering anvendes, idet udstyret, der anvendes
til termografering, kan "se" varmestråling fra en overflade med meget lavere
temperaturer end det menneskelige øje kan se. Ved termograferingen omsættes
intensiteten af strålingen fra en overflade til en temperatur. Til denne
beregning benyttes en omregningsformel og kendskabet til overfladens
egenskaber for udstråling, også kaldet emissiviteten.
Målinger
Termografering kan foretages indefra eller udefra. Selv om bagvægge af letklinkerbeton
til en vis grad vil udjævne lokalt forekommende temperaturforskelle,
er termograferingen i dette projekt foretaget indefra, idet der ikke kan
termograferes udefra, når facaden er udført med en ventileret luftspalte.
Der blev foretaget termografering af alle lejligheder, med undtagelse af de
seks lejligheder i underetagen.
Termografien blev foretaget den 12. og 13. februar 2003, ved ca. -1 °C.
Vejret var stabilt, med nogen sol i løbet af dagen og svag til let vind mest fra
sydøst.
Termograferingen blev foretaget med et AGEMA 570 kamera, der var kalibreret
forud for målingerne. Ved måling med kameraet kræves kendskab til
overfladernes emissivitet samt omgivelsernes temperatur og relative luftfugtighed.
Emissiviteten er valgt til 0,68, som er emissiviteten for hvidt papir,
idet overfladerne i de enkelte lejligheder er hvidmalet tapet. Mørke overflader,
fx mørkt træ og læder, har en anden emissivitet end de hvide vægge.
Dette medfører, at mørke overflader på de termografiske billeder vil fremstå,
som om de har en højere temperatur end de hvide overflader. Referanceværdier
for temperatur og relativ luftfugtighed blev indtastet i termograferingsudstyret
ud fra målinger taget på stedet.
Resultat af termografering
Ved termograferingen blev der registreret lokalt forekommende temperaturforskelle
mellem lokalt afgrænsede områder og et vægpartis generelle temperatur.
De registrerede lokale temperaturforskelle blev efterfølgende opdelt
i syv kategorier, der er anført i tabel 6.
23

24
Tabel 6. Registrerede lokalt forekommende områder med temperaturforskelle opdelt i syv kategorier.
Kategori
A Kolde overgange mellem lejlighedsskel og loft
B Koldt hjørner mellem lejlighedsskel og facade
C Kolde fodpaneler langs facade
D Kolde områder ved spær, lagt an på bagvæg af letklinkerbeton
E Kolde områder i den isolerede facade
F Kolde områder i den isolerede facade langs loftet
G Kolde hjørner mellem lejlighedsskel/gavl, loft og facader
Registreringen af overfladetemperaturer ved termografering sker i form af
termografiske farvebilleder. Billederne er digitale og temperaturen i billedets
enkelte punkter aflæses ved hjælp af et PC baseret program.
I Figur 14 til figur 38 er vist en række eksempler på områder, hvor der er
registret lokale temperaturforskelle. Temperaturforskellene forekommer i de
digitale billeder som lokalt afgrænsede områder og dets temperatur sættes i
forhold til den pågældende vægs generelle temperatur. Figurerne er grupperet
efter kategori jvf. tabel 6, og for hver kategori er årsagen til temperaturforskellen
søgt belyst, idet nogle temperaturforskelle sandsynligvis skylles
kuldebroer i den valgte konstruktion og andre isoleringsfejl.
I tabel 7 er, for de enkelte isoleringsmaterialer, angivet de temperaturforskelle,
der er registret inden for hver kategori. Der er ikke angivet, hvor
mange områder eller hvor store arealer der med den angivede temperaturforskel,
er registreret inden for hver isoleringsmateriale/kategori, fordi der
kan være flere områder med temperaturforskelle end de i tabel 7 opførte,
idet termograferingen ikke var total, da der fx ikke blev flyttet møbler før termograferingen.
Middelværdien af de registrerede temperaturforskelle, inden for hver isoleringsmateriale,
er vist i figur 13. Middelværdien af de registrerede temperaturforskelle
på overflader, hvor konstruktionen er isoleret med alternative
isoleringsmateriale, er 3,4 °C og 3,1 °C når konstruktionen er isoleret med
mineraluld.
Tabel 7. Temperaturforskelle registret ved termografering opdelt efter isoleringsmateriale og kategori jvf.
tabel 6. Temperaturforskelle er differencen mellem den pågældende vægs generelle temperatur og den
laveste temperatur i et på væggen lokalt afgrænset område. For nogle isoleringsmaterialer og/eller kategorier
blev der registreret flere lokalt afgrænsede områder med temperaturer forskellige fra den på
den øvrige væg. Der er da angivet den laveste og den højeste temperaturforskel. ”-” angiver at der ikke
blev fundet områder med lokalt forekommende temperaturforskelle i den pågældende kategori.
Kategori A
°C
B
°C
C
°C
D
°C
E
°C
F
°C
G
°C
Middel
°C
Ekofiber 2,5 2,0 4,3-8,3 0,9-1,5 2,4 3,1-5,4 4,2-5,8 3,4
Isodan 4,9-5,1 1,0 4,7-8,3 1,4-1,5 - 1,6-3,8 2,6-4,9 2,9
Papiruld 5,1 - 2,0-9,0 - - 3,4 5,7 2,8
Thermocell 3,5-4,2 1,3-2,0 4,0-10,6 1,3-1,8 4,2 - 1,8-2,6 3,0
Høruld i formstykker 3,1-5,2 - 5,8-8,8 1,5-3,8 - 2,6 5,3 2,7
Heraflax 4-6,3 - 6,5-12,3 2,3 - 2,5 7,2 3,8
Perlite 5,6 1,7 2,3-6,6 1,0-3,1 - 4,9-8,2 13,6 5,3
Rockwool 4,4-6,5 1,2 0,5-9,3 1,3 - 2,0 3 2,8
Isover 4,4-6,4 1,0-1,3 3,2-6,8 0,8-1,5 4,2 5,3 1,8 3,4

Temperatur [° C]
10
8
6
4
2
0
Ekofiber
Isodan
Papiruld
Thermocell
Høruld i f.st.
Heraflex
Perlite
Isover
Rockwool
Figur 13. Middelværdien af de registrerede temperaturforskelle mellem temperaturen i lokalt afgrænsede
områder og temperaturen på den øvrige væg på indvendige overflader, som funktion af hvilket isoleringsmateriale
konstruktionen er isoleret med.
Bemærkninger til termografering
Kategori A: Kolde overgange mellem lejlighedsskel og loft
Lejlighedsskel dækker dels over de traditionelle lejlighedsskel mellem to ved
siden af hinanden i samme vandrette plan beliggende lejligheder, dels over
længehusenes afsluttende afgrænsning vinkelret på facaden, herunder udadgående
hjørner ved husets gavl og indhakket ved længehusenes indgangspartier.
Lejlighedsskellet er opført af 100 mm letklinkerbetonelementer
ført op gennem loftrummet til lige under tagkonstruktionen. Tagrummet er
ventileret og alle de termograferede lejligheder viste sig at have en kold
overgang mellem loftet og lejlighedsskellet eller gavlen i lejlighedens fulde
dybde, se figur 14 og figur 15.
Målingerne viser, at denne løsning til brandsektionering af loftrummet
mellem lejlighederne medfører kuldebroer.
Figur 14. Overgang mellem lejlighedsskellene og loft i stue. Lejlighedens loft er isoleret med cellulose i
form af genbrugspapir fra Miljøisolering. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven
rød 23 °C og farven mørkeblå 18 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
25

26
Figur 15. Overgang mellem lejlighedsskel (til venstre) og loft i soveværelse. Lejlighedens loft er isoleret
med mineraluld i form af stenuld fra Rockwool. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven rød 19 °C og farven mørkeblå 13 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme
sted.
Kategori B: Kolde hjørner mellem lejlighedsskel og facade
Lejlighedsskel dækker dels over det traditionelle lodrette lejlighedsskel mellem
to ved siden af hinanden i samme vandrette plan beliggende lejligheder
dels over udadgående hjørne ved husets gavl.
Hjørnesamlingen mellem gavl og facade giver traditionelt risiko for små
svært tilgængelige hulrum. Gøres der isoleringsmæssigt ikke noget ekstraordinært
for at isolere i hjørnet mellem facade og gavl vil hjørnet være lidt
koldere end de tilstødende vægflader da netop hjørnet er påvirket af kulden
fra to sider, se figur 16 og figur 17.
Målingerne viser, at hvis der i et byggeri ikke gøres noget ekstraordinært
for varmeteknisk at sikre et velisoleret gavlhjørne, kan det medføre kuldebroer.
Figur 16. Hjørne mellem lejlighedsskel (til venstre) og facade i værelse. Lejlighedens facade er isoleret
med cellulose i form af træfiber fra Thermocell. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven blå 19 °C og farven rødgul 21 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 17. Hjørne mellem gavl, til højre og facade i soveværelse. Lejlighedens gavl og facade er isoleret
med mineraluld i form af glasuld fra Isover. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven
grøn 17 °C og farven rød 18 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.

Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade
Kolde fodpaneler langs facaden blev observeret i alle de termografisk registrerede
lejligheder, hvor den indvendige letklinkerbetonvæg stod på fundamentet.
Kolde fodpaneler blev ikke observeret på steder med en isoleret facade
nedenunder. Fundamentet består af 300 mm på stedet støbt beton, der
er afsluttet med lecablokke. På lecablokkene er bagvæggen af 100 mm letklinkerbetonelementer
opsat. Soklen er pudset udvendigt.
Denne opbygning af fundamentet og samling med bagvæggen har vist
sig at give en væsentlig kuldebro ved fodpanelet inde i lejlighederne, se figur
18 og figur 19. Til sammenligning viser figur 20 et fodpanel langs facaden i
en stue, hvor ydervægsisoleringen er ført forbi etageadskillelsen, kun brudt
af væggens bundrem, idet lejligheden ligger ovenover en tilsvarende lejlighed.
Imellem underetagen og teknikrum er der i hver blok en passage/port, se
figur 3. I lejligheder, der er beliggende over porten, er der observeret kolde
fodpaneler, se figur 21 og figur 22.
Målingerne viser en fundamentsløsning samt en løsning over en passage/port,
der varmeteknisk ikke er særlig hensigtsmæssig.
Figur 18. Fodpanel i soveværelse langs facade. På væggen langs facaden er der opsat et varmeapparat.
Lejlighedens facade er isoleret med cellulose i form af genbrugspapir fra Isodan. På det termografiske
billede til venstre repræsenterer farven mørkeblå 12 °C og farven gul 20 °C. Til højre er vist et
sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 19. Fodpanel i stuen langs facade. Op til panelet mod facaden er der lagt et tæppe. Lejlighedens
facade er isoleret med cellulose i form af genbrugspapir fra Isodan. På det termografiske billede til venstre
repræsenterer farven mørkeblå 17 °C og farven rød 24 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi
taget fra samme sted.
27

28
Figur 20. Fodpanel i stuen langs facade. Lejligheden ligger ovenover en tilsvarende lejlighed og dens
facade er isoleret med mineraluld i form af stenuld fra Rockwool. På det termografiske billede til venstre
repræsenterer farven gul 22 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. De røde
farver, på det termografiske billede, vil normalt repræsentere overflader med en temperatur, der er højere
end de 22 °C, der er målt på væggen. Den tilsyneladende højere temperatur skylles, at de mørke
overflader har en anden emissivitet end den, væggen har og som kameraet er indstillet til.
Figur 21. Fodpanel i stue langs facade. Lejlighedens facade er isoleret med plantefibre i form af høruld
fra Heraklith. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven sortblå 10 °C og farven gul
21 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Temperaturen på væggen over radiatoren
er også 21 °C.
Figur 22. Fodpanel i stue langs facade. Lejlighedens facade er isoleret med mineraluld i form af stenuld
fra Rockwool. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven sortblå 13 °C og farven gul
18 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Temperaturen på væggen over radiatoren
er også 18 °C.
Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på bagvæg af
letklinkerbeton
Termografiske observationer af overgangen mellem facade og loft viser
spærfodens kontaktpunkt med bagvæggen af letklinkerbeton som regelmæssige
punktformede vel afgrænsede områder med temperaturforskelle
på loft og væg. Afhængigt af hvor omhyggelig isoleringsarbejdet er udført
omkring spærfoden vil de regelmæssige punktformede områder med temperaturforskelle
i en omegn på loft og væg mod facaden være mere eller mindre
vel afgrænsede, se figur 23 og figur 24.

Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af at lægge spærfoden
an mod bagvæggen af letklinkerbeton.
Figur 23. Overgang mellem loft og facade i soveværelse. Lejlighedens loft og facade er isoleret med et
mineralsk granulat i form af perlit fra Nordisk Perlite. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven gul 17 °C og farven mørkeblå 14 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme
sted.
Figur 24. Overgang mellem loft og facade i stue. Lejlighedens loft og facade er isoleret med mineraluld i
form af stenuld fra Rockwool. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 °C og
farven blå 21 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Kategori E: Kolde områder i den isolerede facade
Kolde områder i den isolerede facade blev observeret i alle lejligheder under
termograferingen. Under databehandlingen af de termograferede lejligheder
blev der skelnet mellem lokalt afgrænsede kolde områder og kolde områder
ved loft. Lokalt afgrænsede kolde områder i den isolerede facade blev observeret
i nogle lejligheder under termograferingen. Områderne repræsenterer
kuldebroer i facaden og viser sig på den indvendige side af det 100 mm
tykke letklinkerbetonelement som afgrænsede kolde områder, se figur 25 til
figur 27.
Målingerne viser den varmeteknisk konsekvens af inhomogen varmeisolering
af facaden. I afsnittet Beregning af hulrum er der, ved hjælp af et PCprogram
til beregning af varmestrøm, beregnet, hvor stor inhomogenitet, der
skal være i isoleringen for at give de målte temperaturforskelle.
29

30
Figur 25. Facade mellem vindue og øvre køkkenskabe i køkken. Lejlighedens facade er isoleret med
cellulose i form af genbrugspapir fra Ekofiber. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven
rød 20 °C, gul 19,6 °C og farven mørkeblå 17 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra
samme sted. Køkkenskabet ses i højre side af billedet.
Figur 26. Facade under øvre køkkenskabe i køkken. Lejlighedens facade er isoleret med mineraluld i
form af glasuld fra Isover. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 19 °C og farven
mørkeblå 14 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 27. Facade mellem to vinduer i stuen. Lejlighedens facade er isoleret med Cellulose i form af træfiber
fra Thermocell. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 21 °C og farven
mørkeblå 16 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet
Kolde områder i den isolerede facade langs overgangen mellem facaden og
loftet blev observeret i de fleste lejligheder under termograferingen. Områderne
repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige
side af det 100 mm tykke letklinkerbetonelement som et afgrænset
koldt område, se figur 28 til figur 36. Samlingen mellem loft og facade giver
risiko for små svært tilgængelige hulrum som kan give anledning til en kuldebro.
Ved isolering af overgangen mellem facaden og loftet er det nødvendigt
at sikre sig, at isoleringen ikke glider fra hinanden, samt at isoleringen
samles så tæt, at kold luft ikke kan passere ind på den varme side af isoleringen.
Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af at isoleringen i facaden
langs loftet er varmeledningsmæssig inhomogen. I afsnittet Beregning
af hulrum er der, ved hjælp af et PC-program til beregning af varmestrøm,

eregnet, hvor store inhomogenitet der skal være i isoleringen, for at give de
målte temperaturforskelle.
Figur 28. Overgang mellem loft og facade i stue. Lejlighedens loft og facade er isoleret med cellulose i
form af genbrugspapir fra Ekofiber. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 20
°C, gul 19 °C og mørkeblå 16 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 29. Overgang mellem loft og facade i stue. Lejlighedens loft og facade er isoleret med cellulose i
form af genbrugspapir fra Ekofiber. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 20
°C, gul 19 °C og mørkeblå 14 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 30. Overgang mellem loft og facade i stue. I denne lejlighed er facaden vinklet. Lejlighedens loft
og facade er isoleret med cellulose i form af genbrugspapir fra Isodan. På det termografiske billede til
venstre repræsenterer farven gul 22 °C, grøn 20 °C og mørkeblå 17 °C. Til højre er vist et sædvanligt
fotografi taget fra samme sted.
31

32
Figur 31. Overgang mellem loft og facade i soveværelse. Lejlighedens loft og facade er isoleret med
cellulose i form af genbrugspapir fra Miljøisolering. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven gul 14 °C og mørkeblå 10 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 32. Overgang mellem loft og facade i soveværelse. Lejligheden er isoleret med mineraluld i form
af glasuld fra Isover. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 20 °C og blå 14
°C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 33. Overgang mellem loft og facade i stue. Lejlighedens loft og facade er isoleret med plantefibre i
form af høruld fra Dansk Naturisolering. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven
grøn 20 °C og mørkeblå 17 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 34. Overgang mellem loft og facade i soveværelse. Lejlighedens loft og facade er isoleret med
plantefibre i form af høruld fra Heraklith. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven
gul 19 °C og mørkeblå 16 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.

Figur 35. Overgang mellem loft og facade i kontor. Lejlighedens loft og facade er isoleret med et mineralsk
granulat i form af perlit fra Nordisk Perlite. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven gul 22 °C og mørkeblå 17 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 36. Overgang mellem loft og facade i stue. Lejlighedens loft og facade er isoleret med mineraluld i
form af stenuld fra Rockwool. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 22 °C og
blå 20 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Kategori G: Kolde hjørner ved lejlighedsskel/gavl, loft og facade
Kolde områder i hjørnet ved lejlighedsskel/gavl, loft og facade blev observeret
i alle lejlighederne under termograferingen. Områderne repræsenterer
kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side af det 100
mm tykke letklinkerbetonelement som et afgrænset koldt område, se figur 37
og figur 38. Samlingen ved lejlighedsskel/gavl, loft og facade giver risiko for
små svært tilgængelige hulrum som derved kan give anledning til en introduceret
kuldebro.
Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af varmeledningsmæssig
inhomogenitet i isoleringen i hjørnet ved lejlighedsskel/gavl, loft og facade.
Figur 37. Hjørne i køkken med lejlighedsskel til højre og facade til venstre. Lejlighedens loft og facade er
isoleret med plantefibre i form af høruld fra Heraklith. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven rød 22 °C og farven mørkeblå 14 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme
sted.
33

34
Figur 38. Hjørne i kontor med facade til venstre og gavl til højre. Lejlighedens loft og facade er isoleret
med et mineralsk granulat i form af perlit fra Nordisk Perlite. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven gul 21 °C og mørkeblå 8 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme
sted.
Diskussion
For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet
udfylder det hulrum, der skal isoleres, er der foretaget en termografering
af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen
registreres de indvendige overfladers temperatur og dermed lokalt
forekommende afgrænsede områder med en temperatur forskellig fra temperaturen
på den øvrige væg.
Af tabel 7 fremgår at de registrerede temperaturforskelle varierer efter
isoleringsmateriale og efter kategori. For at kunne foretage en sammenligning
af isoleringsmaterialerne, er middelværdien af lokalt forekommende
temperaturforskelle beregnet for de enkelte isoleringsmaterialer og vist i
figur 13.
På overflader af konstruktioner, der er isoleret med alternative isoleringsmaterialer,
er middelværdien af de registrerede temperaturforskelle 3,4 °C
mod 3,1 °C på overflader af konstruktioner, der er isoleret med mineraluld.
Middelværdien af de registrerede lokalt forekommende temperaturforskelle
på overflader af konstruktioner, der er isoleret med det mineralske granulat,
Perlite fra Nordisk Perlite lidt højere end middelværdierne for de øvrige isoleringsmaterialer.
Middelværdien af de registrerede temperaturforskelle på
overflader af konstruktioner, der er isoleret med andre alternative isoleringsmaterialer
end Perlite er 3,1 °C.
Selv om der er forskelle på de registrerede lokalt forekommende temperaturforskelle
kan der ud fra de her refererede målinger ikke konstateres signifikante
forskelle mellem temperaturforskelle på overflader af konstruktioner,
der er isoleret med alternative isoleringsmaterialer og temperaturforskelle
på overflader af konstruktioner, der er isoleret med mineraluld.
Årsag til lokalt forekommende temperaturforskelle
Årsagen til lokalt forekommende temperaturforskelle kan ikke med sikkerhed
angives, uden at der foretages en destruktiv undersøgelse af konstruktionerne.
Oprindeligt var det hensigten, at der skulle foretages termografiske
observationer af de isolerede bygningsdele, umiddelbart efter at bygningsdelene
var blevet isoleret. Hensigten med disse observationer var, sammenholdt
med de senere termografiske observationer, at kunne skelne mellem
hulrum opstået over tid og hulrum introduceret under isoleringsarbejdet. De
termografiske observationer kræver temperaturfald over isoleringen, som
opnås i vinterhalvåret. Da bebyggelsens isoleringsarbejde strakte sig over
en periode ud over vinterhalvåret, ville nogle bygningsdele først kunne termograferes
den efterfølgende vinter. På det tidspunkt ville hensigten med de
første termografiske observationer ikke længere være til stede, da konstruktionerne
dermed ikke var isoleret for nyligt. De termografiske observationer
blev derfor ikke foretaget af de isolerede bygningsdele umiddelbart efter, at

ygningsdelene var blevet isoleret. Lokalt forekommende temperaturforskelle
kan indikere følgende:
– der er kuldebroer (som ikke er relaterede til de isolerede konstruktioner)
– isoleringsarbejdet er ikke udført korrekt
– der er efterfølgende sket sætninger i isoleringen.
Der er øjensynligt væsentlige kuldebroer ved:
– Fodpaneler langs facaden.
– Overgangen mellem lejlighedsskel og loft.
Der er øjensynligt mindre kuldebroer ved:
– Spær lagt an på bagvæg.
– Hjørner mellem lejlighedsskel/gavl og facade.
Isoleringsarbejdet er øjensynligt ikke udført korrekt eller der er sket sætninger
af isoleringen:
– I lokale område i facaden.
– I facaden langs loftet.
Beregning af hulrum
For at få et indtryk af isoleringsfejlene og/eller sætningerne, er der foretaget
beregning af, hvor store hulrum der skal være i isoleringen, for at give de registrerede
lokale temperaturforskelle.
Beregningerne er gennemført med et kommercielt program HEAT 2, version
5.0 (Lunds Universitet, 2002) til beregning af todimensionale varmestrømme
svarende til at geometrien er fuldt bestemt ved det valgte tværsnit.
HEAT 2 er et PC-baseret program til beregning af todimensional varierende
eller stabile varmestrømme. PC programmets beregninger gennemføres i
overensstemmelse med standarden ISO 10211-1 (International Organization
for Standardization, 1995).
Varmestrømsberegning
Beregningerne er gennemført ved at opbygge en model af den anvendte
konstruktion med de rette dimensioner og materialer. Varmeledningsevnen
er for isoleringsmaterialer sat til 0,039 W/mK, idet dette skønnes at give en
bedre overensstemmelse med de termografiske registreringer end de i tabel
2 angivne værdier, der er med diverse tillæg. Da programmet kun kan beregne
todimensionale varmestrømme er træstolperne i facaden og spærene
i tagkonstruktionen ikke medtaget i modellen. De i modellen anvendte materialer,
dimensioner og varmeledningsevner er vist i tabel 8. Modellen er opbygget
med en indvendig væghøjde på 2,4 m og med en indvendig loftlængde
på 1,5 m.
35

36
Tabel 8. Varmeledningsevne og tykkelse for de enkelte materialer anvendt i model til todimensionale
beregninger af varmestrøm gennem facade og loft isoleret med Ekofiber. Varmeledningsevnen er for
(alle) isoleringsmaterialer valgt til 0,039 W/mK, idet det skønnes at give en bedre overensstemmelse
med de termografiske registreringer end de i tabel 2 angivne værdier, der er med diverse tillæg.
Materialer Varmeledningsevne
W/mK
Tykkelse
mm
Træbeklædning 0,16 24
Ventileret hulrum 0,24 22
Vindgips 0,17 9
Isolering i facade 0,039 200
Letklinkerbetonelement 0,9 100
Gips 0,17 26
loftisolering 0,039 415
Figur 39 viser grafisk den opbyggede model af facaden og samlingen mellem
facaden og loftkonstruktionen. Modellen er vist med korrekt placeret facade-
og loftisolering og med en ubrudt samling af facade- og loftisolering. I
byggeriet er der anvendt facadekonstruktioner med toprem, men i de undersøgte
konstruktioner er topremmen åbnet ved gennemsavning eller helt fjernet.
I figur 40 er vist den tilsvarende grafiske model af facaden og samlingen
mellem facaden og loftkonstruktionen, men med en toprem i facaden.
Figur 39. Model til beregning af varmestrøm gennem facade og samlingen mellem facade og loftkonstruktion
med korrekt placeret isolering. Modellens dimensioner er angivet i tabel 8.

Figur 40. Detalje af model til beregning af varmestrøm gennem samlingen mellem facade og loftkonstruktion
med korrekt placeret isolering og med en toprem, se i øvrigt figur 39.
Beregning af hulrum i facade isoleret med Ekofiber
Med udgangspunkt i Kategori E: Kolde områder i den isolerede facade beregnes
det ækvivalente hulrum som resulterer i de ved termografien registrerede
lokalt forekommende temperaturforskelle. Hulrummet i isoleringen antages
at være et luftfyldt rektangulært hulrum. Tabel 9 viser anvendte værdier
til beregning af hulrummet. Ved beregningen er det forudsat, at der ikke er
nogen varmestrøm gennem de afgrænsede snit vinkelret på facadens plan.
Tabel 9. Parametre og anvendte værdier til beregning af et ækvivalent hulrum i isoleringen i en facade.
Parameter Værdi med enhed
Temperaturen ude -1 ° C
Overgangsisolans ude 0,04 m2K/W Luftens varmekapacitet 1,239 kJ/(m3K) Luftskiftet 0 gange i timen
Emissivitet til hulrummets 4 sider 0,9
Konvektionskoefficienten 3 W/(m2K) Referencetemperaturen 10 °C
Overgangsisolans inde (facade) 0,13 m2K/W Overgangsisolans inde (loft) 0,10 m2K/W Temperaturen inde 20 °C
Figur 41 viser resultaterne af en varmestrømsberegning i en facade med et
idealiseret hulrum i isoleringen. Hulrummet er på figur 41 angivet med symbolet
1:1, og har en højde på 300 mm i hele isoleringens tykkelse. Hulrummet
er beregnet ud fra det kriterium, at temperaturen på den indvendige
vægoverflade i et lokalt afgrænset område skal være 2,4 °C lavere end temperaturen
på den øvrige facadeindervæg, når der er isoleret med Ekofiber,
jf. tabel 7. Hulrummets højde er fundet ved at foretage en varmestrømsbe-
37

38
regning med en gættet højde og derefter gentage beregningen med nye
højder indtil den ønskede temperaturforskel er opnået.
Figur 41. Temperaturforløb i facade med et idealiseret hulrum i isoleringen. Hulrummet, som er idealiseret
ved at være rektangulært, er angivet med symbolet 1:1 og har en beregnet højde på 300 mm i hele
isoleringens tykkelse. Hulrummets højde er beregnet ud fra det kriterium, at temperaturen på den indvendige
vægoverflade, i et lokalt afgrænset område, skal være 2,4 °C lavere end temperaturen på den
øvrige facadeindervæg, når der er isoleret med Ekofiber, jf. tabel 7. På figuren er temperaturfeltet omkring
isotermen som repræsenterer 17 °C fremhævet med farven hvid (temperaturen på den indvendige
vægoverflader på 19,4 °C minus temperatusænkningen på 2,4 °C).
Temperatur ved overgangen mellem facade og loft
Da overgangen mellem facade og loft er påvirket af kulde fra to sider er det
velkendt, at overgangen kan have en temperatur, der er lavere end temperaturen
på tilstødende vægge og lofter. Den forventede lokale temperaturforskel
i overgangen mellem facade og loft er beregnet med og uden toprem
placeret langs letbetonelementets øvre kant for at vurdere topremmens indflydelse
på den lokale temperaturforskel.
Figur 42 og figur 43 viser resultaterne af en varmestrømsberegning af
overgangen mellem facade og loft, henholdsvis med og uden en toprem
øverst i facadeelementet. De til beregningen anvendte værdier er vist i tabel
9. Ved beregningen er det forudsat at der ikke er nogen varmestrøm gennem
de afgrænsende snit vinkelret på facadens plan.

Figur 42. Temperaturforløb i facade, loft og overgangen mellem facade og loft i en konstruktion med
toprem. Topremmen har en højde på 45 mm. Temperaturen på midten af den indvendige vægoverflade
er 19,5 °C. Temperaturen på den indvendige vægoverflade i overgangen mellem facadeelementet og
loftet er 18,7 °C.
Figur 43. Temperaturforløb i facade, loft og overgangen mellem facade og loft i en konstruktion uden
toprem. Temperaturen på midten af den indvendige vægoverflader er 19,5 °C. Temperaturen på den
indvendige vægoverflade i overgangen mellem facadeelementet og loftet er 19 °C.
Beregning af hulrum langs loft i facaden isoleret med Ekofiber
Med udgangspunkt i Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs
loftet beregnes det ækvivalente hulrum, i den isolerede del af facadekonstruktionen,
som resulterer i de ved termografien registrerede lokale temperaturforskelle.
Da forskellen på temperaturen på overgangen mellem facade
og loft i konstruktion med og uden toprem kun er 0,3 °C, er der kun foretaget
beregninger på konstruktioner uden toprem. Hulrummet i isoleringen anta-
39

40
ges at være et luftfyldt firkantet hulrum. Tabel 9 viser anvendte værdier til
beregning af hulrummet. Ved beregningen er det forudsat at der ikke er nogen
varmestrøm gennem de afgrænsende snit vinkelret på facadens plan.
Figur 44 viser resultaterne af en varmestrømsberegningen omkring overgangen
mellem facade og loft i en konstruktion uden toprem med et idealiseret
hulrum i isoleringen. Hulrummet er på figur 44 angivet med symbolet 1:1
og har en højde på 200 mm i hele isoleringens tykkelse. Hulrummet er beregnet
ud fra det kriterium, at temperaturen i overgangen mellem facade og
loft skal være 3,4 °C lavere end temperaturen på facadeindervæggen. Hulrummets
højde er fundet ved at foretage en varmestrømsberegning med en
gættet højde og derefter gentage beregningen med nye højder indtil den ønskede
temperaturforskel er opnået.
Figur 44. Temperaturforløb i facade, loft og overgangen mellem facade og loft i en konstruktion uden
toprem med et idealiseret hulrum i isoleringen. Hulrummet, som er idealiseret ved at være rektangulært,
er angivet med symbolet 1:1 og har en beregnet højde på 200 mm i hele isoleringens tykkelse. Hulrummets
højde er beregnet ud fra det kriterium, at temperaturen på overgangen mellem facade og loft
skal være 3,4 °C lavere end temperaturen på facadeindervægen. På figuren er temperaturfeltet omkring
isotermen som repræsenterer 16 °C fremhævet med farven hvid (temperaturen på den indvendige
vægoverflader på 19,4 °C minus temperaturforskellen på 3,4 °C).
Beregnede hulrum
Analog til beregningerne af de ækvivalente hulrum i konstruktioner isoleret
med Ekofiber, er hulrum i konstruktioner isoleret med de øvrige isoleringsmaterialer
beregnet. Resultaterne er angivet i tabel 10. Der er beregnet hulrum
for to kategorier: Kolde områder i den isolerede facade (Kategori E) og
Kolde områder i den isolerede facade langs loftet (Kategori F).
Da programmet, der er anvendt til beregningerne bygger på todimensionale
varmestrømme, og varmestrømmene er mere eller mindre tredimensionale,
vil programmet ikke altid give realistiske størrelse på de ækvivalente
hulrum.

Tabel 10. Højden på idealiserede hulrum i isoleringen. Hulrummenes højde er beregnet ud fra det kriterium,
at hulrummet skal resultere i en temperaturforskel på den indvendige vægoverflade, der svarer til
de ved termografering registrerede temperaturforskelle, se tabel 7.
Højde af ækvivalent hulrum
kategori E
mm
Højde af ækvivalente hulrum
kategori F
mm
Ekofiber 120 150-500
Isodan - 36-450
Papiruld - 225
Thermocell 1000 -
Høruld i formstykker - 65
Heraflax - 55
Perlite - 800
Rockwool - 35
Isover 1000 800
Manglende isolering
De beregnede ækvivalente hulrum er beregnet ud fra et modelleret tværsnit i
facade og loft konstruktionen. I beregningerne indgår tal for varmeledningsevne
for de anvendte materialer som konstruktionen er opbygget af. De anvendte
tal for varmeledningsevne er ikke målte værdier. Beregningerne er
derfor vejledende og kan kun bruges som en indikation af hvor stort et hulrum,
der må kunne forventes i den isolerede del af konstruktionen.
Hulrum kan opstå i den isolerede del af konstruktionen enten ved at isoleringsmaterialet
er blevet inhomogent fordelt i forbindelse med udførelsen af
arbejdet eller såfremt isoleringsmaterialet med tiden sætter sig eller kryber.
41

42
Litteratur
Andersen T., Fynholm P., Hjorslev Hansen M., Nicolajsen A. (2002). Fugtsikre
træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader. (By og Byg Dokumentation
025). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Andersen, N. E., Christensen, G. og Nielsen, F. (1993). Bygningers fugtisolering
(SBI-anvisning 178). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Boligministeriet (1995). Bygningsreglement 1995. København.
Brandt, E., Hjorslev Hansen, M., Hommel Hansen, O., & Mossing, P. (1998).
Måling af træfugt ved modstandsmåling. Byggeindustrien, 49(5), 26-30.
Breum, N. O., Schneider, T., Flyvholm, M,. Jørgensen, O,. Valdbjørn Rasmussen,
T,. & Skibstrup Eriksen, S. (2002) Luftforureninger ved anvendelse
af alternative isoleringsmaterialer. (Ami Rapport 57) København: Arbejdsmiljø
Instituttet, & Statens Byggeforskningsinstitut.
Dansk Ingeniørforening. (1986). Dansk Ingeniørforenings regler for beregning
af bygningers varmetab (5. udg.) (Dansk Standard – DS 418 = Normstyrelsens
publikationer NP-186-S). København: Teknisk Forlag.
Dansk Standard. (2000). Tillæg 2 til DS 418, beregning af bygningers varmetab:
Tillæg omhandlende løsfyldsprodukter (DS 418/Til.2). København.
International Organization for Standardization (1995). 10211-1:1995 Thermal
bridges in building construction – Heat flows and surface temperatures –
Part 1: General calculation methods.
Lund-Hansen, P. (1967). Fugttransport i byggematerialer (Meddelelse nr.
15). Danmarks Tekniske Højskole, Laboratoriet for Varmeisolering. Lyngby:
Polyteknisk Forlag.
Lunds Universitet, Dept. Of Building Physics, Lund Group for Computational
Building Physics. (2002). HEAT2 (version 5.0). Lund. [PC-program].
Nevander, L. E. og Elmersson, B. (1994). Fukthandbok: Praktik och teori.
Stockholm: Svensk Byggtjänst.
Rasmussen, T. V. og Feilberg Hansen K. (2004). Praktiske erfaringer med
alternative isoleringsmaterialer (By og Byg Resultater 036). Hørsholm: Statens
Byggeforskningsinstitut.
Stang, B. D. (2002). Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge. (By
og Byg Dokumentation 033). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Valbjørn, O. (2003). Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i
bygninger. By og Byg anvisning 204. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Summary
By og Byg Documentation 058: Measurements of alternative insulating
materials
Onsite observations of moisture and temperature distribution in 9 different
insulation materials
Tests were made of the performance of 9 different materials used for thermal
insulation in walls and attics on site. The materials included both loosefill
materials and materials of a fixed shape, see Table 1. The assessment of
the performance was based on thermographic observations and measurements
of temperature and moisture conditions within the different materials
used.
The investigation covered two, in principle, identical observations of each
material used for thermal insulation in two apartments. Measuring points
were placed at identical locations in walls and attics in all apartments included
in the investigation. The investigation covered a real-life situation
where the inhabitants and normal weather conditions influenced the thermal
insulation.
Moisture conditions at the warm side and cold side of the materials, used
for thermal insulation, were observed in the insulation material in the wall
cavity and attics. Moisture measuring dowels of wood were used for these
observations. For exterior walls the warm side faced the lightweight concrete
wall that served as the load bearing constructional inner wall. The cold side
of the exterior walls faced the wind barrier made of gypsum.
All the moisture measurement results are expressed as wood moisture
content (weight-%), so that the results can be compared with the danger
zone of 20 % for dry-rot attack in timber. The moisture content within the
material used for thermal insulation was recorded twice a day, at noon and
at midnight. The external and the internal temperature, together with the external
and internal relative humidity, were recorded once every 2 hours.
Moisture accumulation for materials used for thermal insulation
Observations of the moisture conditions within the materials used for thermal
insulation showed no sign of moisture problems for the materials and construction
used. The observed moisture content for the individual materials
was below 20 % (wood moisture). However, the observed moisture content
showed the presence of moisture related to the construction period.
The individual materials, in exterior walls and attics, were influenced by
environmental conditions, described by temperature and relative humidity
related to a normal use of the apartments.
Thermographic observations
Thermographic observations of the insulated exterior walls and building
parts showed a number of thermal bridges. The most important thermal
bridges were related to the architectural design of the building. The two most
important thermal bridges were observed at 1) the joint between foundation,
the slab on the ground and the lightweight concrete wall serving as the load
bearing inner wall, 2) the fire separation of the attic room between apartments
and the apartment boundary. Observations also revealed, that for
some of the insulated walls local areas were discovered with a lower temperature
than seen for the overall wall, those indicating local pockets within
43

44
the insulated areas. Furthermore, it is shown that for some of the insulated
walls, local areas towards the ceiling were discovered to have a lower temperature
than the overall wall, indicating that settling or cold air was able to
reach the inner wall. However, a minor temperature decrease was expected
as the location had low temperature action from two sides, from the attic and
the facade, respectively. One product could not be kept within the wall cavity,
and larger areas were found to have a lower temperature than the overall
wall.
Suitable thermal insulation materials and specific design requirements
Materials used for thermal insulation in walls and attics should meet the following
performance requirements (i) acceptable thermal characteristics, (ii)
ability to be handled on site, and (iii) performance staying the same during
the acknowledged time compared with the lifetime of the construction. For
the material to be able to maintain its performance, it has to keep its thermal
characteristics and fill out the volume as intended. Former observations
have shown that the described materials can be used on site. However,
specifications to describe the tightness of the cavity intended to hold the
materials were found to be needed together with quality assurance. Specifications
to describe the tightness of the individual wall cavity has to be described
on the basis of the characteristics of the material that the cavity is
intended to hold.

Bilag A Temperatur og fugt i facade- og
loftkonstruktioner
Fugtindholdet er angivet som massepct. = vægtpct. fugt i træ, dels fordi
fugtindholdet er målt med trædyvler, dels for umiddelbart at kunne sammenligne
med faregrænsen for vækst af råd og trænedbrydende svampe på træ.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
Lejlighed A 1.1, Thermocell, Loft
0
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 45. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed A 1.1, Thermocell, Facade mod V
-5
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod det fri Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod det fri Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod det fri Stue, øvre mod boligen
Figur 46. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
45

46
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed A 1.1, Thermocell, Facade mod Ø
-5
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 47. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
Fugtindhold [masse-%]
Lejlighed A 1.1, Thermocell, Loft
15,00
14,50
14,00
13,50
13,00
12,50
12,00
11,50
11,00
10,50
10,00
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 48. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side der
vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed A 1.1, Thermocell, Facade mod V
10,0
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod det fri Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod det fri Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod det fri Stue, øvre mod boligen
Figur 49. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.

Fugtindhold [masse-%]
18,00
17,00
16,00
15,00
14,00
13,00
12,00
11,00
Lejlighed A 1.1, Thermocell, Facade mod Ø
10,00
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 50. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
Lejlighed A 1.2, Thermocell, Loft
0
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 51. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed A 1.2, Thermocell, Facade mod V
-5
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod det fri Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod det fri Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod det fri Stue, øvre mod boligen
Figur 52. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
47

48
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed A 1.2, Thermocell, Facade mod Ø
-5
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod det fri Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod det fri Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod det fri Køkken, øvre mod boligen
Figur 53. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
Fugtindhold [masse-%]
15,0
14,5
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed A 1.2, Thermocell, Loft
10,0
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 54. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side der
vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed A 1.2, Thermocell, Facade mod V
10,0
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod det fri Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod det fri Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod det fri Stue, øvre mod boligen
Figur 55. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.

Fugtindhold [masse-%]
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed A 1.2, Thermocell, Facade mod Ø
10,0
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod det fri Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod det fri Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod det fri Køkken, øvre mod boligen
Figur 56. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af træfiber.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed A 1.3, HBC-Hør, Loft
-5
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 57. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af høruld. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og i
den side der vender mod den kolde side (loftrummet). Produktnavn: Heraflax.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
Lejlighed A 1.3, HBC-Hør, Facade mod V
-15
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod det fri Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod det fri Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod det fri Stue, øvre mod boligen
Figur 58. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af
høruld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side. Produktnavn: Heraflax.
49

50
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed A 1.3, HBC-Hør, Facade mod Ø
-10
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 59. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side. Produktnavn: Heraflax.
Fugtindhold [masse-%]
15,0
14,5
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed A 1.3, HBC-Hør, Loft
10,0
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 60. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af høruld. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ. Produktnavn:
Heraflax.
Fugtindhold [masse-%]
18,0
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
10,0
Lejlighed A 1.3, HBC-Hør, Facade mod V
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 61. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ. Produktnavn: Heraflax.

Fugtindhold [masse-%]
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
10,0
Lejlighed A 1.3, HBC-Hør, Facade mod Ø
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 62. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ. Produktnavn: Heraflax.
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed A 1.4, HBC-Hør, Loft
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 63. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af høruld. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet). Produktnavn: Heraflax.
51

52
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed A 1.4, HBC-Hør, Facade mod V
-10
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 64. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af
høruld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side. Produktnavn: Heraflax.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed A 1.4, HBC-Hør, Facade mod Ø
-10
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 65. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side. Produktnavn: Heraflax.
Fugtindhold [masse-%]
15,0
14,5
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed A 1.4, HBC-Hør, Loft
10,0
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 66. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af høruld. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ. Produktnavn:
Heraflax.

Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
10,0
Lejlighed A 1.4, HBC-Hør, Facade mod V
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 67. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ. Produktnavn: Heraflax.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed A 1.4, HBC-Hør, Facade mod Ø
10,0
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 68. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ. Produktnavn: Heraflax.
53

54
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed A 1.5, Rockw ool, Loft
-5
16.10.01 04.01.02 25.03.02 13.06.02 01.09.02 20.11.02 08.02.03 29.04.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 69. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med batts af stenuld. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed A 1.5, Rockw ool, Facade mod V
-10
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 70. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med batts af stenuld.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed A 1.5, Rockw ool, Facade mod Ø
-10
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 71. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med batts af stenuld.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
10,0
Lejlighed A 1.5, Rockw ool, Loft
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 72. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med batts af stenuld. Fugtindholdet er
målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side der
vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
20,0
19,0
18,0
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
Lejlighed A 1.5, Rockw ool, Facade mod V
12,0
11,0
10,0
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 73. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med batts af stenuld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
18,0
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed A 1.5, Rockw ool, Facade mod Ø
10,0
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 74. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med batts af stenuld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
55

56
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed A 1.6, Rockw ool, Loft
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 75. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med batts af stenuld. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
Lejlighed A 1.6, Rockw ool, Facade mod V
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 76. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med batts af stenuld.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed A 1.6, Rockw ool, Facade mod Ø
-10
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 77. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med batts af stenuld.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
10,0
Lejlighed A 1.6, Rockw ool, Loft
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 78. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med batts af stenuld. Fugtindholdet er
målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side der
vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
20,0
19,0
18,0
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
Lejlighed A 1.6, Rockw ool, Facade mod V
12,0
11,0
10,0
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 79. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med batts af stenuld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed A 1.6, Rockw ool, Facade mod Ø
10,0
16.10.01 4.1.02 25.3.02 13.6.02 1.9.02 20.11.02 8.2.03 29.4.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 80. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med batts af stenuld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
57

58
Temperatur [oC]
40
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed B 1.1, Isodan, Loft
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 81. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed B 1.1, Isodan, Facade mod V
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 82. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed B 1.1, Isodan, Facade mod Ø
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 83. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
16,00
15,00
14,00
13,00
12,00
11,00
Lejlighed B 1.1, Isodan, Loft
10,00
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Loft over bad mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 84. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side der
vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.1, Isodan, Facade mod V
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 85. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,00
15,00
14,00
13,00
12,00
11,00
Lejlighed B 1.1, Isodan, Facade mod Ø
10,00
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 86. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
59

60
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed B 1.2, Isodan, Loft
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 87. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed B 1.2, Isodan, Facade mod V
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 88. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed B 1.2, Isodan, Facade mod Ø
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 89. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
10,0
Lejlighed B 1.2, Isodan, Loft
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 90. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side der
vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.2, Isodan, Facade mod V
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 91. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.2, Isodan, Facade mod Ø
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 92. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
61

62
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed B 1.3, LRC-Hør, Loft
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 93. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af høruld. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed B 1.3, LRC-Hør, Facade mod V
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 94. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af
høruld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed B 1.3, LRC-Hør, Facade mod Ø
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 95. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed B 1.3, LRC-Hør, Loft
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 96. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af høruld. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
18,0
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.3, LRC-Hør, Facade mod V
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 97. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.3, LRC-Hør, Facade mod Ø
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 98. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
63

64
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed B 1.4, LRC-Hør, Loft
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 99. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af høruld. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed B 1.4, LRC-Hør, Facade mod V
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 100. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af
høruld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed B 1.4, LRC-Hør, Facade mod Ø
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 101. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af
høruld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed B 1.4, LRC-Hør, Loft
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 102. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af høruld. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.4, LRC-Hør, Facade mod V
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 103. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.4, LRC-Hør, Facade mod Ø
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 104. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af høruld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
65

66
Temperatur [oC]
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed B 1.5, Isover, Loft
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 105. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af glasuld. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
den side der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed B 1.5, Isover, Facade mod V
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 106. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af
glasuld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed B 1.5, Isover, Facade mod Ø
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 107. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af
glasuld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
10,0
Lejlighed B 1.5, Isover, Loft
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02
Tid [dd:mm:år]
9.1.03 30.3.03
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 108. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af glasuld. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
19,0
18,0
17,0
Lejlighed B 1.5, Isover, Facade mod V
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 109. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af
glasuld. Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.5, Isover, Facade mod Ø
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 110. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af glasuld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
67

68
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
Lejlighed B 1.6, Isover, Loft
0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 111. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af glasuld. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
den side der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
Lejlighed B 1.6, Isover, Facade mod V
-15
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 112. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af
glasuld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.
Temperatur [oC]
35
30
25
Lejlighed B 1.6, Isover, Facade mod Ø
20
15
10
5
0
-5
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 113. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af
glasuld. Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed B 1.6, Isover, Loft
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 114. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med formstykker af glasuld. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
20,0
18,0
16,0
14,0
12,0
Lejlighed B 1.6, Isover, Facade mod V
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 115. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med formstykker af
glasuld. Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed B 1.6, Isover, Facade mod Ø
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 116. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med formstykker af glasuld.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
69

70
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.1, Ekofiber (Vind), Loft
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 117. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.1, Ekofiber (Vind), Facade mod V
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 118. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed C 1.1, Ekofiber (Vind), Facade mod Ø
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 119. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
13,50
13,00
12,50
12,00
11,50
11,00
10,50
Lejlighed C 1.1, Ekofiber (Vind), Loft
10,00
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Loft over bad mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 120. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed C 1.1, Ekofiber (Vind), Facade mod V
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 121. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
15,00
14,50
14,00
13,50
13,00
12,50
12,00
Lejlighed C 1.1, Ekofiber (Vind), Facade mod Ø
11,50
11,00
10,50
10,00
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 122. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
71

72
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.2, Ekofiber (Vind), Loft
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 123. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.2, Ekofiber (Vind), Facade mod V
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 124. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.2, Ekofiber (Vind), Facade mod Ø
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 125. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed C 1.2, Ekofiber (Vind), Loft
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 126. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
15,0
14,5
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
10,0
Lejlighed C 1.2, Ekofiber (Vind), Facade mod V
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 127. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
15,0
14,5
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
10,0
Lejlighed C 1.2, Ekofiber (Vind), Facade mod Ø
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 128. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
73

74
Temperatur [oC]
40
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
Lejlighed C 1.3, Papiruld, Loft
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 129. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.3, Papiruld, Facade mod V
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 130. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed C 1.3, Papiruld, Facade mod Ø
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 131. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed C 1.3, Papiruld, Loft
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 132. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed C 1.3, Papiruld, Facade mod V
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 133. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
17,0
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed C 1.3, Papiruld, Facade mod Ø
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 134. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
75

76
Temperatur [oC]
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.4, Papiruld, Loft
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 135. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den
side der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.4, Papiruld, Facade mod V
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 136. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod
boligen, og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed C 1.4, Papiruld, Facade mod Ø
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 137. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed C 1.4, Papiruld, Loft
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Loft over bad mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod det fri Loft over køkken mod boligen
Figur 138. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose. Fugtindholdet
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
15,0
14,5
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
10,0
Lejlighed C 1.4, Papiruld, Facade mod V
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 139. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed C 1.4, Papiruld, Facade mod Ø
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Køkken, nedre mod det fri
Køkken, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Køkken, nedre mod boligen
Køkken, øvre mod boligen
Figur 140. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af cellulose.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
77

78
Temperatur [oC]
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.5, Perlite, Loft
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 141. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.5, Perlite, Facade mod V
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 142. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
-5
Lejlighed C 1.5, Perlite, Facade mod Ø
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 143. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.

Fugtindhold [masse-%]
15,00
14,50
14,00
13,50
13,00
12,50
12,00
11,50
11,00
10,50
Lejlighed C 1.5, Perlite, Loft
10,00
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Loft over bad mod det fri
Loft over køkken mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod boligen
Loft over køkken mod boligen
Figur 144. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit. Fugtindholdet er
målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side der
vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
14,5
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
10,5
Lejlighed C 1.5, Perlite, Facade mod V
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Værelse, V, nedre mod det fri
Værelse, V, øvre mod det fri
Stue, nedre mod det fri
Stue, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Værelse, V, nedre mod boligen
Værelse, V, øvre mod boligen
Stue, nedre mod boligen
Stue, øvre mod boligen
Figur 145. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod vest, i en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og
i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
Fugtindhold [masse-%]
19,00
18,00
17,00
16,00
15,00
14,00
13,00
12,00
11,00
10,00
Lejlighed C 1.5, Perlite, Facade mod Ø
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Værelse, Ø, nedre mod det fri
Værelse, Ø, øvre mod det fri
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Værelse, Ø, nedre mod boligen
Værelse, Ø, øvre mod boligen
Figur 146. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
79

80
Temperatur [oC]
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.6, Perlite, Loft
-5
-10
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Figur 147. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit. Temperaturerne
er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen, og den side
der vender mod den kolde side (loftrummet).
Temperatur [oC]
30
25
20
15
10
5
0
Lejlighed C 1.6, Perlite, Facade mod Ø
-5
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod det fri Bad, øvre mod boligen
Figur 148. Temperaturer i isoleringen, i facaden mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit.
Temperaturerne er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side som vender mod boligen,
og i den kolde side.
Fugtindhold [masse-%]
16,0
15,0
14,0
13,0
12,0
11,0
Lejlighed C 1.6, Perlite, Loft
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Loft over bad mod det fri Loft over bad mod boligen
Figur 149. Fugtindhold i loftisoleringen over en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit. Fugtindholdet er
målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen, og den side der
vender mod den kolde side (loftrummet). Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.

Fugtindhold [masse-%]
22,0
20,0
18,0
16,0
14,0
12,0
Lejlighed C 1.6, Perlite, Facade mod Ø
10,0
16.9.01 5.12.01 23.2.02 14.5.02 2.8.02 21.10.02 9.1.03 30.3.03
Tid [dd:mm:år]
Bad, nedre mod det fri
Bad, øvre mod det fri
Bad, nedre mod boligen
Bad, øvre mod boligen
Figur 150. Fugtindhold i isoleringen, i facade mod øst, i en bolig der er isoleret med løsfyld af perlit.
Fugtindholdet er målt to gange i døgnet i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen,
og i den kolde side. Fugtindholdet er angivet som vægtpct. fugt i træ.
81

82
Bilag B Temperatur og relativ luftfugtighed i
lejligheder
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed A 0.1, Isover
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02 08-02-03 09-04-03
Stue, T Bad, TDato Stue, RF Bad, RF
Figur 151. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af glasuld. Målingerne er foretaget i stuen og på badeværelset. Lejligheden er beliggende i
underetagen, i den del af byggeriet som er i to etager.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed A 0.2, Isover
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Sovevær., T Bad, T
Stue, RF Sovevær., RF Bad, RF
Figur 152. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af glasuld. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset. Lejligheden
er beliggende i underetagen, i den del af byggeriet som er i to etager.
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
RF [%]
RF [%]

T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed A 1.1, Thermocell
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Kontor, T
Kontor, RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 153. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af træfiber. Målingerne er foretaget i stuen, i rummet anvendt til kontor og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed A 1.2, Thermocell
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 154. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af træfiber. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed A 1.3, HBC-hør
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Sovevær., T Bad, T
Stue, RF Sovevær., RF Bad, RF
Figur 155. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af høruld. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
RF [%]
RF [%]
RF [%]
83

84
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed A 1.4, HBC-hør
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 156. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af høruld. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed A 1.5, Rockw ool
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 157. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
batts af stenuld. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed A 1.6, Rockw ool
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Kontor, T Bad, T
Stue, RF Kontor, RF Bad, RF
Figur 158. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
batts af stenuld. Målingerne er foretaget i stuen, i rummet anvendt til kontor og på badeværelset.
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
RF [%]
RF [%]
RF [%]

T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 0.1, Isover
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Bad, T Stue, RF Bad, RF
Figur 159. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af glasuld. Målingerne er foretaget i stuen og på badeværelset. Lejligheden er beliggende i
underetagen i den del af byggeriet som er i to etager.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 0.2, Isover
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Bad, T Stue, RF Bad, RF
Figur 160. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af glasuld. Målingerne er foretaget i stuen og på badeværelset. Lejligheden er beliggende i
underetagen i den del af byggeriet som er i to etager.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.1, Isodan
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 161. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af cellulose. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
RF [%]
RF [%]
RF [%]
85

86
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.2, Isodan
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 162. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af cellulose. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.3, LRC-hør
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 163. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af høruld. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.4, LRC-hør
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 164. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af høruld. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
RF [%]
RF [%]
RF [%]

T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.5, Isover
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Sovevær., T Bad, T
Stue, RF Sovevær., RF Bad, RF
Figur 165. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af glasuld. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed B 1.6, Isover
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Kontor, T Bad, T
Stue, RF Kontor, RF Bad, RF
Figur 166. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af glasuld. Målingerne er foretaget i stuen, i rummet anvendt til kontor og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed C 0.1, Isover
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Bad, T Stue, RF Bad, RF
Figur 167. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af glasuld. Målingerne er foretaget i stuen og i soveværelset. Lejligheden er beliggende i
underetagen i den del af byggeriet som er i to etager.
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
RF [%]
RF [%]
RF [%]
87

88
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed C 0.2, Isover
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Bad, T Stue, RF Bad, RF
Figur 168. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
formstykker af glasuld. Målingerne er foretaget i stuen og på badeværelset. Lejligheden er beliggende i
underetagen i den del af byggeriet som er i to etager.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed C 1.1, Ekofiber
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Kontor, T
Kontor, RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 169. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af cellulose. Målingerne er foretaget i stuen, i rummet anvendt til kontor og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed C 1.2, Ekofiber
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 170. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af cellulose. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
RF [%]
RF [%]
RF [%]

T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed C 1.3, Papiruld
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 171. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af cellulose. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed C 1.4, Papiruld
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 172. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af cellulose. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed C 1.5, Perlite
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T Kontor, T Bad, T
Stue, RF Kontor, RF Bad, RF
Figur 173. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af perlit. Målingerne er foretaget i stuen, i rummet anvendt til kontor og på badeværelset.
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
RF [%]
RF [%]
RF [%]
89

90
T [°C]
40
30
20
10
0
Lejlighed C 1.6, Perlite
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Stue, T
Stue, RF
Sovevær., T
Sovevær., RF
Bad, T
Bad, RF
Figur 174. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for en bolig isoleret med
løsfyld af perlit. Målingerne er foretaget i stuen, i soveværelset og på badeværelset.
100
80
60
40
20
0
RF [%]

Bilag C Temperatur og relativ luftfugtighed
udendørs og i teknikrum
T [°C]
40
30
20
10
0
Ude foran Teknikrum
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
v.TekA, T v.TekB, T v.TekC T
Figur 175. Temperatur i °C angivet hver anden time udenfor de uisolerede teknikrum i henholdsvis blok
A, B og C.
T [°C]
40
30
20
10
0
Teknikrum
-10
13-06-02 12-08-02 11-10-02 10-12-02
Dato
08-02-03 09-04-03
Teknik A, T Teknik B, T Teknik C, T
Teknik A, RF Teknik B, RF Teknik C, RF
Figur 176. Temperatur i °C og relativ luftfugtighed i % angivet hver anden time for de uisolerede teknikrum
i henholdsvis blok A, B og C. I vinterperioden er den relative luftfugtighed i teknikrummet i blok A
højere end i teknikrummene i blok B og C, årsagen til dette var oversvømmelse i teknikrummet i blok A.
100
80
60
40
20
0
RF [%]
91

Borup Seniorby er et demonstrationsbyggeri hvori der
både er anvendt alternative isoleringsmaterialer og mineraluld.
Denne rapport viser fugtophobningen i de valgte
isoleringsprodukter, og redegør for hvorvidt isoleringsarbejder
er udført korrekt. Ni forskellige produkter enten i
form af løsfyld eller formstykker indgår i undersøgelsen.
Der redegøres for fugtophobningen i løbet af to vintre, om
isoleringsmaterialet udfylder de hulrum, der var tiltænkt
isoleret, og om de enkelte isoleringsmaterialer egner sig
bedre til nogle typer opgaver end andre.
1. udgave, 2004
ISBN 87-563-1204-0
ISSN 1600-8022