Kortlægning og evaluering af toksikologiske data for organiske fibre ...

Kortlægning og evaluering 

af toksikologiske data for 

organiske fibre, der anvendes 

som isoleringsmaterialer 

31. maj 1999, rev. 23. december 1999 

Dansk Toksikologi Center 

Udarbejdet af: 

Civilingeniør Birgit Engelund 

Cand.scient. Karl-Heinz Cohr

Sammenfatning 

Der er foretaget en systematisk datasøgning vedrørende toksikologiske data for cellulose, 

hør og fåreuld. Fåreuld er siden udgået af undersøgelsen. De toksikologiske data for cellulose 

og hør er systematiseret og kortfattet beskrevet i tabelform. 

Rapporten indeholder en kort beskrivelse af den tilgængelige litteratur, fibres toksikologi 

og principper for risikovurdering. Sluttelig diskuteres behovet for yderligere undersøgelser 

med henblik på at kunne foretage en fyldestgørende fareidentifikation og -karakterisering 

af cellulose- og hørfibre. 

Det konkluderes, at der ikke i litteraturen findes toksikologiske data, der specifikt relaterer 

sig til hørfibre, idet hørstøvet i de relevante referencer ikke er karakteriseret yderligere 

end til mængden af respirabelt støv. Med hensyn til cellulosefibre er der kun fundet sparsomme 

data. Dette medfører, at der ikke er datagrundlag til en risikovurdering af hør- og 

cellulosefibre. 

Det foreslås, at der foretages en undersøgelse af de aktuelle isoleringsmaterialers evne til 

at frigive fibre og en karakterisering af fibrene med henblik på at klarlægge, om materialerne 

er i stand til at frigive fibre med kritiske dimensioner. Det foreslås yderligere, at der, 

dersom dette er tilfældet, foretages en kortlægning af in vitro metoder og matematiske 

modeller til forudsigelse af fibrenes biopersistens og effekter på luftvejene, og at disse 

modeller så vidt muligt indarbejdes i en undersøgelsesplan, der har til formål at tilvejebringe 

det nødvendige datagrundlag til en risikovurdering af fibrene. 

Toksikologiske data for organiske fibre Side 1/19 

DTC/be/khc/31.05.99

Indhold 

1. Indledning ......................................................................................... 3 

2. Datasøgning ..................................................................................... 3 

3. Systematisering af litteraturen .......................................................... 4 

3.1 Hør............................................................................................................................. 4 

3.2 Cellulose.................................................................................................................... 5 

4. Toksikologiske egenskaber af fibre .................................................. 7 

5. Risikovurdering af fibre ..................................................................... 9 

6. Sammenfatning og diskussion........................................................ 11 

7. Konklusion ...................................................................................... 12 

8. Referencer ...................................................................................... 13 

9. Ordliste............................................................................................ 19 

Bilagsliste: 

Bilag 1 - Søgeprofil 

Bilag 2 - Referater af artikler om hør 

Bilag 3 - Referater af artikler om cellulose 

Bilag4–Referencervedr.fåreuld 


DTC/be/khc/31.05.99

1. Indledning 

DTC søgte i sommeren 1998 støtte til et projekt under Energistyrelsens udviklingsprogram 

for udvikling af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder, herunder papiruld. 

Projektets formål er at foretage en kortlægning og evaluering af toksikologiske data for 

organiske fibre, der anvendes som isoleringsmaterialer, og herefter på baggrund af disse 

data samt eksponeringsdata at foretage en risikovurdering af organiske fibre i arbejdsmiljøet. 

Eksponeringsdata tilvejebringes af Arbejdsmiljøistituttet i et sideløbende projekt i 

forbindelse med et forsøgsbyggeri. 

Der blev i første omgang givet bevilling til projektets fase 1 og 2, der omfatter datasøgning 

og systematisering af relevant litteratur. 

Formålet med denne rapport har således været at afklare, om der i litteraturen er tilstrækkelige 

data til, sammen med eksponeringsdata, at foretage en risikovurdering af eksponering 

for fibre af organiske isoleringsmaterialer i arbejdsmiljøet, og dersom dette ikke er 

tilfældet at give forslag til det videre forløb. 

Oprindeligt var der tale om papiruld (cellulose), hør og fåreuld. Fåreuld er på grund af de 

tekniske egenskaber er taget af markedet. De relevante artikler for fåreuld er hjemtaget 

men ikke gennemlæst og systematiseret. Referencerne findes i bilag 4. 

Baggrunden for behovet for en risikovurdering af alternative organiske isoleringsmaterialer 

er at sikre, at der reelt er tale om en fornuftig substitution i arbejdsmiljømæssig henseende, 

samt at identificere eventuelle risici med henblik på at træffe foranstaltninger til at 

imødegå sundhedsskadelige påvirkninger. 

Den væsentligste bekymring vedrørende de organiske fibre er, set udfra en sundhedsmæssig 

synsvinkel, om de er i stand til at fremkalde kroniske luftvejssygdomme og lungekræft, 

som det er tilfældet for asbest og visse andre mineral- og menneskeskabte fibre. 

2. Datasøgning 

Rapporten er baseret på publicerede undersøgelser fra velanskrevne håndbøger og monografier 

samt relevante artikler (original litteratur) udvalgt fra databasesøgninger. Der 

blev foretaget on-line litteratursøgning i følgende databaser: 

Medline (1966-98) 

Embase (1974-98) 

Toxline (1965-98) 

Biosis (1970-98) 

SciSearch (1990-98) 

Toxcas (1965-97, toksikologisk af del Chemical Abstracts). 

Søgningen fokuserede på respiratoriske, dermatologiske (herunder allergi) samt øjenirritative 

effekter af partikler eller fibre af cellulose, lignin, papir, hør og uld. Udover referencer, 

der omhandler de specifikke effekter, blev der også søgt efter oversigtsværker indeholdende 

oplysninger af sundhedsmæssig relevans for cellulose, papir og uld. Søgeprofiler 

findes i bilag 1. 


DTC/be/khc/31.05.99

3. Systematisering af litteraturen 

Ved datasøgningen blev der fundet 440 referencer. På baggrund af titlerne blev de referencer, 

der syntes at have relevans til de toksikologiske aspekter af hør, cellulose og fåreuld, 

hjemtaget, i alt 121 referencer. Dog blev artikler på slaviske sprog sorteret fra. 

Efter gennemlæsningen blev artikler af manglende relevans for emnet yderligere sorteret 

fra, herunder artikler vedrørende fåreuld, idet dette ikke længere markedsføres som isoleringsmateriale. 

Der er endeligt udvalgt 51 artikler, som omhandler de sundhedsskadelige aspekter af hør 

og cellulose (primært i form af papir). 

Artiklerne blev i første omgang opdelt efter de, der havde relevans for hør og de, der havde 

relevans for papir (cellulose). Derefter blev de opdelt efter forskellige hovedemner 

f.eks. epidemiologiske undersøgelser, dyreforsøg (in vivo), in vitro forsøg og øvrige artikler 

(review artikler, baggrundsrapporter for grænseværdidokumenter m.v.). 

Samtlige artikler er gennemlæst med henblik på at identificere de, der specifikt omhandler 

toksikologiske effekter af fibre. I bilag 2 og 3 er der givet korte oversigter over samtlige 

artikler i tabelform opdelt efter hovedemner. Ref. ID for artikler, der omhandler fibre, er 

markeret med fed. 

3.1 Hør 

Der er udvalgt 28 relevante referencer. Hovedparten af referencerne kan opdeles i to 

grupper. En gruppe af artikler, der beskriver epidemiologiske undersøgelser med fokus på 

effekterne ved indånding af hørstøv, primært den karakteristiske lungesygdom byssinosis, 

og en der dækker over artikler, der omhandler kliniske forsøg med mennesker, dyreforsøg 

(in vivo) ogin vitro forsøg udført med henblik på at klarlægge årsagen til byssinosis. 

Herudover er der fundet 3 artikler, der beskæftiger sig med muligheden for at forebygge 

eller behandle symptomerne på byssinosis,1 reviewartikel og 1 artikel, der indeholder et 

forslag til en hygiejnisk standard for hørstøv. 

Der er ikke fundet nogen artikler, der beskæftiger sig specifikt med fibre eller artikler, hvor 

støvet er undersøgt med henblik på at bestemme antallet og dimensionerne af fibre. 

Fordelingen af artikler indenfor de forskellige hovedemner er angivet i tabel 1 og i bilag 2 

findes korte referater af de enkelte artikler på tabelform. 

Emne Antal referencer Ref. ID 

Epidemiologi 10 62,82,85,91,99,139,148,169, 171,80 

Årsagen til byssinosis 13 14,68,74,90,92,94,95,96,123,147,159, 

160,170 

Forebyggelse 3 61,66,102 

Øvrige 2 Review: 213 , Hygiejnisk standard: 81 

Tabel 1. Fordelingen af artikler inden for de forskellige hovedemner 

Af litteraturen fremgår det, at den kritiske effekt af eksponering for hørstøv er byssinosis. 

De karakteristiske symptomer på byssinosis er hoste, trykken for brystet eller vejrtræk- 


DTC/be/khc/31.05.99

ningsbesvær. Symptomerne optræder typisk den første arbejdsdag efter en weekend eller 

ferie. Symptomerne er ens ved byssinosis fremkaldt af bomuld, hør eller hamp. 

De tidlige symptomer kan opstå efter de første måneders udsættelse for støv. Disse 

symptomer kan være gener som hoste eller trykken for brystet, som fremkommer langt 

hen på arbejdsdagen eller efter arbejdstids ophør. Symptomerne forsvinder i reglen kort 

tid efter arbejdstids ophør, ca. 1-2 timer efter hjemkomsten. Den følgende dag (tirsdage) 

vil der typisk ikke være nogen symptomer. 

Som sygdommen skrider frem, vil symptomerne forværres og ledsages af åndenød. 

Symptomerne strækker sig efterhånden også til tirsdage og de følgende dage, selvom der 

i dette stadie af sygdommen også vil være en lettelse af symptomerne i løbet af ugen. 

Eventuelt vil arbejderen efter mange års eksponering blive så alvorligt medtaget, at hver 

eneste arbejdsdag er forbundet med kronisk hoste, forøget spytdannelse og permanent 

åndenød, der ikke bliver bedre selv ved ophør af arbejdet med hør og beskæftigelse med 

andet arbejde. 

Byssinosis beskrives ved graderne 0 til III afhængigt af alvorligheden af symptomerne. 

Grad 0 beskriver således ingen symptomer på byssinosis mens grad III beskriver en tilstand, 

hvor patienten har symptomer ud over den første arbejdsdag i ugen og er uarbejdsdygtig 

på grund af varige skader. 81 

De epidemiologiske undersøgelser har ikke kunnet påvise en større dødelighed hos arbejdere 

med alvorligere grader af byssinosis i forhold til arbejdere med svagere grader af 

sygdommen. 148 

Der er i de epidemiologiske undersøgelser vist en sammenhæng mellem støvkoncentrationen 

og antallet af tilfælde af byssinosis 

Typen af fibre og produktionsmetoden, specielt udblødningsmetoden, er af betydning for 

riskoen for udvikling af byssinosis. Støv fra kemisk udblødt hør har vist sig at have meget 

mindre effekt på lungefunktionen. 81 

De foreslåede forebyggende foranstaltninger er autoklavering af hørmaterialet og behandling 

med Rodalon før høstning. Autoklavering af støvet reducerede forringelsen af lungefunktionen 

med 30% i forhold til ubehandlet støv, mens behandling med Rodalon forværrede 

luftvejssymptomerne i forhold til ubehandlet støv. 61,66 

Behandling af hørarbejdere med antihistaminer havde en forebyggende effekt overfor 

symptomerne på byssinosis. 120 

Der er ikke for hør fundet artikler, som omhandler andre eksponeringsveje end inhalation. 

Der er ikke fundet data for biopersistensen af hør. 

3.2 Cellulose 

Der er udvalgt 23 relevante referencer. Artiklerne kan opdeles i epidemiologiske undersøgelser, 

dyreforsøg og in vitro undersøgelser. Herudover er der fundet 3 reviewartikler, 2 

artikler vedrørende grænseværdidokumentation og 1 artikel, der beskriver en undersøgelse 

af potentielt toksiske stoffer i udvalgte typer papirisolering og en fysisk karakterisering 

af disse isoleringsmaterialer. 


DTC/be/khc/31.05.99

Hovedparten af artiklerne beskæftiger sig med papirstøv generelt, det vil sige, at der ikke 

er skelnet mellem partikler og fibre. 

Fordelingen af artikler på de enkelte emner er angivet i tabel 2 og i bilag 3 er artiklerne 

refereret tabelform opdelt efter hovedemner. 

Emne Antal artikler Ref. ID 

Epidemiologi 9 19,32,37,49,51,53,55,58,128 

Dyreforsøg 7 6,8,13,17,43,87,134,162 

In vitro forsøg 1 134 

Øvrige 6 Review: 28,127,130,444 

GV dokumentation: 354,355 

Tabel 2. Artikler fordelt på hovedemner. 

De epidemiologiske undersøgelser er udført i perioden 1987 til 1997. Disse stammer alle 

fra fremstilling af papir, hovedsagelig blødt papir, på nær en enkelt der beskriver en undersøgelse 

af arbejdere på et bogbinderi. 

Undersøgelserne fokuserede alle på effekter ved indånding af papirstøv (lungefunktion, 

lungekræft, astma, dødelighed på grund af luftvejssygdomme), en enkelt undersøgelse 

omfattede også en undersøgelse af immunologiske forandringer forårsaget af svampesporer. 

58 

På baggrund af de epidemiologiske undersøgelser kan det konkluderes, at ved udsættelse 

for papirstøv kan der allerede ved koncentrationer på under 5 mg/m 3 forekomme irritation 

af de øvre luftveje i form af halsirritation og tilstoppet næse. Til gengæld ser det ikke 

ud til, at selv langvarig eksponering for papirstøv i koncentrationer på mindre end 5 mg/m 3 

medfører nedsættelse af lungefunktionen. Ved eksponering for koncentrationer større end 

10 mg/m 3 kan der muligvis forekomme en vis nedsættelse af lungefunktionen. 

Udover de hér refererede undersøgelser findes der en række andre epidemiologiske undersøgelser 

indenfor papirindustrien, specielt fremstilling af papirmasse og genbrugspapir, 

hvor der ikke har været fokus på støvproblemet, men på andre stoffer, som anvendes i 

produktionen af papir. 

Dyreforsøgene indbefatter 5 undersøgelser med indføring af cellulosepulver i luftrøret hos 

rotter (intratracheal installation), injektion i vene (intravenøs indgivelse), cellulosefibre og 

mikrokrystallinsk cellulose, engangsdosering via munden (akut oral) og daglig indgivelse 

gennem munden i 90 dage (subkronisk oral) af Cellulon TM (en syntetisk cellulosefiber 

fremstillet ved bakteriologisk fermentering) samt undersøgelse af hud- og øjenirritation af 

Cellulon TM . 

Intratracheal dosering af cellulose i form af pulver og mikrokrystallinsk cellulose har medført 

lungefibrose hos de eksponerede dyr. 6,8,13,17,43 

134, 28 

Oral indgivelse af cellulose har ikke vist effekter på dyr. 

De refererede in vitro undersøgelser er tests for skader på cellernes arvemateriale (genotoksicitet) 

og feberfremkaldende egenskaber (pyrogenicitet) af Cellutron TM 

. Der blev ikke 

fundet tegn på genotoksicitet eller pyrogenicitet. 


DTC/be/khc/31.05.99

Påvirkning af hud og øjne er udelukkende beskrevet for Cellutron TM 

, som ikke virkede irriterende 

på huden, men havde en svagt irriterende effekt på øjnene op til en time efter 

indføring, formodentlig forårsaget af den mekaniske effekt (slibevirkning). 134 

Den sidste eksponeringvej der beskrives i litteraturen, men som ikke er sandsynlig i arbejdsmiljøet, 

er indsprøjtning i en vene (intravenøs dosering). Dette er set hos narkomaner, 

der har opløst tabletter indeholdende cellulose og sprøjtet det ind i blodårene, hvilket 

har medført dannelse af fremmedlegeme granulomer i lungerne. 287 Det samme er set hos 

mus, idet intavenør indgivelse af cellulose fibre har medført aflejring af cellulose i lunger 

og nyrer og dannelse af granulomer. 162 Intravenøs indgivelse af cellulose har yderligere 

medført påvirkning af den perifere muskulære blodforsyning, blodtrykket og hjerterytmen 

hos kaniner. 87 

Udover de forsøg, der er refereret her, har cellulose været anvendt som kontrol ved testning 

af andre stoffer. Disse undersøgelser er ikke inddraget her, idet der i denne rapport 

udelukkende er refereret til artikler, hvor hovedsigtet har været at undersøge toksiciteten 

af cellulose. 

4. Toksikologiske egenskaber af fibre 

En udbredt definition af en fiber er, at en fiber er en partikel med en længde på > 5 m og 

et forhold mellem længde og diameter på mindst 3:1. 

Partikler og fibre kan også beskrives ved deres aerodynamiske diameter D , som er dia- 

ae 

meteren af en hypotetisk kugle med massefylden 1 g/cm 3 

og samme sedimentationshastighed 

som partiklen/fiberen. 

Den væsentligste eksponeringsvej for fibre i arbejdsmiljøet er inhalation. Fibre føres med 

indåndingsluften ned i luftvejene, hvor de kan aflejres. De aflejrede fibre kan enten fjernes 

af lungernes selvrensningsmekanismer eller ophobes. 

Lungerne har flere mekanismer, hvorved aflejrede partikler og fibre kan fjernes. Større 

partikler opfanges i slimlaget i de øvre luftveje. Fimrehårenes bevægelser i luftvejenes 

slimhinder (det mucociliære system) søger for, at partikler og partikellastede makrofager 

transporteres op til svælg og mund, hvor de synkes, og derefter absorberes eller elimineres 

via fordøjelsessystemet. 

Aflejret materiale i de nedre luftveje kan fjernes ved at makrofager optager partiklerne 

(fagocytose), som herefter fjernes ved hjælp af det mucociliære system. Eller ved at partiklerne 

opløses, og det opløste materiale efterfølgende fjernes via lymfen eller blodet. 

Fiberstørrelsen og dimensionerne er afgørende for, om fibrene kan inhaleres og hvor i 

luftvejene de deponeres. Den afgørende parameter for, om fibrene kan komme ned i lungerne, 

er den aerodynamiske diameter. 

Fibre med en aerodynamisk diameter på mindre end 12 m, eller med en fysisk diameter 

på mindre end ca. 3-3,5 m, bliver generelt anset for respirable hos mennesket. Den øvre 

grænse for længden af respirable fibre er ca. 200 m. Definitionen af respirable fibre gælder 

for enhver partikel, der opfylder disse kriterier uanset kemisk natur eller mineralogisk 

sammensætning. 448 


DTC/be/khc/31.05.99

Fibre deponeres hovedsagelig ved impaktion, sedimentation og interception (fastkilning). 

Både impaktion og sedimentation bestemmes af den aerodynamiske diameter af fibren. 

Impaktion fremmes ved stor hastighed og retningsskift af luftstrømmen og er derfor den 

dominerende mekanisme for deponering af fibre i de øvre luftveje. Omvendt fremmes sedimentation 

ved lave strømningshastigheder, lang opholdstid og sandsynligheden for deponering 

i de nedre luftveje er dermed størst. 449 

Aflejring ved interception (fastkilning) forøges med længden af fibrene. Fibre længere end 

20 m deponeres let ved interception ved luftvejenes forgreninger. 448 

Mens fiberens dimensioner er bestemmende for, om disse kan komme ned i lungerne og 

hvor de aflejres, er biopersistensen bestemmende for, om fibrene kan akkumuleres i lungerne 

og for deres vedvarende biologiske aktivitet. 

En fibers biopersistens kan defineres som fiberens evne til at forblive i lungerne til trods 

for lungernes fysiologiske rensningsmekanismer 450 eller sagt med andre ord: Fiberens 

bestandighed i lungerne. 

Det er en generel opfattelse, at jo mere bestandig fiberen er i lungerne, jo større er sandsynligheden 

for, at den kan fremkalde sygdom. Omvendt kan det siges, at jo mindre bestandig, 

jo mindre er det sygdomsfremkaldende potentiale, sådan forstået, at fibre, der 

hurtigt fjernes eller opløses, må anses for at have et lavere potentiale for sygdomsfremkaldende 

effekter. 449 

Sammenfattende kan det siges, at for at en fiber skal kunne udøve skadevirkninger i luftvejene, 

skal den være i stand til at komme ned i lungerne og have en vis bestandighed i 

lungerne. 

En respirabel fiber kan være sundhedsmæssigt uinteressant, hvis den er relativ kort, ikke 

er biopersistent i lungerne, er relativ opløselig, udviser svag biologisk og toksikologisk 

effekt i in vitro og korttids in vivo studier og/eller ikke udviser fibrogene eller carcinogene 

effekter i langtidsstudier med dyr. 

Om fiberstørrelsens indflydelse på fiberens toksicitet kan det generelt siges at: 

korte fibre (< 5m) fjernes hurtigere ved hjælp af lungernes selvrensningsmekanismer 

end lange fibre (> 5 m) 

lange fibre af en given type generelt er mere biologisk aktive end kortere fibre uanset 

hvad det undersøgte biologiske end-point er (cytotoksicitet, celletransformation, aneuploidy 

(celler med unormalt antal kromosomer)) 

lange fibre (> 5 m) er mere carcinogene og fibrogene end korte fibre af asbest og andre 

fibre i livstids inhalations studier med rotter eller ved intracavital injektion (indsprøjtning 

i brysthulen) 448 


DTC/be/khc/31.05.99

5. Risikovurdering af fibre 

En risikovurdering består af fire hovedelementer: 

Fareidentifikation 

Farekarakterisering (herunder dosis-respons sammenhænge) 

Eksponeringsvurdering 

Risikokarakterisering 

At foretage en risikovurdering af de organiske fibre kræver dels toksikologiske data til udarbejdelse 

af fareidentifikation og farekarakterisering, dels eksponeringsmålinger til bestemmelse 

af eksponeringsniveauet. På basis af disse data kan der herefter udarbejdes 

en risikokarakterisering og forslag til risikohåndtering. 

Da der er en sammenhæng mellem fibrenes toksikologiske egenskaber og fibrenes dimensioner 

og biopersistens, er det udover fiberkoncentrationen (dosis) nødvendigt at have 

kendskab til fibrenes fysiske egenskaber (længde, diameter og aerodynamisk diameter) 

og bestandigheden i lungerne for at kunne foretage en risikovurdering. 

Ifølge en amerikansk model til risikovurdering af fibre 448 kan der opstilles følgende nøgleparametre 

med henblik på at udarbejde en fareidentifikation af fiberbaserede materialer: 

1. Evnen til at frigive luftbårne respirable fibre 

2. Størrelsesfordelingen af fibrene 

3. De morfologiske og kemiske egenskaber af fibrene 

4. Biopersistensen af fibrene i lungerne (in vivo) 

5. Fibrens evne til at fremkalde cytotoksicitet, celledeling (proliferation), kromosomforandringer 

og andre biologiske end points i in vitro og in vivo forsøg 

6. Fiberens evne til at fremkalde patologiske forandringer i korttidstest eller livtidsstudier i 

forsøgsdyr ved inhalation, indføring i luftvejene (intratrancheal installation) og/eller indsprøjtning 

i bughulen (interperitonal injektion) 

7. Toksicitet og carcinogenicitet af kemisk og strukturelt lignende fibre 

Denne model stiller rimeligt store krav til den toksikologiske testning af fibre. I erkendelse 

af, at det er både tidskrævende og kostbart at teste alle nye fibermaterialer for sundhedsskadelige 

effekter i langtidsstudier, er der i en artikel, som refererer to rundbordsdiskussioner 

mellem de førende forskere på området, angivet en metode til trinvis undersøgelse 

af fibermaterialer. De enkelte trin er gengivet i figur 1. 

Ideen bag denne metode er, at de første trin er en screening, der kan foretages uden 

voldsomme omkostninger og indenfor en tidshorisont på et par måneder, i modsætning til 

udførelsen af livstidsinhalationsstudier med dyr, der er meget bekostelige, og hvor tidshorisonten 

er minimum 3-4 år. 


DTC/be/khc/31.05.99

Ved denne trinvise metode kan en række aktuelle fibre evalueres efter udførelsen af de 

første få trin, hvilket gør det muligt at identificere og frasortere fibermaterialer med infavorable 

karakteristika f.eks. stor evne til at frigive fibre med kritiske dimensioner eller med 

højt potentiale for toksicitet eller carcinogenicitet. Det vil omvendt også være muligt tidligt i 

testfasen at identificere fibermaterialer, der har favorable karakteristika for eksempel lille 

evne til at frigive respirable fibre, eller at identificere fibre med et minimalt potentiale for 

skadevirkninger. 

De traditionelle langtidsstudier i dyr er tidskrævende og kostbare og er ikke nødvendigvis 

de eneste brugbare metoder til at forudsige og vurdere fibres sundhedsskadelige effekter. 

Dette understøttes af, at der i litteraturen er foreslået flere matematiske modeller til forud- 

120, 451,452 

sigelse af evne til at fremkalde kroniske luftvejssygdomme . 

Trin Metode 

I Livscyklus evaluering 

Fysisk karakterisering 

- længde og diameter 

- overfladeareal (både intern og ekstern) 

Kemisk sammensætning 

II In vitro acellulære systemer 

- opløsning 

- bestandighed 

In vitro cellulære tests 

Cellekulturer 

- cytotoksicitet 

- fagocytose 

- kromosomskader 

- mediatorfrigørelse 

III Korttids inhalationstests 

fiber deponering 

- deponering (fraktional/regional) 

- clearance (fjernelse via det mucociliære system) 

- transport 

toxicitet 

- bronchieskylning 

- celle/biokemiske indikatorer 

Patologi 

IV Langtids inhalationstests 

fiber deponering 

- deponering (fraktional/regional)* 

- clearance (fjernelse via det mucoci 

liære system)* 

- transport* 

toxicitet 

- patologi 

carcinogenicitet 

- molekylær evaluering 

* genindvundne og synlige fibre 

Fig. 1 Trinvis model til testning af fibre. Efter McClellan et al (ref.ID 449) 


DTC/be/khc/31.05.99

6. Sammenfatning og diskussion 

På baggrund af den forudgående systematisering og screening af litteraturen kan følgende 

sammenfattes om de toksikologiske effekter af hør og cellulose. 

Den væsentligste sundhedsskadelige effekt af hørstøv synes at være udvikling af byssinosis. 

De fleste artikler vedrørende de sundhedsmæssige effekter af hør er epidemiologiske 

undersøgelser og undersøgelser med det formål at klarlægge årsagen til byssinosis. 

Der findes flere teorier, men ingen af dem har kunnet give en tilfredsstillende forklaring på 

årsagen til udvikling af sygdommen, ligesom de epidemiologiske undersøgelser ikke har 

kunnet vise en forøget dødelighed hos hørarbejdere med alvorlige symptomer på byssinosis 

i forhold til arbejdere med svagere grader af symptomer. 

Cellulose blev tidligere anset for at være et biologisk inert stof: Dette ikke er tilfældet, hvilket 

fremgår af de refererede undersøgelser, idet indsprøjtning med cellulosefibre hos 

mennesker og mus har givet anledning til dannelse af granulomer i forskellige organer, 

ligesom intratracheal dosering af cellulose i form af pulver og mikrokrystallinsk cellulose 

har medført lungefibrose hos dyr. 

I test for genotoksicitet, pyrogenicitet, akut og subkronisk oral toksicitet med den syntetiske 

fiber Cellutron TM , der anvendes som fortykningsmiddel i levnedsmidler, er der ikke 

fundet tegn på effekter. Hvorvidt resultaterne for denne syntetiske fiber kan overføres til 

naturlige cellulosefibre er uvis. 

De epidemiologiske undersøgelser af arbejdere udsat for papirstøv har vist irritationseffekter 

allerede ved koncentrationer under 5 mg/m 3 

. Man har dog ikke kunnet påvise nedsættelse 

af lungefunktionen i en grad, der har klinisk relevans ved dette koncentrationsniveau. 

Det antages, at der vil kunne forekomme en vis nedsættelse af lungefunktionen ved 

højere koncentrationer. Epidemiologiske undersøgelser har ikke kunnet påvise større 

forekomst af kræft, der kan henføres til udsættelsen for papirstøv. 

Svagheden ved de epidemiologiske undersøgelser, både for cellulose og hør, er i denne 

forbindelse, at det ikke har været muligt at bestemme, hvilke koncentrationer af respirable 

fibre arbejderne reelt har været udsat for. Det er generelt ikke beskrevet, hvor stor en del 

af støvet der bestod af fibre, og hvordan disse fibre fordelte sig med hensyn til størrelse 

og dimensioner. Der er kun i en enkelt undersøgelse gjort forsøg på at klarlægge størrelsesfordelingen 

af partiklerne i støvet. Denne undersøgelse havde dog kun til formål at 

afprøve metoden, da det anvendte udstyr ikke var kalibreret til den aktuelle form for støv. 55 

Det har således ikke været muligt at anvende eksponeringsdata fra sådanne undersøgelser, 

ligesom det ikke er klart, hvorvidt de effekter, der er set, skyldes eksponering for fibre 

eller den totale mængde cellulose. 

Der er ikke i litteraturen fundet data for biopersistensen af hør- eller cellulosefibre. 


DTC/be/khc/31.05.99

7. Konklusion 

På baggrund af den forudgående systematisering og screening af litteraturen kan det 

konkluderes; 1) at der i litteraturen ikke findes toksikologiske data for hørfibre, men udelukkende 

data, der omhandler uspecificeret hørstøv, 2) at der kun findes sparsomme data 

for cellulosefibre, og 3) at der ikke findes data for biopersistensen af hverken celluloseeller 

hørfibre. På det foreliggende grundlag er det således ikke er muligt at foretage en 

fyldestgørende fareidentifikation af disse organiske fibre. 

En naturlig opfølgning på denne fase af projektet ville være at foretage en karakterisering 

af de aktuelle isoleringsmaterialer for at klarlægge deres støvningsegenskaber, mængden 

at respirable fibre, der kan frigives fra materialet, samt antallet af fibre med kritiske dimensioner. 

Selvom der ved opførelsen af prøvebebyggelsen vil blive foretaget eksponeringsmålinger 

og en analyse af fiberindholdet, vil disse data kun afspejle materialernes evne til at frigive 

fibre ved den aktuelle anvendelse og arbejdsmetode. Hvis materialernes støvningegenskaber 

testes ved en standardiseret metode, vil det også give mulighed for at sammenligne 

de forskellige materialer på et ensartet grundlag. 

Sammenholdes sådanne data med eksponeringsdata fra opførelsen af prøvebebyggelsen, 

vil det være muligt at afgøre, om der er grundlag for at fremskaffelse af data, der kan 

danne grundlag for en farekarakterisering og efterfølgende risikovurdering af materialerne. 

Forstået på den måde, at hvis ikke materialerne afgiver fibre med kritiske dimensioner, 

kan det muligvis allerede på dette grundlag afgøres, at de ikke er potentielt sundhedsskadelige 

ved indånding. 

Hvis materialerne kan afgive fibre med kritiske dimensioner, er det derimod relevant at 

klarlægge hvilke data, der er nødvendige for at udarbejde en tilstrækkelig fareidentifikation 

og -karakterisering af fibrene som grundlag for en risikovurdering samt at udarbejde en 

undersøgelsesstrategi til fremskaffelse af sådanne data. Det vil i den forbindelse være 

relevant at inddrage den omtalte amerikanske model til fareidentifikation af fibre samt den 

trinvise model til testning af fibre samt at foretage en mere tilbundsgående analyse af allerede 

eksisterende data. 

Det vil yderligere være relevant at foretage en kortlægning af de eksisterende in vitro 

metoder og matematiske modeller med henblik på at undersøge, om de er validerede og 

kan indgå i en strategi for toksikologisk testning af de organiske fibre. 

Da metoderne og modellerne er udviklet i forbindelse med undersøgelse af mineralske 

fibre, vil det yderligere være relevant at undersøge, om de egner sig til testning af organiske 

fibre. 

Betydningen af tilsætningsstoffer og mikrobielle forureninger bør også klarlægges; førstnævnte 

ved inddragelse af resultaterne fra de øvrige projekter under programmet for alternative 

isoleringsmaterialer. 


DTC/be/khc/31.05.99

8. Referencer 

Reference ID 

6. Adamis Z, Tátrai E, Honma K, Ungváry G. In vitro and in vivo assessment 

of the pulmonary toxicity of cellulose. JOURNAL OF 

APPLIED TOXICOLOGY 1997;17(2):137-41. 

8 Tátrai E, Brozik M, Adamis Z, Merétey K, Ungváry G. In vivo pulmonary 

toxicity of cellulose in rats. JOURNAL OF APPLIED 

TOXICOLOGY 1996;16(2):129-35. 

13 Tátrai E, Adamis Z, Ungváry G. The pulmonary toxicity of cinnamon 

dust in rats. INDIAN JOURNAL OF MEDICAL RESEARCH 

1995;102:287-92. 

14 Bates PJ, Farr SJ, Nicholls PJ. Effect of cotton, hemp, and flax dust 

extracts on lung permeability in the guinea pig. EXPERIMENTAL 

LUNG RESEARCH 1995;21(5):643-65. 

17 Tátrai E, Adamis Z, Böhm U, Merétey K, Ungváry G. Role of cellulose 

in wood dust-induced fibrosing alveo-bronchiolitis in rat. JOURNAL 

OF APPLIED TOXICOLOGY 1995;15(1):45-8. 

19 Torén K, Järvholm B, Sällsten G, Thiringer G. Respiratory symptoms 

and asthma among workers exposed to paper dust: a cohort study. 

AMERICAN JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1994;26(4):489-96. 

28 Anderson RL, Owens JW, Timms CW. The toxicity of purified cellulose 

in studies with laboratory animals. CANCER LETTERS 

1992;63(2):83-92. 

32 Dahlqvist M. Lung function and exposure to paper dust in bookbinders 

- a pilot study. UPSALA JOURNAL OF MEDICAL SCIENCES 

1992;97(1):49-54. 

37 Torén K, Sällsten G, Järvholm B. Mortality from asthma, chronic obstructive 

pulmonary disease, respiratory system cancer, and stomach 

cancer among paper mill workers: a case-referent study. 


1991;19(6):729-37. 

43 Milton DK, Godleski JJ, Feldman HA, Greaves IA. Toxicity of intratracheally 

instilled cotton dust, cellulose, and endotoxin. AMERICAN 

REVIEW OF RESPIRATORY DISEASE 1990;142(1):184-92. 

49 Thorén K, Sällsten G, Bake B, Drake U, Järvholm B, Sahle W. Lung 

function and respiratory symptoms among workers in a soft paper 

mill. INTERNATIONAL ARCHIVES OF OCCUPATIONAL AND 

ENVIRONMENTAL HEALTH 1989;61(7):467-71. 


DTC/be/khc/31.05.99

51 Thorén K, Järvholm B, Morgan U. Mortality from asthma and chronic 

obstructive pulmonary disease among workers in a soft paper mill: a 

case-referent study. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL 

MEDICINE 1989;46(3):192-5. 

53 Järvholm B, Thorén K, Brolin I, Ericsson J, Morgan U, Tylen U, Bake 

B. Lung function in workers exposed to soft paper dust. AMERICAN 

JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 1988;14(4):457-64. 

55 Ericsson J, Järvholm B, Norin F. Respiratory symptoms and lung 

function following exposure in workers exposed to soft paper tissue 

dust. INTERNATIONAL ARCHIVES OF OCCUPATIONAL AND 

ENVIRONMENTAL HEALTH 1988;60(5):341-5. 

58 Heederik D, Burdorf L, Boleij J, Willems H, van Bilsen J. Pulmonary 

function and intradermal tests in workers exposed to soft-paper dust. 


1987;11(6):637-45. 

61 Jamison JP, Langlands JH, Lowry RC. Ventilatory impairment from 

pre-harvest retted flax. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL 

MEDICINE 1986;43(12):809-13. 

62 Elwood JH, Elwood PC, Campbell MJ, Stanford CF, Chivers A, Hey I, 

Brewster L, Sweetnam PM. Respiratory disability in ex-flax workers. 

BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 1986;43(5):300-6. 

66 Jamison JP, Langlands JH, Bodel CC. Ventilatory responses of normal 

subjects to flax dust inhalation: the protective effect of autoclaving 

the flax. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1985;42(3):196-201. 

68 Noweir MH, Abdel-Kader HM, Omran F. Role of histamine in the aetiology 

of byssinosis. I Blood histamine concentrations in workers exposed 

to cotton and flax dusts. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL 

MEDICINE 1984;41(2):203-8. 

69 Elwood PC, McAulay IR, Elwood JH. The flax industry in Northern 

Ireland twenty years on. LANCET 1982;1(8281):1112-4. 

74 Noweir MH, Abdel-Kader HM, Makar A. Role of histamine in the aetiology 

of byssinosis. II. Lung histamine concentrations in guinea pigs 

chronically exposed to cotton and flax dusts. BRITISH JOURNAL OF 

INDUSTRIAL MEDICINE 1984;41(2):209-13. 

80 Maestrelli P, Rossi A, Mapp C, Fabbri L, De Rosa E. Effetto cronico 

sulla funzione ventilatorie della esposizione a polvere di lino [Chronic 

effect of exposure to flax dust on the ventilatory function]. Med Lavoro 

1980;71(6):496-506. 

81 Anonymous. A basis for hygiene standards for flax dust. Ann Occup 

Hyg 1980;23(1):1-26. 


DTC/be/khc/31.05.99

82 Noweir MH, El-Dakhakhni A-A, Osman HA, Moselhi M. Seasonal exposure 

to dust in flax processing in Egypt. AMERICAN INDUSTRIAL 

HYGIENE ASSOCIATION JOURNAL 1975;36(4):318-24. 

85 El-Gazzar R, Noweir MH, Moselhi M, Nofal FH. A possible role for 

trace metals on the development of lung fibrogenic response in 

workers exposed to flax dust. Journal of the the Egyptian Public 

Health Association 1979;54(5-6):345-58. 

87 Möritz K-U, Grisk A, Schroeder L-W, Siegmund W, Hegewald G, 

Königstedt B, Ehrlers D, Graf W, Riemer F, Bärenwald G, et al. 

Beeinflussung verschiedener pharmakologischer und biochemischer 

Parameter am Bastardkaninchen durch mikrokristalline Cellulose im 

akuten und subchronischen Versuch [Acute and subchronic experiments 

on the effects of microcrystalline cellulose on various pharmacological 

and biochemical parameters in mongrel rabbits]. 

NAHRUNG 1979;23(6):611-20. 

90 Middleton D, Logan JS, Magennis BP, Nelson SD. HLA antigen frequencies 

in flax byssinosis patients. Brtish journal of industrial medicine 

1979;36(2):123-6. 

91 Rossi A, Fabbri L, Mapp C, Moro G, Brighenti F, De Rosa E. Bissinosi, 

bronchite cronica e patologia della funzione ventilatoria in una 

popol-zione di operai esposti a polvere di lino. (Byssinosis, chronic 

bronchitis and ventilatory dysfunction in a population of workers exposed 

to flax dust). Med Lavoro 1978;69(6):698-707. 

92 Noweir MH, El-Gazzar RM, Mikhail MM, El-Dakhakhni M, Khalil HA. 

Hematological and pathological changes in guinea-pigs chronically 

exposed to flax dust. Journal of the the Egyptian Public Health Association 

1977;52(1):37-50. 

94 El-Gazzar RM, Noweir MH, Mikhail MM. Some biochemical changes 

in guinea-pigs chronically exposed to flax dust. Journal of the 

Epyptian Public Health Association 1976;51(6):339-52. 

95 Noweir MH, Abdel-Kader HM, Makar AB, El-Gazzar R. Histamine 

metabolism in guinea pigs chronically exposed to flax dust. Journal 

of the Epyptian Public Health Association 1976;51(3):148-62. 

96 Silion I, Calugar Al, Serban Fl, Cotrau A, Gavrilita L. Consumul de 

oxigen si modificarile histopatologice ale tesutului bronhopulmonar 

de sobolan sub actiunea extractului de pulberi de cinepa si in [Oxygen 

consumption and histopathological changes in rat bronchopulmonary 

tissue under the action of hemp and flax dust extracts]. 

REVISTA MEDICO-CHIRURGICALA A SOCIETATII DE MEDICI SI 

NATURALISTI DIN IASI 1976;80(3):411-6. 


DTC/be/khc/31.05.99

99 Noweir MH, Amine EK, Osman HA. Epidemiological investigation of 

the role of family susceptibility and occupational and family histories 

in the development of byssinosis among workers exposed to flax 

dust. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1975;32(4):297-301. 

102 Valic F, Zuskin E. Pharmacological prevention of acute ventilatory 

capacity reduction in flax dust exposure. BRITISH JOURNAL OF 

INDUSTRIAL MEDICINE 1973;30(4):381-4. 

123 Buick JB, Lowry RC, Magee TRA. Isolation, enumeration, and identification 

of gram negative bacteria from flax dust with reference to endotoxin 

concentration. AMERICAN INDUSTRIAL HYGIENE 

ASSOCIATION JOURNAL 1994;55(1):59-61. 

127 Davis JMG. The need for standardised testing procedures for all 

products capable of liberating respirable fibres: The example of materials 

based on cellulose. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL 

MEDICINE 1993;50(2):187-90. 

128 Gaertner M, Brunstein C, Busetto A. Fonction pulmonair et symptômes 

respiratoires d'ouvriers papetiers exposés aux poussières de 

papier hygiénique doux, (papier dit "à usage domestigue"') [Lung 

func-tion and respiratory symptoms in paper industry workers exposed 

to soft paper tissue (bathroom tissue) dust]. Archives des 

Maladies Professionnelles de Medecine du Travail et de Securite Sociale 

1992;53(7):639-44. 

130 Uebersax-Ingold K, Gruber UF. Cellulosefasern zur Herstellung von 

Fazerzement [Cellulose fibers for the production of fibre cement]. 

Zentralblatt fur Arbeitsmedizin, Arbeitsschutz, Prophylaxe und Ergonomie 

1992;42(9):346-50. 

134 Schmitt DF, Frankos VH, Westland J, Zoetis T. Toxicologic evaluation 

of Cellulon(TM) fiber; Genotoxicity, pyrogenicity, acute and subchronic 

toxicity. Journal of the American College of Toxicology 

1991;10(5):541-54. 

139 Cinkotai FF, Emo P, Gibbs ACC, Caillard JF, Jouany JM. Low prevalence 

of byssinotic symptoms in 12 flax scutching mills in Normandy, 

France. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1988;45(5):325-8. 

143 Hogg JC. Response of the lung to inhaled particles. Medical Journal 

of Australia 1985;142(13):675-8. 

147 Ebeid N, Omar H, Refai M, Soliman R. Respiratory mycotic affection: 

Sputum examination of workers in a flax plant in Egypt. Journal of 

the Society of Occupational Medicine 1982;32(2):66-72. 

148 Elwood PC, Thomas HF, Sweetnam PM, Elwood JH. Mortality of flax 

workers. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1982;39(1):18-22. 


DTC/be/khc/31.05.99

159 Evans E, Nicholls PJ. Histamine releasing activity of soft hemp and 

flax dusts. Journal of Pharmacy and Pharmacology 

1975;27(sup.):41p 

160 Nicholls PJ, Skidmore JW. Comparative study of the smooth muscle 

contractor activity of airborne dusts and of dustiness in cotton, flax, 

and jute mills. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1975;32(4):289-96. 

162 Purkiss R. Effects and distribution of intravenously administered cellulose 

particles in mice. Journal of Pharmacy and Pharmacology 

1975;27(4):290-2. 

169 Zuskin E, Valic F. Respiratory response in simultaneous exposure to 

flax and hemp dust. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL 

MEDICINE 1973;30(4):375-80. 

170 Bouhuys A, Mitchell CA, Schilliing RSF, Zuskin E. A physiological 

study of byssinosis in colonial America. Transactions of the New 

York Academy of Sciences 1973;35(II)(7):537-52. 

171 Zuskin E, Valíc F. Respiratory changes in two groups of flax workers 

with different exposure pattern. Thorax 1973;28(5):579-83. 

213 Elwood PC, McAulay IR, Elwood JH. The flax industry in Northern 

Ireland twenty years on. LANCET 1982;1(8281):1112-4. 

287 Giulano V, Velez-Rivera C, Carlone D. Cellulose granulomatosis of 

the lungs : CT findings. AMERICAN JOURNAL OF 

ROENTGENOLOGY 1994;163(1):220-1. 

354 Anonymous. Scientific basis for Swedish Occupational Standards XI. 

Consensus report for paper dust. Arbete och Hälsa 1991;(8):90- 

103. 

355 Thorén K. Nordiska Expertgruppen för Gränsvärdesdokumentation. - 

88. Pappersdamm. Arbete och Hälsa 1989;(30) 

444 Kelman BJ, Swenson LJ, Uppala LV, Cohen JM, Millette JR, Mueller 

WF. Chemical components of shredded paper insulation : a preliminary 

study. Applied occupational and environmental hygiene 

1999;14(3):192-7. 

448 Vu VT, Lai DY. Approaches to characterizing human health risks of 

exposure to fibers. Environmental health perspectives 

1997;105(Supplement 5):1329 

449 McClellan R, Hesterber TW. Role of Biopersistense in the Pathogenicity 

of Man-Made Fibers and Methods for Evaluating Bropersistence: 

A Summary of Two Roundtable Discussions. Environmental 

health perspectives 1994;102 (Supplement 5):277-82. 


DTC/be/khc/31.05.99

450 Anonymous. B.X.X. Biopersistence of Fibres. Short Termm Exposure 

by Inhalation. unknown 1999; 

451 Eastes W, Hadley JG. A mathematical model of fiber carcinogenicity 

and fibrosis in inhalation and intraperitonal experiments in rats. Inhal.Tox. 

1996;8:323-43. 

452 Bernstein DM, Morscheidt C, Grimm HG, Teichert U. The evaluation 

of soluble fibres using inhalation biopersistence model, a nine fiber 

commmparison. Inhal.Tox. 1996;8:345-85. 


DTC/be/khc/31.05.99

9. Ordliste 

Alvebronchiolitis Betændelsestilstand i bronchier (luftrør) og alveoler 

(lungeblærer) 

Alveolær Vedrørende lungeblærer (alveoler) 

Aneuploidy Et unormalt antal kromosomer (i cellerne) 

Antagonistisk Modsatvirkende, hæmmende 

Autoklavering Vanddampsterilisering (som regel ved 115-120 o C) 

Endotoxin Giftstoffer, som findes i bakterier, og som frigives, når 

disse dør 

Biopersistens Biologisk svært nedbrydeligt eller ikke-nedbrydeligt 

Carcinogen Kræftfremkaldende 

Cytotoxicitet Giftighed overfor celler 

Eksogen Som skyldes ydre årsager 

Ekspirationsflow Den luftmængde/tidsenhed, der pustes ud af lungerne 

Ekstraherbare Kan udtrækkes 

Epidemiologi Læren om epidemier. Omfatter også større folkeundersøgelser, 

for eksempel udbredelsen af kræfttilfælde 

hos mennesker beskæftiget i en bestemt branche 

Fermentering Gæring 

Fibrogen Knude/svulst-dannende 

Granulomar alvebronchiolitis Betændelsestilstand i bronchier (luftrør) og alveoler 

(lungeblærer) med små knudeformede betændelsesområder 

Genotoksicitet Giftig overfor arvematerialets/geners funktion 

Granulom Knudeformet betændelsestilstand 

Hypoxisk Lav iltspænding i blod eller væv 

IgA Immunoglobulin A 

Ileum Den nedre del af tyndtarmen 

Impaktion Aflejring af luftbårne partikler ved at luftens bevægelse 

ændrer retning og hastighed 

Inert Om stof, der ikke er til at indgå i kemiske reaktioner 

Intraarteriel Indsat eller indgivet i arterie 

Intratrancheal Indsat eller indgivet i spiserøret 

In vitro Undersøgelse udenfor organismen (i glas) 

Kalibrere Justere 

Makrofager Celler som ”spiser” og derved fjerner dødt væv og 

fremmedlegemer i organismen 

Morfologi Læren om kroppens form og bygning 

Ophthalmologi Læren om øjet 

Parenchym De egentlige funktionelle dele af et organ, f.eks. leveren, 

i modsætning til støttevæv 

Pyrogenicitet Feberfremkaldelse 

Respirabel Kan indåndes og nå ned i alveolerne 

Sedimentation Bundfældning, aflejring 

Subkronisk Fagbetegnelse for toksikologiske undersøgelser med 

dyr, der varer 90 dage 

Validere Vurdere en metodes egnethed, nøjagtighed 


DTC/be/khc/31.05.99

Resultat/konklusion 

Epidemiologi 

Ref.ID Årstal Formål Ekponeringsniveau Personer/kon- 

Der blev fundet en høj forekomst af byssinosis i begge 

møller (A:46,8% B: 80%) efter en genemsnitlig eksponering 

på 13 år 

trolpersoner 

124 arbejdere i 

to textilmøller 

Gennemsnitlig støvkoncentration: 

A: 13,9 mg/m 3 

B: 15,8 mg/m 3 

169 1973 At undersøge akutte effekter 

efter indånding af blandinger af 

støv fra hør og hamp 

Der blev fundet et relativt højt antal tilfælde af byssinosis 

(69,9 % af kvinderne). Det er evident, at byssinosis forårsaget 

af hør, kan udvikles efter en relativt kort eksponeringsperiode 

55 kvinder 

17 mænd 


16,9 mg/m 3 (ca. 20 

% respirabelt) 

171 1973 Ænding af lungefuntionen hos to 

grupper med forskelligt 

eksponeringsmønster, dels 

kvinder eksponeret for hør i 

gennemsnitligt 11 år, dels 17 

mandlige sæsonarbejdere 

475 Modstandsdygtigheden overfor byssinosis var mere udtalt 

hos arbejdere hvis fædre havde byssinosis, end hos arbejdere 

hvis fædre ikke havde byssinosis 

Ikke angivet, men gennemsnitlig 

beskæftigelsestid er 

angivet i tabel 

99 1975 At undersøge den rolle som 

arvelighed samt arbejds- og 

medicinsk familiehistorie har i 

udviklingen af byssinosis 

Der blev konstateret byssinosis hos 36,9 % af de undersøgte. 

Hos 32,3 % af personerne var FEV1.0 reduceret 

10% efter 4-6 timer på den første arbejds-dag. Begge fund 

er højere blandt sæsonarbejdere end hvad der forventes 

hos permanet eksponerede personer 

577 sæsonarbejdere 

(6 

md/år) og 159 

kontrolpersoner 


Total: 21,1 mg/m 3 

Respirabel: 3,7 mg/m 3 

82 1975 At efterprøve hypotesen om, at 

forekomsten af byssinosis er 

højere hos sæsonarbejdere end 

hos permanent beskæftigede 

arbejdere 

>1mg/m 3 176 16 % havde kronisk bronkit mens kun 5 personer havde 

symptomer på byssinosis. Både symptomerne og forandringer 

i lungefuntionen kunne relateres til varigheden af 

eksponeringen 

91 1978 At undersøge forekomsten af 

kronisk bronkitis og lungefunktion 

hos personer udsat for hørstøv 

533 Undersøgelsen åbner vejen for yderligere undersøgelser 

af spormetallers betydning for den fibrogene virkning af 

hør eller andre fibre 

Ikke angivet, men gennemsnitlig 

beskæftigelsestid er 

angivet i tabel 

85 1979 At undersøge spormetallers 

indvirkning på lungeforandringer 

Toksikologiske data for organiske fibre Bilag 2 - side 1/6

Epidemiologi fortsat 

Ref.ID Årstal Formål Ekponeringsniveau Personer/kon- 


trolpersoner 

Ikke angivet 2528 Der var en lille overdødelighed hos arbejdere, der havde 

byssinosis.Det kunne ikke bevises, at de mere alvorlige 

grader af byssinosis medførte større dødelighed end de 

svagere grader. Den højere dødelighed hos personer med 

byssinos kan skyldes rygning 

148 1982 Dødelighed blandt hørarbejdere. 

Opfølgning af en epidemiologisk 

undersøgelse udført i årene 

1961-62 

Lungefunktionen hos eks-hørarbejdere var en smule ringere 

end hos kontrolpersonerne 

130 mænd og 

135 kvinder/ 

310 mænd og 

304 kvinder 

Personerne blev tildelt et 

støvscore afhængigt af antal 

års beskæftigelse og støvscoren 

for det aktuelle job 

62 1986 Undersøgelsen er foretaget 

p.g.a. usikkerhed omkring 

beviset for permanent handicap 

hos arbejdere 

20 % af hørarbejderne led af kronisk hoste, og 25 % af 

kronisk slimdannelse. Kun 12,5 % havde symptomer på 

byssinosis. Den lave forekomst af byssinosis kan skyldes 

selvudvælgelse i arbejdsstyrken eller en relativ lav 

forekomst af den "udløsende faktor" 

22,2-144 mg/m 3 (totalstøv) 308 hørarbejdere 

og 111 

beskæftigede 

ved mælkeproduktion 

139 1988 At undersøge hvorfor der ikke i 

Normandiet er fundet arbejdere 

med byssinosis til trods for at de 

ofte lider af kronisk hoste og 

slimproduktion 


Årsagen til byssinosis 

Ref.ID Årstal Formål Metode Resultat/konklusion 

14 1995 At undersøge effekten af vandige In vitro 

støveks-trakter af bomuld, hamp og 

hør på permea-biliteten som index 

68 1984 At undersøge histamins rolle i Undersøgelse af blodprøver fra En signifikant forøgelse af koncentrationen af histamin i 

forekomsten af kroniske effekter af 300 arbejdere eksponeret for blodet også hos arbejdere eksponeret for bomulds- og 

eksponering for bomulds- og hørstøv og 55 kontrolpersoner hørstøv. Selv hos arbejdere der ikke havde symptomer i 

hørstøv 

luftvejene 

74 1984 Histamins rolle i ætologien for Undersøgelse af marsvin for Resultatet understøtter resultater, der har vist, at hør- 

byssinosis 

histaminindholdet i lunger og støv indeholder stoffer, som fremmer dannelsen og/ 

lever efter eksponering for 4,4- eller akkumuleringen af histamin i lungerne hos mar- 

9,2 mg/m3 inhalerbart støv 7 svin 

timer om dagen, 6 dage om 

ugen i hhv. 2, 12 og 24 uger 

Selvom HLA-B27 antigener er signifikant mere almindelige 

i patienter med byssinosis, er det ikke en forudsætning 

for at have byssinosis, da det ikke forekom-mer 

Undersøgelse af HLA-A og HLA- 

B antigener i 40 patienter med 

byssinosis. 

90 1979 At undersøge forekomsten af HLA 

antigener hos personer der har 

udviklet byssinosis efter 

hos 77,5 % af patienterne 

Den mikrobielle flora i bomuld og hør var ens, men der 

blev fundet større forurening med gram negative bakterier 

i hør, og som konsekvens deraf en højere koncentration 

af endotoxiner 

Resultaterne peger på, at Enterobacxter agglomerans 

endotoxiner ikke er den faktor, der forårsager den 

akutte bronkiesammensnøring som følger af 

eksponering for textilstøv 

ekspoenering for hør 

Standard bakteriologiske 

metoder 

Lungefunktionsundersøgelse af 

12 personer eksponeret for 5 og 

12 mikrogram endotoxiner over 

123 1994 At undersøge den mikrobielle 

forurening af hørstøv og 

bomuldsstøv, især indholdet af 

gramnegative bakterier (GNB) 

140 1986 At undersøge effekten af indånding 

af endo-toxiner 

15 minutter 

Det konkluderes at hørstøv, udover at give mekaniske 

skader på lungerne, indeholder nogle opløselige aktive/toksiske 

bestanddele som kan opløses i legemsvæsker 

og inducere en toksisk reaktion på bestemte 

væv, inklusiv knoglemarv 

Blodprøver og dissektion (lever, 

lunge, nyrer milt) af marsvin 

efter eksponering for 14,8-22,7 

mg/m 3 totalstøv (2,8-5,2 mg/m 3 

respirabelt støv) 7 timer om 

dagen, 6 dage om ugen i hhv. 

4,8, 12 og 24 uger 

92 1977 At undersøge hørstøvs påvirkning 

af blodet og de patologiske 

forandringer i lungerne 


Årsagen til byssinosis fortsat 

Ref.ID Årstal Formål Metode Resultat/konklusion 

Der sås en progressiv nedsættelse af vægten. Der sås ikke nogen 

signifikant forøgelse af total serum protein koncentrationen, 

der sås en signifikant forøgelse i serum albumin, reduktion af 

alpha1, alpha2 og betaglobuliner og forøgelse af gammaglobulin 

Måling af legemsvægt, analyse af 

lever, nyrer og milt samt blodprøver af 

marsvin efter eksponering for 14,8- 

22,7 mg/m3 totalstøv (2,8-5,2 mg/m3 

respirabelt støv) 7 timer om dagen, 6 

dage om ugen i hhv. 4, 12 og 24 uger 

94 1976 At fremskaffe biokemiske 

data for in vivo effekterne af 

kronisk eksponering for hørstøv 

Der opstod hypoxi i vævet der blev mere intens i løbet af 8 uger 

Intratrancheal installation af ekstrakt 

af støv fra hør og hamp. Hypoxi i væv 

blev målt ved Warburg metoden. 

96 1976 At undersøge hypoxisk 

virkning af hamp og hørstøv 

på lungevæv, som en mulig 

faktor, der fremkalder 

bronkiesammensnøring ved 

byssinosis 

Ud af de 150 arbejdere fandt man svampevækst hos 74 i prøver 

taget i løbet af 3 på hinanden følgende dage. Forekomsten af 

svampe i spyttet hos hørarbejdere bør undersøges nøjere med 

henblik på deres rolle i udvikling af byssinosis 

Spyt fra 150 personer udsat for hørstøv 

blev dyrket og undersøgt for 

svampevækst 

147 1982 Undersøgelse af spyt for 

svampe hos ægyptiske hørarbejdere 

Ekstrakter af begge typer støv frigjorde signifikante mængder 

histamin fra svinelunger. Den frigjorte mængde øgedes til 

maksimum med forøget koncentration i inkubationsmediet. 

Metoden kan være brugbar til bestemmelse af potentialet for 

byssinosis 

Vandige ekstrakter af støvene blev 

inkuberet med hakket svinelunge, og 

mængden af frigjort histamin blev målt 

159 1975 At undersøge histaminfrigørelsesaktiviteten 

af støv fra 

hampoghørinvitro 

Aktiviteten af bomulds-, jute- og hørstøv var ens til trods for den 

udtalte forskel i forekomsten af byssinosis i møllerne. Det frem-gik 

klart, at fra møller med høj forekomst af byssinosis fandtes større 

aktivitet end støv fra møller med lav forekomst 

In vitrometode ved hjælp af ileum fra 

marsvin 

160 1975 At sammenligne aktiviteten 

for sammentrækning af glat 

muskulatur af støv fra forskellige 

textilmøller 

Der sås mindre udtalte symptomer i form af trykken for brystet 

hos 5 personer, fulgt af et fald i det maksimale ekspirationsflow. 

Måling af lungefunktionen hos 6 

personer efter 5 timers udsættelse for 

2,1 mg/m 3 totalstøv (0,8 mg/m 3 

respirabelt støv) 

170 1973 Effekter ved indånding af 

hørstøv 


Forebyggelse 

Ref. ID Årstal Formål Metode Resultat 

61 1986 At undersøge om behandling af hør Lungefunktionsundersøgelse af 11 per- Behandling med Rodalon før høstning forværrede sympto- 

med Rodalon før høsning vil reducesoner udsat for støv henholdsvis med og mernere 

risikoen for udvikling af 

uden behandling med Rodalon før 

byssinosis 

høstning 

Sammenligning af resultaterne for ens koncentrationer af 

ubehandlet og autoklaveret støv viste, at forringelsen af 

lungefunktionen var 30 % mindre for autoklaveret støv 

Lungefuntionsundersøgelser af personer, 

der blev eksponeret for 4,5-5,7 mg/m 3 

henholdsvis autoklaveret og ubehandlet 

hørstøv 

66 1985 Baggrunden for undersøgelsen er, 

at tidligere undersøgelser med 

bomuld har vist en gavnlig effekt af 

auto-klavering af bomuld 

Alle medikamenterne havde en signifikant effekt på symptomerne 

på byssinosis. En tidligere undersøgelse har vist 

en antagonistisk virkning af ascorbinsyre oralt indgivet mod 

histamins effekt på den glatte muskulatur i luftvejene. 

20 kvinder (13 med og 7 uden symptomer 

på byssinosis) blev behandlet med henholdsvis 

orciorenalin, diadril og ascorbinsyre 

102 1973 At undersøge behandling med antihistaminers 

virkning på symptomerne 

for byssinosis 


Øvrige 

Ref. ID Årstal Indhold 

213 1982 Artiklen gennemgår udviklingen af hørindustrien i Nordirland og sundhedseffekter af hørstøv og beskriver den store 

epidemiologiske undersøgelse i 1960-61 samt opfølgningen i 1978, der konkluderede, at der ikke er noget bevis for øget 

dødelighed efter hos 

81 1980 Artiklen indeholder udover et summary og anbefalinger, en beskrivelse af hør og hørforarbejdninsprocesser, en beskrivelse 

af sygdomsforløbet ved byssinosis samt emner som: måling af luftbåren støv, medicinsk undersøgelse, åndedrætsværn og 

åndedrætsværn og recirkulering af luft 



trolpersoner 

Bogbinderi


trolpersoner 

5-10 mg/m 3 1697/781 Forøget risiko for luftvejssymptomer blandt arbejdere 

eksponeret for støv fra blødt papir. Der blev ikke fundet 

grundlag for en sammenhæng mellem astma og 

papirstøv 

Epidemiologi, forsat 

Ref. ID Årstal Formål Branche Eksponeringsniveau Personer/kon- 

Fremstilling af blødt 

papir 

5-20 mg/m 3 13/14 Indikering af at høj eksponering for støv fra blødt papir 

påvirker lungefunktionen.Der er tale om en uspecifik 

reaktion på store mængder papirstøv. Effekterne synes 

at have lille klinisk relevans 


papir 

355 Dosisafhængig forøgelse af symptomer i de øvre 

luftveje. Personer eksponeret i mere end 10 år for høje 

koncentrationer synes at have nedsat lungefunktion i 

forhold til personer med kortere eksponeringstid 

og/eller eksponering for lave koncentrationer. 

Eksponerede personer 

blev inddelt i 3 grupper 

for henholdvis: 

lav (< 1mg/m 3 ), 

moderat (1-5 mg/m 3 )og 

høj (> 5 mg/m 3 ) ekspo- 


papir 

nering 

349/76 Næseirritation forøgedes i henhold til graden af 

eksponering. Der var et signinfikant fald i vital kapaciteten 

(3,7 %) hos 48 arbejdere, der var eksponeret 

for papirstøv blandet med parrafin. 

Personerne blev inddelt i 

3 grupper for henholdvis: 

lav (< 1mg/m 3 ), 

moderat (1-3 mg/m 3 )og 

høj (> 3 mg/m 3 ) ekspo- 


papir 

19 1994 At undersøge 

om eksponering 

for 

papirstøv giver 

for-øget risiko 


om eksponering 

for 

koncentrationer 

større end 5 


om støv i en 

mølle der 

producerer 

blødt papir 

medfører 

symptomer i 

luftvejene eller 

128 1992 Lungefunktion 

og 

respiratoriske 

symptomer 

nering 

33/228 Mulig sammenhæng mellem arbejde i papirmøllen og 

en forøget risiko for astma og kronisk obstruktiv lungesygdom 

Ikke klarlagt. Opdelt i 

ekponeret og ikkeeksponeret. 

I visse 

områder op 10-30 mg/m 3 


papir 

51 1989 Den potentielle 

risiko for 

udvikling af 

astma, kronisk 


Dyreforsøg 

Ref. ID Årstal Testdyr Stof Eksponeringsvej Dosering Undersøgte effekter Resultat 

6 1997 Rotte Cellulosepulver Intratracheal Engangsdosering Lungeskader ved Cellulose ikke er inert støv, men kan medføre 

(Kvarts) 

15 mg 

biologiske og fibrøs alveolitis og er cytotoksisk in vivo. 

histologiske metoder 

8 1996 Rotte Cellulosepulver MN Intratracheal Engangsdosering Effekt på lunger En enkelt intratracheal dosis fremkaldte fibrøs 

300 

15 mg 

granulomar alvebronchiolotis og en forøgelse 

af IgA produktionen i bronchoalveolerne. 

Fibrøs al-veolitis udviste moderat 

fremadskridende udvik-ling med tiden. 

13 1995 Rotte Cellulosestøv Intratracheal Engangsdosering Lungeskader Eksponering for kanelstøv resulterede i 

(Kanelstøv og ekstrakt 

15 mg 

alveolær bronkitis og fibrøse forandringer efter 

af kanelstøv) 

en måned. Da kanelekstrakt ikke førte til 

histopatologiske forandringer, konkluderes det 

at celluloseindhol-det er ansvarligt for de 

17 1995 Rotte Cellulosepulver MN Intratracheal Engangsdosering Effekt på lunger 

hi 

Forsøget 

t l i k 

viste, at 

kti 

det formodentligt er 

300 

15 mg 

cellulose-indholdet i plantestøv, der spiller den 

(Træstøv (fyr) og 

afgørende rolle i udviklingen af fibrøs 

ekstrakt af træstøv) 

alveobronchiolit 

43 1990 Hamster Cellulose, 

Intratracheal 0,75 mg/100g dyr, Effekt på lunger Der blev fundet fysiologisk, histologiske og 

mikrogranulat 

2 gange ugentligt i 

morfologiske tegn på lungefibrose efter 

(gennemsnits 

6 uger 

gentagen eksponering. Cellulose fremkaldte 

aerodyna-misk 

fibrose ved høj dosering, den totale dosis var 

diameter < 4,8 my) 

ca. 3 mg/g lunge. 

Intravenøs 5 mg/kg, 2 gange Effekter på blod og Lever- og nyrefunktionen og den opthalmologi- 

ugentligt i 10 uger organer 

ske undersøgelse viste ikke tegn på skader på 

parenchyma eller forstyrrelser i mikrocirkulationen. 

Intraarteriel infusion påvirkede den perifere 

muskulære blodforsyning, blodtryk oghjer terytme. 

Cellulosefibrene aflejredes i lunger og nyrer og 

medførte dannelse af granulomer. 

87 1979 Kanin Mikrokrystallinsk 

cellulose 

Fordelig i kroppen og 

fysiologiske effekter 

Intravenøs 0,25 mg, 1 gang 

ugentligt i 17 uger 

162 1975 Mus Cellulosefibre 

(viscose) 

Gennemsnitsdiameter 


Dyreforsøg fortsat 

Ref. ID Årstal Testdyr Stof Eksponeringsvej Dosering Undersøgte effekter Resultat 

134 1991 Rotte Cellulon TM fibre og Oral 0,5 % og 10% 

mikrokrystallinsk 

Cellulon 

cellulose 

TM Subkronisk oral Ingen dosisrelaterede effekter med hensyn til: 

i toksicitet 

overlevelse, vækst, hæmatologi, blod-kemi, 

foderet i 13 uger 

organvægt eller patologiske forandringer 

134 1991 Rotte Cellulose (Cellulon TM Oral Engangsdosering Akut oral toksicitet LD50: > 2000 mg/kg 

fibre) 

2000 mg/kg 

legemsvægt 

134 1991 Kanin Cellulose (Cellulon TM Hud Draize test Hudirritation (Draize) Ikke hudirriterende hos kaniner 

134 1991 Kanin Cellulose (Cellulon TM Øjne Øjenirritation Mindre irritation op til 1 time efter påføring som 

fibre) 

tilskrives mekanisk irritation af det tørre 

granulerede testmateriale. 


In vitro forsøg 

Ref. ID Stof Effekt Metode(r) Resultat 

134 Cellulose (Cellulon TM fibre) Genotoksicitet Ames test, 

Ingen indikation af genotoksiske effekter 

Kromosom aberration 

(CHO), 

Induction of 

unscheduled DNA 

134 Cellulose (Cellulon TM fibre) Pyrogenicitet Limulus Amebocyte Negativ for tilstedeværelse af gramnegative 

Lysat assay - gel cloth bakterieendotoxiner 


Øvrige artikler 

Ref. ID Årstal Stof Emne Indhold 

28 1992 Oprenset Review over En lang række dyreforsøg har påvist at indtagelse af eksogen cellulose ikke 

cellulose dyreforsøg 

medfører sundhedsmæssigt uheldige effekter. 

127 1993 Fibre Review. Gennemgang Historien burde have vist at det er nødvendigt at undersøge fibermaterialers 

af epidemiologiske evne til at frigøre respirable fibre og fibrenes evne til at overleve i lungevævet 

undersøgelser fra træ- før nye produkter markedsføres. 

Metoden bør være langtidsinhalationsforsøg med dyr, en dosering på mere 

end 100 respirable fibre/ml, med en længde på mere end 10 my og 12 mdrs 

eksponering. 

130 1992 Cellulose(fibre) Review artikel med På baggrund af de omfattende erfaringer fra papir/cellulose industrien og i 

henblik på at vurdere betragtning af at den totale støvkoncentration på moderne arbejdspladser i 

even-tuelle 

fibercementindustrien er lav, synes det rimeligt at anvende cellulosefibre 

i stedet for asbest ved produktion af fibercement baserede materialer 

355 1989 Papirstøv Grænseværdidokume Symptomer i de øvre luftveje forekommer allerede ved koncentrationer under 5 

ntation 

mg/m 3 . Der er ikke set lungefunktionsnedsættelse ved eksponering for 

koncentrationer under 5 mg/m 3 , men ved højere niveauer kan der sandsynligvis 

forekomme en vis nedsættelse. 

354 1991 Papirstøv Koncensusrapport for Den kritiske effekt ved eksponering for papirstøv er effekter på respirations- 

papirstøv 

systemet. Data i den tilgængelige litteratur understøtter ingen konklusion 

vedrørende årsager til den observerede hyppighed af kræft. 

Det konkluderes på baggrund af beregning at beboere skal indtage små 

partikler fra 3,3 kg isoleringsmateriale/dag for at indtagelsen af bor er på 

størrelse med EPA's orale referncedosis (RfD, 0,09 mg/kg/dag). 

Der blev ikke konstateret andre toksiske stoffer i toksikologisk relevante 

mængder. 

444 1999 Papirisolering Bestemmelse af 

potentielt toksiske 

stoffer i 

uorganiske flygtige og 

ekstraherbare indholdsstoffer, 

og der 


Ark5 

Ref. nr Årstal Note Stikord 

61 1986 K,F Behandling med Rodalon 

62 1986 E 

66 1985 K,M,F Autoklavering 

68 1984 K,H 

74 1984 K,M,H 

81 1980 F Forslag til hygiejnisk standard 

82 1975 K,M,H 

85 1979 E Effekten af spormetaller 

90 1979 K,M Antigenteori 

91 1978 E 

92 1977 D,AE 

94 1976 K,D, AE 

95 1976 K,D,H 

96 1976 D,AE 

99 1975 E Arvelighed 

102 1973 F Behandling med antihistaminer 

123 1994 Mi Indhold af GNB og endotoksiner i hørstøv 

139 1988 E 

140 1986 K,M,Mi Endotoksiner 

147 1982 Mi Svampe i spyt 

148 1981 E Dødelighed 

159 1975 B,H 

160 1975 B For muskelsammentrækkende aktivitet 

169 1973 E Blanding af hør og hamp 

170 1973 K,M 

171 1973 E 

180 1980 E 

213 1982 R 

K Klinisk 

E Epidemiologisk 

M Menneske 

D Dyreforsøg 

F Forebyggelse 

B Bioassay 

Mi Mikrobiologi 

H Histaminteori 

AE Andre effekter 

R Review 

Side 7

Bilag 4. Referencer vedrørende fåreuld 

1. Fisher AA. Nonallergic "itch" and "prickly" sensation to wool fibers in 

atopic and nonatopic persons (news). CUTIS 1996 Nov;58(5):323-4. 

2. Luce D, Gerin M, Morcet JF, Leclerc A. Sinonasal cancer and 

occupational exposure to textile dust. AMERICAN JOURNAL OF 

INDUSTRIAL MEDICINE 1997 Sep;32(3):205-10. 

3. Zuskin E, Mustajbegovic J, Schachter EN, Doko-Jelinic J. Respiratory 

function of textile workers employed in dyeing cotton and wool fibers. 

AMERICAN JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 1997 

Mar;31(3):344-52. 

4. Zuskin E, Mustajbegovic J, Godnic-Cvar J, Simunovic-Sublin A, 

Kanceljak-Macan B, Sonicki Z. Respiracijski simptomi i ventilacijska 

funkcija pluca radnica u tekstilnoj industriji na preradi vune. (Respiratory 

symptoms and ventilatory function of the lungs in wool textile industry 

workers). ARHIV ZA HIGIJENU RADA I TOKSIKOLOGIJU 1995 

Sep;46(3):323-32. 

5. Zuskin E, Kanceljak B, Mustajbegovic J, Godnic-Cvar J, Schachter EN. 

Immunological reactions and respiratory function in wool textile workers. 

AMERICAN JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 1995 

Sep;28(3):445-56. 

6. Zuskin E, Mustajbegovic J, Schachter EN, Kanceljak B, Godnic-Cvar J, 

Sitar-Srebocan V. Respiratory symptoms and lung function in wool textile 

workers. AMERICAN JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 1995 

Jun;27(6):845-57. 

7. Love RG, Muirhead M, Collins HP, Soutar CA. The characteristics of 

respiratory ill health of wool textile workers. BRITISH JOURNAL OF 

INDUSTRIAL MEDICINE 1991 Apr;48(4):221-8. 

8. Manuilenko IuI. Aktual'nye gigienicheskie problemy i osnovnye faktory 

riska v sherstianom proizvodstve. (Current hygiene problems and main 

risk factors in wool industry). GIGIENA TRUDA I PROFESSIONALNYE 

ZABOLEVANIIA 1990;(6):19-23. 

9. Love RG, Smith TA, Gurr D, Soutar CA, Scarisbrick DA, Seaton A. 

Respiratory and allergic symptoms in wool textile workers. BRITISH 

JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 1988 Nov;45(11):727-41. 

10. Manuilenko IuI. Sherstianaia pyl' kak biologicheskaia vrednost'. (Wool 

dust as a biological noxa). GIGIENA I SANITARIIA 1988 May;(5):14-8. 

Toksikologiske data for organiske fibre Bilag 4 – side 1/7

11. Siemiatycki J, Richardson L, Gerin M, Goldberg M, Dewar R, Desy M, et 

al. Associations between several sites of cancer and nine organic dusts: 

results from an hypothesis-generating case-control study in Montreal, 

1979-1983. AMERICAN JOURNAL OF EPIDEMIOLOGY 1986 

Feb;123(2):235-49. 

12. Agarwal K. Contact allergic purpura to wool dust. CONTACT 

DERMATITIS 1982 Jul;8(4):281-2. 

13. Baizakova SS. Immunoallergicheskie sdvigi v organizme 

eksperimental'nykh zhivotnykh pir vozdeistvii sherstianoi pyli i ee 

komponentov. (Immunoallergic shifts in the bodies of experimental 

animals exposed to wool dust and its components). GIGIENA TRUDA I 

PROFESSIONALNYE ZABOLEVANIIA 1979 Jul;(7):36-40. 

14. Meyer JC, Trachsel H. Precipitating antibodies in sera of normal blood 

donors against some antigens related to type III allergy, detected by 

counterimmunoelectrophoresis. ALLERGOLOGIA ET 

IMMUNOPATHOLOGIA 1979 May;7(3):205-10. 

15. Zuskin E, Valic F, Bouhuys A. Effect of wool dust on respiratory function. 

AMERICAN REVIEW OF RESPIRATORY DISEASE 1976 

Oct;114(4):705-9. 

16. Ivanova IS, Gaivoronskii AP. Professional'nye zabolevaniia organov 

dykhaniia u rabotaiushchikh v kontakte s sherstianoi pyl'iu. 

(Occupational diseases of the respiratory organs in workers coming in 

contact with wool dust). GIGIENA TRUDA I PROFESSIONALNYE 

ZABOLEVANIIA 1969 Jan;13(1):36-8. 

17. Zuskin E, Mustajbegovic J. KARAKTERIZIRANJE EKSTRAKTA 

VUNENE PRASINE IN VITRO Characterization of wool dust extract in 

vitro. ARHIV ZA HIGIJENU RADA I TOKSIKOLOGIJU 1996;47(4):381-8. 

18. Brown DM, Donaldson K. Wool and grain dusts stimulate TNF secretion 

by alveolar macrophages in vitro. Occupational and Environmental 

Medicine 1996;53(6):387-93. 

19. Schachter EN, Zuskin E, Buck MG, Maayani S, Marom Z, Goswami S, et 

al. Pharmacologic characterization of wool dust extract in isolated guinea 

pig trachea. ENVIRONMENTAL RESEARCH 1995;69(2):90-5. 

20. Brown DM, Donaldson K. Injurious effects of wool and grain dusts on 

alveolar epithelial cells and macrophages in vitro. BRITISH JOURNAL 

OF INDUSTRIAL MEDICINE 1991;48(3):196-202. 


21. Donaldson K, Brown GM, Brown DM, Slight J, Cullen RT, Love RG, et al. 

Inflammation in the lungs of rats after deposition of dust collected from 

the air of wool mills: The role of epithelial injury and complement 

activation. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1990;47(4):231-8. 

22. Moss E, Lee WR. Occurrence of oral and pharyngeal cancers in textile 

workers. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1974;31(3):224-32. 

23. BROWN HM. SHEEP WOOL CAN CAUSE PERENNIAL ASTHMA. 

JOURNAL OF ALLERGY AND CLINICAL IMMUNOLOGY 1992;89(1 

PART 2):316. 

24. WAHLGREN CF, HAGERMARK O, BENGSTROM R. PATIENTS' 

PERCEPTION OF ITCH INDUCED BY HISTAMINE COMPOUND 48-80 

AND WOOL FIBRES IN ATOPIC DERMATITIS. Acta Derm Venereol 

1991;71(6):488-94. 

25. Brown DM, Donaldson K. PULMONARY LYMPH NODE STIMULATION 

AND PRODUCTION OF CYTOKINE IN RATS AFTER EXPOSURE TO 

DUST FROM THE AIR OF WOOL MILLS. AMERICAN REVIEW OF 

RESPIRATORY DISEASE 1991;143(4 PART 2):A486. 

26. MANUILENKO YU, I. CURRENT HEALTH PROBLEMS AND MAJOR 

RISK FACTORS IN WOOL PRODUCTION. GIGIENA TRUDA I 

PROFESSIONAL'NYE ZABOLEVANIYA 1990;0(6):19-23. 

27. MANUILENKO YI. WOOL DUST AS A BIOLOGICAL HAZARD. 

GIGIENA I SANITARIYA 1988;0(5):14-8. 

28. Love RG, Smith TA, Soutar CA. ESTIMATED PREVALENCE AND 

RELATIVE RISKS OF RESPIRATORY AND ALLERGIC SYMPTOMS IN 

WOOL TEXTILE WORKERS. Thorax 1987;42(9):727. 

29. CHAPMAN JA. AEROALLERGENS OF SOUTHEASTERN MISSOURI 

USA. GRANA 1986;25(3):235-46. 

30. AUTH R, PEVNY I, GERNOT P. A CONTRIBUTION TO WOOL WAX 

ALCOHOL ALLERGY. AKTUELLE DERMATOLOGIE 1984;10(6):215- 

20. 

31. KHEDER AB, EL , KOUBAJI H, BRAMBILLA C. THE WOOL LUNG 

PRELIMINARY STUDY. Revue Francaise Des Maladies Respiratoires 

1983;11(4):484. 

32. STEWART WM. PIGMENTED PURPURIC LICHENOID DERMATITIS 

OF THE LEGS WOOL SWEAT AND PURPURA. BULLETIN DE LA 

SOCIETE FRANCAISE DE DERMATOLOGIE ET DE SYPHILIGRAPHIE 

1967; 74(5):661-2. 


33. Respondek M, Wiethege T, Suerig D, Mueller KM. Early pulmonary 

reaction patterns to rock wool fibres-animal experimental results. 

Atemwegs-Und Lungenkrankheiten 1997 Sep;23(9):534-41. 

34. Bruzzese E, Cullen JM. Biological control of weeds of importance to the 

wool industry in southern Australia. Biological Control of Weeds 

1996;457-62. 

35. Kembaeva KU, Apsalikov KN. Hygienic evaluation of working conditions 

in wool processing. GIGIENA I SANITARIYA 1993;0(8):33-5. 

36. Khalil MH. Effects of wool coat length and water deprivation on seasonal 

changes in some physiological and hematological parameters. Egyptian 

Journal of Animal Production 1990;27(2):227-40. 

37. WURBACH G, SCHUBERT H, PRATER E, SENF F, SPITTEL HP. NEW 

KNOWLEDGE IN ALLERGY TO WOOL WAX ALCOHOLS. Allergologie 

1993 Dec;16(12):485-9. 

38. Busdorf S, Wortmann G, Peters KP, Hocker H. Investigation on skin 

irritation by wool. DWI Rep 1996;119(Aachener Textiltagung Aachen 

Textile Conference): 1997,391-9. 

39. Tonin C. The problem of dust in early stages of wool processing. 

Melliand Textilber 1996;77(11):755-8. 

40. Wortmann G, Koerner A, Peters KP, Buech T, Foehles J, Heese A, et al. 

Molecular-chemical, allergological, and mechanical studies of skin 

compatibility with wool. DWI Rep 1995;115,135 pp. A1-A7. 

41. Wortmann G, Korner A, Moll C, Buch T, Fohles J, Peters K, et al. 

Molecular-chemical, allergological, and mechanical studies of skin 

compatibility with wool (AIF-Nr. 8713). DWI Rep 1994;113,629-38. 

42. Hoult B, Sigsgaard T, Tuxford AF. A comparison of microorganisms, 

endotoxin levels and respiratory symptoms in wool mills and cotton mills. 

Proc - Beltwide Cotton Conf; ISS Vol 1 1993;281-3. 

43. Wortmann G, Koerner A, Moll C, Foehles J, Peters KH, Wortmann FJ. 

Characterization of commerical substances used for testing wool allergy. 

DWI Rep 1992;111(Aachener Textiltagung): 1993,693-9. 

44. Relyveld EH, Henocq E. Allergen and its diagnostic and medicinal 

application. Eur Pat Appl PATENT NO 27088 04/15/81 (Institut Pasteur) 

1981; 

45. Westerholm P, Krantz S. Mineral wool and health. Arbetsmiljeoinstitutet; 

Feorlagstjeanst, 171 84 Solna, Sweden: 1994. 


46. eOzesmi M, Aslan H, Hillerdal G, Rylander R, eOzesmi C, Baris YI. 

Byssinosis in carpet weavers exposed to wool contaminated with 

endotoxin. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 1987 

Jul;44(7):479-83. 

47. Love RG, Jones CO, Gurr D, Soutar CA, Seaton A. Respiratory 

Symptoms and Dust Exposure in the Wool Textile Industry. 

48. Thestrup-Pedersen K, Bach B, PETERSEN R. Allergic Investigations in 

Patients with the Sick Building Syndrome. CONTACT DERMATITIS 

1990;23(1):53-5. 

49. Love RG, Donaldson K, Cullen RT, Smith TA, Muirhead M, Collins HPR 

et al. Further Studies of Respiratory Health of Wool Textile Workers. 

Institute of Occupational Medicine; Edinburgh. 1988. TM/88/16. 

50. Ozesmi M, Aslan H, Hillerdal G, Rylander R, Ozesmi C, Baris YI. 

Byssinosis in Carpet Weavers Exposed to Wool Contaminated with 

Endotoxin. BRITISH JOURNAL OF INDUSTRIAL MEDICINE 

1987;44(7):479-83. 

51. Love RG, Smith T, Jones CO, Gurr D, Soutar CA, Seaton A. Respiratory 

Symptoms in Wool Textile Workers: An Epidemiological Study of 

Respiratory Health in West Yorkshire Wood Textile Mills. Health and 

Safety Executive; Institute of Occupational Medicine, Edinburgh, 

Scotland: 1986; 

52. Love RG, Donaldson K, Cullen RT, Smith TA, Muirhead M. Further 

Studies of Respiratory Health of Wool Textile Workers. Govt Reports 

Announcements & Index (GRA&I) 1989;(13): 

53. Love RG, Smith T, Jones CO, Gurr D, Soutar CA. Respiratory 

Symptoms in Wool Textile Workers. Govt Reports Announcements & 

Index (GRA&I) 1987;(14): 

54. Thompson T, Belsito DV. Allergic contact dermatitis from a diisocyanate 

in wool processing. CONTACT DERMATITIS 1997;37(5):239. 

55. Matthieu L, Dockx P. Discrepancy in patch test results with wool wax 

alcohols and Amerchol L-101. CONTACT DERMATITIS 1997;36(3):150- 

1. 

56. Zuskin E, Mustajbegovic J, Kern J, Doko-Jelinic J, Pavicic F. Respiratory 

findings in textile workers employed in dyeing wool and cotton. Arh Hig 

Rada Toksikol 1996;47(3):295-306. 

57. Gardiner G. Breast infections due to wool letter. N Z Med J 

1994;107(990):494. 


58. Sigsgaard T, Pedersen OF, Juul S, Gravesen S. Respiratory disorders 

and atopy in cotton, wool, and other textile mill workers in Denmark. Am 

J Ind Med 1992;22(2):163-84. 

59. Garas'ko EV, Zhuravleva LT, Sedova EA, Milovanova MA. Hygienic 

characteristics of the air and air microflora in the weaving mill of the wool 

textile industry. Gig Tr Prof Zabol 1990;(2):45-7. 

60. Bendsoee N, Bjoernberg A, Asnes H. Itching from wool fibres in atopic 

dermatitis. CONTACT DERMATITIS 1987;17(1):21-2. 

61. Paoletti A, D'Atena C, Marini Bettolo P, Pizzolato GP, Iannaccone A. 

Sputum cytology in a group of wool weavers. Pathologica 

1981;73(1023):31-7. 

62. Staniforth P, Lovell CR. Contact dermatitis related to constituent of an 

orthopaedic wool. Br Med J (Clin Res Ed) 1981;283(6302):1297. 

63. Manuilenko IuI, Nesterova LA. External respiratory function in workers 

subjected to exposure to wool dust. Gig Tr Prof Zabol 1978;(9):46-7. 

64. Ammer D. Skin lesions and skin tests results in workers employed at 

mills spinning wool-like and cotton fibers. Przegl Dermatol 1976;(6 

Suppl):121-5. 

65. Kurilova LN, Garas'ko EV. Worker morbidity in wool-processing 

enterprises. Sov Zdravookhr 1977;(7):42-7. 

66. Dressler DP, Butaney E, Phillips AW. Respiratory effects of wool and 

acrylic rug pyrolysates. Surg Forum 1973;24:51-2. 

67. Jordeczka S, Basa S, Basa B. Incidence of chronic non-specific bronchopulmonary 

lesions in workers and employees of the wool industry. Pol 

Tyg Lek 1973;28(26):999-1002. 

68. Mathur KC, Misra SN. Incidence of pulmonary diseases among wool 

workers. Indian J Chest Dis 1972;14(3):172-8. 

69. Brysiewicz K, Buluk H, Cesarz-Fronczyk M, Kordecka J, Leszczynski B, 

Lukjan Z, et al. Dusty working conditions and the prevalence of chronic 

bronchitis among workmen of Sierzan's wool industry establishments at 

Bialystok . Gruzlica 1970;38(7):657-61. 

70. Jordeczka S, Basa S, Basa B. Prevalence of chronic non-specific 

broncho-pulmonary disease in workmen of the wool industry. Gruzlica 

1970;38(7):643-50. 

71. Peter G, Schroepl F. Gas chromatographic and infrared spectrometric 

studies on allergenic wool-wax alcohols. Arch Klin Exp Dermatol 

1970;237(1):184-7. 


72. Peter G, Schroepl F, Franzwa H. Experimental studies on the allergic 

effect of wool wax alcohols. Hautarzt 1969;20(10):450-5. 

73. Thune P. Allergy to wool fat. The addition of salicylic acid for patch test 

purposes. Acta Derm Venereol 1969;49(3):282-7. 

74. De Beukelaar L. Allergic reactions to wool fat alcohols. Dermatologica 

1968;136(5):434-9. 

75. Hussarek M. Occupational diseases of the nose in workers of sheep 

wool spinning mills. Monatsschr Ohrenheilkd Laryngorhinol 

1968;102(1):19-43. 

76. Lee WR, McCann JK. Mule spinners' cancer and the wool industry. Br J 

Ind Med 1967;24(2):149-51. 

77. Wereide K. Contact allergy to wool-fat ("lanolin"). Its incidence in a 

dermatological in-patient department. Acta Derm Venereol 

1965;45(1):15-8. 

78. Anonymous. SUMMARY OF TREATED WOOL CHALLIS AND COTTON 

FABRIC APPLIED TO MEN AND WOMEN ARMS. 1986. EPA/OTS; Doc 

#86-870001012 REC: 00/00/00. 


Bilag 4 Ordliste 

Alvebronchiolitis Betændelsestilstand i bronchier (luftrør) og alveoler 

(lungeblærer) 

Alveolær Vedrørende lungeblærer (alveoler) 

Aneuploidy Et unormalt antal kromosomer (i cellerne) 

Antagonistisk Modsatvirkende, hæmmende 

Autoklavering Vanddampsterilisering (som regel ved 115-120 o 

C) 

Endotoxin Giftstoffer, som findes i bakterier, og som frigives, når disse 

dør 

Biopersistens Biologisk svært nedbrydeligt eller ikke-nedbrydeligt 

Carcinogen Kræftfremkaldende 

Cytotoxicitet Giftighed overfor celler 

Eksogen Som skyldes ydre årsager 

Ekspirationsflow Den luftmængde/tidsenhed, der pustes ud af lungerne 

Ekstraherbare Kan udtrækkes 

Epidemiologi Læren om epidemier. Omfatter også større 

folkeundersøgelser, for eksempel udbredelsen af 

kræfttilfælde hos mennesker beskæftiget i en bestemt 

branche 

Fermentering Gæring 

Fibrogen Knude/svulst-dannende 

Granulomar alvebronchiolitis Betændelsestilstand i bronchier (luftrør) og alveoler 

(lungeblærer) med små knudeformede betændelsesområder 

Genotoksicitet Giftig overfor arvematerialets/geners funktion 

Granulom Knudeformet betændelsestilstand 

Hypoxisk Lav iltspænding i blod eller væv 

IgA Immunoglobulin A 

Ileum Den nedre del af tyndtarmen 

Impaktion Aflejring af luftbårne partikler ved at luftens bevægelse 

ændrer retning og hastighed 

Inert Om stof, der ikke er til at indgå i kemiske reaktioner 

Intraarteriel Indsat eller indgivet i arterie 

Intratrancheal Indsat eller indgivet i spiserøret 

In vitro Undersøgelse udenfor organismen (i glas) 

Kalibrere Justere 

Makrofager Celler som ”spiser” og derved fjerner dødt væv og 

fremmedlegemer i organismen 

Morfologi Læren om kroppens form og bygning 

Ophthalmologi Læren om øjet 

Parenchym De egentlige funktionelle dele af et organ, f.eks. leveren, i 

modsætning til støttevæv 

Pyrogenicitet Feberfremkaldelse 

Respirabel Kan indåndes og nå ned i alveolerne 

Sedimentation Bundfældning, aflejring 

Subkronisk Fagbetegnelse for toksikologiske undersøgelser med dyr, 

der varer 90 dage 

Validere Vurdere en metodes egnethed, nøjagtighed

Kortlægning og evaluering af toksikologiske data for organiske fibre ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?