Måling på alternative isoleringsmaterialer - Statens ...

More documents

Recommendations

Info

34 Figur 38. Hjørne i kontor med facade til venstre og gavl til højre. Lejlighedens loft og facade er isoleret med et mineralsk granulat i form af perlit fra Nordisk Perlite. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 21 °C og mørkeblå 8 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Diskussion For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der skal isoleres, er der foretaget en termografering af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen registreres de indvendige overfladers temperatur og dermed lokalt forekommende afgrænsede områder med en temperatur forskellig fra temperaturen på den øvrige væg. Af tabel 7 fremgår at de registrerede temperaturforskelle varierer efter isoleringsmateriale og efter kategori. For at kunne foretage en sammenligning af isoleringsmaterialerne, er middelværdien af lokalt forekommende temperaturforskelle beregnet for de enkelte isoleringsmaterialer og vist i figur 13. På overflader af konstruktioner, der er isoleret med alternative isoleringsmaterialer, er middelværdien af de registrerede temperaturforskelle 3,4 °C mod 3,1 °C på overflader af konstruktioner, der er isoleret med mineraluld. Middelværdien af de registrerede lokalt forekommende temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med det mineralske granulat, Perlite fra Nordisk Perlite lidt højere end middelværdierne for de øvrige isoleringsmaterialer. Middelværdien af de registrerede temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med andre alternative isoleringsmaterialer end Perlite er 3,1 °C. Selv om der er forskelle på de registrerede lokalt forekommende temperaturforskelle kan der ud fra de her refererede målinger ikke konstateres signifikante forskelle mellem temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med alternative isoleringsmaterialer og temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med mineraluld. Årsag til lokalt forekommende temperaturforskelle Årsagen til lokalt forekommende temperaturforskelle kan ikke med sikkerhed angives, uden at der foretages en destruktiv undersøgelse af konstruktionerne. Oprindeligt var det hensigten, at der skulle foretages termografiske observationer af de isolerede bygningsdele, umiddelbart efter at bygningsdelene var blevet isoleret. Hensigten med disse observationer var, sammenholdt med de senere termografiske observationer, at kunne skelne mellem hulrum opstået over tid og hulrum introduceret under isoleringsarbejdet. De termografiske observationer kræver temperaturfald over isoleringen, som opnås i vinterhalvåret. Da bebyggelsens isoleringsarbejde strakte sig over en periode ud over vinterhalvåret, ville nogle bygningsdele først kunne termograferes den efterfølgende vinter. På det tidspunkt ville hensigten med de første termografiske observationer ikke længere være til stede, da konstruktionerne dermed ikke var isoleret for nyligt. De termografiske observationer blev derfor ikke foretaget af de isolerede bygningsdele umiddelbart efter, at
ygningsdelene var blevet isoleret. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan indikere følgende: – der er kuldebroer (som ikke er relaterede til de isolerede konstruktioner) – isoleringsarbejdet er ikke udført korrekt – der er efterfølgende sket sætninger i isoleringen. Der er øjensynligt væsentlige kuldebroer ved: – Fodpaneler langs facaden. – Overgangen mellem lejlighedsskel og loft. Der er øjensynligt mindre kuldebroer ved: – Spær lagt an på bagvæg. – Hjørner mellem lejlighedsskel/gavl og facade. Isoleringsarbejdet er øjensynligt ikke udført korrekt eller der er sket sætninger af isoleringen: – I lokale område i facaden. – I facaden langs loftet. Beregning af hulrum For at få et indtryk af isoleringsfejlene og/eller sætningerne, er der foretaget beregning af, hvor store hulrum der skal være i isoleringen, for at give de registrerede lokale temperaturforskelle. Beregningerne er gennemført med et kommercielt program HEAT 2, version 5.0 (Lunds Universitet, 2002) til beregning af todimensionale varmestrømme svarende til at geometrien er fuldt bestemt ved det valgte tværsnit. HEAT 2 er et PC-baseret program til beregning af todimensional varierende eller stabile varmestrømme. PC programmets beregninger gennemføres i overensstemmelse med standarden ISO 10211-1 (International Organization for Standardization, 1995). Varmestrømsberegning Beregningerne er gennemført ved at opbygge en model af den anvendte konstruktion med de rette dimensioner og materialer. Varmeledningsevnen er for isoleringsmaterialer sat til 0,039 W/mK, idet dette skønnes at give en bedre overensstemmelse med de termografiske registreringer end de i tabel 2 angivne værdier, der er med diverse tillæg. Da programmet kun kan beregne todimensionale varmestrømme er træstolperne i facaden og spærene i tagkonstruktionen ikke medtaget i modellen. De i modellen anvendte materialer, dimensioner og varmeledningsevner er vist i tabel 8. Modellen er opbygget med en indvendig væghøjde på 2,4 m og med en indvendig loftlængde på 1,5 m. 35
Page 1: By og Byg Dokumentation 058 Måling
Page 4 and 5: Titel Målinger på alternative iso
Page 6 and 7: 4 Bilag B Temperatur og relativ luf
Page 8 and 9: 6 Sammenfatning og konklusion Inter
Page 10 and 11: 8 Indledning Interessen for at anve
Page 12 and 13: 10 Forsøg vedrørende fugtophobnin
Page 14 and 15: 12 N Blok A Blok B Blok C Thermocel
Page 16 and 17: 14 Facaderne er opbygget af: - 100
Page 18 and 19: 16 T [°C] 40 30 20 10 0 -10 Lejlig
Page 20 and 21: 18 Forsøgsperiode Byggeriet, instr
Page 22 and 23: 20 Fugtindhold [vægt-%] 20,0 19,0
Page 24 and 25: 22 Diskussion I diskussionen af for
Page 26 and 27: 24 Tabel 6. Registrerede lokalt for
Page 28 and 29: 26 Figur 15. Overgang mellem lejlig
Page 30 and 31: 28 Figur 20. Fodpanel i stuen langs
Page 32 and 33: 30 Figur 25. Facade mellem vindue o
Page 34 and 35: 32 Figur 31. Overgang mellem loft o
Page 38 and 39: 36 Tabel 8. Varmeledningsevne og ty
Page 40 and 41: 38 regning med en gættet højde og
Page 42 and 43: 40 ges at være et luftfyldt firkan
Page 44 and 45: 42 Litteratur Andersen T., Fynholm
Page 46 and 47: 44 the insulated areas. Furthermore
Page 48 and 49: 46 Temperatur [oC] 30 25 20 15 10 5
Page 84 and 85: 82 Bilag B Temperatur og relativ lu
Page 86 and 87:
84 T [°C] 40 30 20 10 0 Lejlighed
Page 88 and 89:
86 T [°C] 40 30 20 10 0 Lejlighed
Page 90 and 91:
88 T [°C] 40 30 20 10 0 Lejlighed
Page 92 and 93:
90 T [°C] 40 30 20 10 0 Lejlighed
Page 96:
Borup Seniorby er et demonstrations
show all

Måling på alternative isoleringsmaterialer - Statens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?