Måling på alternative isoleringsmaterialer - Statens ...

More documents

Recommendations

Info

16 T [°C] 40 30 20 10 0 -10 Lejlighed B 1.6, Isover september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 Tid [måned:år] marts 03 Stue, RF Stue, T Kontor, RF Kontor, T Bad, RF Bad, T Figur 5. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed målt over 5 døgn i en bolig isoleret med formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover. Målingerne er foretaget i stuen, i kontoret og i badeværelset. Måling af temperatur og relativ luftfugtighed i den enkelte bolig havde til formål, at dokumentere det indeklima konstruktionerne blev påvirket af. Resultaterne peger på en brug af de enkelte boliger, som er i overensstemmelse med almindelig brug, idet de observerede temperaturer og relative luftfugtigheder er inden for det, der i Bygningers fugtisolering (Andersen, Christensen & Nielsen, 1999) angives som svarende til en almindelig brug af boligen. Eksempler på temperaturer og relative luftfugtigheder målt udendørs er vist i figur 6. Her er vist middelværdier målt over fem døgn (60 målinger) for at udjævne døgnvariationen. I bilag C, figur 175 er angivet temperaturer målt uden for blokkenes teknikrum og i figur 176 temperatur og relativ luftfugtighed i teknikrummene. De TinyTags der målte temperaturer udendørs skulle også måle den relative luftfugtighed udendørs, men bortset fra de to viste måleserier, var måleværdierne ikke pålidelige. En nærmere undersøgelse viser, at TinyTags anvendelsesinterval op til 95 % relativ luftfugtighed øjensynlig skal tages meget bogstaveligt, da målinger tæt på grænseværdien ofte resulterer i et 100 % udslag. Den efterfølgende kalibrering ved 80 % relativ luftfugtighed og ca. 23 °C af de TinyTags der var anvendt udendørs, viste en fejl på målingerne, så måleværdierne blev ca. 5% for høje. T [°C] 40 30 20 10 0 Udendørs ved udhus -10 september 01 januar 02 juni 02 oktober 02 marts 03 Tid [måned:år] Ved blok A, RF Ved blok C, RF Ved blok A, T Ved blok C, T Figur 6. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed målt over fem døgn udendørs ved et udhus i blok A og blok C. 0 100 80 60 40 20 0 100 80 60 40 20 RF [%] RF [%]
Undersøgelsesmetode For at undersøge om der sker en skadelig fugtophobning i konstruktionerne, måles over to vintre fugtindholdet i isoleringen, dels for at sikre at en evt. høj fugtophobning den første vinter ikke skyldes byggefugt, og dels for at få målt om der sker en tilstrækkelig udtørring i løbet af forår og sommer. Fugtindholdet måles i facade og loftisoleringen i følgende punkter: – I facader mod vest måles der for hver type isoleringsmateriale i facader ud for stue og værelse. – I facader mod øst måles der for hver type isoleringsmateriale i facader ud for bad og ud for værelse eller køkken, således at der for hvert isoleringsmateriale bliver målt i en facade ud for et værelse og køkken. – I loftkonstruktionen måles der for hver type isoleringsmateriale over bad og køkken. I hvert punkt bliver fugtindholdet målt i den varme og i den kolde side af isoleringen. I facaderne måles der ca. 400 mm over bundremmen, se figur 4 og ca. 40 mm under facadeisoleringens øverste kant, begge steder midt mellem to træstolper. For loftisoleringen af løsuld er målerne, til måling i den kolde side af isoleringen, anbragt i en højde, der er ca. 40 mm lavere end den beregnede isoleringstykkelse (tabel 2). Dette betyder, at der for løsuldsprodukter kan være op til 80 mm isolering over målepunktet på grund af den i DS 418 krævede overtykkelse til sætning. Fugtmåler Fugtmålerne består af en fugtmåledyvel af bøgetræ og en termistor til måling af temperaturen (til korrektion). Fugten bestemmes ved måling af modstanden mellem to elektroder, der er presset ned i trædyvelen. Modstanden omregnes til fugtindhold ved hjælp af kalibreringskurver (Brandt, Hjorslev Hansen, Hommel Hansen & Mossing, 1998). Fugtindholdet angives, selv om det er målt i et isoleringsmateriale, som vægtpct. fugt i træ (træ-fugt), dvs. svarende til fugtindholdet i trædyvelen. Kalibrering af fugtmåledyvlerne er tidskrævende og dermed forbundet med store omkostninger. Derfor kalibreres de enkelte fugtdyvler ikke, men inden forsøgene kontrolleres fugtdyvlerne samlet ved 80 % relativ luftfugtighed og 23 ° C. Kravet for godkendelse af den enkelte fugtdyvel er, at målingen ikke afviger mere end 5 % fra middelværdien af alle målingerne. Fugtmåledyvler og termistorer er parvist monteret på pvc-vinkler, der er skruet fast i henholdsvis bagvæggen eller forskallingen i loftkonstruktionen. På pvc-vinklerne er der monteret en såkaldt ”node” (engelsk: knudepunkt), hvortil fugtmåledyvler og termistorer er forbundet. I hver blok er alle ”nodes” serieforbundet til en PC, som bruges til at opsamle data. Dataopsamling Dataopsamlingen foregår ved hjælp af et PC styret program med automatisk gem af data og automatisk genopstart ved strømafbrydelse. I forsøgsperioden blev modstanden i dyvler og temperaturer målt og registreret 2 gange dagligt (kl. 12 og kl. 00). I måleperioden er der enkelte udfald af data, fordi dataloggeren til måleudstyret brød sammen. Nogle af dataene for den ene lejlighed isoleret med Perlite mangler, fordi ledningen til de serieforbundne målepunkter er afbrudt. Bruddet på ledningen kunne ikke lokaliseres, hvorfor forbindelsen ikke umiddelbart kunne genoprettes og dataene anses derfor for at være tabt. Enkelte termistorer til måling af temperaturen i et målepunkt er i forsøgsperioden holdt op med at fungere. Temperaturmålinger fra tilsvarende målepunkter i samme isoleringsmateriale er derfor benyttet ved beregningen af fugtindholdet. 17
Page 1: By og Byg Dokumentation 058 Måling
Page 4 and 5: Titel Målinger på alternative iso
Page 6 and 7: 4 Bilag B Temperatur og relativ luf
Page 8 and 9: 6 Sammenfatning og konklusion Inter
Page 10 and 11: 8 Indledning Interessen for at anve
Page 12 and 13: 10 Forsøg vedrørende fugtophobnin
Page 14 and 15: 12 N Blok A Blok B Blok C Thermocel
Page 16 and 17: 14 Facaderne er opbygget af: - 100
Page 20 and 21: 18 Forsøgsperiode Byggeriet, instr
Page 22 and 23: 20 Fugtindhold [vægt-%] 20,0 19,0
Page 24 and 25: 22 Diskussion I diskussionen af for
Page 26 and 27: 24 Tabel 6. Registrerede lokalt for
Page 28 and 29: 26 Figur 15. Overgang mellem lejlig
Page 30 and 31: 28 Figur 20. Fodpanel i stuen langs
Page 32 and 33: 30 Figur 25. Facade mellem vindue o
Page 34 and 35: 32 Figur 31. Overgang mellem loft o
Page 36 and 37: 34 Figur 38. Hjørne i kontor med f
Page 38 and 39: 36 Tabel 8. Varmeledningsevne og ty
Page 40 and 41: 38 regning med en gættet højde og
Page 42 and 43: 40 ges at være et luftfyldt firkan
Page 44 and 45: 42 Litteratur Andersen T., Fynholm
Page 46 and 47: 44 the insulated areas. Furthermore
Page 48 and 49: 46 Temperatur [oC] 30 25 20 15 10 5
Page 68 and 69:
66 Temperatur [oC] 40 35 30 25 20 1
Page 70 and 71:
68 Temperatur [oC] 35 30 25 20 15 1
Page 72 and 73:
70 Temperatur [oC] 35 30 25 20 15 1
Page 74 and 75:
72 Temperatur [oC] 35 30 25 20 15 1
Page 76 and 77:
74 Temperatur [oC] 40 35 30 25 20 1
Page 78 and 79:
76 Temperatur [oC] 35 30 25 20 15 1
Page 80 and 81:
78 Temperatur [oC] 40 35 30 25 20 1
Page 82 and 83:
80 Temperatur [oC] 40 35 30 25 20 1
Page 84 and 85:
82 Bilag B Temperatur og relativ lu
Page 86 and 87:
84 T [°C] 40 30 20 10 0 Lejlighed
Page 88 and 89:
86 T [°C] 40 30 20 10 0 Lejlighed
Page 90 and 91:
88 T [°C] 40 30 20 10 0 Lejlighed
Page 92 and 93:
90 T [°C] 40 30 20 10 0 Lejlighed
Page 96:
Borup Seniorby er et demonstrations
show all

Måling på alternative isoleringsmaterialer - Statens ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?