Acrobat-fil - Kofoeds Skole

August 2008
Nye kræfter i
laboratoriet
side 4
Fra Dæmonernes port
til Christiansborg
side 7

Vejen fra Hjertet
LEDER
”Den vej ender blindt, som ikke
begynder i hjertet,” hedder en
gammel talemåde.
Skolens åbne struktur medfører, at vi ikke ved
præcist, hvordan det går eleverne på langt sigt.
Men mange vidnesbyrd fra tidligere elever tyder på
en rimelig blanding af lys og skygge i billedet.
Solstrålehistorierne er selvfølgelig dem, som varmer
mest. De optræder da heldigvis hyppigt, og det er
selvfølgelig især dem, som giver os ny energi i hverdagen.
For et stykke tid siden modtog jeg et brev:
”Engang, ja nu er det en del år siden, da jeg var i en
nødsituation, lejede jeg et værelse i en nedlagt skomagerbutik
i nærheden af Kofoeds Skole. Jeg skulle gennem
selve ”butikken” for at komme ud på toilettet.
Der sad ofte nogle mænd og drak øl. Vi hilste på
hinanden, men var noget overraskede over mødet.
På begge sider! Men det viste sig, at vi ikke blandede
os i hinandens liv og færden.
Så hørte jeg om Kofoeds Skole. ”Man kunne bare gå
derhen,” lød det fra en, jeg kendte. Det gjorde jeg så.
Der fik jeg en samtale med en socialrådgiver og fortalte
hende, at jeg gerne ville være socialrådgiver. Jeg
sagde også, at jeg havde mødt nogle mærkelige mennesker,
der var flyttet ud på en mark i telt sammen med
deres kat. Og det var efterår!
Jamen, sagde socialrådgiveren: ”Her er så din første
opgave: Du kan gå ud og hente dem herind.”
SIDEN SIDST
Brugernes Bazar er et arrangement
for hjemløse og andre socialt
udsatte mennesker, som afholdes
af Rådet for Socialt Udsatte.
Kofoeds Skoles værested,
Naapiffik, deltog med en stand,
hvor der blev solgt grønlandske
figurer. Susanne Mejer i Naapiffik
havde fået samlet 36 deltagere,
som sammen kørte i bus til
Kongens Have i Odense tidligt om
morgenen lørdag d. 14. juni.
Det gjorde jeg, og de kom ind på
skolen med telt og kat og alle deres
øvrige ejendele.
Der stod en stor væv hos jer, og jeg, der aldrig havde
følt mig tiltrukket af håndarbejde, fik lyst til at prøve
væven. Og så skete det minsandten. Jeg fik hjælp af
skolens lærer, og selv om jeg var lidt tung i det – ja, så
havde jeg pludselig vævet et stort håndklæde i en vaflet
vævning. Ærlig talt, jeg var meget stolt.
Nu hænger det hos min søn og svigerdatter samt
deres to børn, ikke til pynt men til rigtigt brug. En del
år efter kom jeg til at bo i Hammer Bakkers skønne
natur. Nogle venner ”rotte-de” sig sammen og forærede
mig en stor væv. En rigtig skaftevæv. Det var en
stor overra-skelse. Senere begyndte jeg på billedvævning.
Og jeg begyndte at deltage i forskellige udstillinger.
Senere underviste jeg på forskellige aftenskoler.
Nu er jeg 82 år; men jeg glemmer ikke mine livreddere.
Tak for den dejlige bog. RG”
Godt socialt arbejde er i sit væsen ikke social teknologi
og videnskabeligt baseret metodik. På Kofoeds
Skole har vi lært os, at socialt arbejde kan være noget
andet og mere: En kunstart – som at spille musik sammen.
Alle har ressourcer. Det er en optimistisk melding,
og den bygger på konkrete erfaringer.
Jens Aage Bjørkøe
Forstander
Brugernes Bazar 2008
Med på turen var Kristian, som til
daglig kommer en del i Naapiffik.
”Det var en fin dag, hvor jeg gik
for det meste gik rundt og hyggede
mig og spillede lidt guitar i
et af teltene. Der var rigtig meget
at se: hjemløsefodbold, et telt, hvor
folk fortalte historier, man kunne
også leje en hjemløs eller tage sig
en lur i soveteltet. Heldigvis var
der også et samaritertelt, for jeg fik
vabler på fødderne af at gå så meget
med bare tæer i sandalerne.”
siger Kristian.
FOTO: KOFOEDS SKOLE
Kristian sidder og spiller
Noget
for alle
REPORTAGE
Af Thomas Pedersen
Fotos: Thomas Pedersen
NOTITS Kofoeds Skole i Bukarest
Endnu en Kofoeds Skole er blevet
oprettet i udlandet, denne gang i
Rumænien. Navnet er Romanian
Kofoed’s School. Skolen er blevet
til i et samarbejde mellem Fonden
for Uddannelse, som er en NGO i
Bukarest, og skolen i København.
Skolen skal især yde hjælp til selvhjælp
og uddannelse til udsatte
grupper mellem 16 og 35 år: langtidsledige,
misbrugere, unge som
har haft en dårlig skolegang,
”Kofoeds Skole er et
godt sted at komme, for
der er så mange muligheder.
Der er faktisk et eller andet
til alle, og gode værksteder og
lærere. Så det er bare med
at komme i gang.”
Elev til Kofoeds Avis ved
sommermarkedet.
hjemløse og handicappede. Skolen
samarbejder med rumænske ministerier
og med forvaltninger i
Bukarest. Det er første gang i
Rumænien, at en institution kombinerer
en social indsats med uddannelse.
Fonden for Uddannelse
har siden 2003 gennemført arbejdsmarkedsrettede
og statsanerkendte
kurser for ledige. De aktiviteter
er igangsat for 25 unge.
Et kursus retter sig mod sigøjnere,
som vil få et certifikat i blomsterbinding.
De første aktiviteter betales
af fonden. Når der er samlet
erfaringer med arbejdet med den
nye målgruppe, søges der EUmidler
til finansiering af skolen.
Blomsterbinding på
Kofoeds Skole i Bukarest
guitar i et at teltene.
2 Kofoeds Avis | august 2008 Kofoeds Avis | august 2008 3

4
Af Karen Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
17. juni var Aase Olesens sidste
arbejdsdag som bestyrelsesformand
på Kofoeds Skole. Dagen
før viste hun en gruppe forældre
fra Foreningen Ligeværd, en pårørendeforening
for sent udviklede
unge, rundt på skolen.
”Det var det sidste, jeg kunne
nå,” griner hun, da vi møder
hende og Palle Simonsen på deres
fælles afskedsdag.
”En god måde at komme i kontakt med folk og skabe
opmærksomhed om skolens arbejde på,” siger
karavanekoordinator Malene Alexandersson (th)
Nye kræfter til laboratoriet
Der blev vist nok knebet en lille tåre, da Aase Olesen og
Palle Simonsen i juni takkede af som formand for henholdsvis bestyrelse
og repræsentantskab på Kofoeds Skole. De to kommer til at savne det
’sociale laboratorium’ med alle Kofoed-bacillerne, medarbejderne og
eleverne … Men det er tid til et generationsskifte, siger de.
INTERVIEW
Forældregruppen var synligt
imponerede over skolen og de
mange aktiviteter, fortæller Aase
Olesen: ”Det havde de ikke slet
forestillet sig. En af forældrene har
en søn, som er elev på skolen.
Hun fortalte, at da sagsbehandleren
foreslog Kofoeds Skole, reagerede
hun med: Nej, der hører min
søn da ikke hjemme!”
Underforstået, Kofoeds Skole er
vist et sted for ’bumser’ og ’sutter’.
Palle Simonsen: ”Den hører
man desværre stadigvæk. Aase og
jeg har holdt mange foredrag om
Kofoeds Skole, men at brede kendskabet
til, hvad skolen egentlig er,
helt ud – det er svært.”
Socialt laboratorium
Svært, og en del af udfordringen i
de mange år, de to har siddet i bestyrelsen
for ’det sociale laboratorium’,
som Kofoeds Skole blandt
andet er. Udtrykket opstod for omkring
10 år siden, da den daværende
socialminister bad skolen
give et bud på fremtiden, og hvad
der skulle berettige, at skolen fortsat
skulle være på Finansloven.
AO: ”Kofoeds Skole er jo et socialt
laboratorium – det er et sted,
hvor man tager sig af nye udfordringer,
som ikke kan beskrives på
forhånd.”
’Medicinen’ i laboratoriet er derimod
den samme: hjælp til selvhjælp.
PS: ”Et godt eksempel på laboratorievirksomheden
er Projekt
Forward, som er forholdsvis nyt.
Skolen bruger de velkendte principper
om hjælp til selvhjælp til at
løse nogle vældige opgaver for
tidligere stofmisbrugere, med stor
succes. Flere af EU-projekterne
(jobprojekter med støtte fra EU’s
socialfond, red.) er også eksempler
på, at skolen med stor succes har
fået en høj procentdel af eleverne i
beskæftigelse eller uddannelse.”
Kofoeds idé svarer
Betyder laboratoriet, at Kofoeds
Skole er på forkant med den
socialpolitiske udvikling?
PS: ”Hele aktiveringstanken, at
folk selv skal yde noget, stammer
jo tilbage fra Kofoeds tid. Så der
har vi været på forkant. Den ide er
taget ind i lovgivningen i form af
aktivering. Det var Aase som socialminister,
der som den første
tog fat på det.”
AO: ”Jeg vil nærmere sige, at
skolen er responderende. Vi prøver
at svare på de udfordringer, vi får.
Det er ikke sikkert, at svaret er det
helt rigtige fra starten, men vi har
et svar.”
PS: ”Det er Kofoeds ide, der
svarer. Den pædagogiske grundide
er hjælp til selvhjælp – med
respekt og varme. Det er vi gode
til.”
AO: ”Ja, og uden at det går
over i tvang. Det er måske det allervigtigste.
Det sker ellers i høj
grad i dag. Det er næsten ikke
muligt at opnå en førtidspension,
uden at man skal være helt nede
under gulvbrædderne, skal afprøves,
tjekkes og vurderes. Det afgørende
er at hjælpe folk på deres
egne betingelser. Når en ny elev
kommer ind ad døren på Kofoeds
Skole; så spørger medarbejderne:
Hvad har du lyst til?, i stedet for at
få en lang historie om, hvor forfærdeligt
han eller hun har det.”
Grebet af Kofoed-bacillen
Medarbejderne på skolen har
æren for, at det til stadighed syder
og bobler i laboratoriet.
AO: ”De er i den grad optændt
af Kofoeds ide og har Kofoed-bacillen
inde under huden. Og det
falder selvfølgelig også tilbage på
ledelsen. Hele systemet er indstillet
på at arbejde sammen på den
måde.”
PS: ”Det er noget af det, der har
imponeret mig mest gennem
årene – at medarbejderne ikke
bare forstår, men også praktiserer
Kofoeds ide. Det gælder også på
Kofoeds Skole i Århus. Jeg synes,
det er dybt imponerende, at den
atmosfære og pædagogik, der er
på skolen i København, kan overføres
til Århus og fungere 100 procent
der.”
AO: ”Ja, og når man så oplever,
at det også sker i Polen …”
Kommunerne vil selv
80 skoler eller projekter i seks østeuropæiske
lande er skudt op i
de seneste år, alle med basis i
Kofoeds tanker, og med det formål
at bidrage til at løse de sociale
problemer efter kommunismens
fald.
Det er gået stærkt med at udbrede
Kofoeds Skole i østlandene, men
ikke så stærkt i Danmark. Hvordan
kan det være?
PS: ”Jeg tror det er et spørgsmål
om, at mange kommuner ikke
vil indse, at de har borgere, som
faktisk har behov for de tilbud,
Kofoeds Skole kan give. De mener,
deres egne aktiveringsafdelinger
er bedre.”
AO: ”Jeg tror også, at det handler
om den holdning, der har
været udbredt blandt kommunale
socialarbejdere, og som stadig er
nogle steder: At hvis der endnu
findes private institutioner på det
sociale område, er det fordi velfærdsstaten
ikke er gennemført.
Det er ’pinligt’, at der skal være
behov for sådan noget som
Kofoeds Skole.”
PS: Ӂrhus Kommune er et fantastisk
eksempel på et godt samarbejde.
De var positive over for
ideen. De kunne se, de fik noget
ud af det, og nu finansierer de det
selv. Men det er ikke rigtigt lykkedes
at få andre kommuner med.
I Aalborg måtte vi lukke skolen
igen.”
Kofoeds metoder har nu alligevel
bredt sig til flere steder i landet.
Skolen holder nemlig jævnligt
kurser for socialarbejdere fra kommunerne.
Det er også en del af
laboratorievirksomheden.
“ Det moderne velfærdssamfund har i høj
„
grad brug for et sted som Kofoeds Skole.
Palle Simonsen
Kofoeds Avis | august 2008 Kofoeds Avis | august 2008 5

Dårlige tænder
og manglede netværk
Selv har Aase Olesen og Palle
Simonsen været med i laboratoriet
i henholdsvis 17 og 11 år.
Kan I huske jeres første indtryk
af skolen?
PS: ”Når man kommer første
gang er det mest imponerende at
se alt det, som foregår her i den
lille landsby, som jeg plejer at
kalde det – med alle mulige former
for håndværk, fra smedeværksted
til frisørsalon og genbrugsstation.
Og den atmosfære, der er.”
AO: ”Jeg kom her første gang
som medlem af Folketingets kommunaludvalg
(i 70’erne, red.).
Noget, jeg tydeligt kan huske er,
at der sad mange flere rundt på
gangene og røg cigaretter og drak
kaffe dengang – sad og hang.
En ældgammel tandlægestol
gjorde også indtryk. Forstanderen
forklarede, at to ting kendetegnede
eleverne: dårlige tænder og
manglende netværk.”
Aase Olesen fik for alvor
Kofoeds Skole ind under huden,
da hun senere blev socialminister.
I 1989 var der store problemer på
skolen. Forstander Jens Aage
Bjørkøe strammede op. Han forbød
drikkeriet på skolen, og lagde
pædagogikken om – eller tilbage –
til den oprindelige ide, om at eleverne
i højere grad selv skulle yde
en indsats. Den holdning var gået
lidt fløjten op gennem 70’erne.
Ændringerne skabte voldsom
modstand i dele af medarbejdergruppen.
Og det endte med, at
forstanderen og en lille delegation
fra bestyrelsen troppede op på
Christiansborg og bad socialminister
Aase Olesen, om hjælp.
Lige mine tanker!
AO: ”Jeg blev slået af den
optagethed, de havde af skolen og
begyndte at sætte mig mere ind i,
hvad det var for et sted. om. Jeg
kendte skolens lille blad, som jeg
fik, fordi jeg altid har afleveret mit
brugte tøj herude. Jeg læste
Bjørkøes ledere, hvor han fortalte
om Kofoeds tanker. Og der stod jo
lige præcis det, jeg prøvede at få
igennem i den radikale folketingsgrup-pe,
at man skulle begynde at
forlange noget af folk!”
Bacillen var podet. Så da Aase
Olesen i 1990 gik af som social
minister, og Bjørkøe kort tid efter
DET NYE FORMANDSKAB
Som afløsere for Aase Olesen og Palle Simonsen har Kofoeds Skoles repræsentantskab
valgt Willy Eliasen til ny bestyrelsesformand og Jesper Fisker som
formand for repræsentantska-bet. Willy Eliasen er tidligere kriminalinspektør
og nuværende 2. viceborgmester i Egedal Kommune. Jesper Fisker er direktør i
Sundhedsstyrelsen. Begge har været medlemmer af Kofoeds Skoles repræsentantskab
i en årrække. I en senere udgave af Kofoeds Avis vil vi skrive om de nyvalgte
formænds tanker om de kommende udfordringer for skolen.
Willy Eliasen Jesper Fisker
ringede og spurgte, om hun ville
være med i skolens repræsentantskab,
var svaret et rungende JA
GERNE.
”Det er den eneste gang, jeg
har ønsket mig et job – jeg har
aldrig haft sådan noget fint noget
som karriereplan, jeg har bare
ikke altid kunnet holde min k …
Ikke længe efter var der plads i
bestyrelsen. Og nogle år senere
’headhuntede’ Aase Olesen sin
forhenværende ministerkollega
Palle Simonsen til bestyrelsen.
Goddaw Aase
Hvordan har I ”orket” at være med
i så mange år?
”ORKET?” Aase Olesen lyder
næsten fornærmet. ”Vi kunne
blive ved 10 år mere! Men nu går
vi på grund af alder. Dels vores
egen alder, vi har for længst passeret
de 70 begge to, dels forstanderens
alder. Mit socialpolitiske
billede stammer primært fra
70’erne og 80’erne, og er efterhånden
lidt forældet. Jeg er ikke habil
til at være med til at finde den nye
forstander, når den tid kommer.
Der skal yngre mennesker til, som
er aktive i det sociale system i
dag.”
PS: ”Det er naturligt, at skolen
har brug for den fornyelse, som
yngre kræfter kan give.”
Men savne skolen vil de begge.
PS: ”Det er en glæde at komme
på skolen. Man bliver i godt humør
på grund af de glade mennesker
her.”
AO: ”Bare glæden ved at gå ind
ad døren – og møde Brian i receptionen,
som siger: Goddaw Aase
… Jeg vil gå hylende bort herfra!
Heldigvis har jeg fået lov at beholde
nøglen lidt endnu. ’Jeg synes
du skal give det lidt efterklang,’
siger forstanderen. Han
har set, at jeg er midt i ’skilsmisse’.
17 år er det længste, jeg
har været noget sted!”
Fra Dæmonernes Port
til Christiansborg
Hvordan kordegn Hans Christian Kofoeds 80 år
gamle pædagogiske principper blev en af hovedinspirationskilderne
til nutidens socialpolitik
LITTERATUR
“ Jeg gik forbi Dæmonernes Port
ud for Kofoeds Skole
Der stod en flok og drak sig ihjel
„
Hvis du tør, så kom med mig
Ordene fra den gamle Gasolin sang udgør vel nok de
fleste danskeres kendskab til Kofoeds Skole. For dem,
der tør, er der nu mulighed for udvide kendskabet til
skolen, som gennem 80 år har hjulpet samfundets
svageste. I bogen ”Vejen fra Hjertet,” udfolder forstander
Jens Aage Bjørkøe den filosofiske og historiske
baggrund for Kofoeds Skole. Men ”Vejen fra
Hjertet” er dog først fremmest en håndbog i Kofoed
Skoles pædagogik, som hviler på princippet om at
yde ’Hjælp til selvhjælp.’
NOTITS Mød Kurt, Margit og alle de andre kofødder
Snigpremiere. I 2005 optog filmselskabet
Koncernfilm 150 timers
film på Kofoeds Skole. Projektet
blev ledet af producent Lars
Seidelin og instruktør Ulla Bøje.
Resultatet af projek-tet er blevet til
en film med titlen Kun med
Hjertet. Kun med Hjertet skildrer
livet på Kofo-eds Skole, og følger
nogle af skolens elever. Kofoeds
Af Thomas Pedersen
Avis var med til snigpremiere på
fil-men, da den for første gang
blev vist for nogle af de elever, der
var med på optagelserne. Eleverne
var meget spændte på hvordan filmen
ville være, og tog godt imod
filmen, og vi skal da heller ikke
tøve med at anbefale læserne at se
den, når den på et tidspunkt bliver
sendt på DR2. - tp
Socialpolitisk hovedlinje
Med vedtagelsen af ”Lov om aktiv socialpolitik” i
1998 tog dansk socialpolitik en drejning væk fra
passiv forsørgelse til at aktivere, inddrage og stille
krav til modtagere af offentlig hjælp. Meget af inspirationen
til de nye principper for offentlig hjælp
stammer, ifølge Bjør-køe, netop fra det arbejde, som
er foregået på Kofoeds Skole, og den indflydelse og
afsmit-ning, som skolen har haft på det socialpæda
gogiske område i Danmark.
Vejen fra Hjertet er på 405 sider og udgivet på
Kofoeds Skoles Forlag. Bogen koster 199,- kr. og kan
bestilles ved henvendelse til Sekretariatet.koster
Nogle af de medvirkende og folkene bag Kun med
Hjertet: Bagerst fra venstre: Elev Margit Hansen, producent
Lars Seidelin, elev Kurt Poulsen, instruktør Ulla
Bøje, elev Anette Kjellmann. I forgrunden sidder Annett
Steenstrup, som er tidligere lærer på Kofoeds Skole.
6 Kofoeds Avis | august 2008 Kofoeds Avis | august 2008 7

Traumerne skal ud af kroppen
Vold, misbrug og overgreb er nogle af fællesnævnerne for de grønlandske
kvinder i bofællesskabet Miteq. De er ofte dybt traumatiserede, og har
stort behov for psykoterapeutisk hjælp
REPORTAGE
Af Thomas Pedersen
Miteq ligger på en villavej i Valby. Udadtil et almindeligt,
lyserødt parcelhus som alle andre, men livet
inden for Miteqs fire vægge er levet noget anderledes
end i det gennemsnitlige kernefamiliehjem. Miteq
betyder edderfugl. Edderfuglens dundragt brugtes i
egne af det gamle Grønland til at svøbe sarte spædbørn
i. For grønlandske kvinder, som er hjemløse, og
som oftest også har et misbrug eller behov for at
komme væk fra en voldelig samlever, er Miteq en
rede, hvor de kan få tag over hovedet og ro til at finde
sig selv. I Miteq kan de også bearbejde deres traumatiske
oplevelser gennem psykoterapi. For tab, traumer
og misbrug er ofte kvindernes største forhindring på
vejen til at etablere en sammenhængende hverdag.
Sociale viceværter og psykoterapeuter
Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt er sociale viceværter
i Miteq. De hjælper beboerne med at få den
praktiske hverdag til at fungere og klare kommunikationen
med myndighederne. Når en beboer er klar til
at flytte ud af Miteq, har Peter og Lisbeth også etableret
gode kontakter til boliganvisningskontorer og
kommuner. De er begge uddannede psykoterapeuter,
og kommer i Miteq 2-3 gange om ugen.
En gang om måneden tager Lisbeth og Peter på
forlængede weekend-ture til Louisestiftelsen i Sorø.
Turene varer 4 dage, og her arbejdes der med 6 timers
intensiv psykoterapi om dagen. I Sorø danner den
store natur, og muligheden for at være sammen 24
timer i døgnet, perfekte rammer omkring samtaler og
de fysiske og kreative øvelser, som terapien består af.
Turene er et tilbud til alle socialt udsatte grønlændere.
Plaster på de indre sår
”På weekendturene kommer eleverne væk fra netværket
og får mulighed for at falde til ro. Det er en stor
lettelse for de fleste. Mange er dybt traumatiserede,
med en tilværelse som ikke fungerer, fordi problemerne
simpelthen står i kø. Det er deres virkelighed,”
siger Peter Smidt. ”Alligevel har de for det meste smil
på læben, og en livsvilje, så man tror det er løgn,”
siger Lisbeth Nuka Pedersen, og erkender samtidig,
at der ofte også er en vilje til at søge væk fra problemerne
og en lyst til at bedøve sig selv. Et slags plaster
på de indre sår. Psykoterapien skal fungere som et
alternativt plaster – en ny livsmulighed – i stedet for
alko-hol, hash og svære forhold til de nærmeste.
Ud af kroppen
Terapien handler blandt andet om at få traumerne ud
af kroppen, så de ikke forstyrrer tilværelsen. ”Det
gælder om at give slip på traumerne ved at lade eleverne
genopleve de følelser og fornemmelser, som
traumerne er holdt sammen af. De skal lære at kunne
gå ind og ud af deres traumer, at kunne genoprette
jordforbindelsen. Det er både psykisk og fysisk. Vi
skal finde ud af, hvor i kroppen traumet sidder, og
opløse det forsigtigt bid for bid ved hjælp af kroppens
og psykens styrkesider,” fortæller Peter Smidt, som
glæder sig over succeserne i sit arbejde, men også erkender,
at opgaven er svær. Der er mange, vi hjælper
videre, men også en hel del, som kommer tilbage igen
og igen,” slutter han.
Psykoterapien skal fungere som
et alternativt plaster – en ny
livsmulighed – i stedet for
alkohol, hash og svære forhold
til de nærmeste.
“
„
For Johansine Abelsen er psykoterapi en vej ud af hendes indre mørke.
Men vejen er lang med mange forhindringer
REPORTAGE
Af Thomas Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
”Når jeg vågnede om morgenen følte jeg tit, at jeg
ikke havde noget at leve for. Jeg var ikke glad for mig
selv, og havde ikke lyst til at leve. Men jeg ville ud af
mørkesiden.”
Johansine Abelsen er 40 år gammel, og har i de
senere år af og til boet i Miteq. I øjeblikket bor hun i
en lejlighed på Vesterbro, men kommer ofte i Miteq.
Johansine tager også med Miteqs beboere på weekend-turene
til Louisestiftelsen i Sorø, hvor de er i
intensiv psykote-rapi.
Sår på sjælen
Johansines opvækst hos sine adoptivforældre var
præget af deres hang til alkohol. Opvæk-sten har sat
sit præg på hendes eget voksenliv, hvor alkoholen
også har spillet en alt for stor rolle. ”Det er som om, at
jeg ikke er blevet ordentligt opdraget. Mine adoptivforældre
havde ikke tid til mig, og fortalte mig aldrig
noget. Der er en masse ting, jeg ikke har forstået, og
som jeg har behov for at komme af med.” Sådan forklarer
Johansine med sine egne ord hvordan opvæksten
har givet hende store sår på sjælen.
Johansine kigger
ud i haven
gennem vinduet i
Miteqs terapilokale.
Ud af
MØRKET
Kommunen har lukket
Johansine har i flere omgange været i kontakt med
det kommunale behandlingssystem, og har blandt
andet været i psykologbehandling. ”At komme til psykolog
virker ikke for mig. Og det er svært. Jeg er gået
fra sted til sted i kommunen og har fortalt min historie.
Så siger de, at jeg skal gå et andet sted hen og
fortælle, og der er der lukket. Det gider jeg ikke
mere,” fortæller hun, som heller ikke har følt, at de
offentlige tilbud om psykologhjælp har hjulpet hende.
”Psykoterapien hos Lisbeth og Peter i Sorø virker
meget bedre for mig. Jeg synes jeg kommer af med
noget, og at jeg har en voksende forståelse af hvad
der skete i min barndom, hvorfor jeg har det dårligt,
hvorfor jeg drikker og sådan noget,” siger Johansine.
Som om jeg flyver
Turene til Sorø er med til at nedbryde Johansines
mange traumer. Men det er hårdt arbejde. ”Det er
svært at komme af med de ting, som gør, at jeg har det
dårligt, og det er svært at for-tælle andre om det, men
det hjælper mig til at falde til jorden og forstå flere
ting. Tit har jeg det som om jeg flyver. Jeg bliver helt
lettet, fordi jeg er kommet af med så mange ting. Jeg
tror jeg hjælper mig selv ved at fortælle om det,” siger
Johansine, som er overbevist om, at det vil tage lang
tid, før hun er kommet helt ud af mørket. Men hun er
på vej.
8 Kofoeds Avis | august 2008 Kofoeds Avis | juni 2008 9

Når det går galt for
kvinderne, går det rigtig galt
Det er een af mange markante kendsgerninger, som SUSY Udsat,
undersøgelsen af socialt udsattes helbred, viser
iNDBLiK
Af Helle Jørler
Illustration: Tini Seger (Tinne Seger???)
De fleste af os har formentlig en
fornemmelse af, at kvinder klarer
sig bedre igennem skils-misser,
sygdom og andre barske sager i livet.
Ofte hjulpet af fx et godt socialt
netværk, selv-opholdelsesdrift
på grund af børn og et stærkt
helbred. Det stemmer også indtil
dér, hvor en kvinde ”falder ud over
samfundets redekant.” For så gør
hun det ret eftertrykkeligt. Det viser
i hvert fald en spørgeskemaundersøgelse,
som Rådet for Socialt
Udsatte fik lavet af Statens Institut
for Folkesundhed i 2007.
Det har længe været Rådets ønske
at få tal på bordet for samfundets
allermest udsattes liv og helbred
i sammenligning med øvrige
borgere. Dels for at få anelsen bekræftet
om, at dét at være hjemløs,
fattig, misbruger osv. – måske
endda i kombination - nok ikke ligefrem
frem-mer sundhedstilstanden.
Dels for at få en idé om, hvor
hovedvægten i den sociale og
sund-hedsmæssige indsats bør
ligge.
12 0 svar
Det lykkedes at få 1.290 til at svare
på SUSY Udsat. Svarpersonerne
er fordelt på ca. 120 væresteder,
herberger, forsorgshjem, botilbud
10 Kofoeds Avis | august 008
og andre sociale tilbud, fordelt
over 40 byer. Besvarelserne er
anonyme, bl.a. for at sikre ærlige
svar. De, som ønskede hjælp til at
udfylde skemaet, kunne dog få
det.
Et kvantespring nedad
Kvinderne udgør 360 af de 1.290.
(Kønsfordelingen blandt hjemløse
er ca. 80% mænd, 20% kvinder.)
Og de er ekstremt synlige i billedet.
Selv om det er et begrænset
materiale, er disse kvinder virkelig
ilde stedt. ”Nogle af de udsatte
kvinder kommer slet ikke på væresteder
og lignende,” siger formand
for Rådet, Preben Brandt. ”Det kan
være indvandrere eller dårligt uddannede,
enlige mødre. De isolerer
sig. Så dem har vi ikke en
gang nået med denne under-søgelse.
I øvrigt svarer kvindernes
situation til de dårligste af de udsatte
mænds – altså dem med flere
problemfelter på én gang.”
Undersøgelsen konkluderer, at socialt
udsatte grupper, uanset køn, i
samtlige henseender er meget ringere
stillet end normalbefolkningen
– selv de dårligst stillede
blandt disse. Der er tale om et
kvantespring nedad.
Hvis vi sætter luppen nærmere,
er det fattige, og til dels alkohol-
og stofmisbrugere, som er værst
stillet. Og jo flere belastende livsomstændigheder,
man har, jo
værre bliver det. Nær-mere endnu,
viser det sig, at kvinderne oftere
har sygdomme, smerter og helbredsproblemer
end mændene og
en større andel af kvinderne er begrænset
i deres aktiviteter på grund
af sygdom. Flere tager medicin og
har været i kontakt med sundhedsvæsenet.
Og andelen af kvinder,
som har været udsat for vold og seksuelle
overgreb er markant større.
guldgrube af viden
Undersøgelsen er den første af sin
art i verden og en guldgrube af viden,
vurderer Rådet, der blandt andet
har registreret engelsk interesse
for undersøgelsens resultater.
Rapporten kan fås gratis hos Rådet
for Socialt Udsatte, Holmens Kanal
22, 1060 København K, 33 95 15 17,
post@udsatte.dk, www.udsatte.dk
ANHoLt
i vandet igen
Nej, øen i Kattegat ligger hvor den altid har ligget.
Til gengæld er skolens gode skib, Anholt, kommet
tilbage i vandet efter en større renovering
REpoRtAgE
I mere end to måneder har elever
fra grønlænder-afdelingen og
miljøværkstedet arbejdet med at
sætte Anholt i stand. Skuden er
blevet overhalet, som det hedder i
søfartssproget, og er blevet sandblæst
og malet. Samtidig er motorer
og sikkerhed blevet gået efter
i sømmene. I skrivende stund
mangler Anholts skipper, Pavia
Høegh, kun nogle udløsningsmekanismer
til redningsflåderne, før
det store øjeblik kommer, hvor
Anholt igen stævner ud på
Øresund.
Jomfrusejlads for eleverne
Som belønning for sliddet, har
Pavia Høegh reserveret jomfrusejladsen
med Anholt til de elever,
som har deltaget i arbejdet. Da
Kofoeds Avis besøgte Lynetten,
hvor Anholt ligger for enden af bro
Af Thomas Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
nr. 8, er eleverne Lars og Boas
med. I dag må de nøjes en lille tur
i skolens noget mindre fiskekutter,
som skal have genopladet batterierne.
Men både Lars og Boas har
løst billet til jomfrusejladsen med
Anholt, og glæder sig meget til at
komme rigtigt ud at sej-le med
store skib.
tidligere var Anholt malet
i statens røde farve, men
pavia Høegh besluttede,
at Anholt fremover skal
være malet i Kofoeds
skoles blå farve. på et
senere tidspunkt kommer
der nok også en stribe
’Kofoed-gult’.
pavia Høegh (i midten) med Boas (tv) og Lars (th).
Alle glæder sig til at komme ud at sejle med Anholt,
men i mellemtiden er en lille tur med fiskekutteren
heller ikke helt af vejen.
Aktivering og motivation
Når prøvesejladserne er overstået,
skal Anholt sejle på kortere og
længere togter, for at akti-vere og
motivere elever med misbrugsproblemer,
tidligere søfolk og grønlændere.
Der er plads til omkring
15 personer ombord på dagture,
og 4-5 personer på længere togter.
anholt
Bygget som redningsfartøj i 1964-65, og sejlede som sådan forskellige
steder på den jyske Vestkyst. Omkring 1980 blev Anholt udfaset fra
Søfartsstyrelsens rednings-beredskab, og erstattet med en ny type fartøj.
Et af dem – RF2 – forliste i en storm ud for Hirtshals, hvor seks redningsfolk
omkom i forsøget på at redde en nødstedt kut-ter med tre fiskere.
Det forliste RF2 blev erstattet med Anholt, som blev sat tilbage i tjeneste.
Anholt blev over-taget af Kofoeds Skole i år 2000, og har siden været en del
af skolens tilbud til eleverne.
anholt facts:
Længde: 11,75 meter Bredde: 3,75 meter
Vægt: 20 Brt. Motorkraft: 2x350 HK dieselmotor
Bemanding: min. 2 matroser
+ en skipper
Kofoeds Avis | august 008
11

Frivillig til
Café Himmelblå
Cafe Himmelblå er Kofoeds Skoles cafeteria, som hver dag serverer
morgenmad og varme og lune retter til skolens elever. Hvis du har
kendskab til arbejdet i et storkøkken og kunne tænke dig at arbejde
som frivillig, hører vi gerne fra dig. Skriv lidt om dig selv, om hvad du
har lavet, og hvor meget du kunne tænke dig at arbejde som frivillig.
Vi vil så se på de mu ligheder, vi kan tilbyde.
Henvendelse til afdelingsleder Hans V. Jensen, Kofoeds Skole,
Nyrnberggade 1, 2300 København S. Tlf. 3268 0301. - om
KUNSTUDSTILLING:
Drømmespil
Inspireret af det Kgl. Teaters
opførelse Strindbergs skuespil
Drømmespil har Ole Werner
Muncks elever i Atelieret lavet en
udstilling af deres værker.
De fleste malerier er blevet til som
et samarbejde mellem flere elever.
Udstillingen kan ses på Kofoeds
Drømmespilspostkort
fra Atelieret – Kofoeds Skoles
malerværksted.
Skole 3. sal, hvor den hænger
indtil videre.
Har du lyst til at se den, så henvend
dig til Sekretariatet på 3. sal, der kan
hjælpe med at få adgang til alle
udstillingslokaler. - ma
STØTTEKREDSEN INFORMERER:
Husk at melde adresseændring
Har du – eller står du overfor at skulle flytte, så husk at melde din adresseændring
til Støtte-kredsen. På den måde er du sikker på at få tilsendt
Kofoeds Avis til din nye adresse. Du kan give besked til Charlotte Frølund
på tlf. 32680280 eller e-mail: charlottef@kofoedsskole.dk. - thop
SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk
FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 32 68 02 80 eller ks@kofoedsskole.dk
Maskinel magasinpost
ID nr.: 42416
Afsender:
Kofoeds Skole
Nyrnberggade 1
2330 København S.
REDAKTION: Thomas Pedersen (Ansvar), Karen Pedersen,
Helle Jørler, Malene Alexandersson, Marianne Bjørkøe og
Henrik Juhl.
LAYOUT: Rikke Saabye
FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen
TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
ISSN: 1604-2654
Red. sluttet d. 2. juli 2008
Kofoeds Skole er en selvejende institution,
der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale
vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent
og folkeligt grundlag.
KONTAKT
Nyrnberggade 1, 2300 København S
Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17
ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk
Postgiro: 9 11 88 45
Næste blad
udkommer
1. oktober
2008

overskydende tekst
Brugernes Bazar 2008
vabler på fødderne af at gå så meget
med bare tæer i sandalerne.”
siger Kristian.
Kofoeds skole i Bukarest
som vil få et certifikat i blomsterbinding.
De første aktiviteter betales
af fonden. Når der er samlet
erfaringer med arbejdet med den
nye målgruppe, søges der EUmidler
til finansiering af skolen.
Billedtekster s. 7 og 11
Kan der skæres i dem?
De bliver meget bastante med så
meget tekst …
Kofoeds Avis | august 008
1