020063 Kvartalsblad nr. 2/2002 - Kofoeds Skole

Kofoeds
Skole
Juni 2002
2

AALBORG SUMMER AF LIV
Kofoeds Skole i Aalborg har nu eksisteret i to år. Der er fuld gang i aktiviteterne –
og stemningen er god, viser en tur rundt på værkstederne.
Det er tirsdag den 2. april.
Påskeferien er veloverstået,
og Kofoeds Skole i Aalborg
summer igen af liv. Værkstederne
er i fuld sving, da et
par af eleverne, Susan og
Gudrun, og jeg går en tur
rundt på Skolen.
Vores første besøg er på
Tekstilværkstedet. Her er der
fuld gang i symaskinerne. I
dag er der projektarbejde på
værkstedet. Eleverne syr forklæder
til træværkstedet på
Skolen, puder af patchwork
til at pynte Skolen med og
punge til bankernes døgnbokse
– de sorterer stoffer og
rydder op, alt imens snakken
går livligt.
Kvinderne, som deltager i
undervisningen i Tekstilværkstedet,
kommer fra mange
forskellige lande; her er
kvinder fra Bosnien, Kosovo,
Tyrkiet, Kurdistan, Sri Lanka
og Danmark. Solveig og Sadje,
som sidder og syr puder,
siger, at det er dejligt med det
sociale samvær på Skolen, fordi
det er på tværs af mange kulturer.
De synes, at de lærer utrolig
meget af hinanden samtidig
2
KOFOEDS SKOLE
Den selvejende institution Kofoeds
Skole, der arbejder på et kristent
og folkeligt grundlag, yder hjælp til
selvhjælp til mennesker i sociale
vanskeligheder.
Formand for Skolens
repræsentantskab:
Fhv. finans- og socialminister
Palle Simonsen
Formand for Skolens bestyrelse:
Fhv. socialminister Aase Olesen
Forstander:
Pastor, dr.phil. Jens Aage Bjørkøe
Forsidebillede: Feline C. Jensen.
Redaktion:
Henrik Juhl (ansvar)
Claus Clausen
Karen Pedersen
Marianne Bjørkøe
Adresser:
- På Cykelværkstedet sætter eleverne
gamle cykler i stand, som bagefter bliver
solgt. (Foto: Betina Lundsgaard-Nielsen)
Kofoeds Skole
Nyrnberggade 1
2300 København S
www.kofoedsskole.dk
Telefon: 32 68 02 00
Telefax: 32 95 62 17
Postgiro: 9 11 88 45
med, at de selvfølgelig også bliver
bedre til at sy.
Eleverne, som syr punge, er
Kofoeds Skole Aalborg
Østre Allé 91
9000 Aalborg
Telefon: 98 12 36 31
Holger Nielsens Ungdomsbolig
Peder Lykkesvej 45
2300 København S
Telefon: 32 58 09 35
Louisestiftelsen
Feldskovvej 30
Frederiksberg
4180 Sorø
Telefon: 57 83 12 99
enige om, at et godt sammenhold
er vigtigt for at
lave et godt stykke arbejde.
Her er altid nogen at snakke
med, hvis man har problemer
eller bare har en dårlig
dag, fortæller de.
Tekstilværkstedet har af
fabrikken Oxford Biscuit
A/S fået til opgave at sy tre
kjoler efter billeder af påklædningsdukker,
som de
har fået sendt fra fabrikken.
Ud fra billederne skal de
tegne mønstre, finde matchende
stoffer og sy modellerne.
I morgen får værkstedet
besøg af en journalist og en
fotograf fra Aalborg Stiftstidende.
De vil interviewe eleverne
om projektet og tage
billeder af modellerne.
Mens vi står og snakker og
ser på de flotte kjoler, får vi
overtalt Gudrun, Susan og
Sadje til at prøve modellerne.
Nu kan vi for alvor se,
hvilket flot stykke arbejde eleverne
i Tekstilværkstedet har lavet.
Bygger broer og lapper cykler
Efter besøget på Tekstilværkstedet
går vi en tur på Træværkste-
Haugegård
Sandbjergvej 23
2970 Hørsholm
Telefon: 45 66 12 52
Bladet er trykt i 19.500 eksemplarer
til Kofoeds Skoles støttekreds.
Eftertryk er tilladt med
kildeangivelse.
Sats og tryk:
Kofoeds Skoles Trykkeri
e-mail: trykkeriet@kofoedsskole.dk
ISSN 0900-4270

det. Her er eleverne i gang med
at bygge træbroer. Det er beboere
fra Vrå og Erhvervsforeningen,
som har bestilt to hvide træbroer,
fordi anlægget i Vrå fylder 100
år. Broerne skal være færdige
senest den 1. juni, hvor de skal
indvies til byfesten i forbindelse
med anlæggets fødselsdag.
Elvir, Simko og Van Tam fortæller
lidt om, hvad de ellers laver
her på værkstedet. De har
blandt andet lavet reoler, en fodskammel
til vores kontor, hylder,
staffelier og fuglehuse både til sig
selv og til salg på Skolen. Simko
er lige nu i gang med at lave opslagstavler
til Skolen. Han kan
godt lide at være på Træværkstedet
og arbejde med træ og lære
maskinerne at kende, fortæller
han.
Cykel- og metalværkstedet ligger
på vejen ned til køkkenet.
Eleverne har selv været med til at
indrette værkstedet med blandt
andet ophæng til reparation af
cykler og tavler til værktøj. I smedeværkstedet
har eleverne fremstillet
lysestager af enhver slags,
som pynter vores skole, og som
sælges til interesserede. I dag er
værkstedet fyldt med cykler,
som bliver repareret og gjort klar
til salg. Alle hygger sig og snak-
ker livligt, mens de lapper dæk,
fjerner rust fra kæderne, pudser,
vasker osv.
Man har lyst til at komme
Ved siden af metalværkstedet
ligger køkkenet, og vi går lige en
tur forbi for at se, hvordan det
går med vores frokost. I dag
laves der fisk med kartofler, sovs,
salat og brød. Det dufter himmelsk.
Eleverne skal være færdige
med frokosten til klokken
11.30, hvor den skal stå pænt
anrettet til elever og medarbejdere,
som kommer sultne til kantinen.
Det ser indbydende og lækkert
ud.
Til sidst går vi tilbage til Edbværkstedet,
hvor eleverne arbejder
heftigt med at lave Skolens
elevavis. Her og nu diskuteres
dagens arbejde, og opgaverne
uddeles. Finn, Susan og Dennis
fremhæver det sociale samvær
mellem elever, undervisere og
medarbejdere. Det er rart vide, at
der altid er hjælp at hente hos
medarbejderne, hvis man har et
problem eller bare har brug for
at snakke, siger de.
Susan fortæller, at hun er
meget glad for at gå til edb og
dansk. I dansk har hun fået forbedret
sin karakter ved at tage
prøver på forskellige trin. Hun er
også blevet bedre til at tale og
skrive dansk. Edb-undervisningen
finder hun også meget givende,
det er hendes store interesse.
Og elevavisen er spændende,
for her diskuteres alt mellem
himmel og jord, og det synes
hun, at hun lærer utrolig meget
af.
Finn, Susan og Dennis synes,
at der er en god stemning på
Skolen, en god omgangsform
mellem elever og undervisere.
Det sociale samvær er rigtig
godt, og det gør, at man har lyst
til at komme på Skolen, selvom
man har en dårlig dag. Der er
altid nogen, som lytter eller kan
hjælpe, hvis man har problemer,
fortæller de. Og det er vigtigt at
føle sig tryg, hvis man skal prøve
noget nyt eller kommer som ny
elev til Skolen.
Betina Lundsgaard-Nielsen,
edb-lærer
- Eleverne på Tekstilværkstedet har af en
fabrik fået til opgave at sy kjoler ud fra
billeder af gamle påklædningsdukker.
(Foto: Betina Lundsgaard-Nielsen)
3

DANSK
PÅ MENUEN
Hver tirsdag eftermiddag forvandler Emine og hendes „søstre“ madværkstedet på
Kofoeds Skole til et sandt multietnisk køkken – med danske undertekster.
Chop, chop, chop. Bunken af
fintsnittede løg vokser i takt med,
at fingrene hurtigt og rutineret
bevæger kniven på det grønne
plastic-spæk-bræt. Fingrenes ejermand
har et broget forklæde om
livet, et sort tørklæde om håret –
og et stort stykke brunt skal fra et
løg hængende mellem læberne.
- For at der ikke skal komme…
tårer, forklarer Makbule og peger
op på sine smilende øjne.
- Det har jeg aldrig hørt om.
Det må vist være en særlig tyrkisk
skik, griner Fadma, som
selv er fra Marokko.
Det er tirsdag eftermiddag på
Kofoeds Skoles madværksted. 12
kvinder fra 6 forskellige lande er
samlet om det store køkkenbord.
I dag er det Emine fra Tyrkiet,
der skal lære sin opskrift på Mante,
bittesmå „dejpakker“ med
krydret kødfyld, fra sig.
Og, nej, vi er ikke dumpet ind
på et kursus i mad fra alverdens
lande – det er „bare“ kvinderne
på et af Kofoeds Skoles kurser i
dansk for udlændinge, der hver
tirsdag sammen med lærer Karen
Wajnman erobrer madværkstedet
på 3. sal.
Demokrati i praksis
- Det vigtige, når vi er i køkkenet,
er at lave mad, men samtidig er
det fantastisk samtaletræning,
fortæller Karen Wajnman. - Her
er det op til Fadma eller Cuc selv,
hvad de vil snakke om. Man kan
bevæge sig frit rundt, kigge på
ting og spørge: Hvad hedder det,
hvordan gør man det...Kvinderne
opsøger selv den viden, de har
behov for, og de har selv ansvar
for at få lært, hvad de skal, når vi
4
er i køkkenet.
- Vi beslutter i fællesskab, hvad
vi skal lave næste gang. Det skal
være noget, alle kan spise, og det
kræver stor fleksibilitet og ansvar
for gruppen – og for skolen,
fordi vi har et budget, vi skal holde.
På den måde lærer kvinderne
også noget om demokrati, som er
meget svært at undervise i teoretisk,
siger Karen Wajnman.
At lære dansk ved at bruge
sproget i praksis er grundtanken i
undervisningen. De fleste af kvinderne
deltager i et forløb under
Kofoeds Skoles Serviceprojekt; de
arbejder i skolens rengøringsafdeling
om formiddagen og går til
undervisning hos Karen Wajnman
om eftermiddagen.
Både arbejdstræningen og un-
dervisningen har rod i kvindernes
hverdag.
- Undervisningen handler i høj
grad om mad, hjem, børn og sygdom
– vi snakker meget sjældent
om Roskilde Domkirke, fortæller
Karen Wajnman. - Men kommer
der en ny rengøringsplan på sko-
- Den lille bolle af dej forvandles til en skøn tynd pandekage... (Foto: Falk Bærentzen)
len, gennemgår vi den. Og hvis
Hamid El Mousti (politiker i borgerrepræsentationen
i København,
red.) for eksempel udtaler
sig i avisen om muslimske gravpladser,
så taler vi om det. I det
hele taget snakker vi meget om
religion.
Også ture ud af huset indgår i
undervisningen. Kvinderne
besøger forskellige dele af
København, går en tur i parkerne
eller i Botanisk Have.

- Vi tager bussen, så kvinderne
kan se, at det er nemt at komme
rundt. Mange er „låst fast“ på
Amager og er ikke vant til selv at
bevæge sig rundt i byen. Jeg har
da prøvet at „glemme“ en kvinde
i bussen. Hun måtte ringe til
sin mand for at finde hjem, fortæller
Karen Wajnman.
Mænd ingen adgang
Den lille bolle af dej forvandles
til en stor tynd pandekage under
Kadihas lange kagerulle. Hun
ruller og ruller, så guldarmbåndene
om håndleddet klirrer, og
sveden springer. Kadiha smider
hovedtørklædet og puster en
vildfaren lok hår på plads.
- O.k., jeg låser døren, siger
Karen Wajnmann. For når tørklæderne
ryger, er køkkenet forbeholdt
kvinder.
På Karen Wajnmans danskhold
kommer der ikke mænd, og det
er i sig selv en stor attraktion for
mange kvinder, fortæller hun.
- Undervisningen er et frirum,
hvor man kan få lov at udfolde
sig som kvinde og være sammen
på dansk. Det stærkeste bindemiddel
er, at vi er kvinder. Kvinderne
kalder hinanden søstre, og
selvom vi kommer fra mange forskellige
lande, har vi meget til
fælles: Vi skal klare mand, børn
og svigermor, hus og madlavning.
Jeg scorer da mange point
på, at jeg kan lave mad!
Mange af kvinderne på holdet
har boet i Danmark i flere år, men
taler måske ikke særlig godt
dansk, og har især svært ved at
læse og skrive dansk.
26-årige Remzie Bajrami fra
Makedonien flyttede til Danmark
for 10 år siden, og har indtil nu
gået hjemme og passet sine tre
børn på 9, 5 og 3 år, men nu har
kommunen sendt hende i aktivering.
- Vi prøver at tale dansk derhjemme
– børnene kan slet ikke
tale mit sprog. Jeg kan godt hjælpe
med lektierne, men jeg skal
blive bedre til at læse og skrive,
siger Remzi, som netop har fået
lovning på et rengøringsjob til
sommer.
Også Fadma Elarbagi, 36, fra
Marokko vil gerne have et job,
men som ufaglært enlig mor
med tre børn er det ikke så ligetil,
selvom hun tidligere har haft
arbejde.
- Jeg fik tilbudt et rengøringsjob,
hvor jeg skulle starte klokken
6 om morgenen, men så kan jeg
ikke nå at aflevere min mindste
pige i daginstitutionen, fortæller
hun. - Jeg kunne godt tænke mig
at arbejde på et plejehjem, men
jeg har problemer med at skrive
og læse. Det skal jeg kunne, hvis
jeg skal lave mad til de gamle.
Pædagogisk eksperiment
At komme i arbejde er ikke nødvendigvis
det eneste mål med
undervisningen, fortæller Karen
Wajnman.
Serviceprojektet
Uden for alle dørene på Kofoeds
Skole hænger der en lille
træramme med små lapper
farvet papir. Rød betyder, at her
er områder, som skal gøres rene
hver dag, grøn signalerer tre
gange om ugen osv.
Farvesystemet er udviklet
af medarbejderne i Skolens
Serviceprojekt. En del af
projektet henvender sig nemlig
specielt til udenlandske kvinder,
som ikke taler, læser eller skriver
særlig godt dansk. Det er typisk
kvinder, som har været
hjemmegående i nogle år, men
som nu skal i aktivering og har
brug for at få forbedret deres
dansk, så de kan klare sig bedre i
hverdagen.
Kvinderne arbejder i
Skolens rengøringsafdeling om
formiddagen og lærer her blandt
andet om rengøringsmidler,
sikkerhed, hygiejne mv. – og om
at være på en arbejdsplads. Om
eftermiddagen går de til
danskundervisning på Skolen.
Undervisningen er organiseret
under Københavns Sprogcenter.
Som led i forløbet kan
kvinderne også få hjælp til at
finde en praktikplads eller søge
job.
- For nogle af kvinderne kan
målet være at få en mere acceptabel
hverdag, så de kan forstå,
hvad der sker med deres børn i
daginstitutionen og skolen, klare
sig hos lægen osv. Hvis man har
fire små børn derhjemme, er det
ikke sikkert, at det er lige nu,
man skal ud at søge job. Men det
er vigtigt, at kvinderne har et
værdigt liv som kvinder og som
en del af samfundet, så de ikke
er en marginaliseret underklasse.
„Lidt af et pædagogisk eksperiment“
kalder Karen Wajnman
kombinationen af teori og praksis
i undervisningen. Et vellykket
eksperiment vel at mærke. For
kvinderne er glade for modellen,
og fremmødeprocenten er høj,
nær de 90 procent.
- At lære sprog ved at bruge det
i praksis, falder godt i tråd med
den pædagogiske tænkning, og
her giver Kofoeds Skole nogle
unikke muligheder. Vi har de
fysiske rammer til det, der er vi
meget privilegerede, siger Karen
Wajnman og uddyber:
- Jeg tror også, det fungerer så
godt, fordi vi har et godt samarbejde.
Jeg holder jævnligt møde
med lederen af rengøringsafdelingen,
hvor vi diskuterer, hvad
der fungerer godt, og hvis der
evt. er problemer. Desuden har vi
et vældig godt samarbejde med
socialrådgiveren, som blandt andet
tager sig af kontakten til kvindernes
sagsbehandlere. Det er en
uvurderlig hjælp. På andre sprogskoler
skal mine kolleger selv
tage sig af det – jeg kan bruge
hele min energi på at undervise.
Efter halvanden time i køkkenet
er maden ved at være færdig,
og Emines kinder blusser om kap
med tomatsovsen i kasserollen
på komfuret. Kvinderne går til
bords, og mens de spiser, går
snakken videre – om alt det kvinder
nu engang snakker om.
Karen Pedersen, journalist
5

TRYK PÅ…
Visitkort, brochurer, rapporter, bøger – og det blad, du sidder med i hånden lige nu.
Kofoeds Skoles trykkeri er leveringsdygtig i alskens tryksager. Og eleverne i trykkeriet
er med i hele processen.
Hver morgen klokken
8 er der produktionsmøde
i
Kofoeds Skoles
trykkeri. Her aftales
og uddelegeres
dagens opgaver.
- Det er vigtigt at
starte dagen sammen,
og at hver
elev – eller medarbejder,
som vi siger
– har en plan
for, hvad han eller
hun skal lave. Det
betyder meget, at
man har overblik
over, hvem der
arbejder med
hvad, hvis der ringer
en kunde – og i
det hele taget, når
man skal arbejde
sammen med andre,
siger Falk
Bærentzen, som er
leder af trykkeriet.
- Et af hovedformålene
med at være
på trykkeriet er netop at træne
samarbejde, og så vidt muligt arbejder
man flere sammen om opgaverne,
fortæller han.
Og at kunne samarbejde kan
medarbejderne have god brug
for, når de skal videre. Nogle af
dem har nemlig aldrig prøvet at
være på en arbejdsplads, og for
andre er det mange år siden. De
fleste er her i aktivering eller jobtræning.
Derfor lægger Falk
Bærentzen også vægt på, at trykkeriet
så vidt muligt skal fungere
som en „almindelig“ arbejdsplads.
Man møder til tiden, der
er faste aftaler om pauser, rygepolitik
og så videre.
Alle nye medarbejdere kom-
6
- Det blad, du sidder med i hånden, bliver trykt på trykkeriets egen store trykkemaskine.
(Foto: Falk Bærentzen)
mer til samtale, inden de begynder
i trykkeriet, og for hver
enkelt bliver der lavet en plan og
sat et mål, som der løbende bliver
fulgt op på.
- Det kan være, at man gerne
vil i arbejde igen som grafiker
efter 12 år som arbejdsløs eller
ønsker at komme i gang med en
uddannelse. Eller det kan handle
om at lære at stå op om morgenen.
Her kommer mennesker,
som aldrig har været i fast arbejde
og prøvet at indgå i et forpligtende
samvær med andre. Der er
måske aldrig nogen, der har
blandet sig i, hvornår de står op
om morgenen, men det gør vi. Vi
bruger tid på at bryde gamle va-
ner ned og skabe nye.
- Jeg ser det som vores største
opgave at udnytte folks motivation
og gøre den til et bevidst motiv:
jeg vil det her, og jeg vil gøre
det på den og den måde. Arbejde
eller uddannelse i sig selv er ikke
det vigtigste – det vigtigste er, at
eleven tilegner sig evnen til at
træffe bevidste beslutninger, som
danner grundlaget for at få arbejde,
uddannelse eller et bedre selvhjulpent
liv, siger Falk Bærentzen.
Learning by doing
Men hvordan holder man så liv i
motivationen?
- Det handler om hele tiden at
være nysgerrig og sætte eleven i

centrum for undervisningen. Vi
forsøger at gøre det lidt sværere
end det, eleverne tror, de kan. Jeg
er meget inspireret af den pædagogik,
der ligger bag begrebet
„learning by doing“, at man lærer
ved at gøre tingene selv, forklarer
Falk Bærentzen.
Medarbejderne i trykkeriet får
da også fingrene godt ned i den
grafiske værktøjskasse. De arbejder
med tekst, layout og billeder,
lærer om repro, offsettryk og efterbehandling
– alt det der hører
til arbejdsprocessen i et trykkeri.
- Oplæringen sker i tempi. I
første omgang arbejder eleverne
med træningsopgaver. For at gøre
det så relevant som muligt, laver
de for eksempel visitkort til
sig selv. Der er altid en medarbejder
eller en „gammel“ elev, man
kan spørge til råds. Det betyder
meget, at man også kan lære noget
af andre end af læreren.
- I næste trin går træningen så
over i produktion. Her handler
det om „rigtige opgaver“, om
service og kundekontakt, og så
meget som muligt er fælles projekter.
Når vi for eksempel laver
skolens eget blad, er der måske
to, der tager sig af teksten, mens
en anden står for billedbehandlingen.
Ud på kursus
Der er cirka 20 elever tilknyttet
trykkeriet, og hele tiden nogle af
dem på kursus uden for skolen.
- De lidt „ældre“ har ofte svært
ved at få en læreplads. I stedet
for støtter vi dem i at deltage i efteruddannelse
på teknisk skole.
Det er kompetencegivende, og
det har stor værdi at komme på
kursus med folk fra andre arbejdspladser,
siger Falk Bærentzen.
Han opfordrer også gerne eleverne
til at søge praktikplads på
en virksomhed. Et praktikophold
varer typisk tre uger og er uforpligtende
for begge parter.
- Men tit er det svært at overbevise
folk om, at det er en god ide.
Især de, der har været i arbejde
tidligere, synes det er forkert, at
de skal arbejde gratis i praktik-
ken. Og for nogen er det en stor
overvindelse at skulle ud at „sælge
sig selv“. De har måske sendt
300 ansøgninger uden at få svar.
De fleste elever på trykkeriet er
omkring de 40 år. Ofte har de lige
netop været for unge eller for
gamle til at komme med under
specielle ordninger, der skulle
skaffe dem foden inden for på
arbejdsmarkedet.
Poul Kaspersen, 42, som p.t. er
i aktivering på trykkeriet, har
studeret musik og arbejdet med
multimedier, men har ingen uddannelse.
- Jeg er her, fordi jeg gerne vil
have rutine i dtp og lære mere
om typografi og grafik – senere
kunne jeg godt tænke mig at lære
webdesign, fortæller han.
- Lige nu sidder jeg og „roder“
med Photoshop. Det handler om
at lære, og jo mere man bruger
programmerne, jo mere lærer
man. Jeg begyndte i produktionen
for 14 dage siden og har lavet
alt muligt forskelligt, flyers til
en frisørsalon, klistermærker til
forretninger i området…I dag har
jeg lavet blanketter til et antikvariat,
og i morgen kommer kunden
og kigger på det. Det er første
gang, jeg selv skal have direkte
kundekontakt.
Er konkurrencedygtige
Cirka halvdelen af trykkeriets
produktion går til kunder uden
Et blad bliver til
Det blad, du sidder med i
hånden, er lavet på trykkeriet.
Artiklerne bliver leveret på en
diskette, og eleverne laver layout
– sætter teksten op og scanner
billederne ind. Herefter bliver
bladet trykt på trykkeriets egen
maskine og sendt til bogbinder
ude i byen for at blive falset og
hæftet. Når det er sket, kommer
hele oplaget tilbage skolen, hvor
elever på produktionsværkstedet
putter girokort i de 19.500
blade, inden de bliver sendt ud
med postvæsenet.
for skolen. Det er typisk små og
store virksomheder, der skal have
lavet visitkort, reklamemateriale,
trykt en pjece eller et blad.
Hvis trykkeriet ikke selv kan klare
hele opgaven, finder de underleverandører
eller samarbejdspartnere
ude i byen.
- Vi er også selv underleverandører
blandt andet til et meget
stort trykkeri, fortæller Falk Bærentzen.
- Vi får filmmaterialet
færdigt fra dem og trykker her,
fordi vores mindre maskiner er
billigere i drift. På den måde er vi
konkurrencedygtige; men vi
dumper ikke priserne.
- Trykkeriet er kendt for en god
standard og kvalitet på vores
produkter, og jeg så gerne, at vi
også begyndte at tage lærlinge
ind. Min ide er, at vi skulle tage
os af den grundlæggende oplæring
i de første to år, og de så
kunne gøre uddannelsen færdig
et andet sted, måske på et større
trykkeri. Jeg tror, at vi med vores
erfaringer og pædagogik kunne
være med til at hjælpe flere i
arbejde.
Karen Pedersen, journalist
Trykkeriet
Til trykkeriet hører også kontor
og lager, der står for at levere
kontorartikler og blanketter til
hele Kofoeds Skole.
20 elever var sidste år i
aktivering eller jobtræning på
trykkeriet og kontoret.
•7 kom efterfølgende i arbejde,
heraf en 1 fleksjob.
•1 fortsatte i uddannelse.
•1 kom i behandling.
•5 var stadig uden arbejde, men
gik i gang med et nyt kursus
eller lignende.
•6 var fortsat ledige.
7

Postbesørget blad. 0900 KHC.
UHELD ELLER MASSAKRE?
Besparelser lukker en tredjedel af Kofoeds Skoles undervisning
Betingelserne for Kofoeds Skoles
virksomhed er med Finansloven
for 2002 ændret dramatisk. Efter
nogle rolige og gode år med udvikling
og vækst er der pludselig
og uden varsel opstået en situation,
som synes ikke blot at standse
denne proces, men endda erstatte
den med særdeles mærkbare nedlæggelser
og stop for aktiviteter.
Det vil komme til at gå ud over
mange elever.
Hvordan kan det gå til? Det
skyldes et uheldigt samvirke af
mange faktorer. Kofoeds Skoles
virksomhed er finansieret som et
kludetæppe: finanslovsbevillinger,
en række pulje- og projektbevillinger,
produktionsindtægter,
opholdsbetalinger fra kommunerne,
EU-midler og indsamlede
midler etc. Rygraden i økonomien
udgøres af finanslovsbevillingen,
og den skæres over en femårig
periode frem til 2005 ned med i
alt ca. 13 %. Knap halvdelen af
denne nedskæring er knyttet til
den oprindelig fremsatte finanslov
for 2002, resten er kommet til
efter regeringsskiftet. Nedskæringen
sker gradvist og vil først slå
8
hårdt igennem lidt senere.
Skolens aktiviteter i udlandet,
som i hovedsagen blev finansieret
gennem Udenrigsministeriets
Øststøtteordning, er også kommet
i klemme, da denne ordnings
fremtid er yderst uvis. Det samme
gælder Skolens støtte til udvikling
af kvalitet og metode i aktiveringsindsatsen
på landsplan i
Danmark. I særlig grad gælder
dette Kofoeds Skole i Aalborg og
en ny modelskole i Århus, som
var med i det oprindelige finanslovsforslag.
Også vores aktiviteter
under Den Fri Ungdoms Uddannelse
bliver lukket.
Men værst af alt og meget føleligt
i dagligdagen er virkningen
for Skolens største aktivitet: undervisningen,
hvoraf langt den
største del foregår i Folkeoplysningslovens
regi. I praksis er det
organiseret således, at Københavns
Kursus- og Aftenskole
(KKA) arrangerer undervisningen
på Skolen. Dvs. at lærernes lønninger
afholdes af KKA, mens de
daglige aktiviteter er fuldt integreret
med den øvrige skole. Denne
ordning er meget gammel og
går – i forskellige varianter – tilbage
til tiden før 2. verdenskrig.
Undervisningsaktiviteterne
omfatter ca. tre fjerdedele af Skolens
godt 3000 forskellige elever
om året. Deltagerbetalingen dækkes
af Kofoeds Skole over finanslovstilskuddet,
og den stiger meget
kraftigt, i forbindelse med
ændringer i administrationen af
Loven om Folkeoplysning, efter
alt at dømme til ca. det dobbelte
af tidligere. Merbelastningen af
Skolens budget vil formodentlig
blive ca. 3 mio. kr. årligt. Dermed
er Skolen ramt af nedskæringerne
i dobbelt forstand. Set som helhed
er nedskæringerne i alt på godt 20
%. For undervisningen efter Folkeoplysningsloven
betyder det
imidlertid i første omgang en
nedskæring på 34 % gældende fra
sommerferien. Senere må vi forudse
endnu kraftigere nedskæringer.
Det vil ramme mange elever,
og overordentlig mange vil fremover
gå forgæves til Skolen.
Man kan spørge sig selv, om
disse massive reduktioner er tilsigtede?
Eller bare en svipser i
forbindelse med hastværket med
finanslovsændringen? Er det et
„uheld“ eller en bevidst massakre?
Vi mener at have grund til at
tro, at det „kun“ er et uheld – en
form for lovsjusk. Derfor må det
også være muligt at rette op på
sagerne ved vedtagelsen af
Finansloven for 2003. Loven forberedes
netop i denne tid.
Nedskæringernes samlede virkning
bliver særlig grotesk, når
man tager i betragtning, hvor centralt
placeret Kofoeds Skole har
været og fortsat er i forbindelse
med udviklingen og realiseringen
af en aktiv socialpolitik, hvor også
de ressourcesvage nås og får et tilbud,
som egner sig til netop dem.
Også Skolens placering uden for
systemet som en del af civilsamfundet
– en „social friskole“ – placerer
den som et centralt element
i den socialpolitiske udvikling.
Det er jo i høj grad det, som regeringens
nye handlingsprogram:
„Det fælles ansvar“ drejer sig om.
Derfor er det „tid til forandring“
i denne sag.
Jens Aage Bjørkøe, forstander