Lokalavisen Frederikshavn Weekend - BMI Brikken

More documents

Recommendations

Info

. Side 14 | <strong>Lokalavisen</strong> | Lørdag 29. juni 2013 Kortere indlæggelser og mere ambulant behandling ændrer arbejdsgangene på sygehusene. Arkivfoto: Martin Damgård Taber terræn på sygehuse Social- og sundhedsassistenter bekymrede over tilbagegang, sygeplejersker og læger vinder frem Af Torben Duch Holm torben.holm@nordjyske.dk Som fAggruppe er social- og sundhedsassistenterne i tilbagegang på de nordjyske sygehuse. Samtidig kan social- og sundhedsassistenterne se andre faggrupper som læger og sygeplejersker gå frem. Fra flere sider bliver ændringen bl.a. forklaret med udviklingen på sygehusene, hvor man går over til stadig mere ambulant behandling. Det betyder, at der er blevet mindre behov for egentligt plejepersonale. - Det er en udvikling, som man ikke kun ser i Nordjylland, siger HR-chef Jacob Jacobsen, Region Nordjyl- land. I 2010 var der 1624 social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og elever på de nordjyske sygehuse. Sidste år var det tal faldet til 1467. frygter udfasning Udviklingen undrer Anna- Marie Thøgersen, der på Sygehus Vendsyssel er fællestillidsrepræsentant for social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere, ligesom hun er medlem af regionens hovedudvalg. - Tallene viser, at der bliver stadigt færre social- og sundhedsassistenter. Men selv om patienterne er indlagt i kortere tid, mener jeg, at der er masser af opgaver, som en social- og sundhedsassistent kan udføre. Der skal jo stadig måles blodtryk, tages temperatur, måles blodsukker samt gives medicin. Samtidig skal der ske en koordinering mellem hjemkommune og sygehus samt eventuelle andre behandlingstilbud. Den basale pleje og ikke mindst kontakten til pårørende er også noget, som vi kan tage os af. Det spørgsmål, vi gerne vil have besvaret, er, om vi som faggruppe er ved at blive udfaset, siger Anna-Marie Thøgersen. Hun tilføjer, at i den periode, hvor der var mangel på sygeplejersker, blev social- og sundhedsassistenter oplært til at udføre mange nye opgaver. - Vi har en bred uddannelse, og vi vil gerne udføre de opgaver, vi er oplært til, siger Anna-Maria Thøgersen. Ambulant behandling - Udviklingen er et ledelsesvalg. Nogle steder satser man stadig på social- og sundhedsassistenter. Andre steder er det sygeplejersker, der tager over. Vi ser jo også, at der kommer flere serviceassistenter, der har en kortere uddannelse. Her er der for regionen en klar økonomisk fordel, idet serviceassistenternes løn er en del lavere end social- og sundhedsassistenternes, siger Esben Elbæk. Han er tillidsrepræsentant for FOA-gruppen i anæstesi- en ved Aalborg Universitetshospital. - Det er ikke en politisk beslutning, at der skal være færre social- og sundhedsassistenter. Men det hænger formentlig bl.a. sammen med udviklingen mod øget ambulant behandling. Samtidig har der jo været en periode, hvor det var svært at skaffe sygeplejersker. Det gav flere opgaver til social- og sundhedsassistenter, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S). Hun erklærer sig parat til at se på efteruddannelsesmuligheder for social- og sundhedsassistenter. Samtidig er det Ulla Astmans klare opfattelse, at der i kommunerne er et øget behov for social- og sundhedsassistenter. Her er behandlingen af syge en klar regional opgave, mens plejen - hvor patienterne hurtigere end tidligere forlader sygehuset - er kommunernes ansvar. Anne-Marie Thøgersen er opmærksom på udviklingen med flere ambulante forløb. Hun siger: - Og desværre bruges social- og sundhedsassistenterne ikke i ambulatorierne, selv om der er masser af opgaver, de kunne varetage.
Lørdag 29. juni 2013 | <strong>Lokalavisen</strong> | Side 15 Sygeplejersker flygter fra faget Rekordmange sygeplejersker forlader faget meget hurtigt, siger Dansk Sygeplejeråd SyGeplejerSkerne ForlA- Der deres fag hurtigere og hurtigere. Blandt de sygeplejersker, der blev uddannet i 2000, gik der kun 10 år, før hver femte af dem havde forladt faget. Det er dobbelt så hurtigt, som deres kolleger, der blev færdiguddannet i 1990. - Det er alt for tidligt, at sygeplejerskerne forlader faget. De skal jo helst have en lang karriere i sundhedsvæsnet og udvikle sig fagligt til glæde for patienterne, siger næstformanden i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg. Dansk Sygeplejeråd (DSR) mener, at åreladningen af unge sygeplejersker skyldes et for stort arbejdspres, som får dem til inden for en kortere årrække at søge nye græsgange. Planter i stedet for hormoner Af Sonja Sabinsky redaktion@nordjyske.dk DA MikAel Bitsch blev læge i 1981, behandlede man medicinske sygdomme med kemi. I flydende form eller som piller. Basta. På vore breddegrader var det kun i ganske snævre kredse, at man var begyndt at komme på sporet af, at de fødevarer, vi indtager, kan have en betydelig indvirkning på kroppens ve og vel. Mange kvinder har det svært i overgangsalderen, når kroppen nedsætter produktionen af hormonet østrogen. Nogle vælger hormonbehandling, andre lider i stilhed - men nu viser det sig, at en lang række planter indeholder østrogenlignende stoffer, som for eksempel kan afhjælpe hedeture og søvnbesvær. Foto: Colourbox Bitsch var helt grøn, da han lavede sit første projekt, som han kaldte ”fede fyre og kvinder af format”. Projektet gik kort fortalt ud på at se, hvad der skete i svært overvægtige menneskers krop- Færre til opgaverne Ifølge tal fra DSR blev de opgaver, som i 2001 blev løst af 100 sygeplejersker, i 2011 løst af kun 75 sygeplejersker. - Vi ser flere og flere, der bliver så hårdt ramt fysisk eller psykisk, at de søger helt væk fra sygeplejefaget. Arbejdspresset er til tider umenneskeligt, og det bliver hele tiden værre, siger Dorte Steenberg. Hun venter, at endnu flere sygeplejersker vil forlade faget i al hast, hvis ikke der kommer mere fokus på arbejdsmiljøet. ikke kun arbejdstempoet Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Ulla Astman (S) tvivler på, at det bare er travlhed, der får yngre sygeplejersker til i løbet få år at finde nye veje frem for pe, når de begyndte at spise på en anden måde, end de var vant til. - Efter det projekt var jeg overbevist om, at mad kan bruges som medicin, siger Mikael Bitsch, der i dag er overlæge på Rigshospitalet og lektor på Københavns Universitet. Det var hans lægekolleger til gengæld ikke spor overbeviste om dengang i starten af 1980’erne, og langt de fleste fortsatte da også ad kemiens vej, så da Mikael Bitsch i 2011 var med til at udgive bogen ”Det helbredende køkken”, var han temmelig spændt: - Jeg forestillede mig, at jeg skulle stå skoleret for hospitalsdirektøren, og at mange kolleger ville komme efter mig. Men der blev ikke løftet et øjenbryn. Bogen blev taget alvorligt, og selv Fødevarestyrelsen sagde til Bitsch og medforfatterne, at det var meget fornuftigt, hvad de havde beskrevet. I dag er det ikke unormalt, at praktiserende læger udleverer ”Det helbredende køkken” til diabetespatienter, som bogen især henvender sig til. Det var altså blevet nye tider, og Mikael Bitsch fik blod på tanden. Nu udgiver han sammen med ernæringsrådgiver og chefkok Søren Lange bogen ”Spis dig fra overgangsalderen”. Østrogen i 300 planter Efter ”Det helbredende køkken” fik Mikael Bitsch en række henvendelser fra modne kvinder, som syntes, at han skulle begynde at in- hospitalerne. - Der er travlt på sygehusene, og der, som de fleste andre steder i samfundet, løber man stærkere end før. Men der er også kommet flere teknologiske hjælpemidler, som gør det muligt at løse opgaverne med færre hænder, siger hun. Hun mener, at udviklingen også er udtryk for, at der i dag er flere muligheder og ingen bliver 40 år samme sted mere hverken i sygeplejen eller i andre fag. På Hvidovre Hospital nikkerfællestillidsrepræsentant Tine Jæger Pedersen genkendende til sygeplejersker, der forlader faget i en fart. - De søger hurtigere videre i håb om bedre forhold. Det er både de nyuddannede, nyansatte og erfarne. Jeg ved ikke, om alle søger helt teressere sig for dem og deres overgangsalder. De havde ikke lyst til at udsætte kroppen for hormonbehandling, men de ville gerne slippe for nogle af de gener, der typisk følger med overgangsalderen: - Vi begyndte at gennemstøve internationale studier og fandt ud af, at en lang række fødevarer indeholder østrogenlignende stoffer - de såkaldte plante-østrogener - og hvis man skruer på en række elementer i kosten, er det faktisk muligt at blive fri for mange af overgangsalderens problemer - både de fysiske og de psykiske. Mikael Bitsch understreger, at han ikke er modstander af kemisk hormonbehandling: - Vi siger ikke, at en kost, der er rig på planteøstrogener, er bedre end hormonbehandling, men vi synes, at kvinder skal vide, at der er et rigtig godt alternativ. Forskerne har indtil videre fundet mindst 20 forskellige planteøstrogener i over 300 forskellige planter. Der er dog ikke lige meget planteøstrogen i alle planterne. Soja og rødkløver er topscorere, men også hørfrø og sesamfrø er med på hitlisten. Godt for hele familien Den hormonbehandling, som lægen kan udskrive, er dog mere effektiv end planteøstrogener, fortæller Mikael Bitsch: - Planteøstrogener virker 10-20 gange svagere end almindelighormonbehandling, men det hjælper, hvis bare man får nok af det. Det væk fra faget, eller om de bare søger en ny arbejdsplads. Men vi står med store fastholdelses- og rekrutteringsproblemer allerede, siger hun. Hurtigst ud af sygehusene Undersøgelsen fra Dansk Sygeplejeråd viser, at sygeplejersker på hospitalerne hurtigst forlader faget. Fortsætter udviklingen fremadrettet, så vil næsten hver fjerde uddannede sygeplejerske fra årgang 2009 have bevæget sig ud af faget efter ti år. For sygeplejerskerne fra årgang 1980 tog det 30 år, før det kom dertil. Ulla Astman peger på, at der bliver skruet ned for behovet for sygehuspersonalet med 20 procent frem til 2020 i forbindelse med ændringerne i sygehusstrukturen. Alligevel erkender hun, har en rigtig god virkning på nattesøvn og svedeture. Derimod er det ikke så virksomt mod tørhed i skeden. Her er det bedre med stikpiller, som gives lokalt. Men planteøstrogener er ikke nok i sig selv, når man skal hjælpe sig selv af med hedeture og andre symptomer. Det er vigtigt at spise sundt i det hele taget og tilpasse maden til den livsfase, man nu befinder sig i, forklarer Mikael Bitsch: - Kroppens behov ændrer sig en del med overgangsalderen. Behovet for især protein, sunde fedtstoffer og mineraler stiger, for på grund af faldet i kvindens egen østrogenproduktion sker der blandt andet en afkalkning af knoglerne. Samtidig bliver mange mindre fysisk aktive med alderen, hvilket kan forårsage tab af muskelmasse. Og faldet i muskelmasse fører typisk til en lavere forbrænding, og dermed får man lettere ved at tage på. Den mad, som anbefales i bogen ”Spis dig fra overgangsalderen”, er ikke kun god for kvinder i den livsfase - den er gavnlig for hele familien, siger Mikael Bitsch: - Den er god for drenge, piger og teenagere af begge køn. Den er også god for voksne mænd, for den er nærende, kalorielet og giver desuden en vis beskyttelse mod nogle af de kræftformer, der kan ramme mænd, for eksempel prostatakræft og kræft i tarmene. Så hvis din kone en aften ligger i læselampens skær med bogen ”Spis dig fra Voksende arbejdspres får rekordmange sygeplejersker til at forlade faget hurtigt, siger Dansk Sygeplejeråd. En naturlig udvikling, mener Danske Regioner. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix at for stor faneflugt fra sygeplejen kan blive et problem. - For det første har samfundet bekostet en ret dyr uddannelse på sygeplejerskerne, som vi gerne skal have noget tilbage for. - For det andet står vi snart overfor store årgange blandt personalet, der går på pensi- overgangsalderen”, rejser sig og slår i natbordet og siger, at nu skal der nye boller på suppen, behøver du ikke fortvivle, kære mand. Du får nemlig hverken falsetstemme eller store bryster, når hun begynder at ændre jeres kost: - Planteøstrogener ligner hormoner - men de er det ikke. De har ikke det rigtige østrogens evne til at ændre på vores udseende, så mænd har ingen grund til bekymring, beroliger overlæge Mikael Bitsch. Fem års overgang Vi kvinder er i overgangsalderen, når æggestokkene nedsætter produktionen af æg betragteligt. Menstruationen bliver uregelmæssig for til slut at stoppe helt. Overgangsalderen varer gennemsnitligt fem år. Symptomerne begynder som regel, inden blødningerne stopper - sommetider flere år før. De er ofte værst i det hele eller halve år, der ligger omkring det tidspunkt, hvor menstruationen endeligt stopper. Under processen producerer vi mindre og mindre af det kvindelige hormon østrogen, og det kan give en lang række gener som f.eks. hedeture, koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, søvnbesvær, nedsat lyst til sex, tørre slimhinder i skeden og vægtøgning. Når kroppen - typisk efter nogle år - har vænnet sig til det lavere østrogenniveau, forsvinder mange af disse symptomer, og livet bliver igen normalt. on. Så hvis vi ikke via efteruddannelse, spændende jobmuligheder og fleksibilitet for ansatte med familie kan fast holde de ansatte, så kan vi få et problem, siger hun. /ritzau/ Overgangsalderen er individuel - både hvornår den indfinder sig, hvor længe den varer, og hvor hård den er at komme igennem. Men 85 procent af alle kvinder har en eller flere gener, når de går gennem overgangsalderen. Manglen på østrogen sætter et kropsligt forfald i gang. Hår, hud, øjne og underliv påvirkes. Huden bliver tyndere, og man får rynker. Skeden og urinvejene er de mest østrogenfølsomme organer i kroppen, så når man mangler østrogen, bliver slimhinden begge steder både tyndere og mindre elastisk. En tynd slimhinde i urinvejene kan give inkontinens og øget tissetrang. Nedsat østrogenproduktion betyder også større risiko for skøre knogler. Overlæge og ernæringsekspert Mikael Bitsch har, siden han blev færdig som læge i 1981, kæmpet for at få sine kolleger og befolkningen til at forstå, at vi kan erstatte meget af den medicin, vi tager, med den rigtige kost. Foto: Jens Panduro/ Polfoto .
Page 1 and 2: Lokalavisen Frederikshavn LØRDAG 2
Page 3 and 4: Lørdag 29. juni 2013 | Lokalavisen
Page 13: Lørdag 29. juni 2013 | Lokalavisen

Lokalavisen Frederikshavn Weekend - BMI Brikken

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?