Kendetegn ved bevægelse

Overvejelser over bevægelses kvaliteter og mangel på
samme
Bevægelsesfag er en meget sammensat størrelse. Som fag har den mindst sin oprindelse – genese ­ i 3
af Mogens Niss´fire former for genese.
Der er et element af skabende virksomhed hvor faget netop lægger sin vægt på udtrykket, legen, dansen
og det personlige
For det andet er der en bestemt genstand, der er i fokus, nemlig kroppen og kropslige aktiviteter.
For det tredje er der et samfundsdefineret problemområde. Bevægelsesfag skal bruges som middel til at
løse samfundsproblematikker som fedme, motorik og læring via kropslige teknikker.
Det er kun den fjerde; logiske struktur, som falder udenfor
I den sammenhæng er det jo også sjovt at se, at bevægelsesfaget faktisk også påvirker samfundet.
F.eks. er de boldspil, man kalder ”de fire store”, nemlig fodbold, håndhold, volley og basket, alle opfundet
i undervisningssammenhænge og først derefter udbredt til konkurrenceidræt uden for undervisningssammenhænge
Bevægelse har nogle helt unikke kvaliteter. Tager man dem hver for sig, kan man selvfølgelig finde
dem mange andre steder, men SUMMEN er unik.
Materialekendskab – som jeg ser bevægelse
Man (jeg) kan betragte bevægelse som et materiale. Lige som ler ”kan” noget andet end sten, som
vandfarve kan noget end acryl og som guitar kan noget andet end trommer, så ”kan” bevægelse noget
særligt i forhold til andre aktivitetsformer. Det er vigtigt at kende sit materiale. Netop fordi materialet
villigt lader sig bøje i nogle retninger, hvor det er nemt at komme hen og samtidig er svært at bøje i andre
retninger.
Jeg har her prøvet at skitsere nogle (åbenlyse) kendetegn ved bevægelse. Nogle af disse er kun
knyttet til bevægelse. Andre vil også gælde andre aktivitetsformer som musik og drama. I dette skema
tænker jeg mest på idrætsaktiviteter, men de fleste ting gælder for al bevægelse. Jeg har prøvet at dele
de mange kendetegn ind i mindre grupper, som har noget med hinanden at gøre.
Kendetegn ved Kort beskrivelse Pædagogiske overvejelse
bevægelse
Produktionens Fokus på lineær tænk­ Hvordan kan/bør pædagogen inddrage de an­
Produktionens domæne
domæne 1
Effektivitet er
en kvalitet
Maksimering
(især sport)
Pragmatisme –
praktisk
ning
Jo bedre det virker ­ jo
bedre
Rettet mod at blive
bedre end i går ­ i forhold
til andre eller sig
selv
Idræt fokuser på "hvad
der virker"
dre to domæner (og hvornår)?
Pædagogen må overveje hvordan "langsigtet
effektivitet" (eks træning i samarbejde) kan
vinde indpas over "kortsigtet effektivitet"
(den bedste gør det)
Pædagogen må rette maksimeringen mod indre
processer ­ ift en selv. Gøre opmærksom
på andre kvaliteter end maksimering.
Vi må overveje, hvordan "respekt, forskelsbehandling,
fælles forståelse kan arbejde
sammen med pragmatismen
1 Man kan (ifølge Maturana og Varela 1987) inddele tænkning i 3 domæner med hver deres anskuelsesmåde. I
Produktionens domæne betragtes virkeligheden som objektiv. Der er kun én sandhed, og det er den, der skal findes.
I dette domæne er kriterierne for, hvad der er godt og dårligt , velkendte og accepterede. Her bruges den lineære
forståelsesform, hvor der tænkes i årsag og virkning... I domænet dyrkes klarheden, entydigheden og en enten/eller
tankegang. I Æstetikkens domæne er det (i bevægelse) især livskvalitet, sansning og harmoni. I Refleksionens
domæne betragtes virkeligheden som subjektivt bestemt ­ alle beretninger har lige stor gyldighed. Alle oplevelser,
opfattelser og forklaringer opfattes som en mangfoldighed af ligeværdige beretninger og perspektiver. Det
interessante er at undersøge og synliggøre, hvorledes forskellige standpunkter og perspektiver er med til at fremdrage
nogle relationer og sammenhænge som væsentlige og andre som uvæsentlige ­ og tillægge dem forskellig
mening.

Æstetikkens domæne
Kendetegn ved
bevægelse
Rigtige måder /
forkerte måder
Vurdering ift
andre
Regler er ofte
klarere defineret
end uden for ak­
tiviteten
Handling før
person
Handler om færdighedsviden
2
Æstetikkens
domæne
Sætter følelser i
gang
Fascinerende –
intenst
Ofte drevet af
glæde, lyst
Kort beskrivelse Pædagogiske overvejelse
Nogle handlinger ER
bedre (mere effektive/
dygtigere/ klogere)
end andre
I (konkurrence­)aktiviteter
er der indbygget
vurdering ift andre(s
præstation) I andre aktiviteter
er det en im­
manent mulighed.
Klare ydre regler, forventninger
"Du er hvad du yder" –
i princippet er det ligegyldigt
HVEM du
er, bare du GØR det
godt
Man skal vide HVAD
man kan, men ikke altid
HVORDAN (og
HVORFOR)
Fokus på sansning, oplevelse
Bevægelse "flytter en"
­ også følelsesmæssigt
Man bliver motiveret
af ”nuet” – ikke af
langsigtede fordele.
Nu­orienteret I bevægelsen er nuet i
fokus og fortid/fremtid
mindre synlige
Hvordan sætter pædagogen dette ”objektive”
kriterium ind i forhold til det subjektive, at
”alle skal have lov” og ”alle må gøre det på
deres unikke måde”?
Hvordan kan man få denne vurdering til at leve
sammen med andre slags og typer vurderinger.
F.eks: kvalitet, ift sig selv, ift det sociale,
langsigtede mål osv?
Nemmere at forstå end skjulte sociale normer.
Hvordan håndterer man dette til brugerens
fordel?
Hvordan passer det med det humanistisk­pædagogiske
"Du Er ­ uanset hvad du gør/
yder"?
Skal vi italesætte dette? Hvordan håndterer vi
det? Hvad sker der hvis vi flytter fokus væk
fra handlingerne?
Hvordan spiller det sammen med idræts krav
til ”produktion” og hvordan balancerer vi
det.? Hvordan vælger vi aktiviteter som tilgo­
deser de forskellige domæners særkende?.
At håndtere følelser, gode og "dårlige" (”følelsesmæssig
intelligens”) er vigtigt for et
godt liv.
Fascinationskraften er en drivkraft vi som
pædagoger må "bruge" og vide oftest er del­
tagerens begrundelse for at deltage.
Hvordan passer brugerens glæde med pædagogens
langsigtede ønsker om ”udvikling”,
”forebyggelse” og ”forandring”?
Hvordan passer deltagerens nu­orientering
med pædagogens overblik og "på langt sigt"?
2 Man kunne kalde det “færdighedsviden” eller “procesviden”. På engelsk “knowledge how...” dvs viden om
hvordan man gør noget, f.eks. hvordan man cykler, eller reparerer en bilmotor, eller hvordan man spiller fodbold.
Færdigheder kommer til udtryk når vi siger “Jeg kan..” ..hoppe eller .. tale engelsk (som ikke nødvendigvis er det
samme som at have kundskaber om engelsk grammatik). Færdigheder tilegner vi os altså ved at gøre ting igen og
igen til de sidder på rygmarven... Det typiske for færdighedsviden er at der ofte tale om tavs viden dvs. viden som
sidder i kroppen, men som vi ikke altid kan forklare. (modsat kundskaber)

Refleksionens domæne
Konkret
Øvelse gør..
Kendetegn ved
bevægelse
Refleksionens
domæne – men
rettet mod produktion
3
”Arefleksionens
domæne”
Tavs viden og
erfaring
Læring er oftest
tavs og mimetisk
Kort beskrivelse Pædagogiske overvejelse
Overvejende refleksion
rettet mod produktion
– tænkning over
de konkrete ”her og
nu” – ”hvordan gør vi
bedre” – refleksion rettet
mod handling ( i
stedet for forståelse)
Man handler "bare" –
der er ikke tid til langsomhed.
Man ved, at man handler
­ "hvad man gør"
men sjældent og ufuld­
stændigt "hvordan"
Man må eftergøre noget,
som andre har
gjort
Konkret Handler om konkrete
handlinger ­ og deres
konsekvenser
Synlighed / tydelighed
Kontant afregning
Man må øve sig
– GØRE sig er­
faringer
Repetition er
nødvendig
Man kan blive
uendelig dygtig
Handlinger ­ og ikkehandlinger
­ er synlige
Man ved straks om
noget virker
Der er et element af
øvelse i bevægelse.
Man kan ikke bare
”tænke sig til det”
Hvordan kvalificerer man den ”produktionsrettede
refleksion” – rettet mod handling?
Hvordan kan man bringe refleksion rettet
mod større/dybere/højere forståelse ind? –
Og skal man?
Hvordan og hvornår bringer man refleksive
processer ind? Det er værdifuldt at kunne reflektere
over egne handlinger i stort og lille
perspektiv, men hvordan ift bevægelse?
Hvordan og hvornår er det godt at italesætte?
Hvilke ting skal italesættes?
Hvordan kan man i en sådan tavs proces hjælpe
og støtte? F.eks. hvis folk har problemer
med at kaste, lægge (og følge) taktik, holde
balancen …
Giver noget konkret at forholde sig til i stedet
for bare at snakke om f.eks "sammenhold",
"alle skal være her" eller "selvværd" Man kan
i stedet sige "alle skal spille bolden ­ ellers
kan vi ikke snyde forsvaret" eller "Brug flere
kræfter, så kan du løfte det" (og ­ et kort øje­
blik ­ glemme selvværd)
Nyttigt fordi man ikke "kan snakke sig fra
det" ­ til gengæld "ubønhørligt" af samme
grund.
Gør abstrakte ting som "samarbejde" og
"hjælpsomhed" konkrete – og nødvendige
Et livsvilkår, som er vigtigt at erkende. I
idræt er det synligt.
Hvordan prioriterer vi tiden? Lader vi deltagerne
øve sig? Skal øve sig være sjovt? Er
det nødvendigt eller vigtigt at lære og blive
dygtigere?
En del af bevægelsens fascinationskraft. Der
er altid ”mere” og ”bedre” foran en.
Opsummering
Dette skema er et udgangspunkt til at diskutere din egen opfattelse af idræt/bevægelse. Det skulle gerne
give nogle tanker som rækker ud over lige at tænke bevægelse som en enkeltstående aktivitet.
Denne opdeling illustrerer også den kompleksitet, som pædagogen skal favne for at have
idræt/bevægelse som en integreret del af sin pædagogik.
3 Denne konstruktion er min egen. Jeg har lavet den for at tydeliggøre at refleksionens genstand kan være handling
og forbedring af handling – modsat en gængs fortolkning af refleksion som at søge mod ”forståelse”. Man kan i
bevægelse sagtens være velovervejet og systematisk, tænke, eksperimentere og blive bedre UDEN at ”forstå”

Den illustrerer også, hvad pædagogen ”spiller op mod” når han møder brugere med bevægelses­ og
idrætsaktiviteter. F.eks. tænker mange deltagere i ”at vinde” 4 og i ”at gøre det rigtigt” 5 . For mange
mennesker kan man f.eks. kun serve fra baglinien i volley – selv hvis de fleste skud går i nettet Fodbold
har to mål og én vinder, rundbold er med bold og bat, svømning er fra kant til kant.
Samtidig kan pædagogen så trække på bevægelses kvaliteter som nu­orienteringen og fascinationskraften,
som ”er der”, hvis man bare kan forløse den. Nogle gange skal man lokke længe, men den
er der.
Det konkrete og enkle gør det også overskueligt at gå til, hvis man ved, hvordan man forenkler
på en god og hensigtsmæssig måde. Og læreprocesserne er konkrete og synlige og succes´erne – små
og store sejre ­ er der også, hvis man kan justere og tilpasse.
Det er ikke let. Det kræver færdigheder, holdninger, indsats og så alle de sædvanlige ”pædagogord”::
nærvær, empati, engagement, rollemodel – klicheer, som skal sættes i handling før og for at
vi flytter os.
4 Det gør de f.eks. ikke i musik
5 Det gør det også i musik, der skal det ”lyde som de rigtige”