julens gave - Brande Historie

tog en Taxa til Hotel Commodore, hvor min Ven Nybo
igen havde reserveret Vcerelse til os.
Denne Gang boede vi paa 22. Etage. Det svimlede lidt,
naar vi kiggede ned paa Gaden under os.
Selvf¢lgelig havde vi det hyggeligt her paa eet af Verdens
st¢rste Hotelier, men eftersom Vcerelset kostede
13lh Dollar pr. Nat, begyndte vi at g¢re Status. Heldigvis
havde vi behjertede Bekendte, som var saa venlige at
bespise os et Par Dage. Vi var saaledes paa Bes¢g hos
Tage Boiesen - en S¢n af Conditor Boiesen i Vejle -
samt hos Direkt¢r Chr. Jensen- tidligere Farmaceut paa
Brande Apotek. I begge Hjem, der var fuldstcendig
dansk-prceget, fik vi den herligste Modtagelse. Sent skal
vi glemme de hyggelige Timer, vi tilbragte i disse Hjem.
Torsdag den 16. Oktober sejlede vi med »Oslofjord«
fra New York. Vi kom hurtigt gennem Tolden og fik vor
Kabine anvist. Solen stod h!lljt paa Himlen, og alt tegnede
til en god Rejse. Da vi kom ud gennem Havnen, tog
jeg Film af New Yorks Skyskrabere samt af Frihedsgudinden,
der er placeret midt i Havneindl¢bet. Den f¢rste
og den anden Dag forl¢b roligt. Ind imellem Maaltiderne
promenerede vi paa Dcekket eller vi spillede »Ping-
Wienerpige Brande
for 30 Aar siden
En lille Wienerpige, Hedwig Schwan, fik for
30 Aar siden et Plejehjem i Brande hos Snedkermester
J ens Jensen, Storegade 48. Wienerpigen
blev gift, og hendes Mand faldt i sidste
Verdenskrig. Hun har jrevnligt korresponderet
med Familien i Brande og sender nu gennem
BRANDE JUL en Hilsen til den By og Egn,
som stadig lever i hendes Minde. - Hedwig
Herud, f!lldt Schwan, skriver sin Hilsen paa
Dansk paa f¢lgende Maade:
Melk, Neder-0sterrig, Julen 1952.
Nu er det 30 Aar siden jeg har vceret dennegang som
Vinerpige i Danmark, og det trcenge mig til at sige igen
Tak for den dejlige Tid, jeg have oplevet i Brande.
Jeg kan nok huske, at jeg staa i Vejle paa Banegaarden
med en stor Seddel om Halsen med Adressen fra
mine Plegeforceldre og min egen Navn. Nogle andre
Vinerb¢rn en jeg er nu rejst allene uden Opsynsmand i
en Kupe til Brande. Der vente allerede mine Plegeforreldre
og min Pleges¢ster Nielsine, som har vceret i det
samme Alder hos (som) meg.
Det er ikke let for en lille B¢rn at komme i en fremmed
Land og kan ikke forstaa en Ord fra deres Sprog.
Men Du, kcere Plegefader og min Plegemoder, som er jo
d¢d indtil (siden) have vceret saa gode til meg - og alle
andere Mensker i Byen ogsaa, at jeg snart har glemt min
Hjemve.
I vor Have det stor Lindetrceet, har veret herlig til
klatre, og i den deglig Aa har vi to B¢rn veret tit.
Om den lille Biograph-theatret er i Dag endnu i Storegaden
som har veret overfor vores Hus? Og Urmager
Nielsen?
Hvis min Plegemoder sendt meg til at k¢be Kaffee eller
andre Sager, faaet jeg alltid en Papierpose med Sukkerwaren,
og saa var j eg me get glad. Faar B¢rnene i Dag
ogsaa endnu i Forretningen? Og nu har jeg ikke glemt
den lille Vogn, som ringe i Morgen og man kan k¢be
Milk, Fl¢de eller Sm¢r hos dem. K¢re det endnu hver
Dag igennem alle Gader?
Jeg seer endnu Storgaden, Torvet med de mange Fiskehandlende,
ja Kirkegaarden med Kirken, Skolen, paa
den andre Retning af Gaden, hvor det har boet J ohanne
Pong« paa det ¢verste Sportsdcek. Saa kom det, vi ikke
haabede og slet ikke havde ventet - en forrygende
Storm, som varede fra New Fundlands Kyst, til vi kom
ind under Skotland. I fire samfulde D¢gn laa Emma underdrejet
i sin K¢je ude af Stand til hverken at spise
eller tale. En enkelt Formiddag kneb det ogsaa for mig
at holde Balancen. Undertiden var Loftet der, hvor Gulvet
skulde vcere. Jeg tog mig selv i Nakken - s¢rgede
for at mfllde op til Spisetiderne og tilbragte det meste af
Tiden paa Promenadedcekket.
F¢rst da vi kom ind under Norges Kyst, waagnede«
Emma op til Daad igen. Vi gik ind til Kristianssand, hvor
enkelte Passagerer gik fra Borde.
L¢rdag den 25. Oktober om Morgenen Kl. 8 naaede vi
K!llbenhavn og fik endelig fast Grund under Fflldderne.
Flere af vore Venner tog imod os. Smertefrit kom vi gennem
Tolden og glcedede os over, at vi igen var kommet
hjem til gamle Danmark.
Vi er blevet en stor Oplevelse rigere, og vi vil altid med
Taknemlighed mindes vor Familie og de mange Venner,
vi fandt i det uendelig store og rige Land USA.
Kaj J ¢rgensen.
Martensen, og vidtgaaende kommer jeg til Skoven og
Hedeland med det mange k¢nne Hedelyng. Alt det er for
meg, som det hvere i Dag.
Men nu efter 30 Aar seer den lille By sikker anderledes
ud og er allerede en stor By. Jeg kan tro, at det er
bygt mange nye Huset.
Jeg ved allting so godt, for jeg har faaet elsket det
danske Land, som jeg har veret i tree Gang. Ene Gang
har det veret en hele Aar. Det g¢r meg ondt, at jeg ikke
kan tale og skrive som jeg f¢le det. Jeg selv forteller
mine to B¢rn mange Gange fra den deglig (dejlige) Tid,
som jeg har udlevet i Brande.
Men jeg har ikke talt dansk i det traeve (30) Aar, og
saa har jeg glemt meget. Leser kan jeg beder, at skrive
eller tale.
Til Slut vii jeg nu sige Tak for al det Gloede og Lykke,
i har givet en lille Vinerbarn for 30 Aar siden.
Lev nu vel, og mange venlig Hilsen fra Jeres taknemmelig
Hedwig.
Hedvig Herud med sine to B(tlrn, Inge og Gerd