Lokal- og slregtshistorisk forening for Brande og ... - Brande Historie

Lokal- og slregtshistorisk forening for Brandeog OmegnMedlemsorientering 2006 Arkivrnodelfoto afdet oprindelige arkitektoplceg po - S@dahi Design

Indledning2005 var igen et ar med mange bes0g pa arkivet. Det var ogsa aret,hvor vi med mange frivilliges hjrelp fik opdateret de fiestegardhistorier, sa det nu er muligt at erhverve sig friske eksemplarer,der som noget nyt indeholder alfabetiske ejerregistre, hvilket g0r detmeget lettere at sla op pa netop de personer, man s0ger oplysningerom. 0nsker man ikke at k.0be nye gardhistorier, kan man for en billigpris erhverve sig sma hefter der indeholder de nye data, samtej erregistre.Sidste ar var ogsa aret, hvor der blev sat endelig stop for S6dahlDesign i Brande. Vi har samlet stoftil en artikel om fabrikken.I 0jeblikket udstykkes byggegrunde i stort tal i Brande, og det enenye hus efter det andet skyder op. Vi har fundet en lille beretning iarkivet om, hvordan det f. eks. var i 1930'erne ogI940'erne. Det eringeni0r Einar Bech Rasmussen, der har skrevet den i 1984.Det siges, at Danmark er foreningernes land, og Brande danner ingenundtagelse herfra. Et kig i telefonbogen for 2005 viser, at der er 139af slagsen i kommunen. Ikke srert, det sommetider kan knibe med atfa folk til bestyrelsesarbejde. Men med minimum fern bestyrelsesmedlemmeri hver forening, plus aile dem, der pei. en eller andenmade er behjrelpelige med at fa det hele til at k.0re, giver detimmervrek et anseligt antal personer, der vrelger at bruge deres fritidpei. friviIJigt og for det meste ul0nnet arbejde.I arkivet findes protokoller og meget andet materiale fra mangeforeninger. Vi har valgt at kigge lidt nrerrnere pei. Borup FI0Boldklub, en af de sportsforeninger, som ikke er mere, men som i dear, den eksisterede havde stor betydning for sammenholdet ilokalomradet.Bestyrelsen

Aret der gik.Uddrag afformandens beretning pa generalforsamlingen.Foreningen bruges stadig flittigt affolk, som s0ger s/regtninge, billeder, eller beskrivelser af aktiviteter, der har fundet sted for ar tilbage. Ogsa fra udlandet er der kommet e-mails.Altsammenpagrundaf.at et oldebam afBrande Sygehus' grundlregger lrege Otto Arends, Vanessa Arends, kom til Brande som et led i sin uddannelse i Bestseller koncemen. Hun er f0dt pa Grand Canaria, og anede intet om oldefaderens arbejde i Brande, f0r hun sa et vejskilt med hans navn. Oet gay anledning til kontakt til hendes far pa Grand Canaria og til Peter Arends i Kobenhavn. Oerigennem fik vi Kopi af lrege O. Arends private regnskaber fra den tid, han var lrege i Brande og byggede f0rste del af sygehuset. Oer er ligeledes modtaget arkivalier fra en S0n af Anton Jensen, der ejede Midtjydsk Forlag i Brande i 1940'eme. Forlaget var det firma, der udgav de f0rste af forfatteren Lars Nielsens romaner. Ogsa en protokoI fra en lokal hesteforsikring er dukket op, da en familie flyttede fra ejendommen til et hus i Brande. I den forbindelse opfordrer vi endnu en gang til, at man afleverer gamle proto koller, biIIeder og papirer, der har almen Iokal interesse, til Iokalhistorisk arkiv. Inddatering afbilleder pa www.danske billeder.dk er fortsat, og er nu oppe pa 503 stk.. Bibliotekar lIse Christensen arbejder i 0jeblikket med at fin de en ny praktisk made at registrere de 0Vrige biIIeder pa. Arets aftenudflugt gik i 2005 til Uhre gamie k0bmandsgard, hvor vi havde raet arkreolog Tinna M0bjerg fra Heming Museum til at fortrelle om udgravningeme pa Enkeooj. Vi arbejder fortsat sammen med Brande H0jskole om Brande Afteneme, og da vi syntes, en sMrre kreds skulle have Iejlighed til at

SOdahl Design - et industrieventyr flytter fra Brande...Sodahl Design i Brande blev etableret tilbage i 1963 af Britt ogJiirgen Schobel. Jiirgen der stammede fra Tyskland, varoprindelig uddannet tekstildesigner, og havde endvideresuppleret sin designmressige uddannelse med diverse studier iFrankrig.Virksomheden startede under beskedne kar - som sa mangeandre - Jiirgen Schobel indrettede pa et mindre vrerelse egenproduktionaf handtrykte tekstiler. Han lagde dermed den f0rsteindustrigrundsten i danske boligtekstilproduktion. Han var enpioner pa omradet omkring etablering af en egentligtindustrialiseret produktion af boligtekstiler. Han fik hurtigtsucces med sine Yarer, og virksomheden voksede derfor st0tgennem de efterf0lgende ar.,Produktionen flyttede med tiden ind i ejendommen N.!.Meillers Plads 4. Ejendommen kom til at indeholde blandtandet tekstiltrykning, og fremstilling af boligtekstiler. I def0rste mange ar beskreftigede virksomheden sig med denspecielle Jute-stoftype, en groft vrevet Yare, der i sinvrevestruktur minder lidt om Hessian. Den blev i og for sigvirksomhedens kendemrerke gennem de f0rste mange ar.Med tiden producerede virksomheden et bredt program, derindeholdte yarer som Vregtrepper med forskellige patryktemotiver (blandt andet farverige pafugle), Stoftrykte postkort,Servietter, Flakoner, Festremser, Duge og andre boligtekstiler.I 1970 blev varesortimentet og produktionen udvidet med enstearinlysproduktion, hvor man pabegyndte egenfremstitling afhanddyppede lys, med patrykte motiver.

Virksomhedens succes medf011e med tiden lidt for trange karpa N.!. M011ers Plads, og man lod derfor en ny fabrik opf0reudenfor byen pa dens nuvxrende placering ved Skerrisvej. Bagdet - ogsa d,engang - sa utraditionelle bygningsprojekt af gnlbetonklodser, stod det landskendte Arhus arkitektfirma Friis &Moltke.Projektet bestod af ikke mindre end 11 bygninger som varpatxnkt opf0rt i flere etaper. Kun en del af det samlede projektblev opf0rt pa den 15 HA store grund, som man havde indk0bttil formalet. Meningen var at man med tiden sa ville opf0fe deandre bygninger, men eftertiden har vist at det aldrig blevaktuelt. Pa forsiden af bladet er vist et modelfoto afarkitektemes forslag til det samlede projekt.Byggeriet blev pabegyndt i september 1973 og blev afsluttet ijuli 1974. Projektet bestod af bygninger opf0rt som kubistiskeenkeltstaende haller, som hver indeholdte sit eget produktionsafsnit.At bygningeme var opf0rt enkeltstaende skyldes at mansa mente nemmere at kunne udvide senere, uden at forstyrreden allerede igangvrerende produktion. Projektet blev opdelt ogopf0rt i flere etaper. Fuldt udbygget ville bygningeme rumme ialt knap 6.000 m2 fabriksareal.F0rste etape var projekteret til at skulle rumme tekstiltrykkeri,skabelonvrerksted og et lysest0beri. Anden etape skulle rummeet fxrdigvarelager samt en administrationsbygning.Arkitektonisk blev der lagt stor vxgt pa at bygningeme skullefalde ind i det omkransende landskab. De enkelte hailer varknyttet sammen af konstruerede glasgange der skulle sikreadgangen meHem bygningeme. Rundt om nogle afbygningeme b~ev der anlagt sma kunstige vandl0b, som varpatxnkt i sidste ende at sku lie forbindes med Brande A.Et spxndende byggeri i en succesrig tid.

Men de gode tider yare sjreldent ved, og i begyndelsen af1980'eme kommer virksomheden ud i sin f0rste krise. I midtenaf 1980'eme er Schobel's ejerskab afvirksomheden slut. Etudenbys konsortium bestaende afJ0rgen Steen, HenrikKraglund og Steen Dahl Poulsen fra Arhus overtager i 1985/86den kriseramte virksomhed. De fors0ger at rette op pavirksomheden, men det lykkedes ikke i tilstrrekkeligt omfang,sa 2 af de 3 investorer vrelger i 1988/89 at udtrrede afejerskabet, og athrender i den forbindelse deres andd afvirksomheden til Max Petersen (Brandtex). J0rgen Steenforlader virksomheden helt, mens Henrik Kraglund forblivernogle ar i virksomheden, som administrerende direkt0f.Steen Dahl Poulsen fastholder sit ejerskab afvirksomhedensam men med Brandtex, indtil midten af 1990'eme hvor ogsahan vrelger at athrende sin andel. Brandtex overtager og ejerderefter virksomheden helt.Boligtekstilfirmaet la eIlers ikke indenfor Brandtex's normalevirkefelt og ekspertiseomrade. Grunden til overtagelsen afvirksomheden skal nok findes i Max Petersens engagement ogstore interesse for lokalsamfundet. Han f01te at han, som enkapitalstrerk person i byen, burde sikre en videref0relse af denlokale virksomhed.Brandtex beholdt - under familien Petersen - ejerskabet affirmaet op gennem 1990'eme indtil i 2004 hvor de athrenderBrandtex gruppen til den engelske kapital fond EQT.Sidstnrevnte fond valgte efter en kortere ejerperiode"at skilleS6dahl Design ffa den forsrettende Brandtex gruppe.

EQT afhrender i begyndelsen af 2006 Sodahl Design tilgrossistvirksomheden Fusager & H0eg i Viborg (nu F&H).Overdragelsen far desvrerre den konsekvens at de nye ejerevrelger en nedlukning af aktiviteterne i Brande, og enoverflytning til grossist-virksomhedens egne lokaler i Viborg.F&H overtager aile aktiviteterne i Sodahl Design, men ikkeselve bygningerne pa Skerrisvej.Historien om Sodahl Design som virksomhed i Brande enderdesvrerre her - i midten af 2006 er det slut - aile aktiviteter erblevet overf0ft til F&H i Viborg, og selskabets aktiviteter paSkerrisvej er dermed indstiHet.Pa det seneste er nogle nye investorer gaet ind og overtagetbygningerne pa Skerrisvej, det bliver sprendende at f0lge hvadder skal ske med dem ........ .Skrevet afDanni Frank Fril efter diverse lokalhistoriske optegnelse .. Arkivfoto: Jurgen Schobel stifteren afSodahl Design a/s

Borup FIe Boldklub af 1927Der f0rtes desvrerre ikke protokol de f0rste 10 ar (eller ogsa er denbortkommet), men takket vrere oplysninger, som Vagn EllehammerNielsen, F10, indsamlede i anledning af foreningens 40 ars jubilreumi 1967, ved vi alligevel en del fra disse ar.Fodboldklub for karle.Initiativet til oprettelse afforeningen blev tage afen flok unge mrendfra Brandes nord sogn, som allerede fra 1926 spillede fodbold paKirstejn S0ndergaards mark (Herningvej 100), men der blev f0rstholdt stiftende generalforsamling i 1927. Her var ved stiftelsen 16medlemmer, og som formand valgtes Andreas Holm, og Chr.Sandfeld blev kasserer. Endvidere bestod bestyrelsen af ChristianMidtgaard og Jens Fl0 Pedersen. Medlemmerne kom hovedsageligfra Sandfeld, Borup, Flo og Brandlund, og man fik tilladelse til at ganed over Kirstejn S0ndergaards eng til aen, hvorover man lavede engangbro. Samtidig blev boldbanen flyttet til en mark, der tilh0rteThorvald Madsen, Harridsbrek (Sandfeldvej 8).Skydning.I starten spilledes kun fodbold, men allerede i 1928 tog man ogsaskydning pa programmet. Den begyndte i en grusgrav tilh0rende JensKr. Pedersen, Sandfeld, men blev i 1934 flyttet til Harridsbrek.Skydningen foregik pa s0ndage klokken 10 formiddag. I 1940 sattebesrettelsen imidlertid en stopper for de nne aktivitet. I referat fraforaret 1940 hedder det: "Under de rendrede forhold, som indtradteher i landet den 9. april, blev det forbudt at afholde skydning, sa derblev kun skudt en s0ndag pa banen, sa blev ammunitionenkonfiskeret af politiet". Senere konfiskerede tyskerne riflerne, ogdisse blev aId rig tilbageleveret klubben. Man ville godt havegenoptaget skydningen efter besrettelsen, men klubbens 0konomi varikke til det, idet der blev stillet skrerpede krav; der skulle blandtandet indrettes nye drekningsgrave. Samtidig blev ogsa BrandeSogns Skytteforening genstartet. Skyttehuset blev derfor i 1951flyttet til boldbanerne, hvor det anvendtes til omklredningsrum.

Piger - kurvbold - hand bold. Allerede i 1934 kom pigeme med i klubben. "De kom jo alligevel og kiggede pa karlene," som et tidligere medlem (mandligt) siger. De spillede f0rst kurvbold, inspireret fra Olterup gymnastikhejskole, men gik efter et par ar over til at spille handbold, hvilket karlene ogsa gjorde, da det kneb med at samle tilslutning nok til fodbold. Foreningen havde gennem aile arene sine boldbaner pa Harridsbrek, og var et samlingssted for ungdommen. Her kunne man pa trrenings­afteneme snakke til midnat. Gardens ejere, bmdrene Thorvald og Kristian Madsen fik kun en symbolsk betaling for leje afbaner. De passe de klubbens bolde, sa man sku lIe altid ind i k0kkenet og hente demo Deres sester Johanne, der boede hos dem, talte omhyggeligt op, hvor mange plader man vandt. Hun havde dem aile opbevaret i kommode­skuffen, og hun sa heist, at man kom hjem med noget, nar man havde vreret ude til strevner, ellers blev det patalt. BoldbanerneBoldspillet foregik pa banerne pa Harridsbreks marker. Det varmedlemmeme selv der lavede og holdt demoNar sresonen sluttede, var der god grresning til gardens kreaturer.I 1956 skal der laves en ny gangbro over aen, da den gamle eruforsvarlig at ga pc\. Uden ny bro kommer der ingen fra Fle-siden,star der i protokollen. Sa lavede man en ved freJles hjrelp og 400 kr. itilskud fra kommunen.Samme ar planlagde man ingen handboldstrevner, da de gamle banerskulle plejes og lregges om. Arbejdet gik i gang i august. De tregamle baner blev gjort i stand. Der plejes og harves og planeres."Det bliver (ifelge protokollen) et sterre arbejde, hvis hiindboldspillemeselv skal gere det, men man haber pa at fa fat pa skovle tilen traktor, sa den kan gere arbejdet. Bagefter skal der mergles."Man naede furst at sa grres aret efier, ca. 50 kg.I 1957 noteres, at baneme er ret gode efter de midler, mas kine It ogarbejdskraft, man har haft til rMighed. Det har nreste kun vreretbestyrelsen, der har arbejdet pa baneme. "Beklageligt, men sandt!".

Senere samme ar har kommunen bevilget 300 kr. til vedligeholdelseaf den nye bane. Det er f0rste gang, der nrevnes noget om tilskud.Indendars handboldSom det ses, er handboldsporten en udend0rs sport i sommerhalvaret. F0rst i 1959 df0ftes, om man skul1e have indend0rs handbold om vinteren. Det blev afslaet. Senere blev der dog spillet indend0rs i skolernes gymnastiksale, og da Brandehallen blev bygget, var der ingen tvivl, og hand bold var pa vej ti l hovedsageligt at blive en indend0rs sport. Fra sovende til forhenv~rende foreningSidste i 1960'erne diskuteredes meget, om de forskelligehandboldklubber, Drantum G.F, Arvad Sportsforening, "Lyn"Brande og Borup FI0 Boldklub skulle sluttes sammen til en forening.Det btev der ikke helt enighed om, og i 1969 fandt de sidsteaktiviteter sted i Borup FI0 Boldklub.I 1993 gik en flok gamle medlemmer sam men og opl0ste den"sovende" forening. Det skete den 12. marts 1993.Formuen blev skrenket til Brande Handboldklub, og ca. 60 pokalerog faneplader, foreningen havde vundet gennem arene, blev sam letog kan ses i et skab ophrengt i Brandehallerne.Protokoller, kasseb0ger og medlemsfortegnelser blev indleveret palokalhistorisk arkiv pa Brande Bibliotek, og disse arkivalier dannergrundlag for denne lille beskrivelse af en forenings virke gennemgodt og vel 60 ar.Artiklen er skrevet afTove Nielsen

Oluf Madsen fortrellerOlufMadsen, der kom med pa etjuniorhold i Borup FI0 Boldklub i1948,og som senere sad i bestyrelsen en del ar og var formand iperioderne 1957/58 og 1962/63, fortreller:Vi sagde, at vores handboldbane var Harridsbreks bedste grres tilk0er, idet de grressede pa baneme, nar sresonen sluttede i efteraret.Om foraret m0dtes bestyrelsen og ivrerksatte en rensningsproces,hvor kreatur~rnes efterladenskaber blev fjemet, baneme blev kridtetop, og klubhuset rengjort, sa var man klar til den nye sreson.Sommetider skulle malene ogsa repareres. Et ar havde man bestiltnye mal hos en tmnrer allerede om efteraret, med besked om, at detikke hastede. Vi havde dog ventet, de var klar til fora ret, men nej!Der skulle ogsa skaffes en trrener. I mange ar var det AkselMogensen fra Brande.Selv trrenede jeg et drengehold og et pigehold. Vi havde desuden todamehold og to karlehold, som spillede i turnering med egnensomliggende klubber, som var Brande, Uhre, Drantum, SkrerIund,Lundfod, Kokborg, Thyregod; aile klubber, vi kunne cykle ud til.Nogle gange var vi ogsa i Sdr. Omme og Givskud, her k0rtevognmand Vagn Aage Hampen for os.Om sommeren blev vi inviteret til en del sportsstrevner inaboklubbeme og andre steder, og selv holdt vi ogsa strevner, altidpa s0ndage. Tit sluttede strevneme med bal, hvor der var uddeling afprremier.For at vrere med i vinterturneringen begyndte vi f0rst i 1960'eme attrrene indend0rs om vinteren pa skolen pa Herningvej (nu BrandeH0jskole). Der var ingen mal, men sa sk0d vi efter nogle mrerker, ogdet gay da ogsa god trrening. Om s0ndagen k0rte vi sa i bus til Vejle,igen med Vagn Aage Hampen, for at spille vinterturnering mod holdfra Vejle All\t pa Idrretsskolen i Vejle.AktivfestSommersresonen sluttede altid med aktivfesten pa et af hotelleme iBrande. Her blev ogsa gamle medlemmer inviteret med, og manbevarede saledes forbindelsen til tidligere spillere.

Her var spisning, musik og dans, ligesom der ogsa varunderholdning. OlufMadsen fortreller, han et ar var instruktor for toandre i en hjemmelavet sketch. - Hvor god den var, ved han ikke.Storst jubel vakte det, da en af de medvirkende tabte et hjemmelavetskreg. I nogle ar lavede Hans Semdergaard en slags arsrevy, hvorspillerne fik deres synder i arets lob offentliggjort. Det vakte altidstor jubel.0konomiKlubbens okonomiske grundlag var ballerne. Hvert ar mattebestyrelsen til hotellet for at hore, hvilke l0rdage man kunne f'a,hvorpa der skulle lejes musik. Hotelvrerten sorgede for at fordele10rdagene mellem de forskelHge foreninger, sa sol og vind blevligeligt fordelt. Helt gnidningslost var det ikke, for badeHojskolehjemmet (Hotel Dalgas) og Brande Hotel var interesseredei, at ballerne blev holdt hos demo Om arbejdet i foreningen i 0Vrigtfortreller OlufMadsen, at det var en god ide, hvis formanden var karlhos f. eks. Olga og Trier Arvad, som han var, fordi de varinteresserede og behjrelpeJige med mange ting. Man matte brugetelefonen, og man kunne ogsa fa fri, hvis f. eks. et strevne trak ud.Det var ikke en selvfolge, man havde jo ikke fri hver sondag ogskulle hjem til fodertid.

Arkivbilleder af Borup-Flo-Boldklub:Borup Flo Fodboldklub 1957 (Herrehold)(fortreller OlufMadsen er yderst til h0jre i 2. rrekke)Sidden de forrest:MAlmand Peter Arent.Siddende pa hug fra venstre:Edvard Haubjerg - Arne Trosborg - OlufMadsenStaende bagerst fra venstre:Martin S0ndergaard - Helge Trosborg - Erling Brogaard - KnudRisvig.De tre drenge i malet er ukendte.

Arkivbillede af Borup-Flo-Boldklub:Borup-Fla-Boldklub 1944Pa mal:Inger 0stergaardFra venstre: Ebba Bjerre - Harriet Egebjerg - Ragnhild Truelsen - Hanne Hansen - Edith Jensen - Stinne Uldum.

Einar Bech Rasmussen- eller ingeni0r Rasmussen, som han almindeligvis blev kaldt, varf0dt i Brande i 1899 som S0n af den pa den tid kendteskrreddermester Jens Rasmussen.0jvind Wemmelund, der i mange ar boede pa Bymarken 1, har i1993 skrevet en beretning om Einar Bech Rasmussen. Herfrastammer f0lgende oplysninger.Einar Bech Rasmussen var uddannet teknikumingeni0r. Han varnogle ar an sat pa Nakskov Skibsvrerft, hvilket medf0rte, at han rejsteen del rundt i Europa.Senere var han i flere ar lrerer pa Handvrerkerskolen i Ollerup ivinterhalvaret. Da han i 1934 erhvervede jorden pa Bymarken lodhan opf0re et moderne h0nsehus. Her tilbragte han somrene medh0ns og angorakaniner, samt eksperimenterede Iidt medsumpbrevere.Under 2. verdenskrig, hvor han ikke kunne fa foder til h0nsene, blevhuset indrettet til vandrerhjem.Han byggede senere nyt hus til sig selv (Engtoften 28, red.).Det hus overdrog han i 1960 til "Ungdommens Hus". (En sprendendehistorie, men den gem mer vi til en anden gang).Ingeni0r Rasmussen fortsatte som vinterlrerer i Ollerup, formentligtil han naede pensionsalderen. Han var derefter i flere ar ansat hosWerner Rahn Jensens Cementst0beri, hvor han passede firmaets regnskab. Einar B. Rasmussen d0de i sit hjem den 27. marts 1984, kort tid efter sin 85 ars f0dselsdag. Kort tid forinden skrev han en artikel om tiden fra han erhvervede jorden fra Stampevejen og til den gamle bygrrense ved 39 km-stenen. Det er den, vi bringer her. Vi har tilladt os at bruge nutidig retskrivning, men ellers er ordene ingeni0r Rasmussens.

50 ar pa Bymarken.En dag i sommerferien 1934 k.cJbte jeg en parcel pa 18.000 m 2 , ellermer 4 tdr. land beJiggende til nuvrerende hovedvej 18 (i 1984, red.);den gang en grusvej med vejgmfter fra den gamle bygrrense tilStampevejen, en facadelrengde c. 145 m. Grunden ubebygget, enkedeJig grresmark uden betydning.Den gamle bygrrense, ved 39 km-stenen A 18 (star ved Vejle 'ej 7var et delvis 0delagt granhegn.Vi rna srette fantasien i sving og lade tankeme ga tilbage til 1934 forat fa et billede af omgivelseme. Vi star ved det gamle byskel, nu ved39 km-stenen og ser mod 0St. Grusvejen gar frem - mod sydlandbmgsjord, en enkelt ejendom. Mod nord landbrugsjord tilM0I1egarden (Vejlevej 24, red.). Nyvang (Lyngbakken, Fyrbakken,Kmsbrervej, red.) og den 0vrige bebyggelse fandtes ikke, man f01tesig uden for byen.Ser vi mod byen, har vi mod syd den omtalte parcel. PA hj0met afStampevejen og A 18 et gammelt hus, resteme af en for lrengstnedlagt landbrugsejendom, nu Vejlevej 54, ellers ingen bebyggelsef0r nrermere byen. Mod nord har vi en ca. 15 tdr. land storgranplantage fra 39 km-stenen til Vejlevej 43, ellers ingenbebyggelse f0r by en rued undtagelse af "Karensminde" midt iplantagen. Plantagen er plantet omkring 1900 af den davrerendemoiler Hans Kristensen og skrredder lens Rasmussen (min far). Degamle skovveje er sen ere blevet til Chr. Bergsvej og Granbakken.Og nu begynder eventyret. leg havde udarbejdet en plan forjordstykket, og efter hjemkomsten fra ferien modnes tanken rendringaftilvrerelsen. En opsigelse afmin stilling blev rendret til orJov i etar. I juli 1935 var jeg borger i Brande.leg fik bygget et h0nsehus, og i sommerens lob kom derh0nekyllinger, begyndelsen til "Bymarkens H0nsehold" var gjort.Alt gik planmressigt, et h0nsehold groede frem, og jeg havde det heldat komme ind som vinder af amtets arskonkurrence.

Sa kom krigen, og det var ikke muligt at skaffe foder til dyrene.Resultatet var nedlregning afhonseriet, og sa kom der kaniner, isrerangorakaniner.leg fik indrettet en lille lejlighed og senere blev honsehuset de Is lejet ud til pels-avl; og et lille vandrerhjem fik jeg ogsa startet ved hjrelp af byens unge mennesker. Dette gik nogle ar, men efterar 1942 tog jeg mod et tilbud som faglrerer ved Ollerup Handvrerkerskole, men ogsa her kom krigen med beslaglreggelse af skolen, sa et par ar i Brande, men igen til Ollerup. leg lejede h0nseriet ud til 0jvind Wemmelund, senere salg. leg havde afsat fern byggegrunde fra Stampevejen med facade mod A 18. Salget gik ikke sa godt, men 1940 kom der afsretning, aile grunde solgt. Senere solgte jeg en stor parcel til bygning afen skjortefabrik. Det gjorde, at jeg matte skaffe vej, og det blev Bymarken. Den omtalte skjortefabrik blev stoppet, da det var planen, at den meget omtalte omfartsvej skulle passere omradet. leg fik det omtalte jordstykke tilbage, og min broder havde k0bt det pabegyndte hus og senere grund dertil (nu Bymarken 2, red.), senere byggede Kehlet hus. leg havde selv i 1950 bygget et hensehus mod syd. Senere blev der solgt grund i det sydvestre hjome og hus bygget. Pa jorden fra Soren Bundgaards ejendom (nu Engtoften 1, red.) var der bygget en samling huse, og der blev krrevet en vej fra Martensens Aile og Bundgaards jord over Stampevejen og min parcel til Bymarken og mod den gamle bygrrense, (Engtoften, red.) vistnok i 1960. Senere blev Engtoften forJrenget (i 1970'erne, red.) til Serup Olesens Fabrik sagde stop. I lobet af et par ar var her skabt et nyt kvarter. En udvikling, som ingen havde dromt om, var fort ud i livet. I omegnen er der sket meget. En energisk brunkulsentreprenor kobte jord fra Mollegarden fra 39 km-stenen og mod Vejle (nord for A 18)

og planlagde et byggeri, det sakaldte "Nyvang". Planen var at skabebop lads til brunkulsarbejdere, et byggeri med statsstotte; senere flerehuse langs A 18, senere B0gevrenget og den planlagte Landsbyen.I 1934 var der hverken vandvrerksanlreg, kloak og elektrisk anlreg.Jeg havde i begyndelsen br0nd.- Her slutter ingeni0r Rasmussens beretning, men som man kan se,skete der ogsa i hans tid meget i Brande bare i hans liIle del af yen.Det er ogsa pudsigt at se, at anlreggelsen af en fabrik blev 5t ppet pagrund af planeme om omfartsvejen allerede i 1940'eme. Der kunnevrere lavet mange skjorter, inden den vej kom. Og sa kom den enddaet helt andet sted!

Formandsskifte i foreningenVed dette ars generalforsamling valgte Kristian lulsgarddesvrerre at trrekke sig som foreningens formand, og samtidigudtrrede af bestyrelsen. Kristian havde pa det tidspunkt siddet ibestyrelsen for lokalhistorisk forening i 16 ar, heraf de sidste 4ar som formand - efter Hans Andersen.leg vii hermed geme pa bestyrelsens og egne vegne, takkeKristian for et stort og utrretteligt engagement for foreningen.Han har gennem sine ar i bestyrelsen trukket et stort ogtidskrrevende Ires for foreningen, ikke mindst gennem deseneste 4 ar, og pa den krrevende post som foreningensformand. Kristian overtog posten efter nu afd0de HansAndersen, og bestred embedet pa fomemste vis.Bestyrelsen og foreningen er dig meget taknemmelig for dinstore arbejdsindsats og din ukuelige ga-pa-mod. Vi kommer tilat savne dig, bade som person og som en stor arbejdskapacitet iforeningen.Tak for din vreremade, mange hyggelige og minderige stundersamt for dit engagement i foreningen - du er altid velkommentilbage hvis du skulle fortryde ...AfDanni FrankNa!Slformand

Ny formand i foreningenTove Nielsen har indvilliget i at overtage det fremtidigeformandskab af foreningen. Den 0vrige bestyrelse er dig megettaknemmelig herfor. Posten krrever sin mand (kvinde) og viandre i bestyrelsen tror pa, at sidstnrevnte er det rigtige somden kommende 10sning. Bestyrelsen vii dog geme her opfordreaile medlemmer der kunne vrere interesseret i at vrere kandidattil bestyrelsen, i at melde sig hurtigst muligt. Det har pa detseneste vreret svrert at finde tilstrrekkeligt med nye krrefter tilbestyrelsen.Med aile de krrefter der gennem foreningens hi storie er blevetlagt i foreningens arbejde, skulle vi jo geme have foreningen tilogsa at kunne forsrette i areme fremover. Det ville da vreremeget kedeligt, dersom Lokal- og slregtshistorisk forening iBrande selv skulle ende ud blot som en note i lokalhistorien.Sa derfor krere medlemmer og andre, hjrelp os med at finde defremtidige krrefter til foreningen sa foreningen kan forsrette iareme fremover.AIDanni FrankNcestformand

Bestyrelsen 2006Tove Nielsen, EngtQften 51 (formand) tlf. 97 18 13 50Danni Frank, Blichersvej 37G (nrestformand) tlf. 97 183745Torkild Kjrer, Torvegade 15 (kasserer) tif. 97 I 8 36 38Gunnar Lilholm, H.C.A.-vej 3 (sekretrer) tif. 87 18 70 44Kontingent 2006Kontingentet for 2006 er fastsat til 60 kr. Betalingsfristen for kontingentet er 30.09.2006 Betalingen kan indbetales i postbutikken i Kvickly, eller ved bes0g pa arkivet, hvor vi trreffes hver tirsdag eftermiddag (husk girokort). I kan ogsa vrelge at overf0re kontingentet til foreningens konto i Nordea, Brande afdeling: Reg. Nr. 9559 konto nr. 5654 - 434 - 877Husk at anf0re dit navn, og at det er kontingent, det drejer sig om.E-mailadresse til foreningen:lokalhist@brandekommune.dkLokalhistoriske web-sider kan findes pa Intemettet under BrandeBibliotek.

Sommerudflugten 2006.Aftenudflugt den 23. august til Vester Palsgard Museum, Palsgardvej ved GI. Hampen. I iir tager vi ud og ser, hvordan man arkiverer og meget mere iNr. Snede Kommune, som vi jo snart skal vrere sammen med.Vi m0des pa parkeringspladsen ved Brande Bibliotek kl. 18medbringende madkurv.Sa fylder vi bilerne og k0rer til Palsgard Skovridergard, hvortil Nr.Snede har flyttet sit museum, lokalarkiv og turistkontor.Efter indtagelse afvor mad i Cafeen, far vi en rundvisning i dengamle skovridergard.Vi tror, det bliver en sprendende aften, sa kom og vrer med !Lokal- og slregtshistorisk forening i 25 ar.Den 16. februar 2007 er det 25 ar siden Lokal- og slregtshistoriskforening for Brande og omegn blev stiftet. Dette skal naturligvisbeh0rigt fejres. Helt hvordan ved vi ikke endnu - muligvis med enudstilling. Maske kunne man benytte lejligheden til at rendre lidt vedforeningens navn. Det nuvrerende kan godt virke lidt som enspirituspf0ve. Nfl, det var en sp0g - men Pf0V selv at sige det lidthurtigt! !Det rna ogsa her siges, at det er mere end svrert at finde afl0sere tilbestyrelsesposteme, sa med mindre, der melder sig nogle fremover,kan det maske vrere lige meget med navnerendring m.m.Vi ved heller ikke endnu, hvordan det bliver i den nye Ikast-BrandeKommune. Arkivet er jo er en del afbibIioteket, sa der er mangeting, der skal falde pa plads i de kommende ar. - men jubilreum detholder vi!