Brande Historie

19 53 

...... ;, .. 

1, •• -.. . 

'1.' .. , . ,. 

~ .. ....

l skaber hygge i hjemmet 

Gulvtaepper til aile hjem i de helt 

rigtige kvaliteter og til de billigste 

priser. 

Ulla-Taeppet (som tegn.) 

200 X 300 em . . . . . . . . . . 240,00 

Heluldne Wilton 

Ekstrasvaere Axminster 

Fra f0rende fabriker har vi hjemf0rt 

smukke taepper og l0bere i nye farver 

og m0nstre. 

K0b faepper her, 

- def g0r snarl enhver 

BRANDE - T elefon 62 

Ernst Borgaard 

Strygejern 

Varmeovne 

Akvarievarmer 

Komfurer 

Keleskabe 

Lampetter 

Svinglamper 

Bordlamper 

Lyse kroner 

Skrerme 

fra 

FA.· JOHS. HANSEN 5 

INS TALLATIONSFORRETN I NG 

v. A. Simonsen, telefon 45

BRANDE JUL 

Udsendes gratis i 6600 eksemplarer til samtlige husstande i Brande og omliggende sogne 

11. argang - Udgivet af Brande Handelsstandsforening- Julen 1953 

JULENS BUDSKAB 

Af Provst Kr. Otte) Brande 

a Jesusbarnet var fedt, svebt og lagt i krybben i sig at vende hovedet lidt bort, for at de ikke skal opdage, 

at det kniber med tapperheden. Jo, julens bud 

D Bethlehems staid, skete der noget mrerkeligt pa 

marken udenfor byen. Derude la hyrderne og holdt 

nattevagt over deres hjord. Da stod der pludselig 

iblandt dem en engel, Herrens herlighed skinnede om 

dem, og de frygtede sare. Men eng len sagde til dem: 

Frygt ikke, thi se, jeg forkynder eder en stor glrede, 

som skal vrere for hele folket. Eder er i dag en frelser 

fedt. 

Det var det glredelige budskab til hyrderne pa Bethlehems 

mark, og det er julens glade budskab til os. Os 

er en frelser fedt. Det julebud skal vi snart here 

pany og glrede os over det.· Det grelder os aile. Det er 

lige rigt og stort for os aile. Der er ingen undtagelse. 

Det grelder bernene. For dem er julen som et eventyr. 

De fryder sig ved juletrreet og alt, hvad dertil herer. 

Deres tanker og forventninger grelder julegaverne 

og juleaftens festlighed, men rundt omkring er der nok 

i tiden ind under jul forreldre, der trods juletravlheden 

far tid til at tage deres bern op til sig og fortreile dem 

om det, som er det sterste ved julen, at os er en frelser 

fedt. 

Og julebudet grelder de gamle. De bar holdt jul sa 

skab er for de modlese og rengstede. Det er en trest, 

som mennesker ikke bar fundet pa. Den er fra Gud, og 

den kan holde. Aile, som kender til sorg og savn, finder 

ved juletid en hjrelp i den gamle salmelinje om de knuste 

hjerter, der bedst kan fele, hvad denne store frydefest 

for glrede bar at bringe. 

Lad os heller ikke glemme, at julens budskab er for 

de travle, for de tvivlende, de segende og spergende. Vi 

trrenger aile til det, for vi trrenger aile til at finde 

glrede. Den glrede, vi selv kan skabe os, varer sa kort. 

Den varer i alt fald aldrig lrenge nok. Men her lukkes 

deren op til den sande glrede. Aldrig kan dette budskab 

glemmes, budskabet om ham, der fedtes i julenatten, 

levede sit liv pa jorden under fattige og trange kar, 

men i sit liv, i sine ord, i sine gerninger, ved sin ded 

og sin opstandelse abenbarede Guds evige krerlighed. 

Nar juleklokkerne nu snart skal ringe og kime pany, 

forkyndes igen det gamle, men evig unge julebud: Os 

er en frelser fedt. Sa lad os tage imod det ved at tro 

det, takke for det og ved at synge julens lovsang. 

KR.OTTE 

mange gange fer, de bar deres mange, gode minder om 

lykkelige ar, der svandt. Maske ogsa minder om vanskelige 

og strenge tider, der 

skulle gennemstrides. Nu .-----. '"'-. ~ 

trenker de vel, at der nreppe 

kan vrere langt igen, fer de 

skal ud pa den sidste rejse. 

Og hvad skal sa treste dem, -......... 

nar de trenker pa denne afskedsstund 

Intet andet 

end dette: Os er en frelser 

fedt. 

J ulebudet er for dem, der 

er gaet trret. Julebudet er 

for de syge, for de modlese 

og forsagte. I en liile skildring, 

hentet fra hverdagens 

verden er der fortalt 

om en ung mand, der er blevet 

ramt af en hard sygdom. 

Han holder sig tappert, nar 

hans nrermeste er pa beseg 

i hans sygestue, de rna ikke 

mrerke, at han er ved ai 

tabe modet, men nar de er 

ved at ga, da skynder han 

I

Kirsebrervin, 1 / 1 fl. . . . . . . . 4,90 

Italiensk dessertvin, s0d og 

velsmagende, 1 / 1 fl. . . . . . 7,50 

Chianti, let mdvin i 2 ltrs. 

bastomvundne flasker .. 

Cigarrillos i fejlfarver 50 stk. 

Cerutter , , 50 , 

14,90 

9,00 

12,50 

Cigarer (Million) i fejlfarver 

50 stk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22,50 

CENTRU~ 

Langballe & Hjersing, tlf. 400 

@nsk b0ger 

giv b0ger 

971 gave-ideer kan 

De finde i det store 

bogkatalog. Lad os 

hjrelpe Dem med at 

finde boger til hele 

familien. 

FYLDEPENNE og PENCILS af ferende 

mrerker. 

LlEDERV ARER - FOTO - FOTO 

ALBUM - lESKEPOST - GLOBER 

TEGNEBESTIK- IPSEN KERAMIK 

BJ0RN WIINBLAD F AJANCE-ENNA 

KERAMIK- JUST ANDERSEN DISKO 

OG TIN - WIGGERS Mndmalede 

TRlEVARER - STRA V ARER - SPIL 

LEKORT - L l'S i aile farver. 

Besog vor juleudstilling, De vf£lger 

lettest i 

Brande Bogog 

Papirhandel 

P. Westergaard - Telefon 500 - BRANDE 

RGENSENS EFTF. ~~~ 

BRANDE 

- ForTetningen med de gode varer 

2 

Forsidetegning af Aage Nielsen efter gammelt vinterfoto af Brande

SA:THORP Kl RKE 

En fortrelling fra gamle dage - 

Af Carl J0rgensen 

' 

HELLIG JORD 

M 

idt inde i Jylland, mer den jydske h0jderyg, Jigger 

Vester-Srethorp. Her boede for mange, mange 

ar siden en mand ved navn Peder Bank. 

Han ejede den sakaldte Bankgard, der la midt i byen 

pa en bakkeskraning med en toft bagved, som man 

kaldte Kirkeagrene eller Kirketoften. N avnet var kommet 

deraf, at der fra gammel tid gik ord om, at her i 

svundne tider havde staet en kirke. 

Peder Banks 0vrige jorder la et stykke vej borte fra 

garden og byen, og det havde sine vanskeligheder at fa 

dem dyrket tilfredsstillenae. 

Toften var gardens bedste jord. Men den havde ligget 

uber0rt hen, siden man ved kirkens forfald havde 

holdt op med at benytte den som kirkegard. Peder Bank 

dyrkede den heiler ikke. Han holdt den for et helligt 

sted, og derfor ville han, at toften skulle fredes for 

aile tider. 

Af den gamle sognekirke var der nu kun kampestensgrunden 

og nogle fattige rester af dens tykke mure tilbage. 

Det kunne ses, at den havde vreret opf0rt af kildekalk 

og mde munkesten . . Rundt om ruinen sas hist og 

her overgroede tuer. Det var de sidste spor af de gamle 

slregters grave. Omkring hele toften var der et mregtigt 

stendige. Sadan hegnede man de d0des have i gamle 

dage. 

Sk0nt Peder Bank ejede toften med samme ret som 

sine 0vrige jorder, syntes han ikke, han havde den 

samme brugsret. Han var en ivrig og dygtig jorddyrker, 

og der kunne stundom nok komme en strerk 

lyst op i ham til at srette ploven i dens gode muld. Men 

han bekrempede denne trang til at udvide bedriften. 

Byens b0nder havde vrennet sig til den tankegang, at 

Peder Banks toft var sadan et stykke ingenmandsland, 

som de pa en made havde lige ret til allesammen. Manglede 

de sten til vedligeholdelsen af deres garde, sa k0rte 

de bare op til den gamle kirkeruin og tog, hvad de 

beh0vede, og saledes forsvandt den gamle helligdom lidt 

efter lidt. 

Men kirkegarden la stadig i grres og vildnis. 

Ved nattetide gik folk langt uden om kirkegarden; de 

frygtede for at m0de genfrerd og andet sp0geri, kun 

om dagen turde de nrerme sig. Peder Bank var ikke 

bange. Tvrertimod. Han elskede denne stille og fredelige 

plet bag det brede kampestensdige. Nar solen var 

gaet ned og tusm0rket lagde sig over garde og huse, 

dvrelede han ofte her for at s0ge ro og stilhed for sit 

sind. 

Naboerne syntes, det var en skarn, at Peder Bank lod 

sin gode toft sadan ligge udyrket hen. De lo af ham og 

spottede ham derfor. Det bred Peder Bank sig ikke om; 

han lod dem le. 

Maren Bank, hans kone, var ikke af samme mening 

som sin mand med hensyn til toften. Men hun havde 

hidtil ikke sagt for eiler imod; hun havde ikke villet 

blande sig i sagen, selv om det nok var noget i forbindelse 

hermed, der trykkede hende. 

Deres to halvvoksne s0nner, S0ren og Hans, havde 

fra de var ganske sma vreret strerkt optaget af det, der 

fortaltes om stedets fortid. Faderen havde fortalt dem 

om den gamle helligdom og forklaret dem, hvorfor han 

ikke lod ploven ga over toften. 

,Her har", sag de han, , vore forfredres helligdom 

ligget. De har s0gt herhen s0ndag efter s0ndag for at 

h0re Guds ord. Og her har de ydmygt knrelet for at 

bede og tilbede. De har h0rt Gud tale til dem her inden 

for kirkens mure, og de har lovsunget hans hellige 

navn med salmens ord og toner. Her under de grenne 

tuer rundt om ruinen er de blevet lagt ned for at hvile 

i fred efter deres arbejde og strid, og her skal de fremdeles 

have lov at hvile i fred, til de skal sta op fra de 

d0de paden store dag, nar Gud kalder pa aile dem, der 

ligger i deres grave. Det ville vrere synd, ja, en stor 

heiligbrede at pl0je hen over gravene og forstyrre 

stedets fred". 

Drengene lyttede altid med sprending efter faderens 

ord og fortreiling. Og mens de var sma: syntes de ogsa, 

at faderen havde ret i alt. Men nu, da de .var blevet 

st0rre, kviede de sig o:fte ved at h0re, hvordan byens 

b0nder indbyrdes drev spot med den 0de toft og lo af 

deres fader, som de betegnede som en srerling og nar. 

Og de begyndte at trenke, om b0nderne ikke ogsa godt 

kunne have nogen ret i, at det var synd at lade den 

gode jord ligge ubenyttet hen. De kom i tvivl om, hvad 

de skuile mene. De henvendte sig til moderen med deres 

tvivl. Hun svarede blot, at hun heiler ikke var klar over 

sagen. Og hun f0jede til, at man dog altid g0r klogt i 

at lytte efter, hvad andre fornuftige folk mener og 

siger. 

Det syntes de ogslL 

En dag kom Maren Bank hjem fra et bes0g i 0ster 

Srethorp. Der havde hun faet mere at vide, end hun 

holdt af. Hendes bekendte og venner havde fortalt 

hende, hvordan snakken om kirketoften gik der i byen. 

De sagde, at nu var Peder Bank ved at blive helt fjollet 

og srer i hovedet. lngeli kunne forsta, at han stadig 

lod toften ligge i gr0njord, da den dog ville kunne give 

ypperlige Kornafgreder. Men ham var der ikke noget at 

stille op med. Hans kone var den klogeste. Hun var i 

hvert fald den klogeste pa det, der angik jorden. Sa 

kunne det ellers godt vrere, at Peder var klogest pa 

himlen. Maske var der ikke meget at trrekke fra den 

ene og lregge til den anden. 

Da Maren kom hjem, var hun syg og saret i sindet. 

J a, hun var ogsa vred pa sin mand, fordi han ikke ville 

tage mod andres gode rad og lade sig overbevise. 

Ved sin hjemkomst traf hun sin mand staende pa det 

gamle kirkegardsdige. Han stod og sa hen over toften. 

,Star du og trenker pa at pl0je toften " spurgte hun. 

,Nej, Maren, du ved, jeg har en helt anden tankegang 

med hensyn til kirkejorden", sagde han stille. 

,Ja, det ved jeg. Og jeg ved ogsa, at det er denne 

tankegang, der g0r dig srer og stredig". 

,J a, det har du h0rt af andre. Men der er ingen srerhed 

i den tanke at frede om aet, der hedder hellig jord 

og om alt, hvad der er fredheiligt. Noget sadant kan 

3

Handels- og Landbrugsbanken 

BRANDE 

Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, aktieselskab 

telefon 90 og 180 

Kontortid kl. 1 0-12 og 14-16, IIZ!rdage kl. 9 -12 

Kontorer i 

Blaahej og Thyregod 

Ban kens aktiekapital kr. 1.500.000 - reserver ca. kr. 2.100.000 

4

man ikke forsynde sig imod uden selv at !ide skade 

derved". - . 

,N A, men du kan ikke se, at der er nogen synd I. at 

udsrette bAde sig selv, sin kone ·og sine b0rn for at bhve 

til spe og spot for andre ved at skabe sig srer og tvrer. 

Synes du dog slet ikke, du burde tage mod fornuft af 

andre fornuftige mrend " 

Det er illlie altid rigtigt at vrere fornuftig". 

::Det synes jeg er nogd vmvl". 

,Nej, det er det ikke, M~.ren. Jeg kan sA godt so~ 

nogen indse, at toften kan give et godt udbytte. Men I 

mit indre er der noget, der siger, at det ville vrere 

synd af mig, om jeg dyrkede den. Dette har ikke noget 

med fornuft at g0re; men deter der ingen her, der kan 

forstA". 

Det kan jeg heller ikke forstA. Hvad synd skulle der 

vei' vrere i at dyrke den jord, som din far har sk0det 

dig som din retmressige arv " 

Jo Maren denne plet er hellig jord". Han gjorde 

en,hA~dbevre~else ud over toften. 

,Heilig jord! Skulle der sA ikke kunne gro byg pA 

den" 

J o men den rnA ikke behandles som enhver anden 

plet " jord". 

' 

· . 

Ja dette kommer vi ingen vegne med, for du tror 

jo,'' du' er den eneste her i hele Srethorp sogn, der ved, 

hvad der er det rigtige. Men du skulle bare pmve at 

!ytte efter andre mrend og lade dig vejlede af dem, sA 

du kunne komme til fornuft". 

,Man kan ikke altid g0re, som de andre vii; man b0r 

lkke handle mod sin samvittighed". 

,Samvittighed! Samvittighed !" vrissede Maren. ,Det 

nytter ikke at pmve pA at snakke dig til fornuft; du 

bliver dog ved dit". 

Dermed gik hun ind. Og Peder Bank satte sig ned 

pa stendiget i tunge tanker. 

De skulle bare allesammen vide, trenkte han, hvor 

gerne han ville f0je dem, og hvor godt han indsA det 

fordelagtige derved. Maren og drengene skulle blot 

vide, hvor ked han var af, at de skulle h0re stiklerier 

og spottegloser for hans skyld. Men hvad skulle han 

g0re! 

Peaer Bank vii!e gerne g0re det rette. Han ville 

trenke alvorligt over sagen. Var det virkelig ham, der 

var srer og navde en forkert tankegang, sa ville han 

forandre sig, det var belt sikkert. 

I den f0lgende tid faldt han ofte i dybe grublerier. 

Ofte tog han sig selv i at have standset arbejdet for at 

trenke pA toften. 

Til sidst kom han til det resultat, at de andre havde 

ret; det var bare ham, der havde sine egne srere tanker, 

som han ikke skulle blive ved at hilde sig i. Jorden 

var jo Iige he!Iig, en ten den stod med grres ei!er byg; 

aet var indlysende nok. 

Nu viTie han ga til Iiandling. 

En tidlig majmorgen sagde han til sin kone: 

,Nu har jeg taget bestemmelse om toften, Maren". 

,Hvad mener du Det har du jo gjort for Irenge 

siden", sagde hun og sa ivrigt sp0rgende pa manden. 

,Jeg mener, at nu skal toften pl0jes". 

,Jamen, det bar du jo altid ment var forkert. Hvordan 

er du da nu kommen pa andre tanker" 

J eg liar Irenge trenkt over sagen, og sa kom det til 

sadan for mig, at det nok var bedst, jeg b0jede 

mig og rettede mine tanker, sa de blev i overensstemmelse 

med de andres, og sa ingen skulle banes for min 

at ·~tA 

skyld. Selv er jeg jo da ogsa ked af at ga som en s0Ile 

tosse i andres 0jne". 

Den dag blev kirketoften pl0jet. 

Inden aften lA den vendt om med grressvreren nedad 

og med sorte, Iige furer som lregene pa ryggen af en 

prrestekjole. Det var fint og fuldendt arbejde. 

Folk sa forundret til hinanden, hvor de m0dtes. Hvad 

var dog dette Havde Peder Bank faet sin forstand 

igen Eller hvad var der sket Ingen vidste det. Men 

kirketoften var plejet. 

Lidt f0r solnedgang den samme dag bad Peder Bank 

sin kone felge med ud i toften. Han ville gerne vise 

hende den i den nye skikkelse og snakke Iidt med hende 

om det, han havde gjort. 

Hun sa godt, at der Ia ligesom en tung! m0rk sky over 

hans pande. Men hun frittede ham ikke, fulgte blot med. 

,Dette ser godt ud", sag de Maren, da de stod og sa 

op ad toftens agre. 

,J a", svarede han, ,men det er dog ilde gjort". 

,Hvorfor dog det " · 

,Jo, se her!" 

De gik sammen op ad de plejede agre. 

,Seher!" 

Peder Bank trak nogle m0rkplettede marmortavler 

frem af den 10se muld. 

V. ULBRICHSEN 

Storegade 28, Brande Telefon 152 

Hovedagentur i Brande: 

v. Forretningsforer 

CHR. NYHOLM 

Tel{. 101 

TEMPUS URE' 

med Tempusgarantien 

mod tab, 

tyveri og skade 

H. M0LGARD 

Storegade 19 . Telf. 211

- Det skimer hende 

og t0jet for 

meget un0dvendjgt 

slid 

Ring til Telefon 373 

Giv husmoderen 

en fornuftig 

en andel i 

BRANDE & OMEGNS ANDELSVASKERI 

13irchow Jenden 

BAGERI 

Torvegade 8 . . Telefon 76 

Alfred Z. Ovesen 

K0BMAND 

Brande . Telefon 192 

Brande 

Andelsmejeri 

Stassaniseret sodmadk 

Telefon 12 

f2auritd 1fladden 

T0MRERMESTER 

Telefon 221 

6

De gik nogle trin videre. 

,Seher!" Han fremdrog 

brudstykker af stentavler 

og mindestene med navne 

og tal piL 

,Se ogsa her!" Han 

holdt en stump af en sondret 

tavle hen mod hende. 

Hun tog den i handen og 

sa lrenge pa indskriften. 

Hendes 0jne duggedes, og 

hun gav sig til- at grrede. 

,J a", sag de hun stille, 

,du bar ret; dette er ilde 

gjort. Vi har syndet mod vor egen slregt. Det lreser jeg 

af denne tavle. Vi har fortsat de andres hrervrerk mod 

fredrenes grave. Det b0r gores godt igen. De d0de b0r 

have lov at hvile i fred. Jorden her er deres og ikke vor. 

Dette burde ikke vrere sket". 

,Broden er min", sagde Peder Bank og drog vejret 

dyht. 

,Nej, aile vi andre bar storre skyld. Du t0vede, men 

vi lod dig aldrig i fred. Nu er jeg sa forknyt over det, 

her er sket. Dette fejlgreb rna der rades bod pa!" 

,Det rna vi trenke pa"' svarede Peder Bank. 

Og han trenkte og trenkte. I flere dage og nretter 

trenkte han ikke pa· andet end den ompl0jede kirkegard. 

Han havde ingen ro hverken nat eiler dag. Selvanklage 

og fortrydelse pinte bestandig hans sind. Han f0lte, at 

dette kunne han ikke holde ud ret lrenge. 

Aile kunne se pa ham, at han var i stor sjrelevande. 

Det kunne nu med storre sandhed end nogen sinde f0r 

siges, at han var ved at blive srer. Men ingen forstod 

hans nod. 

Sadan gik nogen tid. 

Sa en morgen tldlig, da det begyndte at Iysne, kaldte 

han pa Hans og S0ren og bad dem sta op og f0lge med 

op pa toften for at hjrelpe ham der. 

De store drenge kom hurtigt i t0jet og fulgte med 

faderen. De var sprendt pa, hvad der skulle g0res pa 

toften. 

Da de var kommet derop, forklarede faderen dem, at 

nu skuile det gores godt, som her var gjort ilde. De forstod 

med det samme faderens tanke. Og nu gik de aile 

tre i gang med at vende furerne om, sa de kom til at 

ligge med grresset opad som for. 

Dette arbejde tog flere dage. 

Naboerne stod i lager og luger og fulgte nysgerrigt 

med i arbejdet pa toften. 

Der blev grinet og snakket meget i byen i disse dage. 

,Nu er han da blevet belt tosset", sagde de om Peder 

Bank; ,nu er han ved at g0re sig helt frerdig til darekisten". 

De tog dog fejl, thi da· arbejdet var til ende, hver 

fure var vendt om, fik Peder Bank atter fred i sit sind. 

Og hans forstand var der siden ikke noget i vejen med. 

Da han fik at vide, hvordan folkesnakken havde gaet 

om ham, sagde han : 

,Lad dem K:un snakke og le. Det er bedre, end at jeg 

skal ga og pines over det stykke pl0jeland". 

Arene randt og tiderne skiftede. Bankgarden i Vester-Srethorp 

fik tid efter anden andre ejere. Og aile 

plojede de kirkejorden og udslettede hvert s_nor af den 

gamle helfigdom, sa ingen pa stedet til sidst vidste 

noget om, at den havde vreret der. 

Men en dag skete det, at en vandringsmand kom til 

byen. Han var en af dem, der efters0gte fortidsminder 

for at drage dem frem i lyset. Han havde i nogle gamle, 

skrifter, sagde han, set hentydninger til, at der her i 

lrengst henfarne tider havde staet en kirke. Og nu var 

han kommen for at pr0ve pa at finde dens fundamenter 

i j ordens skod. 

Han spurgte her og der, om ingen havde h0rt eller 

set noget, der kunne lede til stedet for helligdommens 

beliggenhed. ;Men man rystede pa hovedet. Omsider traf 

han dog pa en gammel bonde, der fortalte, at han en 

dag for mange ar siden under mergelgravning nrer ind 

til stendiget om Bankgardens toft havde fundet noget 

kistebeslag og noget andet beslag, som efter dets udseende 

at skonne matte have vreret anbragt pa en kirkedor 

eiler lignende. De fundne ting havde dengang optaget 

hans tanker en del, men siden havde han ikke 

trenkt synderligt mere pa dem. Nu, da han horte tale 

om en fordums kirke her, dukkede de atter frem af 

hans erindring. 

Dette var et godt fingerpeg for den kyndige forsker. 

Han var straks klar over, at her pa denne toft var 

stedet, hvor man skulle s0ge. Toften selv med stendiget 

om var abenbart den gamle kirkegard. 

Nogle af by ens mrend stillede sig straks til tjeneste 

med spader og skovle, og flere kom efterhanden til 

rundt om fra sognet. Og under den fremmedes kyndige 

vejledning Ia snart kirkens grund afdrekket. De store 

kampesten, som havde baret kirkens mure, Ia endnu der, 

hvor de havde ligget i arhundreder. Og bade uden for 

og inden for kirkegrunden fandt man spor af de gamle 

slregters grave. 

Fundet af den gamle kirkes fundamenter vakte ailes 

opmrerK:somhed. En stor interesse og en ny krerlighed 

til stedet voksede frem hos sognefolket, og det blev besluttet, 

at det skuile fredes for aile tider. 

Sadan blev det, og sadan er det fremdeles. · Den ford 

urns kirkegard i Srethorp ligger der stadig som en 

fredhellig plet, hvorfra minderne taler deres eget, 

strerke sprog til kommende slregter om fjerne tider og 

om fredreries gamle kirke, hvor de m0dtes for at bore 

herrens ord og synge deres salmer til hans rere. Her 

sogte de ind, nar bedeklokken kaldte. I frellesskab fandt 

de her hjrelp og blev velsignet af Gud til livets frerd og 

til den sidste rejse. Bedeklokkens slag, som engang har 

tonet her ud over byen og dens vange og veje, er nu 

forstummet. 

Der er stille pa den gamle kirkegard. 

Man foler, at her er man pa hellig jord, thi her under 

det gmnne treppe slumrer de henfarne slregter. 

Vender man blikK:et mod byen og de vide udsyn, ser 

man livet i virke og vrekst, sadan som det bor vrere. 

· Det er l0ftende ! - 

Nu grelder det j ulegaven 

St0rste udvalg 

kvalitetssko 

Victor jepsens skot0jsforretning 

BRANDE, telefon 132

Savel 

godter som 

gaver til 

julebordet 

fas 

bedst hos 

BRANDE AVIS 

udsendes til aile husstande i 

Brande, Blaah0j, Sdr. Omme, Stakroge, 

Skarrild, Fasterholt, Ejstrupholm 

og Thyregod kommuner samt Hampen 

Gludsted postrute 

BRANDE 

Telefon 6 

IALT 4800 EKSEMPLARER 

En annonce I BRANDE AVIS betaler sig! 

t el efon 21 

d-~t 

~oto g-ta~etes 

oveta~t 

Fotograf 

POUL LUND 

BRANDE, tlf. 51 

lndreg. 

Voremaerke ~- 

0\eX ~~)~ 

'~ . f:~ 

(' / ~~ kun 

, ~ - ~ 

~ 'V ~~) en gros 

'h . 

Dansk TekstiJ-lndustri 

v/ Aage Petersen 

~ BRANDE IDRJETSFORENING 

• AF 1906 

F odbold-At letik- Bordt ennis 

Fodboldtraming: 

Tirsdag og torsdag: Seniores og ynglinge. 

Mandag og onsdag : Juniores og drenge. 

Kontigent: 

Seniores. . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3 kvartalet 

ynglinge . . . . . . . . . . . . . . . . . , , 

juniores . . . . . . . . . . . . . . . . . . , , 

drenge. . . . . . . . . . . . . . . . . . , 2 aarlig 

passive . . . . . . . . . . . . . . . . . . , 2 halvaarlig 

Henvendelse: Storegade 19 . tlf. 211. 

E 1 -installationer 

- brugsgenstande 

- belysninger 

Tl!lefon 368 

Aut. elektroinstallat0r 

•

LANDBRUGETS PIONERER 

I ET HEDESOGN 

Af skoleinspekt0r T. Bundgaard Lassen) Brande 

fter napoleonskrigenes afslutning fulgte nogle vanskelige 

ar for Jandbruget, sa tiden med rette kan 

E 

benrevnes som en krisetid for dette erhverv. Krisen var 

f0rst forbi omkring 1828, da der indtraf en varig opgang 

i konjunkturerne. En af grundene hertil var vel 

toldlettelserne i England, der bevirkede, at kornudf0rslen 

fra Danmark til dette land steg betydelig. Over hele 

landet viste der sig fremgang i landbruget, og det kom 

ind i en rolig udvikling ad de veje, man var slaet ind 

pa efter udskiftningen. 

Landbruget prregedes af fremskridtsfors0g: Ny drift 

med forbedret sredskifte, kl0verdyrkning, afledning af 

skadeligt vand, mergling, renbrak og mrelkeridrift. Bedre 

redskaber som svingplov og svenskharve anskaffedes, 

og man fik forstaelsen af, at en omhyggelig pleje af 

kreaturerne bet0d st0rre indtregt for landbruget. 

I Brande sogn, der var et hedesogn med ringe forbindelse 

med omverdenen, trrengte de ny fremskridt 

og ideer pa landbrugets omrade kun langsomt frem, 

men der var dog enkelte fremsynte mrend, der tog ideerne 

op og fik andre landmrend i sognet til at f0lge deres 

eksempel. Sadanne pionerer pa landbrugets omrade 

var flere mrend af slregten fra garden Usseltoft. Her 

skal i det f0lgende fortrelles om enkelte af denne slregt 

i det vresentligste efter meddelelser, som forhenvrerende 

gi'udejer Lars S0ndertoft, Brande, bar givet mig. 

Usseltoft, der Jigger i den nordlige del af Brande 

sogn, var oprindelig en hedegard pa ca. 700 tdr. land. 

Den bar i ca. 175 ar vreret i den samme slregts eje og 

er nu en gard pa ca. 100 tdr. land. 

I 1787 ejedes garden af Peder Pedersen, kaldet Pre 

Usseltoft, en efter sin tid meget dygtig og interesseret 

landmand. Han var den f0rste i sognet, der begyndte 

med mergling. Pa en rejse til Horsens i 1801 sa han, at 

der var gravet gmfter pa en af Hygholms marker, og 

derved var der blevet kastet merge! ud over marken, 

hvilket havde haft en gavnlig Virkning pa afgr0den. 

Han blev nu interesseret i at lede efter merge! pa sin 

ejendom. Han havde en voksen pige, der en sommer 

vogtede far pa nogle marker, der blev kaldt S0ndertoft, 

og hun skulle en dag grave et vandhul til farene. Ved 

denne Jejlighed viste det sig, at der i disse marker var 

merge! i rigelighed, og de ferste mergelgrave blev da ~~~;@~~ 

kastet her. Til at begynde med brugte Peder Pedersen 

kun merge! pa nydyrket hedejord, men senere opdagede 

han, at det havde samme gavnlige virkning pa den 

gamle agerjord. 

Den yngste af hans s0nner, J 0rgen Pedersen, fik 

garden efter ham. Han skildres (i Hardyssels arbog 

1939. Side 80) som en af sognets bedste mrend pa den 

tid, dygtig som Jandmand, punktlig og bestemt i sin 

optrreden og papassende i sin bedrift. Som mange af 

datidens landmrend var han dygtig til husflid. Langt 

uden for sognets grrenser var han saledes kendt som en 

dygtig plovsmed. Han vandt i Jandbrugskredse stor 

anerkendelse for opfindelsen af en muldplade, der fortrrengte 

den tidligere brugte lige muldfjrel, der var anbragt 

pa de gamle trreplove. 

Opfindelsen var en b0ge- eller egeklods, der blev udhulet 

efter en vendt plovfure som model. Klodsen blev 

forsynet med jernskinner og fastgjort til ploven. Furen 

kunne nu vendes 1 stedet for som fer at blive skubbet 

over af den lige muldfjrel. Senere blev den st0bte muldplade, 

der blev pasat svingploven, Ia vet efter J 0rgen 

Peuersens opfindelse. 

J 0rgen Pedersen og hans hustru, J ohanne Lange, 

datter af Laurids Lange til Karstoft, havde otte b~rn, 

der aile blev b0naer. Af denne store b0rneflok skal her 

fortrelles om sennen Niels, der i 1858 overtog 52 tdr. 

land - heraf en del hede - udstykket fra Usseltoft. 

Ejendommen fik navnet Sendertoft. 

Han havde arvet sin faders og bedstefaders driftighed 

og evne til selvhjrelp og var paa flere af landbrugets 

omrader en foregangsmand, der med gode resultater 

optog driftsl'orbedringer, som han havde h0rt eller 

!rest om. 

Flere gange udvidede han ejendommen ved k0b af 

hedejord, i 1862 28 tdr., i 1868 22 tdr. og i 1882 40 tdr. 

land. For de f0rste 28 tdr. land gav han 100 daler. Pa 

dette stykke jord hvilede der en arlig tiende-afgift pa 

9 skp. rug, men Niels S0ndertoft k0bte sig fri for tienden 

for ca. 300 kr. Med stor dygtighed og omhu opdyrkede 

han al heden. Betingelserne for at fa den opdyrket 

var til stede, da der var merge! tret ved garden, men det 

kostede slid at fa det op og ud pa markerne. Niels Sendertoft 

blev aldrig ked af at beskreftige sig med det 

harde arbejde, der var forbundet med hedeopdyrkningen. 

I en lang arrrek:Ke opdyrkede han hvert ar ca. 4 

tdr. land. 

Nar arbejdet pa Agermarkerne om efteraret var 

endt, gik han i gang med at ,frelde" hede. Lyngen blev 

afbrrendt, og aret efter blev stykket pl0jet. Det Ia sa i 

9

10 

Julegaver 

1953 sa ind til IS EN K RJE M MERE N 

Lammeknive 

Sakse i start udvalg 

Negletrenger 

Barbermaskiner 

Srebe, pensel 

Pil barberblade 

Bmdknive 

Kedhakkere 

Rakastmaskiner 

Bmdskrerere 

Bmdkasser 

Kagekasser 

Kaffedaser 

Gasavne til gamle priser 

Elektr. strygejern 

Strygejern i sret 

Strygebrredter 

Klredekurve 

Trappestiger • 

Kekkentaburet 

Opvaskestativer 

Thermaflasker 

>>Phili-Shave« den elektr. barbermaskine til billigste 

kantantpris. 

d 

f. ~iUem5en 

~ron be. 

Smukke spejle, mange sterrelser, figurer, kr)•stalskale, 

vinservicer, jardbrerstel, kabaretfade, glasskale. 

Rustfri bardknive i start udvalg. Rustfri skeer, 

gafler, theskeer. Desuden fade, skale, sauceskale, 

ag mange andre ting i rustfri still. 

Rustfri stalvaske til billige priser. Emal. affaldsspande 

12,50. Emal. servantespande m. lag 8,85. 

Spisestel prima fajance, smuk farvedec. fra kr. 115. 

Porcelrens kaffestel fra kr. 67,50. Porcelrens kaffestel 

og spisestel ialt 74 dele, kr. 300. 6 par strerke 

hvide parcelrenskapper 4,50. 

Smedejerns blamsterbarde 

ag standere 

Askestandere 

Askebregre i start 

udvalg 

Pengekasser 

Fuglebure 

Fatografirammer 

Kreatursakse 

Hesteklippernaskiner 

Kreaturmal 

Skejter, krelke, ski, 

fadbalde 

V rerktej til aile 

Mndvrerk 

Den nye habbymaskine 

sam De absalut rna se 

de,rsam De vii glrede 

Dem selv. Saver, drejer, 

sliber, pudser m.m. m. 

Sengevarmere i j ern 

ag gummi 

• • 

Midtjvllands st0rste lager af I mIt. linoleum 

Vi anbefaler Dem den slidstrerke danske 

»Villadium« og viser Dem udv~lget uden 

kebetvang. 

C E N T R U M Langballe & Hjersing . Tlf. 400 

Brande Hotel 

Telefon 3 - 125

ll 

tre ar, hvorefter det blev pl0jet dybere, harvet til og 

tromlet midt i hver halvager, hvor mergelvognene 

skulle ga. Merglen blev k0rt ud om vinteren og blev 

lagt i dynger pa hedestykket. Man havde fire dynger i 

hvert Ires. Rver ager - % t0nde land - fik 40-50 

Ires. Nar det blev t0vejr, blev merglen stmet og pl0jet 

ned, sa tyndt som muligt, sa det kom til at liggeo midt -~,.;;::~~~;e.__. 

i muldlaget. Stykket blev derefter harvet og Ia saledes 

til midt i maj, da det blev pl0jet dybere og saet til med 

byg, efter at det havde faet naturg0dning. Det gav herefter 

en vreldig god afgmde. Efter byg blev der dyrket 

rug, g0det med superfosfat, derefter havre lagt ud med' 

grres. Nar det havde ligget i gr::esmark i fern Aar, blev 

det pl0jet om Efteraaret, tre gange nreste sommer og 

blev sa saet til med rug. 

F0rst i firserne indtraf der prisfald pa aile landbrugsprodukter, 

og Niels S0ndertoft kom som andre 

Iandm::end ud for store vanskeligheder. Af Niels S0ndertofts 

driftsregnskab for aret 1883 ser man, hvor 

darligt det stod til for landbrugerne. Indt::egten for hele 

aret bel0b sig til kun ca. 400 kr. Der blev solgt smer 

for 97 kr. 4 snese reg, der indbragte 40 0re pr. snes 

f0rst pa sommeren, 30 0re pr. snes senere pa sommeren. 

2 slagtesvin solgtes for 60 kr, 4 agerlam for 20 kr. og 

2 3-4 ars stude for 220 kr. 

Niels S0ndertoft havde pa den tid syv bern hjemme 

og holdt desuden en karl og en pige. Karlen fik en ars- 

10n pa 180 kr., pigen 60 kr. Man forstar, at der pa en 

gard, hvor der var 11 daglige mennesker, skulle ~ruges 

meget i husholdningen, og det var ikke m::erkehgt, at 

Niels S0ndertoft matte lane 150 kr. for at fa det til at 

ga rundt. Under regnskabet i883 skrev han: ,Det var 

sa darligt, at a ikke nrennede at sige det til Karen 

(hans kone) ". 

Da krisen kom med darlige kornpriser, slog Niels 

S0ndertoft ind pa svineavl. Det var ikke almindeligt pa 

den tid, at man fedede svin op, ud over et par stykker 

om aret til eget forbrug, men Niels S0ndertoft havde 

for det meste 5-6 svin til opfedning. Han fedede dem 

op til ca. 300 pund og leverede dem i Vejle, hvorfra de 

blev sendt levende til Tyskland. 

Som felge af det efter den tids forhold store svinehold 

dyrkede han kartofler i st0rre stil end andre af 

sognets landm::end. En ager med kartofler var almindelig 

men Niels S0ndertoft havde som oftest 2 tdr. land. 

De' fleste af kartoflerne blev anvendt som foder til svinene, 

studene og slagtekoen. Dog solgte han ogsa en del 

spisekartofler. Om efteraret k0rte han til Horsens med 

korn og havde sa gerne 3-4 tdr. kartofler med. Han 

k0rte hjemmefra ved midnatstid og kunne sa v::ere i 

Horsens ved ellevetiden om formiddagen. Undertiden 

overnattede han pa en k0bmandsgard i Horsens, men 

hvis han kunne blive f::erdig med forretningerne, k0rte 

han fra byen lidt f0r aften. og naede sa hjem ved tretiden 

om natten. Kartoflerne blev solgt fra d0r til der. 

Nar bemderne kom til byen, stillede arbejdsm::end ved 

k0bmandsgarden med trrekvogne og k0rte kartoflerne 

ud til aftagerne. De tog otte skilling for at kere ud med 

en halv tende, der skulle leveres eet sted, og en mark, 

dersom den skulle deles ud i tre partier. 

Nar Niels S0ndertoft kom hjem fra Horsens, havde 

han ofte tr::e med sig. Han havde arvet sin faders gode 

Mndelag, og i en arrrekke fik him ved sid~n af at passe 

landbruget tid til at forf::erdige forskelhge reds~aber 

til salg. Han lavede blandt andet trreskovle med Jernbeslag, 

og disse skovle var kendt i ~!ere mils. omkreds 

som de bedste, der kunne fas. Om vmteren hJalp hans 

yngste broder ham pa v::erksteaet. Niels la~ede tr::ea~bejdet 

og broderen jernbeslaget. Hen pa vmteren g1k 

broderen om til k0bm::endene pa Herningegnen og tog 

mod bestillinger pa varerne, og i marts k0rte han ud 

med de bestilte varer. 

Mange landm::end i sognet drev for 75 ar siden deres 

garde pa samme made, som de foregaende slregtled 

havde drevet dem. De stillede sig afvisende over for 

de fleste af de nye ideer, der kom frem, og blev staende 

ved det gamle. Niels S0ndertoft var derimod interesseret 

i ethvert fremskridtsforseg, som han h0rte om, og 

han var ikke bange for at pmve det, men f0r han gik 

over til noget nyt, var det vel forberedt, sa det gav godt 

resultat. 

Han var blandt de f0rste, der begyndte at anvende 

ajlen. I en h0lade st0bte han af sten og cement en beholder, 

der kunne tage ajlen fra staldene. Fra beholderen 

l0b det gennem et mr ud i en bmnd udenfor laden. 

Den !0b fuld pa ca. 14 dage, og ajlen blev sa i spande 

trukket op og h::eldt i en petroleumst0nde, der pa en 

sl::ede - forsp::endt med stude - blev sl::ebt ud pa roarken. 

Her blev det 0St op og blev kastet med vinden, sa 

det kunne spredes godt. I slutningen af halvfemserne 

byggede Niels Sendertoft en ajlebeholder og anskaffede 

ajlet0nde og ajlespreder. Det lettede i h0j grad arbejdet 

med udk0rslen af ajlen, og det blev nu bedre spredt. 

I den sydlige del af Brande sogn blev der sidst i firserne 

bygget to mejerier, men pa gardene i den nordlige 

del af Sognet, der f0rst senere fik mejeri, matte 

man blive ved med hjemmek::erning en tid endnu. I 89 

eller 90 anskaffede Niels S0ndertoft sig en centrifuge, 

der blev trukket med et handsving, og han byggede en 

m::elkek::elder, hvor mrelken kunne afk0les til en passende 

lav temperatur. M::elken stod her i blikspande i 

et stort cementbassin, hvori vandet blev skiftet to 

gange daglig. Der blev skummet to gange om dagen, 

morgen og aften. Det tog en halv times tid, og det var 

et strengt arbejde at tr::ekke centrifugen. Fleden blev

J!lflVtl'C !Jfl'lfl~ 

- som nyt 

lad os rense og 

presse det 

tllJj 

~odtl gaotlt 

til hele familien 

T ri kotagevarer 

er nyttige og billige gaver 

Julegaver 

i fikse resker fra 

RENSERIET »PERFECT(< 

Telefon 145 • Brande 

Henning Serensen 

Storegade . Telefon 355 

J. Sendergaard 

Storegade 18 

r --- 

i 

'Jflode-, trikotage- og 

Lingeriforrdning 

Stort udvalg i nyttige 

julegaver 

Telefon 182 

maZer alt - kommer overalt 

S0REN S0RENSEN 

Brande, Telefon 235 

I nteressentska bet 

Brande Elvcerk 

Lys - Kraft - Varme 

12

syrnet om eftermiddagen og krernet nreste dags formiddag 

i en stavkrerne, senere i en rundkrerne. Sm0rret 

blev lagt i b0tter, der kunne tage 15-16 pund. Tirsdag 

aften blev det sendt over til kebmand M0ller i 

Brande, og dagen efter gik det med fragtvogn ud til 

kebmand Peschardt i Vejle. Han havde tre forskellige 

priser efter kvaliteten: 2den klasse, 1ste klasse og top. 

Om torsdagen blev betterne hentet hos k0bmand Meller. 

Betalingen for smerret la da i b0tten, og det var 

selvf0lgelig meget sprendende at fa laget af for at se, 

om man havde opnaet topprisen. 

I firserne begyndte Niels S0ndertoft at fodre med 

hvedeklid, rapskager og roer. Det bevirkede, at produktionen 

steg, og smerb0tterne matte nu g0res st0rre. 

F0rst i firserne havde man pa Sendertoft kun een ager 

med roer. Nar der skulle sas roer, blev ageren kammet 

op, og efter ploven blev der i hver kam trukket en rende. 

Roefmene blev hreldt i en flaske, hvorover der var 

bundet et stykke papir med et hul i. Man gik sa med 

flasken i handen langs med kammene og dryssede 

fmene ud i renden. Pa den tid var det kun trrekstudene, 

der blev fodret med roer. Niels S0ndertoft havde hvert 

ar fire stude, to store og to sma. De to store blev om 

efteraret sat i god foderstand og blev sa solgt, for at 

han kunne fa penge til folkelen. 

I det f0lgende skal fortrelles lidt om livet pa garden 

til de forskellige arstider, og vi Iader Lars Sendertoft 

selv fremtrrede som fortreller. 

,Der var mere arbejde pa min fedegard end pa mange 

andre garde, bl. a. fordi fader opdyrkede sa meget 

hede, og fordl han havde et ret stort areal med kartofler. 

Forarsarbejdet begyndte med mergelkastning. Det 

var en streng tid, mens det stod pa. Nar kornet var 

saet, blev husene kalket, og korngulvene blev stampet 

ind ved syldstenene, hvor mus og rotter ville ga op. 

Sa kom den tid, hvor der skulle luges roer og kartofler. 

Det var besvrerligt at luge roer, til vi fandt pa at 

rense Kammene med et par skraknive fastgjort pa ploven. 

Sa havde vi · kun selve roerrekkerne at luge med 

hand en. 

H0sten gav ogsa meget arbejde. Rugh0sten varede et 

par uger. Vi havde ca. 130-140 trave, og det kunne 

hestes af to mand - med to opbindere - pa en halv 

snes dage. Nar vi kerte korn ind, begyndte vi som regel 

ved middagstid og blev ofte ved til kl. 10 om aftenen. 

I den tid kunne vi med et spand heste - to mand 

i marken og tre ved aflresningen - k0re 12-15 Ires 

ind. Studene var for vanskelige til det arbejde. De ville 

ga for langt frem, ad af kornet og blev vilde, nar der 

kom bremser efter dem. De blev derimod anvendt til 

mergel- og tervek0rsel og til plejning. De kunne bedre 

ga i bled jord end Hestene. 

Nar karlene havde h0stet det sidste skar, gik de hjem 

og stmg leerne udenfor haven, for nu skulle kalene hugges 

om, hvis madmoder ikke b0d dem ind. Pigerne havde 

halmband i hrenderne til at binde kalene sammen 

med, men det kom jo aldrig sa vidt, for der blev holdt 

godt 0je med h0stfolkene, og konen havde rebleskiver 

og snaps parat. Husbonden holdt flere steder en lille 

tale og takkede for godt arbejde. En stille, gammeldags 

gudsfrygt hvilede pa den tid over mange hjem, og det 

var almindeligt, at husbonden sluttede sin lille tale med 

ordene: ,Hjrelp OS nu Vorherre, at vi rna fa det avlede 

godt anvendt". 

H0sttiden var ogsa en streng tid for vi drenge. Vi 

skulle op ved firetiden om morgene for at slrebe stubbe, 

medens de endnu var vade af dug. Lrengere op ad dagen 

faldt der ior meget korn af under rivningen. Hesteriverne 

var begyndt at komme frem, men min fader 

vilde ingen anskaffe, da han syntes, aet var for strengt 

for hestene at slrebe med en sadan. 

Nar kartoflerne var samlet op, skulle der vaskes og 

klippes far. Det var kvindernes arbejde. Det var strengt 

. for en kone at magte farene, nar de skulle vendes om 

pa ryggen for at blive klippet pa undersiden. Min moder 

kunne klippe 3-4 stykker pa en eftermiddag. En 

af pigerne hjalp hende med at binde benene pa dem, 

nar de var lagt om pa ryggen. 

Vi lrengtes efter den herlige efterarstid, hvor vi ikke 

havde andet arbejde end at pl0je og harve. Sa holdt vi 

op i god tid om aftenen, sad i merke en timestid, gr0- 

den stod pa komfuret og kogte, fader reg pa sin lange 

pibe, moder vandt garn af rokken. Fader fortalte sagn, 

historier fra 1864, og hvad han havde !rest om andre 

Iande. Sa blev lyset trendt, greden blev spist, og aftenarbejdet 

begyndte. En af drengene bandt simer til tag, 

en anden gik med fader ud for at skrere hakkelse og 

for at se til kreaturerne. Hvis en ko lige havde krelvet, 

blev den malket. Ved nitiden fik vi sengtidsmelmad - 

bmd med fedt og farek0d - og gik sa til ro. 

I min barndom var der stor hjrelpsomhed over for 

fattige, og dem var der en del af. En vinterdag, da det 

kneg hardt, kom en kone fra et fattigt sted over til os 

og fortalte, at deres mel var sluppet op. De havde ganske 

vist noget korn, men kunne ikke fa det til m0llen. 

Selv om det nresten var for meget at forlange i dette 

vejr, ville hun bede fader k0re til mellen for dem. Min 

fader sagde straks, at karlen kunne kere til m0lle med en 

halv t0nde korn, sa kunne han fa deres korn med hjem, 

nar han kom over til dem med melet. Karlen kerte med 

slrede til mellen, Kom tilbage og !ik en anden best for. 

J eg fik lov at kere med ham, og jeg glemmer aTdrig den 

glrede, der blev, da karlen smed melet op i degnetruget. 

Konen begyndte at bage med det samme; nu kunne de 

holde sulten ude en tid. Det var noget simpelt korn, vi 

fik med tilbage, darligt renset var det, og fader smed 

det hen i dyngen til svinefoder. Det ville han ikke have 

op i dyngen med det fint rensede bmdkorn". 

Det var store fremskridt for landbruget, der skete i 

firserne og halvfemserne. En af grundene hertil, mener 

Lars S0ndertoft, var at flere karle under krigen 1864 

som soldater var kommet rundt i landet og havde set 

nye skikke og fremskridt der. Disse karle sad en snes 

ar senere som mrend pa gardene, og da landbrugskrisen 

var ovre, og tiden blev god, tog flere af dem de nye 

ideer op. 

T. BUNDGAARD LASSEN 

13

• 

I 

]uLegaver 

•. i alle prislag 

' 

Brande Sogns Spare- og Laanekasse 

- 

Gir o 87195 . Telf. 65 

K ontor t i d : 10- 12 og 14-16. L ¢rdag 9- 12 

Guld, solv, plet, bronce 

S. HIS-HANSSEN 

Urmager - guldsmed 

Brande . Tlf. 175 

Alt i 1ste kl. 

ked, 1/aesk, palaeg 

og salater 

SAJYKA 

Brande Thyregod kartoffelsektion 

Vejle Slagleri' s udsalg 

Spisekartoller Ira sortere-central 

bringes overalt i byen. 

Storegade 35 . Til. 9 Brande telefon 186 

Brande Material handel 

v . G. Fischer . Telefon 55 

~ 

A.m. b. A. 

Kolonial . Material 

Telelon 10 

Kemikalier og sygeplejeartikler 


Brugsforening 

Olaf Povlsen 

T rikofagefabrik 

T elelon 555 . BRANDE . T elelon 555 

Dansk Andels JEgexport 

T elelon Brande 101 

. 

14

Et liv i tv1alayas bjerge og jungle 

Paa civilisafionens forposf i 0. K.s 

gummiplanfager 

Skovfoged Bent Mortensen, SfiJn af bestyrer R. Mortensen, 

Bjerglide, Brande, beretter her om tropenaturens mangfoldigheder 

og ejendommeligheder. -Bent Mortensen havde 

samlet billedmateriale til denne artikel, men inden han 

naede at fa billederne sendt, var de spist af hvide myrer. 

(Tegninger ved AAGE NIELSEN) 

idst pa efteraret i 1951, da jeg pludselig stod foran 

S virkeligg0relsen af det store spring ud i den store 

verden for at tiltrrede en stilling i det fjerne 0sten 

efter at have afsluttet min uddannelse som skovfoged 

og aftjent min vrernepligt ved Livgarden og Flyvevabenet, 

havde jeg mine egne opfattelser og ideer om, 

hvordan det hele ville vrere, se ud og forme sig; det 

hele stod som en film i mit indre, en film opbygget af 

brudstykker fra b0ger, taler, diskussioner og film og 

maske ikke mindst af fantasier og dagdmmme. Efter 

en eventyrlig og oplevelsesfuld rejse i en m{medstid 

med tog, skib og flyvemaskine med jul i Det mde Hav, 

har jeg nu tilbragt nresten to ar pa en gummiplantage 

midt i de store jungle- og plantageomrader i Malaya. 

Malaya er som bekendt et af verdens st0rste gummicentre 

og for landet selv er det den store altoverskyggende 

business omend tinproduktionen ogsa spiller en 

meget stor rolle. Gummiplantagerne eller estaterne, som 

man kalder dem herude, varierer meget i st0rrelse, 

akkurat som vi kender det fra danske skove og plantager; 

hver estate udg0r et lille samfund for sig, mange 

kulier har aldrig vreret andre steder. Denne estate er 

pa 5200 acre og bestyres af en manager og dennes 3 

assistenter, hvis 3 bongalows er placeret midt i de 3 

division~r, som estaten er opdelt i. Desforuden er her 

5 kampongs (landsbyer), hvor estatens ca. 1500 

labourers bor og lever deres 

glade, barnligt sorgl0- 

se liv. 

Hjertet i foretagendet 

er factoriet, hvor fabriksanlreg 

hver dag ved hjrelp 

af kemikalier og processer 

omdanner den indbragte 

dende latex til en handy 

handelsvare eftertragtet 

over hele verden. Her har 

vi ogsa kontoret, et mekanisk 

vrerksted, elvrerk, 

apotek og dresserbolig 

( indf0dt lrege: dresser) 

og sma kedeh'er, hvor aile 

mulige ting, save! kulinariske 

som mere materielle 

forefindes, ogsa Carlsberg, 

som dog ikke er 

)rdagsdrik for mange, da 

Bent Mortensen, Brande 

en enkelt koster det meste af en labourdagl0n Skoler 

og templer er her ogsa, ja 1 

det er i flertal, eftersom 

her beskreftiges Malayer, Indere og Kinesere, alle 

har de forskellig religion, skik og sredvane, forhold der 

for en Europreer er meget interessante at lrere at kende, 

men som ogsa kan bringe en i vanskelige situationer, 

hvis man ikke har det forn0dne kendskab til 

disse. 

Klokken 6,30 bliver det lyst, og arbejdsdagen begynder, 

dvs. den begynder faktisk klokken 6, for da holdes 

der m0nstring pa hver division. Alle kulierne m0der 

og bliver f0rt i chechrollen af kondukt0ren; der skelnes 

mellem tapperne og weedingganget (lugeholdet). Nar 

denne m0nstring er overstaet, stiger de, som har fjernest 

arbejdspladser, op pa lorry'erne, hvilket foregar 

under megen pludren, raben og raslen af spande og 

brerestrenger. Erman morgensur, kan man ikke undga 

at blive i godt hum0r over aile disse charmerende, barbenede, 

sarongklredte og velfriserte gemytter, der veloplagte 

og tilfredse og uden bekymringer om verdenssituationen 

starter til dagens dont. Lidt f0r 6,30 er alle 

pa arbejdspladserne, og der kan lige blive tid til at 

nuppe en frisk betel, at det giver 

grimme mde trender og en 

idelig do. harken og spytten for 

ikke at tale om darlig fmde g0r 

ikke spor. 

Ganske pludseligt er det belt 

lyst. Tapperne har hver en task 

at tappe (350 trreer) , og denne 

skal vrere frerdigtappet klokken 

11, hvorefter indsamlingen begynder; 

dette tidspunkt tilkendegives 

af en sirene paa factoriet 

og skulle en enkelt ikke h0re 

det, kan han i hvert fald h0re 

nrermeste tindal (formand) pibe 

i fl0jten. Gummien bringes 

til tilsvarende bloks (33 task) 

tankstation, hvorfra den via Iorry'er 

bringes til factoriet, hvilket 

rna ske inden klokken 13, da 

den ellers koagulerer, inden behandlingen 

kan begynde; selve 

tapningen vii det nok f0re for 

vidt at beskrive i denne forbindelse. 

Weedinggangets arbejde 

15

Je rpuit - 

u rpui1 _ud 

med glasbriller 

fra 

BRANDE BANK 

AKTIESELSKABET 

P. NISSEN 

Urmager og optiker 

TELEFON 135 

Kaj Johansens 

JEgforretning 

BRANDE, tlf. 185 

Altid hfJjeste dagspris 

Nrermeste opk121ber eller regs am ler anvises 

Kontortid 10-12 og 14-16. L0rdag 9-12 

Telefon 56 

Benyt den lokale bank 

Leopold Thaarup 

Manufaktur og trikotage 

Brande . T elefon 7 

16

er forskeiligt sasom lugning, nyplantning, vej- og 

gmftearbejde, med andre ord vedligeholdelse af estaten. 

Det er ikke kun mrend, der arbejder, kvinder og 

store bern rna ogsa med, og det er ofte de ihrerdigste, 

hvilket dog ikke skal fa nogen til at tro, at der knokles 

og laves en bunke; hjemme skal ikke bruges mere end 

hejst en femtedel arbejdsstyrke for at fa samme arbejde 

udfert. Folkeslagenes mentalitet, natur og fysik 

pa disse breddegrader ger, at man naturligvis ikke konsekvent 

kan drage sammenligninge'r pa den made. 

Sam nyankommen fra det kolde nord grelder det 

ferst og fremmest om at kunne affinde sig med varmen 

og solen; det er individuelt i hvilken grad det er muligt, 

men en sare vigtig ting, sam de fleste hurtigt vrenner 

sig til. Personlig glemmer jeg ikke den forbrrending, 

jeg padrog mig, da jeg pa rejsen herud faldt i sevn pa 

soldrekket i Det rede Hav. Trods svale salver og pudder 

var jeg ikke i stand til at mre mig i tre dage uden 

ulidelige smerter; sluttelig formelig kmb jeg ud af mit 

gode skind. Temperaturen er her ofte omkring de 40, 

og man vrenner sig til altid at vrere klam af sved, og 

for at fele sig vel tilpas er det nedvendigt at bade og 

skifte tej mindst to gange om dagen. Om morgenen er 

det tit kun 20 grader; i begyndelsen feltes det utroligt 

dejligt, men nu hundefryser jeg ved denne temperatur 

og rna have vindjakke pa, pa mindre end en halv time 

er det dog normalt igen. 

Med nresten minuties prrecision sretter det i regntiden 

hver dag ved 17-tiden ind med et kolossalt uvejr: 

torden, lyn og regnskyl; regnskyl er nu et vagt udtryk, 

eftersom man har pa fornemmelsen, at et ovenoverliggende 

hav mister bunden i et nu; men den efterfelgende 

rene luft og Iavere temperatur har en forunderlig 

oplivende virkning pa alt levende, desvrerre ogsa pa 

moskitoerne, hvis eksistensberettigelse man selv i et 

moskitotret vrerelse i et ejebliks betagelse og glrede 

over naturens mangfoldigheder og ejendommeligheder 

ikke fatter. 

Den tropiske natur rummer et nresten udefinerligt 

begreb af skenhed, hvortil deter vanskeligt at finde de 

rette malende adj ektiver; men ogsa her grelder det, at 

den eksotiske skenhed kan vrere farlig og giftig, hvis 

man ikke bruger fornuften. Nar man hver dag frerdes 

ude i denne natur, ger man hele tiden nye opdagelser 

bade af behagelig og ubehagelig 

art. Det, man ferst far 

respekt for og vel altid vii 

frygte lidt, er slanger, disse 

forekommer i mange lrengder, 

tykkelser og farver og 

er ikke aile giftige, ej heiler 

Jigger de pa lur for at bide 

en mand i benet; sam aile 

andre levende skabninger 

flygter de i tide for uhyret, 

mennesket, maske dog cobraen 

undtaget, og kun nar 

de feler sig overrasket og 

truet, angriber de. Har man 

overvundet sin ferste frygt 

overfor det ukendte og nye, 

frerdes man frit og ubesvreret, 

der Jigger jo ikke en 

slange for hvert skridt, opdager 

man hurtigt, dog kigger 

man i begyndelsen efter 

Bent Mortensen med en flak sode Malay-Piger 

de store uskadelige firben, sam piler rundt meilem blade 

og grene. Ievrigt er slanger et sa interessant emne, 

at de fordrer et helt kapitel for sig. 

Tigre og pantere og andre af kattefamilien lusker 

ogsa omkring, men de findes ikke i sa start et antal, 

sam man vel er tilbejelig til at tro, og da de tilmed er 

nattedyr og holder sig Iangt inde i junglen om dagen, 

er de faktisk et meget sjreldent syn; de fleste kulier 

har aldrig set en tiger. Vildsvin snefter rundt til stadighed 

og er et yndet jagtobjekt, og vi spiser dem kun 

i den aileroedste sterrelse. Elefanter, tapirer og nresehorn 

smutter nu og da gennem en estate, og i floderne 

er der masser af krododiiler. 

Af aile pattedyr er aberne uomtvistelig de fornejeligste, 

selv om de stjreler mine bananer lige dagen fer, 

jeg har besluttet at plukke dem. De optrreder oftest i 

store flokke under et frygteligt spektakel. Ikke sjreldent 

er de en frygtelig plage. Det er ikke ualmindeligt, 

at en flak pa flere hundrede er ude pa skreg og bailade 

og raserer en Iandsby fuldstrendigt, ceder alt muligt, 

piiler hytterne i stykker, Ieber med alt husgerad og 

lese dele. Det lille vrevre egern vimser rundt her lige 

sam derhj emme, kun er det sort ( det er det forresten 

ogsa pa Bornholm). Et af de ejendommeligste dyr er 

de flyvende hunde, sam lige fer merkets frembrud lydl0st 

kommer glidende hen under himlen i store flokke. 

Nar man stifter bekendtskab med krempehvepse, 

skorpioner, tusindben, igler og treger, er det nresten 

altid pa en srerdeles ubehagelig made, og man kan pa-· 

drage sig alvorlige forgiftninger; et bid af et bestemt 

tusindben f. eks. er d0dbringende indenfor ti minuter. 

Hvordan kulierne barfodede kan bega sig er fabelagtig, 

dog har vi nresten daglig forgiftningstilfrelde. 

Nej, rna vi sa bede om de store, k0nne og farverige 

guldsmede og sommerfugle, en art af sidstnrevnte er sa 

star sam to pandekager (min mar lavede store pandekager). 

Hjemme er mig bekendt mimosen en meget eftertragtet 

plante; her ofrer vi tusinder af dollars pa at 

holde den nede, og de dyrebare orkideer er smukkere i 

denne gavmilde natur end i en plasticreske med gr0n-· 

kal. Selve junglen er, sam man forestiller sig den; 

uigennemtrrengelig med trreer i aile dimensioner og 

for,mer, lianer hrengende frit ned, pragtfulde blomster 

i krempeudgaver, farefulde sumpe og et uta! af lyde fra 

dyr, fugle og insekter, og dog fornemmer man en under 

Jig naturren stilhed. Sp0rger man en indf0dt om 

navnene pa de fugle, man st0der pa, ved de det sam

lS 

Foto: Poul Lund

Arrangement: Th. Jessen

20 

BRANDE HANDELSSKOLE 

Alle oplysninger ved 

FORSTANDER 0. NIELSEN 

, 0 rbrekgaarden", opg. 1 

T elef on 311 

Brande Kommune 

Kommunekontoret 

Ekspeditionstid: 

Mandag, t irsdag, onsdag, torsdag, kl. 11 - 12 og 14 - 16 

fredag, kl. 11 - 12 og 16 - 19 . lerdag kl. 9 - 12 

Juleaftensdag og nytarsaftensdag lukket hele dagen 

Ingenierkontoret 

onsdag, kl. 11 - 12 . fredag, kl. 17 - 18 

Ger ikke julegaveproblemet svaert, ga straks 

t1l » Tl p. TOP«. 

Vi har et vceld al smukke 

nyheder i 

Skjorter 

Slips 

Pyjamas 

Halsterklaeder 

Cardigan 

Handsker 

Baelter 

viser vi Dem i skjorter, vi har de kendte ANGLI, HARROW, GREDANA, 

STANLEY og K. E. til priserne: 33,80, 1 9,50 og 14,85. 

Plastikhuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,85 

Drenge Benklaeder . . . . . . . . . . . 13,50 

Fikse gavekort udste ~ 

Str0mper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,25 I I 

des pi ethvert bel0b 

Pullover . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13,25 

Drenge-skjorter . . . . . . . . . . . . . . 7,85 

Drenge-Halst0rklaeder . . . . . . . . 3,50 

Drenge-Undert0j . . . . . . . . . . . . . 2,50 

Livremme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 ,85 

I Se vor juleudstilling I 

Glaed med en gave fra . 

TIP-TOP 

v. Svend, Nielsen. Telefon 159. BRANDE 

Forretningen er aben 

sendag d. 20. kl. 16-20

egel ikke, medmindre 

de er spiselige, eller 

der er forbundet overtro 

med dem ; nrevnes 

skal lige, at sneppen er 

den almindeligste spiselige 

fugl her omkring. 

Ca. en femtedel, fortrinsvig 

vestsiden af 

Malaya er opdyrket 

med gummiplantager 

og rismarker, hvor det 

har vreret muligt. Opdyrkningen 

er naturligvis 

ikke sket efter 

en lineal, eftersom jungler er blevet ryddet, hvor det 

var mindst besvrerligt. Grundet herpa er der endnu 

jungleomrader, som strrekker sig ind i estaterne og 

mellem disse som tunger af varierende Jrengde og bredde. 

Ellers er resten af Malaya bjerge og jungle. Her i 

det opdyrkede land er der gode veje mellem de st0rste 

byer, ligesom der er jernbaner, dette h0rer under regeringen; 

aile andre veje holdes af de respektive plantageejere 

og er f0lgelig ofte af en ringe beskaffenhed. 

Gummiprisen under og efter krigen har gjort, at 

bilen er blevet uhyre almindeligt, og i dag kan man ga 

ind og k0be et hvilket som heist mrerke i de store byer. 

Penang (% mill. indb.) er vor nrermeste rigtige by 

(30 miles), hvor vi kan fa vore livsforn0denheder, ga i 

biografen og pa restaurant. Her srelges dansk sm0r, 

ost, konserves og 01; man kan ga i en biograf sa flot 

som Brandes og se de sidste nye amerikanske eller 

engelske film; man kan ga i en airconditioned danserestaurant 

med et europreisk band. Isrer de unge kinesere 

gar ind for europreisk ,kultur" med fuld musik. 

Selv om jeg kan fa varer af alle mulige slags fra 

Great Europe, gar man hurtigt over til at spise de retter, 

den indf0dte kok kender. Frelles for disse retter er, 

at der bruges en mrengde allehande krydderier, og deter 

utroligt aile de variationer, der kan laves af ris, rejer, 

fisk, kylling, and, curry, gmntsager og frugter. Ikke 

alene smager alt dette vidunderligt, nej, det udvikler 

sig nresten til en last at fa de retter, som i begyndelsen 

svider ens mund, hals og mave, sa man f0ler, man 

kunne eksplodere, hvis der var aben ild i nrerheden. 

Nu villreseren maske have faet det indtryk, at livet 

her pa civilisationens forpost for os plantere er Iutter 

lagkage; det kunne det nresten vrere, hvis ikke de kommunistiske 

terrorbander raserede landet. Under krigen 

var Malaya som bekendt besat af japserne, men overtoges 

igen af englrenderne efter krigens oph0r. En 

gruppe kommunistiske kinesere trak sig tilbage til 

junglen. I 1948 havde de faktisk i al stilhed faet stablet 

en lille hrer pa benene, man regner med ca. 5000, og en 

terrorb0lge begyndte: skydning af europreiske plantere, 

afbrrending af bungalows, hiler og factorier, holds up, 

r0veri af f0devarer og vaben samt ammunition, afsporing 

af tog. Banditterne arbejder i sma grupper og 

udferer regulrere snigmord, aldrig aben kamp. Alt dette 

h0rte til dagens uorden indtil for knapt et ar siden, da 

udsultningsplanen begyndte, nu er situationen ganske 

betydeligt forbedret: banditterne er i defensiven. 

Alle landsbyer i landet er indhegnet med pigtrad og 

bevogtet, og der er udgangsforbud fra 7 aften til 6 morgen 

; be boerne udenfor landsbyerne er blevet flyttet 

indenor hegnet; det 

har vreret en dyr, 

men effektiv foranstaltning. 

Gurhaer 

( et krigerfolk fra en 

lille stat i Nordindien) 

og afrikanske 

soldater gennemkrydser 

junglerne 

og drreber den ene 

banditpatrulje efter 

den anden, nar de 

ger hvil, desuden 

destruerer de aile 

de sma haver, som 

banditterne har anlagt i sma lysninger. Helikoptere 

sretter patruljer ned, hvor banditter er lokaliseret; 

bombemaskiner stryger hen over junglen og dropper 

sin dedbringende last. Resultatet er, at der daglig drrebes 

op til 10-15 banditter, og mange kommer frem og 

overgiver sig, og kun sjreldent h0rer man, at banditterne 

har gjort udfald med noget resultat. 

Siden emergency'en begyndte i 1948, har hver estate 

vreret forsynet med en deling Malay-soldater. Her har 

vi 40, om natten er 6 posteret rundt om hver bungalow 

og 3 om dagen, og selv brerer vi revolver dag og nat. 

Europreere har tilladelse til at frerdes ude efter merkets 

frembrud samt til at kere med f0devarer nar som 

heist; det kan vel nreppe trenkes, en europreer star i 

ledtog med banditterne. Man bliver hurtigt vant til sadanne 

forhold og trenker ikke sa meget pa, hvad der 

kan ske, selvfelgelig skal man ikke spille dumdristig og 

k0re pa de mindste veje om natten. Som nrevnt er 

situationen i dag ikke nrer sa farlig som for bare et ar 

siden; det kan f. eks. nrevnes, at ,kun" 2 europreere er 

drrebt i 1953. 

I aften er det fuldmane: en tropenat med fuldm{me; 

herom handler malayernes yndlingssang , Theram 

Bulan" (fuldmane). I aften kan de ga pa beseg hos 

kavanerne, manen lyser og beskytter dem mod onde 

ander og vilde dyr. Jeg lregger pennen nu og gar hen 

og hrenger over gelrenderet, tager en godnatsmeg, nyder 

det eventyrlige panorama for mine fedder, og i tankerne 

gar jeg ogsa pa beseg hos kavanerne i det lille 

land , Ten Thousand Miles A way". 

BENT MORTENSEN

Kolonial, delikatesse 

vin, spirituosa 

Ost, veLlagret, i aLle kvaliteter 

MARTIN JENSEN 

» Volmershus«, Brande . Telefon 161 

Skrrederforretningen pa V ejlevej 

udf(brer alt i dame- og herreskrrederi 

samt reparationer 

.ANKER PEDERSEN 

CHR. GERTSEN 

Skrrederforretning 

Mellemvej 

S. ENKELUND 

T¢mrermester 

Sav vrerk og maskinsnedkeri 

Telefon 215 . Brande 

B. P. SERVICE 

Specialvcerksted for motorcykler 

Lager af reservedele 

ARNFRED ULDAHL 

Herningvej, Brande . Telefon 73 

H. JAKOBSEN 

B likkenslager 

Storegade 58 Telefon 356 

BAN EGAARDSKIOSKEN 

Ny indehaver 

E. Jacobsen 

JENS RASMUSSEN & S¢N 

Herre- og dameskrrederi 

M alkonfektion 

Stationsvej 1, Brande Telefon 50 

P. C. RASMUSSEN 

Maskinfabrik 

Telefon Brande 600 

N. NIELSEN 

Karetmager & trredrejer 


Mine kunder i by og pa land ,-bnskes 

en glredelig jul og et godt nytar- 

P. A. PEDERSEN 

M¢belforretningen 

Storegade 68 - Telefon 75 

TORVEKIOSKEN 

J . Mouritsen 

Telefon 71 

BRANDE TRA:LASTHANDEL 

Aktieselskab 

Telefon 430 - 431 

~~ 

(SHELL-GAS) 

Depot og service 

v. Viggo Gertsen 

Storegade 17 


Moderne vulkanisering 

Lager af nyt gummi 

A. C. POULSEN 

Vulkanis¢r - Telf. 375 

En naturlig frisure ncis ved klipning (skrering) 

og f¢nb¢lgning 

BRANDT THOMSENS DAMESALON 

Telefon 251 

22

BRAND ITTE R N E

Der er MAJS i husmandsforeningernes statskontrollerede h0nsefoder 

18. pet. ford. renprotein- 95 foderenheder »VIKING« 

Sammensretningen er efter samrad med konsulent Tage Larsen, Bellinge 

For handles af: 

FA. TORNVIG-JENSEN 

en gros- og agenturforretning . BRANDE . Telf. 84 

- Vi er vel nok et par heldige kartofler, 

vi bliver lavet til kartoffelmel 

- Ja, og kartoffelmel er ikke alene billigt og 

godt til madlavning, det kan ogsii bruges 

til mange andre ting . . . 

Andels-kartoffelmelfabrikken 

»MIDTJYLLAND« 

Aodoniad - oin - konsetoes 

Husk vor ekstrafine kaffe 

H. L. Aaslrup & Sen 

TELEFON 92 . BRANDE 

Def store udvalg i 

skjorter, slips, pyjamc~s, 

cardigans, halst0rklreder, 

brelter og sokker m. m. 

findes i 

Engelsk Beklrednings-Magasin 

M. DINESEN 

Tilbring nytarsaften pa Madsens 

Hotel. Lokalerne bliver festligt udsmykket. 

Dans ti I popu lrert orkester 

Dansant hver fredag 

Burton Clausen 

Telefon 80 

24

MELLEM HIMMEL OG JORD 

Ung Brande-flyvers oplevelser under 

uddannelsen i Amerika 

Den 20-aarige flyversergent Erik Jessen, Brande, gennemgllr 

i denne tid den krmvende uddannelse til jet-pilot ved en rmkke 

flyvebaser i USA. I et brev til Brande Jul fortmller han om 

sine oplevelser i Amerika. 

Flyversergent Erik Jessen 

M an tager en Flyvemaskine, giver motorerne alt det 

brrendstof, de vil tage, sretter nresen i sky og stiger 

op, hvor himlen altid er bla, eller hvor stjernerne 

blinker pa den natsorte baggrund. 

Men inden man nar sa vidt, er der et par smating, 

som skal ordnes forst. 

Efter at vrere blevet frerdig med skolegangen pa Herning 

gymnasium i juni maned 1952, skulle jeg se at 

fa noget.. at bestille, og da jeg i lang tid havde haft 

en svaghed for flyvning, ansogte jeg om at komme ind 

i flyvevabnets pilottrrening. Kort tid efter eksamen fik 

jeg besked om at melde mig til psykologiske og fysiske 

undersogelser paa flyvemedicinsk institut i Kebenhavn. 

Efter proverne gik der en tid med venten, og endelig 

kom ordren. J eg skulle sam men med to andre kammerater 

fra Brande - Bankassistent Soren Meisen Vestergaard, 

Agard, og student H. Chr. Vestergaard Jensen, 

Thorlund, - melde mig til forskoleuddannelse i 

Vrerlese-lejren den 11. august. Der var vi lidt i tvivl 

om, hvorvidt vi var flyveelever eller infanterister, men 

ved siden af alt det daglige arbejde som fodtusser havde 

vi dog motorlrere, meteorologi og aeroplanlrere samt 

engelsk - en svag angivelse af, at vi senere skulle fa 

flyvning i praksis. 

Na, efter forskolen kom flyveruddannelsen i sydsjrelland. 

Vi floj Jette engelske trreningsmaskiner, herlige 

luftfartejer, der er utroligt manovredygtige. - Under 

uddannelsen her, der mere eller mindre var en slags 

bedemmelse af, om vi kunne lrere at flyve, faldt flere 

og flere af kammeraterne fra, men vi tre fra Brande 

var blandt de heldige, der blev sendt til videreuddannelse 

i USA. 

Den 7. februar drog vi afsted med SAS flyvemaskine 

til New York. - Morgenmad i Kobenhavn, frokost i 

Prestwick, middag et sted over atlanten og ved godt 

midnatstid (lokal tid) naede vi New York. Vi fik anvist 

hotel et par hundrede meter fra, hvor Broadway 

og Times Square modes. J eg. behever vist ikke at fortrelle, 

at vi ikke sa meget til det hotel de 36 timer, vi 

tilbragte i byen. Vi var travlt optaget af at komme op 

i toppen af Empire State Building, se H. C. Andersenfilmen 

og se pa butiker med alle de forskellige ting, vi 

ikke har set ret meget til i de senere ar herhjemme. 

Men det var begrrenset, hvad vi kunne fa tid til at se 

i de · halvandet dogn i krempebyen. Derpa gik det mod 

syd til Texas, hvor vi blev stationeret i tre maneder. 

Pa den kolossale air force base ,et sted i Texas" 

havde vi ingen flyvning, kun teoretisk uddannelse. Frihed 

havde vi ikke meget af, men det lykkedes mig dog 

at stifte bekendtskab med en dansk-amerikaner fra 

Vendsyssel, der modtog mig pa det hjerteligste med 

dansk smorrebrod osv. Manden, der var fra Brovst, 

boede i San Antonio, en virkelig interessant storby. 

Den har ruiner af gamle kirkefrestninger fra krigen 

mod Mexico. Disse ruiner er virkelig velbevarede og Jigger 

umaadeligt smukt mellem palmer og andre sydlandske 

vrekster. Det, der gjorde et uhyre strerkt indtryk 

pa os danske, er den store forskel, der er pa den 

mexicanske og den evropreiske bydel. Skellet mellem de 

to bydele er meget skarpt. I den evropreisk prregede del 

er der de dejligste villaer, mens mexicaner-bydelen for 

det meste er en samling faldefrerdige renner. 

Det var en voldsom overgang at komme fra det lidt 

kolige Danmark til det sydlige Texas (pa hojde med 

N ordafrika). Ferst i februar var her 80 grader - 

farenheit altsa - det er ca. 30 menneskegrader - i 

skyggen. Vi, der var i vore solide danske uniformer, 

var lige ved at do, nar vi kom uden for skyggen, men 

det lettede, da vi fa dage senere fik khaki-uniformer. 

Pa flyvebasens krempemressige omrade kunne vi i de 

sakaldte px-forretninger (post exchange) kobe alt til 

meget billige priser, fordi der ikke er lagt skat pa varerne. 

Der er kirke, music-hall, biografer osv., sa vi 

Let trtemngsmaskine. Lack/and air force base 1953 

25

PETER FRITSEN 

Br¢ndborer og aut. vandmester 

Telefon 46 

LAURIDS RAHN 

Kolonial - DeLikatesse 

Telefon 128 

B¢RGE ANDERSEN 

1. kL.s k¢d, flresk og pcllreg 

Telefon 187 

HARALD JENSEN 

Kolonial, vin, spirituosa - AUe kendte 

mrerker i cigarer og tobak - 

og kaffen er rigtig 

Telefon 131 

FUNKA-SALONEN 

Damefris!l}r 

E. Skjerris Telefon 156 

M. MATHIASSEN 

Kolonial og deLikatesse 

Diabetiker-chokolade fpres 

Torvet Telefon 61 

N. H. WILLADSEN 

Cafe - Bageri - Conditori 

Herningvej, Brande . Telefon 96 

Alt til koldt bord 

FR. ERIKSEN 

Slagtermester 

Brande Telefon 167 

Brande H~jskolehjem 

ved K. Kristensen 

Telefon 30 

BRANDE AUTOLAKERERI 

Harald 0. Jensen 

Borgergade 12 Telefon 115 k. b. 

73undt;dt.J /)ou~sen 

Malermester 

Midtgaards eftf. 

Brande Telefon 119 

Drik stassaniseret 

s!l}dmcelk fra 

LANGKJ..4:R MEJERI 

Telefon 33 

Brande Ejendomskontor 

Karl Ibsen 

Vejlevej 4 Telefon 39 

Vejlevejs K!l}bmandsforretning 

Alfred Nielsen 

Telefon 291 

J.¢VIG 

Glarmester - Telefon 136 

PERSIENNER KIRSCHST.lENGER 

BILLEDER og RAMMER 

ESSO-SERVICE 

ved Th. Christensen 

Vejlevej . Brande 

Husk Service's lynopladning. Nye batterier pa lager 

26

eh0vede ikke at spekulere over, hvad vi skulle fa tiden 

til at ga med, nar vi en sjrelden gang havde fri. 

Det er forstaeligt, at luftrummet over flyvebasen er 

fyldt med maskiner, der lige er startet eller er ved at 

lregge an til landing. Men der er ogsa andet, bl. a. st0v, 

regn, hag! og torden, og det er ikke pral, nar amerikanerne 

fortreller, at alt, hvad de kan byde pa, er af vreldige 

dimensioner. Vi troede til at begynde med, at meteorologens 

melding omfattede vejret over hele Amerika 

og omliggende have - men det viste sig, at det 

kun var en meget lokal vejrmelding. Der faldt hag! sa 

store som de ber0mte duereg - men i Texas kan der 

ske alt muligt. 

De tre maneder i Texas gik imidlertid meget hurtigt, 

og sa gik turen til Florida, hvor vi straks kom i 

gang med flyvetrreningen, dog ikke mere end at vi bar 

faet fri hver week-end. Vi er tre danske, som har slaet 

os sammen om at k0be en bil. Pa den made kan vi fa 

set noget af landet. Vi synes selv, vi bar set os ganske 

godt om. Den nrermeste by er Marianna, en efter amerikanske 

forhold lille by, og det er begrrenset, hvad 

man kan fa tiden til at ga med der. Der er nogle biografer, 

som oftest viser cowboy-film eller flyverfilm 

- som en tribut til basen. Men der er blot det kedelige 

ved det, at enten bar filmen allerede gaet ude pa basen, 

eller ogsa er kvaliteten med et mildt ord mindre fremragende. 

Heldigvis er der mange andre steder at tage hen, bl. 

a. Dothan i Alabama, en by med et halvt hundrede tusinde 

indbyggere. Tallahassee i Florida er en smukt 

anlagt by med fine parker og dejlige brede gader. Specielt 

de brede gader forstar vi at vrerdsrette, nar vi 

kommer med vores ford. Ingen af os er ligefrem begejstret 

for trafiken i de mindre byer, hvor det hele 

tilsyneladende er een stor forvirring af vogne. Et af de 

bedste steder, vi bar vreret i week-end, er Long 13each, 

ved Panama City, ca. 60 miles borte. Der er en dejlig 

badestrand med det mest kridhvide sand, man kan 

trenke sig. Vi bar en enkelt gang vreret i New Orleans, 

Louisianna. Det er ikke for intet, byen kaldes jazz'ens 

hjemsted. Der er specielt een gade, Bourbonstreet, hvor 

restaurant Jigger ved restaurant. Her lyder jazzmusik 

fra aile kanter, spillet af negermusikere med en sadan 

rytme og enthusiasme, at aile de danske jazzstjerner 

vii blegne af misundelse. Mens vi var i New Orleans 

benyttede vi lejligheden til at faa en sejltur ned ad 

mississippi paa en hjuldamper. Efterhanden som vi 

kom lrengere vestpa, skiftede billedet belt til sumpland 

med trreer med mrerkelige luftmdder. 

Videre gik turen langs kysten af den mexicanske 

golf. Pa en strrekning af ca. 50 miles k0rte vi gennem 

fuldstrendig udd0dt land, intet andet end sand pa begge 

sider af den snorlige vej med den knaldgule ,centerline". 

Midt i 0demarken rendte vi pludseligt ind i et 

tordenvejr, hvor regnen var sa strerk, at selvom vi 

havde aile lygter trendt, kunne vi ikke se mere end et 

par meter frem. Det hele varede dog kun et kvarter, sa 

var vejret fint igen, dvs. nresten for fint. Det bliver 

sa varmt her mod syd, at vi nordfra ikke kan vrenne os 

til det. Det pastas, at man kan spejle reg paa k0leren af 

en vogn - men det bar vi dog ikke pmvet. - Senere 

pa turen kom vi over et par broer pa st0rrelse med 

storstmmsbroen, en enkelt var endog 7 miles lang. Aile 

vegne skulle der betales bropenge, noget amerikanerne 

bar meget med. De bar det oven i k0bet ogsa pa flere 

af deres highways. Noget, som det tog os lang tid at 

... 

Kirkeruin, San Jose, San Antonio (Tex.) 

vrenne os til, var farten, det hele gar med herovre. Pa 

landevejene gar det med lidt over 100 km/t. For det 

meste er landevejene gode nok til den fart, og vognene 

er st0rre og tungere end dem, vi kender pa vore danske 

landeveje. De uheld, vi blev vidner til af og til, skete 

dog ikke pa grund af farten, men i vejkryds og i· byerne, 

hvor hastigheden er 40 km/t. Vi var ikke selv ude 

for uheld, sk0nt ingen af os var vant til hverken farten 

pa de frie veje eller trafiken i byerne. 

Lige uden for basens d0r kunne vi bes0ge et andet 

naturomrade af interesse. Det er Florida caverns, nogle 

mregtige huler, der strrekker sig 10 miles under jorden. 

Pa den made havde vi mange og smukke oplevelser i 

Florida. Der er nok en og anden, som vii sige: det er 

meget godt med a! naturen i Florida, men hvordan er 

leveforholdene 

Hertil kan jeg kun sige, at vi ikke kunne 0nske os 

bedre levevilkar. Vi boede i 4 mands rum med badevrerelse. 

Aile vrerelser er airconditioned, hvilket maske lyder 

flot, men faktisk er n0dvendigt her, hvor kviks0lvet 

nrermer sig kogepunktet. Her er en dejlig kadetklub 

med aviser, skakspil og den specielle amerikanske form 

for billard. - Og sa er der det fine system med, at 

Soldater kan k0be til meget billigere priser pa de militrere 

baser. Da vor base var en civil flyveplads, matte 

vi k0re ca. 70 miles til nrermeste militrerbase for at 

k0be de st0rre ting, vi gerne ville have fat pa. Saledes 

bar jeg anskaffet mig et ur til 23 $, mens det normalt 

koster 45 $. Det er et dejligt ur, vand- og st0vtret og 

st0dsikkert. Det sidste er meget vigtigt, fordi det hrender, 

at det vibrerer en he! del i flyvemaskinen, nar den 

bliver smrekket ind i nogle harde man0vrer.

For~:wrigt fik vi en dag bes0g af Florence - eller 

rettere: hun passerede os i ca. 20 miles afstand. Der 

var mere besvrer over hendes komme end et bes0g af 

selveste Eisenhower. Florence er en orkan. Den startede 

nede i den mexicanske golf, og efterhfmden som 

den kom op over, sa det ud til, at den rigtig ville rydde 

op. Travlheden pa basen blev febrilsk. T-6'erne fik 

landingshjulene trukket op og blev forankret bag sandsrekke. 

Alt, hvad der ikke var absolut nit- og nagelfast 

blev bragt indend0rs. De sma trreningsmaskiner blev 

sat pa nresen og stuvet sammen i en af hangarerne. Alt 

mandskab blev samlet i oarakkerne, hvor vi afventede 

orkanen, der skred frem med en hastighed af ca. 20 

miles i timen og med vindst0d op til 120 m pr. sek. Meteorologerne 

havde beregnet, at orkanens centrum ville 

ramme os, men heldigvis betrenkte den sig, drejede 

pludseligt af - og snart efter kunne vi fortsrette flyvningen. 

Det er ikke flyvning og frihed altsammen her. Vi 

har ogsa skolegang. Deter meningen, at vi engang skal 

vrere officerer. Det er ikke, fordi fagene er lette i sig 

selv, men eksamen er rent utrolig. Det hele foregar efter 

det sakaldte multiple-choice-system, hvilket vi foretrrekker 

at kalde tipssystem. Ved eksamen far man udleveret 

en bog med sp0rgsmal, og under hvert sp0rgsmal 

er der 4 a 5 svar, af hvilke kun et er rigtigt. F . 

eks. fik vi sp0rgsmalet: luftens fugtighedsgrad er h0j: 

a. nar solen skinner, b. nar det regner, c. nar myggene 

svrermer, d. nar kadetterne har week-end. Man tager 

sa denne her tipskupon og slar et kryds i b-kolonnen. 

Selvf0lgelig er det ikke aile sp0rgsmal, der er lige 

lette, specielt nar der er to besvarelser, som er nresten 

rigtige- sa rna man jo seat vrelge det mest rigtige. 

Nu er vi frerdige pa basen i Florida, og sa gar turen 

til en militrerbase i det vestlige Mississippi, hvor vi 

skal lrere at flyve jet. Vi danske havde ellers et l0nligt 

hab om at komme til Arizona, hvorfra der ikke er langt 

til Grand Canyon og andre sk0nne steder. Vi har nu 

vreret i Amerika i 9 maneder og har endnu godt et halvt 

ars trrening, inden vi kan regne med at vende tilbage til 

gamle Danmark. 

ERIK JESSEN 

Brande mellemskoles IV klasse 1928 

Staende fra venstre: Fru M. Birkedal, Svend Lysdal Petersen, lcerer Svenningsen, lcererinde fru Nicolaisen, 

Henry Mathiesen, BfJrge Madsen, Else Petersen, bog handler Christensen (censor), lcerer BfJlling, 

Siddende fra venstre: Sofie Bredlund, Gudrun Andersen, Knud Jm·gensen, 

skolebestyrer Jens Birkedal, Kamma Christensen.

TIL FLAGFEST I AANEKOSKI' 

1 foraret 1953 kom der en indbydelse fra ,Norden" 

i .Aanekoski. Det gjaldt arets flagfest, som det 

denne gang var finnernes tur at vrere vrert for. Festen 

skulle vrere i juli, ,nar vart land ar sk0nast och sommarnatten 

alldeles ljus". Et forel0bigt program for 

festdagene var medsendt, og det sa meget tillokkende 

ud. Gennem pressen s0gte ,Norden" her at hverve deltagere 

til en frellesrejse til .Aanekoski. Der meldte sig 

en del interesserede, men da det kom til stykket, kunne 

kun 8 deltagere fra kredsen her rejse. 

Det Iader sig af pladshensyn ikke g0re her at skildre 

hele den oplevelsesrige rejse. Lad mig n0jes med at 

fortrelle lidt om den meget festlige s0ndag, vi fik lov 

at opleve hos vore finske venner. 

Vejret var stralende under hele vort .Aanekoski-bes0g, 

som varede fra en fredag aften til f0lgende onsdag 

formiddag. Men da vi s0ndag morgen strevnede til 

.Aanekoski kirke, var det, som om der Ia en srerlig glans 

over byen og den smukke, midtfinske egn. Den meget 

rummelige kirke blev fyldt nresten til sidste plads. I 

koret var de nordiske flag opstillet. Kyrkoherde, dr. 

Wikmark fra Ornski:ildsvik prredikede og blev tolket af 

bankdirekt0r Vainionpa, som sikkert huskes af deltagere 

i flagfesten her i 1951. En finsk og en dansk prrest 

gjorde altertjeneste. Hvad husker man nu efter flere 

maneders forJ0b bedst fra hin S0ndag formiddag i kirken 

i .Aanekoski J eg tror, jeg vii nrevne den fuldtonende 

kirkesang, som ved sin hjertelighed ikke kunne 

undga at g0re et strerkt indtryk ogsa pa os, der ikke 

kunne forsta ordene, men sa under sangens brus kunne 

sidde og mindes vore danske salmer, som er med i det 

store kor. 

E!ter gudstjenesten samledes de mange deltagere 

ude pa kirkegarden ved soldatergravene, heltegravene, 

som de kalder dem deroppe. I krigsarene var det dem 

-overalt i Finland meget om at g0re at fa de faldne f0rt 

til hjemsognets kirkegarde. Pa .Aanekoski kirkegard 

hviler 185 faldne ( sognet har 6500 indbyggere) , men 

der var vel mange af de faldne, som det ikke lykkedes 

at fa f0rt tilbage. Her ved gravene holdt pastor Birkeland, 

Skoger, en gribende tale, hvori han gav udtryk 

for de f0lelser, der i krigens tunge tid Ievede i de nordiske 

folk, nar tankerne gik til det Mrdt ramte Finland. 

Vi sang salmen ,Vor Gud han er sa fast en borg", 

den salme, der i n0dens tid blev det finske folks salme 

fremfor nogen anden. Ved det store hvide kors, der 

lyste over de mange grave, blev der nedlagt blomster i 

de nordiske farver, og hejtideligheden sluttede med 

salmen ,Dejlig er jorden", som ogsa er h0jt vrerdsat 

i Finland. Det var en gribende mindestund, som deltagerne 

sent vii kunne glemme. 

Selve flagfesten fandt sted s0ndag eftermiddag. Til 

festplads havde man valgt et smukt sted ved s0en, der 

nresten helt omgiver .Aanekoski. Her var h0je grancr, 

fyr og birk og fra skraningen ned mod s0en den smukkeste 

udsigt over mod den anden bred, der ligeledes - 

karakteristisk finsk - kransedes af skov. Festen fik 

god tilslutning (der blev nrevnt, at der var 400 deltagere) 

og fortjente det. Med finnernes klare sans for 

musikkens vrerdi havde man indrammet de mange taler, 

der skulle holdes, med sk0nne korsange. N regtes kan 

det ikke, at sprogvanskelighederne undertiden kunne 

f0les lidt generende. Nordmrendene havde lettest ved at 

blive forstaet af svenskerne og de svensktalende finner, 

vi danske matte efter fattig evne tale svensk for at 

blive forstaet af de nrevnte nordiske venner. Ved den 

officielle flagfest f0lte vi dog, at vi matte tale vort 

eget sprog, og da matte man have et dobbelt tolkningsapparat 

i gang, f0rst til svensk og sa til finsk, hvilken 

omstrendighed naturligvis opfordrede talerne til at 

fatte sig i st0rst mulig korthed. Men der blev virkelig 

sagt noget vrerdifuldt i disse korte taler, noget, der 

bragte•en karakteristisk hilsen fra det pagreldende land, 

og alt som m0det skred frem, og de nordiske flag i ta 

Iernes rrekkef0lge plantedes ved talerstolen, oplevede 

man strerkt det nordisko frellesskab, der forener, selv 

om sprogene skiller. Hertil bidrog ikke mindst den hjertelighed 

og naturlighed, hvormed de finske vrerter 

havde formaet at omgive bade selve flagfestens h0jtid 

og hele strevnet. Bydirektor Karkkainen, der var m0dets 

Ieder, understregede til sidst det vrerdifulde i, at det 

OxstrtJm ved Aiinekoski 

2 9

30 

ikke blot er de ledende indenfor det nordiske samarbejde, 

der modes i hovedstrederne og de store byer i Norden, 

men at vi ogsa far lejlighed til at modes de mange 

steder ud over Norden, hvor der er ( eiler er ved at skabes) 

interesse for det freilesnordiske. 

Sendag aften var aile nordiske grester med deres 

Aanekoski-vrerter indbudt til Suolahti Hejskole, ca. 10 . 

km fra .Aanekoski. Indbydelsen led pa musikalsk middag 

med kammeratligt samvrer, og der var pa den hyggelige 

skole nok bade af middag, musik og af det fornejelige 

samvrer. Egentlig burde man vel beskrive menuen, 

men lad mig af de i artiklens begyndelse nrevnte 

pladshensyn indskrrenke mig til at sige, at den var 

overdadig. Det dygtige damekor (der fomvrigt gerne 

ved lejlighed vii give koncert i Danmark) gav under 

fru W ahrmanns kyndige led else en lang rrekke numre, 

desuden var der klaverspil og solosang. Taler og samtaler 

rna jeg afsta fra her at referere, thi nu nrermer 

jeg mig det antal ord, denne artikel rna rumme. Og 

hvis man begyndte pa et sadant referat!! - Under 

samvreret pa hejskolen samledes man pa plrenen foran 

skolen. Her gav skolens elevhold en lille gymnastikopvisning, 

og derefter blev flaget streget, det finske flag 


E. & H. NEHRKORN 

Fragtruten 

Brande- Vejle 

Mandag - torsdag - fredag 

Aftale telf. Uhre II 

lndlevering af gods i Vejle: 

ved Vejle fragtcentral 

H. C. NIELSEN 

Efter at jeg har overtaget 

Ltikota9ehus et 

Telefon 1 

ejter K. Thisgaard, anbefaler Jeg 

mig til de cerede kunder i bv og 

pa land. 

S0REN PEDERSEN 

Storegade tlf. 377 

Vinterbillede fra handelsgaden i Aanekoski, 

tv. nationalbankens filial 

med de skrere hvide og bla farver. I aftenens stilhed 

kunne det akkurat folde sig ud oppe pa den heje stang. 

Mens det langsomt, meget langsomt srenkedes, talte det 

til en om det finske folks ofte tunge skrebne, om den 

vemod, der anes over de storladne linjer i de vreldige 

landskaber, og om det finske folks udholdenhed og vilje 

til at brere landet frem - aile truende skyer til trods. 

Vart land, vart land, vart fosterland, 

ljud hi:igt, o dyra ord! 

Ej lyfts en hejd mot himlens rand, 

ej sanks en dal, ej ski:ilj s en strand, 

mer alskad an var bygd i nord, 

an vara faders jord. 

Mens det nedtagne flag varsomt og stille foldedes 

sammen og til sidst bares til skolens Ieder, var der tid 

(og stemning) til at lade aile hidtil modtagne indtryk 

fra Finland passere revu for tanken. Nar man nu efter 

maneders forlob ser tilbage, synes man, at man i .Aanekoski, 

pa rejsen dertil og derfra medte hele Finland. 

Landet, der geografisk er OS sa fjernt, er kommet OS 

forunderligt nrer. 

Om nordisk frellesskabs dybde og vrerdi talte maske 

tydeligst den stund, da man under beseget pa ,Barnets 

gard" i Aanekoski fra finsk side med tak nrevnte den 

store hjrelp, der fra svensk side er ydet til landets 

genopbygning efter krigen. Kyrkoherde Wikmark tog 

da ordet og sagde bl. a., at man fra svensk side kun 

havde gjort, hvad man felte som en krer pligt. Wikmark 

nrevnte, hvordan det under krigen et sted var forekommet, 

at man under evakueringen fra en by havde truffet 

en lille pige, der bar sin yngre broder . ,Det er en 

stor byrde, du rna brere"' sagde man til den liile pige. 

,Byrde", sagde hun og sa forundret op, ,jeg har da 

ingen byrde at brere". Da pegede man pa den lille, sovende 

dreng, og den liile pige svarede: ,Det er da ingen 

byrde, ser I ikke, at det er min broder". Wikmark 

fortsatte med at sige, at det var en glrede under beseget 

i Finland nu at se, at vor finske broder ikke lrengere 

er i ned, men genrejsningsarbejdet i frerd med at 

lykkes. ,Vi skal ikke lrengere brere vor finske broder 

- og dog er der en made, hvorpa vi i Norden fremdeles 

skal brere vort finske broderfolk. Vi skal brere det 

i vor forbon", sluttede taleren. 

Man fornam i tystheden under og efter talen sandheden 

i det gamle ord om, at hvad der kommer fra 

hjerte, det gar til hjerte. 

KR. OTTE

-Hedebakkerne i Brandlund 

Du gamle, smukke, b1·une land 

med bakker, dale og h0je, 

du har mB3rker af plov og harvetand, 

har set bondens slid og m0je. 

Endnu en plet af dig er sparet, 

sk0nt der ilde nok er faret. 

I dine kanter gnaves af dig, 

hvor nye hjem slfEgter skaber sig, 

de napper og river i din brune kjol, 

men bred og stB3rk du ligger i sol, 

i regn og blB3st og rimet gus. 

I sommerdage der h0res sus 

af hedens vingede skare. 

TO NYE SKOLER 

0 er har i ar vreret byggetravlhed bAde i Brande sogn 

og i den sydslesvigske venskabskomme Tarp-J errishej. 

Begge. steder har man i efteraret kunnet indvi 

en ny skole. Her er ikke stedet at drage sammenligninger, 

men den nye frellesskole i Uhre-Krerby er langt den 

flotteste af de to skoler. Men ogsa i den lille skole i 

Tarp - hvormed man har faet en moderne aflesning 

for den i sin tid beremte ,sovekammerskole" - vii der 

kunne udfolde sig et rigt skoleliv i pagt med alt det 

gode og sunde i dansk folkeliv og kultur. 

I dalens bund en vej sig slynger, 

hojt oppe hedelB3rken synger. 

F0lger man vejsporets hvide sand, 

da kommer man til et eventyrland, 

hvor fyr og asp og revlingris 

hver for sig vil hfEve din pris. 

Der er stille og smukt som i eventyrrige, 

lokesB3den flimrende stiger 

fra slugt over bakke til dagen viger. 

Der ses milevidt fra din bakkes top, 

ndr man har aset sig derop. 

Det er vel nok sin m0je VB3rd, 

og man sig fryder, hver isfEr. 

N fEr ved, langt ude i horisontens rand, 

der ligger vort elskede jB3dreland. 

Vort 0je glider fra dal til bakke, . 

hvor rB3vemor md tage til takke 

med en hule i bakkens stejle skrfEnt; 

her har hun sit 0je vagtsomt vendt 

ud mod det brune, hun mener er hendes, 

derom kan hun og haren skB3ndes. 

En sensommerdag en forandring er sket 

med dig og din kjole, det har vi jo set, 

din kjole er lilla, din bund er spB3ttet, 

af rB3vling og tyttebB3r risene mB3ttet. 

Da h0rer vi hjejlens s0rgmodige sang, 

der h0res sa vidt over det blmnstrende land. 

Den nye danske skole i Tarp blev indviet den 27. september 

i overvrerelse af biskop Noack, Haderslev, 

skoledirekter Bernhard Hansen, skoleforeningens formand, 

fhv. landstingsmand H. J efsen-Christensen samt 

mange reprresentanter for kirke, skole og hjem i Sydslesvig, 

Brande og Terring og for den norske venskabskreds 

i Skoger. Indvielsesfesten i Tarp overvreredes af 

henved 500 personer. 

Her har du dit rige af al og af sand, 

du dejlige, brune lynggro'de land. 

Vi ma dig VB3rne, sa en liden rest 

endnu star tilbage der ude i vest. 

KLARA MIDTGAARD NIELSEN 

Aa. Clausen Hansen 

Handelsgartneri 

Telefon 160, BRANDE 

Uhre skole 

Skolen i Uhre er et udtryk for moderne skolebyggeri, 

med store, rummelige lokaler. Her er ogsa indrettet det 

ferste skolekekken i Brande sogn og et fuldt monteret 

slejdlokale. Uhre-Krerby frellesskole blev taget i brug 

den 2. november, efter at den officielle godkendelse 

havde fundet sted den 15. oktober.

32 

Gamle minder springer frem af den gamle k0bmands hovedbog 

Robert Nielsen blader i sin far) ajd0de k0bmand Peter Nielsens hovedbog 

og mindes forgangne dage 

i star atter for an jul, den tid, hvor hi Isner sen des 

V· fra hjem til hjem - julehilsenen, forbindelsens 

spinkle trad. Vi drekker vore kreres grave med grent og 

kranse og mindes ... 

J eg har igen fundet min faders hovedbog frem - 

for at kunne bringe en hilsen, sa langt den rrekker. Den 

bog, der for os har en del tilfrelles med H. C. Andersens 

eventyr og historier, fordi aer op fra de glittede 

sider - mellem priser og varepartier - springer Iokale 

navne frem, som en kort stund i erindringen fremkalder 

skikkelser. Jeg blader pany i den gulnede bog. For 

Irengst glemte navne dukker frem ... 

IKKE GEDEBUKKEBBNS-OVEROGUNDER 

GENERALKRIGSKOMMANDERSERGENTEN , 

- MEN ,DEN JEN DOWTER" EFTER DEN 

AND EN. 

DR. KRAMER! DR. ERSLEV! DR. ARENTZ! 

Nu er det vel lidt dristigt sadan uden videre at opheje 

Kramer i lregestanden. Fritz Kramer var slet ikke 

doktor. Han var bare en mand, der havde et sted pa 

Kronborg mark og som i ny og nre kerte med fisk. At 

blive kaldt ,klog mand" var for ham en vederstyggelighed: 

kloge mrend var for sa vidt no get rak! N reh, 

min far, dr. Kramer om jeg rna be'. 

Om han kunne mere end sit ,Fader vor"- som man 

siger - far sta hen. I felge eget udsagn kurerede han 

en gang en mand med ,salle" af snogefedt og trelle. 

Kramer var blevet kaldt ,est o" til en mand, der havde 

faet hovedet klevet helt ned til hagen - ,grangiveligt 

som et flrekket ,revel", der bare hrenger sammen ved 

et tyndt skind. Herre jemini hvor han skreg, men a 

smert ham og bandt en stump hyssing om skallen for 

~~

BRANDE byder alle fra nrer og fjern - fra by og land - velkommen til 

Juleudstillinger - 

Juletombola 

Julearrangementer- Julehandel 

De er altid velkommen i Brande, bade til hverdag og fest. De er velkommen 

til at se og til at vrere med i vore julearrangementer. Indbydelsen 

grelder b0rnene med deres forreldre, alle de unge, de reldre og de reldste. 

Sondag den 13. december er der julekoncert i Brande kirke kl. 14,30 og kl. 20,00 med et virkelig 

godt og l0digt program. 

Lysene straJer i de festligt pyntede butiker og fra byens juletrre, og kl. 16,00 spiller Brande 

amat0rorkester paa torvet. 

Der lukkes op for den morsomme juletombola. 

Skal De varmes lidt op, er der dejlig julekaffe og bagvrerk pit byens hotelier og restaurationer. 

Sondag den 20. december er alle byens forretninger abne fra kl. 16,00. - Kl. 14,50 kommer nisseforreldrene 

med alle nisseb0rnene til Brande. De kommer fra de mrerkeligste steder, og de har 

bl. a. lejet en af de mde skinnebusser fra Horsens. De bliver selvf0lgelig modtaget med musik 

pa banegarden - inden de sammen med alle byens grester skal pa juleindk0b. 

I mange butiker er der grettekonkurrencer for voksne og b0rn, og der er mange andre morsomme 

overraskelser. - Med andre ord: De snyder b0rnene og Dem selv for den rigtige julestemning, 

dersom De ikke i juleugen eller en af de to s0ndage bes0ger by en i mid ten: 

BRANDE 

33

Minder om julen I 

• 


U ddrag af forfatterinden Karla Frederiksens bog ,,Dr0mmen om krerligheda 

orfatterinden Karla Frederiksen har skrevet en 

F erindringsbog ,Dr0mmen om krerlighed" (Grafisk 

Forlag). Mange af de interessante afsnit i bogen vedmrer 

ogsa den tid, fru Karla Frederiksen oplevede i 

Brande. 

Fruen skildrer livet i den lille, hyggelige stationsby, 

hvor regteparret havde deres hjem i tretten ar. Mange 

af byens og egnens personer passerer revy, og fruen 

fastholder med stor klarhed enkelte episoder. Saledes 

bl. a. julefesterne i hjemmet. Brande Jul tillader sig at 

bringe et lille uddrag af den sprendende bog: 

Dagene blev kortere, og alligevel syntes b0rnene 

ikke, de gik hurtigt nok. De begyndte at synge julesalmer 

midt i november og ville heist have klippet julestads 

med det samme, men det matte vente til f0rste 

s0ndag i advent. Da samledes vi omkring det store bord 

i spisestuen og ordnede og sorterede stadsen fra de 

foregaende ar. Der skulle ogsa klippes nyt, og det var 

det allerbedste. Jeg glredede mig, fordi b0rnene var 

glade. Ellers interesserede det klipperi mig ikke synderligt: 

hjerterne ville ikke passe ind i hinanden, 

krremmerhusene blev skreve, og roserne kom til at se 

visne ud, selv om man s0rgede for altid at vende den 

rigtige side af papiret udad. 

Nreste s0ndag sang vi julesange i en uendelighed, og 

derefter drog vi gennem byen og sa pa juleudstilling. 

K0bmand Mathiassen havde hreldt n0dder ud over hele 

gulvet i sit vindue, og der var appelsiner og citroner 

og mange gode sager i s0lvpapir, somme tider ogsa en 

nissemand med langt, hvidt skreg og en srek pa ryggen. 

Men den eleganteste udstilling havde alligevel slagtermester 

Brandt. I hans vindue var der hvert ar et smilende 

grisehoved med roser bag 0rerne og en citron i 

munden. Det mindede mig om, at jeg om fa dage skulle 

have forn0jelsen at partere julegrisen. Det havde jeg 

ingen forstand pa, og jeg im0desa med en slags rredsel 

den dag, da det store dyr la pa k0kkenbordet og skulle 

skreres i stykker. 

Vi bagte julekager - lige sa mange som i juleb0gerne. 

Hvis det skulle vrere rigtigt, og det skulle det, 

matte vi bage sa mange smakager, at vi havde nok til 

paske. B0rnene fik forklreder pa og lavede kagemrend, 

der blev sorte som negre, nar de langt om lrenge var 

gode nok til at komme i ovnen. Den dag, vi lavede 

konfekt, gentog historien sig. De figurer, b0rnene 

lavede, blev altid sorte, hvad grunden sa end kunne 

vrere! 

Hele huset var opfyldt af glad og travl forventning. 

Vi satte grankviste op bag billederne pa vreggen og 

lavede sma juledekorationer med mos og kristtj0rn 

omkring et stearinlys i en skal. Arthur (sagf0rer Frederiksen) 

kom hjem med dynger af appelsiner, der 

duggede i varmen, dadler i sma aflange resker, figner, 

rosiner i store kasser, ananas og abrikoser, han k0bte 

chokolade og bolcher i sa store mrengder, at jeg somme 

tider syntes, det var for meget af det gode. 

Den dag kom, da Arthur og b0rnene skulie i plantagen 

efter juletrreet. Det var akkurat ligesom i 

roman erne. H vis der var sne, k0rte de det pa slrede, 

hvis ikke, bar de det hjem i sandt triumftog. Halvdelen 

af by ens b0rn var med derude. J eg stod ved vinduet og 

sa optoget svinge ned ad gaden. 

Sidste s0ndag f0r jul var der altid julekoncert i kirken. 

Jeg plejede at synge et par julesalmer. Det var 

ganske ejendommeligt at sta i koret og se ned over det 

store kirkerum med aile de mangEl mennesker. J eg 

havde naturligvis 0vet mig meget, men sommetider var 

jeg alligevel bange for, at stemmen skulle svigte. Frk. 

Thrane akkompagnerede mig pa violin. Hun kunne 

vrere blevet noget meget stort inden for musikken, 

havde for0vrigt ogsa vreret det. Sa kom verdenskrigen 

og slog hende ud. Pa det bla fl0jl i hendes violinkasse 

var der frestet et par guldmedaljer, minder om store 

koncerter i Europa og Amerika. Nu var hun spillelrererinde 

i Brande. 

Den sidste uge ville slet ikke ga, syntes b0rnene. 

Tid en stod still e. J eg syntes, den fl0j af sted. Der skulle 

skrives julekort og sendes pakker. Hvis jeg husker ret, 

var det 65, der skulle have gaver fra os - foruden alle 

dem, som vi gav slagtemad i sma kurve. Juletrreet 

skulle pyntes, og der var i det hele taget meget at g0re. 

Alt matte vrere i orden lillejuleaftensdag; da ventede 

vi grester fra K0benhavn. 

Toget kunne godt vrere en fem-seks timer forsinket 

sadan en dag, sa det blev gerne sent, inden de kom, 

men b0rnene ville partout vrere oppe og sige goddag til 

moster og onkel og bedste K0benhavn, som de kaldte 

min mor. 

Ved frokosten juleaftensdag kom der 30 mde og 

hvide tulipaner i en smuk blomsterkurv. Dem havde 

Arthur bestilt, og sa havde han skrevet et digt til 

dagen: 

Julefryd- du vreld af barndomsdmmme, 

drem en stund for tunge tankers str0mme, 

trreng til hjertet frem. 

Bring det krerlighedens bud til vore tanker, 

at hvor sjrel med sjrel i livet vanker, 

breres lykken frem. 

Om eftermiddagen gik vi i kirke. De syv lys i stagen 

pa alterbordet var trendt, og der stod to juletrreer i 

koret. Hele sognet var kommet i kirke for at h0re prresten 

lrese evangeliet om barnet i stalden i Bethlehem og 

hyrderne, der Ia ude pa mar ken og fik bud fra himlen: 

,JEre vrere Gud i det h0jeste, fred pa jorden og i mennesker 

en god vilje". 

Men var der fred pa jorden Havde menneskene god 

vilje Maske det hele bare var en stemning, som man 

lod sig rive med af. En trang til at vrere sentimental i 

arets skumring. Et krremmerhus godg0renhed som en 

slags bod for alt det darlige, man havde trenkt og gjort 

i arets l0b. Jeg kom til at se pa b0rnene. De kendte 

ikke ordet sentimental, men de sang af hjertens lystog 

i hver sin tonart - om den yndigste rose og de vise 

mrend fra 0sterland. Jeg syntes, jeg forstod en lille 

smule af det mrerkelige ord om Guds rige, der h0rer 

sadanne til. 

34

,Lad os ga med stille sind 

som hyrderne til barnet ind". 

Julen var b0rnenes fest i mere end en forstand. Jeg 

begyndte at overgive mig og fylde mit hjerte med god 

vilje. 

Da vi kom ud af kirken, hilste vi pa aile vore venner 

og bekendte og 0nskede dem ,Glredelig fest". Der var 

stjerner pa himlen, og b0rnene spurgte, hvad det var 

for en, der var julestjernen. Ud over vejene drog vognene 

med flakkende flagermuslygter gyngende frem og 

tilbage under akslerne. 

Efter b0rnenes mening varede middagen alt for 

lrenge. Ganske vist var der mandel i gr0den, og det var 

sprendende at se, hvem der fik den. Det plejede at vrere 

Grete, og det blev det ogsa i ar, mrerkvrerdigt nok. Men 

ellers matte man sige, at voksne mennesker gennemgaende 

var for langsomme til at spise. 

Endelig fik far trreet trendt. Det tog sin tid. Bedste 

stod forrest med Grete i handen. Da gik d0ren op, og 

juletrreet stralede og blinkede, sa der kom srere skygger 

pa loftef. Det var hvert ar det smukkeste trre, vi 

endnu havde haft. Og under trreet la gaverne stablet 

op. Der var sa overdadigt mange. 

N~r b0rnene og gresterne var gaet i seng, sad Arthur 

og jeg gerne og talte lidt med hinanden. Eller maske 

sagde vi ikke sa meget. Vi var trrette begge to. Men ' 

der er altid velsignelse ved bare at vrere sammen med 

en, man holder rigtig meget af. 

Juledag var vi til h0jmesse, og ellers hyggede vi os 

hjemme i vore stuer. 

Brande Handvrerkerforening holdt juletrresfest hvert 

ar anden juledag. Vi dansede om det store juletrre, og 

jeg skulle lede sangen og f0re an i sanglegene. Jeg gik 

mig over s0 og land, hver gang jeg gjorde den tur, 

m0dte jeg en lidt ejendommelig herre, der hele tiden 

skulle have at vide, hvor jeg var fra, men jeg narrede 

ham lige godt, for jeg sagde noget nyt hver gang. Jeg 

gik rundt o men enebrerbusk syv dage i trrek, og sa 

trrengte jeg ind i det h0je, fortryllede slot og befriede 

det vakre barn Torn erose med ordene: 

,Nu skal du aldrig sove iner, sove mer, sove mer, nu 

skal du aldrig sove mer, sove mer". 

J eg var glad for, at det hele kun var et eventyr. J eg 

var efterhanden blevet ikke sa lidt trret af aile de sange. 

• Salen blev ryddet; der skulle danses. Drengene ville 

ikke danse med , t0ser", de ville hell ere glide henad 

gulvet, som var det en sk0jtebane. Sa blev der uddelt 

julegodter, og dansen kom efterhanden i gang. Men 

drengene £orsvandt. Jeg husker srerlig en gang, de sadan 

var blevet vrek. Vi ledte og ledte. Endelig fandt vi 

dem. Knud sad oppe i en af stuerne og spillede mouse! 

med kromandens Valdemar, og Arne holdt missionsm0de 

omme bag klaveret. Han havde overvreret et sadant 

m0de engang nede i prrestens lund, og nu gav han 

missionrerens gestus og tale sa livagtigt, at kammeraterne 

f0lte sig virkelig opbyggede af hans forkyndelse. 

Det blev der hurtigt sat en stopper for. Langt 

ud pa aftenen gik vi hjem. 

Den dag, bedste rejste, f0lte vi, at julen var forbi for 

denne gang. Vi holdt helligtrekongersaften forinden. 

Det var sidste gang, vi havde juletrreet trendt. Sa blev 

det ribbet for al stadsen og sat ud i garden. 

Vi beder ,Brande Jul«s lresere i by og 

pa land modtage foreningens bedste onsker 

om en glredelig jul og et godt nytar. Samtidig 

takker vi bladets medarbejdere for bidrag 

til bladet samt alle vore annoncorer 

for den store okonomiske stotte) der atter 

i ar sretter OS i stand til at udsende ))Brande 

Jul

S. Midtgaards Damesalon 

Alt i parfumeri og kosmetik 

Torvegade 16 Telefon 114 

Omstilling til privat: Blichersvej 18 

Peder Chr. Pedersen 

Vognmand 

Viadukten 18, Brande Telefon 207 

W. Rahn Jensen 

Mo af I. 

MURERMESTER - BETONVAREFABRIK 

0stre Aile - Telf. 153 

M. JENSEN 

B¢dkerforretning 

Brande Telefon 115 k. b. 

Det danske Hedeselskab 

H~stativer Stakitter Trrekul 

Husk det store udvalg til julebordet 

ANDERSEN & JENSEN 

Slagtermestre 

Torvegade, Brande Telefon 63 

Alle vore kunder i by og pel land ¢nskes 

en glredelig jul og et godt nytelr 

CHR. RAHBEK & S¢N 

Smedemester Telefon 335 

E. LORENTZEN 

A uta-reparation 

N~rregade 10 Telefon 305 

Leget¢j til jul - 

sel ind til 

ANNA HANSEN 

Galanteri- og Papirhandel 

Telefon 327 

A. REINHOLT ANDERSEN 

Snedkermester 

Telefon 246 - 


M¢bel- og bygningssnedker 

Mine kunder i by og pel land 

¢nskes en glredelig jul og et godt nytelr 

,ARNE LARSEN 

Malermester 

H. MADSEN & S¢N 

Blikkenslager 

Vand og sanitet Kosangas 

Telefon 70 & 216 

CARLSBERG DEPOT 

Maskinfabrik 

Brande - Telefon 123 

Dreje-, standse- og svejsearbejde 

Otto Albrechtsen 

Brandlundvej, Brande Telefon 316 

Lokalforeningen »frem« 

BRANDE 

Korn o Foderstoffer 0 H¢nsefoder 

Telefon 88 

BRANDE G¢DNINGSFORENING 

BRANDE 

Alle arter kunstg¢dning 

Telefon 88 

36

fvt/DT JYDEN 5 RUTE- OG SELSKABSBILER 

Telefon BRANDE 300 - 0LGOD 193 - YARDE 367 

fra 14 til 37 personers moderne omnibusser - 

indtil 175 siddepladser i egne vogne 

Brande - 0lgod - Varde Brande - Stakroge - 0lgod 

(Hverdage) I (Sen- og helligdage) 

Afg.: Brande 7,30, 11,30, 16,25 7,20, 12,35, 16,20, 18,30, 20,55 

Ank.: Brande 10,30, 13,40, 19,25 I 10,00, 12,05, 18,20, 20,50, 0,10 

Jule- og nytArsaftensdag keres efter hverdagsplanen 

Mandag og fredag 

11,25, 16,25 

13,40, 19,30 

Benyt Brande-turistbiler til udflugts- og selskabsture. Ny moderne 16-pers. turistbus udlejes 

ARNE BISGAARD BRANDE 

·· DANMARK 

~ULEGAVER 

Kr. 13.75 

HERTZ pelsst0vle, elegant og fornem, lammeskindsfoer 

H. 1-rOLSTEDLUND 

Kr. 14.70 Skot0jsforretning .. BORGARD" Brande. Tlf. 111

Hele familien FrimanH gar til DEN .FRIE K0BMAND 

frie 0hmand er De es bedste forbundsfrelle, 

m\r det grelder om at fa hus oldningspengene til 

at sla tiL ,Ha er til for Deres skyl - og De. finder 

hans sagkund kab og gode betjening veralt, hvor det 

bla cirkelmre ke sidder pa butiksd0ren. 

DEN FRIE 

K0BMAND

Brande Historie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?