J!lflVtl'C !Jfl'lfl~ - som nyt lad os rense og presse det tllJj ~odtl gaotlt til hele familien T ri kotagevarer er nyttige og billige gaver Julegaver i fikse resker fra RENSERIET »PERFECT(< Telefon 145 • <strong>Brande</strong> Henning Serensen Storegade . Telefon 355 J. Sendergaard Storegade 18 r --- i 'Jflode-, trikotage- og Lingeriforrdning Stort udvalg i nyttige julegaver Telefon 182 maZer alt - kommer overalt S0REN S0RENSEN <strong>Brande</strong>, Telefon 235 I nteressentska bet <strong>Brande</strong> Elvcerk Lys - Kraft - Varme 12
syrnet om eftermiddagen og krernet nreste dags formiddag i en stavkrerne, senere i en rundkrerne. Sm0rret blev lagt i b0tter, der kunne tage 15-16 pund. Tirsdag aften blev det sendt over til kebmand M0ller i <strong>Brande</strong>, og dagen efter gik det med fragtvogn ud til kebmand Peschardt i Vejle. Han havde tre forskellige priser efter kvaliteten: 2den klasse, 1ste klasse og top. Om torsdagen blev betterne hentet hos k0bmand Meller. Betalingen for smerret la da i b0tten, og det var selvf0lgelig meget sprendende at fa laget af for at se, om man havde opnaet topprisen. I firserne begyndte Niels S0ndertoft at fodre med hvedeklid, rapskager og roer. Det bevirkede, at produktionen steg, og smerb0tterne matte nu g0res st0rre. F0rst i firserne havde man pa Sendertoft kun een ager med roer. Nar der skulle sas roer, blev ageren kammet op, og efter ploven blev der i hver kam trukket en rende. Roefmene blev hreldt i en flaske, hvorover der var bundet et stykke papir med et hul i. Man gik sa med flasken i handen langs med kammene og dryssede fmene ud i renden. Pa den tid var det kun trrekstudene, der blev fodret med roer. Niels S0ndertoft havde hvert ar fire stude, to store og to sma. De to store blev om efteraret sat i god foderstand og blev sa solgt, for at han kunne fa penge til folkelen. I det f0lgende skal fortrelles lidt om livet pa garden til de forskellige arstider, og vi Iader Lars Sendertoft selv fremtrrede som fortreller. ,Der var mere arbejde pa min fedegard end pa mange andre garde, bl. a. fordi fader opdyrkede sa meget hede, og fordl han havde et ret stort areal med kartofler. Forarsarbejdet begyndte med mergelkastning. Det var en streng tid, mens det stod pa. Nar kornet var saet, blev husene kalket, og korngulvene blev stampet ind ved syldstenene, hvor mus og rotter ville ga op. Sa kom den tid, hvor der skulle luges roer og kartofler. Det var besvrerligt at luge roer, til vi fandt pa at rense Kammene med et par skraknive fastgjort pa ploven. Sa havde vi · kun selve roerrekkerne at luge med hand en. H0sten gav ogsa meget arbejde. Rugh0sten varede et par uger. Vi havde ca. 130-140 trave, og det kunne hestes af to mand - med to opbindere - pa en halv snes dage. Nar vi kerte korn ind, begyndte vi som regel ved middagstid og blev ofte ved til kl. 10 om aftenen. I den tid kunne vi med et spand heste - to mand i marken og tre ved aflresningen - k0re 12-15 Ires ind. Studene var for vanskelige til det arbejde. De ville ga for langt frem, ad af kornet og blev vilde, nar der kom bremser efter dem. De blev derimod anvendt til mergel- og tervek0rsel og til plejning. De kunne bedre ga i bled jord end Hestene. Nar karlene havde h0stet det sidste skar, gik de hjem og stmg leerne udenfor haven, for nu skulle kalene hugges om, hvis madmoder ikke b0d dem ind. Pigerne havde halmband i hrenderne til at binde kalene sammen med, men det kom jo aldrig sa vidt, for der blev holdt godt 0je med h0stfolkene, og konen havde rebleskiver og snaps parat. Husbonden holdt flere steder en lille tale og takkede for godt arbejde. En stille, gammeldags gudsfrygt hvilede pa den tid over mange hjem, og det var almindeligt, at husbonden sluttede sin lille tale med ordene: ,Hjrelp OS nu Vorherre, at vi rna fa det avlede godt anvendt". H0sttiden var ogsa en streng tid for vi drenge. Vi skulle op ved firetiden om morgene for at slrebe stubbe, medens de endnu var vade af dug. Lrengere op ad dagen faldt der ior meget korn af under rivningen. Hesteriverne var begyndt at komme frem, men min fader vilde ingen anskaffe, da han syntes, aet var for strengt for hestene at slrebe med en sadan. Nar kartoflerne var samlet op, skulle der vaskes og klippes far. Det var kvindernes arbejde. Det var strengt . for en kone at magte farene, nar de skulle vendes om pa ryggen for at blive klippet pa undersiden. Min moder kunne klippe 3-4 stykker pa en eftermiddag. En af pigerne hjalp hende med at binde benene pa dem, nar de var lagt om pa ryggen. Vi lrengtes efter den herlige efterarstid, hvor vi ikke havde andet arbejde end at pl0je og harve. Sa holdt vi op i god tid om aftenen, sad i merke en timestid, gr0- den stod pa komfuret og kogte, fader reg pa sin lange pibe, moder vandt garn af rokken. Fader fortalte sagn, historier fra 1864, og hvad han havde !rest om andre Iande. Sa blev lyset trendt, greden blev spist, og aftenarbejdet begyndte. En af drengene bandt simer til tag, en anden gik med fader ud for at skrere hakkelse og for at se til kreaturerne. Hvis en ko lige havde krelvet, blev den malket. Ved nitiden fik vi sengtidsmelmad - bmd med fedt og farek0d - og gik sa til ro. I min barndom var der stor hjrelpsomhed over for fattige, og dem var der en del af. En vinterdag, da det kneg hardt, kom en kone fra et fattigt sted over til os og fortalte, at deres mel var sluppet op. De havde ganske vist noget korn, men kunne ikke fa det til m0llen. Selv om det nresten var for meget at forlange i dette vejr, ville hun bede fader k0re til mellen for dem. Min fader sagde straks, at karlen kunne kere til m0lle med en halv t0nde korn, sa kunne han fa deres korn med hjem, nar han kom over til dem med melet. Karlen kerte med slrede til mellen, Kom tilbage og !ik en anden best for. J eg fik lov at kere med ham, og jeg glemmer aTdrig den glrede, der blev, da karlen smed melet op i degnetruget. Konen begyndte at bage med det samme; nu kunne de holde sulten ude en tid. Det var noget simpelt korn, vi fik med tilbage, darligt renset var det, og fader smed det hen i dyngen til svinefoder. Det ville han ikke have op i dyngen med det fint rensede bmdkorn". Det var store fremskridt for landbruget, der skete i firserne og halvfemserne. En af grundene hertil, mener Lars S0ndertoft, var at flere karle under krigen 1864 som soldater var kommet rundt i landet og havde set nye skikke og fremskridt der. Disse karle sad en snes ar senere som mrend pa gardene, og da landbrugskrisen var ovre, og tiden blev god, tog flere af dem de nye ideer op. T. BUNDGAARD LASSEN 13
Change language